Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)"

Transkript

1 Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, 4 Vejledningsvideoer... 4 Brugernavn til klassen... 4 Holdbillede... 4 Elevguide... 5 Naturvidenskabelig metode... 5 Øvelsesopgaver... 5 NFM-opgaverne... 6 Logbog... 6 Elevernes arbejde... 7 Lærerens rolle og arbejdsopgaver... 7 Konkurrencedagen... 8 Evalueringsskema... 8 Idéer til organisering af undervisningen... 9 Bilag 2: Oversigt over Naturvidenskabelig arbejdsmetode Bilag 3: De tre læringsrum

2 Forord Vi har med denne lærervejning forsøgt at hjælpe den enkelte lærer med planlægningen af undervisningen i forbindelse med et Naturfagsmaraton fra tilmelding til og med konkurrencedagen. Naturfagsmaraton (NFM) har været afviklet hvert år siden Erfaringerne fra tidligere år indsamlet blandt lærere, deltagende klasser og arrangører har dannet baggrund for denne vejledning. Hvad er Naturfagsmaraton? Naturfagsmaraton er et natur/teknik-undervisningsforløb af 8-10 ugers varighed for klasserne. I hvert NFM kan der deltage op til klasser. Undervisningsforløbet stiller eleverne over for 10 opgaver, som klassen skal løse i fællesskab. Da opgaverne er åbent formuleret, er der ikke kun én løsning på opgaverne, men mange løsninger. Derfor skal eleverne være kreative, innovative og eksperimenterende, når de skal finde deres bedste løsning. Efter eleverne har arbejdet med løsning af opgaverne, mødes alle de deltagende klasser i en hal, hvor de dyster om, hvem der har lavet de bedste løsninger. Klassernes løsninger er ofte meget forskellige, hvilket kan give eleverne og lærerne inspiration til nye løsninger. Hvorfor NFM? Formålet med NFM er: At eleverne oplever og arbejder med naturfag på en helt anden og ny måde og derigennem ændrer synet på og lysten til natur/teknik. At eleverne oplever, at svarene på spørgsmål ikke skal komme fra læreren - heller ikke hvis læreren har svaret - og at de på egen hånd kan finde viden og løse problemer. At eleverne kan være kreative og innovative. Derudover er det også målet: At eleverne bliver mere bevidste om naturfagenes metoder, metodernes særkende og styrker, og i hvilke situationer de er fordelagtige at anvende. At faglig viden kan anvendes f.eks. til at gøre løsningerne bedre eller forudsige hændelsesforløb. At klasserne får et alternativt læringsrum, der stimulerer den eksperimenterende arbejdsform. At eleverne kan anvende og trænes i brugen af den naturvidenskabelige metode(nva) til at finde ny viden eller nye løsninger. At eleverne kan anvende deres faglige viden og metoder i nye situationer. At eleven oplever gennem samarbejde med andre at kunne finde viden og løse problemer, som man ikke kunne alene. At synliggøre N/T-undervisningen på skolen, hvorved lærernes, skoleledelsens, forældrenes og elevernes syn på naturfag ændres. At eleverne øves i processen at komme fra ide til et færdigt produkt, som løser problemet. 2

3 Tidsplan for NFM Introperioden Varierer i længde, alt efter hvornår på året NFM afvikles Forberedelses-perioden Tilmelding Ved starten af introperioden: Åbnes hjemmesiden, og alle lærere kan med deres UNI-login logge på hjemmeside Kan læreren hente 2 brugernavne med tilhørende password til klassen Kan lærerne og eleverne se forskellige vejledningsvideoer (se afsnittet Vejledningsvideoer ). Kan læreren indsætte et klassebillede Øvelsesopgaverne kan downloades fra I løbet af introperioden: Kan eleverne lære færdigheder som de kan bruge til at løse åbne opgaver vha. Øvelsesopgaverne. Kan eleverne få kendskab til metoder/redskaber, der kan hjælpe dem med at strukturere deres arbejde med åbne opgaver. Ved starten af perioden: NFM-opgaverne kan downloades fra Har læreren adgang til Opgavevejledning til opgaverne hvori der bl.a. er en oversigt over Trinmål, linksliste og hints til læreren i forhold til løsningsmuligheder af og elevernes arbejde med opgaverne Klasserne kan arbejde i hele perioden med opgaverne ved at Eksperimentere med forskellige løsninger og optimere løsningerne. Dokumentere klassens arbejde med opgaverne i logbogen. Søge faglig viden ved hjælp af linkslisten fra Opgavevejledning til opgaverne, som læreren har adgang til. Konkurrencedag Kl Konkurrencedagen, hvor klassen Fremviser deres løsninger på opgaverne. Ser andre klassers løsninger. Læreren skal på konkurrencedagen fungere som dommer ved en opgave og bliver informeret senest 2 uger før. Efterbehandlingsperioden Varighed bestemmes af den enkelte lærer Alle lærere får et evalueringsskema tilsendt. Klasserne kan arbejde videre med de faglige emner, inddrage gruppernes erfaringer fra arbejdet med de forskellige opgaver og inddrage oplevelser og erfaringer fra konkurrencedagen. 3

4 Hjemmesiden, Efter at Introperioden er startet vil al kommunikation foregår her. På hjemmesiden kan eleverne og læreren Løbende modtage meddelelser. Indsætte et klassebillede som præsentation af klassen over for de andre deltagere. Downloade øvelsesopgaverne og senere NFM-opgaverne. Hente konkurrencedagens program. Skrive klassens logbog omkring arbejdet med NFM-opgaverne. Se resultater fra konkurrencedagen. Finde link til evalueringsskema. Vejledningsvideoer På hjemmesiden har vi lagt en række vejledningsvideoer, som gennemgår: Generel brug hjemmesiden en video til læreren og en til eleverne Undervisningsforløbet Naturfagsmaraton fra Introperioden til den afsluttende konkurrencedag Gennemgang af en naturvidenskabelig metode Små og korte vejledninger i brug af bestemte dele af hjemmesiden f.eks. logbogen Alle vejledningsvideoer er med lyd. Videoerne til eleverne kan findes under Arrangementsmaterialer på arrangementssiden, som man kommer til når man logger ind. Videoer til læreren hentes under Lærer indhold. Brugernavn til klassen Læreren får adgang til hjemmesiden ved hjælp af UNI-login. På hjemmesiden kan læreren hente 2 brugernavne per klasse, som gør det muligt at logge på det NFM-arrangement, man er tilmeldt. De 2 brugernavne har forskellige funktioner og hentes under Adgang. Se-login hvor man kan se opgaverne, klassens logbog, klassebillederne, samt se meddelelser fra arrangørerne. Læreren kan give se-brugernavn til forældre og andre, som kunne have interesse i at følge klassens arbejde. Holdlogin, som er til eleverne, giver mulighed for det samme som med se-brugernavn samt at skrive/redigere i logbogen. UNI-login giver læreren de samme muligheder som med Holdlogin samt muligheden for at redigere klassebillede. Derudover vil meddelelser til læreren fra arrangørerne kun være tilgængelige, når man er logger som lærer. Holdbillede Læreren kan lægge et billede ind som præsentation af klassen. Det gøres ved på Lærerforsiden gå ind under Hold og derefter trykke på luppen udfor holdet og til sidst vælge Holdbillede Vi vil som arrangører bede om, at dette sker hurtigst muligt i Introperioden, da vi benytter klassesiden som indikator for, om der er skabt kommunikations-forbindelse. På hjemmesiden har alle deltagere mulighed for at se klassebillederne. 4

5 Elevguide Det at arbejde med åbne opgaver uden anvisninger på hvordan man skal gøre, er for mange elever meget nyt og uvant. Naturvidenskabelig arbejdsmetode(nva) står ofte heller ikke klart i deres bevidsthed. Vi har derfor lavet hæftet Elevguide og to vejledningsvideoer, som sammen med lærerens anvisninger og øvelsesopgaverne kan forberede eleverne på, hvad der senere venter i NFMopgaverne. Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode (NVA) er central i natur/teknik og i alle andre af skolens naturfag. I Fælles Mål 2009 for Natur/teknik ses det tydeligt i trinmålene efter 2., 4. og 6. klassetrin under overskriften Arbejdsmåder og tankegange. I Naturfagsmaraton er der lagt op til, at eleverne skal bruge NVA i deres arbejde med at løse NFMopgaverne. Det kan derfor være en god idé, at eleverne kender og træner metoden før modtagelse af NFM-opgaverne. Vi har i elevguiden lavet to modeller af metoden og en vejledningsvideo, som kan støtte eleverne i deres arbejde med NVA. Arbejdsmodel: Naturvidenskabelig arbejdsmetode ( bilag 1), som den ene model hedder, gennemgår med tekst og piktogrammer NVA og er tænkt til den første præsentation af metoden for eleverne. Oversigt over: Naturvidenskabelig arbejdsmetode (bilag 2), den anden model, kan anvendes af eleverne efterhånden som de bliver mere fortrolige med metoden. En gruppe, som samarbejde om at løse en opgave, kunne f.eks. have modellen liggende på bordet, som hjælp til at strukturere deres arbejde og huske dem på hvor i processen de er nået. Vi forestiller os, at læreren gennemgår modellen og se vejledningsvideoen sammen med klassen. Klassen kan endvidere træne brugen af NVA i arbejdet med øvelsesopgaverne. Naturvidenskabelig arbejdsmetode Øvelsesopgaver Øvelsesopgaverne er formuleret åbent og udformet på samme måde som de NFM-opgaver, som eleverne senere skal arbejde med. Læreren har vha. øvelsesopgaverne mulighed for at træne klassen i at arbejde med åbne opgaver og benytte den naturvidenskabelige metode. Arbejdsprocesserne i øvelsesopgaverne er afstemt med NFM-opgaver, som kommer senere. På måde for eleverne ved at arbejde med øvelsesopgaverne et fagligt fundament for at løse NFM-opgaver, som de modtager senere. Temaerne i øvelsesopgaverne er: 1. Kuglen triller eleverne øver systematisk undersøgelse 2. Den naturvidenskabelige arbejdsmetode eleverne øver sig i arbejdsmodellen 3. Videns søgning eleverne øver sig i at søge viden 4. Skitsen eleverne øver sig i at lave skitser 5. Spring ballonen eleverne øver sig i løsning af en almindelig åben opgave 5

6 NFM-opgaverne Fra starten af forberedelsesperioden kan NFM-opgaverne downloades på Opgavesættet består af 10 opgaver og er sammensat, så det dækker flere af trinmålene i Fælles Mål Klassen skal løse opgaverne i perioden indtil konkurrencedagen. Opgaverne er meget åbent formuleret og kan løses på et utal af måder. Det tvinger eleverne til selv at skulle tænke og være kreative, hvis de vil finde en løsning. Alle opgaver skrevet over samme skabelon og har alle 5 afsnit med overskrifterne: Beskrivelse, som beskriver den opgave, eleverne skal løse. Krav, som kan indeholder specifikke krav til løsningerne og materialer. Der er ingen krav til som forsøger at imødegå begrænsninger i elevernes tanker om opgaven. Kom godt i gang, som hjælper eleverne med at planlægge og komme i gang med løsningen af opgaven. Illustration, som anskueliggør rammen for opgaven. Hvis det ikke er nødvendigt, er der i stedet en tankeboble med hjælp til eleverne. I dokumentet Opgavevejledning til opgaverne findes der en vejledning til hver af opgaverne, som indeholder faglige mål, formål, faglige begreber og hints til læreren. Logbog Klasserne skal føre en logbog over deres arbejde med løsning af NFM-opgaver. I logbogen skal eleverne fortælle om, hvordan deres arbejdsproces har været, og hvordan de er kommet frem til løsningerne på opgaverne. Nogle af de ting, de kan komme ind på, er: Hvordan har klassen fordelt opgaverne? Hvilke forskellige løsningsforslag er blevet overvejet og afprøvet? Hvilke problemer er opstået, og hvordan er de blevet løst? Hvor langt er klassen med de forskellige opgaver? Hvor har man søgt hjælp/viden? Hvilke aftaler er indgået til næste gang? Kort sagt er det målet at logbogen skal beskrive gruppens arbejde med opgaven, så en udenforstående kan får indsigt i gruppens tanker, hensigter og handlinger i arbejdet frem mod løsningen af opgaven. Vi er naturligvis klar over at det at skrive en sådan logbog er svært for elever i klasse og forventer heller ikke at eleverne mestre disciplinen de første gange de møder den. Logbogen tæller med i konkurrencen på lige fod med de andre NFM-opgaver og den må meget gerne indeholde mange billeder, arbejdstegninger m.m. I hele forberedelsesperioden skal klassen føre logbog, og den bliver bedømt i den sidste uge inden konkurrencedagen. Læreren har mulighed for at skrive i logbogen og på denne måde give de forskellige grupper kommentarer og vejledning. 6

7 Elevernes arbejde * Elevernes måde at arbejde på er ikke ens i NFM-forløbets forskellige perioder. I introperioden skal eleverne lære at arbejde med åbne opgaver, således at de ved slutningen af perioden har faglig viden, metoder og strategier til at angribe de NFM-opgaver, som de møder i forberedelsesperioden. Ofte vil arbejdet i starten være meget lærerstyret læreren har valgt og introducerer de faglige emner, metoder og opgavetyper, som eleverne skal møde første gang. Gennem introperioden går elevernes arbejde fra at være meget lærerstyret til at være mere og mere på egen hånd. Dette sker i takt med, at eleverne bliver fortrolige med faglige emner, metoder og opgavetyper. I NFMs forberedelsesperiode står eleverne over for en (eller flere) åbne opgaver, som skal løses sammen med en gruppe af elever. Eleverne skal selv angribe opgaven finde en løsningsstrategi. Værktøjerne er elevernes faglige viden, faglige metoder og kreativitet. Her er det anvendelsen af elevens faglige viden og metoder, der er i spil. En gruppe elever, der ikke er klædt tilstrækkeligt på til mødet med de åbne opgaver, vil typisk vælge nedenstående fremgangsmåde: Læse opgaven hurtigt igennem og måske kun Beskrivelse (se afsnittet NFM-opgaverne) uden at sikre sig, at de har forstået opgaven korrekt. Kun benytte sig af den viden, som gruppens medlemmer har, og ikke søge ny viden i bøger, på nettet, hos personer med faglig viden mm. Hurtigt lægge sig fast på en bestemt måde at løse opgaven på uden at overveje, om der er andre mulige løsninger, og hvilke fordele og ulemper de forskellige løsninger kunne have. Lave deres løsning, afprøve den og oftest finde ud af, at løsningen ikke virker. Alle gruppemedlemmer har nu forbedringsforslag, og løsningen ændres på flere punkter på en gang, efterfulgt af en ny afprøvning. Måske virker løsningen lidt bedre, men hvorfor? Hvilken virkning har hver af ændringerne haft? Eleverne er sjældent i stand til at strukturere deres arbejde, f.eks. ved at overveje forskellige løsningers fordele og ulemper eller ved kun at ændre en ting ad gangen på deres løsning mellem afprøvningerne. Det er derfor vigtigt, at eleverne forberedes på arbejdet med de åbne opgaver, hvilket f.eks. kan ske vha. Introperioden. Lærerens rolle og arbejdsopgaver * I Introperioden er det lærerens opgave at klæde eleverne på til ved slutningen af perioden at kunne løse åbne opgaver på egen hånd. Det kan ske ved at introducere eleverne til, bevidstgøre dem om og øve dem i metoder, som kan strukturere deres arbejde, f.eks. NVA (se andet afsnit). Efter en generel introduktion til Naturfagsmaraton og hjemmesiden, kunne dette f.eks. ske ved at: 1. Lave øvelsesopgave 1, hvor eleverne lærer kun at ændre en faktor (parameter) ad gangen. 2. Gennemgå NVA i fællesskab på klassen, bl.a. ved at se vejledningsvideoen. 3. Lade eleverne forklare metoden for hinanden i gruppen. Det er vigtigt, at alle elever får sat ord på, og at læreren er lytter (ikke retter). 4. Lave opsamling af punkt 3 på klassen. 5. Lade eleverne arbejde i grupper med øvelsesopgaverne * I bilag 3 indeholder en kort gennemgang af modellen De 3 undervisningsrum, som skematisk beskriver ændringen af elevernes og lærerens roller og arbejde i Naturfagsmaratons forskellige perioder. 7

8 Det vigtigste i forberedelsesperioden, mens eleverne arbejder med NFM-opgaverne, er, at læreren ser sig selv mere som konsulent end som underviser. Læreren skal sikre sig, at eleverne hele tiden er i gang med processen med at få løst opgaverne. Læreren skal ikke aktivt gå ind og løse opgaverne for eleverne, men skal vejlede eleverne, så de ikke kører fast i en opgave. Læreren må gerne give idéer til det videre arbejde, men ikke give løsninger!!! Som en god forberedeles til arbejdet med opgaverne kan dokumentet Opgavevejledning til opgaverne gennemlæses. Her findes der en vejledning til hver af opgaverne, som indeholder faglige mål, formål, faglige begreber og hints til læreren. Gennem hele forberedelsesperioden er det vigtigt, at læreren holder sig løbende orienteret på hjemmesiden. På konkurrencedagen får alle lærere, i teams, opgaven at udfylde dommerrollen i forbindelse med bedømmelsen af en opgave. Den enkelte lærer bliver orienteret senest 2 uger før konkurrencedagen. Konkurrencedagen På konkurrencedagen mødes alle deltagende klasser for at dyste om, hvem der har lavet de bedste løsninger. Senest 2 uger før kan læreren downloade programmet for dagen. I det endelige program vil der være præcise starttidspunkter og angivelse af, i hvilken rækkefølge klasserne skal afvikle opgaverne, samt en oversigt over hallen med angivelse af, hvor de forskellige opgaver afvikles. Alle lærere, skal i grupper på mindst 2, være dommere ved afviklingen af en opgave på konkurrencedagen. Der udsendes senest 2 uger før konkurrencedagen en oversigt over dommerroller hvoraf det fremgår hvilken opgave man er dommer ved. Den enkelte lærers forberedelse til dommerrollen består i at læse opgaven til den opgave hun har fået tildelt. På konkurrencedagen får dommerne en meget grundig instruktion, de nødvendige materialer og en backup mulighed/person. Evalueringsskema Kort efter konkurrencedagen vil læreren få tilsendt et link til et evalueringsskema. Vi vil bede alle lærere udfylde skemaet og dermed give respons på NFM-forløbet. Resultater vil vi bruge til at forberede NFM næste år. 8

9 Idéer til organisering af undervisningen I forberedelsesperioden er arbejdet med åbne opgaver ofte uvant for eleverne. Lærerens nye rolle som konsulent sætter også eleverne i en ny situation. Det kan derfor være vigtigt, at læreren har gennemtænkt undervisningen og opstillet en ramme, der kan støtte elevernes arbejde og lette lærerens egen arbejdssituation. Opgaven er at skabe struktur og sammenhæng i timerne. En struktur, der kan sikre, at eleverne ikke kører fast i en opgave i længere tid, og samtidig giver læreren indblik i elevernes arbejde. De 10 opgaver forudsætter, at klassen arbejder med flere opgaver på samme tid. Flere lærere vælger at dele klassen op i grupper med 2-3 elever. Hver gruppe skal herefter arbejde med en opgave, som de skal være tovholder på. Før klassen opdeles i grupper med ansvar for hver sin opgave, kan det være en fordel at opbygge en idébank til løsningen af alle opgaver. Det kan foregå ved, at klassen i fællesskab gennemgår alle opgaver, og at alle elever kommer med løsningsforslag til hver opgave. Løsningsforslagene skrives ned, eventuelt i logbogen. Når opgaverne efterfølgende fordeles til forskellige grupper i klassen, giver idébanken et bedre grundlag for løsning af opgaverne. En anden fordel ved denne model er, at alle elever har kendskab til alle opgaverne, og at grupperne derfor har lettere ved at hjælpe hinanden. For at give læreren indblik i gruppernes arbejde kan det være en god idé at starte hver time med en fællessamling, hvor grupperne fortæller om, hvordan det går med deres arbejde med opgaven. Ved denne fællessamling har grupperne mulighed for at få råd, idéer og nye inputs fra klassen til deres fortsatte arbejde. Læreren har ved samme lejlighed også mulighed for at stille spørgsmål til gruppernes arbejde og for at lave aftaler om tidspunkt for videre vejledning, hvis hun skønner, at det kan fremme gruppens arbejde. Endelig kan det i slutningen af forberedelsesperioden være nødvendigt at flytte elever fra de grupper, der er færdige, til grupper, der har brug for arbejdskraft. Der kan gå megen tid for læreren med at fremskaffe materialer til grupperne. Vi foreslår derfor, at man i videst muligt omfang inddrager eleverne i dette arbejde. For det første ved at lade grupperne selv være ansvarlige for at skaffe materialer og ved at stille krav om, at grupperne mod slutningen af hver dags arbejde laver aftale om, hvem fra gruppen der medbringer hvilke materialer til næste gang. For det andet ved at indføre, at alle gruppe noterer de materialer, som de ikke selv kan skaffe, i et for klassen fælles skema, f.eks. på tavlen. Ved fællessamlingen kan de andre grupper hjælpe med at give anvisninger på, hvorledes materialerne kan skaffes og derved aflaste læreren. En anden ting, der bør overvejes, er at inddrage andre fag end naturfagene, dvs. gøre Naturfagsmaraton til et tværfagligt projekt. NFM-opgaverne er stillet, så flere fag kan deltage i løsningerne, f.eks. dansk logbogsskrivning, sløjd konstruktion af løsninger, matematik udregninger af opgaver. Flere skoler har valgt at samle timerne, der bruges på NFM, i uger, hvor eleverne kun arbejder med Naturfagsmaraton, så eleverne har hele deres fokus på opgaverne. Inddragelse af forældre i forbindelse med Naturfagsmaraton er også blev praktiseret på mange skoler. Der er mange måder at gøre det på men det kunne f.eks. gøres ved at bruge forældrene som eksperter i forbindelse med NFM-opgaverne eller ved ca. midtvejs i forberedelsesperioden at lade eleverne fremlægge deres foreløbige arbejde, hvilke problemer de har mødt og hvordan de planlægger at komme videre. I den sidste variant har forældrene mulighed for at give input til elevernes videre arbejde og måske tilbyde hjælp. 9

10 Bilag 1: Arbejdsmodel: Naturvidenskabelig arbejdsmetode 1. Trin - Problem: Når I starter på en opgave, er det vigtigt, at I sikrer jer, at alle i gruppen forstår opgaven på samme måde. 2. Trin -Viden: I skal finde og indsamle viden om emnet i opgaven. Hvilken viden har I selv? I kan også søge viden i bøger, på nettet, hos eksperter, dvs. personer, som ved noget om emnet. Denne viden giver jer bedre og flere muligheder for at løse problemet. 3. Trin - Hypotese: Hypotesen er jeres løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. I må gerne opstille flere løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. Beskriv og tegn skitser af jeres forskellige løsningsforslag. Diskutér og vurdér i gruppen fordele og ulemper ved de forskellige løsningsforslag. Vælg, hvilket af løsningsforslagene, I vil arbejde videre med. Gem beskrivelserne og skitserne til jeres logbog. 4. Trin - Eksperimentel afprøvning: I skal bygge og afprøve det løsningsforslag, som I har valgt. 5. Trin - Resultat: Ud fra jeres afprøvning får I et resultat. 6. Trin - Diskussion: Diskutér ud fra resultatet, om jeres løsningsforslag løser opgaven. 7. Trin - Hypotesen forkastes: Hvis jeres løsningsforslag ikke løser opgavens problem, skal I gå tilbage til trin 2 eller 3 i modellen. Hvis jeres løsning ikke virkede, må I kun ændre én ting på jeres løsning, inden I afprøver igen. Hvis jeres løsning løste opgaven, så gå til punkt 8 i modellen. Gå tilbage og vælg et nyt løsningsforslag eller søg noget mere viden. I kan også lave en ting om på jeres opfindelse og lav en ny afprøvning 8. Trin - Hypotesen bekræftes: Det kan godt være, at I finder frem til, at jeres løsning fungerer, men I kan prøve at forbedre jeres løsning. 10

11 Bilag 2: Oversigt over Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode 11

12 Bilag 3: De tre læringsrum I undervisningsforløbet Naturfagsmaraton møder eleverne mange forskellige undervisningssituationer spændende fra klasseundervisning, hvor lærerne formidler et fagligt stof til projektarbejdsformen, hvor eleverne arbejder mere selvstædigt og skal anvende deres viden på egen hånd. Vi har derfor søgt efter en model som vi kunne give en sammenhængende beskrivelse af de forskellige undervisningssituationer som læreren og eleverne møde i Naturfagsmaratons forskellige perioder. Herudover har vi efterstræbt at modellen for læreren skulle være håndterbar, skabe overblik og være enkelt og hurtig at sætte sig ind i. Vores valg er faldet på Erik Prinds model De tre læringsrum *. Vi vil her give en kort præsentation af de læringsrum. Hvis man ønsker en mere detaljeret beskrivelse vil vi henvise til Erik Prinds Rum til læring hvor der findes en gennemgang af det teoretiske grundlag for modellen (side 18-32) og modellens tre læringsrum (side 33-39). Modellens tre rum er; Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet De tre rum er kendetegnet ved at arbejdsformen er forskellig afhængig af hvilket rum den enkelte aktivitet foregår i. I det næste kan man læse om de tre rum: Undervisningsrummet Undervisningsrummet kendetegnes ved at stoffet er i centrum, læreren formidler til elever (en til mange) og læreren har initiativet. Et eksempel på undervisningsrummet er når læreren gennemgår nyt fagligt stof eller en elev fremlægger. Træningsrummet I træningsrummet træner/opøver eleven kompetencer ud fra de færdigheder eleven har tilegnet sig i undervisningsrummet. Lærerens rolle er træner dvs. at han hjælper eleven med at komme mere i dybden med sin viden eller beherske en metode. Aktiviteterne kan her differentieres i forhold til de enkelte elever f.eks. med hensyn til indhold, sværhedsgrad, læringsstil eller hastighed. Studierummet Studierummet kendetegnes ved at eleven arbejder selvstædigt eller i grupper med en åben opgave, et projekt eller lignende. Eleven skal videst mulig omfang have styringen selv og bruger læreren som konsulent/vejleder i processen. Alt efter klassetrin kan størrelse på rammen for den åbne opgave eller projektet variere. Graden af succes eleven vil opleve, afhænger meget af hvor trænet eleven er i at arbejde i studierummet. Læreren kan iværksætte forskellige foranstaltninger som kan støtte eleverne. * Erik Prinds, Rum til læring (Prinds, CTU, 1999) 12

13 Nedenfor ses De tre læringsrum på skematisk form. Læringsrum: Undervisningsrum Træningsrum Studierum Aktivitet Vidensformidling Træning af stof Projektorienteret Lærerrolle Formidler Læreren organiserer Træner Læreren stiller opgave Konsulent Eleven stiller opgave Elevrolle Modtager Lærling Student Organisering Klasse Individuelt/gruppe Individuelt/gruppe I undervisningsforløbet har vi forsøgt at bevæge eleverne gennem de tre læringsrum. I begyndelsen af forløbet dvs. Introperioden præsenterer læreren(og hjemmesiden) nye faglige metoder og emner for eleverne(undervisningsrummet). Efterfølgende øver eleverne sig i at bruge metoder eller den faglige viden, som de er blevet præsenteret for i undervisningsrummet (træningsrummet). Bevægelse mellem de to første undervisningsrum gentages flere gange i løbet af Introduktionsperioden. Som afslutning på forløbet møder eleverne åbne opgaver (studierummet), som eleverne skal løse på egen hånd bl.a. ved at bruge viden, færdigheder og kompetencer, som de har tilegnet sig i undervisningsrummet og træningsrummet. Studierummet stiller store krav til eleverne. Især hvis de ikke tidligere i undervisningen har mødt opgaver, som ligner studierummet og derfor ikke har værktøjer/metoder til at angribe en åben opgave. 13

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger!

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger! Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

MANDS OPLÆRING HVORDAN?

MANDS OPLÆRING HVORDAN? MANDS OPLÆRING HVORDAN? SIDE Du har fået en elev, en lærling eller en ny kollega, som du skal lære op på dit fagområde. Her får du 4 metoder. Arbejdsopgaven og situationen bør afgøre, hvilken metode du

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative

Fremtiden tilhører de kreative LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! Edderkopper Hej med dig! Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! I dette emne skal du blandt andet prøve:

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

og skabe rammer for nytænkning.

og skabe rammer for nytænkning. VEJLEDNING Brug værktøjet til at skabe rammer. Innovation opstår, når vi kombinerer alle de gode ideer til, hvordan vi bedst muligt løser arbejdspladsens kerneopgave. Kom godt fra start ved i fællesskab

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Livet på mellemtrinnet

Livet på mellemtrinnet Livet på mellemtrinnet I det følgende vil vi i udpluk fortælle om livet på mellemtrinnet. Organisering Hellerup skole har 3 mellemtrinsområder, også kaldet hjemområder, som hver især huser børn fra 4.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Problemløsning. kaizenlederens vejledning. DI-version 2015-03-19

Problemløsning. kaizenlederens vejledning. DI-version 2015-03-19 DI-version 2015-03-19 PL Problemløsning Alle rettigheder tilhører DI 3-4-1 - PL - Kaizenlederens Vejledning - 2015-03-19 side 1 af 14 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder til

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Hvordan laver man en Find vej Mobil-quiz? - Vejledning, trin for trin

Hvordan laver man en Find vej Mobil-quiz? - Vejledning, trin for trin Hvordan laver man en Find vej Mobil-quiz? - Vejledning, trin for trin Introduktion Før du kan komme i gang skal du have et log ind til systemet. Det får du ved at sende en mail til amk@do-f.dk Hvad er

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Introduktion til ledelse

Introduktion til ledelse Introduktion til ledelse Introduktion til ledelse Bliv parat til at tage lederrollen Nye ledere kan med fordel starte her Med de basale personlige og faglige ledelseskompetencer kommer du godt fra start

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Brugermanual til MOBI:DO Make på ipad

Brugermanual til MOBI:DO Make på ipad Brugermanual til MOBI:DO Make på ipad Introduktion Med MOBI:DO Make kan du oprette guides, som kan ses i MOBI:DO. En guide virker som en checkliste, der fører brugeren hele vejen igennem en arbejdsopgave.

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Tema Læring: Arbejdsmønstre

Tema Læring: Arbejdsmønstre Tema Læring: Arbejdsmønstre Formålet er, at eleven lærer at anvende viden om læreprocesser til at styrke egen læring og kan tage medansvar for egen læreproces. Det er generelt vigtigt, at det af opgaveforlægget

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

DIGITVÆRS Matematik i anvendelse

DIGITVÆRS Matematik i anvendelse Hotellet Lærervejledning med bilag, kopi-, regneark og 19 digitale sider til den interaktive tavle og pc. Alt downloades via QR-koder eller links. DIGITVÆRS Matematik i anvendelse Lars Jensen, Skolekonsulent

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2015 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN OG DA VINCI UNGDOMSUDDANNELSERNE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske,

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

3 naturvidenskabelige projekter

3 naturvidenskabelige projekter 3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012 Børn og Unge har siden

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet Introduktion Med MOBI:DO Make kan du oprette guides, som kan ses i MOBI:DO. En guide virker som en checkliste, der fører brugeren hele vejen igennem en arbejdsopgave.

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere