Aarhus Universitet Budget

Transkript

1 Budget Bilag 6.1 Aarhus Universitet Budget Tabel- og figuroversigt Figur 1. AU s samlede indtægter (prisniveau 2017) Tabel 1. AU Budget i hovedtræk (løbende mio. kr.)... 4 Figur 2: Egenkapital i løbende prisniveau... 5 Tabel 2. AU Budget i hovedtræk (mio. kr. niv. 17)... 5 Figur 3. Forventet udvikling i STÅ-aktivitet og indtægt = indeks Tabel 3. Fremdriftsbødens forventede andel af færdiggørelsesbonus (mio. kr. niv. 17)... 6 Figur 4. Forventet udvikling i STÅ-aktivitet i forhold til samlet udd.bevilling (ekskl. deltid)... 7 Figur 5. Budgetterede eksterne midler , finansieringskilde kendt/ukendt... 8 Tabel 4. Væsentlige usikkerhedspunkter i budget

2 Budget Bilag 6.1 Et budget med let faldende indtægter og strategiske satsninger Efter at Aarhus Universitet i en længere årrække har oplevet positiv vækst, skal universitetet i den kommende budgetperiode indstille sig på et let faldende indtægtsniveau. Målt i faste priser forventes en beskeden nedgang på ca. 0,3% fra 2016 til 2017, mens der efter 2017 forventes en indtægtsudvikling på ca. -1 % om året. Figur 1 illustrerer den forventede indtægtsudvikling målt i fast prisniveau for hele perioden Figur 1. AU s samlede indtægter (prisniveau 2017) mio. kr R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 ØR Budget 2017 BO BO BO AU's samlede indtægter (niv. '17) Den negative indtægtsudvikling var forudset allerede i sidste års budget, hvor konsekvenserne af finansloven for 2016 (FL16) var indarbejdet. I FL16 indgik nye årlige 2%-besparelser på uddannelse samtidig med, at bevillingerne til de statslige forskningsråd og fonde blev reducerede. Besparelserne er videreført på finanslovsforslaget fra 2017 (FFL17), og kommer oven i andre kendte udfordringer så som uddannelsesdimensionering, reduktioner af myndighedskontrakterne samt risikoen for årlige fremdriftsbøder. Budgettet ligger i forlængelse af forårets økonomiplan For at adressere indtægtsudfordringen udarbejdede universitetsledelsen med inddragelse af fakulteterne og fællesadministrationen i foråret 2016 en langsigtet økonomiplan, der anviste en vej til de nødvendige budgetforbedringer samtidig med, at der sikredes et vist råderum til nye faglige strategiske satsninger. Planen blev forelagt bestyrelsen i juni, og elementerne fra planen indgår i budgettet for Et positivt udgangspunkt for økonomiplanen er, at universitetet efter sparerunden i 2014 har en sund økonomi, med overskud i 2015 på 52 mio. kr. og et forventet overskud i 2016 (ØR3 2016: 92 mio. kr.) især pga. ændret studieadfærd og positive afkast af den investerede likviditet. Det giver et endnu bedre udgangspunkt end i budget 2016 til at imødegå indtægtsudfordringerne. I budget sker der en glidende tilpasning af omkostningerne, hvor de opsparede midler jf. opsparingsordningen kan bringes i spil over budgetperioden og bidrage til et fortsat råderum til faglige satsninger. 2

3 Budget Bilag 6.1 Indtægtsnedgangen fra 2016 til 2020 er på 173 mio. kr. i faste priser i nærværende budget. Det er mindre end indtægtsnedgangen på ca. 300 mio. kr. fra 2016 til 2019 i budget 2016, først og fremmest fordi ingeniørsatsningen er fuldt indarbejdet i budget 2017 og fordi lidt højere forventninger til studiegennemførelse har en positiv indtægtseffekt i forhold til sidste års budget. Den samlede udfordring vurderes dog ikke at være blevet mindre, fordi der også er direkte omkostninger forbundet med at undervise flere studerende. De bagvedliggende mekanismer i form af årlige omprioriteringsbidrag på 2 % af uddannelsestaksterne og dimensionering er uændrede, selv om stigende aktivitet gør indtægtsfaldet mindre synligt end i budget Universitetsledelsen fastholder de tidligere beslutninger om, hvordan indtægtsnedgangen skal håndteres i budgetperioden. Det er besluttet at spare 2% årligt på administrationen frem til 2020 og at reducere universitetsledelsens strategiske midler (USM) til 100 mio. kr. fra Derudover sker der en mindre reduktion af omkostningerne til fælles bygninger og bygningsdrift på fakulteterne. Endeligt forventes det, at en del af besparelserne kan findes på øvrig drift, f.eks. ved øget brug af indkøbsaftaler. Størstedelen af besparelserne kan således findes ved ovenstående tiltag, mens en mindre del af besparelserne må findes på universitetets kerneaktiviteter: forskning og uddannelse. Fakulteterne skal derfor i de kommende år være særligt agtpågivende ved rekruttering, således at der sikres en løbende tilpasning til de økonomiske rammer samtidig med at nyansættelserne understøtter universitetets faglige udvikling og nye strategiske satsninger. Særligt for Arts vil der langsigtet være tale om en samlet reduktion i personalet. Der er fundet besparelser ved uddannelseseffektiviseringer, bl.a. i form af færre kurser, fokus på eksamensomkostninger mv. Alle fakulteterne og fællesområdet har bidraget til at anvise budgetforbedringer i forbindelse med økonomiplanen. Budgettet for kan ses som en naturlig forlængelse heraf, fordi de overordnede elementer fra planen og fra tidligere planlagte satsninger er indbygget og udmøntet mere konkret i budgettet. Budgettet indeholder også nye, faglige satsninger Aarhus Universitet skal i de kommende år finde besparelser, men vil også investere i faglige satsninger. Bestyrelsen vedtog i juni måned fire langsigtede, strategiske satsninger: AR skal være mindre, men stærkere. Planen sigter mod at give den faglige kvalitet et løft og øge tilknytningen til arbejdsmarkedet. Samtidig tilpasses fakultetets profil til det forhold, at dimensioneringen på langt sigt vil gøre fakultetet mindre på volumen. Etableringen af Nationalt Center for Skoleforskning betyder, at Aarhus Universitet med DPU i spidsen tager det nationale førerskab med at sikre en forskningsbaseret udvikling inden for skole og dagtilbud. På ST iværksættes en storstilet ingeniørsatsning, der er et offensivt tiltag møntet på at tiltrække flere studerende og styrke forskningsmiljøet på ingeniørområdet. Ud over at løfte det faglige niveau, vil satsningen på sigt bidrage til imødegå indtægtsudfordringen i kraft af højere STÅproduktion, flere eksterne midler osv. På HE styrkes medicinuddannelsens erhvervsretning, hvilket skal bidrage til en generel styrkelse af sundhedsvidenskab på AU. På Aarhus BSS styrkes relevansen og forskningsbaseringen af business-uddannelserne. Fokus er på at fremme excellent forskning gennem strategiske nyansættelser af forskere inden for businessområdet og områder, hvor der er et samarbejde mellem business og samfundsvidenskab 3

4 Budget Bilag 6.1 De fire satsningsområder understøttes økonomisk af USM-midlerne med i alt 260 mio. kr. frem mod 2023, hvortil kommer ekstra finansiering fra fakulteterne. Størstedelen af disse investeringer sker i budgetperioden I fakultetsbudgetterne er indbygget et økonomisk råderum i form af USMmidler, dekanpuljer mv., således at AU også fremadrettet kan forfølge nye udviklingsmuligheder og faglige satsninger. Resultatbudgettet (løbende prisniveau) Resultatbudgettet for AU fremgår af nedenstående Tabel 1. Længere nede i teksten vil samme tabel fremgå i fast prisniveau (Tabel 2). Tabel 1. AU Budget i hovedtræk (løbende mio. kr.) R2015 B2016 ØR B (B17) 2019 (B17) 2020 (B17) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter IN5TÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT R9SULTAT Opsparing primo Opsparing ultimo R2015 er vist uden den ekstraordinære indtægt vedr. salget af bygningen på 5algas Avenue Hvis man betragter bundlinjen i Tabel 1 står det klart, at AU forventer at have 81 mio. kr. i intern opsparing ultimo 2016 og derfor jf. udsvingsordningens vilkår forventer et tilsvarende samlet underskud i Udsvingsordningen har bl.a. til formål at sikre en hensigtsmæssig incitamentsstruktur på fakultetsniveauet, idet fakulteterne inden for visse grænser får lov til at disponere tidligere års overskud i de efterfølgende år. Dermed har fakulteterne et større incitament til at budgettere og agere langsigtet. Hensigten med overførsel af over- og underskud fra tidligere år er ikke at opbygge store overskud, og et vilkår i udsvingsordningen er derfor, at opsparingerne skal være nedbragt til nul ved udgangen af budgetperioden. Det indebærer, at der sker et kontrolleret forbrug af opsparing hen over årene i form af planlagte underskud på mellem 0,2 og 0,6 % af årets omsætning. Underskuddet er størst i 2019, primært på grund af ibrugtagningsomkostninger af bygninger på HE. Nedsparingen betyder, at fakulteternes tilpasning til den langsigtede indtægtsudfordring kan ske mere glidende. De planlagte underskud har en størrelsesorden, der sikrer at AU fortsat overholder bestyrelsens langsigtede mål om en egenkapital på ca. 10 % af omsætningen. Det fremgår af Figur 2. 4

5 Budget Bilag 6.1 Figur 2: Egenkapital i løbende prisniveau mio. kr ASE/IHA fusion påvirker EK Salg af bygning på Dalgas Avenue påvirker EK ,6% 8,3% 9,7% 11,3% 10,2% 7,8% 7,6% 10,3% 11,6% 11,3% 10,9% 10,1% 9,8% R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 ØR B 2017 BO BO BO Årets resultat Egenkapital ultimo Pct. angiver egenkapitalens andel af omsætningen Gennemgang af resultatbudgettet (fast prisniveau) En mere detaljeret gennemgang af resultatbudgettet sker i fast prisniveau for at sikre sammenlignelighed i tallene i de forskellige år (jf. Tabel 2 nedenfor). Tabel 2. AU Budget i hovedtræk (mio. kr. niv. 17) R2015 B2016 ØR B (B17) 2019 (B17) 2020 (B17) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter IN5TÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT R9SULTAT R2015 er vist uden den ekstraordinære indtægt vedr. salget af bygningen på 5algas Avenue Hvis man betragter indtægtssiden og sammenholder 2015 med det forventede niveau i 2020 fremgår det, at alle indtægtskategorier på nær basisforskningsmidlerne er under pres. Uddannelsestilskuddene falder, fordi taxametrene årligt beskæres med gennemsnitligt 2%. Set i det lys er nedgangen i uddannelsestilskud relativt beskeden, hvilket skyldes, at taxameterfaldene til dels afbødes af en forventet fremgang i uddannelsesaktiviteten. Denne fremgang er ikke mindst bundet op på den 5

6 Budget Bilag 6.1 ekspansion, som ingeniørsatsningen på ST udgør sammen med andre nye uddannelser. Udviklingen i STÅproduktionen og STÅ-indtægten illustreres i Figur 3. Figur 3. Forventet udvikling i STÅ-aktivitet og indtægt = indeks % 107% 107% 107% 108% 109% 105% 100% 100% 105% 104% 103% 95% 99% 96% 90% 85% R2015 ØR B 2017 BO BO BO STÅ-aktivitet STÅ-indtægt i faste priser Figur 3 viser udviklingen for hele STÅ-produktionen, og viser tydeligt, at produktiviteten løbende skal øges for at opretholde indtægten. Indtægten forventes at falde fra 2015 til 2020, selv om STÅ-produktionen i samme periode forventes øget med 9%. Den store aktivitetsstigning fra 2015 til 2016 skyldes primært en ketchupeffekt i 2016, der sandsynligvis er foranlediget af fremdriftsreformen. Flere studerende med lange indskrivningstider på universitetet er ved at afslutte deres uddannelse, hvilket får en positiv effekt på STÅ-produktionen i 2016 og sandsynligvis i At der ikke herefter sker et fald i takt med at ketchupeffekten mindskes, skyldes især de seneste års stigende optagstal på bl.a. nye uddannelser og ingeniørsatsningen, der kommer til at generere flere STÅ. Der henvises til bilagsnote 7 for flere detaljer om uddannelsesaktiviteten og -indtægten. Færdiggørelsesbonustaksterne stiger i perioden, hvilket delvist kompenserer for faldet i STÅ-indtægter i Figur 3. Det betyder, at færdiggørelsesbonus udgør en stigende del af universitetets samlede uddannelsesindtægter, mens STÅ-indtægterne udgør en faldende del. Men færdiggørelsesbonusbevillingen vil blive reduceret, såfremt universitetet ikke lever op til ministeriets krav om løbende at reducere den gennemsnitlige studietid frem mod Da AU ikke fuldt ud forventer at kunne honorere kravet, er der i budgettet indbygget forudsætninger om fremdriftsbøder i alle år. Beløbsstørrelserne fremgår af Tabel 3. Tabel 3. Fremdriftsbødens forventede andel af færdiggørelsesbonus (mio. kr. niv. 17) Bonus optjent før bøde "Fremdriftsbøde" Bonus optjent efter bøde Budgetteret bøde udgør... 24% 28% 23% 22% Bøden kan maksimalt udgøre... 62% 100% 100% 100% 6

7 Budget Bilag 6.1 Det skal bemærkes, at fremdriftsbøderne er vanskelige at forudsige. Da der samtidig er betragtelige beløbsstørrelser på spil (over 300 mio. kr. i 2020), så kan fremdriftsbøden betegnes som absolut største usikkerhedspunkt i budgettet for AU tror ganske vist på, at studietiden bliver nedbragt, og der er iværksat en lang række tiltag for at opnå dette. Men det tager tid, før tiltagene får fuld effekt på alle indskrevne studerende, og ikke al studenteradfærd er forudsigelig eller inden for AU s kontrol. Den indlagte bødeforudsætning afspejler disse overvejelser; den er hverken best eller worst case, men indregner, at AU nærmer sig målet i Færdiggørelsesbonus kan betragtes som en del af finansieringen til heltidsuddannelse, og i Figur 4 er bonusindtægten derfor indregnet i indtægtskurven. I forhold til Figur 3 giver det en mere dækkende sammenhæng mellem faglig aktivitet og den tilhørende finansiering for heltidsuddannelse. Gabet mellem de to kurver i Figur 4 viser det effektiviseringspres, der især følger af omprioriteringsbidragene. Figur 4. Forventet udvikling i STÅ-aktivitet i forhold til samlet udd.bevilling (ekskl. deltid) 110% 108% 106% 107% 107% 107% 108% 109% 104% 102% 100% 98% 100% 103% 102% 100% 100% 100% 96% 94% R2015 ØR B 2017 BO BO BO STÅ-aktivitet Samlet uddannelsesindtægt (dog ekskl. deltid og udvekslingsstud.) I modsætning til studieindtægterne forventer AU at kunne fastholde basisforskningsmidlerne på et stabilt niveau, da de i modsætning til andre finanslovsmidler ikke er underlagt systematiske besparelser på finansloven. Myndighedskontrakterne og øvrige finanslovstilskud falder betydeligt hen over perioden, hvilket især er udtryk for de årlige omprioriteringsbidrag på 2 %. Øvrige finanslovstilskud forventes desuden at blive reduceret af besparelser foranlediget af Statens Indkøbsprogram og andre, mindre besparelser. Niveauet for eksterne tilskud forventes stort set at kunne fastholdes på langt sigt, da det forventede fald fra 2015 til 2020 er mindre end én procent, målt i faste priser. Målet må anses for realistisk, men ambitiøst. De eksterne midler skal hjemtages i lyset af finanslovens besparelser på bl.a. Det Fri Forskningsråd og Innovationsfonden, og i et stærkt konkurrencepræget miljø om at tiltrække midlerne. Et øget fokus på at hjemtrække midler fra EU og private bevillingsgivere er derfor vigtigt. Figur 5 illustrerer, hvor stor en andel 7

8 Budget Bilag 6.1 af budgettet, der stammer fra allerede hjemtagne projekter, og hvor mange nye projektmidler der skal hjemtages for at overholde budgettet (opgjort pr. september 2016). Da der ikke er foretaget sammenlignelige opgørelser i tidligere år, kan Figur 5 pt. ikke vurderes i forhold til erfaringstal. Figur 5. Budgetterede eksterne midler , finansieringskilde kendt/ukendt 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Budget eksterne midler finansieringskilde kendt/ukendt, % Ukendt andel Kendt andel Figuren viser, at indfrielse af målet for eksterne midler kræver vedvarende fokus på at hjemtage nye projektmidler og at sikre, at allerede bevilgede midler også forbruges planmæssigt. Området følges tæt på dekan- og universitetsledelsesniveau. Indtægterne fra salg/øvrig drift falder betydeligt frem mod 2020 i forhold til Faldet sker indenfor såvel indtægtsdækket virksomhed, retsmedicinske ydelser og ordinær drift. Typisk for salgsindtægterne er, at de er drevet af en bagvedliggende aktivitet, som det også koster penge at afholde. Omkostningssiden afspejler den nødvendige tilpasning til de faldende indtægter. Et af målene bag økonomiplanen var at forsøge at begrænse indtægtsnedgangens effekt på lønomkostningerne mest muligt, og i budgettet udgør løn således 64,2% af de samlede omkostninger i 2017 mod 64,5% i Alligevel forventes de samlede lønomkostninger at falde med ca. to pct. i perioden. Til sammenligning falder de øvrige driftsomkostninger over 3 pct. i samme periode. Huslejeudgifterne udviser et fald i budgetperioden. Effekten af indflytning i det tidligere Århus Kommunehospital og rokaderne i forbindelse hermed er dog ikke indarbejdet i budgettet for , idet indflytningsplanerne og lejevilkår endnu ikke er fastlagt. Målsætningen er, at huslejeudgifternes andel af de samlede omkostninger ikke må stige, men på kort sigt vil der være omkostninger forbundet med ibrugtagningen af Kommunehospitalet fra 2020 som følge af rokader og udflytninger fra eksisterende lejemål. 8

9 Budget Bilag 6.1 Usikkerheder i budget Over en budgetperiode på fire år vil der helt naturligt være en række usikkerhedspunkter. Tabel 4 giver et overblik over de væsentligste, hvoraf nogle er beskrevet i det ovenstående og nogle ikke er. Tabel 4. Væsentlige usikkerhedspunkter i budget Område Usikkerhedsfaktor Uddybning - hvordan kan AU blive påvirket? Uddannelse Vil AU modtage "fremdriftsbøder" - og i givet fald hvor store? Hvis de årlige mål for studietidsreduktioner frem mod 2020 ikke nås, vil universitetet få en reduktion i færdiggørelsesbevillingen. I 2017 kan maksimalt reduceres 62% af bevillingen, mens der fra 2018 kan reduceres 100%. Effekt kan indtræffe med... Indregnet i B17? Kort sigt Der er indregnet forventning om delvis bøde i alle år. Vil færdiggørelsesbonustakster afvige meget fra FFL17? Selv uden fremdriftsbøder er færdiggørelsesbonus vanskelig at prognosticere, fordi den endelige bonustakst først beregnes ultimo regnskabsåret. Ændrede takster kan nemt flytte et tocifret millionbeløb i forhold til budgetforudsætningen. Kort sigt Budget opererer med takster fra FFL17. Hvordan påvirker fremdriftsreformen studenteradfærden? De første års erfaringer med fremdriftsreformen giver ikke et entydigt billede. Alt i alt forventes en hurtigere gennemsnitlig gennemførelseshastighed over årene, men det kan blive på bekostning af gennemførelsesprocenten. Fremdriftsreformen "version 2.0" opbløder kravet om tvangstilmelding til eksamen. Kort sigt Forventet effekt er forsøgt indregnet i aktivitetsprognosen pr. uddannelse. Kan "taxameterløftet" fastholdes alle år? I FFL17 er taxameterløftet på kr./stå til humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser (primært AR og BSS) forlænget i 2017, mens der er afsat en reserve til formålet i I 2020 er der endnu ingen finansiering. Mellemlangt sigt Det er indregnet, at taxameterløftet forlænges i alle år. Basisforskning Vil AU fastholde sin andel af basismidlerne i forhold til sektoren? AU's andel forventes fra FL17 at ligge fast til og med Men hvis andre universiteter i gennemsnit vækster hurtigere end AU på parametrene i modellen, så vil AU miste andele på sigt. Langt sigt Det er indregnet, at AU fastholder sin andel. Myndighedskontrakter Vil der ske ny konkurrenceudsættelse af kontrakterne? Det er et rammevilkår, at dele af kontrakterne vil kunne blive konkurrenceudsat. Mellemlangt sigt Kontrakterne er budgetterede ihht. FFL17 Eksterne midler Kan universitetssektoren fastholde "sin" andel af forskningsmidlerne? Hvis fremtidige politiske prioriteringer går i retning af mere innovation og erhvervsrettet forskning frem for fri forskning/grundforskning, vil det kunne forskyde offentlige forskningmidler fra universiteterne til andre aktører. Fordeling af forskningsreserverne efter 2017 er ukendt og dermed er også fordelingen på programmer og virkemidler usikker på sigt. Dette har først egentlig budgeteffekt fra Langt sigt Der er til dels regnet med fastholdelse. Men også at eksterne tilskud falder fra 17 til 20 Øvrige forhold Vil flytterokade og indflytningen til KH ændre væsentligt på den samlede bygningsøkonomi? Væsentlige dele af økonomien omkring indflytningen til det tidligere Århus Kommunehospital (KH) mangler fortsat at blive afklaret. Langt sigt At fraflytning af eksisterende lokaler modsvarer KHomkostningen. Kommer der en taxameterreform, og hvordan vil den se ud? Der forventes en reform, men tidligst med effekt fra Nuværende politiske signaler indikerer, at modellen bl.a. skal tage hensyn til beskæftigelse og regionale hensyn og at modellen vil bestå af både faste og aktivitetsbaserede tilskud. Mellemlangt sigt Elementerne i reformen er ukendte og ikke forsøgt indregnede. Ingeniørsatsningens forløb - bliver den specifikke udviklingstakt anderledes? Aktivitetsniveauet kan få et andet forløb pba. faktiske optagelsestal, hvornår akkrediteringer opnås osv. AU vil forsøge at tilpasse omkostningerne i takt med eventuelle aktivitetsændringer. Mellemlangt sigt Indregnet effekt på indtægter og omkostninger efter pt. bedste bud. 9

10 Budget Bilag 6.1 Resumé Generelt tegner der sig en nedadgående udviklingstendens for indtægterne i budgethorisonten Såfremt dette billede skal ændres, vil det formentlig kræve en ændring i det politiske klima til fordel for mere forskning og uddannelse og/eller en kraftig, samfundsmæssig vækst, der alt andet lige også vil smitte af på universitetssektoren på langt sigt. En sådan udvikling er ikke indregnet i budgettet. Budgettet indeholder naturligvis mange usikkerhedspunkter, hvilket er skitseret i Tabel 4. Universitetet kunne have valgt at indlægge en mere optimistisk vinkel i nogle af budgetforudsætningerne, ligesom den kunne have været mere pessimistisk. Men overordnet set er de indlagte forudsætninger afbalancerede i forhold til de risikomønstre og den information, som AU kender til. Selv om AU gerne havde været besparelserne på finansloven og de afledte, nødvendige besparelsestiltag på universitetet foruden, står AU godt rustet til at imødegå indtægtsudfordringen. Udgangspunktet er resultatmæssige overskud på den ordinære drift på 52 mio. kr. i 2015 og 92 mio. kr. i 2016 (ØR3). Det giver, sammen med fakulteternes udsvingsordning, mulighed for, at tilpasningen til de forventede indtægtsvilkår kan ske glidende hen over budgetperioden. Budget er dog langt fra kun at være et sparekatalog. Eksempelvis har hver dekan indbygget et strategisk råderum i budgettet, som giver luft til at investere i nye, faglige satsningsområder på fakultetet. Derudover godkendte bestyrelsen i juni en investering til fire strategiske satsningsområder, der hver især kommer til at styrke fakulteternes faglige niveau og udvikling. Disse investeringer og tiltag understøtter AU s strategiske kurs hen mod i endnu højere grad at fokusere på samfundets behov. En kurs, der uafhængigt af økonomiske konjunkturer, vil blive fastholdt i de kommende år. 10

11 Bilag til Budget Aarhus Universitet Budget Bilag 1. AU i alt. Løbende og faste priser... 3 Bilag 2. AR-note... 4 Bilag 3. ST-note... 7 Bilag 4. HE-note... 9 Bilag 5. BSS-note Bilag 6. Fællesområdet note Bilag 7. Specifikation af finanslovstilskud, fokus på heltidsuddannelse og færdiggørelsesbonus Bilag 8. Anskaffelsestabel Bilag 9. Likviditet Bilag 10. Balance

12 Aarhus Universitet Budget Nedenfor følger en kort, teknisk gennemgang af opmærksomhedspunkter man skal være opmærksom på ved læsningen af bilagsmaterialet og budgettet. Prisniveau er i løbende priser Bortset fra Bilag 1, der både indeholder resultatopgørelsen i løbende og i faste priser, er talstørrelserne i bilaget opgjort i løbende prisniveau. Det afspejler AU s løbende budgetteringspraksis, hvor beløbsstørrelserne indlæses i økonomisystemet i løbende priser - først og fremmest af hensyn til de eksterne projekter. Men det betyder, at man vil overvurdere beløbenes købekraft sidst i budgetperioden, hvis man ikke kompenserer for prisudviklingen. I budgettet er forudsat en prisudvikling på 2,8% fra 2017 til 2018, og herefter 2% årligt. I perioden fra 2015 til 2017 anvendes Moderniseringsstyrelsen fastprisberegner. Omregningsfaktorerne fra løbende priser til fast prisniveau 2017 vises nedenfor: Omregningstabel til fast prisniveau (2017) R2015 B16 ØR B (B17) 2019 (B17) 2020 (B17) Prisudvikling ift. foregående år 0,5% 0,7% 0,7% 1,4% 2,8% 2,0% 2,0% Akkumuleret (2017 = 100) 102,1% 101,4% 101,4% 100,0% 97,3% 95,4% 93,5% Ved omregning til fast niveau '17 multipliceres beløbsstørrelsen i løbende priser med omregningsfaktoren nederst i tabellen Organisatoriske omlægninger Når man sammenligner budgetårene skal man være opmærksom på nogle organisatoriske omlægninger, der påvirker de enkelte fakulteters resultatopgørelser. Center for Entreprenørskab og Innovation (CEI), samt Nationalt Center for Kultur og Læring (DCL) var organisatorisk hjemmehørende på AR ind til 2015, hvorefter centrenes aktiviteter blev lukket delvist ned og overført til fællesområdet. Fra 2016 blev Rådgivnings- og Støtteenheden (RSE) endvidere flyttet fra AR til fællesområdet. Flytningerne og den resultatmæssige effekt er beskrevet nærmere under AR-noten (Bilag 2). Derudover er der sket en flytning af de merkantile sprogfag fra Aarhus BSS til AR. Overførslen betyder bl.a., at der forskydes STÅ-indtægter, basisforskningsmidler og bidrag til fællesområdet mellem de to fakulteter, ligesom den flyttede aktivitet naturligvis har en effekt på omkostningssiden. Flytningen er beskrevet nærmere i AR- og BSS-noterne (Bilag 2 og 5). Regnskabstekniske omlægninger Fakulteternes resultatopgørelser viser en indtægtskategori benævnt Interne bidrag, der angiver fakulteternes bidrag til fællesområdet, fælles bygningsomkostninger og til USM-puljen. Fordelen ved den nye metode er, at den viser, hvad fakulteterne og fællesområdet disponerer over, men kategorien er ny i AU s kontoplan, og regnskabsteknisk har de tilsvarende bidrag i 2015 og 2016 været bogførte som driftsomkostninger. I tabellerne er søgt renset for dette forhold i det omfang det er muligt. To forhold har dog ikke kunnet udrenses, hvilket vanskeliggør en sammenligning af med budgetperioden Konkret handler det om USM-bidragene i 2015 samt bidragene til fællesadm. og fællesomkostninger Sidstnævnte primært fordi, at finansieringen af auditorier fra 2017 er placeret fuldt og helt på fakulteterne. 2

13 Bilag 1. AU i alt. Løbende og faste priser Den samlede resultatopgørelse for Aarhus Universitets budget for er gengivet nedenfor i løbende og fast prisniveau. Udviklingen i det samlede budget er gennemgået i selve budgettet, og gentages derfor ikke i bilagsmaterialet [AU i alt ekskl. Dalgas] budget i hovedtræk (løbende mio. kr.) R2015 B2016 ØR B (B17) 2019 (B17) 2020 (B17) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter INUTÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT R9SULTAT Opsparing primo Opsparing ultimo R2015 er vist uden den ekstraordinære indtægt vedr. salget af bygningen på Ualgas Avenue [AU i alt ekskl. Dalgas] budget i hovedtræk (mio. kr. niv. '17) R2015 B2016 ØR B (B17) 2019 (B17) 2020 (B17) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter INUTÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT R9SULTAT R2015 er vist uden den ekstraordinære indtægt vedr. salget af bygningen på Ualgas Avenue 3

14 Bilag 2. AR-note [AR] budget i hovedtræk (løbende mio. kr.) R2015 B2016 ØR B (B17) 2019 (B17) 2020 (B17) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning 37R Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud R 31 R9 R8 9ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter Interne bidrag Fællesadm. og 0omk Fælles bygninger -R9 -R9 -R USM -R INDTÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger Driftsomkostninger DD 143 1D1 1D6 1D1 Overheadindtægt -R9-3D -R8 -R7 -R R Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT D R FINANSI9LL9 POST9R I ALT R9SULTAT D -3 Opsparing primo Opsparing ultimo Bemærk: USM0bidraget R2015 er ikke sammenligneligt med efterfølgende år. Bidrag til fællesadm.og 0omk ikke fuldt sammenlignelig med efterfølgende år, bl.a. pga. auditorieflytning Arts budgetterer i perioden med et akkumuleret underskud på 17 mio. kr. svarende til den forventede opsparing ultimo Underskuddet i de enkelte år forventes at svinge mellem 3 og 6 mio. kr. Når man betragter ovenstående tabel, er det væsentligt at bemærke, at der er sket en række organisatoriske og tekniske ændringer, der gør det vanskeligt at sammenligne posterne direkte mellem årene, ligesom man skal bemærke, at tabellen er opstillet i løbende priser. De største organisatoriske ændringer er, at Center for Entreprenørskab og Innovation (CEI), Nationalt Center for Kultur og Læring (DCL) og Rådgivnings- og Støtteenheden (RSE) fra 2016 ikke længere indgår i fakultetets budget, samt at Arts overtager de merkantile sprog fra Aarhus BSS fra budget De største tekniske ændringer er, at fakultetets USM-tildelinger fra 2016 indtægtsføres under Driftsomkostninger og ikke Interne bidrag, samt at auditorieudgifterne fra 2017 er flyttet fra Interne bidrag til Husleje. Det er forsøgt at rense for disse forhold i den efterfølgende tekst. Finanslovstilskud stiger i perioden 2015 til 2020 med 14 mio. kr., som det fremgår af ovenstående tabel. Omregnet til faste priser er der imidlertid tale om et fald på 49 mio. kr., og hvis man ser bort fra flytningen af de merkantile sprog fra Aarhus BSS, så falder finanslovstilskud reelt med 76 mio. kr. (10 %) som illustreret i nedenstående figur. 4

15 Faldet skyldes primært dimensionering, omprioriteringsbidrag og fremdriftsbøde, hvor sidstnævnte er budgetteret til 13 mio. kr. i 2017 stigende til 21 mio. kr. i 2020 og er forbundet med stor usikkerhed. Eksterne tilskud er i perioden 2015 til 2020 budgetteret til at stige fra 174 mio. kr. til 191 mio. kr., som det fremgår af ovenstående tabel. Omregnet til faste priser og renset for CEI i regnskab 2015 reduceres stigningen på de eksterne tilskud til 7 mio. kr. (4 %) over den 5-årige periode. Særligt to af fakultetets tre institutter oplever fremgang i tildelingerne, hvorfor der er indlagt en beskeden optimisme i budgetterne. Salg/øvrige driftsindtægter falder fra 2015 til 2020 med 30 mio. kr. Omregnet til faste priser og renset for RSE i regnskab 2015 reduceres faldet over perioden til 3 mio. kr., hvilket primært skyldes forventning om en svagt faldende IV-aktivitet. Interne bidrag forventes at stige fra 164 mio. kr. i regnskab 2015 til 178 mio. kr. i budget Omregnes tallene til faste priser, og renses regnskab 2015 for de tekniske ændringer af USM og auditorieudgifterne samt flytningen af CEI, så det er direkte sammenligneligt med 2020, så falder bidraget reelt 16 mio. kr. over den 5-årige periode (9 %). Lønninger er i ovenstående tabel budgetteret til at stige 19 mio. kr. i perioden 2015 til Tallene skal imidlertid renses for løn til CEI, RSE og DCL samt flytningen af de merkantile sprog fra Aarhus BSS, før det giver mening at tolke på dem. Dette er forsøgt i nedenstående figur, hvor regnskab 2015 er udeholdt af sammenligningen, da det indeholder løn til CEI, RSE og DCL. 5

16 Som det fremgår af tabellen falder lønnen i perioden 2016 til 2020 med 18 mio. kr., eller 40 mio. kr. hvis man renser for de medarbejdere, der overflyttes fra Aarhus BSS i forbindelse med de merkantile sprog. Husleje stiger fra 82 mio. kr. i regnskab 2015 til 91 mio. kr. i budget Omregnet til faste priser er huslejen kun svagt stigende, og det skyldes dels, at auditorieudgifterne fra 2017 er flyttet fra Interne bidrag til Husleje, ligesom der overtages lokaler i forbindelse med flytningen af de merkantile sprog fra Aarhus BSS. Øvrige driftsomkostninger modsvares af blandt andet USM-tildelinger og internt salg til andre AU enheder. Da disse udvikler sig meget forskelligt over budgetperioden og derved gør det vanskeligt at betragte øvrige driftsomkostninger under ét, er der nedenfor opstillet en tabel, der udskiller disse poster. Renses for det interne salg der vedrører, at Aarhus BSS forventes at færdiggøre alle eksisterende merkantile sprogstuderende/-uddannelser med hjælp fra de VIP, der er overflyttet til Arts, samt USMtildelingernes skæve profil, så ses det, at de ordinære driftsomkostninger er indlagt med en jævn reduktion fra 149 mio. kr. i 2016 (ØR3) til 134 mio. kr. i budget

17 Bilag 3. ST-note [ST] budget i hovedtræk (løbende mio. kr.) R2015 B2016 ØR B (B17) 2019 (B17) 2020 (B17) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud T66 T61 T8S T T0 581 Forskning 628 6S9 6S6 6T9 67T Myndighedskontrakter T00 S9S S91 S8T S86 S86 S86 Øvrige finanslovstilskud T -T 9ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter Interne bidrag Fællesadm. og 0omk T Fælles bygninger USM TT -TT -TT -TT IN5TÆGT9R I ALT 2.S51 2.TS1 2.S70 2.T26 2.T89 2.5T Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger riftsomkostninger S6 78T Overheadindtægt -25T Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT 2.ST8 2.T25 2.S1S 2.TS0 2.T S5 FINANSI9LL9 POST9R I ALT R9SULTAT S Opsparing primo Opsparing ultimo -2 0 T9 T0 28 1S 0 Bemærk: USM0bidraget R2015 er ikke sammenligneligt med efterfølgende år. Bidrag til fællesadm.og 0omk ikke fuldt sammenlignelig med efterfølgende år, bl.a. pga. auditorieflytning ST forventer et resultat i balance over årene 2015 til Fakultetet forventer et stigende uddannelsestilskud. Stigningen relaterer sig til ingeniøruddannelserne, mens der for andre uddannelser forventes en reduktion som en følge af dimensioneringen. Fremdriftsbødens størrelse er forsat et væsentligt usikkerhedspunkt i budgettet. Der forventes et årligt optag på omkring 200 ph.d. studerende, hvor der bidrages med gennemsnitligt 1/3 medfinansiering fra ordinære midler. Rammeaftalen fra Miljø- og Fødevareministeriet reduceres fortsat med 2 pct. pr. år. Fra 2017 forventes et yderligere indtægtsfald på 5 mio. kr. årligt grundet i at ministeriet har konkurrenceudsat miljøøkonomi, der efterfølgende udføres af AU og KU i samarbejde. Indtægterne fra rammeaftalen suppleres med kontrakter fra Miljø- og Fødevareministeriet, andre ministerier, samt øvrige eksterne midler. Fakultetet forventer en samlet vækst i eksterne tilskud på 122 mio. kr. fra 2015 til 2020, som primært kan henføres til ingeniørområdet. Fakultetet har fortsat massiv fokus på fundraising fra EU, private fonde og erhvervssamarbejder, og dette giver en forventning om vækst på trods af besparelserne i de statslige forskningspuljer i finanslov Væksten hentes i fonde som giver en lavere overhead end de statslige, hvorfor væksten i overheadindtægten er lavere end for det eksterne tilskud. En væsentlig præmis for væksten i de eksterne tilskud er, at fakultetet i 2016 har tilpasset sine udgifter for fremadrettet at kunne indgå i medfinansieringsforpligtigelser fra fondene. I budgettet er der således afsat midler til at kunne foretage rekruttering af personale inden for strategiske områder, investere i nødvendig infrastruktur og tilbyde startpakker i forbindelse med rekruttering af VIP for herigennem at blive 7

18 konkurrencedygtige på internationale vilkår. Der er desuden afsat midler til at iværksætte nye tematiske centre, som skal blive omdrejningspunktet for fortsat vækst i eksterne tilskud. 8

19 Bilag 4. HE-note [HE] budget i hovedtræk (løbende mio. kr.) R2015 B2016 ØR B (B17) 2019 (B17) 2020 (B17) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter Interne bidrag Fællesadm. og 0omk Fælles bygninger USM IN5TÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger riftsomkostninger Overheadindtægt Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT R9SULTAT Opsparing primo Opsparing ultimo Bemærk: USM0bidraget R2015 er ikke sammenligneligt med efterfølgende år. Bidrag til fællesadm.og 0omk ikke fuldt sammenlignelig med efterfølgende år, bl.a. pga. auditorieflytning Health forventer at komme ud af regnskab 2016 med et akkumuleret underskud på 17 mio. kr. Over selve budgetperioden forventer fakultetet et akkumuleret overskud på 17 mio. kr., hvilket resulterer i at budgettet balancerer ved udgangen af Uddannelsesindtægterne er svagt faldende målt i faste priser, hvilket er udtryk for faldende takster. Der forventes en STÅ-fremgang på 86 STÅ i perioden ØR til Fremgangen skyldes bl.a. meroptag på odontolgi- og folkesundshedvidenskabs-uddannelserne samt den øgede studieaktivitet på medicinuddannelserne. Der har tidligere været økonomiske udfordringer på Institut for Klinisk Medicin, men instituttet forventer at levere overskud fra og med 2017, da der på instituttet er iværksat en række tiltag til at nedbringe omkostningerne som vil have effekt fra og med Health har økonomiske udfordringer i forbindelse med ibrugtagningen af Skou-bygningen samt genibrugtagningen af Bartholin-bygningen i Der skal installeres udstyr for ca. 60 mio. kr. i dyrestalden i Skou-bygningen. Selve flytningen til bygningerne er estimeret til at koste 35 mio. kr. i direkte udgifter. Investeringen til udstyr og til en del af forskningsudstyret i forbindelse med flytningen er søgt dækket og bevilget af AUFF med 60 mio. kr. Forventningen til de eksterne tilskud er bevaret på niveau med Herudover er AUFF-bevillingen til Skou-bygningen indregnet. Grundet finansiering af forskningsudstyr der indkøbes og udgiftsføres i 2017 er der et stort spring i de eksterne tilskud dette år. 9

20 Health har et Must Win Battle i 2016, om at tiltrække flere eksterne bevillinger og flere med overhead og omkostningsinddækning samtidig med, at fakultetet, som den øvrige universitetssektor, er udfordret af reduktionen i midlerne fra offentlige kilder, e.g. Det Frie Forskningsråd, som en konsekvens af finansloven for Med henblik på at sikre tiltrækningen af flere eksterne bevillinger og flere med overhead, er Health ved at implementere værktøjet ReAp ved alle fakultetets institutter, til registrering af ansøgninger. Målet med ReAp er at etablere et ledelsesværktøj og skabe overblik over eksterne midler på fakultets- og institutniveau. Der er faldende lønomkostninger i budgetperioden målt i faste priser. Grundet Health s stipendiemodel på Forskeruddannelsen, hvor midlerne overføres løbende til institutterne i takt med at de uddeles er der en usikkerhed omkring fordelingen mellem løn- og øvrig driftsomkostninger. Der er i budgettet lavet en antagelse om at 80% de af forventede uddelte midler anvendes til lønomkostninger. 10

21 Bilag 5. BSS-note [BSS] budget i hovedtræk (løbende mio. kr.) R2015 B2016 ØR B (B17) 2019 (B17) 2020 (B17) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud S Forskning S11 S18 S18 S12 S19 S26 SS4 Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter Interne bidrag Fællesadm. og 0omk. -15S Fælles bygninger -S4 -SS -SS USM IN5TÆGT9R I ALT S Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger riftsomkostninger 142 1S S4 1SS 1S2 Overheadindtægt -SS -S8 -SS -S2 -SS -S4 -S4 Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT S S FINANSI9LL9 POST9R I ALT R9SULTAT Opsparing primo Opsparing ultimo Bemærk: USM0bidraget R2015 er ikke sammenligneligt med efterfølgende år. Bidrag til fællesadm.og 0omk ikke fuldt sammenlignelig med efterfølgende år, bl.a. pga. auditorieflytning Aarhus BSS budgetterer i perioden med et akkumuleret underskud på 18 mio. kr. svarende til den forventede opsparing ultimo Underskuddet i de enkelte år forventes at svinge mellem 2 og 6 mio. kr. Når man betragter ovenstående tabel, er det væsentligt at bemærke, at der er sket organisatoriske og tekniske ændringer, der gør det vanskeligt at sammenligne posterne direkte mellem årene, ligesom man skal bemærke, at tabellen er opstillet i løbende priser. Den største organisatoriske ændring er, Arts overtager de merkantile sprog fra Aarhus BSS fra budget De største tekniske ændringer er, at fakultetets USM-tildelinger fra 2016 indtægtsføres under posten Driftsomkostninger og ikke Interne bidrag, samt at auditorieudgifterne fra 2017 er flyttet fra Interne bidrag til Husleje. Det er forsøgt at rense for disse forhold i den efterfølgende tekst. Finanslovstilskud stiger i perioden 2015 til 2020 med 26 mio. kr., som det fremgår af ovenstående tabel. Omregnet til faste priser så falder finanslovstilskud reelt 40 mio. kr., eller 13 mio. kr. (2 %) hvis der ydermere renses for flytningen af de merkantile sprog fra Aarhus BSS til Arts som illustreret i nedenstående figur: 11

22 Faldet skyldes primært omprioriteringsbidrag og fremdriftsbøde, hvor sidstnævnte er budgetteret til 9 mio. kr. i ØR3 2016, 13 mio. kr. i budget 2017 stigende til 21 mio. kr. i 2020 og er forbundet med stor usikkerhed. Eksterne tilskud er i perioden 2015 til 2020 budgetteret til at stige fra 178 mio. kr. til 182 mio. kr., som det fremgår af ovenstående tabel. Omregnet til faste priser er der tale om et fald på 10 mio. kr. (6 %) over den 5-årige periode. Det skal dog bemærkes, at regnskab 2015 af periodiseringsmæssige årsager endte ekstraordinært højt og derfor er et uhensigtsmæssigt sammenligningsår. Sammenlignes med ØR er der tale om en svag stigning frem mod budget Salg/øvrige driftsindtægter stiger fra 2015 til 2020 med 5 mio. kr. Omregnet til faste priser er der tale om en stagnerende udvikling. Interne bidrag forventes at falde fra 196 mio. kr. i regnskab 2015 til 180 mio. kr. i budget Omregnes tallene til faste priser, og renses regnskab 2015 for de tekniske ændringer af USM og auditorieudgifterne, så falder bidraget reelt 32 mio. kr. over den 5-årige periode (16 %). Lønninger er i ovenstående tabel budgetteret til at stige 64 mio. kr. i perioden 2015 til 2020 eller 6 mio. kr. omregnet til faste priser. Lønudviklingen i faste priser er forsøgt illustreret i nedenstående figur med og uden flytningen af de merkantile sprog til Arts. 12

23 Som det fremgår af tabellen falder lønnen fra 2016 til 2017 primært som følge af de medarbejdere, der overflyttes til Arts i forbindelse med de merkantile sprog. I årene efter 2017 er lønnen svagt faldende bl.a. som følge af besparelser i det administrative center. Husleje stiger fra 78 mio. kr. i regnskab 2015 til 90 mio. kr. i budget Omregnet til faste priser stiger huslejen med 5 mio. kr., hvilket primært skyldes, at auditorieudgifterne fra 2017 er flyttet fra Interne bidrag til Husleje, mens der i modsat retning afgives kvadratmeter til Arts i forbindelse med flytningen af de merkantile sprog. Øvrige driftsomkostninger er vanskelige at betragte ud fra en top-down betragtning, da posten indeholder en række modsatrettede bevægelser. Nedenstående tabel er opstillet for at synliggøre udvalgte bevægelser: Renses for det interne køb, der vedrører, at Aarhus BSS forventes at færdiggøre alle eksisterende merkantile sprogstuderende/-uddannelser med hjælp fra de VIP, der er overflyttet til Arts, samt de ekstraordinære flytteudgifter, så ses det, at de ordinære driftsomkostninger ligger stort set uændret på mellem 87 og 90 mio. kr. over budgetperioden. 13

24 Bilag 6. Fællesområdet note [FO ekskl. Dalgas] budget i hovedtræk (løbende mio. kr.) R2015 B2016 ØR B (B17) 2019 (B17) 2020 (B17) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud Eksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter Interne bidrag Fællesadm. og 0omk Fælles bygninger E 15E 202 1E USM IN5TÆGTER I ALT E E E Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger riftsomkostninger E Overheadindtægt Afskrivninger OMKOSTNINGER I ALT E E 1.05E FINANSIELLE POSTER I ALT RESULTAT Opsparing primo Opsparing ultimo Bemærk: USM0bidraget R2015 er ikke sammenligneligt med efterfølgende år. Bidrag til fællesadm.og 0omk ikke fuldt sammenlignelig med efterfølgende år, bl.a. pga. auditorieflytning R2015 er vist uden den ekstraordinære indtægt vedr. salget af bygningen på 5algas Avenue På Fællesområdet forventer man samlet set et fald i indtægterne på 32 mio. kr. fra 2016 til Opkrævningerne fra de interne bidrag falder med 54 mio. kr. fra 2016 til mio. kr. vedrører bidrag til Universitetsledelsens Strategiske Midler. Opkrævningen til auditorier er faldet med 34 mio. kr. fra 2016 til 2017, da hovedparten af udgifterne i forbindelse med auditorier er overført til fakulteterne. Den resterende nedgang på 4 mio. kr. er på Fællesadministrationen, der består dels af løn og kontorholdsudgifter til vicedirektørområderne, samt en række driftsudgifter, der afholdes på vegne af hele universitetet. På løn og kontorhold er der planlagt løbende reduktioner over årene, der bl.a. skal hentes via effektiviseringer og digitaliseringer. Her er man i mål med at finde de nødvendige reduktioner for 2017, men har endnu ikke konkrete udmøntninger på de reduktioner, der skal til for at holde rammen i Det forudsættes, at der også for disse år laves handleplaner, og at besparelserne realiseres de kommende år. At finanslovsindtægterne stiger, er primært en teknisk øvelse, da en overførsel vedrørende ASE bortfalder. Det er ikke udtryk for en stigning af midler, der kan disponeres over på Fællesområdet. De eksterne tilskud er stabile frem til 2019, hvorefter der forventes en nedgang, der vedrører SDC. Der er et byggeprojekt i Kina i gang, der trækker mange ressourcer de kommende år, hvorefter man forventer at udgiftsniveauet falder til et stabilt fremadrettet niveau i Salgsindtægterne er steget i 2016, hovedsageligt, fordi Fællesområdet har overtaget Rådgivnings og Støttecenteret, der tidligere var placeret på Arts. De leverer salgsindtægter for omkring 20 mio. kr. årligt i indtægtsdækket virksomhed. Nedgangen fra 2017 til 2018 skyldes at kontrakten med Studievalg Østjylland udløber. Det er indtægtsdækket virksomhed, der finansieres af salgsindtægter. 14

25 På løn sker der et fald på 10 mio. kr. fra 2016 til mio. kr. er et forventet fald i udgiften til feriepengeforpligtelsen, der gælder for hele AU. Den resterende del er udtryk for de effektiviseringer, der skal realiseres i Fællesadministrationen. Huslejeudgiften falder fra 2016 til 2017, da auditorierne er flyttet fra Fællesområdet til fakulteterne. Derefter er niveauet stabilt. Overhead indtægterne falder let da kontrakten med Studievalg Østjylland udløber og de forventede overhead indtægter fra AIAS og SDC også falder svagt. Driftsomkostningerne ligger forholdsvis stabilt fra 2016 til Der er mange modsatrettede bevægelser i spil, og flytning af udgifter til og fra Fællesområdet påvirker også udsvingene. Der kan derfor ikke peges specifikt på én eller få ting som forklaring. Afskrivninger forventes at være stabile. På de finansielle poster realiseres en intern rente på 7 mio. kr. årligt, og derudover er der budgetteret med afkast på 15 mio. kr. årligt, hvilket svarer til 1 % af universitetets investeringer. Fra 2016 forventes en opsparing på 13 mio. kr. 11 mio. kr. vedrører bygningsområdet, og her er der forventet, at opsparingen skal anvendes på etablering af datacenter, afskrivninger vedrørende fraflytning af en bygning samt av udstyr i auditorierne. I 2017 skal der anvendes 8 mio. kr. af opsparingen på disse formål og den resterende del anvendes i De sidste 2 mio. kr. af opsparing er på USM midlerne, hvor de disponeres i konkrete bevillinger over de kommende år, således at resultatet går i 0 fra Der er indlagt en samlet nedjustering af niveauet for hele universitetets samlede forbrug af eksterne midler på 25 mio. kr. Denne nedjustering gælder kun i 2017 og vedrører ikke specielt fællesområdet, men er teknisk placeret her og påvirker ikke det forventede resultat. I resultattabellens 2017-kolonne er eksterne tilskud altså nedjusteret med 25 mio. kr., løn er nedjusteret med 15 mio. kr. og øvrige driftsomkostninger med 10 mio. kr. Ved vurdering af udviklinger på fællesområdet skal der justeres for disse tre tal. Ovenstående tabel viser fakulteternes bidrag til Fællesområdet i faste priser. Heraf fremgår det, at bidraget til Fællesadministrationen og Bygninger falder med i alt 97 mio. kr. fra 2016 til mio. kr. vedrører auditorierne, der er flyttet til auditorierne. Derudover er der et fald i opkrævningen til bygningsområdet på 12 mio. kr. fra 2017 til En del af dette skyldes, at bidraget til Den Tværgående Byggepulje er fastsat til 30 mio. kr. årligt, hvilket giver en faldende profil i faste priser. De besparelser, der er besluttet i Fællesadministrationen, medfører at bidrag til dette område falder med 30 mio. kr. fra 2017 til Bidraget til USM er fastsat til 100 mio. kr. årligt og falder derfor også i faste priser. 15