Virksomhedsinvesteringer for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsinvesteringer for alle"

Transkript

1 Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 1. udgave, 1. oplag 2014 ISBN: Side 1

2 Side 2

3 Forord: Det er målsætningen med dette kompendium at give en indføring i de kalkulationsmetoder, som normalt anvendes i virksomhederne i forbindelse med anlægsinvesteringer. I langt de fleste virksomheder anvendes der nogle meget enkle kalkulationer for at vurdere en investerings rentabilitet. Ofte blot en simpel pay-back beregning. Det er derfor af meget stor betydning at vide, hvilke informationer de forskellige beregningsformer giver, og især hvilke de ikke giver. Ingen beregning er selvfølgelig bedre end det datagrundlag, den er beregnet ud fra. Derfor ligger det største, sværeste og vigtigste arbejde i at fremskaffe et godt og troværdigt datagrundlag for sin beregning. Selve beregningen vil jo være ret ens fra gang til gang og er derfor ikke den sværeste del. Bagest i kompendiet er medtaget et afsnit om skattens indvirkning på investeringskalkulationerne. Normalt medtager man ikke disse beregninger i den investeringsansøgning, som eksempelvis projektlederen laver til ledelsen for at få bevilget midlerne til projektet, men det er derimod en beregning, man i virksomhedens økonomiafdeling finder interessant for at se, hvordan denne investering indvirker på virksomhedens resultat. På denne baggrund er hovedvægten i dette kompendium lagt på de mere simple beregningsmetoder, hvorimod den skattejusterede kalkulation er gennemgået mere overordnet. Kompendiet bygger på det princip, at de teoretiske betragtninger hele tiden sættes i tæt relation til praktiske problemstillinger i Casevirksomheden U.M. Brella A/S, blandt andet ved at hvert kapitel indeholder typiske, gennemregnede eksempler fra casevirksomheden. Denne bog er endnu en fagbog fra Forlaget Solhøj, som er et lille forlag, som ejes af forfatteren. Jeg er derfor meget interesseret i feedback, som kan forbedre bogen og forlagets kommende udgivelser. Forfatteren kan kontaktes på Solhøj August 2014 Jan Pedersen Side 3

4 Forfatter Jan Pedersen er uddannet som produktionsingeniør fra Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, samt har en Executive MBA fra Henley Business School i England. Han har i en årrække bestridt forskellige lederjobs inden for det fynske erhvervsliv i jern- og metalbranchen. I årene 1990 til 1998 var han beskæftiget på Odense Tekniske Skole med ansvaret for teknonomuddannelsen, og beskæftigede han sig desuden med kursusvirksomhed inden for akademiområdet. Fra 1995 til 1998 var han udpeget af Undervisningsministeriet som projektleder for revisionen af teknonomuddannelsen. Ved siden af arbejdet i uddannelsessektoren har Jan Pedersen udført forskellige konsulentopgaver for erhvervslivet på freelancebasis. Siden 2007 har han været fastansat på Syddansk Universitet som Lektor på det Tekniske Fakultet.. Side 4

5 Indholdsfortegnelse Forord:...3 Forfatter...4 Afgrænsning og definition af investering...6 Huskeregel...6 Generel investeringsteoretisk målsætning...6 Historisk baggrund...8 Investeringstyper...10 Investering i markedsudvikling...11 Investering i udvikling af nye aktiviteter...11 Ændringer i målstrukturen:...12 Ændringer i kundeønsker:...12 Ændringer i pris- og omkostningsstrukturer:...12 Investeringens beslutningsproces...15 Investeringsberegninger...21 Kalkulationsrentefoden er den rentefod, som virksomheden anvender i sine investeringskalkuler, når betalingsbeløbet skal omregnes over tiden...23 Kalkulationsrentefoden bestemt ud fra kapitalomkostningen...24 Kalkulationsrentefoden bestemt ud fra alternativrenten...24 En investering bør vare det antal perioder, som giver den største positive kapitalværdi Kalkulationsmetoder: fordele/ulemper...33 Kapitalværdimetoden og den modificerede tilbagebetalingsmetode:...33 Intern rentefodsmetode:...33 Tilbagebetalingsmetoden (pay-back):...33 Skattejusteret investeringsanalyse...35 Eksempel...37 Overblik...40 Sammenfatning...41 Opgaver...42 Opgave Opgave Løsninger...44 Opgave Opgave Side 5

6 Afgrænsning og definition af investering inve'stere anbringe kapital i bedrift eller særlige aktiver som fast ejendom, værdipapirer; indsætte i et embede inve'stering det at investere kapital; den investerede kapital. investor den, der investerer. Investeringsbegrebet kendes både fra privatlivet og arbejdslivet. Man taler f.eks. om en investering, når I tager en uddannelse, hvor der investeres tid og penge i en uddannelse i dag mod et forventet afkast (større indtægt) i fremtiden. Ved investeringer gælder det normalt, at investeringen finder sted på et tidspunkt, og afkastet kommer på et langt senere tidspunkt. Når vi taler om investering i erhvervsøkonomisk sammenhæng, er definitionen en hel del mere stram, jf. nedenstående. Huskeregel En investering er en binding af likvide midler i en vis tid i en afgrænset aktivitet eller en sum af aktiviteter. Rent skattemæssigt er der tale om en investering, når man investerer i et aktiv, som koster kr. ekskl. moms (2014 værdi, den reguleres hvert år) eller mere. Dermed skal det også aktiveres som et aktiv, og der skal afskrives på det. Det vil også sige, at f.eks. det at købe varer ind til at fylde sit lager op, som i daglig sprog også kaldes, at investere i lager. Er i erhvervsøkonomisk sammenhæng, og i lovgivningsmæssig sammenhæng ikke en investering. Men blot en udgift. Generel investeringsteoretisk målsætning Formålet med at opstille investeringskalkuler er at finde frem til de investeringer, som det er mest fordelagtigt at realisere, dvs. de investeringer, som giver den største grad af målopfyldelse. Valg mellem flere investeringsalternativer og udformningen af en optimal investeringsplan forudsætter således kendskab til det eller de mål, der ønskes opfyldt. Da vi ikke kan diskutere investeringsbeslutninger ud fra alle typer af mål, vil vi her forenkle målsætningsproblemet og generelt antage, at virksomhederne stræber efter at opnå maksimal gevinst. Den målsætning, at virksomhederne søger at maksimere deres gevinst, er imidlertid ikke særlig operationel, før det bliver præciseret, hvordan det skal forstås. Ved gevinstmaksimering forstås her formuemaksimering. Det antages dermed, at virksomhedens ejere ønsker at maksimere deres velstand, dvs. ønsker at opnå den størst mulige økonomiske gevinst. Det opnår de, såfremt de vælger de projekter, der maksimerer egenkapitalens markedsværdi. I et børsnoteret aktieselskab svarer det til, at ejerne stræber efter at maksimere aktiekursen. Vi har nu fået afklaret, hvad der ligger i begrebet gevinst. Tilbage står det problem, hvorledes vi får en betalingsrække omregnet til en formueværdi. Side 6

7 Dette problem kan løses ved, at man ved hjælp af rentesregning samler alle betalinger i et og samme tidspunkt, f.eks. ved interessehorisontens udløb, eller i investeringstidspunktet. Omregningen af betalingsrækker til f.eks. nutidsværdier løser problemet med at sammenligne alternative betalingsrækker. Den overordnede styring af investeringsbeslutninger sker ud fra virksomhedens målsætning og de deraf afledte politiske mål. Side 7

8 Historisk baggrund Som nævnt i forordet, bygger alle eksempler i denne bog på casevirksomheden U. M. Brella A/S, for at lidt mere kød og blod på denne virksomhed, gennemgås nedenstående den historiske udvikling i U. M. Brella A/S fra den spæde start i 1910, gennem de forskellige op- og nedture virksomheden har været igennem i de forløbne år, og indtil dens situation i dag. U. M. Brella A/S blev grundlagt i 1910 af den spanske indvandrer Umberto Manuel da Brella. da brella blev straks ved sin ankomst til Danmark meget opmærksom på vores usædvanlige kolde og våde vejrlig. Da han ikke kunne finde beskæftigelse indenfor sit fag som gourmetkok, blandt andet fordi der var en generel afmatning i samfundet på denne tid, begyndte han at eksperimentere med at fremstille paraplyer, som han solgte i nabolaget. Da han dels var en meget populær person med et meget stort salgstalent, og dels fremstillede nogle særdeles gode og anvendelige paraplyer, gik forretningen virkelig godt. I løbet af få år havde den udviklet sig til en mindre produktionsvirksomhed med en snes mand ansat. Gennem årene voksede U.M. Brella s paraplyfabrik sig større og større, men blev stadig styret med jernhånd af signor da Brella. Under anden verdenskrig løb paraplyfabrikken for første gang ind i et økonomisk tilbageslag. På grund af beslaglæggelse af bygninger og produktionsmaskiner af værnemagten, lå produktionen helt stille i disse 5 år. Først i foråret 1946 kunne den aldrende og efterhånden ret svagelige da Brella genopstarte produktionen, men det kneb med at rejse den fornødne kapital til at bringe fabrikken i en sådan stand, at den kunne anvendes. Derfor søgte da Brella hjælp hos sin svigersøn, som havde en ret stor advokatforretning. De blev enige om at rekonstruere virksomheden ved at omdanne den til et aktieselskab, med da Brella som bestyrelsesformand og svigersønnen som næstformand. Den øvrige bestyrelse var dels familie, dels repræsentanter for de finansieringsinstitutioner som havde medvirket ved rekonstruktionen. Virksomheden arbejdede nu støt gennem mange år, i 1948 faldt grundlæggeren fra, og blev erstattet af sin svigersøn. Således blev mønsteret fulgt indtil 1999, hvor bestyrelsesformanden var da Brella s barnebarn Peter da Brella Hansen. I de senere år var virksomheden stagneret, dels på grund af en generel afmatning i samfundet, dels forårsaget af Peter Hansen noget snæversynede ledelse. Han var en meget forsigtig mand, hvilket også prægede hans måde at drive sin virksomhed på. I et stagnerende marked medførte dette, at det altid var konkurrenterne som var først ude med nye paralytyper og løb med de store ordrer. I december 1999 var den administrerende direktør (som var Peter Hansen s søn Hubert) på studietur i USA sammen med den samlede bestyrelse. De var i et taxafly på vej fra en leverandør af paraplyovertræk til en anden da de løb ind i en Hurricane, dette resulterede i at flyet styrtede ned og alle ombordværende blev dræbt. Enearvingen til aktiemarioteten i U.M. Brella A/S var nu Peter Hansen s 27 årige sønnedatter Gabriella da Brella Hansen, hun havde indenfor de seneste år afsluttet en uddannelse som produktionsingeniør, og arbejdede nu som leder af produktionsteknisk afdeling, samtidig med at hun supplerede sin uddannelse med studier på Akademiuddannelsen. Med baggrund i sine forskellige studier (hun havde netop afsluttet fagene Organisation og Erhvervsøkonomi på Akademiuddannelsen med et 12-tal i hvert fag), besluttede Gabriella sig for at gennemanalysere virksomheden, for derefter at kunne opstille et idégrundlag for den fremtidige drift af firmaet. Idegrundlaget for firmaet var aldrig blevet nedskrevet, de skiftende generationer af chefer havde dels styret efter deres egen overbevisning dels ud fra nogle overleverede visdomsord fra grundlæggeren. Side 8

9 Sammen med den genetablerede bestyrelse formulerede Gabriella nu et idégrundlag for virksomheden, som gik ud på at udvide det nuværende ret snævre forretningsområde til at omfatte alt indenfor tørholdelse af personer og personligt udstyr. Samtidig udarbejdede man de langsigtede mål for virksomheden. Der blev også lavet et 5 årigt budget for virksomhed, som både udtrykte optimisme for fremtiden, samtidig med at man var realistiske nok til, at stille forventningerne til det økonomiske afkast ret lavt de første par år, hvor der skulle bruges en del kapital til at udvikle, markedsføre nye produkter, samtidig med at produktionsapparatet også skulle omstilles til at fremstille disse nye produkter på en rentabel og rationel måde. En række år er nu gået, den smukke 27 årige Gabriella da Brella, står nu overfor at skulle fejre sin 40 års fødselsdag. Og i den anledning er det jo tiden at se tilbage på den tid, som er gået. Virksomheden U. M. Brella har klaret sig virkelig godt. Gabriella's analysearbejde ved årtusindeskiftet har været guld værd for virksomheden. Idégrundlaget blev ændret fra, kun at producere paraplyer til, til at levere vejrligsbeskyttelse til aktive mennesker. Det åbnede pludselig op for helt nye forretningsområder, og gav Gabriella mulighed for at revitalisere virksomheden. Især i de første år, var det ikke nogen dans på roser, da virksomheden var trængt på et vigende marked, og dermed med en anstrengt økonomi. Men ved, at bruge familieformuen forsigtigt og klogt, har Gabriella gennem mange fusioner og opkøb, ændret den gamle familievirksomhed til en internationalt anerkendt producent af vejrligsbeskyttelse til både fritidsbrug, arbejdsbrug og til sportsfolk, ikke mindst dem som dyrker ekstremsport i nogle af verdens værste vejrlig. Side 9

10 Investeringstyper Den aktivitet, vi binder penge i i forbindelse med en investering, kan være meget forskellig. Man taler oftest om investeringer og investeringskalkuler, når der er tale om investering i produktionsudstyr. Men som ovenstående definition viser, kan investeringen også dække andre områder: Anlægsinvesteringer Anlægsinvesteringer omfatter: a. Direkte produktionskapacitet, som omfatter de maskiner, man producerer varer på. Denne type investering er nok den mest almindelige at lave investeringskalkulationer på. b. Indirekte produktionskapacitet, som omfatter de bygninger, produktionen skal foregå i, og de hjælpemaskiner o.l., som leverer f.eks. tekniske væsker i form af destilleret vand, damp osv., værktøj, vedligeholdelse. Denne type investeringer kan ofte give besvær, når man skal finde tal til sine kalkulationer. Det kan nemlig være svært at spore sig frem til samspillet mellem de aktiviteter, som giver dækningsbidrag, og den indirekte produktionskapacitet, som betinger dem. Det ændrer dog intet ved det princip, at mangel på viden giver mindre sikkerhed i vore prognoser. c. Lagerkapacitet og transportkapacitet, som også giver visse måleproblemer, da disse kapaciteter sjældent kun anvendes til denne ene aktivitet. Derfor er man oftest ude i forholdstalsberegninger for at finde nogle fornuftige tal til kalkulen. d. Administrationskapacitet, som omfatter administrationsbygninger, kontorinventar, kontormaskiner o.l. For disse anlægsinvesteringer kan det blive endnu mere problematisk at finde udtryk for de sammenhænge, som betinger, at man styrer ved hjælp af økonomiske ræsonnementer. Der er som sagt ikke noget principielt, som adskiller disse investeringsobjekter fra hinanden med hensyn til udformning af den økonomiske kalkule. Men man kan jo nok se nogen forskel i de praktiske problemer, der kan opstå ved selve datafangsten for at finde tal til sine kalkuler. Investering i anlæg kan i øvrigt motiveres med såvel øget dækningsbidrag som sparede omkostninger. Dette kan f.eks. føre til følgende inddeling af anlægsinvesteringer ud fra motivet til at investere: a. Erstatningsinvesteringer. Disse foreligger, når et anlæg er slidt ned og derfor overvejes erstattet af et nyt. Den økonomiske motivation for erstatningsinvesteringer må man finde i det evt. indtjeningsbidrag, som kun kan opretholdes, hvis man skaffer sig et nyt anlæg. Er der tale om et mindre udsnit af et større anlæg, så kan motiveringen evt. findes i de omkostninger, man sparer ved at investere. Ellers måtte de pågældende operationer udføres manuelt (hvis det er muligt), eller de måtte købes i byen. I begge tilfælde ville det formentlig føre til ekstra omkostninger. b. Investering i øget kapacitet. Dette er en af de hyppigste årsager til investeringskalkulationer. Her er der altså et øget indtjeningsbidrag, som er givet af den større aktivitet, som skal motivere investeringen. Side 10

11 c. Udskiftningsinvesteringer. De foreligger, når et teknisk anvendeligt anlæg tænkes udskiftet med et andet, som i og for sig kan udføre det samme. Motivet skulle være, at det nye anlæg kan gøre det mere lønsomt. Årsagerne til den øgede lønsomhed kan være to. Det kan ligge i en større kapacitet, men det kan også ligge i overgangen til en mere effektiv teknik. Ved overgangen til ny teknik er det forøgelsen af indtjeningsbidraget, på grund af sparede omkostninger, som kan motivere investeringen økonomisk. Det bør naturligvis også nævnes her, at lavere variable omkostninger pr. produceret enhed åbner op for muligheden for et andet salg. Andre variable omkostninger kan føre til, at et andet sæt af udbudsbetingelser bliver det mest lønsomme (jf. nedenstående figur). Man må altså sammenligne det mest lønsomme udbud på det nuværende anlæg med det mest lønsomme udbud på et evt. nyt anlæg. Forskellen mellem de to aktiviteters indtjening skal være basis for kalkulen for det nye anlæg. d. Ambitions- og ønskeinvesteringer. Bør også nævnes her. De er ofte udtryk for konflikterne imellem forskellige mål i virksomheden. Det er vigtigt at komme disse til livs ved at stille krav til de analytiske overvejelser og de kalkuler, som skulle begrunde vore investeringer økonomisk. Gør vi det ikke, bliver det let for den enkelte at bruge virksomhedens penge til at pleje sine egne, personlige interesser, med suboptimering til følge. Investering i markedsudvikling Når vi etablerer os med udbud på et givet marked, må vi ofte anlægge en særlig indtrængningsstrategi. Det er almindeligt, at man må afholde store omkostninger ved introduktion af en vare på et nyt marked. Det kan dreje sig om omkostninger til den salgsorganisation, som skal bygges op. Og det kan dreje sig om omkostninger til salgskampagner for at få varen introduceret. Og da salget må forventes at blive oparbejdet successivt, kan der meget vel blive tale om et negativt indtjeningsbidrag i et eller flere år efter introduktionen. Senere, når varen er etableret på markedet, kan der blive tale om større samlede kampagner i visse år til relancering eller styrkelse af markedspositionen. Investering i udvikling af nye aktiviteter Vi skal blot for fuldstændighedens skyld gøre opmærksom på, at der også foretages investeringer i udvikling af nye produkter og ny teknologi. Penge bruges til laboratorier, forsøgsbrug, specialværksteder til forsøgsvirksomhed, gager til udviklingspersonale og en lang række omkostninger til udviklingsarbejde. Alle disse eksempler kræver udbetalinger, længe inden de giver anledning til indbetalinger. Måske falder en del idéer så uheldigt ud, at de aldrig fører til indbetalinger. Generelt må vi sige om disse omkostninger, at de repræsenterer investeringer. Men vi må også føje til, at de må afholdes ud fra den gode tro. Man må tro på, at de vil kaste noget af sig i fremtiden. Men man kan ikke lave præcise investerings-kalkulationer. De skulle jo så være baseret på indbetalinger fra aktiviteter, man ikke har udviklet endnu. Derfor vil det også være overordentligt svært at lave prognoser over disse indbetalinger. Side 11

12 Nedenstående er de forskellige baggrunde for investeringer samlet i skematisk form: Ændringer i målstrukturen: Internationalisering af markederne Differentiering af markederne Ændringer i værdinormerne Ændringer i kundeønsker: Individualisering af kundeønsker Efterspørgsel efter innovative produkter Efterspørgsel efter teknisk perfekte produkter Efterspørgsel efter systemløsninger Efterspørgsel efter produkter af høj kvalitet Kvalitetsstandarder Kvalitetskoncepter Designkvalitet Funktionel kvalitet Tiltagende betydning af tidsfaktoren Kortere tid til produktudvikling Kortere leveringstid Øget leveringsberedskab Just in Time-konceptet Øgede krav om fleksibilitet Ønske/krav om flere produktvarianter Computer Integrated Manufacturing (CIM) Ændringer i pris- og omkostningsstrukturer: Forskydning i retning af flere faste og færre variable omkostninger Side 12

13 Øget pres på priser og på omkostninger, ikke mindst på grund af prispres fra lavtlønsproduktion. Tilpasning til ændrede markedsforhold indebærer ofte investeringer i nye produktionsteknologier, hvor der lægges vægt på faktorer som fleksibilitet, kvalitet og tid. I de senere år har mange virksomheder stået i den situation, at de, for at kunne klare sig i en mere og mere prisfokuseret konkurrence, har skullet træffe valget mellem at outsource produktionen til lavtlønslande og nedbringe produktionsomkostningerne ved investeringer i automation. Disse investeringer medfører, at virksomheden bliver mere kapitalintensiv, og at en større del af omkostningerne bliver kapacitetsomkostninger (faste omkostninger). Virksomhedens målstruktur er kompleks og består af forskellige præstationsmål såsom lønsomhedsmål, effektivitetsmål, tidsmål, kvalitetsmål, servicemål, personalemæssige mål osv. Disse mål må indarbejdes i den måde, hvorpå man vurderer investeringer og deres fordelagtighed. Et eksempel på, hvordan det kan gøres, kan ses nedenfor: Side 13

14 I ovenstående figur sondres der mellem monetære og ikke-monetære vurderingskriterier. De to typer betegnes også henholdsvis kvantitative og kvalitative kriterier. De monetære kalkuler, som er kalkuler i kroner og ører, lægger op til ja/nej beslutninger. Men andre mål kan også være væsentlige, og derfor har figuren en højreside med ikke-monetære (kvalitative) kriterier. For disse gælder følgende: De kvalitative vurderingskriterier skal vælges, så de så vidt muligt er uafhængige af hinanden (ellers risikerer man dobbeltregning, som kan forplumre beslutningsprocessen). De skal på en eller anden måde opgøres, så man kan vurdere, i hvor høj grad de tilfredsstiller virksomhedens mål. Vægtningen af disse kriterier er subjektiv. En sammenvejning til en samlet nytteværdi vil være subjektiv og vilkårlig, fordi de kvalitative faktorer opgøres med vidt forskellige målesystemer og i vidt forskellige skaleringer. Problemet med vurderingen af elementerne i figurens højreside bliver især alvorligt, når man skal sammenligne investeringer, hvor de to hovedtyper af vurderingskriterier fører frem til hver sin rangordning af alternative projekter. Side 14

Virksomhedsinvesteringer for alle

Virksomhedsinvesteringer for alle Side 2 Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 2. udgave, 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-996503-8-5 Side 3 Side 4 Forord: Det er målsætningen

Læs mere

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder.

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgaverne: Stedprøve April 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Bilag 1. INVESTERINGSTEORI SIDE OM INVESTERINGER GENERELT FUNDAMENTALPRINCIP 1. Betalinger som enkeltbeløb

INDHOLDSFORTEGNELSE: Bilag 1. INVESTERINGSTEORI SIDE OM INVESTERINGER GENERELT FUNDAMENTALPRINCIP 1. Betalinger som enkeltbeløb Bilag 1. INDHOLDSFORTEGNELSE: SIDE OM INVESTERINGER GENERELT FUNDAMENTALPRINCIP 1 Betalinger som enkeltbeløb Betalinger som annuiteter FUNDAMENTALPRINCIP 2 Betalinger som enkeltbeløb Betalinger som annuiteter

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI april 2000 Frivillig prøveeksamen Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI april 2000 Frivillig prøveeksamen Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Jo 9 Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI april 2000 Frivillig prøveeksamen Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt beståraf3 opgaver, der vejledende forventes at indgå

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Ny studieordning. Eksamen, januar 2002. Skriftlig eksamen i faget ERHVERVSØKONOMI

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Ny studieordning. Eksamen, januar 2002. Skriftlig eksamen i faget ERHVERVSØKONOMI SYDDANSK UNIVERSITET HD-STUDIERNE Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del Ny studieordning Eksamen, januar 2002 Skriftlig eksamen i faget ERHVERVSØKONOMI Mandag, den 14. januar 2002 Kl. 14.00-18.00

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte i produktionen og ca. 15 personer ink!. ledelsen i administrationen.

Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte i produktionen og ca. 15 personer ink!. ledelsen i administrationen. Hoegaarden A/S er en virksomhed i sund økonomisk udvikling. Virksomheden fremstiller lette og vedligeholdelsesfrie produkter i glasfiber. Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte i produktionen og ca. 15

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Bruges til at føre 1 krone n antal terminer tilbage i tiden ved

Bruges til at føre 1 krone n antal terminer tilbage i tiden ved KAPITEL 14 Investering Rentetabel 1: For mel : Anvendelse: Eksempel: (1 + r) n Bruges til at føre 1 krone n antal terminer frem i tiden ved renten r (udtrykt som decimaltal f.eks. er 8 % = 0,08) Hvis der

Læs mere

Ejendomsinvestering og finansiering

Ejendomsinvestering og finansiering Ejendomsinvestering og finansiering Dag 2 1 Ejendomsinvestering og finansiering Undervisningsplan Introduktion Investeringsejendomsmarkedet Teori- og metodegrundlag Introduktion til måling af ejendomsafkast

Læs mere

Opgave 1: Stedprøve 13. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Stedprøve 13. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Stedprøve 3. maj 02 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Tids- og metodestudier. Jan Pedersen. Jan Pedersen 2013. Redaktion: Forlaget Solhøj. Sats: Forlaget Solhøj. 1. udgave, 1.

Tids- og metodestudier. Jan Pedersen. Jan Pedersen 2013. Redaktion: Forlaget Solhøj. Sats: Forlaget Solhøj. 1. udgave, 1. Tids- og metodestudier Jan Pedersen Jan Pedersen 2013 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 1. udgave, 1. oplag 2013 ISBN 978-87-995626-5-7 Udgivet på: Saxo.com FORORD: Denne bog er udviklet

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 5 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Omeksamen. ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

Omeksamen. ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Aalborg Universitet HD-studiet l.del l 139 Omeksamen ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt består af 4 opgaver, der vejledende forventes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1. Økonomistyringens idé og formål... 11 Kapitlets læringsmål... 11 1.1. Hvad er økonomistyring?... 12 1.2. Beslutningsprocessens

Læs mere

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag.

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Sommereksamen 29. maj 996 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal findes frem til et bestemt tal. I disse situationer

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Erhvervsøkonomi 3. delprøve

Erhvervsøkonomi 3. delprøve Syddansk Universitet HD-studierne Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1.del Ordinær eksamen, vinteren 2008/09 Gruppebaseret case i faget Erhvervsøkonomi 3. delprøve Udleveres: Mandag den 17. november

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen maj 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI. 31.maj 2006. eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI. 31.maj 2006. eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte 20J' 1 HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI 31.maj 2006 eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbeståraf4 opgaver, der vejledende forventes at indgå i bedømmelsen afden samlede

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI 24.maj 2004 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI 24.maj 2004 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte /13 l Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI 24.maj 2004 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af4 opgaver, der vejledende forventes at indgå i

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

Ejendomsinvestering og finansiering

Ejendomsinvestering og finansiering Ejendomsinvestering og finansiering Dag 3 1 Ejendomsinvestering og finansiering Undervisningsplan Introduktion Investeringsejendomsmarkedet Teori- og metodegrundlag Introduktion til måling af ejendomsafkast

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Årsregnskab. Mandag den 4. juni Kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Årsregnskab. Mandag den 4. juni Kl SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 8 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, juni 2007 Årsregnskab Mandag den 4. juni 2007 Kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt

Læs mere

Case nr. 11: Økonomistyring / Finansiering: Montanus A/S: - Økonomistyring - Strategi - Finansiering CASES HDR

Case nr. 11: Økonomistyring / Finansiering: Montanus A/S: - Økonomistyring - Strategi - Finansiering CASES HDR Case nr. 11: Finansiering: Økonomistyring / Montanus A/S: - Økonomistyring - Strategi - Finansiering MONTANUS A/S: Økonomistyring strategi finansiering. :Virksomheden Montanus A/S er en lønsystue, som

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI 5. maj 2003 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI 5. maj 2003 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Aalborg Universitet HD-studiet l.del 1 144 ERHVERVSØKONOMI 5. maj 2003 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt beståraf 4 opgaver, der vejledende forventes at indgå

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve. august 003 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Corporate governance i Danmark

Corporate governance i Danmark JENS VALDEMAR KRENCHEL OG STEEN THOMSEN Corporate governance i Danmark Bogens tema er de udfordringer, som ledelsen af danske børsnoterede selskaber står overfor med hensyn til corporate governance i særdeleshed,

Læs mere

Brian Nielsen 01-10-2006

Brian Nielsen 01-10-2006 Driftsøkonomi Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 1-4 Virksomhedens placering i samfundet Virksomheden Erhvervsøkonomi Driftsøkonomi Virksomhedsøkonomi Økonomisk enhed Bedrift er teknisk enhed Placering

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Erhvervsøkonomi 2. delprøve. Eksamen, juni Onsdag den 11. juni 2008 kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Erhvervsøkonomi 2. delprøve. Eksamen, juni Onsdag den 11. juni 2008 kl Side 1 af 5 sider Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del Erhvervsøkonomi 2. delprøve Eksamen, juni 2008 Onsdag den 11. juni 2008 kl. 14.00-18.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det betyder bøger, noter,

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte .., 122 l Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af 4 opgaver, der vejledende forventes at indgåi

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 2. juni 1997 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes afkastkrav Valdemar Nygaard TEMA: MODELLER TIL ESTIMATION

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Projektøkonomi. Ved lektor, cand.merc. Charlotte Stisen Flyger. Charlotte Stisen Flyger

Projektøkonomi. Ved lektor, cand.merc. Charlotte Stisen Flyger. Charlotte Stisen Flyger Projektøkonomi Ved lektor, cand.merc. 1 Forkalkule Før implementering Mellemkalkule Projektkalkulation Under implementering Efterkalkule Efter implementering Ovenstående skal ses i sammenhæng med organisationens

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Stedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%):

Stedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%): Stedprøve Marts 999, samlet Stedprøve Marts 999, opgave (4%): Spørgsmål.: Giv en vurdering af de to prisfastsættelsesmetoder, man har anvendt i de foregående to år. Metoden der blev anvendt for to år siden

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Erhvervsøkonomi 3. semester Gammel ordning med 4 t. eksamen

Erhvervsøkonomi 3. semester Gammel ordning med 4 t. eksamen Side 1 af 5 sider Syddansk Universitet HD - Studierne Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del Eksamen, januar 2008 Skriftlig reeksamen i faget Erhvervsøkonomi 3. semester Gammel ordning med 4 t. eksamen

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine, Johan, Andreas og Kristoffer Afleveres uge 13

ERHVERVSØKONOMI. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine, Johan, Andreas og Kristoffer Afleveres uge 13 ERHVERVSØKONOMI Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine, Johan, Andreas og Kristoffer Afleveres uge 13 Spørgsmål 1 Soliditet vil sige en virksomheds evne til at bære tab, herunder risikoen for, at der

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

Vejledende løsningsforslag til. Eksamensopgaven 26. februar 2010. i faget. Økonomistyring. på Akademiuddannelsen

Vejledende løsningsforslag til. Eksamensopgaven 26. februar 2010. i faget. Økonomistyring. på Akademiuddannelsen Emner SIde 1 af 11 Vejledende løsningsforslag til Eksamensopgaven 26. februar 2010 i faget Økonomistyring på Akademiuddannelsen Emner i opgavesættet: opgave 1 opgave 2 opgave 3 opgave 4 opgave 5 Optimering

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI 13. maj 2002 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI 13. maj 2002 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte l 127 Aalborg Universitet HD-studiet 1.del ERHVERVSØKONOMI 13. maj 2002 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt består af 3 opgaver, der vejledende forventes at

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Undervisningbeskrivelse

Undervisningbeskrivelse Undervisningbeskrivelse Termin August 2015 Juni 2016 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Erhvervsøkonomi C Ole Munch htxøkoc315 Oversigt over planlagte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 24. maj 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 24. maj 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 4 Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 24. maj 4 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver,

Læs mere

Salgsprognose for halvår 2. halvår Total P super P alm

Salgsprognose for halvår 2. halvår Total P super P alm OPGAVE 3 Virksomheden Model2 A/S skal udarbejde budget for 2003. Model2 A/S producerer og sælger to elektroniske produkter, P super og P alm. Produktionen er organiseret i 2 produktionsafdelinger, A og

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen Opgavesamling til Rentesregning Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura Syddansk Universitet 2001 Forord Nærværende opgavesamling er udarbejdet

Læs mere

Prospekttillæg 2009 Zepto Computers A/S Certified Adviser for ZEPTO Computers A/S:

Prospekttillæg 2009 Zepto Computers A/S Certified Adviser for ZEPTO Computers A/S: Prospekttillæg 2009 Zepto Computers A/S Certified Adviser for ZEPTO Computers A/S: 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Prospekttillæg... 3 2 Ansvar og erklæringer... 6 2.1 Ledelsens erklæring...6 2 1 Prospekttillæg

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 5 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 5 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 8 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Reeksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladte.

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Tillæg til opgavesamlingen Økonomistyring for AkademiMerkonomer

Tillæg til opgavesamlingen Økonomistyring for AkademiMerkonomer Tillæg til opgavesamlingen Økonomistyring for AkademiMerkonomer 4. Grundlæggende lagerteori Opgave 4.1 Handelsvirksomheden A/S CRABEN, Frederikshavn Man forhandler i denne virksomhed bl.a. dressingen AROMATIC.

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, januar 2008. Økonomistyring

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, januar 2008. Økonomistyring SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Økonomistyring Mandag den 7. januar 2008 kl. 8.00-12.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Finansiel Regning Løsninger

Finansiel Regning Løsninger Finansiel Regning Løsninger Opgave 18 Opgave 19 Opgave 20 Opgave 21 Opgave 22 Opgave 23 Opgave 24 Opgave 25 (Denne opgave er vanskelig) Vi skal først beregne hvor meget der skal stå på kontoen, den dag

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Virksomhedsprofil Variable omkostninger: Vælger løsningsforslag 2 Målgruppe:

Virksomhedsprofil Variable omkostninger: Vælger løsningsforslag 2 Målgruppe: Virksomhedsprofil Fur Bryghus ApS er et dansk mikrobryggeri som blev grundlagt d. 30. september 2004. Virksomheden er ejet af familien Fog og blev også grundlagt af denne. Virksomheden startede i 2004

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Tag kontrollen tilbage. - Sådan undgår du hardware servicefælden

Tag kontrollen tilbage. - Sådan undgår du hardware servicefælden Tag kontrollen tilbage - Sådan undgår du hardware servicefælden Dyre serviceaftaler æder dit IT budget Du kender det sikkert allerede. Som IT Chef har du selv et stigende krav til dine leverandører omkring

Læs mere