STYR DIN GÆLD - INDEN DEN STYRER DIG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STYR DIN GÆLD - INDEN DEN STYRER DIG"

Transkript

1 STYR DIN GÆLD - INDEN DEN STYRER DIG Roskilde Universitet - Kommunikation 6. semester, forår Alm. Projekt Vejleder: Henriette Bernhoff Lungholt Af: Christoffer Dangkel Jacobsen - studie nr , Anne Helene Larsen studie nr og Nicklas Frederiksen - studie nr

2 Resume Dette projekt tager udgangspunkt i unge menneskers forhold til lån og gæld. For at forhindre unge i at træffe et uoplyst valg, har projektet haft omdrejningspunkt om at gøre denne målgruppe bevidste om hjemmesiden der tilbyder gode råd og gratis chatrådgivning ganske gratis. For at belyse målgruppen har vi udført to forskellige fokusgruppeinterviews, et med et eksplorativt fokus og et med et receptionsanalytisk fokus. Disse interviews blev bearbejdet på baggrund af Dervin og Frenettes Sense-Making begreb, Sepstrups modtagerbegreb og Schrøders receptionsmodel. Sense-Making & Sepstrups modtagerbegreb blev benyttet til at producere 2. iteration af kommunikationsprodukter på basis af 1. fokusgruppe. Schrøders receptionsmodel blev benyttet til at vurdere, hvilket kommunikationsprodukt der var at foretrække fra 2. iteration og senere hen hvordan dette kunne forbedres yderligere. 2

3 Indholdsfortegnelse Resume... 2 Indholdsfortegnelse Indledning Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Genstandsfelt Konstruktionsproces Plakatkoncept # Plakatkoncept # Kampagnefilm # Kampagnefilm # Videnskabsteori Metode Kvantitativ metode Kvalitativ metode Fokusgruppeinterview Teori Kommunikationsprocesser Modtager Kommunikationsproduktet Træk ved modtageren Receptionsanalyse Sense- Making Analyse Første fokusgruppeinterview Livssituation Produktudvikling Konstruktion 1. Iteration Forståelse Holdning Eksponering og anvendelse Opsummering Andet fokusgruppeinterview Konstruktion af 2. Iteration Fokusgruppeinterview Forståelse Holdning Motivation Handling

4 5.3. Løsningsforslag Diskussion Konklusion Litteraturliste Bøger Internet

5 1. Indledning 1.1. Problemfelt SMS-lån, kviklån, kassekredit, studielån og overtræk - mulighederne er mange, og fristelserne kan være store, hvis man føler, at økonomien ikke rækker. I forhold til vores nordiske naboer, Sverige, Finland og Norge, har dobbelt så mange danske unge optaget forbrugslån (Web 1). 20% af danske unge, i alderen år, har stiftet en gæld på mere end kr., og gældsgennemsnittet for de årige er omkring kr. (Web 1, Web 2). Dermed ikke sagt, at gæld nødvendigvis er en dårlig ting og et problem. Gæld er nemlig en mindre byrde, hvis det er en velovervejet beslutning, eller hvis den pågældende, der optager lånet, har en høj indkomst, mener Louise Mogensen, vicedirektør i Finansrådet: Høj gæld i sig selv skal man være varsom med at klassificere som et problem. Hvis du har en høj gæld, men også en høj indkomst, er det ikke så problematisk (Web 8). Dette er ikke tilfældet for alle. I projektgruppen vælger vi at problematisere visse former for gæld hos unge i alderen år, da disse endnu ikke har sikret sig en uddannelse eller en fast indkomst. Derudover forekommer de unges valg af de lån, de optager, ikke altid rationelle: Vi kan se i vores Gældsrådgivning, at folk, der optager de her [hurtig]lån, ( ) ofte ender i RKI og med en økonomi, som er kørt helt i sænk (Cheføkonom i Forbrugerrådet, Web 3). Dette kan resultere i høje renter og gæld, hvilket vi i projektgruppen anser for problematisk. Det er derfor vigtigt, at der udføres en præventiv indsats, for at de unge vælger de rigtige lån. I forbindelse med research til opgaven, er projektgruppen blevet opmærksomme på projektet Styr Din Gæld. Et projekt bestående af Forbrugerrådet Tænk, Danske Studerendes Fællesråd og Økonomer Uden Grænser. Projektet indeholder både gratis rådgivning til gældsramte samt en forebyggende indsats til unge, som overvejer at optage lån. Unge har dermed mulighed for at få rådgivning, hvilket gør, at vi ikke finder det nødvendigt at udvikle og tilbyde en sådan ydelse. Projektgruppen anser derfor problematikkens karakter, som en der kan afhjælpes igennem kommunikation. For at Styr Din Gæld skal hjælpe flest mulige unge, skal bevidstheden om hjemmesiden og tilbud som bl.a. gratis rådgivning, udbredes, vi har derfor valgt at indgå et samarbejde med Styr Din Gæld. Vi vil udvikle et kommunikationsprodukt, der skaber opmærksomhed og leder målgruppen hen til Styr Din Gælds hjemmeside. Rapporten vil primært omhandle en målgruppeanalyse, udarbejdelsen af et kommunikationsprodukt, rationalet bag produktet og de iterationer produktet har gennemgået. Det er 5

6 vigtigt at pointere, at kommunikationsproduktets formål ikke er at forhindre unge i at optage lån. I stedet skal det skabe opmærksomhed omkring den information og rådgivning, hjemmesiden tilbyder de unge Problemformulering Ud fra ovenstående indledning af problemet har vi formuleret følgende problemformulering som projektet vil udarbejdes ud fra. Hvordan kan man gennem et kommunikationsprodukt, målrettet til unge i alderen år, synliggøre hjemmesiden styrdingaeld.dk, for dermed at skabe en forebyggende indsats, så de unge ikke ender i unødig gæld? 1.3. Afgrænsning Vi har valgt at afgrænse os fra at skabe en kommunikationsplatform, da dette allerede er tilgængeligt i form af Styr Din Gælds hjemmeside. Vi vil holde os til at producere udkast af kommunikationsprodukter. Dette betyder, at selve produkterne ikke nødvendigvis vil være eksekverbare ved projektets afslutning, og derfor stadigvæk er på konceptudviklingsniveau Målgruppe Vi har valgt at afgrænse os til unge i alderen år. Vi er bevidste om, at der ligeledes er behov for at hjælpe andre segmenter, men for at kunne målrette kommunikationsproduktet, så det opnår den ønskede opmærksomhed, har vi set det som en nødvendighed at indsnævre målgruppen. Årsagen til at vi afgrænser os til denne målgruppe er, at vi er af den overbevisning, at problemets karakter skal afhjælpes vha. en præventiv indsats (Web 4). I stedet for at fokusere på en målgruppe som allerede er i gæld, ser vi det som en relevant opgave at oplyse om- og synliggøre de unges muligheder, for dermed at forebygge eventuelle dyre stiftelser af lån. Derudover er vi også af den overbevisning, at personer som allerede har stiftet dyre lån, i højere grad selv aktivt vil opsøge og søge efter information. 6

7 1.4. Genstandsfelt I et interview med Styr Din Gælds projektleder Klaus Meier Olsen, fik vi indblik i deres målgruppe, arbejdsområder, prioriteter og projektets størrelse. Deres målgruppe blev bestemt ud fra rapporten Når gæld bliver et problem (Web 5). Styr Din Gæld arbejder ud fra en målgruppe på år, som er inddelt i tre delmålgrupper. Den første delmålgruppe omfatter unge, som er startet på en videregående uddannelse. Denne gruppe er startet relativt sent og har derfor oparbejdet et privat forbrug, der ikke kan finansieres af deres SU. Den anden delmålgruppe består af unge på ungdomsuddannelser, der ikke har fået en økonomisk viden hjemmefra. Den sidste delmålgruppe består af studerende, der ikke længere er berettiget til at modtage SU. En gruppe der vokser, eftersom SU-reglerne løbende ændres og strammes ind (Bilag 1: 1). Styr Din Gæld prøver at afhjælpe overstående problemstillinger ved at afholde foredrag på uddannelsesinstitutioner og tilbyde gratis chatrådgivning på deres hjemmeside. Ifølge Klaus Meier Olsen er Styr Din Gæld ikke et kommunikationsprojekt (Bilag 1). De har ikke brugt ressourcer på markedsføring af projektet, og de har ikke defineret et konkret budskab. Derfor anser projektgruppen, at udarbejdelsen af kommunikationsproduktet får sin berettigelse. Derudover viser en undersøgelse fra Danske Bank, at næsten halvdelen af unge mellem 18 og 27 år ikke kan identificere det billigste blandt tre lån, og at næsten en tredjedel ikke korrekt kan forklare, hvad en rente er (Web 5). På denne præmis antager projektgruppen, at udbredelsen af Styr Din Gæld vil kunne bidrage med en økonomisk viden til de unge, hvilket kan resultere i, at de handler mere rationelt, når de skal optage et lån Konstruktionsproces Projektforløbet startede med at skabe kontakt til Styr Din Gæld, for at opnå et større indblik i Styr Din Gælds omfang og for at undersøge mulighederne for et samarbejde. Forløbet kom i forlængelse af workshoppen Skrift/Billed, og dette betød, at vi i første omgang fokuserede på trykte medier som kommunikationsprodukt. Derfor udformede vi som første kommunikationsprodukt tre udkast: 7

8 1.5.1 Plakatkoncept #1 Plakaten skildrer en hovedperson, som holder et papir, hvoraf det fremgår, at han har lånt kr., og prisen på dette var 7000 kr.. Ved siden af ham er der en cirkelformet tekstboks med teksten Hvor meget vil du betale for et lån?, og forneden en footer med informationen Gratis chatrådgivning, gode råd. Derudover var plakaten gråtonet, og den afbildede person så alvorlig ud. Vi tilsigtede en mild form for skræmmekampagne, forstået på den måde, at unge skulle se hovedpersonen og tænke, at de aldrig ville ende i samme situation som ham. De skulle kunne sætte sig i hans sted, og budskabet skulle komme tydeligt frem Plakatkoncept #2 Det andet plakatkoncept havde umiddelbart det samme visuelle udtryk, men med to forskellige hovedpersoner: Frederik Fetterlein og Amalie Szigethy, som begge er kendte fra diverse realityprogrammer, og som senest har været med i programmet Luksusfælden, pga. en dårlig økonomi. Ydermere var teksten i den cirkelformede tekstboks henholdsvis Har du helt styr på din gæld? og Sejler din økonomi også?. Formålet med disse plakater var, i modsætning til Plakatkoncept #1, at fange målgruppens ved hjælp af nogle personer, som de allerede kender. De kendte realitystjerner skulle fungere som blikfang, og øge opmærksomheden omkring plakaterne. Vi præsenterede plakaterne for vores informanter i første fokusgruppeinterview, og kunne konkludere, at trykte medier ikke fangede målgruppen unge i alderen år (Jf. Analyse). Dette pointerer Jan 8

9 Krag Jacobsen også i sin bog 29 Spørgsmål (Jacobsen, 2012: 79). Derimod erfarede vi, at målgruppen bemærkede og syntes godt om kampagnefilm, hvilket ledte til udarbejdelse af to kampagnefilm Kampagnefilm #1 Kampagnefilmens omdrejningspunkt er en hovedperson, der smider om sig med penge (Bilag 8). Modtageren ser ham i forskellige sekvenser, der udstiller hans forbrug. Disse sekvenser indebærer, at hovedpersonen; står foran en bil, spiser sushi fra en nøgen dame, kaster om sig med penge og sprøjter med champagne. Til sidst i kampagnefilmen har hovedpersonen brugt alle sine penge og er kommet i gæld. Han er tvunget til at finde havregryn i en skraldespand, og spise det med vand. Voice-overen afslører, at han ikke føler, at han traf den rigtige beslutning. Farverne er nedtonet og tempoet er langsommere, for at stabilisere en deprimerende sørgelig stemning. I slutningen af kampagnefilmen fremgår Styr Din Gælds logo og information om hjemmesiden, så modtageren er klar over afsenderen Kampagnefilm #2 Kampagnefilmen har et informativt udtryk (Bilag 9). Vi har benyttet de farver, der er gennemgående på Styr Din Gælds hjemmeside. Speakeren forklarer og illustrerer meget simpelt vha. symboler, i et roligt tempo, hvordan et lån kan forstås. Det fremhæves i filmen, at Styr Din Gæld udbyder gratis chat-rådgivning og gode råd om lån og gæld. Derudover benytter filmen Styr Din Gælds slogan, Styr din gæld, inden den styrer dig. 9

10 2. Videnskabsteori Den videnskabsteoretiske tilgang som dette projekt tager udgangspunkt i, er den socialkonstruktivistiske. Denne tilgang hævder, at virkeligheden er foranderlig, da den konstant skabes og genskabes over tid. Samfundsmæssige fænomener er ikke evige og uforanderlige, men er blevet til gennem sociale og historiske processer (Fuglsang et al., 2004: 403). Centralt i den socialkonstruktivistiske tilgang er det, at virkeligheden ikke er en objektiv realitet, som eksisterer uafhængigt af vores bevidsthed om den (Fuglsang et al., 2004: 403). Ifølge socialkonstruktivismen er den virkelighed, som vi mennesker søger at erkende, aldrig den virkelige virkelighed, men derimod altid en fortolket virkelighed (ibid.). Og da fortolkninger er bestemte perspektiver, som vi mennesker lægger ned over virkeligheden, er vores erkendelse af virkeligheden altså ikke en simpel afspejling af virkeligheden. Vi er derimod selv med til at præge eller forme den (ibid.). Menneskers sociale verden konstrueres simpelthen gennem menneskers interaktion med hinanden, og det er dette, der er det centrale i socialkonstruktivismen, hvilket vi tager udgangspunkt i, i denne rapport. Vi vil især i vores empiriindsamling og -behandling benytte os af tilgangen, da vi i vores fokusgruppeinterviews har været opmærksomme på vores informanters livsverden, holdninger og viden. Under interviewet konstrueres og produceres der også en viden, og denne viden er socialt konstrueret, da den dannes, når der er interaktion mellem informanterne og os som interviewere. Denne viden bliver skabt på baggrund af konteksten, spørgsmål, perspektiver samt udsagn, vi som interviewere præsenterer. Derfor er vi også er med til at skabe den viden, der bliver socialt konstrueret under fokusgruppeinterviewene. 10

