AU AARHUS UNIVERSITET. Aarhus Universitet Økonomirapport

Transkript

1 Aarhus Universitet Økonomirapport Indhold A. Resumé... 2 Upsides og downsides ift. ØR Tabel 1. Halvårsregnskab B. Vurdering af forecastet fra økonomirapport Eksterne tilskudsindtægter... 4 Figur 1. Eksterne tilskud... 5 Figur 2. Eksterne tilskud - indekseret... 5 Tabel 2. Uforbrugte tilsagn Uddannelsesindtægter (den aktivitetsafhængige del af FL-tilskuddene)... 7 Figur 3. Udvikling i forventede STÅ-indtægter i Lønomkostninger... 8 Figur 4. Lønomkostninger... 8 Figur 5. Fuldtidsstillinger i alt... 9 Figur 6. Fuldtidsstillinger VIP/TAP Figur 7. Fuldtidsstillinger faste VIP/midl VIP/PhD Øvrige driftsomkostninger Figur 8. Øvrige driftsomkostninger... 11

2 Side 2 A. Resumé Efter nogle år med underskud tilpassede i 2014 aktivitetsniveauet til faldende indtægter, hvilket betød, at der i 2015 var overskud. budgetterer i 2016 med indtægter og omkostninger i balance på trods af nye udfordringer på indtægtssiden eks. fremdriftsbøden, nyt årligt omprioriteringsbidrag, færre statslige konkurrencemidler mv. I ØR1 blev forventningen til årets resultat opjusteret med 11 mio. kr. primært pga. en forventning om en bedre STÅ-produktion end budgetteret. I økonomirapport 2 (ØR2) er der flere usikkerheder ift. hvor godt vi rammer resultatmålet fra ØR1, både upsides (usikkerheder som sandsynligvis gør resultatet bedre end forventet) og downsides (usikkerheder som sandsynligvis gør resultatet værre end forventet) samt usikkerheder (som kan gå begge veje). Bud på resultateffekt i runde tal står i parentes. Upsides og downsides ift. ØR1 Upsides STÅ-indtægter (+30 mio. kr.) Renteindtægter (+30 mio. kr.) Uddannelsesindtægterne forventes at stige på grund af STÅ fremgang på flere uddannelser. En mulig I ØR1 blev renteindtægterne budgetteret til 10 mio. kr. forklaring er, at fremdriftsreformen og de tiltag, som Der har indtil nu i 2016 (med juli) været et afkast på 42,2 er sat i værk på grund af denne for at hjælpe de mio. kr. Dette udgør en upside i ØR2, da kursgevinster på studerende hurtigere igennem uddannelserne, obligationer kan blive påvirket af uro på de finansielle virker. Det er usikkert om, og i hvilken grad, markeder, er der altid en vis usikkerhed forbundet med stigningen er vedvarende. Der har i 2016 været en eventuel indtægt. I 2015 faldt renteindtægterne med svært at forudsige effekten af ændringerne i 16 mio. kr. i løbet af 3 måneder midt på året. studietilrettelæggelsen. (Et forbehold for den positive STÅ-indtægt er budgetloven, der bemyndiger ministeren til at nedjustere STÅtaksterne, såfremt sektoren samlet producerer væsentlig flere STÅ end forudsat i finansloven. Bemyndigelsen har dog aldrig været taget i anvendelse. ) Downsides Eksterne tilskud (?) De eksterne tilskud udgør nu efter første halvår blot 45 pct. af det i ØR1 forventede niveau for året. Dette tal forekommer lavt, ikke mindst når der sammenlignes med 2015, hvor den tilsvarende andel var 47 pct. Universitetsledelsen har bedt fakulteterne indskærpe overfor de faglige miljøer, at målsætningerne for det forventede forbrug af eksterne midler, jf. ØR1, skal overholdes. Dispositionsbegrænsningen: (-15 mio. kr.) Finansministeriet har d. 26. maj 2016 udstedt et cirkulære, der gennemfører dispositionsbegrænsninger på alle ministerområderne. Det skyldes, at prisfremskrivningen i budgettet fra 2015 til 2016 har vist sig at være for høj i forhold til den faktiske prisudvikling. På den baggrund forventer en samlet reduktion af finanslovsmidlerne på mio. kr. i 2016

3 Side 3 Usikkerheder Fremdriftsbøden (±22,5mio. kr.) Forventningen til fremdriftsbøden blev i ØR1 fastholdt på 22,5 mio. kr. Der er på nuværende tidspunkt samme usikkerhed om bødens størrelse. Udfaldsrummet for bødestørrelsen er 0-45 mio. kr. Ministeriet har udskudt udmeldingen af de endelige tal til sidst på året. Færdiggørelsesbonus (?) Der er større usikkerhed på antal færdiggjorte end på STÅ fordi opgørelsesperioden er en måned forskudt. Dertil kommer, at taksterne kan variere afhængigt af antal færdiggjorte i universitetssektoren og i hvilket omfang universiteterne lever op til studietidsreduktionskravene. Da kun udgør cirka ¼ af færdiggørelsesaktiviteten i sektoren, er kun i begrænset omfang i stand til at påvirke og forudse disse variabler, inden de endelige takster udmeldes fra styrelsen ultimo året. Samlet set tyder udviklingen siden ØR1 på at resultatet for 2016 bliver mere positivt end de + 11 mio. kr. i ØR1. Det forventede resultat for 2016 opjusteres derfor i ØR2 til +30 mio. kr. Der er også en tendens til at resultatet kan blive bedre blandt andet på grund af forventningen om øgede STÅ-indtægter. Disse vil blive vurderet mere præcist ved ØR3 når den faktiske STÅ-produktion kendes. Resultatet er dog med det forbehold, at både udviklingen i de eksterne midler, fremdriftsbøden, og færdiggørelsesbonus kan påvirke resultatet i betydelig grad i begge retninger. Dertil kommer risikoen for budgetlovsindgreb og lavere takster. Tabel 1. Halvårsregnskab mio. kr. er angivet i årets priser År-til-dato 2. kvartal Hele året Realiseret %-andel ÅTD ÅTD R2015 ÅTD R2016 R 2015 B 2016 ØR ØR Tendens R2015 ØR mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. pct. pct. Finanslovstilskud % 50% Eksterne tilskud % 45% Salg/øvrige driftsindtægter % 45% Indtægter i alt % 48% Lønninger % 50% Husleje % 51% Øvrige driftsomkostninger % 38% Afskrivninger % 49% Omkostninger i alt % 47% Finansielle poster i alt >200% >200% Resultat >200% >200% Resultat for 2015 vist ekskl. provenuet for salget af Dalgas Avenue Der er i første halvår af 2016 realiseret indtægter for mio. kr. og omkostninger for mio. kr. Både indtægter og omkostninger ligger dermed lavere end 50 pct. af det samlede, forventede niveau i ØR1 (hhv. 48 pct. og 47 pct.). forventer med andre ord et højere aktivitetsniveau i andet halvår af 2016 end i første, hvilket svarer til erfaringerne fra tidligere år. I 2015 realiseredes 49 pct. af hele årets indtægter og 47 pct. af hele årets omkostninger i første halvår. Følgende opmærksomhedspunkter fremhæves: 1 Tendens i tabel 1 vurderer ØR Grøn pil betyder at det er sandsynligt at tallet i ØR2 kolonnen kan blive højere mens rød pil betyder at ØR2 tallet kan blive lavere.

4 Side 4 Eksterne tilskud udgør efter første halvår blot 45 pct. af det i ØR1 forventede niveau for året. Dette tal forekommer lavt, ikke mindst når der sammenlignes med 2015, hvor den tilsvarende andel var 47 pct. Det betyder, at det er nødvendigt at øge forbruget i resten af året for at opretholde indtægtsniveauet fra På omkostningssiden udgør de realiserede øvrige driftsomkostninger efter seks måneder blot 38 pct. af det i ØR1 forventede niveau for hele året, mens løn, husleje og afskrivninger ligger tæt på 50 pct. af niveauet. I 2015 observeres der et lignende mønster. Det hænger sammen med det forventede, højere aktivitetsniveau i andet halvår, og at øvrige driftsomkostninger er den omkostningskategori, der på kort sigt påvirkes mest af et øget aktivitetsniveau. Hvis det i ØR1 forventede niveau for øvrige driftsomkostninger skal realiseres, kræver det, at i andet halvår indfrier det forventede niveau for såvel eksterne tilskud som for salg/øvrige driftsindtægter. De finansielle poster udviser en realiseret indtægt på 37 mio. kr. i første halvår af Det er et højt niveau i forhold til de forventede 9 mio. kr. B. Vurdering af forecastet fra økonomirapport 1 På de følgende sider følger en analyse af i hvilket omfang regnskabet efter 1. halvår understøtter forecastet fra økonomirapport 1. Analysen foretages af de 4 største kategorier i tabel 1 finanslovstilskud, eksterne tilskud, lønomkostninger, og øvrige driftsomkostninger. Husleje og afskrivninger er forholdsvis stabile pga. deres flerårige perspektiv, og salg/øvrige driftsindtægter er meget afhængige af faktureringsflowet. I flere af figurerne er der beregnet prognoser på baggrund af de realiserede regnskabstal i Disse kan benyttes som en indikator på, hvordan hele året kommer til at forløbe. Prognoserne skal dog anvendes med forbehold, idet det realiserede forbrug i en vis grad er præget af a conto bevægelser samt periodeforskydninger mellem første og andet halvår. Der vil også være en vis grad af variation i forbrugsmønstre mellem forskellige regnskabsår. 1. Eksterne tilskudsindtægter I ØR1 blev de eksterne tilskud nedjusteret med 118 mio. kr. til et mere realistisk niveau på baggrund af regnskabet for 2015 og historiske data. Figur 1 og figur 2 viser, at tendensen er nedadgående i forhold til niveauet i ØR1 og at det er nødvendigt at øge forbruget i resten af året for at opretholde indtægtsniveauet fra 2015

5 Side 5 Figur 1. Eksterne tilskud mio. kr Årets eksterne tilskud i mio. kr. R R2015 i p/l niv Prognose ØR jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur 1 viser de akkumulerede eksterne tilskud for 2015 og indtil juni i Den nødvendige udvikling for at nå de eksterne tilskud i ØR1 er tegnet ind som en sort stiplet linje. Prognosen for 2016, som fremskriver de realiserede eksterne tilskud efter forbrugsmønsteret i 2015, er tegnet ind som en rød stiplet linje. Da graferne ikke afviger meget fra hinanden og selv små afstande kan betyde store forskelle i mio. kr. vises det samlede forbrug (der hvor de forskellige grafer ender) i en tabel nederst i højre hjørne af figuren. Som det fremgår af figuren, indeholder ØR1 et forventet forbrug på mio. kr., mens en fremskrivning for 2016 pba mønstret er 46 mio. kr. lavere. Udfordringen i resten af 2016 kan illustreres ved hjælp af en indeksering af forbruget af eksterne tilskud måned for måned som vist i figur 2. Figur 2. Eksterne tilskud - indekseret ,4 pct ØR Figur 2 viser faktisk og forventet månedligt forbrug i 2016 af eksterne tilskud i f.t. forbrugsmønstret i 2015 pr. måned (indeks 100). Figuren viser at der er udsving mellem perioderne og mellem årene,

6 Side 6 men også en vis grad af stabilitet. Man kan også se, at det i høj grad er i 1. kvartal (Q1), at forbruget er lavt. Hvis ØR1 s mio. kr. skal nås i løbet af resten af 2016, skal de samlede eksterne tilskudsindtægter pr. måned i resten af 2016 ligge 3,4 pct. over den tilsvarende periode i 2015 og dermed højere end niveauet selv i den bedste måned i 1. halvår af Det er altså nødvendigt at øge forbruget i resten af året (mere end i 2015) for at opretholde indtægtsniveauet fra Et lavere forbrug af eksterne midler har en indirekte resultateffekt igennem lavere overhead og finansiering af lønomkostninger, og hvis det fortsætter, vil den lavere aktivitet også bremse universitetets udvikling ud fra en betragtning om, at øget forskningsaktivitet øger s konkurrencedygtighed i forhold til at hjemtage nye eksterne bevillinger. Der er ledelsesmæssigt sat øget fokus på anvendelsen af eksterne midler, hvilket i sig selv kan have en positiv effekt på forbruget og derfor påvirke prognosen. Mønsteret i forbruget af eksterne midler henover året har dog historisk været noget forskelligt, hvorfor 3,4 pct. vækst i 2. halvår af 2016 ift ikke er udenfor et kendt udfaldsrum. Udgifterne til løn på eksterne projekter er på samme niveau som tidligere år. Det er altså udgifterne til øvrig drift finansieret af eksterne midler som er på et lavere niveau end sidste år. Dvs. at mindreforbruget af eksterne tilskud ligger på de øvrige driftsomkostninger. I ØR3 til BM5 vil der på baggrund af et bottom-up budget komme et nyt bud på niveauet for de eksterne tilskud i På baggrund af usikkerheden omkring forbruget af eksterne midler, herunder periodiseringen af forbruget, opretholdes ØR 1 fortsat som et realistisk bud på det forventede forbrug af eksterne midler. Det kræver dog stor ledelsesmæssig opmærksomhed omkring forbruget af eksterne midler. Tabel 2. Uforbrugte tilsagn Sum af uforbrugte tilsagn, mio. kr. (projektstamdata netto rådighedsbeløb i mio. kr.) Opgørelsestidspunkt AR ST HE BSS FO Total Ultimo kvt kvt Af tabellen ovenfor fremgår det, at værdien af de uforbrugte tilsagn er faldet med netto ca. 250 mio. kr. fra 4. kvartal 2015 til 2. kvartal Fra ultimo 2015 til 2. kvt er værdien af de uforbrugte tilsagn steget på ARTS og HE, mens den er faldet for ST, BSS og FO. Tilbagegangen skal dog ses i lyset af, at statslige midler med ansøgningsfrist i foråret ofte først bliver udmeldt i 2. halvår, mens midler med ansøgningsfrist om efteråret af finanslovstekniske årsager oftest forsøges udmeldt inden årsskiftet. Dette taler for, at der kan være en cyklus, hvor beholdningen stiger om efteråret og falder i resten af året. Derfor kan udviklingen i beholdningen godt være stabil, selv om beholdningen falder i 1. halvår.

7 Side 7 2. Uddannelsesindtægter (den aktivitetsafhængige del af FL-tilskuddene) Figur 3. Udvikling i forventede STÅ-indtægter i 2016 ØR Prognose Mio. kr. ØR Optjent september-juli Optjent august (2016 er prognose) Studieåret forløber fra 1. september til 31. august, og STÅ-optællingen for 2016 var derfor ikke endeligt opgjort ved færdiggørelsen af ØR2. På baggrund af den foreløbige udvikling ser det dog ud til, at STÅ-indtægterne vil blive ca. 30 mio. kr. højere end forventet i ØR1. Forventningen hænger sammen med, at der i studieårets første 11 måneder allerede er realiseret STÅ-indtægter tæt på ØR1-niveauet, hvilket antageligvis har at gøre med studiefremdriftsreformen og det deraf stigende fokus på eksamensgennemførelse og hurtigere bedømmelser. Dertil skal lægges en prognose for august, der alt i alt bringer forventningerne højere end i ØR1. Augustprognosen er dels udarbejdet ud fra eksamenstilmeldinger og dels ud fra adfærdsmønstrene fra sidste år. Der forventes en lidt lavere august-aktivitet end sidste år, hvilket ikke mindst hænger sammen med det relativt høje år-til-dato niveau i 2016 i forholdt til Ønsket om studieadfærdsændringer gør dog fremskrivninger på baggrund af kendt adfærd mere usikker end normalt. Normalt ligger indtægtsusikkerheden på STÅ-indtægterne på i f.t. budgettet omkring 1 pct. Men de politiske krav om større studiefremdrift i f.t. tidligere har medført en række ændringer i studietilrettelæggelsen som obligatorisk eksamenstilmelding og afleveringsfrister for specialer. For universitetets økonomi burde dette principielt betyde en fremrykning af de eksamensafhængige STÅ-indtægter og dermed en realisering af en periodiseringsgevinst. Der kan dog også opstå modsatrettede effekter, hvis flere studerende falder fra, når de ikke kan honorere studieaktivitetskravene. Hvor stor den samlede gevinst (eller tab) er, og hvornår den falder, medfører en større usikkerhed end normalt mht. at forudsige årets STÅ-indtægter. En anden usikkerhedsfaktor er budgetloven, der bemyndiger ministeren til at reducere taxametertaksterne, hvis den samlede universitetssektor producerer væsentligt flere STÅ end forudsat i finansloven. Den skitserede merproduktion på vil næppe i sig selv kunne aktivere dette, men hvis samme mønster viser sig på tværs af universitetssektoren i 2016 udgør budgetloven en risiko.

8 Side 8 Finansministeriets dispositionsbegrænsninger på alle ministerområderne vil også føre til en samlet reduktion af finanslovsmidlerne på mio. kr. i Flere STÅ indtægter vil også i en vis grad medføre forhøjede lønomkostninger til DVIP. Niveauet for finanslovstilskud i ØR 1 fastholdes foreløbigt som et realistisk bud, men der spores klare positive tendenser på STÅ indtægterne. 3. Lønomkostninger Figur 4. Lønomkostninger mio. kr Lønomkostninger, mio. kr. Årets lønomkostninger i mio. kr. R R2015 i p/l niv Prognose ØR jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec prognose 2016 ØR Figur 4 viser de akkumulerede lønomkostninger for hele i løbende priser. Man kan se de realiserede lønomkostninger i 2015 (den blå linje) og 2016 (den røde linje). Som det fremgår, er der på niveau stor stabilitet i lønudgifterne. Den nødvendige udvikling for at nå de forecastede lønomkostninger i ØR1 er tegnet ind som en sort stiplet linje. Der er også vist en prognose, som fremskriver lønomkostningerne i resten af 2016 efter forbrugsmønsteret i Denne er tegnet ind som en rød stiplet linje. Da graferne ikke afviger meget fra hinanden og selv små afstande kan betyde store forskelle i mio. kr. vises de samlede omkostninger (der hvor de forskellige grafer ender) i en tabel nederst i højre hjørne af figuren. Prognosen for resten af 2016 pba. forbrugsmønstret i 2015 ligger ret tæt på ØR1 (ca. 17 mio. kr. over ØR1 eller 0,4 pct. af den samlede lønsum) hvilket underbygger, at ØR1 indeholder et realistisk bud på årets lønomkostninger. Lønforbruget kan blive lavere i resten af 2016 pga. tendensen til et lavere niveau af ekstern finansiering i 2016 end forudsat i ØR1, hvis dette betyder, at der ansættes færre for eksterne midler. Modsat tæller, at stigende STÅ-indtægter kan modvirke effekten af færre eksterne midler, da dette giver mulighed og evt. behov for at ansætte flere eller erstatte forudsat ekstern finansiering med ordinær finansiering. Et andet forhold der bestyrker lønforbruget i ØR1 er, at hvis man ser på fordelingen af ansatte i 2015 (figur 5) var der en midlertidig stigning i antallet af ansatte i de to sidste måneder. Dette påvirker i

9 Side 9 opadgående retning den prognose for lønforbruget, der baserer sig på en fremskrivning på baggrund af forbrugsmønstret i Forbrugsandelen i 2. halvår af 2015 behøver ikke gentage sig i 2016, særligt ikke med udsigten til indtægtsnedgang i Figur 5. Fuldtidsstillinger i alt jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur 5 viser udviklingen i antal fuldtidsstillinger i perioden 2014 til Over 90 pct. af lønforbruget går hvert år til aflønning af fuldtidsansatte medarbejdere (omregnet til fuldtidsstillinger i diagrammet). DVIP som ekstern lektor og DTAP som eksamensvagt indgår ikke i figur 5. Udviklingen i antallet fuldtidsstillinger må siges at være stabilt efter tilpasningen af aktivitetsniveauet i Antal fuldtidsstillinger har været lidt højere i 1. halvår af 2016, end det var i tilsvarende periode i Juli 2016 er på niveau med juli Hvis skal ramme lønudgifterne i ØR1 skal de være 31 mio. kr. højere i perioden aug-dec i 2016, end det var i samme periode i Det betyder, at den grønne linje faktisk kommer til at ligge lidt over den røde linje i resten af året og dermed, at vi får flere ansatte i resten af året, hvis vi skal nå de forventede lønudgifter fra ØR1.

10 Side 10 Figur 6. Fuldtidsstillinger VIP/TAP jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 VIP TAP Figur 6 viser udviklingen i antal fuldtidsstillinger fordelt på videnskabelige medarbejdere (VIP) og teknisk administrative medarbejdere (TAP) i VIP kategorien indeholder her også PhD studerende (både del A og del B). Der har indtil videre i 2016 været en nettotilgang på -11 VIP medarbejdere (-39PhD og +28 VIP) og 21 TAP medarbejdere. Samlet set er personaleforbruget altså meget stabilt. Hele faldet i VIP fra jan 15 til juni 16 skyldes PhD stillinger (se figur 7). Figur 7. Fuldtidsstillinger faste VIP/midl VIP/PhD jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 faste VIP midl VIP PhD Figur 7 viser udviklingen i fuldtidsstillinger fordelt på faste VIP såsom lektorer og professorer, midlertidige VIP såsom post doc. og videnskabelig assistent og PhD (både del A og del B). Grafen viser, at der i 2016 (og 2015) har været en opgang i faste VIP medarbejdere og en nedgang i PhDer

11 Side 11 (+28 faste VIP -39 PhD i 2016). I juli 2016 er antallet af midlertidige VIP og PhD ca. det samme, som det var i juli Øvrige driftsomkostninger Figur 8. Øvrige driftsomkostninger mio. kr Årets øvrige driftsomkostninger i mio. kr. R R2015 i p/l niv Prognose ØR jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec prognose 2016 ØR Figur 8 viser de akkumulerede øvrige driftsomkostninger (ekskl. husleje, afskrivninger og interne afregninger) i 2015 og frem til juni Den nødvendige udvikling for at nå de øvrige driftsomkostninger i ØR1 er tegnet ind som en sort stiplet linje. Prognosen for 2016, som fremskriver de øvrige driftsomkostninger efter forbrugsmønsteret i 2015, er tegnet ind som en rød stiplet linje. I figur 8 kan man se at, ØR1 ligger 31 mio. kr. (2,1 pct.) over prognosen. Forbruget realiseres altså ikke i samme grad som forventet. Det er en forudsætning, at forventningen til de eksterne tilskud i ØR1 holder, hvis vi skal nå op på forbruget af øvrige driftsomkostninger i ØR1. Det lave forbrug kan også være en konsekvens af de effektiviseringer og tilpasninger, der er sat i værk som følge af handleplanerne, som skal tilpasse s omkostningsniveau til de faldende indtægter i de kommende år. Tendensen til lavere forbrug i øvrige driftsomkostninger viser altså det modsatte billede af udviklingen i lønomkostningerne i figur 4 hvor der var en tendens til et lidt højere forbrug end forventet. Samlet set vurderes det, at ØR 1 stadig udgør et realistisk bud på de forventede udgifter til øvrig drift i 2016