Modtager(e): Bestyrelsen for Aarhus Universitet (BM6, 3. december 2015)

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Modtager(e): Bestyrelsen for Aarhus Universitet (BM6, 3. december 2015) Notat Aarhus Universitets budget for En økonomi i balance Aarhus Universitets budget for viser resultatmæssig balance i alle år. Det skal ses i lyset af underskuddene i , og et forventet positivt resultat i At der ikke længere er underskud skyldes ikke mindst den genopretningsplan, der blev gennemført i AU forventer, at de kommende år vil byde på betydelige, indtægtsmæssige udfordringer. Målt i faste priser forventes ganske vist en indtægtsstigning i 2016, både i forhold til regnskabstallet for 2014 og det seneste forecast for Men fra 2017 og i resten af budgetperioden forventes indtægterne at falde væsentligt igen. I forhold til forventningerne for blot et år tilbage er dette et væsentligt ringere udgangspunkt, hvilket fremgår af Figur 1. Figur 1. Indtægtsforventning i hhv. budget 2016 og budget mio. kr. niv. '16 Dato: 15. oktober 2015 Sags nr.: Ref: mo/mvs Side 1/10 Budget Budget Der er flere forklaringer på de afdæmpede indtægtsforventninger i budget For det første giver det fremlagte finanslovsforslag for 2016 (FFL16) anledning til Økonomisekretariatet Aarhus Universitet Fuglesangs Allé Aarhus V Tlf.: 8715 Fax: budget@au.dk medarbejdere.au.dk/administrati on/administration/au-oekonomiogbygninger/oekonomisekretariate t/

2 AARHUS UNIVERSITET at forvente, at såvel uddannelsesindtægter som eksterne forskningsmidler finansieret af staten vil blive lavere, end det kunne forudses i sidste års budget. På uddannelsesområdet indføres i FFL16 et nyt 2 % omprioriteringsbidrag, der i perioden gradvist reducerer universitetssektorens uddannelsestilskud med over 600 mio. kr. Dertil kommer besparelser på forskningspuljerne på 1,4 mia. kr. i 2016, der vil nedbringe de offentlige forskningsmidler til 1,01% af BNP. Forskningsbesparelserne forventes blandt andet at gå ud over Det Frie Forskningsråd, Innovationsfonden samt en række udviklings- og demonstrationsprogrammer, hvorfra AU historisk har hjemtaget væsentlige eksterne midler. Dette vil alt andet lige svække vækstmulighederne i de kommende år. For det andet har det vist sig, at AU ikke har realiseret de af Uddannelsesstyrelsen (UDS) fremsatte krav om studietidsreduktioner i På den baggrund forventer AU ikke, at de endnu større krav til reduktioner frem mod 2020 vil kunne overholdes fuldt ud. Derfor budgetteres nu med bøder fra UDS på tocifrede millionbeløb i hvert af årene For det tredje er kendte usikkerhedsfaktorer omkring bl.a. studiefremdriftsreform og dimensionering rykket et år tættere på, samtidig med at universiteternes muligheder for at hjemtage midlerne vil ske i større konkurrence med aktører udenfor universitetssektoren end tidligere. Der henvises til Tabel 4 og tekstafsnittet sidst i budgettet for en gennemgang af udvalgte udfordringer, der vil være særlig opmærksomhed på i løbet af de kommende år. Side 2/10 Universitetsledelsens tilgang til udfordringerne De faldende indtægter gør det helt nødvendigt at tilpasse udgiftssiden for at bevare balancen i økonomien og sikre et frirum til satsninger fremover. AU har dog et solidt udgangspunkt for dette, fordi den effektuerede genopretningsplan fra 2014 og det forventede overskud i 2015 giver et manøvrerum. Det skal samtidig bemærkes, at udfordringen først for alvor slår igennem efter 2016, blandt andet fordi regeringens har fastholdt den treårige bevillingshorisont for basismidler. Det bliver nødvendigt for AU at tilpasse sig de nye, økonomiske rammevilkår fra 2017 og frem. Der er allerede iværksat flere initiativer, der vil bidrage til at løse opgaven: I 2015 forventes jf. forecast 3 et overskud på 65 mio. kr. ud over den ekstraordinære indtægt vedr. bygningen på Dalgas Avenue. I udgangsåret 2015 er der altså luft i økonomien. Besparelser indenfor administrationen er fortsat på dagsordenen. Enhedsadministrationen budgetterer med en samlet besparelse på ca. 100 mio. kr., som indfases i perioden Besparelsen måles med udgangspunkt i budgettet, hvilket betyder at den kommer oveni de allerede gennemførte besparelser i forbindelse med sparerunden i De strategiske midler omlægges til i endnu højere grad end tidligere at understøtte langsigtede, strategiske tiltag. Bestyrelsen har tiltrådt en langsigtet målsætning for egenkapitalen på ca. 10% af omsætningen og samtidig tilladt udsving i resultatet i enkelte år på op til 2,5% af omsætningen. Det svarer til en målsætning for egenkapitalen på godt 600 mio.

3 AARHUS UNIVERSITET kr. og en overførselsadgang af over- og underskud på ca. +/- 150 mio. kr. mellem årene. Det giver mulighed for, at den nødvendige tilpasning af økonomien kan ske med et langsigtet fokus, samtidig med at egenkapitalen på sigt bevares på det af bestyrelsen vedtagne niveau. Side 3/10 Universitetsledelsen vil i første halvår af 2016 foretage en grundigere afdækning af udfordringerne og udarbejde en langsigtet plan for, hvorledes udgifterne kan tilpasses, og hvilke værktøjer og initiativer der skal bringes i anvendelse. De tiltag, der skal iværksættes, må både forventes af dække over generelle initiativer og reduktioner på tværs af AU og mere lokale håndtag og værktøjer, tilpasset udfordringerne på de enkelte områder. Med budgettet for lægger universitetsledelsen dermed vægt på, at tilpasningen af økonomien sker glidende uden alt for drastiske udsving og opbremsninger. Derfor forventes også fremadrettet en sund økonomi. Figur 3 viser den forventede udvikling i AU s resultater og egenkapital for årene Figur 3. Forventet udvikling i AU s egenkapital mio. kr Primært ASE-fusion Heraf 124 mio. kr. vedr. salg af bygning på Dalgas Avenue { { R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 FC B 2016 BO 2017 BO 2018 BO Årets resultat Egenkapital ultimo Bestyrelsen besluttede på bestyrelsesmødet den 4. nov at give en overførselsadgang mellem årerne på op til 2 pct. af omsætningen. Budgettet indeholder endnu ikke en disponering af det forventede overskud fra Overførsel af dette overskud til årene vil blive indarbejdet i budgettet, når regnskabstallet for 2015 kendes i forbindelse med årsafslutningen. Indarbejdelsen vil ske indenfor de rammer, som er besluttet i bestyrelsen og med udgangspunkt i de forventninger, der er beskrevet i Økonomirapport 3 for Det forventes, at der maksimalt vil blive indarbejdet de overskud på de enkelte fakulteter og fællesområdet, som er beskrevet i Økonomirapport 3.

4 AARHUS UNIVERSITET Driftsbudgettet Budgettet for AU fremgår af nedenstående Tabel 1. Budgettet er udarbejdet i løbende priser, og udviser en forventet indtægtsvækst i perioden fra mio. kr. til mio. kr. eller en stigning på ca. 5%. De løbende priser vanskeliggør imidlertid en sammenligning af købekraften og skjuler til dels de indtjeningsmæssige udfordringer, som AU står overfor efter Side 4/10 Tabel 1. Aarhus Universitets budget i løbende priser AU Budget 2016/løbende mio. kr. R2014 B2015 FCIII 2015 B (B16) 2018 (B16) 2019 (B16) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter IN5TÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger riftsomkostninger Overheadindtægt Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT R9SULTAT Resultatet i 2015 er ekskl. den ekstraordinære indtægt fra salget af bygningen på 5algas Avenue Hvis man som i Tabel 2 betragter udviklingen i faste priser, forventes indtægterne at stige med ca. 2% fra 2014 til Herefter forventes en faldende tendens. I 2017 er indtægten stort set tilbage på 2014-niveauet, og i forventes yderligere fald, således at indtægterne i 2019 på mio. kr. forventes ca. 3 procent lavere end i Indtægtsfaldet har flere årsager, som beskrives mere indgående i budgettets sidste afsnit. Tabel 2. Aarhus Universitets budget i faste priser AU Budget 2016/mio. kr. (niv. '16) R2014 B2015 FCIII 2015 B (B16) 2018 (B16) 2019 (B16) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter IN5TÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger riftsomkostninger Overheadindtægt Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT R9SULTAT Resultatet i 2015 er ekskl. den ekstraordinære indtægt fra salget af bygningen på 5algas Avenue

5 AARHUS UNIVERSITET Til trods for, at alle indtægtskategorier forventes at falde fra 2016, forventer AU at fastholde en langsigtet balance i økonomien. Derfor er indlagt forventede nulresultater i alle år. Det skal bemærkes, at der under fællesområdets regnskabstekniske poster er indlagt reserver på 4 mio. kr. i 2016, 21 mio. kr. i 2017, 22 mio. kr. i 2018 og 21 mio. kr. i Side 5/10 AU forventer en forskydning i indtægtssammensætningen over årene, om end bevægelserne ikke er drastiske. Tendensen er, at eksterne midler samt basisforskningsmidler kommer til at udgøre en relativt større andel af indtægterne. Udviklingen indikeres i Figur 2, der viser sammensætningen af indtægtssiden i henholdsvis 2014 og Figur 2. Indtægtssidens relative sammensætning, 2014 ift R2014 BO Eksterne midler inkl. overhead; 1.733; 28% Salg/øvrige driftsindtæg ter; 463; 7% Uddannelse stilskud; 1.676; 27% Salg/øvrige driftsindtæg ter; 472; 7% Eksterne midler inkl. overhead; 1.932; 30% Uddannelse stilskud; 1.671; 26% Øvrige finanslovstil skud; 104; 2% Myndigheds kontrakter; 405; 7% Forskning; 1.816; 29% Øvrige finanslovstil skud; 84; 1% Myndigheds kontrakter; 387; 6% Forskning; 1.931; 30% En fakultetsvis opsplitning af 2016-tallene fremgår af Tabel 3.

6 AARHUS UNIVERSITET Tabel 3. Opdeling af 2016-budgettet i AU s fakulteter og fællesområde AU Budget 2016/løbende mio. kr. AR 2016 ST 2016 HE 2016 BSS 2016 FO 2016 B2016 Finanslovstilskud Uddannelsestilskud 37E E 4E Forskning E Myndighedskontrakter 0 3E E3 Øvrige finanslovstilskud EE Eksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter IN5TÆGTER I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger riftsomkostninger Bidrag til adm. og fællesomk Bidrag til fællesbygninger 2E 68 2E 33-15E 0 Overheadindtægt E5 Afskrivninger OMKOSTNINGER I ALT E FINANSIELLE POSTER I ALT RESULTAT Side 6/10 I bilag 1-6 er redegjort nærmere for fakulteternes og fællesområdets budgetter, hvor første side af hvert bilag indeholder en kort sammenfatning. Finanslovstilskud, investeringer, balance og likviditet er specificeret i bilag Kendte usikkerheder og udfordringer Dette afsnit gennemgår de væsentligste, kendte udfordringer og usikkerhedspunkter, der på forskellig vis er håndteret i budget Tabel 4 giver en kort beskrivelse af problemets karakter, hvornår effekten forventes at slå igennem samt en indikation af, hvorvidt udfordringen har givet anledning til beløbsmæssige tilpasninger i budget Bemærk at ikke alle forhold er indregnet med beløbsmæssig effekt; et NEJ betyder, at AU har forholdt sig til problemstillingen men fastholder som intern forudsætning, at den ikke vil påvirke budgettet, mens et JA eller DELVIST betyder, at der er indregnet en (typisk negativ) effekt. De enkelte udfordringer er uddybet i tekstafsnittet under Tabel 4.

7 AARHUS UNIVERSITET Tabel 4. Udfordringer og usikkerheder i AU's budget for 2016 FL-formål Udfordring/Usikkerhed Hvornår og hvordan Usikkerh edsgrad Indregnet i B16? B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Uddannelse Nyt omprioriteringsbidrag på uddannelsesbevilling og ØF 2% af bevilling Knap 4% af bevilling Knap 6% af bevilling Knap 8% af bevilling Lav JA Basisforskning Myndighedskontrakter Eksterne midler Vil AU få "bøder" fra UDS for manglende overholdelse af studietidsreduktioner? Hvordan vil dimensionering påvirke optag og STÅ? Hvordan vil fremdriftsreformen i øvrigt påvirke studenteradfærden? Bortfalder taxameterløftet? Dynamiske færdiggørelsestaxametre Kommer der en taxameterreform, og hvordan vil den se ud? Vil den samlede basisbevilling til unisektoren falde? Vil AU miste relative andele af basismidler ift. unisektoren? Omprioriteringsbidrag på 2% Vil nye dele af kontrakterne blive konkurrenceudsatte? Kan universiteterne og AU miste relative andele af konkurrenceudsatte midler? 27% af færdigbonus (worst-case) 63% af færdigbonus (worst-case) 100% af færdigbonus (worst-case) 100% af færdigbonus (worst-case) Indfases gradvist over de kommende år. Fuld optagseffekt Mellem fra 2018, fuld STÅ-effekt først senere Fuld effekt gradvist over de kommende år - i takt med at Mellem flere studerende indskrives på nye studieordninger og omfattes af nye interne og eksterne regler. Men de økonomiske effekter er modsatrettede og usikre. Fra 2017 risikerer taxameteret for heltidsuddannelse på AR Mellem og BSS at falde med kr. per STÅ - svarende til over 10% af taxameteret Alle år. Endelig bonustakst beregnes ud fra realiseret aktivitet, og kendes først ultimo regnskabsåret Vil kunne forskyde indtægter indenfor sektoren og mellem fakulteter/institutter, men forventes tidligst at træde i kraft fra En eventuel større regulering vil jf. FFL16 først slå igennem fra 2019 pga. treårig bevillingshorisont. Størrelsen vil sandsynligvis blive bibeholdt pga. Barcelonamålsætningen Høj Høj Mellem Lav/ Mellem AU's andel vil fra FL16 ligge fast til og med 2018 pga. treårig Lav bevillingshorisont. Men hvis andre universiteter i gennemsnit vækster hurtigere på parametrene i end AU, vil AU miste andele på langt sigt. Alle år. Myndighedskontrakterne er altid blevet reduceret Lav med et årligt omprioriteringsbidrag, så i modsætningen til reduktionen af uddannelsesbevillingen er dette ikke nyt Tidligst fra Det er et rammevilkår, at dele af Mellem kontrakterne vil kunne blive konkurrenceudsat, men det sker som regel med et vist varsel. Tendens på FFL16 til at prioritere innovation frem for Mellem grundforskning kan betyde, at unisektoren på sigt vil modtage en relativt lavere andel af statens forskningsmidler. Samtidig arbejder AU på at få bevillingsgivere til at inddække en større andel af faste omkostninger, hvilket vil kunne medføre færre hjemtagne bevillinger. Selv om AU i så fald vil hjemtage færre projektmidler, vil størstedelen af den økonomiske effekt først indtræffe efter 2016 pga. projekternes flerårige profil. DELVIST JA JA NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ JA NEJ JA Side 7/10 Forskningsbesparelse på i alt 1,4 mia. kr. på FFL16, der reducerer mulighederne for at hjemtage eksterne midler fra statslige kilder. Alle år, men effekten forventes først for alvor at slå igennem Mellem fra 2017 og frem. AU vil alt andet lige hjemtage færre projektmidler, men størstedelen af den økonomiske effekt indtræffer først efter 2016 pga. projekternes flerårige profil. Usikkerhedsgraden indeholder et skøn over, om det anses som sandsynligt at udfordringen vil ske i praksis. F.eks. betegnes det nye omprioriteringsbidrag med "lav" usikkerhedsgrad, selv om disse beløbsstørrelser på sigt er betydelige. Dette fordi omprioriteringsbidraget med stor sikkerhed kommer. I modsætning til f.eks. en eventuel bøde vedr. studietidsreduktioner. JA Udfordringerne på uddannelsesområdet består dels i de allerede udmeldte besparelser og dels i potentielle nye besparelser, som der er risiko for vil komme i de kommende år. Kendte besparelser er det nye omprioriteringsbidrag på 2% årligt, der forventes at koste AU 39 mio. kr. i 2016, 82 mio. kr. i 2017, 120 mio. kr. i 2018 og 151 mio. kr. i Potentielle besparelser truer med både at reducere indtægterne til

8 AARHUS UNIVERSITET heltidsuddannelse og færdiggørelsesbonus, hvis ikke AU overholder visse betingelser fra UDS. På heltidsområdet er der risiko for bortfald af taxameterløftet på kr. pr. STÅ til AR og BSS fra 2017, hvis ikke forskerdækningen og undervisningstimerne øges på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Et sådant bortfald vil koste AU mio. kr., om end AU budgetterer med at betingelsen overholdes. På færdiggørelsesområdet vil der ske bevillingsreduktioner begrundet i manglende studietidsreduktion, med mindre AU årligt reducerer studietiden med 0,8 mdr. frem mod Der er ganske store beløbsstørrelser på spil, idet 46 mio. kr. i 2016, 106 mio. kr. i 2017, 175 mio. kr. i 2018 og 236 mio. kr. i 2019 er gjort betingede af studietidsreduktioner, og dermed i værste fald kan falde bort. I budget har AU forudsat delvis overholdelse, således at der kun forventes reduktioner på 23 mio. kr. i 2016, 44 mio. kr. i 2017, 56 mio. kr. i 2018 og 63 mio. kr. i Selv om AU har stort fokus på nedbringelse af studietiden, vurderes det på nuværende tidspunkt at det vil blive vanskeligt at overholde målene fuldt ud. Det skyldes bl.a. at det vil tage tid, før de iværksatte tiltag er effektive i forhold til alle studerende. Side 8/10 Dertil kommer usikkerhed om effekten af de øvrige elementer af fremdriftsreformen. Uddannelses- og forskningsministeren har tilkendegivet, at der indenfor den økonomiske ramme kan foretages justeringer i forhold til de gældende regler. Det kan være lempelse i forhold til nogle af de administrativt tunge og dyre initiativer, som universiteterne er underlagt i forbindelse med reformen. Studiefremdriftsreformen forventes dog fortsat at indeholde elementer, der påvirker studenteradfærden i både positiv og negativ retning. På den ene side forventes det, at fremdriftsreformen kombineret med interne tiltag på AU vil reducere den gennemsnitlige studietid på AU på langt sigt. På den anden side vil der gå flere år, før alle indskrevne studerende er omfattet af tiltagene. I den mellemliggende periode er der en risiko for at de studerende udskyder studierne muligvis ud fra en betragtning om, at det er sidste chance i forhold til en forlængelse, inden fremdriftsreformen træder i kraft. Videre kan nævnes dimensioneringen, som er indarbejdet i budgettet ud fra den pt. kendte model. Dimensionering er til ulempe for AU, og især for AR, hvis uddannelser i særlig grad er berørt. AR forventer af samme årsag, at STÅ-produktionen vil falde fra På AU-niveau er det dog vanskeligt at opgøre den præcise effekt af dimensioneringen, bl.a. fordi en studerende, som pga. dimensionering får afslag på én uddannelse ofte kan søge ind på en beslægtet uddannelse, som ikke nødvendigvis er dimensioneret. Den slags bevægelser er vanskelige at opgøre. På AU niveau vil det ligeledes fortsat være muligt, at øge optaget på uddannelser, som ikke er påvirket af dimensionering. Det gælder ikke mindst på det naturvidenskabelige område, men også til en vis grad nyoprettede uddannelser på bl.a. AR. Af yderligere usikkerhedspunkter indenfor uddannelsesområdet kan nævnes færdiggørelsestaksterne, som først kendes endeligt når året er slut. Det skyldes, at ordningen er rammestyret, og taksterne derfor bl.a. afhænger af de øvrige universite-

9 AARHUS UNIVERSITET ters ageren. Typisk vil de endeligt udmeldte færdiggørelsestakster ultimo året forskyde et millionbeløb i positiv eller negativ retning i forhold til de for AU tilgængelige budgetforudsætninger. Endelig bemærkes det, at ministeren har bebudet en taxameterreform samt et nyt elitetiltag, der dog tidligst forventes at træde i kraft fra Side 9/10 På basisforskningsområdet budgetteres stort set med status quo i forhold til tidligere år. Det vil sige med en basisbevilling på et stabilt niveau i alle årene , målt i faste priser. Stabiliteten skyldes dels at regeringen har forlænget den treårige bevillingshorisont, der giver indtægtssikkerhed for basismidlerne til og med 2018, og dels at basisforskningen er friholdt fra regeringens omprioriteringsbidrag. På det lange sigt kan universitetssektoren desuden glæde sig over, at regeringen fastholder Barcelonamålsætningen om, at mindst 1% af BNP skal disponeres til offentlig forskning. Da forskningsbesparelserne på FFL16 har bragt forskningsniveauet tæt på denne bund, bør en eventuel økonomisk vækst ud over det forudsatte i FFL16 alt andet lige resultere i flere forskningsmidler end forudsat i budget Sådanne forskningsmidler vil dog ikke nødvendigvis blive udmøntet som basismidler til universiteterne, og AU har da heller ikke i budget indarbejdet forudsætning om en sådan positiv udvikling i basisforskningsmidlerne. Vedr. eksterne midler Som beskrevet forventer AU færre eksterne midler hen over perioden En væsentlig årsag til dette er forskningsbesparelsen på 1,4 mia. kr. på FFL16, der alt andet lige reducerer AU s muligheder for at hjemtage nye forskningsmidler fra puljer på FFL16 i 2016 og På grund af projekternes flerårige profil slår dette først for alvor igennem i de efterfølgende år. Det er vanskeligt og usikkert at vurdere effekten af besparelsen, men det vurderes at den alene i 2019 betyder et fald i eksterne midler på ca. 200 mio. kr. i forhold til en situation, hvor der ikke var kommet en besparelse. På langt sigt (efter 2019) forventes der fortsat at være vækstpotentiale indenfor eksterne midler, ikke mindst fra EU, private fonde og erhvervssamarbejder. Universiteterne og AU skal dog arbejde hårdt på at fastholde andelen af midler fra disse kilder, da der synes at være en stigende tendens i tiden til at bevilge forskningsmidler i retning af innovation. Hvis denne tendens varer ved, vil der være flere aktører udenfor universitetssektoren, som kan få del i de samlede bevillingsmidler, end hvis udmøntningen har et mere grundforskningsorienteret sigte. Angående huslejeomkostninger har AU den rent interne udfordring, at de stiger frem mod 2019, samtidig med at alle øvrige indtægts- og omkostningskategorier falder, når der måles i faste priser. En væsentlig del af forklaringen er, at HE i 2017 forventer at ibrugtage Skou-bygningen. Det skal desuden bemærkes, at der i budgettet for kun er indarbejdet de ændringer i bygningsmassen, som der er kontrakt på. Dvs. en overtagelse af det tidligere Kommunehospital i 2019 er ikke indarbejdet.

10 AARHUS UNIVERSITET Dette er valgt, fordi overtagelsesvilkår og de medfølgende rokader og fraflytninger ikke er afklarede for nærværende, og derfor ikke kan indarbejdes i fakulteternes budgetter. I forbindelse med en overtagelse af Kommunehospitalet vil der blive udarbejdet en konkret plan for anvendelsen af universitetets arealer, herunder de økonomiske konsekvenser heraf. Side 10/10 Sammenfatning AU skal i de kommende år tilpasse sig en situation med faldende indtægter og desuden håndtere en række udfordringer, der ikke var kendte eller præsente for blot et år siden. De fleste af udfordringerne rammer dog først for alvor efter AU har indarbejdet skøn over konsekvenserne af hver enkelt af disse udfordringer i budgettet, der således afspejler et balanceret risikobillede; der er hverken indbygget et bestcase eller worst-case. AU vil i den kommende tid følge udviklingen nøje og herunder løbende evaluere, om de indlagte budgetforudsætninger i budget fortsat er retvisende. Der vil især blive holdt øje med bøderisikoen vedr. manglende studietidsreduktioner. Universitetsledelsen lægger stor vægt på, at der over et langsigtet forløb sker en glidende tilpasning til de faldende indtægter, samtidig med at målsætningen om at bevare egenkapitalen og et frirum til strategiske investeringer fastholdes. Dermed forventes AU også fremadrettet at have en sund økonomi. Bilag. 1. Driftsbudget for AU samlet 2. Driftsbudget for AR 3. Driftsbudget for ST 4. Driftsbudget for HE 5. Driftsbudget for BSS 6. Driftsbudget for FO 7. Specifikation af finanslovstilskud, heltidsuddannelse og færdiggørelsesbonus 8. Investeringer Likviditet 10. Balance

11 Bilag til AU s budget for Bilag 1. Driftsbudget for AU samlet Bilag 2. Driftsbudget for AR Bilag 3. Driftsbudget for ST Bilag 4. Driftsbudget for HE Bilag 5. Driftsbudget for BSS Bilag 6. Driftsbudget for FO Bilag 7. Specifikation af finanslovstilskud (Tabel 7.1), tilskud til heltidsuddannelse (Tabel 7.2), færdiggørelsesbonus (Tabel 7.3) og flere forudsætninger om fremdriftsbøden (Tabel 7.4) Bilag 8. Anskaffelser/investeringer Bilag 9. Likviditet Bilag 10. Balance For hvert af bilag 2-6 indgår et resumé, som uddybes i bilagets efterfølgende sider. 1

12 Tekniske forhold indarbejdet i budget Ved læsning af tidsserierne i de enkelte fakulteters og fællesområdets resultatopgørelser, skal man være opmærksom på følgende, regnskabsteknisk forhold: Beløbsstørrelserne er i løbende prisniveau. Fra 2016 til 2017 og de efterfølgende år er forudsat en generel pris-/lønudvikling på 2 % årligt. Fra 2016 sker der en omlægning af budgetteringen og regnskabsføringen af USM-midler. Omlægningen er resultatneutral for de enkelte fakulteter og for fællesområdet, men betyder at de enkelte fakulteters finanslovstilskud tilsyneladende falder fra 2015 til 2016, mens fællesområdets finanslovstilskud tilsvarende stiger. En tilsvarende bevægelse kan observeres under øvrige driftsomkostninger. På AUniveau udligner bevægelserne på fakulteterne og fællesområdet sig, hvorfor omlægningen ikke er synlig i Tabel 1 og Tabel 2. AU Center for Entreprenørskab og Innovation (AU CEI) har fra 2016 skiftet organisatorisk tilhørsforhold på AU. CEI indgår til og med 2015 som en del af AR, mens det i budget indgår som en del af fællesområdet. 2

13 Bilag 1. Driftsbudget for AU samlet AU Budget 2016/løbende mio. kr. R2014 B2015 FCIII 2015 B (B16) 2018 (B16) 2019 (B16) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter IN5TÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger riftsomkostninger Overheadindtægt Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT R9SULTAT Resultatet i 2015 er ekskl. den ekstraordinære indtægt fra salget af bygningen på 5algas Avenue Aarhus Universitets budget for viser resultatmæssig balance i alle år. Det skal ses i lyset af, at der var underskud i årene Som følge af den gennemførte genopretningsplan i 2014 forventes dette vendt til et overskud i Fra 2017 er der indtægtsmæssige udfordringer, der betyder, at AU i de kommende år skal fastholde fokus på at reducere de løbende omkostninger for at kunne realisere nulresultaterne. Budgettet indeholder endnu ikke en disponering af det forventede overskud fra Dette vil i forlængelse af bestyrelsens beslutning den 4. november om at give overførselsadgang mellem årene på op til 2% af omsætningen, blive indarbejdet efter årsafslutningen for 2015, hvor det endelig regnskabsresultat er kendt. Overførselsadgangen vil ske inden for de rammer, der er besluttet i bestyrelsen og de resultatmæssige forventninger for 2015, der er beskrevet i Økonomirapport 3. Indtægter AU forventer i 2016 at realisere indtægter for mio. kr. I perioden frem mod 2019 forventes indtægten at stige til mio. kr., hvilket dog er i løbende priser. Hvis tallene renses for den forventede pris- /lønudvikling fra 2016 på 2% årligt, som er indlagt i de løbende priser, er der reelt tale om et fald, idet 2019-indtægten i faste priser er ca mio. kr. Dermed forventer AU reelt et samlet indtægtstab på ca. 300 mio. kr. over perioden fra 2016 til Den indtægtsmæssige udfordring har flere årsager, hvoraf kan fremhæves: På finanslovsforslaget for 2016 (FFL16) er indlagt et nyt omprioriteringsbidrag på uddannelse og øvrige formål, der beskærer disse bevillinger med årligt 2%. Dermed akkumulerer omprioriteringsbidraget sig til et større beløb for hvert år, og forventes i 2019 at koste AU op mod 150 mio. kr. i forhold til, hvis der ikke var kommet et omprioriteringsbidrag. Den berørte indtægtskategori er finanslovstilskud. Myndighedskontrakterne og basisforskningsmidlerne er ikke underlagt det nye omprioriteringsbidrag. For myndighedskontrakterne skyldes det dog, at de allerede var underlagt et lignende bidrag inden FFL16. Derfor falder indtægten til myndighedskontrakterne løbende, hvis der måles i faste priser. I løbende priser er niveauet nogenlunde konstant, jf. tabellen. 3

14 På FFL16 er desuden indlagt forskningsbesparelser på 1,4 mia. kr., som ikke mindst rammer de forskningsråd og puljer, som AU hjemtager eksterne midler fra. På grund af eksterne projekters opstartstid og flerårige profil slår den indtægtsmæssige effekt af dette først fuldt igennem i de efterfølgende år. I 2019 forventes forskningsbesparelsen at koste AU ca. 200 mio. kr., hvilket ikke mindst er alvorligt fordi de bortfaldne midler er statslige, og i modsætning til bevillinger fra mange andre bevillingsgivere er forsynet med overhead på 44%. Den berørte indtægtskategori er eksterne tilskud. AU forventer at blive ramt af studiefremdriftsbøder i alle årene Bøderne begrundes med, at AU kun delvist forventer at kunne overholde de studietidsreduktionsmål frem mod 2020, som Uddannelsesstyrelsen (UDS) har pålagt universiteterne. Trods et antal iværksatte initiativer til at nedbringe studietiden på AU, er det ikke muligt at indføre effektive tiltag overfor alle AU s studerende indenfor tidsrammen. De indlagte bødestørrelser er 23 mio. kr. i 2016, 44 mio. kr. i 2017, 56 mio. kr. i 2018 og 63 mio. kr. Disse skøn er behæftet med stor usikkerhed, og kan potentielt blive større især fra 2018, hvor hele færdiggørelsesbonuspuljen er gjort betinget af studietidsreduktioner. Hvis AU slet ikke reducerer studietiden vil bødestørrelsen i 2019 blive på ca. 239 mio. kr. Studiefremdriftsbøden påvirker indtægtskategorien finanslovstilskud - der henvises til bilag 7 for en nærmere specifikation af færdiggørelsesbonus og indlagte bødeforudsætninger. Dimensionering og fremdriftsreformen får i stigende grad betydning hen over budgetperioden. Dimensioneringen har negative konsekvenser for især AR, mens det er vanskeligt at vurdere den økonomiske og aktivitetsmæssige effekt på studenteradfærden i forhold til elementerne i fremdriftsreformen. Dimensionering påvirker indtægtskategorien finanslovstilskud negativt. Et lyspunkt er, at regeringen har fastholdt den treårige bevillingshorisont vedrørende basisforskningsmidler, og at disse forventes at forblive stabile over hele budgetperioden. Men i lyset af de skitserede udfordringer er dette ikke nok til, at det samlede indtægtsniveau kan opretholdes frem mod På længere sigt ser AU fortsat et vækstpotentiale på eksterne midler, ikke mindst fra EU, private fonde og erhvervssamarbejder et område, hvor konkurrencen om at hjemtage midlerne dog er hård fra andre aktører inden- og udenfor universitetssektoren. Omkostninger AU forventer at tilpasse omkostningssiden i takt med indtægterne, således at der er resultatmæssig balance i budgetperioden. I budget er dette illustreret ved nulresultater for alle fakulteter i alle år. Universitetsledelsen vil allerede i første halvdel af 2016 foretage en grundig afdækning af udfordringerne, og udarbejde en langsigtet plan for, hvorledes udgifterne kan tilpasses mest hensigtsmæssigt for det samlede universitet. Planen vil indgå i næste års budgetforberedelser (budget ) Inden for enhedsadministrationen er der allerede iværksat besparelser, som bidrager til at imødegå den forventede omsætningsnedgang. Besparelserne forventes at nedbringe de samlede administrationsomkostninger med i alt 100 mio. kr. over perioden Besparelserne kommer oven i de allerede realiserede besparelser i forbindelse med genopretningsplanen i Lønninger og øvrige driftsomkostninger udgør langt den største del af omkostningerne, og begge disse kategorier stiger med ca. 3% i 2019, hvis der måles i forhold til regnskabet for Som beskrevet under indtægterne er der de facto tale om et fald, hvis tallet renses for den forventede pris- og lønudvikling. Husleje og afskrivninger stiger til gengæld hurtigere end løn- og driftsomkostningerne. Årsagen til huslejestigningen er primært, at HE forventer at ibrugtage Skou-bygningen i løbet af En stor del af 4

15 stigningen under afskrivninger er ligeledes huslejerelateret, idet Navitas nu indgår i den samlede aktivmasse, som afskrives over årene. Det skal bemærkes, at det er atypisk at husleje på denne måde indgår som afskrivninger i AU s budget og regnskab. Navitas er i den forstand særlig, fordi langt det meste af AU s husleje betales via SEA-ordningen, og dermed kategoriseres som husleje. I budgettet er kun indarbejdet de ændringer i bygningsmassen, som der er kontrakt på. Dvs. en overtagelse af det tidligere Kommunehospital fra 2019 er ikke indarbejdet. Det skyldes at overtagelsesvilkår og de medfølgende rokader og fraflytninger ikke er afklarede, og derfor ikke kan indarbejdes i fakulteternes budgetter. I forbindelse med en overtagelse af Kommunehospitalet vil der blive udarbejdet en konkret plan for anvendelsen af universitetets arealer, herunder de økonomiske konsekvenser heraf. AU Budget 2016/løbende mio. kr. R2014 B2015 FCIII 2015 B (B16) 2018 (B16) 2019 (B16) A. Med resultateffekt Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter IN5TÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger riftsomkostninger Overheadindtægt Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT B. Uden resultateffekt (eksterne tilskud) Finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter IN5TÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT SAML9T R9SULTAT Resultatet i 2015 er ekskl. den ekstraordinære indtægt fra salget af bygningen på 5algas Avenue 5

16 Bilag 2. Driftsbudget for AR AR Budget 2016/løbende mio. kr. R2014 B2015 FCIII 2015 B (B16) 2018 (B16) 2019 (B16) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter IN5TÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger riftsomkostninger Bidrag til adm. og fællesomk Bidrag til fællesbygninger Overheadindtægt Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT R9SULTAT Faculty of Arts budgetterer i årene med et budget i balance. Når man betragter ovenstående tabel, er det væsentligt at bemærke, at den er udarbejdet i løbende priser, samt at der er sket en teknisk ændring i håndteringen af bevillinger fra USM, som gør, at øvrige finanslovstilskud reelt er usammenlignelige fra 2015 til Derudover skal man være opmærksom på, at CEI fra 2016 ikke længere indgår som en del af Arts budget. Omregner man indtægterne fra ovenstående tabel til faste priser og renser for den tekniske omlægning af USM samt CEI, så forventes den totale omsætning i budget 2016 at være næsten på niveau med FC3 2015, mens der er tale om et betydeligt indtægtsfald over BO-årene primært som følge af dimensionering, estimeret fremdriftsbøde og omprioriteringsbidrag som illustreret nedenfor: Indtægter i alt (alle delregnskaber) FCIII 2015 B2016 B2017 (B16) B2018 (B16) B2019 (B16) mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Indtægter jf. ovenstående tabel i løbende priser Indtægter renset for CEI og USM Indtægter omregnet til faste priser (niv. 2016) Kumuleret indtægtsnedgang alle delregnskaber Kumuleret indtægtsnedgang ordinær drift mv. (dr1+2) Kumuleret indtægtsfremgang eksterne midler (dr4+5) Som det fremgår af tabellen, så falder de samlede indtægter i perioden fra 2015 til 2019 med 63 mio. kr. (6 %) i faste priser. Ser man bort fra den forventede stigning på de eksterne midler, så er faldet 74 mio. kr. (7 %). Dertil kommer, at fremdriftsbøden kan risikere med at blive større end estimeret i budgettet (4 mio. kr. i 2016 voksende til 18 mio. kr. i 2019 i faste priser). 6

17 På omkostningssiden er der indlagt tilpasninger over årene, således at fakultetet præsenterer et budget i balance alle år. Dvs. frem mod 2019 er der behov for at tilpasse udgiftssiden med 48 mio. kr., da fakultetets udgangspunkt i FC er et overskud på 15 mio. kr. som illustreret i nedenstående tabel. Udviklingen i indtægter og omkostninger på Arts målt i faste priser % Indtægter 990 Omkostninger 980 drift deb -1, FCIII 2015 B2016 B2017 (B16) B2018 (B16) B2019 (B16) Der er med andre ord indlagt forventninger om en betydelig tilpasning af omkostningsniveauet over den kommende årrække målt i faste priser. Det skal bemærkes, at de uddybende dekanbemærkninger på de kommende sider alene taler i løbende priser. 7

18 AR Budget 2016/løbende mio. kr. R2014 B2015 FCIII 2015 B (B16) 2018 (B16) 2019 (B16) A. Med resultateffekt Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter IN5TÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger riftsomkostninger Bidrag til adm. og fællesomk Bidrag til fællesbygninger Overheadindtægt Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT B. Uden resultateffekt (eksterne tilskud) Finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter IN5TÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT SAML9T R9SULTAT Forventning til årets resultat og budgetforudsætninger Faculty of Arts budgetterer i årene med et budget i balance. Budget for midler uden direkte resultateffekt (eksterne tilskud) I forbindelse med udarbejdelsen af budget er samtlige eksterne projekter på Arts blevet gennemgået og rebudgetteret i samarbejde med de enkelte bevillingshavere. Med udgangspunkt i dette samt institutternes forventninger til nye eksterne projekter er der estimeret en samlet omsætning på eksterne tilskud på 175 mio. kr. i budget 2016 stigende til 194 mio. kr. i Dette er et fald på 2 mio. kr. fra FC til budget 2016, som imidlertid skyldes, at CEI s eksterne midler i 2015 (5 mio. kr.) tæller med i Arts eksterne midler. Renses for dette er der tale om en mindre stigning fra 2015 til I BO-årene er der indlagt en forventning om en gennemsnitlig årlig stigning på 4 %. Det er fakultetets mål, at indtægter fra de eksterne midler skal stige, da indtægter fra finanslovstilskud uundgåeligt vil blive reduceret som følge af dimensionering, omprioriteringsbidrag og forventet fremdriftsbøde. 8

19 Budget for midler med resultateffekt Indtægter I budget 2016 forventes de samlede indtægter på ordinær og indtægtsdækket virksomhed at ende på 855 mio. kr., hvilket er 24 mio. kr. (3 %) lavere end FC Nedgangen ligger på finanslovstilskuddene, mens salg/øvrige driftsindtægter er uændrede. Nedjusteringen af finanslovstilskud på 24 mio. kr. i forhold til FC er summen af uddannelsestilskud (- 14 mio.), forskning (+2 mio.) og øvrige finanslovstilskud (-13 mio.). Uddannelsestilskud forventes at ende 14 mio. kr. lavere end FC primært som følge af dimensioneringen, omprioriteringsbidraget samt en forventet fremdriftsbøde estimeret til 4 mio. kr. i Bødestørrelsen på 4 mio. kr. baserer sig på de foreløbige opgørelser fra 2015, der viser, at Arts kandidater på takst 1 i gennemsnit har reduceret studietiden fra 43,3 måneder i 2011 til 37,6 måneder i 2015, men da måltallet for Arts i 2015 er 37,0 måneder, forventes en bøde i størrelsesordenen 4 mio. kr. Der er med andre ord sket en betydelig forbedring af studietiden, om end måltallet ikke helt er nået. På uddannelsessiden kan desuden nævnes, at STÅ fra nye uddannelser allerede godkendt i tidligere år og performativitetsforbedringer generelt på fakultetets uddannelser i et vist omgang neutraliserer dimensioneringseffekterne i de første budgetår. Forskning forventes i budget 2016 at stige med 2 mio. kr. i forhold til FC3 2015, mens øvrige finanslovstilskud forventes at ende 13 mio. kr. lavere som følge af det tekniske forhold, at bevillinger fra USM fra 2016 indtægtsføres som en omkostningsreducerende post under driftsomkostninger og ikke som en finanslovsindtægt. Der er indlagt bevillinger fra USM på 20 mio. kr. under driftsomkostninger, hvorved der reelt er tale om en stigning på 7 mio. kr. på øvrige finanslovstilskud, hvis der renses for dette forhold. Salg/øvrige driftsindtægter forventes i budget 2016 at ende på 81 mio. kr. svarende til FC I BO-årene forventes indtægterne på ordinær og indtægtsdækket virksomhed at falde til 846 mio. kr. i 2017 og 847 mio. kr. i 2018, indtil de i 2019 falder til 837 mio. kr. Omkostninger Omkostningerne på ordinær og indtægtsdækket virksomhed er budgetteret til 855 mio. kr. i budget 2016, hvilket er et fald på 9 mio. kr. (1 %) i forhold til FC Renses for den tekniske flytning af USM midler, så er der imidlertid tale om en stigning på 11 mio. kr. Flytningen af CEI har ingen resultateffekt for Arts samlede omkostninger på ordinær virksomhed, da CEI s lønomkostninger i 2015 er blevet modsvaret af en omkostningsreducerende post under driftsomkostninger. Lønomkostninger budgetteres i 2016 til 556 mio. kr. svarende til en stigning på 9 mio. kr. (2 %) i forhold til FC Renses for CEI s lønninger (5 mio. kr.) er stigningen i forhold til FC mio. kr. (3 %). Forøgelsen af lønbudgettet har baggrund i det forventede forbedrede resultat i FC3 2015, hvorfor det er besluttet at indfase erstatninger for forventede fratrædelser tidligere end planlagt. Der er derfor i faste priser tale om en midlertidig forøgelse af lønbudgettet. Øvrige driftsomkostninger er i 2016 budgetteret til 217 mio. kr., hvilket er et fald på 18 mio. kr. (8 %) i forhold FC Renses for overførslerne fra USM og CEI, så tallene bliver sammenlignelige, så er der 9

20 imidlertid tale om en forøgelse af de ordinære driftsomkostninger. Forøgelsen skyldes i høj grad dekanens frie midler på 10 mio. kr. i budget 2016, som er fjernet/disponeret i FC I BO-årene falder omkostningerne, således at budget 2019 (837 mio. kr.) ligger 18 mio. kr. lavere end budget 2016 (855 mio. kr.). Vurdering af udfordringer, muligheder og usikkerheder Det er vurderingen, at fakultetet overordnet set har en sund økonomi i både FC og budget 2016, hvilket giver sig udslag i et stort overskud i FC samt øget udgiftsniveau fra FC til budget 2016 målt i faste priser og renset for USM/CEI. Derefter udfordres fakultetet af både dimensionering, estimeret fremdriftsbøde og omprioriteringsbidrag. Der er iværksat en række tiltag i forhold til studiestruktur mv. for at imødekomme disse udfordringer. Det skal bemærkes, at der internt på fakultetet er store forskelle mellem de tre institutters økonomiske situation og udfordringer. Institut for Kommunikation og Kultur (IKK) er det institut, der rammes hårdest af kravene om dimensionering. Til gengæld oplever instituttet opdrift på andre uddannelser, herunder den nye uddannelse i Cognitive Science, hvorfor de økonomiske udfordringer reelt først rammer IKK i år Dette er ligeledes fordi, at instituttets udgangspunkt i FC er et betydeligt overskud. Institut for Kultur og Samfund (IKS) er det institut, der rammes næsthårdest af dimensioneringen, som dog modsvares af en generel opdrift på de eksterne midler. Der er budgetteret med omkostningsreduktioner på IKS ordinære virksomhed fra og med budget 2017 på 3 mio. kr. om året. De årlige reduktioner svarer til 1 % af instituttets samlede omsætning. Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) er det institut, der rammes mildest af dimensioneringskravene, til gengæld er DPU det institut, der er hårdest presset i forhold til at leve op til kravene om studietidsreduktion. Da DPU hverken oplever opdrift i form af flere eksterne midler eller flere studerende på nye uddannelser, ligesom instituttets udgangspunkt i FC er et underskud, har instituttet været tvunget til at reducere løn og drift på ordinær virksomhed allerede fra budget 2016 svarende til 3 mio. kr. årligt. De årlige reduktioner svarer til 1 % af instituttets samlede omsætning. De resterende omkostningsreduktioner er primært placeret hos administrationscenteret og i fællesadministrationen. Sidstnævnte giver sig udslag i reducerede bidrag. 10

21 Bilag 3. Driftsbudget for ST ST Budget 2016/løbende mio. kr. R2014 B2015 FCIII 2015 B (B16) 2018 (B16) 2019 (B16) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter IN5TÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger riftsomkostninger Bidrag til adm. og fællesomk Bidrag til fællesbygninger Overheadindtægt Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT R9SULTAT ST forventer et stigende uddannelsestilskud. Stigningen relaterer sig til ingeniøruddannelserne, mens der for andre uddannelser forventes en reduktion som følge af dimensioneringen. Der forventes et årligt optag på omkring 200 ph.d. studerende, hvor der bidrages med gennemsnitligt 1/3 medfinansiering fra ordinære midler. Omend uddannelsestilskuddet målt i løbende priser er stigende, så er tilskuddet i 2018 nedjusteret med 60 mio. kr. i forhold til forventningen i 2018 i sidste års budget med dimensioneringen, omprioriteringsbidraget og fremdriftsreformen som primære årsager. Rammeaftalen fra Miljøministeriet og Fødevareministeriet reduceres fortsat med 2 pct. pr. år. Der forventes yderligere indtægtsfald på 5 mio. kr. årligt med effekt fra 2017 fordi Miljøministeriet har konkurrenceudsat miljøøkonomi, der efterfølgende udføres af AU og KU i samarbejde. Indtægterne fra rammeaftalen suppleres med kontrakter fra Miljøministeriet, andre ministerier, samt øvrige eksterne midler. Som en konsekvens af besparelserne i de statslige forskningspuljer i finanslovsforslaget forventes de eksterne tilskud at falde i de kommende år. Det er fortsat usikkert, præcist hvor stort et fald der vil være tale om, men reduktionen vurderes at blive betydelig med op til ca mio. kr. i 2019 for ST. En stor del af dette fald vil blive modsvaret af fald i udgifterne til de eksterne projekter. Det er usikkert hvor stor en effekt faldet vil have på den ordinære drift. Der kan potentielt være tale om resultateffekt på op mod mio. kr. i form af reducerede overheadindtægter og indskrænket potentiale for finansiering af faste omkostninger. Fakultetets muligheder for vækst ligger i de eksterne midler, og på dette område ligger de væsentligste udfordringer og prioriteringer. Der er massiv fokus på fundraising fra EU, private fonde og erhvervssamarbejder. En vigtig parameter i denne sammenhæng er at have mulighed for at kunne indgå medfinansieringsforpligtigelser fra fondene og undgå indtægtshæmning via for aggressive forsøg på at dække faste omkostninger fra eksterne midler. En anden vigtig parameter er at kunne foretage rekruttering af personale inden for strategiske områder, investere i nødvendig infrastruktur og tilbyde startpakker i 11