11 3. Metode Følgende afsnit vil gennemgå, hvilke metoder vi har valgt at inddrage, og hvordan de bidrager til og anvendes i opgaven Kvantitativ metode Vi benyttede os af den kvantitative metode, for at fastslå hvorvidt vores antagelser om målgruppen og deres manglende viden om lån og gæld var korrekt antaget (Olsen et al, 2011: 226). Vi foretog en kort spørgeskemaundersøgelse, hvor vi stillede respondenterne seks simple spørgsmål: Mand eller kvinde, Alder, Er du på nuværende tidspunkt i gæld?, Uddannelsesniveau, hvis du skulle vide mere om lån, hvor ville du så henvende dig? og Kender du siden Spørgeskemaet blev sendt ud til gymnasier i hovedstadsområdet, og havde 100 besvarelser. 30 % var mænd og 70 % kvinder, som alle befandt sig indenfor målgruppens alder og var i gang med en gymnasial uddannelse. Formålet med undersøgelsen var at indsamle data, der dokumenterer et behov for projektet. Undersøgelsen bidrog specielt til to bemærkelsesværdige resultater. 31% ville søge information om lån på internettet og 99% kendte ikke til Styr Din Gæld (Bilag 4). Disse informationer gav en indikation på, at der var et behov for et kommunikationsprodukt, der kunne oplyse de unge om hjemmesiden. Projektgruppen var af den overbevisning, at de 31% af respondenterne, der ville søge information på internettet, var en forholdsvis stor procentdel af målgruppen. Selv om 69% ikke ville benytte nettet til at søge information om lån eller gæld, er projektgruppen stadigvæk af den overbevisning, at det er vigtigt at ramme dem for at gøre dem opmærksomme på, at Styr Din Gæld reelt kan tilbyde en solid og gratis rådgivning. Dette blev ligeledes bekræftet under fokusgruppeinterviewene, da informanterne udtrykte, at de ikke kunne få en dybdegående hjælp og rådgivning igennem internettet, men dette i højere grad kunne opnås via fysisk kontakt (Bilag 2). Da vi forklarede informanterne om Styr Din Gæld og hjemmesidens muligheder, ændrede informanterne mening og blev enige om, at de ville benytte et sådan tilbud til at søge viden om lån. ( ) hvis jeg bare kan gå derind og sige, hør her, jeg vil gerne låne penge til en bil, hvad ville være smartest at gøre. Det ville helt klart være noget, jeg ville bruge. (Bilag 2). Vi blev derfor klar over, at kommunikationsproduktet også skulle indeholde noget informativt om hjemmesidens udbud af muligheder for gratis chat-rådgivning. 11

12 3.2. Kvalitativ metode Opgaven har været præget af en kvalitativ tilgang. Dette kommer bl.a. til udtryk igennem vores interview med Styr Din Gælds projektleder Klaus Meier Olsen (Bilag 1). Vi har taget udgangspunkt i den semistrukturerede interviewform, hvilket formede strukturen for interviewet (Bilag 5, Kvale, 2009). Størstedelen af spørgsmålene var udformet åbne og gjorde, at den interviewede og intervieweren havde mulighed for at gå i dybden med visse punkter under interviewet, som de fandt specielt relevante Fokusgruppeinterview Den primære metode, der er brugt til indsamling af empiri, er fokusgruppeinterviewet. Den viden, der er mest brugbar for projektet, er viden om målgruppens normer, praksisser og fortolkninger på basis af gruppeinteraktioner. Det er netop på disse områder, hvor fokusgruppeinterview er et oplagt metodisk tilvalg (Halkier, 2009: 10-13). Receptionsanalysen og Sepstrups teori om modtageren har været dominerende for, hvilke områder interviewene skulle berøre. Dette har yderligere resulteret i en videreudvikling af kommunikationsproduktet. Dimensionerne i receptionsanalysen lægger ligeledes op til en kvalitativ tilgang, eftersom der i høj grad fokuseres på den enkelte modtageres subjektive holdning til kommunikationsproduktet samt deres forståelse af produktet i en gruppesammenhæng. Vi valgte at benytte fokusgruppeinterviewet, da metoden dikterer en dynamisk tilgang, hvor deltagerne kan diskutere og inspirere hinanden. Dette resulterer i et mere nuanceret perspektiv på modtagerne og dermed på kommunikationsproduktet. Derudover giver metoden anledning til diskussion og kan bidrage til modstridende holdninger, hvilket kan bidrage til, at informanterne går mere i dybden med en forklaring af deres holdninger eller analyse af kommunikationsproduktet (Halkier, 2009: 14-32) Udvælgelse af informanter En vigtig faktor i udvælgelsen af informanterne er, at fokusgruppen skal føle sig hjemme, have lyst til at udtrykke deres holdninger og diskutere, hvis der opstår uenighed. Vi benyttede os af vores netværk, da vi skulle hverve informanter. Det var en selvfølge, at informanterne skulle befinde sig indenfor målgruppedefinitionen. 12

13 Vi valgte at danne den første fokusgruppe bestående af fem informanter. De interviewede bestod af to piger og tre drenge i en aldersgruppe fra 16 til 20-årige. Forældrenes arbejdsmæssige baggrund strakte sig fra arbejdsløse, dagplejeforældre til leder i en pensionskasse. Informanterne bestod af to vennegrupper, som havde et bekendtskab til hinanden. Der forekom en forholdsvis høj diversitet blandt informanterne i form af køn, alder og forældres baggrund (Schrøder et al, 2003: 110). Alle informanterne boede i hovedstadsområdet, hvilket bidrog til en yderligere geografisk indsnævring. Under 2. fokusgruppeinterview var fokus ikke i samme grad rettet mod deres livsituation. Informanterne bestod af to drenge og to piger, i aldersgruppen årige som alle gik i 1g. på Rødovre Gymnasium og boede i hovedstadsområdet. Hvorvidt fokusgruppen forekommer repræsentativ ift. målgruppen er diskutabel (Schrøder et al, 2003: 118), da vi har indsnævret målgruppen rent geografisk. Dette er en af usikkerhederne ved at benytte sig af fokusgruppeinterviews, når man indsnævrer målgruppen til fem informanter (ibid.). Dog påpeger en undersøgelse fra bankernes brancheorganisation Finansrådet, at unge i hovedstadsområder er det segment af unge, som har størst gæld. (Web 8) Dermed er vi ligeledes af den overbevisning, at det største behov for en præventiv indsats, er blandt dette segment. Vi anser derfor, at det segment, som befinder sig indenfor dette geografiske område, er 13

14 dem, vi skal foretage en mere dybdegående undersøgelse af Udførelse af fokusgruppeinterview Vi præsenterede kort formålet med fokusgruppeinterviewene og lagde vægt på, at informanterne skulle sige deres uforbeholdte mening og diskutere, hvis der opstod uenigheder. Vi opdelte os, så der var én som fungerede som ordstyrer/interviewer og én som assistent. Assistenten tog noter og sikrede, at ordstyreren overholdt interviewguidens punkter. Assistenten sørgede ligeledes for, at ordstyreren tillod, at informanterne bragte nye emner på banen og diskuterede dem, hvis det havde relevans (Schrøder et al, 2003: 112). 14

15 4. Teori Kommende afsnit vil belyse, hvilke teorier vi har valgt at inddrage i projektet, hvordan vi anvender dem og hvorledes de bidrager til opgaven Kommunikationsprocesser Preben Sepstrups teori om kommunikationsprocesser har et normativt sigte og inkluderer de elementer, der er væsentlige, uafhængigt af emne eller produkt (Sepstrup, 2010: 145). Modellen lægger op til, at der suppleres med relevant teori eller viden, hvilket vi bl.a. opnår gennem empiriske undersøgelser af projektets interessenter (Sepstrup, 2010: 145). Dette afsnit vil gå i dybden med en definition af modtageren, samt hvilke elementer der er af betydning, når vi skal udvikle vores kommunikationsprodukt for bedst muligt at nå ud til vores modtagere Modtager Vi har defineret en målgruppe, som er unge i alderen år, eftersom det ofte er i denne aldersgruppe, man befinder sig på ungdomsuddannelser. Som beskrevet tidligere er intentionen med kommunikationsindsatsen at fremme en forbyggende effekt (Jf. Afgrænsning). Derfor er vi af den overbevisning, at det er vigtigt at inddrage de årige, eftersom de snarest vil have mulighed for at optage lån, og derfor skal klædes på til at træffe det rigtige valg. Endvidere viser undersøgelser fra bankernes brancheorganisation Finansrådet, at gælden blandt unge uden ejerbolig stiger i takt med alderen (Web 6). 15

16 Dette indikerer ligeledes et behov for en tidlig oplysende indsats om lån og gæld. Vi vil derfor beskæftige os med en målgruppe, som befinder sig i aldersgruppen år, og som er i gang med en ungdomsuddannelse Kommunikationsproduktet Kommende afsnit vil omhandle, hvorledes modtagerne møder og opfatter vores kommunikationsprodukt. Sepstrup fokuserer på grundtrækkene ved modtagerens adfærd igennem to dimensioner. Dimensionerne belyser modtagerens eksponering og opmærksomhed af kommunikationsprodukterne. Vi benytter dimensionerne igennem fokusgruppeinterviews til at vurdere, hvilken form for produkt vi skal anvende, for at kommunikationsproduktet kanalisering kan optimeres, og målgruppen forstår budskabet bedst muligt (Sepstrup, 2010: 160). Den første dimension omhandler, hvorvidt modtageren eksponeres inden- eller udenfor normalt mediebrug. Modtagernes mediebrug er individuelt og afhænger af erfaringen med at benytte kommunikationsprodukterne og deres indhold. Dette beretter om modtagerens vaner (Sepstrup, 2010: 160). Igennem fokusgruppeinterview har vi opnået indsigt i, hvilke typer kommunikationsprodukter målgruppen oftest anvender og støder på. Dermed kan vi i højere grad vurdere, hvilket kommunikationsprodukt vi skal benytte for at øge eksponeringen af produktet overfor modtagergruppen. Projektgruppen har derfor, efter første udførelse af fokusgruppeinterview, ændret kommunikationsproduktet fra plakat til film, for at eksponeringen i højere grad skulle foregå indenfor modtagerens normale medieforbrug og vaner (Sepstrup, 2010: 160). Den anden dimension fokuserer på, hvorvidt modtageren tillægger kommunikationsproduktet en aktiv eller passiv opmærksomhed. Ved aktiv opmærksomhed søger modtagerne bevidst produktet, og besidder derfor en form for bevidsthed om produktet. Hvorimod hvis modtageren møder kommunikationsproduktet igennem passiv opmærksomhed, vil det i højere grad været præget af tilfældigheder. Eftersom målet er, at modtagerne skal opnå bevidsthed om Styr Din Gæld igennem kommunikationsproduktet, opnår kommunikationsproduktet primært en passiv opmærksomhed, da målgruppen ikke kommer til at søge aktivt efter produktet, men derimod søge på hjemmesiden. Derimod ønsker vi, at Styr Din Gæld, igennem kommunikationsproduktet, skal opnå en aktiv 16

17 opmærksomhed, så modtagerne aktivt søger efter mere information på Styr Din Gæld, efter de er blevet eksponeret for kommunikationsproduktet Træk ved modtageren Sepstrup fremlægger fem kendetegn; livssituation, relevansopfattelse, informationsbehov, informationsomkostning og informationsværdi ved modtageren, som er afgørende ift. kommunikationsproduktets udfald. Disse kendetegn påvirker, hvorledes modtageren påvirkes af kommunikationsproduktet, hvilket er årsagen til, at de vil gennemgås i kommende afsnit Livssituationen Livssituationen inkluderer bl.a. aspekter som interesserer, viden, sociale relationer og alder. Disse aspekter indgår almindeligvis i afsenderens beskrivelse af målgruppen. Vi har derfor valgt at rette et særligt fokus på målgruppens livssituation i løbet af første fokusgruppeinterview Relevansopfattelse Modtagerens relevansopfattelse af kommunikationsproduktet er af betydning for modtagerens fokus og bevidsthed om produktet, hvilket oftest opstår, når kommunikationsproduktet opfylder et behov hos modtageren. Det er derfor vigtigt, at vi som producent af produktet opnår en forståelse for modtagernes relevansopfattelse. Dermed kan kommunikationsproduktet tilpasses, så modtagerne opnår en relevansopfattelse, når de eksponeres for produktet. Dette opnåede projektgruppen igennem fokusgruppeinterviews, hvor produktet løbende blev testet og afprøvet, så informanternes relevansopfattelse af produktet kunne evalueres Informationsbehov Informationsbehovet forekommer, når modtageren søger en større viden om emnet (økonomi, gæld eller lign.), end modtageren mener allerede at besidde (Sepstrup, 2010: 173). Dette punkt lægger sig i høj grad op af, hvorvidt modtagerne aktivt søger efter information om lån og gæld. Under fokusgruppeinterviewene blev vi bekræftet i, at informanterne ikke på nuværende tidspunkt søgte aktivt 17

18 efter at udvide deres vidensbase. De påpegede dog, at det ville have relevans for dem på længere sigt, når de skulle til at studere på videregående uddannelser og flytte hjemmefra og evt. optage lån til køb af egen bolig. Vi blev derfor overbevidste om, at informationsbehovet var tilstede, så de på længere sigt blev bevidste om, hvor de kunne søge information og rådgivning. For at modtagerne bevæger sig fra en indledende til fortsat opmærksomhed, er det nødvendigt at fokus rettes mod relevans og informationsbehov. Modtagerens forventninger om værdi og besvær må ikke skærpe kommunikationens videre forløb (Sepstrup, 2010: 176) Informationsomkostninger Punktet informationsomkostninger omhandler, hvorvidt modtageren finder besvær ved at indhente den ønskede information igennem kommunikationsproduktet. Ved besvær menes penge, tid, udsættelse af beslutning eller lignende. Dette punkt er afgørende for, hvorvidt modtageren opnår en tilfredsstillelse ved brug af kommunikationsproduktet inden- eller underfor normal mediebrug, og hvorvidt det foregår aktivt eller passivt. Vi har derfor bestræbt os på at gøre produktet så letforståeligt og tilgængeligt som muligt Informationsværdi Informationsværdi er modtagerens subjektive udbytte ved at benytte sig af kommunikationsproduktet. Det er her projektgruppens opgave er at give modtageren den størst mulige informationsværdi, i form af relevant viden, så de i højere grad finder kommunikationsproduktet troværdigt og forståeligt Receptionsanalyse Vi har valgt at benytte Kim Schrøders receptionsmodel som analytisk værktøj til at belyse, hvordan vores kommunikationsprodukt bliver modtaget af målgruppen. Receptionsmodellen bidrager til, at rapportens analyse kan inkorporeres og struktureres ud fra dimensionerne; forståelse, holdning, handling, motivation og konstruktion (Schrøder, 2003: 63). Disse fem dimensioner medvirker til, at indsamlingen af det empiriske data inkorporerer de betydningsfulde aspekter, som opstår, når 18

19 fokusgruppen eksponeres for kommunikationsproduktet, igennem en produktafprøvning (Schrøder, 2003: 63). Vi ønsker gennem fokusgruppeinterviewene at opnå indblik i informanternes forståelse af kommunikationsproduktet. Forståelsesdimensionen vil suppleres med teorien Sense-Making, så modtagernes forståelse af kommunikationsproduktet og måden, den henvender sig til dem på, bedre kan forstås. Vi vil igennem to fokusgruppeinterview undersøge, hvorledes målgruppen opfatter vores kommunikationsprodukter. Dermed kan informanternes holdning komme til udtryk i forhold til produkternes effekt på dem. Konstruktion fokuserer i høj grad på relationen mellem modtageren og det udtryk, som er repræsenteret i kommunikationsproduktet. Vi har valgt at udarbejde kommunikationsprodukternes konstruktion med henholdsvis en humoristisk tilgang (Plakatkoncept #1 og Kampagnefilm #1) og en informativ og troværdig tilgang (Plakatkoncept #2 og Kampagnefilm #2). Vi har forsøgt at opnå indsigt i, hvorvidt kommunikationsproduktet vil påvirke modtagernes daglige handling. Dette kan bl.a. komme til udtryk ved, at de deler kampagnefilmen med deres omgangskreds eller de får en fortsat opmærksomhed og søger efter mere information om emnet, eksempelvis ved at besøge Styr Din Gælds hjemmeside. I udarbejdelsen af kommunikationsprodukterne forsøgte vi at inkorporere motivation hos modtageren og dermed deres relevansopfattelse af produktet. Dette har vi forsøgt ved, at modtageren skal kunne relatere eller identificere sig selv til produktet. Ud fra ovenstående fem dimensioner udarbejdede projektgruppen interviewguides til første- og andet fokusgruppeinterview (Bilag 5 og -6). Projektgruppen valgte i første omgang primært at fokusere på dimensionerne; forståelse, holdning og konstruktion. Derudover inkorporeredes Sepstrups teori for at opnå en bedre forståelse for deres livssituation og mediebrug. Grunden til at dimensionerne handling og motivation ikke havde samme fokus under første fokusgruppeinterview, var at projektgruppen var af den overbevisning, at det var bedre at vente med at gå i dybden med disse til anden omgang af fokusgruppeinterviewene. Dermed havde projektgruppen mulighed for at udvikle et mere rammende produkt for målgruppen. Projektgruppen var stadigvæk bevidste om de to dimensioners betydning og medregnede dem ligeledes i udtænkningen af kommunikationsproduktet første iteration. 19

20 4.3. Sense- Making Vi har valgt at inddrage Brenda Dervin og Micheline Frenettes metode, Sense-Making, som en dialogisk teori (Dervin et al., 2003: 70), som benyttes til at forstå vores målgruppes forståelse af kommunikationsproduktet. Dervin og Frenette forholder sig kritiske overfor den lineære envejskommunikation, som oftest benyttes, hvor målet er at få målgruppen til at ændre adfærd på baggrund af information og ekspertviden (ibid.). Dervin og Frenette mener, at problemet ligger i, at man i disse kampagner ikke opnår forståelse for målgruppen og deres måde at leve på: Communication programs are doomed mostly to failure unless they focus on how audiences interpret their worlds and live and struggle ind the complexes of social networks and everyday experiences that bind them. (Dervin et al., 2003: 72). Målgruppen bør altså have en aktiv rolle, når man tilrettelægger sin kommunikationsindsats, hvilket vi har bestræbt os på igennem fokusgruppeinterviews (Dervin et al., 2003: 69). Dervin og Frenette benytter sig af to begreber; gaps og bridges, som kan forstås som metaforer for problemer og løsninger. Gaps refererer til de problemer, målgruppen oplever i sit daglige liv (Dervin et al., 2003: 75), i form af at unge ikke ved, hvor de skal søge hen for at få information, når de vil optage et lån. Modsat er bridges en metafor for kommunikationsproduktet som værende vores løsningsforslag, der kan afhjælpe problemet. For at vi som projektgruppe har kunnet bygge bridges, har vi på baggrund af Sense-Making metoden været i dialog med målgruppen, for i første omgang at definere problemet, forstå deres livssituation, informationsbehov og klarlægge deres præferencer. Vi har forsøgt at forstå, hvordan målgruppen oplever problemet, men også hvad der ligger til grund for denne opfattelse (Dervin et al., 2003: 72). Målgruppens holdninger har vi vægtet højt i udarbejdelsen af kommunikationsprodukterne. Formålet med kampagnefilmene er, at de skal fungere som bridge for det gab, der har vist sig at være, når unge skal finde information om lån på nettet. Vores mål med kommunikationsindsatsen er dermed at skabe en bridge, der kan være medvirkende til, at unge i alderen år har lettere ved at danne sig et overblik over de forskellige lånetyper, og at de dermed undgår at stifte dyre lån. 20

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Projekt Kom/it A Semester 6

Projekt Kom/it A Semester 6 Jeanette Bengtsen og Isabel Odder Projekt Kom/it A Semester 6 Applikation - Virette Klasse 3.5k 05-04-2011 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Bollemodel:... 3 Formål og præmis:... 3 Indhold:... 3 Målgruppe:...

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kampagnevideo Kom/IT. Kampagnevideoen

Kampagnevideo Kom/IT. Kampagnevideoen Kampagnevideo Kom/IT Kampagnevideoen Hvad er en kampagne? En kampagne er en tidsafgrænset kommunikationsindsats, hvor afsenderen har til formål, at ændre holdning og/eller adfærd hos en - typisk større

Læs mere

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It REJSEKORTET Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist Roskilde Tekniske Skole Kom/It Indholdsfortegnelse Informations problem... 2 Afsender... 3 Hvordan er kendskabet til den eksisterende kommunikation?...

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 7: Spørgeguide til brug for interview Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Projekt: Fagmodul, Kommunikation Line Lyngby Larsen Studienummer: 46316 Vejleder: Paul Metelmann Roskilde Universitet December 2015 Valg af restaurant

Projekt: Fagmodul, Kommunikation Line Lyngby Larsen Studienummer: 46316 Vejleder: Paul Metelmann Roskilde Universitet December 2015 Valg af restaurant Projekt: Fagmodul, Kommunikation Line Lyngby Larsen Studienummer: 46316 Vejleder: Paul Metelmann Roskilde Universitet December 2015 Valg af restaurant Indholdsfortegnelse Projektets oprindelse... 3 Problemformulering...

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6 Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Udemiljø. Nicklas Thyssen Mads Frich Klasse 1.4 Roskilde Tekniske Skole Afleverings dato 15-05-2015. Lavet af Nicklas Thyssen Mads Frich

Udemiljø. Nicklas Thyssen Mads Frich Klasse 1.4 Roskilde Tekniske Skole Afleverings dato 15-05-2015. Lavet af Nicklas Thyssen Mads Frich Udemiljø Nicklas Thyssen Lavet af Nicklas Thyssen 1 Indhold... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Produktbeskrivelse... 4 Jan Krag Jakobsen... 4 Løsningsforslag... 6 Manuskript til film... 7 Produktion

Læs mere

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Fodring - Nej tak. Fagmodulsprojekt: Kommunikation, efterår 2015

Fodring - Nej tak. Fagmodulsprojekt: Kommunikation, efterår 2015 Fodring - Nej tak Et receptionsanalytisk projekt om modtageres opfattelse af en kommunikationsfaglig kampagne Fagmodulsprojekt: Kommunikation, efterår 2015 Anslag: 71.449 Gruppemedlemmer: 53091 Emilie

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

UNGES FORETRUKNE BIL 2014

UNGES FORETRUKNE BIL 2014 UNGES FORETRUKNE BIL 2014 2014 OM ANALYSEN Kommende rapport er resultatet af en analyse foretaget af CompanYoung, efteråret 2014. CompanYoung er et full-service mediebureau, der specialiserer sig i viden

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kampagne effektmåling af

Kampagne effektmåling af Kampagne effektmåling af Åben dør og Se mig Gennemført d. 23. juni til 24. juni 2015 1 Baggrund og formål Citrusmedia har for Frederiksberg Kommune i løbet af den seneste måned kørt kampagnen Åben dør

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Bilag 3: Sundhed på dit sprog

Bilag 3: Sundhed på dit sprog Bilag 3: Sundhed på dit sprog Indledning De danske borgeres sundhed bliver i dag varetaget af landets regioner og kommuner. Sundhed på dit sprog er et gratis tilbud, der blandt andet findes i Albertslund

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Reflekstions artikel

Reflekstions artikel Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges

Læs mere

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold Projekt beskrivelse Indledning Vi vil gerne lave en kampagne hvor vi har RTG som kunde. Målet med kampagnen er at få flere elever på RTG og finde ud af hvilke fordomme der er omkring RTG iblandt vores

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Bilag 1 Interviewguide 1

Bilag 1 Interviewguide 1 Bilag 1 Interviewguide 1 Intro Vi kommer fra RUC og er ved at lave et kommunikationsprojekt om madfællesskaber for børnefamilier på Nørrebro. Vores fokus er, hvordan man kan styrke eksisterende netværk

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Københavns nye by-og pendlercykler

Københavns nye by-og pendlercykler Københavns nye by-og pendlercykler Udarbejdet af Nikoline Preisler Jensen Rikke Hansen Sabine Murholt Nielsen Vejleder: Signe Reeholm 1 Abstract This study investigates how commuters, who use public transportation,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Målgruppesegmentering

Målgruppesegmentering Eksempel 15.1 Tal med målgruppen Kirkeby, 2009 redegør for syv årsager til, at kampagnen i case E: Hudallergi nåede sine mål. To af punkterne er relevante i sammenhængen her: Kend din kommunikationsmålgruppe

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

FÆLLESMODUL EKSAMEN. Cathrine Egelund Christensen. Communication Design

FÆLLESMODUL EKSAMEN. Cathrine Egelund Christensen. Communication Design FÆLLESMODUL EKSAMEN Cathrine Egelund Christensen Communication Design Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 4 Problemstillinger 4 Metode og teori 5 Afgrænsning 5 ANALYSE & FORTOLKNING 6 Delkonklusion

Læs mere

G R A F I S K D E S I G N L O G O

G R A F I S K D E S I G N L O G O GRAFISK DESIGN LOGO Andreas Ernst Tørnqvist / Grafisk Design Opgavebeskrivelse Jeg fik stillet opgaven at designe en iden ti tet til min vens nye It-support firma. Opgaven var fri, der var ingen krav,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Overordnet kløft Viden Konkret kløft Nutid hvordan bridger IP? Fortid hvilke erfaringer har IP med sig? Hvem kan IP tale økonomi med?

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium. Afsluttende opgave. Kommunikation/IT C. Rune, Christian og Kasper G.

Roskilde tekniske gymnasium. Afsluttende opgave. Kommunikation/IT C. Rune, Christian og Kasper G. Roskilde tekniske gymnasium Rune, og 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Laswells kommunikationsmodel:... 4 Målgruppe... 5 Fra start til slut... 6 Hvordan tog vi billederne?... 8 Test... 9 Passer

Læs mere

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Af gruppe 7: Mohammed Kayed, Patrick Kisbye, Maria Vinther og Kathrine Kristiansen 6. OKTOBER 2016 MAK, CPH BUSINESS Modul 2 Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012 Til KRA, AWU 16. juli 2013 LOU Formidlingscenter Danmarks Statistik, Web og Statistikbank, Louise Albæk Jensen Brugerundersøgelse 2012 Baggrund og resume...1 Spørgsmålene... 2 Brugernes overordnede indtryk

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere