Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)"

Transkript

1 Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, 4 Vejledningsvideoer... 4 Brugernavn til klassen... 4 Holdbillede... 4 Elevguide... 5 Naturvidenskabelig metode... 5 Øvelsesopgaver... 5 NFM-opgaverne... 6 Logbog... 6 Elevernes arbejde... 7 Lærerens rolle og arbejdsopgaver... 7 Konkurrencedagen... 8 Evalueringsskema... 8 Idéer til organisering af undervisningen... 9 Bilag 2: Oversigt over Naturvidenskabelig arbejdsmetode Bilag 3: De tre læringsrum

2 Forord Vi har med denne lærervejning forsøgt at hjælpe den enkelte lærer med planlægningen af undervisningen i forbindelse med et Naturfagsmaraton fra tilmelding til og med konkurrencedagen. Naturfagsmaraton (NFM) har været afviklet hvert år siden Erfaringerne fra tidligere år indsamlet blandt lærere, deltagende klasser og arrangører har dannet baggrund for denne vejledning. Hvad er Naturfagsmaraton? Naturfagsmaraton er et natur/teknik-undervisningsforløb af 8-10 ugers varighed for klasserne. I hvert NFM kan der deltage op til klasser. Undervisningsforløbet stiller eleverne over for 10 opgaver, som klassen skal løse i fællesskab. Da opgaverne er åbent formuleret, er der ikke kun én løsning på opgaverne, men mange løsninger. Derfor skal eleverne være kreative, innovative og eksperimenterende, når de skal finde deres bedste løsning. Efter eleverne har arbejdet med løsning af opgaverne, mødes alle de deltagende klasser i en hal, hvor de dyster om, hvem der har lavet de bedste løsninger. Klassernes løsninger er ofte meget forskellige, hvilket kan give eleverne og lærerne inspiration til nye løsninger. Hvorfor NFM? Formålet med NFM er: At eleverne oplever og arbejder med naturfag på en helt anden og ny måde og derigennem ændrer synet på og lysten til natur/teknik. At eleverne oplever, at svarene på spørgsmål ikke skal komme fra læreren - heller ikke hvis læreren har svaret - og at de på egen hånd kan finde viden og løse problemer. At eleverne kan være kreative og innovative. Derudover er det også målet: At eleverne bliver mere bevidste om naturfagenes metoder, metodernes særkende og styrker, og i hvilke situationer de er fordelagtige at anvende. At faglig viden kan anvendes f.eks. til at gøre løsningerne bedre eller forudsige hændelsesforløb. At klasserne får et alternativt læringsrum, der stimulerer den eksperimenterende arbejdsform. At eleverne kan anvende og trænes i brugen af den naturvidenskabelige metode(nva) til at finde ny viden eller nye løsninger. At eleverne kan anvende deres faglige viden og metoder i nye situationer. At eleven oplever gennem samarbejde med andre at kunne finde viden og løse problemer, som man ikke kunne alene. At synliggøre N/T-undervisningen på skolen, hvorved lærernes, skoleledelsens, forældrenes og elevernes syn på naturfag ændres. At eleverne øves i processen at komme fra ide til et færdigt produkt, som løser problemet. 2

3 Tidsplan for NFM Introperioden Varierer i længde, alt efter hvornår på året NFM afvikles Forberedelses-perioden Tilmelding Ved starten af introperioden: Åbnes hjemmesiden, og alle lærere kan med deres UNI-login logge på hjemmeside Kan læreren hente 2 brugernavne med tilhørende password til klassen Kan lærerne og eleverne se forskellige vejledningsvideoer (se afsnittet Vejledningsvideoer ). Kan læreren indsætte et klassebillede Øvelsesopgaverne kan downloades fra I løbet af introperioden: Kan eleverne lære færdigheder som de kan bruge til at løse åbne opgaver vha. Øvelsesopgaverne. Kan eleverne få kendskab til metoder/redskaber, der kan hjælpe dem med at strukturere deres arbejde med åbne opgaver. Ved starten af perioden: NFM-opgaverne kan downloades fra Har læreren adgang til Opgavevejledning til opgaverne hvori der bl.a. er en oversigt over Trinmål, linksliste og hints til læreren i forhold til løsningsmuligheder af og elevernes arbejde med opgaverne Klasserne kan arbejde i hele perioden med opgaverne ved at Eksperimentere med forskellige løsninger og optimere løsningerne. Dokumentere klassens arbejde med opgaverne i logbogen. Søge faglig viden ved hjælp af linkslisten fra Opgavevejledning til opgaverne, som læreren har adgang til. Konkurrencedag Kl Konkurrencedagen, hvor klassen Fremviser deres løsninger på opgaverne. Ser andre klassers løsninger. Læreren skal på konkurrencedagen fungere som dommer ved en opgave og bliver informeret senest 2 uger før. Efterbehandlingsperioden Varighed bestemmes af den enkelte lærer Alle lærere får et evalueringsskema tilsendt. Klasserne kan arbejde videre med de faglige emner, inddrage gruppernes erfaringer fra arbejdet med de forskellige opgaver og inddrage oplevelser og erfaringer fra konkurrencedagen. 3

4 Hjemmesiden, Efter at Introperioden er startet vil al kommunikation foregår her. På hjemmesiden kan eleverne og læreren Løbende modtage meddelelser. Indsætte et klassebillede som præsentation af klassen over for de andre deltagere. Downloade øvelsesopgaverne og senere NFM-opgaverne. Hente konkurrencedagens program. Skrive klassens logbog omkring arbejdet med NFM-opgaverne. Se resultater fra konkurrencedagen. Finde link til evalueringsskema. Vejledningsvideoer På hjemmesiden har vi lagt en række vejledningsvideoer, som gennemgår: Generel brug hjemmesiden en video til læreren og en til eleverne Undervisningsforløbet Naturfagsmaraton fra Introperioden til den afsluttende konkurrencedag Gennemgang af en naturvidenskabelig metode Små og korte vejledninger i brug af bestemte dele af hjemmesiden f.eks. logbogen Alle vejledningsvideoer er med lyd. Videoerne til eleverne kan findes under Arrangementsmaterialer på arrangementssiden, som man kommer til når man logger ind. Videoer til læreren hentes under Lærer indhold. Brugernavn til klassen Læreren får adgang til hjemmesiden ved hjælp af UNI-login. På hjemmesiden kan læreren hente 2 brugernavne per klasse, som gør det muligt at logge på det NFM-arrangement, man er tilmeldt. De 2 brugernavne har forskellige funktioner og hentes under Adgang. Se-login hvor man kan se opgaverne, klassens logbog, klassebillederne, samt se meddelelser fra arrangørerne. Læreren kan give se-brugernavn til forældre og andre, som kunne have interesse i at følge klassens arbejde. Holdlogin, som er til eleverne, giver mulighed for det samme som med se-brugernavn samt at skrive/redigere i logbogen. UNI-login giver læreren de samme muligheder som med Holdlogin samt muligheden for at redigere klassebillede. Derudover vil meddelelser til læreren fra arrangørerne kun være tilgængelige, når man er logger som lærer. Holdbillede Læreren kan lægge et billede ind som præsentation af klassen. Det gøres ved på Lærerforsiden gå ind under Hold og derefter trykke på luppen udfor holdet og til sidst vælge Holdbillede Vi vil som arrangører bede om, at dette sker hurtigst muligt i Introperioden, da vi benytter klassesiden som indikator for, om der er skabt kommunikations-forbindelse. På hjemmesiden har alle deltagere mulighed for at se klassebillederne. 4

5 Elevguide Det at arbejde med åbne opgaver uden anvisninger på hvordan man skal gøre, er for mange elever meget nyt og uvant. Naturvidenskabelig arbejdsmetode(nva) står ofte heller ikke klart i deres bevidsthed. Vi har derfor lavet hæftet Elevguide og to vejledningsvideoer, som sammen med lærerens anvisninger og øvelsesopgaverne kan forberede eleverne på, hvad der senere venter i NFMopgaverne. Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode (NVA) er central i natur/teknik og i alle andre af skolens naturfag. I Fælles Mål 2009 for Natur/teknik ses det tydeligt i trinmålene efter 2., 4. og 6. klassetrin under overskriften Arbejdsmåder og tankegange. I Naturfagsmaraton er der lagt op til, at eleverne skal bruge NVA i deres arbejde med at løse NFMopgaverne. Det kan derfor være en god idé, at eleverne kender og træner metoden før modtagelse af NFM-opgaverne. Vi har i elevguiden lavet to modeller af metoden og en vejledningsvideo, som kan støtte eleverne i deres arbejde med NVA. Arbejdsmodel: Naturvidenskabelig arbejdsmetode ( bilag 1), som den ene model hedder, gennemgår med tekst og piktogrammer NVA og er tænkt til den første præsentation af metoden for eleverne. Oversigt over: Naturvidenskabelig arbejdsmetode (bilag 2), den anden model, kan anvendes af eleverne efterhånden som de bliver mere fortrolige med metoden. En gruppe, som samarbejde om at løse en opgave, kunne f.eks. have modellen liggende på bordet, som hjælp til at strukturere deres arbejde og huske dem på hvor i processen de er nået. Vi forestiller os, at læreren gennemgår modellen og se vejledningsvideoen sammen med klassen. Klassen kan endvidere træne brugen af NVA i arbejdet med øvelsesopgaverne. Naturvidenskabelig arbejdsmetode Øvelsesopgaver Øvelsesopgaverne er formuleret åbent og udformet på samme måde som de NFM-opgaver, som eleverne senere skal arbejde med. Læreren har vha. øvelsesopgaverne mulighed for at træne klassen i at arbejde med åbne opgaver og benytte den naturvidenskabelige metode. Arbejdsprocesserne i øvelsesopgaverne er afstemt med NFM-opgaver, som kommer senere. På måde for eleverne ved at arbejde med øvelsesopgaverne et fagligt fundament for at løse NFM-opgaver, som de modtager senere. Temaerne i øvelsesopgaverne er: 1. Kuglen triller eleverne øver systematisk undersøgelse 2. Den naturvidenskabelige arbejdsmetode eleverne øver sig i arbejdsmodellen 3. Videns søgning eleverne øver sig i at søge viden 4. Skitsen eleverne øver sig i at lave skitser 5. Spring ballonen eleverne øver sig i løsning af en almindelig åben opgave 5

6 NFM-opgaverne Fra starten af forberedelsesperioden kan NFM-opgaverne downloades på Opgavesættet består af 10 opgaver og er sammensat, så det dækker flere af trinmålene i Fælles Mål Klassen skal løse opgaverne i perioden indtil konkurrencedagen. Opgaverne er meget åbent formuleret og kan løses på et utal af måder. Det tvinger eleverne til selv at skulle tænke og være kreative, hvis de vil finde en løsning. Alle opgaver skrevet over samme skabelon og har alle 5 afsnit med overskrifterne: Beskrivelse, som beskriver den opgave, eleverne skal løse. Krav, som kan indeholder specifikke krav til løsningerne og materialer. Der er ingen krav til som forsøger at imødegå begrænsninger i elevernes tanker om opgaven. Kom godt i gang, som hjælper eleverne med at planlægge og komme i gang med løsningen af opgaven. Illustration, som anskueliggør rammen for opgaven. Hvis det ikke er nødvendigt, er der i stedet en tankeboble med hjælp til eleverne. I dokumentet Opgavevejledning til opgaverne findes der en vejledning til hver af opgaverne, som indeholder faglige mål, formål, faglige begreber og hints til læreren. Logbog Klasserne skal føre en logbog over deres arbejde med løsning af NFM-opgaver. I logbogen skal eleverne fortælle om, hvordan deres arbejdsproces har været, og hvordan de er kommet frem til løsningerne på opgaverne. Nogle af de ting, de kan komme ind på, er: Hvordan har klassen fordelt opgaverne? Hvilke forskellige løsningsforslag er blevet overvejet og afprøvet? Hvilke problemer er opstået, og hvordan er de blevet løst? Hvor langt er klassen med de forskellige opgaver? Hvor har man søgt hjælp/viden? Hvilke aftaler er indgået til næste gang? Kort sagt er det målet at logbogen skal beskrive gruppens arbejde med opgaven, så en udenforstående kan får indsigt i gruppens tanker, hensigter og handlinger i arbejdet frem mod løsningen af opgaven. Vi er naturligvis klar over at det at skrive en sådan logbog er svært for elever i klasse og forventer heller ikke at eleverne mestre disciplinen de første gange de møder den. Logbogen tæller med i konkurrencen på lige fod med de andre NFM-opgaver og den må meget gerne indeholde mange billeder, arbejdstegninger m.m. I hele forberedelsesperioden skal klassen føre logbog, og den bliver bedømt i den sidste uge inden konkurrencedagen. Læreren har mulighed for at skrive i logbogen og på denne måde give de forskellige grupper kommentarer og vejledning. 6

7 Elevernes arbejde * Elevernes måde at arbejde på er ikke ens i NFM-forløbets forskellige perioder. I introperioden skal eleverne lære at arbejde med åbne opgaver, således at de ved slutningen af perioden har faglig viden, metoder og strategier til at angribe de NFM-opgaver, som de møder i forberedelsesperioden. Ofte vil arbejdet i starten være meget lærerstyret læreren har valgt og introducerer de faglige emner, metoder og opgavetyper, som eleverne skal møde første gang. Gennem introperioden går elevernes arbejde fra at være meget lærerstyret til at være mere og mere på egen hånd. Dette sker i takt med, at eleverne bliver fortrolige med faglige emner, metoder og opgavetyper. I NFMs forberedelsesperiode står eleverne over for en (eller flere) åbne opgaver, som skal løses sammen med en gruppe af elever. Eleverne skal selv angribe opgaven finde en løsningsstrategi. Værktøjerne er elevernes faglige viden, faglige metoder og kreativitet. Her er det anvendelsen af elevens faglige viden og metoder, der er i spil. En gruppe elever, der ikke er klædt tilstrækkeligt på til mødet med de åbne opgaver, vil typisk vælge nedenstående fremgangsmåde: Læse opgaven hurtigt igennem og måske kun Beskrivelse (se afsnittet NFM-opgaverne) uden at sikre sig, at de har forstået opgaven korrekt. Kun benytte sig af den viden, som gruppens medlemmer har, og ikke søge ny viden i bøger, på nettet, hos personer med faglig viden mm. Hurtigt lægge sig fast på en bestemt måde at løse opgaven på uden at overveje, om der er andre mulige løsninger, og hvilke fordele og ulemper de forskellige løsninger kunne have. Lave deres løsning, afprøve den og oftest finde ud af, at løsningen ikke virker. Alle gruppemedlemmer har nu forbedringsforslag, og løsningen ændres på flere punkter på en gang, efterfulgt af en ny afprøvning. Måske virker løsningen lidt bedre, men hvorfor? Hvilken virkning har hver af ændringerne haft? Eleverne er sjældent i stand til at strukturere deres arbejde, f.eks. ved at overveje forskellige løsningers fordele og ulemper eller ved kun at ændre en ting ad gangen på deres løsning mellem afprøvningerne. Det er derfor vigtigt, at eleverne forberedes på arbejdet med de åbne opgaver, hvilket f.eks. kan ske vha. Introperioden. Lærerens rolle og arbejdsopgaver * I Introperioden er det lærerens opgave at klæde eleverne på til ved slutningen af perioden at kunne løse åbne opgaver på egen hånd. Det kan ske ved at introducere eleverne til, bevidstgøre dem om og øve dem i metoder, som kan strukturere deres arbejde, f.eks. NVA (se andet afsnit). Efter en generel introduktion til Naturfagsmaraton og hjemmesiden, kunne dette f.eks. ske ved at: 1. Lave øvelsesopgave 1, hvor eleverne lærer kun at ændre en faktor (parameter) ad gangen. 2. Gennemgå NVA i fællesskab på klassen, bl.a. ved at se vejledningsvideoen. 3. Lade eleverne forklare metoden for hinanden i gruppen. Det er vigtigt, at alle elever får sat ord på, og at læreren er lytter (ikke retter). 4. Lave opsamling af punkt 3 på klassen. 5. Lade eleverne arbejde i grupper med øvelsesopgaverne * I bilag 3 indeholder en kort gennemgang af modellen De 3 undervisningsrum, som skematisk beskriver ændringen af elevernes og lærerens roller og arbejde i Naturfagsmaratons forskellige perioder. 7

8 Det vigtigste i forberedelsesperioden, mens eleverne arbejder med NFM-opgaverne, er, at læreren ser sig selv mere som konsulent end som underviser. Læreren skal sikre sig, at eleverne hele tiden er i gang med processen med at få løst opgaverne. Læreren skal ikke aktivt gå ind og løse opgaverne for eleverne, men skal vejlede eleverne, så de ikke kører fast i en opgave. Læreren må gerne give idéer til det videre arbejde, men ikke give løsninger!!! Som en god forberedeles til arbejdet med opgaverne kan dokumentet Opgavevejledning til opgaverne gennemlæses. Her findes der en vejledning til hver af opgaverne, som indeholder faglige mål, formål, faglige begreber og hints til læreren. Gennem hele forberedelsesperioden er det vigtigt, at læreren holder sig løbende orienteret på hjemmesiden. På konkurrencedagen får alle lærere, i teams, opgaven at udfylde dommerrollen i forbindelse med bedømmelsen af en opgave. Den enkelte lærer bliver orienteret senest 2 uger før konkurrencedagen. Konkurrencedagen På konkurrencedagen mødes alle deltagende klasser for at dyste om, hvem der har lavet de bedste løsninger. Senest 2 uger før kan læreren downloade programmet for dagen. I det endelige program vil der være præcise starttidspunkter og angivelse af, i hvilken rækkefølge klasserne skal afvikle opgaverne, samt en oversigt over hallen med angivelse af, hvor de forskellige opgaver afvikles. Alle lærere, skal i grupper på mindst 2, være dommere ved afviklingen af en opgave på konkurrencedagen. Der udsendes senest 2 uger før konkurrencedagen en oversigt over dommerroller hvoraf det fremgår hvilken opgave man er dommer ved. Den enkelte lærers forberedelse til dommerrollen består i at læse opgaven til den opgave hun har fået tildelt. På konkurrencedagen får dommerne en meget grundig instruktion, de nødvendige materialer og en backup mulighed/person. Evalueringsskema Kort efter konkurrencedagen vil læreren få tilsendt et link til et evalueringsskema. Vi vil bede alle lærere udfylde skemaet og dermed give respons på NFM-forløbet. Resultater vil vi bruge til at forberede NFM næste år. 8

9 Idéer til organisering af undervisningen I forberedelsesperioden er arbejdet med åbne opgaver ofte uvant for eleverne. Lærerens nye rolle som konsulent sætter også eleverne i en ny situation. Det kan derfor være vigtigt, at læreren har gennemtænkt undervisningen og opstillet en ramme, der kan støtte elevernes arbejde og lette lærerens egen arbejdssituation. Opgaven er at skabe struktur og sammenhæng i timerne. En struktur, der kan sikre, at eleverne ikke kører fast i en opgave i længere tid, og samtidig giver læreren indblik i elevernes arbejde. De 10 opgaver forudsætter, at klassen arbejder med flere opgaver på samme tid. Flere lærere vælger at dele klassen op i grupper med 2-3 elever. Hver gruppe skal herefter arbejde med en opgave, som de skal være tovholder på. Før klassen opdeles i grupper med ansvar for hver sin opgave, kan det være en fordel at opbygge en idébank til løsningen af alle opgaver. Det kan foregå ved, at klassen i fællesskab gennemgår alle opgaver, og at alle elever kommer med løsningsforslag til hver opgave. Løsningsforslagene skrives ned, eventuelt i logbogen. Når opgaverne efterfølgende fordeles til forskellige grupper i klassen, giver idébanken et bedre grundlag for løsning af opgaverne. En anden fordel ved denne model er, at alle elever har kendskab til alle opgaverne, og at grupperne derfor har lettere ved at hjælpe hinanden. For at give læreren indblik i gruppernes arbejde kan det være en god idé at starte hver time med en fællessamling, hvor grupperne fortæller om, hvordan det går med deres arbejde med opgaven. Ved denne fællessamling har grupperne mulighed for at få råd, idéer og nye inputs fra klassen til deres fortsatte arbejde. Læreren har ved samme lejlighed også mulighed for at stille spørgsmål til gruppernes arbejde og for at lave aftaler om tidspunkt for videre vejledning, hvis hun skønner, at det kan fremme gruppens arbejde. Endelig kan det i slutningen af forberedelsesperioden være nødvendigt at flytte elever fra de grupper, der er færdige, til grupper, der har brug for arbejdskraft. Der kan gå megen tid for læreren med at fremskaffe materialer til grupperne. Vi foreslår derfor, at man i videst muligt omfang inddrager eleverne i dette arbejde. For det første ved at lade grupperne selv være ansvarlige for at skaffe materialer og ved at stille krav om, at grupperne mod slutningen af hver dags arbejde laver aftale om, hvem fra gruppen der medbringer hvilke materialer til næste gang. For det andet ved at indføre, at alle gruppe noterer de materialer, som de ikke selv kan skaffe, i et for klassen fælles skema, f.eks. på tavlen. Ved fællessamlingen kan de andre grupper hjælpe med at give anvisninger på, hvorledes materialerne kan skaffes og derved aflaste læreren. En anden ting, der bør overvejes, er at inddrage andre fag end naturfagene, dvs. gøre Naturfagsmaraton til et tværfagligt projekt. NFM-opgaverne er stillet, så flere fag kan deltage i løsningerne, f.eks. dansk logbogsskrivning, sløjd konstruktion af løsninger, matematik udregninger af opgaver. Flere skoler har valgt at samle timerne, der bruges på NFM, i uger, hvor eleverne kun arbejder med Naturfagsmaraton, så eleverne har hele deres fokus på opgaverne. Inddragelse af forældre i forbindelse med Naturfagsmaraton er også blev praktiseret på mange skoler. Der er mange måder at gøre det på men det kunne f.eks. gøres ved at bruge forældrene som eksperter i forbindelse med NFM-opgaverne eller ved ca. midtvejs i forberedelsesperioden at lade eleverne fremlægge deres foreløbige arbejde, hvilke problemer de har mødt og hvordan de planlægger at komme videre. I den sidste variant har forældrene mulighed for at give input til elevernes videre arbejde og måske tilbyde hjælp. 9

10 Bilag 1: Arbejdsmodel: Naturvidenskabelig arbejdsmetode 1. Trin - Problem: Når I starter på en opgave, er det vigtigt, at I sikrer jer, at alle i gruppen forstår opgaven på samme måde. 2. Trin -Viden: I skal finde og indsamle viden om emnet i opgaven. Hvilken viden har I selv? I kan også søge viden i bøger, på nettet, hos eksperter, dvs. personer, som ved noget om emnet. Denne viden giver jer bedre og flere muligheder for at løse problemet. 3. Trin - Hypotese: Hypotesen er jeres løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. I må gerne opstille flere løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. Beskriv og tegn skitser af jeres forskellige løsningsforslag. Diskutér og vurdér i gruppen fordele og ulemper ved de forskellige løsningsforslag. Vælg, hvilket af løsningsforslagene, I vil arbejde videre med. Gem beskrivelserne og skitserne til jeres logbog. 4. Trin - Eksperimentel afprøvning: I skal bygge og afprøve det løsningsforslag, som I har valgt. 5. Trin - Resultat: Ud fra jeres afprøvning får I et resultat. 6. Trin - Diskussion: Diskutér ud fra resultatet, om jeres løsningsforslag løser opgaven. 7. Trin - Hypotesen forkastes: Hvis jeres løsningsforslag ikke løser opgavens problem, skal I gå tilbage til trin 2 eller 3 i modellen. Hvis jeres løsning ikke virkede, må I kun ændre én ting på jeres løsning, inden I afprøver igen. Hvis jeres løsning løste opgaven, så gå til punkt 8 i modellen. Gå tilbage og vælg et nyt løsningsforslag eller søg noget mere viden. I kan også lave en ting om på jeres opfindelse og lav en ny afprøvning 8. Trin - Hypotesen bekræftes: Det kan godt være, at I finder frem til, at jeres løsning fungerer, men I kan prøve at forbedre jeres løsning. 10

11 Bilag 2: Oversigt over Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode 11

12 Bilag 3: De tre læringsrum I undervisningsforløbet Naturfagsmaraton møder eleverne mange forskellige undervisningssituationer spændende fra klasseundervisning, hvor lærerne formidler et fagligt stof til projektarbejdsformen, hvor eleverne arbejder mere selvstædigt og skal anvende deres viden på egen hånd. Vi har derfor søgt efter en model som vi kunne give en sammenhængende beskrivelse af de forskellige undervisningssituationer som læreren og eleverne møde i Naturfagsmaratons forskellige perioder. Herudover har vi efterstræbt at modellen for læreren skulle være håndterbar, skabe overblik og være enkelt og hurtig at sætte sig ind i. Vores valg er faldet på Erik Prinds model De tre læringsrum *. Vi vil her give en kort præsentation af de læringsrum. Hvis man ønsker en mere detaljeret beskrivelse vil vi henvise til Erik Prinds Rum til læring hvor der findes en gennemgang af det teoretiske grundlag for modellen (side 18-32) og modellens tre læringsrum (side 33-39). Modellens tre rum er; Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet De tre rum er kendetegnet ved at arbejdsformen er forskellig afhængig af hvilket rum den enkelte aktivitet foregår i. I det næste kan man læse om de tre rum: Undervisningsrummet Undervisningsrummet kendetegnes ved at stoffet er i centrum, læreren formidler til elever (en til mange) og læreren har initiativet. Et eksempel på undervisningsrummet er når læreren gennemgår nyt fagligt stof eller en elev fremlægger. Træningsrummet I træningsrummet træner/opøver eleven kompetencer ud fra de færdigheder eleven har tilegnet sig i undervisningsrummet. Lærerens rolle er træner dvs. at han hjælper eleven med at komme mere i dybden med sin viden eller beherske en metode. Aktiviteterne kan her differentieres i forhold til de enkelte elever f.eks. med hensyn til indhold, sværhedsgrad, læringsstil eller hastighed. Studierummet Studierummet kendetegnes ved at eleven arbejder selvstædigt eller i grupper med en åben opgave, et projekt eller lignende. Eleven skal videst mulig omfang have styringen selv og bruger læreren som konsulent/vejleder i processen. Alt efter klassetrin kan størrelse på rammen for den åbne opgave eller projektet variere. Graden af succes eleven vil opleve, afhænger meget af hvor trænet eleven er i at arbejde i studierummet. Læreren kan iværksætte forskellige foranstaltninger som kan støtte eleverne. * Erik Prinds, Rum til læring (Prinds, CTU, 1999) 12

13 Nedenfor ses De tre læringsrum på skematisk form. Læringsrum: Undervisningsrum Træningsrum Studierum Aktivitet Vidensformidling Træning af stof Projektorienteret Lærerrolle Formidler Læreren organiserer Træner Læreren stiller opgave Konsulent Eleven stiller opgave Elevrolle Modtager Lærling Student Organisering Klasse Individuelt/gruppe Individuelt/gruppe I undervisningsforløbet har vi forsøgt at bevæge eleverne gennem de tre læringsrum. I begyndelsen af forløbet dvs. Introperioden præsenterer læreren(og hjemmesiden) nye faglige metoder og emner for eleverne(undervisningsrummet). Efterfølgende øver eleverne sig i at bruge metoder eller den faglige viden, som de er blevet præsenteret for i undervisningsrummet (træningsrummet). Bevægelse mellem de to første undervisningsrum gentages flere gange i løbet af Introduktionsperioden. Som afslutning på forløbet møder eleverne åbne opgaver (studierummet), som eleverne skal løse på egen hånd bl.a. ved at bruge viden, færdigheder og kompetencer, som de har tilegnet sig i undervisningsrummet og træningsrummet. Studierummet stiller store krav til eleverne. Især hvis de ikke tidligere i undervisningen har mødt opgaver, som ligner studierummet og derfor ikke har værktøjer/metoder til at angribe en åben opgave. 13

Detaljer om Naturfagsmaraton Indholdsfortegnelse:

Detaljer om Naturfagsmaraton Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk... 5 Vejledningsvideoer... 5 Brugernavn

Læs mere

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger!

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger! Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence

Læs mere

Side 1 af 7 Materialet er udviklet i et samarbejde mellem Skolevisioner og Dansk Naturvidenskabsfestival.

Side 1 af 7 Materialet er udviklet i et samarbejde mellem Skolevisioner og Dansk Naturvidenskabsfestival. Indledning...2 Model for undervisningsforløbet...2 Begrundelse for valg af model:...2 De tre læringsrum...3 Undervisningsrummet...3 Træningsrummet...3 Studierummet...3 Undervisningsforløbenes forskellige

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 26 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om materialers egenskaber

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Opgavevejledninger til opgaverne

Opgavevejledninger til opgaverne Opgavevejledninger til opgaverne I denne vejledning kan du få en nyttig baggrundsviden til opgaverne, og hvilke materialer du kan skaffe på forhånd Indholdsfortegnelse Opgavevejledninger til opgaverne...

Læs mere

MANDS OPLÆRING HVORDAN?

MANDS OPLÆRING HVORDAN? MANDS OPLÆRING HVORDAN? SIDE Du har fået en elev, en lærling eller en ny kollega, som du skal lære op på dit fagområde. Her får du 4 metoder. Arbejdsopgaven og situationen bør afgøre, hvilken metode du

Læs mere

3 naturvidenskabelige projekter

3 naturvidenskabelige projekter 3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012-1 - Børn og Unge har siden

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

OPGAVE: STOPURET BESKRIVELSE KOM GODT I GANG KRAV DER ER INGEN KRAV TIL

OPGAVE: STOPURET BESKRIVELSE KOM GODT I GANG KRAV DER ER INGEN KRAV TIL OPGAVE: STOPURET Jeres opgave er at udvikle opfindelser, der kan måle tiden. Jeres opfindelser skal kunne løse to opgaver: - De skal kunne måle op til 60 min, og tiden skal kunne aflæses på opfindelsen.

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 1 H IKT v a d? H IKT v a d? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Nogle overvejelser Raymond Kolbæk, Sygeplejelærer, Cand. Cur. Ph.d. studerende

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Lærervejledning til opgaverne

Lærervejledning til opgaverne Vidensmål, der er med i alle opgaverne... 1 Færdighedsmål der er med i alle opgaverne... 2 Logbogen (fællesopgave)... 2 Klasseopgaven (fællesopgave)... 3 Naturvidenskabelig arbejdsmetode (fællesopgave)...

Læs mere

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø 4. Lektionsoversigt Fasebeskrivelse og varighed Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering Faglige begreber og faglige tilgange A) OPSTART 2 lektioner Fælles introduktion til storyline

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

og skabe rammer for nytænkning.

og skabe rammer for nytænkning. VEJLEDNING Brug værktøjet til at skabe rammer. Innovation opstår, når vi kombinerer alle de gode ideer til, hvordan vi bedst muligt løser arbejdspladsens kerneopgave. Kom godt fra start ved i fællesskab

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Det er godt, at det er sundt at cykle, for det er sjovt og endda miljørigtigt! Hurtigere end lyset? Sjov tanke - men teoretisk muligt?

Det er godt, at det er sundt at cykle, for det er sjovt og endda miljørigtigt! Hurtigere end lyset? Sjov tanke - men teoretisk muligt? Det er godt, at det er sundt at cykle, for det er sjovt og endda miljørigtigt! Hurtigere end lyset? Sjov tanke - men teoretisk muligt? Udånder vi mon lige så meget ekstra CO 2, når vi cykler, som en bil

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative

Fremtiden tilhører de kreative LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Modellering med Målskytten

Modellering med Målskytten Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp

Læs mere

StoryGames lærervejledning. Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE. Vejledning

StoryGames lærervejledning. Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE. Vejledning StoryGames lærervejledning Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE Vejledning 2016 Lærervejledning Til fremtidens historiefortællere Velkommen til StoryGames 2016 4 Temaet for

Læs mere

Som i enhver anden undervisningssituation, der skal lykkes og være god, kræves, at mange faktorer forenes og går op i en højere enhed:

Som i enhver anden undervisningssituation, der skal lykkes og være god, kræves, at mange faktorer forenes og går op i en højere enhed: Lærervejledning til Jeg læser om lande Materialet er et tilbud til det klasseteam, der ønsker at arbejde tværfagligt, værksteds- og emneorienteret Der er mange måder at arbejde med fagtekster og faglig

Læs mere

AT for 3 årgange

AT for 3 årgange AT for 3 årgange 2013-14. AT forløb 1.g 2.g 3.g Introdag i Titel: Kulturmøder og kulturkonflikter med Titel: Kampen for det gode liv uge 39 fokus på integration. Placering: I uge 38 vælges fag og i uge

Læs mere

Audit. Kaizenlederens vejledning. DI-version 2015-04-14

Audit. Kaizenlederens vejledning. DI-version 2015-04-14 DI-version 2015-04-14 Audit Alle rettigheder tilhører DI 3-2-1 - Audit - Kaizenlederens Vejledning - 2015-04-14 side 1 af 11 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne instruktion.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! Edderkopper Hej med dig! Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! I dette emne skal du blandt andet prøve:

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Sorteringsmaskinen. Hej med dig!

Sorteringsmaskinen. Hej med dig! Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

9. klasse. Det gode liv arbejdsmarkedet

9. klasse. Det gode liv arbejdsmarkedet 9. klasse Det gode liv arbejdsmarkedet Det gode liv arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Dagens tema Introduktion og arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet og film Messedag Uddannelsesplan Ude af arbejdsmarkedet

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

AT for 3 årgange 2014-15.

AT for 3 årgange 2014-15. AT for 3 årgange 2014-15. AT forløb 1.g 2.g 3.g Introdag i Introduktion til AT Titel: Kulturmøder og kulturkonflikter Titel: Mad og mennesker uge 39 for Klassens lærergruppe introducerer AT med fokus på

Læs mere

Skab ROBUSTE forandringer

Skab ROBUSTE forandringer Skab ROBUSTE forandringer AM:2015 9. november 14.00-15.15 På en skala fra 1-10 Tænk på en forandringsproces på arbejdspladsen, du har stået eller står i: Reflektér: I hvilken grad forstod du baggrunden

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Undervisningsmateriale samt eleveksempel lavet i BookCreator

Undervisningsmateriale samt eleveksempel lavet i BookCreator Undervisningsmateriale samt eleveksempel lavet i BookCreator Litteraturarbejde og Logbog 3. klasse Pelle Pamfilius Rejsen mod landet i Øst, 20 uger (her kun et udsnit), INDHOLDSFORTEGNELSE Side 3: Billeder

Læs mere

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling november 2012 folkeskolen.dk

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling november 2012 folkeskolen.dk Bærbare Bøger Et undervisningsforløb i håndarbejde som valgfag i 8.-9.-klasse om»mærkelige og uvirkelige ting«. Af Liv Berger Madsen I forbindelse med mit bachelorprojekt om kreativitet i håndarbejde og

Læs mere

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Lærervejledning til opgaverne

Lærervejledning til opgaverne Trinmål, som er med i alle opgaverne... 1 Logbogen (fællesopgave)... 2 Klasseopgaven (fællesopgave)... 3 Naturvidenskabelig arbejdsmetode (fællesopgave)... 4 Utopia (gruppeopgave)... 5 Dus med fugle (gruppeopgave)...

Læs mere

Retningslinjer for konkurrencen Byg en By 2015

Retningslinjer for konkurrencen Byg en By 2015 18. august 2015 Side 1 af 5 Retningslinjer for konkurrencen Byg en By 2015 Byg en By er et fagligt brobygningsforløb udformet som en konkurrence, hvor grundskoleelever og erhvervsskoleelever danner et

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere