Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform"

Transkript

1 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29

2

3 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29

4 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Distribution Herstedvang 4, 262 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Skattekommissionens Sekretariat Christiansborg Slotsplads København K Omslag: Operate / BGRAPHIC Foto: Scanpix Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 3.5 Pris: 175 kr. inkl. moms Publikationen kan hentes på nedenstående hjemmeside:

5 Indholdsfortegnelse Kommissorium... 7 Sammenfatning Hvorfor er der behov for en skattereform? Kan en skattereform imødegå udfordringerne? Mål og hensyn med en skattereform Forslag til skattereform kort fortalt Lavere skat på arbejde flere i arbejde og større indsats Forslaget er fordelingsmæssig afbalanceret Større vækst og velstand Mere holdbare offentlige finanser Et grønnere skatte- og afgiftssystem Større afkast af opsparing og mindre støtte til gældsætning Bredere skattegrundlag og mindre skatteomgåelse Færre særordninger og mindre støtte for erhvervslivet Implementering og indfasning af reformen Skattekommissionens forslag indhold og virkninger Skattekommissionens forslag Lavere mellem- og topskat Lavere bundskat og højere beskæftigelsesfradrag mv Højere personfradrag og grøn check En mere sammenhængende beskatning af opsparing Andre tiltag der sikrer en fordelingsmæssig balance Lavere fradrag og bredere skattegrundlag for personbeskatningen Indkomstbeskatningen af personer bliver samlet set enklere Højere pris på miljø finansierer lavere skat på arbejde Færre undtagelser og særordninger for erhvervslivet kan finansiere skattelettelser og forbedre udnyttelsen af arbejdskraft og kapital Reserverede indtægter til skattekommissionens reformforslag... 16

6 1.2 Vurdering af forslagenes virkninger Større arbejdsindsats Virkninger på opsparing Virkning på kontantpriser og boligmarkedet Virkning af afgifter Virkninger på erhvervslivet Virkninger på de offentlige finanser Betydning for den enkelte Bilag 1. Oversigt over skattereformforslaget Bilag 2. Om varige provenuvirkninger Samfundsmæssige udfordringer Faldende arbejdsindsats, lav vækst og finansiering af offentlig velfærd Behov for kvalificeret arbejdskraft International konkurrence presser skattesystemet Klima- og energipolitikken stiller nye krav Beskatning virkning på adfærd og fordeling Beskatning af arbejde arbejdsindsats, velstand og samfundsøkonomi Beskatning og indkomstfordeling Bilag 1. Beregningsprincipper bag timeeffekten Bilag 2. Beregningsprincipper bag selvfinansieringsgraden Bilag 3. Timeeffekten Bilag 4. Afkast af uddannelse Bilag 5. Ækvivaleret indkomst og Gini-koefficienten Beskatning af arbejdsindkomst Hovedtræk i skattesystemet Skattesystemet og tilskyndelsen til en større arbejdsindsats Fradrag i skattegrundlaget Større udbredelse af personalegoder Internationale reformtendenser

7 5. Husholdningernes kapitalindkomst Gældende regler Beskatning af aktieindkomst Pensionsopsparing beskattes mere lempeligt Ejerboligen beskattes også relativt lempeligt Husholdningernes formuesammensætning Udfordringer i det nuværende system Kvantificering af effekterne fire stilleskrueberegninger Barrierer i forhold til at ændre beskatningen Grønne afgifter mv Indledning Provenu fra afgifter Virkninger på arbejdsudbud, grænsehandel og fordeling Energi- og klimaafgifter Afgifter på transport Andre miljøafgifter Sundhedsrelaterede afgifter Erhvervsbeskatning, moms og særordninger for erhvervene Indledning Gældende regler for erhvervsbeskatningen Udfordringer i den gældende erhvervsbeskatning Gældende momsregler Udfordringer i det danske momssystem Særordninger, herunder skatteudgifter og direkte erhvervsstøtte

8

9 Kommissorium for Skattekommissionen Det fremgår af regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund, at: Tiden er kommet til at gennemføre en reform af skattesystemet. En skattereform skal gøre det mere attraktivt at yde en ekstra indsats. Sigtet er en markant sænkning af skatten på arbejdsindkomst, som skal stimulere arbejde og virkelyst. Reformen skal samtidig understøtte regeringens ambitioner på klima- og energiområdet, være fordelingsmæssigt afbalanceret og økonomisk holdbar. Regeringen nedsætter derfor en skattekommission med uafhængige sagkyndige medlemmer. Kommissionen skal udarbejde modeller til en samlet reform af det danske skattesystem, som kan danne baggrund for politiske forhandlinger om gennemførelsen af en skattereform. Modellerne til en skattereform skal afspejle følgende hensyn: Skattereformen skal sigte mod en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, herunder ved at sænke skatten på den sidst tjente krone. Skattereformen skal fremme regeringens ambitioner på klima- og energiområdet ved at tilskynde privatpersoner og virksomheder til at handle på en miljørigtig og energibesparende måde. Skattereformen skal samlet set være fordelingsmæssigt afbalanceret. I vurderingen heraf skal der tages hensyn til de statiske fordelingsvirkninger, konsekvenserne for livsindkomster (dynamiske fordelingsvirkninger) samt samspillet mellem skat og sociale ydelser ved overgang fra overførselsindkomster til beskæftigelse. Skattereformen skal gennemføres inden for de holdbare økonomiske rammer, som er fastlagt i 215-planen. Kommissionen skal inddrage globaliseringen og hensynet til et robust skatte- og afgiftssystem i overvejelserne om modeller for en samlet skattereform. Finansieringselementer uden for skatte- og afgiftssystemet kan inddrages i det omfang, de tilgodeser det overordnede sigte med skattereformen. Reformen kan eventuelt indfases over en årrække. Skattestoppet videreføres uændret før og efter skattereformen. I forbindelse med reformen kan en skat eller afgift sættes op, forudsat at skatten på arbejdsindkomst sænkes tilsvarende. Ejendomsværdiskatten på boliger fastholdes uændret. 7

10 Kommissionen sammensættes af en formand og 8 medlemmer. Kommissionen betjenes af et sekretariat med deltagelse fra Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finansministeriet (fmd.). Andre ministerier inddrages efter behov. Kommissionen kan offentliggøre analyser og debatoplæg mv. i det omfang, kommissionen finder det hensigtsmæssigt. Kommissionen skal afslutte sit arbejde og afrapportere til regeringen senest 1. februar 29. 8

11 Skattekommissionens sammensætning Skattekommissionen har afholdt 19 møder i perioden fra 1. februar 28 til 23. januar 29, og medlemmerne er: Carsten Koch (formand) Peder Andersen, institutleder, Københavns Universitet Hanne Søgaard Hansen, direktør, Grant Thornton Hans Severin Hansen, advokat, partner, Plesner Åsa Hansson, lektor, Lunds Universitet Claus Thustrup Kreiner, professor, Københavns Universitet Henrik Olejasz Larsen, direktør, Sampension Michael Møller, professor, Copenhagen Business School Helena Skyt Nielsen, professor, Aarhus Universitet og AKF Bo Sandemann Rasmussen, professor, Aarhus Universitet 9

12 Sekretariatsbetjening Der er nedsat et særligt sekretariat med embedsmænd, der er indstationeret fra de deltagende ministerier, som har arbejdet under kommissionens ledelse. Sekretariatet har varetaget det løbende sekretariatsarbejde samt den praktiske og faglige organisering af arbejdet. Sekretariatet har haft følgende bemanding. Peter Schultz-Møller, Sekretariatschef Mads Dinéss Jensen, Chefkonsulent Klaus Kristensen, Chefkonsulent (indtil den 15. oktober 28) Søren Olsen, Specialkonsulent (fra den 1. november 28) Hasan Dönmez, Fuldmægtig Terese Hansen, Kontorfuldmægtig Desuden har Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finansministeriet bidraget med sekretariatsbistand til diverse beregninger og beskrivelse af de problemstillinger, som kommissionen har ønsket at drøfte. I den forbindelse har kommissionen valgt at give mulighed for, at afdelingschefer fra de pågældende ministerier og kontorchefer med særlig ekspertise også har deltaget i kommissionens møder. 1

13 Skattekommissionens mere principielle overvejelser i lyset af kommissoriet for arbejdet Kommissoriet for skattekommissionens arbejde lægger op til en reduktion af skatten på arbejdsindkomst, herunder skatten på den sidst tjente krone, som den væsentligste prioritet. Den centrale udfordring på dette område er den høje marginalskat (inklusiv afgifter) på omkring 72 pct., som sætter ind ved et relativt lavt indkomstniveau. Der er ikke andre lande, der har en så høj skattekile på arbejde, rettet mod så store dele af arbejdsmarkedet. Samtidig lægges i kommissoriet vægt på, at en reform skal være fordelingsmæssigt afbalanceret og i øvrigt være i overensstemmelse med de finanspolitiske mål i 215- planen. Det fremgår endvidere, at der kan gennemføres skatteforhøjelser, hvis provenuet herfra medgår til at nedsætte skatten på arbejdsindkomst, og at finansieringen af en skattereform skal understøtte de overordnede mål i klima- og energipolitikken. Desuden er det et vigtigt, at skattesystemet er robust over for globaliseringen med stigende mobilitet for arbejdskraft, kapital og vare- og tjenesteydelser. Der er i kommissoriet lagt op til politiske forhandlinger om en skattereform i foråret 29 med baggrund i skattekommissionens oplæg. Skattekommissionen har derfor lagt vægt på, at skatteforslaget samlet er operationelt og forholdsvist enkelt, således at forslaget efter kommissions opfattelse kan danne grundlag for en egentlig reform, som indfases fra 21. Det operationelle sigte i kommissionens arbejde har samtidig betydet, at der på forhånd er taget betydelige fordelingspolitiske hensyn. Kommissionen har derfor undersøgt mulighederne for strukturforbedrende omlægninger, som samlet kun har begrænsede virkninger på indkomstfordelingen. Desuden er ambitionsniveauet i forhold til at sikre større arbejdsudbud mv. blevet tilpasset med udgangspunkt i fordelingsmæssige overvejelser. På den baggrund har kommissionen også valgt at skitsere en retning for yderligere fremtidige reformer af skattesystemet, som er baseret på strukturpolitiske overvejelser. Skattekommissionen har blandt andet med baggrund i kommissionens samlede kendskab til empirien fra Danmark og andre lande vurderet, at potentialet i en skattereform især ligger i en reduktion af marginalskatterne for at forøge tilskyndelsen til at arbejde flere timer end ellers og til at understøtte produktivitet og mobilitet på arbejdsmarkedet. Skattekommissionen fremlægger imidlertid også forslag, der kan bidrage til at styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen, blandt andet ved at øge beskæftigelsesfradraget. Mulighederne for mere målrettede beskæftigelsesfradrag eller et socialt skatteloft har været drøftet og kan rumme nogle muligheder, men indgår ikke i det endelige forslag. 11

14 Kommissionens forslag og arbejde supplerer og respekterer arbejdsdelingen med Arbejdsmarkedskommissionen. Arbejdsmarkedskommissionen har til opgave at vurdere mulighederne for via overførselssystemet herunder tilbagetrækningssystemet at forøge især beskæftigelsen. Arbejdsmarkedskommissionens instrumenter er særligt velegnede til at påvirke beslutningen om at deltage på arbejdsmarkedet og tilskyndelsen til at søge og fastholde beskæftigelse. I kommissoriet er der lagt op til, at skattekommissionen kan inddrage den offentlige udgiftsside i det omfang formålet med reformen dermed understøttes. Med afsæt i arbejdsdelingen med Arbejdsmarkedskommissionen er der lagt vægt på samspilsproblemerne mellem skatte- og overførselssystemet, som i nogle tilfælde medfører høje sammensatte marginale skatteprocenter. Samtidig og inden for denne ramme har kommissionen analyseret mulighederne for via udgiftssiden at reducere fordelingsvirkningerne af en skattereform, uden at de gavnlige strukturvirkninger fra skattereformen dermed svækkes unødigt. Kommissionen har samlet fundet finansiering for 35 mia. kr. efter en omfattende gennemgang af skatte- og afgiftssystemet, som i reformforslaget primært anvendes til at finansiere lavere personlige indkomstskatter. I forslagene er der navnlig lagt vægt på følgende overordnede principper: Skattekommissionens udgangspunkt er, at der ikke lægges op til ændringer i den samlede skattebyrde. Kommissionens forslag er således en skatteomlægning, der reducerer de forvridninger, skattesystemet giver anledning til, og som understøtter højere arbejdsudbud og velstand, bedre miljø og klima og en forøgelse af det finanspolitiske råderum, samtidig med at der tages betydelige fordelingspolitiske hensyn. De foreslåede ændringer af beskatningen tager udgangspunkt i det nuværende skattesystem, således at de ændringer, der foreslås, er til at forstå og giver fleksible muligheder for at indfase enkeltelementerne. Hensynet til blandt andet konjunktursituationen kan således tilsige, at dele af reformen først indfases senere. Kommissionen lægger vægt på, at skattesystemet er så gennemskueligt og enkelt som muligt, og det foreslåede skattesystem er lidt enklere end det nuværende. Men hensynet til at mindske kompleksiteten i skatteopgørelsen har i nogle tilfælde måttet vige for de mål og bibetingelser, som skatteomlægningen ifølge kommissoriet i øvrigt skal leve op til. Skattekommissionen har søgt efter finansieringsforslag, som er robuste overfor ændret adfærd og internationalt pres på skattegrundlagene, og som kan reducere de forvridninger, skattesystemet giver anledning til. På flere områder er der gået på kompromis med rene efficienshensyn med henblik på at mindske belastningen af enkelterhverv og lavindkomstgrupper samt at understøtte de ambitiøse 12

15 mål i klima- og energipolitikken. Samtidig har hensyn til eksempelvis grænsehandel og administrative byrder sat nogle grænser på finansieringssiden. Der er kommissionens opfattelse, at en skattereform, som skal bidrage væsentligt til at forøge arbejdsudbuddet og tilskyndelsen til at uddanne sig og til at arbejde i Danmark, må være rettet mod en reduktion af de meget høje danske marginalskatter. Skatteomlægninger fra proportionale indkomstskatter som eksempelvis arbejdsmarkedsbidraget til afgifter kan derimod ikke påregnes at øge beskæftigelse eller arbejdstid i nævneværdigt omfang. På miljø- og klimaområdet har skattekommissionen søgt at finde områder, hvor miljøomkostningerne endnu ikke fuldt ud kan siges at være prissat, og hvor nationale og internationale målsætninger forpligter til yderligere initiativer. Forslagene er fx målrettet områder, som ikke er omfattet af CO 2 -kvotesystemet, og områder, hvor særordninger og undtagelser i fx energiafgiftssystemet betyder, at dele af energiforbruget er pålagt relativt lave afgifter. Samlet sikrer forslagene en mere ensartet beskatning af miljøbelastning fra forskellige kilder. Der er søgt efter en balance, hvor lavindkomstgrupper kompenseres for større afgifter, samtidig med at reformen samlet kan styrke arbejdsudbuddet i væsentligt omfang. Skattekommissionen ser det som et centralt element i en samlet reform, at asymmetrien i beskatningen af positiv og negativ kapitalindkomst som minimum ikke forøges, og at der sikres en højere grad af skattemæssig neutralitet mellem placeringer i eksempelvis obligationer, boliger og pensionsopsparing. Kommissionens forslag opfylder disse betingelser, men ambitionsniveauet er ud fra fordelingsmæssige overvejelser tilpasset efter, at en nedbringelse af de høje marginalskatter på arbejdsindkomst anses som den primære, kortsigtede udfordring. Kommissionen anbefaler imidlertid, at der i fremtidige reformer arbejdes i retning af en yderligere nedbringelse af skattesatser på positiv kapitalindkomst (og dermed i asymmetrien ved beskatningen af positiv og negativ kapitalindkomst). Endvidere, at der på længere sigt tages yderligere skridt i retning af en mere ensartet beskatning af alle former for formueafkast, også med henblik på at forenkle kapitalindkomstbeskatningen. Selskabsskattegrundlaget er forholdsvis mobilt, og det er en løbende opgave at sikre, at selskabsbeskatningen er robust og ikke giver unødige forvridninger, blandt andet i lyset af selskabsbeskatningen i andre lande. Kommissionen har drøftet selskabsbeskatningen, men det er valgt ikke at inddrage dette emne i det endelige reformforslag. Det afspejler især prioriteringerne i kommissoriet for kommissionens arbejde, samt at der ikke aktuelt ser ud til at være akut pres for tilpasninger i selskabsskatten. Det er omvendt kommissionens holdning, at forøgelser af den generelle selskabsskat med henblik på at finansiere lavere skat på arbejde må frarådes. 13

16 Principper for finansiering af skattereformen Det er efter kommissionens opfattelse hensigtsmæssigt at sigte efter en fuldt finansieret reform. Det vil sige, at de potentielt betydelige strukturvirkninger fra reformen ikke på forhånd indregnes som finansiering af lavere beskatning, men i stedet som udgangspunkt understøtter de offentlige finanser. Reformforslaget er således fuldt finansieret opgjort i såkaldte varige virkninger, men før indregning af adfærdsvirkninger. Forbedringen af de offentlige finanser som følge af strukturvirkninger kan dermed reserveres til at håndtere den finanspolitiske udfordring, der blandt andet følger af, at der i de kommende årtier bliver flere ældre og skatteindtægterne fra Nordsøen gradvist udtømmes, jf. 215-planen. Kommissionen har dermed lagt til grund, at de positive, afledte virkninger fra ændret skattestruktur ikke på forhånd prioriteres til at finansiere lavere skat eller til udgiftsløft udover det, der allerede er planlagt. Finansieringsprincipperne udelukker ikke, at skattereformen kan være underfinansieret på kortere sigt. Det kan vise sig at være hensigtsmæssigt af hensyn til konjunktursituationen, herunder udviklingen på det danske boligmarked, eller for at sikre, at husholdninger og virksomheder har tilstrækkelig tid til at tilpasse sig til nye vilkår. Selve indfasningen bør være afstemt med den økonomiske politik og den økonomiske situation i øvrigt og opfattes overordnet som et anliggende for regeringen. Kommissionen har imidlertid forholdt sig til indfasning af visse finansieringselementer, med stor betydning eksempelvis for boligmarkedet eller for konkrete erhverv. Fordeling Kommissoriet angiver, at skattereformen samlet skal være fordelingsmæssigt afbalanceret. Hvis der skal være en mærkbar strukturforbedring ved en skatteomlægning, som nedsætter skatten på arbejde, er det nødvendigt med en betydelig reduktion af de høje marginalskatter. Mærkbart lavere progressive skatter er den centrale betingelse for, at den foreslåede reform kan øge arbejdsudbuddet og styrke grundlaget for at finansiere offentlige ydelser i fremtiden. De progressive skatter gør det blandt andet vanskeligere at fastholde og tiltrække personer med høje indkomster og skatteevne og svækker tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats på det ordinære arbejdsmarked for en stor gruppe på arbejdsmarkedet. Samtidig reduceres tilskyndelsen til at tage uddannelser, der giver et stort samfundsøkonomisk afkast i form af høj løn og skattebetaling. Modstykket hertil er, at nedsættelsen af de høje marginalskatter medfører størst indkomstfremgang nu og her for højere lønnede. Den reform, som kommissionen lægger frem, ændrer imidlertid ikke væsentligt på indkomstfordelingen. Efter reformen vil Danmark fortsat være et af de lande i OECD, som har den mest lige indkomstfordeling, målt ved de disponible indkom- 14

17 ster. Det vil fortsat være høj-indkomstgrupper, som står for langt hovedparten af den samlede skattebetaling. Med reformen vil ca. 85 pct. af den samlede skattebetaling således komme fra den halvdel af befolkningen, som i et givet år har de højeste indkomster. Skattekommissionen har lagt vægt på, at der ikke er indkomstgrupper (deciler), som i gennemsnit oplever et egentligt fald i købekraft som følge af de tiltag, der påvirker husholdningerne direkte. Det betyder imidlertid også, at personer, som har særligt høje fradrag og høje udgifter til energiforbrug i forhold til indkomsten, kan få et tab, når alle elementer i reformen er fuldt indfaset. Dette princip om at kompensere alle indkomstgrupper i gennemsnit er med til at sætte nogle grænser for, hvor meget afgifterne foreslås forøget, og hvor meget de progressive skatter sættes ned. Skattekommissionen har ledt efter bidrag fra de højere lønnede med henblik på at finansiere lavere progressive skatter, således at omlægningen samlet har positive arbejdsudbudsvirkninger uden at indkomstfordelingen påvirkes i væsentligt omfang. Et eksempel på en strukturforbedrende omlægning af denne type er at indføre skattepligt for visse personalegoder og bruge provenuet til lavere progressive skattesatser. Mulighederne for at styrke arbejdsudbuddet ved at reducere omfordeling mellem højtlønnede begrænses i almindelighed af, at egentlig indkomstaftrapning af diverse ydelser medfører højere (sammensat) marginalskat, som kan forvride arbejdsudbudsbeslutningen på samme måde eller mere end lavere marginalskat. Det er kommissionens opfattelse, at fordelingsvirkningerne målt i restlivs- eller livsindkomstperspektiv er det bedste benchmark for det reelle omfang af omfordeling mellem personer. Det skyldes, at indkomstfordelingen på et bestemt tidspunkt og dermed fordelingen af skatteændringerne blandt andet afspejler hvor de enkelte personer tilfældigvis er i livsforløbet. Eksempelvis er der mange studerende, der har relativt lave indkomster, men som senere får gavn af lavere marginalskat på arbejde. Målt på denne måde er de 1 pct., der i dag har de relativt laveste indkomster, blandt dem, der får den største fremgang i den disponible indkomst over resten af deres liv som følge af reformen. Der er i forslaget foretaget den kobling, at det navnlig er forøget beskatning af erhvervslivet, som er med til at finansiere en reduktion af de progressive skatter (dvs. lavere mellem- og topskat). Det afspejler, at ikke mindst erhvervslivet har lagt afgørende vægt på at få reduceret marginalskatten. En stor del af de finansieringsmuligheder, som er robuste og hensigtsmæssige ud fra strukturpolitiske overvejelser, vedrører samtidig erhvervslivet. På kortere sigt vil forøgelsen af erhvervsbeskatningen medføre en svækkelse af erhvervenes konkurrenceevne, hvilket dog skal sammenkædes med nedsættelsen af indkomstskatten. Det vil være naturligt, at ændringerne i skattevilkårene indgår i drøftelserne mellem arbejdsmarkedets parter i forbindelse med fornyelsen af overenskomsterne i

18 På længere sigt vil forøgelsen af erhvervsbeskatningen helt eller delvis overvæltes navnlig i lønningerne, men også i reducerede avancer i nogle erhverv, ændret bytteforhold og i nogle tilfælde lavere grundpriser. Det vil sige, at det i sidste ende navnlig vil være løn- og overførselsmodtagere, der må påregnes at bære denne skattebyrde. Denne langsigtede virkning af den forøgede erhvervsbeskatning har næppe betydning for selve indkomstfordelingen og kan ses i sammenhæng med, at nedsættelserne af indkomstskatten også kan forventes at medføre et løft i produktiviteten i Danmark og dermed højere lønniveau og større reale overførselssatser. Fordelingsvirkninger af den samlede reform skal også ses i lyset af den styrkelse af de offentlige finanser, som kan forventes i kraft af de gavnlige adfærdsvirkninger. Det er kommissionens vurdering, at der samlet kan være tale om et beløb på omkring 7 mia. kr. (målt som en permanent årlig merindtægt). Denne gevinst kommer især fra nedsættelsen af de progressive skatter på arbejdsindkomst dvs. lavere mellem- og topskat og er dermed en konsekvens af, at personer med ret høje indtægter arbejder mere end de ellers ville have gjort (og derfor samtidig får mindre fritid). Fordelingsvirkningerne (og strukturvirkningerne) afhænger af, hvordan denne gevinst senere hen anvendes. I 215-planen, som arbejdet i henhold til kommissoriet tager afsæt i, er der lagt op til, at bidrag, der styrker den finanspolitiske holdbarhed, skal bruges til at finansiere pension og sundhedsydelser til flere ældre i fremtiden, uden at beskatningen presses op. Disse ydelser bidrager isoleret set til at reducere de målte, umiddelbare forskelle i det samlede (private og individuelle offentlige) forbrug, idet offentligt forbrug og pensioner typisk tilfalder personer med lavere indkomster. 16

19 Sammenfatning 1. Hvorfor er der behov for en skattereform? Det danske samfund står over for en række store udfordringer. Det gælder ikke kun den aktuelle globale finanskrise, men også de næste 1 og 2 år. Formålet med en skattereform er først og fremmest at bidrage til at løse de langsigtede udfordringer ved at sikre, at ressourcerne anvendes bedre end i dag. På den måde kan en god skattereform styrke både vækst og velstand og forbedre grundlaget for finansiering af de offentlige ydelser i fremtiden. I de senere år har der været mangel på arbejdskraft i Danmark. Det har medført pres på private virksomheders konkurrenceevne, og at nogle af de offentlige opgaver ikke er blevet løst. I de næste årtier vil arbejdsudbud og beskæftigelse falde til et væsentligt lavere niveau, blandt andet på grund af den demografiske udvikling. Det er en udfordring, som det vil være uansvarligt at ignorere eller bagatellisere, selv om Danmark lige nu er meget påvirket af den finansielle uro, og ledigheden ser ud til at stige. Hvis der ikke gennemføres reformer, vil konsekvenserne være lav vækst i indkomsterne i Danmark på lidt længere sigt og voksende problemer med at finansiere de offentlige ydelser og dermed behov for nedskæringer i den offentlige sektor eller endnu højere skatter. I de kommende årtier er det mangel på kvalificeret arbejdskraft, begrænsede vækstmuligheder og pres på finansieringen af de offentlige ydelser, som er de centrale overordnede udfordringer. Det er opgaver, som skal håndteres, samtidig med at Danmark har en række meget ambitiøse mål i klima- og energipolitikken. De langsigtede udfordringer kan sammenfattes i følgende fem punkter: 1. Faldende arbejdsstyrke og arbejdstid sætter grænser for økonomisk vækst og velstand. 2. Befolkningsudviklingen presser de offentlige finanser fra både indtægts- og udgiftssiden. 3. Skærpede krav til befolkningens kompetencer. 4. Stigende globalisering øger konkurrencen om kapital og arbejdskraft. 5. Ambitiøse mål i klima- og energipolitikken stiller krav om effektive virkemidler. På alle fem områder kan en skattereform være en del af løsningen. Der er gode muligheder for at indrette skattesystemet på en mere hensigtsmæssig måde, så de negative virkninger eller forvridninger som skattesystemet giver anledning til, bliver reduceret. 17

20 1. Faldende beskæftigelse og arbejdstid sætter grænser for vækst i velstanden Uden yderligere reformer er der udsigt til, at danskernes samlede arbejdsindsats kan falde med, hvad der svarer til ca. 1. fuldtidspersoner frem mod 219, hvor de nye tilbagetrækningsregler får effekt. Knap halvdelen af faldet skyldes lavere beskæftigelse, mens resten kan tilskrives et fald i den gennemsnitlige arbejdstid. Denne udvikling afspejler primært befolkningsudviklingen med færre i de aldersgrupper, som har størst beskæftigelse og længst arbejdstid, jf. figur 1. OECD forventer, at den danske velstandsudvikling vil aftage i et sådant omfang, at Danmark bliver et af de OECD-lande, der får den laveste vækst pr. indbygger frem til 215, jf. figur 2. Figur 1. Fald i arbejdsudbud uden nye reformer Figur 2. Lav vækst i velstand pr. indbygger frem til 215 uden reformer 1. fuldtidsbeskæftigede 1. fuldtidsbeskæftigede Tilbagetrækningsreform Samlet Bidrag fra lavere arbejdstid Årlig vækst i realt BNP pr. indbygger, pct SLK TUR IRE KOR ISL MEX POL HUN CZE GRC ESP NOR UK OECD AUS EU SWE CAN PRT USA BEL CHE NZL FIN AUT ITA DEU JPN FRA DK NLD Anm.: Figur 1 viser skøn for ændringen i det strukturelle arbejdsudbud og bidraget hertil fra lavere gennemsnitlig arbejdstid. Faldet i det samlede antal præsterede arbejdstimer er omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede. Hvis der var taget højde for konjunkturforhold ville faldet være større. Vækstskønnet i figur 2 tager også hensyn til konjunkturernes bidrag og er fra juni 28. Kilde: Konvergensprogram 28, Finansministeriet samt OECD Economic Outlook No. 83. Væksten i Danmark kan forøges ved at sikre større arbejdsudbud og ved at styrke værdien af det arbejde, der udføres. Det kan fx ske ved, at flere vil yde en ekstra indsats, påtage sig et større ansvar eller ønske at tage uddannelse. 2. Pres på finansiering af offentlige ydelser Lavere arbejdsstyrke og arbejdstid fører til lavere indkomster og dermed færre skatteindtægter. Presset på indtægterne forstærkes af, at skatteindtægterne fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen vil falde, efterhånden som reserverne udtømmes. Samtidig stiger de offentlige udgifter de kommende år, blandt andet fordi der bliver flere ældre. Der er derfor et dobbelt pres på de offentlige finanser. Velfærdsreformen har taget hånd om en del af den langsigtede finanspolitiske udfordring, men virkningerne sætter først ind i 219, og der mangler mindst 14 mia. kr. årligt, hvis der på længere sigt skal være en holdbar balance mellem offentlige indtægter og udgifter. Det kræver enten besparelser på de offentlige ydelser eller, at de of- 18

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Lavere skat på arbejde Andersen, Peder; Koch, Karsten; Hansen, Hans Severin; Kreiner, Claus Thustrup; Larsen, Henrik Olejasz; Møller, Michael; Rasmussen,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

17 Skatter og afgifter

17 Skatter og afgifter Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform 07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende

Læs mere

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Konjunktur og arbejdsmarked

Konjunktur og arbejdsmarked Konjunktur og arbejdsmarked Uge 6 2. februar 6. februar 29 Indhold: Nye nøgletal Historisk lav ledighed i 2 trods vending Færre tvangsauktioner, men uændret antal konkurser Ugens tema Skattekommissionens

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

DI nyhedsbrev - Vismandsrapporten den 27. november

DI nyhedsbrev - Vismandsrapporten den 27. november DI 27. november 2008 DI nyhedsbrev - Vismandsrapporten den 27. november 2008 Recession og stigende ledighed 1. Dansk og international økonomi Vismændenes skøn for dansk økonomi ligger på linje med DI s

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere