Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform"

Transkript

1 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29

2

3 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29

4 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Distribution Herstedvang 4, 262 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Skattekommissionens Sekretariat Christiansborg Slotsplads København K Omslag: Operate / BGRAPHIC Foto: Scanpix Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 3.5 Pris: 175 kr. inkl. moms Publikationen kan hentes på nedenstående hjemmeside:

5 Indholdsfortegnelse Kommissorium... 7 Sammenfatning Hvorfor er der behov for en skattereform? Kan en skattereform imødegå udfordringerne? Mål og hensyn med en skattereform Forslag til skattereform kort fortalt Lavere skat på arbejde flere i arbejde og større indsats Forslaget er fordelingsmæssig afbalanceret Større vækst og velstand Mere holdbare offentlige finanser Et grønnere skatte- og afgiftssystem Større afkast af opsparing og mindre støtte til gældsætning Bredere skattegrundlag og mindre skatteomgåelse Færre særordninger og mindre støtte for erhvervslivet Implementering og indfasning af reformen Skattekommissionens forslag indhold og virkninger Skattekommissionens forslag Lavere mellem- og topskat Lavere bundskat og højere beskæftigelsesfradrag mv Højere personfradrag og grøn check En mere sammenhængende beskatning af opsparing Andre tiltag der sikrer en fordelingsmæssig balance Lavere fradrag og bredere skattegrundlag for personbeskatningen Indkomstbeskatningen af personer bliver samlet set enklere Højere pris på miljø finansierer lavere skat på arbejde Færre undtagelser og særordninger for erhvervslivet kan finansiere skattelettelser og forbedre udnyttelsen af arbejdskraft og kapital Reserverede indtægter til skattekommissionens reformforslag... 16

6 1.2 Vurdering af forslagenes virkninger Større arbejdsindsats Virkninger på opsparing Virkning på kontantpriser og boligmarkedet Virkning af afgifter Virkninger på erhvervslivet Virkninger på de offentlige finanser Betydning for den enkelte Bilag 1. Oversigt over skattereformforslaget Bilag 2. Om varige provenuvirkninger Samfundsmæssige udfordringer Faldende arbejdsindsats, lav vækst og finansiering af offentlig velfærd Behov for kvalificeret arbejdskraft International konkurrence presser skattesystemet Klima- og energipolitikken stiller nye krav Beskatning virkning på adfærd og fordeling Beskatning af arbejde arbejdsindsats, velstand og samfundsøkonomi Beskatning og indkomstfordeling Bilag 1. Beregningsprincipper bag timeeffekten Bilag 2. Beregningsprincipper bag selvfinansieringsgraden Bilag 3. Timeeffekten Bilag 4. Afkast af uddannelse Bilag 5. Ækvivaleret indkomst og Gini-koefficienten Beskatning af arbejdsindkomst Hovedtræk i skattesystemet Skattesystemet og tilskyndelsen til en større arbejdsindsats Fradrag i skattegrundlaget Større udbredelse af personalegoder Internationale reformtendenser

7 5. Husholdningernes kapitalindkomst Gældende regler Beskatning af aktieindkomst Pensionsopsparing beskattes mere lempeligt Ejerboligen beskattes også relativt lempeligt Husholdningernes formuesammensætning Udfordringer i det nuværende system Kvantificering af effekterne fire stilleskrueberegninger Barrierer i forhold til at ændre beskatningen Grønne afgifter mv Indledning Provenu fra afgifter Virkninger på arbejdsudbud, grænsehandel og fordeling Energi- og klimaafgifter Afgifter på transport Andre miljøafgifter Sundhedsrelaterede afgifter Erhvervsbeskatning, moms og særordninger for erhvervene Indledning Gældende regler for erhvervsbeskatningen Udfordringer i den gældende erhvervsbeskatning Gældende momsregler Udfordringer i det danske momssystem Særordninger, herunder skatteudgifter og direkte erhvervsstøtte

8

9 Kommissorium for Skattekommissionen Det fremgår af regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund, at: Tiden er kommet til at gennemføre en reform af skattesystemet. En skattereform skal gøre det mere attraktivt at yde en ekstra indsats. Sigtet er en markant sænkning af skatten på arbejdsindkomst, som skal stimulere arbejde og virkelyst. Reformen skal samtidig understøtte regeringens ambitioner på klima- og energiområdet, være fordelingsmæssigt afbalanceret og økonomisk holdbar. Regeringen nedsætter derfor en skattekommission med uafhængige sagkyndige medlemmer. Kommissionen skal udarbejde modeller til en samlet reform af det danske skattesystem, som kan danne baggrund for politiske forhandlinger om gennemførelsen af en skattereform. Modellerne til en skattereform skal afspejle følgende hensyn: Skattereformen skal sigte mod en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, herunder ved at sænke skatten på den sidst tjente krone. Skattereformen skal fremme regeringens ambitioner på klima- og energiområdet ved at tilskynde privatpersoner og virksomheder til at handle på en miljørigtig og energibesparende måde. Skattereformen skal samlet set være fordelingsmæssigt afbalanceret. I vurderingen heraf skal der tages hensyn til de statiske fordelingsvirkninger, konsekvenserne for livsindkomster (dynamiske fordelingsvirkninger) samt samspillet mellem skat og sociale ydelser ved overgang fra overførselsindkomster til beskæftigelse. Skattereformen skal gennemføres inden for de holdbare økonomiske rammer, som er fastlagt i 215-planen. Kommissionen skal inddrage globaliseringen og hensynet til et robust skatte- og afgiftssystem i overvejelserne om modeller for en samlet skattereform. Finansieringselementer uden for skatte- og afgiftssystemet kan inddrages i det omfang, de tilgodeser det overordnede sigte med skattereformen. Reformen kan eventuelt indfases over en årrække. Skattestoppet videreføres uændret før og efter skattereformen. I forbindelse med reformen kan en skat eller afgift sættes op, forudsat at skatten på arbejdsindkomst sænkes tilsvarende. Ejendomsværdiskatten på boliger fastholdes uændret. 7

10 Kommissionen sammensættes af en formand og 8 medlemmer. Kommissionen betjenes af et sekretariat med deltagelse fra Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finansministeriet (fmd.). Andre ministerier inddrages efter behov. Kommissionen kan offentliggøre analyser og debatoplæg mv. i det omfang, kommissionen finder det hensigtsmæssigt. Kommissionen skal afslutte sit arbejde og afrapportere til regeringen senest 1. februar 29. 8

11 Skattekommissionens sammensætning Skattekommissionen har afholdt 19 møder i perioden fra 1. februar 28 til 23. januar 29, og medlemmerne er: Carsten Koch (formand) Peder Andersen, institutleder, Københavns Universitet Hanne Søgaard Hansen, direktør, Grant Thornton Hans Severin Hansen, advokat, partner, Plesner Åsa Hansson, lektor, Lunds Universitet Claus Thustrup Kreiner, professor, Københavns Universitet Henrik Olejasz Larsen, direktør, Sampension Michael Møller, professor, Copenhagen Business School Helena Skyt Nielsen, professor, Aarhus Universitet og AKF Bo Sandemann Rasmussen, professor, Aarhus Universitet 9

12 Sekretariatsbetjening Der er nedsat et særligt sekretariat med embedsmænd, der er indstationeret fra de deltagende ministerier, som har arbejdet under kommissionens ledelse. Sekretariatet har varetaget det løbende sekretariatsarbejde samt den praktiske og faglige organisering af arbejdet. Sekretariatet har haft følgende bemanding. Peter Schultz-Møller, Sekretariatschef Mads Dinéss Jensen, Chefkonsulent Klaus Kristensen, Chefkonsulent (indtil den 15. oktober 28) Søren Olsen, Specialkonsulent (fra den 1. november 28) Hasan Dönmez, Fuldmægtig Terese Hansen, Kontorfuldmægtig Desuden har Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finansministeriet bidraget med sekretariatsbistand til diverse beregninger og beskrivelse af de problemstillinger, som kommissionen har ønsket at drøfte. I den forbindelse har kommissionen valgt at give mulighed for, at afdelingschefer fra de pågældende ministerier og kontorchefer med særlig ekspertise også har deltaget i kommissionens møder. 1

13 Skattekommissionens mere principielle overvejelser i lyset af kommissoriet for arbejdet Kommissoriet for skattekommissionens arbejde lægger op til en reduktion af skatten på arbejdsindkomst, herunder skatten på den sidst tjente krone, som den væsentligste prioritet. Den centrale udfordring på dette område er den høje marginalskat (inklusiv afgifter) på omkring 72 pct., som sætter ind ved et relativt lavt indkomstniveau. Der er ikke andre lande, der har en så høj skattekile på arbejde, rettet mod så store dele af arbejdsmarkedet. Samtidig lægges i kommissoriet vægt på, at en reform skal være fordelingsmæssigt afbalanceret og i øvrigt være i overensstemmelse med de finanspolitiske mål i 215- planen. Det fremgår endvidere, at der kan gennemføres skatteforhøjelser, hvis provenuet herfra medgår til at nedsætte skatten på arbejdsindkomst, og at finansieringen af en skattereform skal understøtte de overordnede mål i klima- og energipolitikken. Desuden er det et vigtigt, at skattesystemet er robust over for globaliseringen med stigende mobilitet for arbejdskraft, kapital og vare- og tjenesteydelser. Der er i kommissoriet lagt op til politiske forhandlinger om en skattereform i foråret 29 med baggrund i skattekommissionens oplæg. Skattekommissionen har derfor lagt vægt på, at skatteforslaget samlet er operationelt og forholdsvist enkelt, således at forslaget efter kommissions opfattelse kan danne grundlag for en egentlig reform, som indfases fra 21. Det operationelle sigte i kommissionens arbejde har samtidig betydet, at der på forhånd er taget betydelige fordelingspolitiske hensyn. Kommissionen har derfor undersøgt mulighederne for strukturforbedrende omlægninger, som samlet kun har begrænsede virkninger på indkomstfordelingen. Desuden er ambitionsniveauet i forhold til at sikre større arbejdsudbud mv. blevet tilpasset med udgangspunkt i fordelingsmæssige overvejelser. På den baggrund har kommissionen også valgt at skitsere en retning for yderligere fremtidige reformer af skattesystemet, som er baseret på strukturpolitiske overvejelser. Skattekommissionen har blandt andet med baggrund i kommissionens samlede kendskab til empirien fra Danmark og andre lande vurderet, at potentialet i en skattereform især ligger i en reduktion af marginalskatterne for at forøge tilskyndelsen til at arbejde flere timer end ellers og til at understøtte produktivitet og mobilitet på arbejdsmarkedet. Skattekommissionen fremlægger imidlertid også forslag, der kan bidrage til at styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen, blandt andet ved at øge beskæftigelsesfradraget. Mulighederne for mere målrettede beskæftigelsesfradrag eller et socialt skatteloft har været drøftet og kan rumme nogle muligheder, men indgår ikke i det endelige forslag. 11

14 Kommissionens forslag og arbejde supplerer og respekterer arbejdsdelingen med Arbejdsmarkedskommissionen. Arbejdsmarkedskommissionen har til opgave at vurdere mulighederne for via overførselssystemet herunder tilbagetrækningssystemet at forøge især beskæftigelsen. Arbejdsmarkedskommissionens instrumenter er særligt velegnede til at påvirke beslutningen om at deltage på arbejdsmarkedet og tilskyndelsen til at søge og fastholde beskæftigelse. I kommissoriet er der lagt op til, at skattekommissionen kan inddrage den offentlige udgiftsside i det omfang formålet med reformen dermed understøttes. Med afsæt i arbejdsdelingen med Arbejdsmarkedskommissionen er der lagt vægt på samspilsproblemerne mellem skatte- og overførselssystemet, som i nogle tilfælde medfører høje sammensatte marginale skatteprocenter. Samtidig og inden for denne ramme har kommissionen analyseret mulighederne for via udgiftssiden at reducere fordelingsvirkningerne af en skattereform, uden at de gavnlige strukturvirkninger fra skattereformen dermed svækkes unødigt. Kommissionen har samlet fundet finansiering for 35 mia. kr. efter en omfattende gennemgang af skatte- og afgiftssystemet, som i reformforslaget primært anvendes til at finansiere lavere personlige indkomstskatter. I forslagene er der navnlig lagt vægt på følgende overordnede principper: Skattekommissionens udgangspunkt er, at der ikke lægges op til ændringer i den samlede skattebyrde. Kommissionens forslag er således en skatteomlægning, der reducerer de forvridninger, skattesystemet giver anledning til, og som understøtter højere arbejdsudbud og velstand, bedre miljø og klima og en forøgelse af det finanspolitiske råderum, samtidig med at der tages betydelige fordelingspolitiske hensyn. De foreslåede ændringer af beskatningen tager udgangspunkt i det nuværende skattesystem, således at de ændringer, der foreslås, er til at forstå og giver fleksible muligheder for at indfase enkeltelementerne. Hensynet til blandt andet konjunktursituationen kan således tilsige, at dele af reformen først indfases senere. Kommissionen lægger vægt på, at skattesystemet er så gennemskueligt og enkelt som muligt, og det foreslåede skattesystem er lidt enklere end det nuværende. Men hensynet til at mindske kompleksiteten i skatteopgørelsen har i nogle tilfælde måttet vige for de mål og bibetingelser, som skatteomlægningen ifølge kommissoriet i øvrigt skal leve op til. Skattekommissionen har søgt efter finansieringsforslag, som er robuste overfor ændret adfærd og internationalt pres på skattegrundlagene, og som kan reducere de forvridninger, skattesystemet giver anledning til. På flere områder er der gået på kompromis med rene efficienshensyn med henblik på at mindske belastningen af enkelterhverv og lavindkomstgrupper samt at understøtte de ambitiøse 12

15 mål i klima- og energipolitikken. Samtidig har hensyn til eksempelvis grænsehandel og administrative byrder sat nogle grænser på finansieringssiden. Der er kommissionens opfattelse, at en skattereform, som skal bidrage væsentligt til at forøge arbejdsudbuddet og tilskyndelsen til at uddanne sig og til at arbejde i Danmark, må være rettet mod en reduktion af de meget høje danske marginalskatter. Skatteomlægninger fra proportionale indkomstskatter som eksempelvis arbejdsmarkedsbidraget til afgifter kan derimod ikke påregnes at øge beskæftigelse eller arbejdstid i nævneværdigt omfang. På miljø- og klimaområdet har skattekommissionen søgt at finde områder, hvor miljøomkostningerne endnu ikke fuldt ud kan siges at være prissat, og hvor nationale og internationale målsætninger forpligter til yderligere initiativer. Forslagene er fx målrettet områder, som ikke er omfattet af CO 2 -kvotesystemet, og områder, hvor særordninger og undtagelser i fx energiafgiftssystemet betyder, at dele af energiforbruget er pålagt relativt lave afgifter. Samlet sikrer forslagene en mere ensartet beskatning af miljøbelastning fra forskellige kilder. Der er søgt efter en balance, hvor lavindkomstgrupper kompenseres for større afgifter, samtidig med at reformen samlet kan styrke arbejdsudbuddet i væsentligt omfang. Skattekommissionen ser det som et centralt element i en samlet reform, at asymmetrien i beskatningen af positiv og negativ kapitalindkomst som minimum ikke forøges, og at der sikres en højere grad af skattemæssig neutralitet mellem placeringer i eksempelvis obligationer, boliger og pensionsopsparing. Kommissionens forslag opfylder disse betingelser, men ambitionsniveauet er ud fra fordelingsmæssige overvejelser tilpasset efter, at en nedbringelse af de høje marginalskatter på arbejdsindkomst anses som den primære, kortsigtede udfordring. Kommissionen anbefaler imidlertid, at der i fremtidige reformer arbejdes i retning af en yderligere nedbringelse af skattesatser på positiv kapitalindkomst (og dermed i asymmetrien ved beskatningen af positiv og negativ kapitalindkomst). Endvidere, at der på længere sigt tages yderligere skridt i retning af en mere ensartet beskatning af alle former for formueafkast, også med henblik på at forenkle kapitalindkomstbeskatningen. Selskabsskattegrundlaget er forholdsvis mobilt, og det er en løbende opgave at sikre, at selskabsbeskatningen er robust og ikke giver unødige forvridninger, blandt andet i lyset af selskabsbeskatningen i andre lande. Kommissionen har drøftet selskabsbeskatningen, men det er valgt ikke at inddrage dette emne i det endelige reformforslag. Det afspejler især prioriteringerne i kommissoriet for kommissionens arbejde, samt at der ikke aktuelt ser ud til at være akut pres for tilpasninger i selskabsskatten. Det er omvendt kommissionens holdning, at forøgelser af den generelle selskabsskat med henblik på at finansiere lavere skat på arbejde må frarådes. 13

16 Principper for finansiering af skattereformen Det er efter kommissionens opfattelse hensigtsmæssigt at sigte efter en fuldt finansieret reform. Det vil sige, at de potentielt betydelige strukturvirkninger fra reformen ikke på forhånd indregnes som finansiering af lavere beskatning, men i stedet som udgangspunkt understøtter de offentlige finanser. Reformforslaget er således fuldt finansieret opgjort i såkaldte varige virkninger, men før indregning af adfærdsvirkninger. Forbedringen af de offentlige finanser som følge af strukturvirkninger kan dermed reserveres til at håndtere den finanspolitiske udfordring, der blandt andet følger af, at der i de kommende årtier bliver flere ældre og skatteindtægterne fra Nordsøen gradvist udtømmes, jf. 215-planen. Kommissionen har dermed lagt til grund, at de positive, afledte virkninger fra ændret skattestruktur ikke på forhånd prioriteres til at finansiere lavere skat eller til udgiftsløft udover det, der allerede er planlagt. Finansieringsprincipperne udelukker ikke, at skattereformen kan være underfinansieret på kortere sigt. Det kan vise sig at være hensigtsmæssigt af hensyn til konjunktursituationen, herunder udviklingen på det danske boligmarked, eller for at sikre, at husholdninger og virksomheder har tilstrækkelig tid til at tilpasse sig til nye vilkår. Selve indfasningen bør være afstemt med den økonomiske politik og den økonomiske situation i øvrigt og opfattes overordnet som et anliggende for regeringen. Kommissionen har imidlertid forholdt sig til indfasning af visse finansieringselementer, med stor betydning eksempelvis for boligmarkedet eller for konkrete erhverv. Fordeling Kommissoriet angiver, at skattereformen samlet skal være fordelingsmæssigt afbalanceret. Hvis der skal være en mærkbar strukturforbedring ved en skatteomlægning, som nedsætter skatten på arbejde, er det nødvendigt med en betydelig reduktion af de høje marginalskatter. Mærkbart lavere progressive skatter er den centrale betingelse for, at den foreslåede reform kan øge arbejdsudbuddet og styrke grundlaget for at finansiere offentlige ydelser i fremtiden. De progressive skatter gør det blandt andet vanskeligere at fastholde og tiltrække personer med høje indkomster og skatteevne og svækker tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats på det ordinære arbejdsmarked for en stor gruppe på arbejdsmarkedet. Samtidig reduceres tilskyndelsen til at tage uddannelser, der giver et stort samfundsøkonomisk afkast i form af høj løn og skattebetaling. Modstykket hertil er, at nedsættelsen af de høje marginalskatter medfører størst indkomstfremgang nu og her for højere lønnede. Den reform, som kommissionen lægger frem, ændrer imidlertid ikke væsentligt på indkomstfordelingen. Efter reformen vil Danmark fortsat være et af de lande i OECD, som har den mest lige indkomstfordeling, målt ved de disponible indkom- 14

17 ster. Det vil fortsat være høj-indkomstgrupper, som står for langt hovedparten af den samlede skattebetaling. Med reformen vil ca. 85 pct. af den samlede skattebetaling således komme fra den halvdel af befolkningen, som i et givet år har de højeste indkomster. Skattekommissionen har lagt vægt på, at der ikke er indkomstgrupper (deciler), som i gennemsnit oplever et egentligt fald i købekraft som følge af de tiltag, der påvirker husholdningerne direkte. Det betyder imidlertid også, at personer, som har særligt høje fradrag og høje udgifter til energiforbrug i forhold til indkomsten, kan få et tab, når alle elementer i reformen er fuldt indfaset. Dette princip om at kompensere alle indkomstgrupper i gennemsnit er med til at sætte nogle grænser for, hvor meget afgifterne foreslås forøget, og hvor meget de progressive skatter sættes ned. Skattekommissionen har ledt efter bidrag fra de højere lønnede med henblik på at finansiere lavere progressive skatter, således at omlægningen samlet har positive arbejdsudbudsvirkninger uden at indkomstfordelingen påvirkes i væsentligt omfang. Et eksempel på en strukturforbedrende omlægning af denne type er at indføre skattepligt for visse personalegoder og bruge provenuet til lavere progressive skattesatser. Mulighederne for at styrke arbejdsudbuddet ved at reducere omfordeling mellem højtlønnede begrænses i almindelighed af, at egentlig indkomstaftrapning af diverse ydelser medfører højere (sammensat) marginalskat, som kan forvride arbejdsudbudsbeslutningen på samme måde eller mere end lavere marginalskat. Det er kommissionens opfattelse, at fordelingsvirkningerne målt i restlivs- eller livsindkomstperspektiv er det bedste benchmark for det reelle omfang af omfordeling mellem personer. Det skyldes, at indkomstfordelingen på et bestemt tidspunkt og dermed fordelingen af skatteændringerne blandt andet afspejler hvor de enkelte personer tilfældigvis er i livsforløbet. Eksempelvis er der mange studerende, der har relativt lave indkomster, men som senere får gavn af lavere marginalskat på arbejde. Målt på denne måde er de 1 pct., der i dag har de relativt laveste indkomster, blandt dem, der får den største fremgang i den disponible indkomst over resten af deres liv som følge af reformen. Der er i forslaget foretaget den kobling, at det navnlig er forøget beskatning af erhvervslivet, som er med til at finansiere en reduktion af de progressive skatter (dvs. lavere mellem- og topskat). Det afspejler, at ikke mindst erhvervslivet har lagt afgørende vægt på at få reduceret marginalskatten. En stor del af de finansieringsmuligheder, som er robuste og hensigtsmæssige ud fra strukturpolitiske overvejelser, vedrører samtidig erhvervslivet. På kortere sigt vil forøgelsen af erhvervsbeskatningen medføre en svækkelse af erhvervenes konkurrenceevne, hvilket dog skal sammenkædes med nedsættelsen af indkomstskatten. Det vil være naturligt, at ændringerne i skattevilkårene indgår i drøftelserne mellem arbejdsmarkedets parter i forbindelse med fornyelsen af overenskomsterne i

18 På længere sigt vil forøgelsen af erhvervsbeskatningen helt eller delvis overvæltes navnlig i lønningerne, men også i reducerede avancer i nogle erhverv, ændret bytteforhold og i nogle tilfælde lavere grundpriser. Det vil sige, at det i sidste ende navnlig vil være løn- og overførselsmodtagere, der må påregnes at bære denne skattebyrde. Denne langsigtede virkning af den forøgede erhvervsbeskatning har næppe betydning for selve indkomstfordelingen og kan ses i sammenhæng med, at nedsættelserne af indkomstskatten også kan forventes at medføre et løft i produktiviteten i Danmark og dermed højere lønniveau og større reale overførselssatser. Fordelingsvirkninger af den samlede reform skal også ses i lyset af den styrkelse af de offentlige finanser, som kan forventes i kraft af de gavnlige adfærdsvirkninger. Det er kommissionens vurdering, at der samlet kan være tale om et beløb på omkring 7 mia. kr. (målt som en permanent årlig merindtægt). Denne gevinst kommer især fra nedsættelsen af de progressive skatter på arbejdsindkomst dvs. lavere mellem- og topskat og er dermed en konsekvens af, at personer med ret høje indtægter arbejder mere end de ellers ville have gjort (og derfor samtidig får mindre fritid). Fordelingsvirkningerne (og strukturvirkningerne) afhænger af, hvordan denne gevinst senere hen anvendes. I 215-planen, som arbejdet i henhold til kommissoriet tager afsæt i, er der lagt op til, at bidrag, der styrker den finanspolitiske holdbarhed, skal bruges til at finansiere pension og sundhedsydelser til flere ældre i fremtiden, uden at beskatningen presses op. Disse ydelser bidrager isoleret set til at reducere de målte, umiddelbare forskelle i det samlede (private og individuelle offentlige) forbrug, idet offentligt forbrug og pensioner typisk tilfalder personer med lavere indkomster. 16

19 Sammenfatning 1. Hvorfor er der behov for en skattereform? Det danske samfund står over for en række store udfordringer. Det gælder ikke kun den aktuelle globale finanskrise, men også de næste 1 og 2 år. Formålet med en skattereform er først og fremmest at bidrage til at løse de langsigtede udfordringer ved at sikre, at ressourcerne anvendes bedre end i dag. På den måde kan en god skattereform styrke både vækst og velstand og forbedre grundlaget for finansiering af de offentlige ydelser i fremtiden. I de senere år har der været mangel på arbejdskraft i Danmark. Det har medført pres på private virksomheders konkurrenceevne, og at nogle af de offentlige opgaver ikke er blevet løst. I de næste årtier vil arbejdsudbud og beskæftigelse falde til et væsentligt lavere niveau, blandt andet på grund af den demografiske udvikling. Det er en udfordring, som det vil være uansvarligt at ignorere eller bagatellisere, selv om Danmark lige nu er meget påvirket af den finansielle uro, og ledigheden ser ud til at stige. Hvis der ikke gennemføres reformer, vil konsekvenserne være lav vækst i indkomsterne i Danmark på lidt længere sigt og voksende problemer med at finansiere de offentlige ydelser og dermed behov for nedskæringer i den offentlige sektor eller endnu højere skatter. I de kommende årtier er det mangel på kvalificeret arbejdskraft, begrænsede vækstmuligheder og pres på finansieringen af de offentlige ydelser, som er de centrale overordnede udfordringer. Det er opgaver, som skal håndteres, samtidig med at Danmark har en række meget ambitiøse mål i klima- og energipolitikken. De langsigtede udfordringer kan sammenfattes i følgende fem punkter: 1. Faldende arbejdsstyrke og arbejdstid sætter grænser for økonomisk vækst og velstand. 2. Befolkningsudviklingen presser de offentlige finanser fra både indtægts- og udgiftssiden. 3. Skærpede krav til befolkningens kompetencer. 4. Stigende globalisering øger konkurrencen om kapital og arbejdskraft. 5. Ambitiøse mål i klima- og energipolitikken stiller krav om effektive virkemidler. På alle fem områder kan en skattereform være en del af løsningen. Der er gode muligheder for at indrette skattesystemet på en mere hensigtsmæssig måde, så de negative virkninger eller forvridninger som skattesystemet giver anledning til, bliver reduceret. 17

20 1. Faldende beskæftigelse og arbejdstid sætter grænser for vækst i velstanden Uden yderligere reformer er der udsigt til, at danskernes samlede arbejdsindsats kan falde med, hvad der svarer til ca. 1. fuldtidspersoner frem mod 219, hvor de nye tilbagetrækningsregler får effekt. Knap halvdelen af faldet skyldes lavere beskæftigelse, mens resten kan tilskrives et fald i den gennemsnitlige arbejdstid. Denne udvikling afspejler primært befolkningsudviklingen med færre i de aldersgrupper, som har størst beskæftigelse og længst arbejdstid, jf. figur 1. OECD forventer, at den danske velstandsudvikling vil aftage i et sådant omfang, at Danmark bliver et af de OECD-lande, der får den laveste vækst pr. indbygger frem til 215, jf. figur 2. Figur 1. Fald i arbejdsudbud uden nye reformer Figur 2. Lav vækst i velstand pr. indbygger frem til 215 uden reformer 1. fuldtidsbeskæftigede 1. fuldtidsbeskæftigede Tilbagetrækningsreform Samlet Bidrag fra lavere arbejdstid Årlig vækst i realt BNP pr. indbygger, pct SLK TUR IRE KOR ISL MEX POL HUN CZE GRC ESP NOR UK OECD AUS EU SWE CAN PRT USA BEL CHE NZL FIN AUT ITA DEU JPN FRA DK NLD Anm.: Figur 1 viser skøn for ændringen i det strukturelle arbejdsudbud og bidraget hertil fra lavere gennemsnitlig arbejdstid. Faldet i det samlede antal præsterede arbejdstimer er omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede. Hvis der var taget højde for konjunkturforhold ville faldet være større. Vækstskønnet i figur 2 tager også hensyn til konjunkturernes bidrag og er fra juni 28. Kilde: Konvergensprogram 28, Finansministeriet samt OECD Economic Outlook No. 83. Væksten i Danmark kan forøges ved at sikre større arbejdsudbud og ved at styrke værdien af det arbejde, der udføres. Det kan fx ske ved, at flere vil yde en ekstra indsats, påtage sig et større ansvar eller ønske at tage uddannelse. 2. Pres på finansiering af offentlige ydelser Lavere arbejdsstyrke og arbejdstid fører til lavere indkomster og dermed færre skatteindtægter. Presset på indtægterne forstærkes af, at skatteindtægterne fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen vil falde, efterhånden som reserverne udtømmes. Samtidig stiger de offentlige udgifter de kommende år, blandt andet fordi der bliver flere ældre. Der er derfor et dobbelt pres på de offentlige finanser. Velfærdsreformen har taget hånd om en del af den langsigtede finanspolitiske udfordring, men virkningerne sætter først ind i 219, og der mangler mindst 14 mia. kr. årligt, hvis der på længere sigt skal være en holdbar balance mellem offentlige indtægter og udgifter. Det kræver enten besparelser på de offentlige ydelser eller, at de of- 18

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009 Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat Februar 2009 Regeringen Reformen kort fortalt Reformen kort fortalt Skattestoppet er omdrejningspunkt i regeringens skattepolitik. Siden 2001 har skattestoppet

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Bilag om skat, incitamenter og konkurrencekraft 1

Bilag om skat, incitamenter og konkurrencekraft 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 25. januar 26 Bilag om skat, incitamenter og konkurrencekraft

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

ÅrhundreDEts Skattereform. Af cheføkonom mads lundby hansen, analysechef otto brøns-petersen og chefkonsulent carl-christian-heiberg

ÅrhundreDEts Skattereform. Af cheføkonom mads lundby hansen, analysechef otto brøns-petersen og chefkonsulent carl-christian-heiberg ÅrhundreDEts Skattereform Af cheføkonom mads lundby hansen, analysechef otto brøns-petersen og chefkonsulent carl-christian-heiberg Århundredets skattereform Gennem mange år har der været en debat om det

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 Vækst,

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Beregning af en skattereform 1

Beregning af en skattereform 1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Økonomisk nationalrapport for Danmark

Økonomisk nationalrapport for Danmark 1 Økonomisk nationalrapport for Danmark Professor Michael Møller (mm.fi@cbs.dk) og lektor Claus Parum (cp.fi@cbs.dk), begge Institut for Finansiering, Copenhagen Business School. Indledning Politikere

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere