Strategier til at øge gennemførelse i gymnasierne Århus Købmandsskolen. Rapport. Udvikling af brobygning i handelsgymnasiet

Transkript

1 Rapport Udvikling af brobygning i handelsgymnasiet Delprojektet er udarbejdet af Morten Haase 1

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Men hvordan skal disse brobygningskurser opbygges? Hvilke fag skal med og hvorfor? Skal der fokuseres på andet end fag og hvorfor? Ladderinginterviews i uge 40, 43 og 45 4 Kapitel 2 Hovedkonklusioner fra undersøgelsen 4 Kapitel 3 Hvilke perspektiver har disse konklusioner? 9 Bilag 1 Ladderingprotokol Bilag 2 Opgave i Bilag 3 Brobygning og præsentationskurser Bilag 4 Evalueringsskema brobygning

3 Kapitel 1 Indledning Denne rapport har til formål at afdække forskellige introduktionskursus- og brobygningstiltag i handelsgymnasiet. Der arbejdes ud fra følgende vinkler: Brobygning som strategi obligatorisk brobygning Valgfrit kursus for tilmeldte gymnasieelever: At være gymnasieelev En vigtig del af fastholdelsen af elever i ungdomsuddannelserne er at give eleverne mulighed for at møde ungdomsuddannelserne allerede i de sidste klassetrin. Herved øges sandsynligheden for at den enkelte elev vælger rigtigt første gang. 1.1 Men hvordan skal disse brobygningskurser opbygges? Brobygning skal afspejle virkeligheden: fagene, undervisningsformen, arbejdsmiljøet, det sociale miljø og endeligt de karrieremuligheder, der er med en HHX. I forbindelse med forløbene møder kursisterne elever fra gymnasiet, der fortæller om overgangen fra grundskolen til at blive gymnasieelev. 1.2 Hvilke fag skal med og hvorfor? Profilfagene er vigtige. Det er gennem disse brobyggerne kan se handelsgymnasiets særkende, altså hvordan de adskiller sig fra STX og HTX. Eleverne får dog også traditionelle gymnasiale fag som engelsk, tysk, dansk, matematik og samfundsfag. Trådene samles til sidst i en case, hvor alle fag inddrages. 1.3 Skal der fokuseres på andet end fag og hvorfor? Det er vigtigt, at brobyggerne får uddannelsen ind under huden. Derfor skal ikke-faglige forhold og andet, der ligger i uddannelsens kultur (ikke synlige forhold) også med. 3

4 Jeg vil også inddrage statistisk materiale, jeg har indsamlet i de seneste 3 år til at underbygge mine argumenter for at organisere brobygningen. Se nedenfor. Jeg vil også inddrage nogle ladderinginterviews med brobygningselever for derigennem bl.a. at identificere hvilke faktorer, der har betydning for, at brobyggeren har et grundlag for at træffe et valg. Det vil munde ud i et struktureret forløb, der kan minimere frafald og derfor øge fastholdelse i ungdomsuddannelserne. 1.4 Ladderinginterviews i uge 40, 43 og 45 I løbet af efteråret afholdt jeg nogle kvalitative interviews med udvalgte brobygningselever (3 x 5 elever) umiddelbart efter deres brobygningsforløb. Hensigten med disse interviews var at afdække hvilke bevæggrunde, der lå for deres valg af brobygningsforløb, dels hvilke uddannelsesmæssige overvejelser, de havde gjort sig og endeligt, hvilke indtryk, forløbet havde haft på deres opfattelse af HHX og i særdeleshed hvilke meninger, de havde om det konkrete forløb. Kapitel 2 Hovedkonklusioner fra undersøgelsen Der var umiddelbart nogle spændende konklusioner. Jeg har nedenfor listet disse, og efterfølgende kommenteret dem. 1. Brobygningselever føler sig bedre rustet til at træffe det store valg, når de har besøgt forskellige ungdomsuddannelser. Selve vejledningen fra en UU-vejleder kommer helt nede på en 3. plads over hvilke parter, der har den største indflydelse på uddannelsesvalg. Kommentarer: 4

5 Nummer et er brobygning kombineret med studievejledning på ungdomsuddannelsen, dernæst vejledning fra familie, venner og bekendte i omgangskredsen, og endeligt er UU-vejlederen nede på en tredjeplads. Det skal dog nævnes, at UU-vejlederen blev rost for den overordnede vejledning. Eleverne var meget enige om, at den klassiske form for vejledning, hvor en vejleder fra ungdomsuddannelsen kommer ud på grundskolen, har overlevet sig selv. Dog er den okay, hvis alternativet er ingen vejledning (fra ungdomsuddannelsen). Flere var tilfredse med den overordnede vejledning, de fik af UU-vejlederen, men når det kom til specifik vejledning om bestemte uddannelser, så mente brobyggerne ikke, at UU-vejlederne var kvalificerede nok. Flere pointerede, at når talen kom på gymnasiale uddannelser, så var mange UU-vejlederes viden stærkt begrænset, og den de kendte bedst til STX blev så den, de oftest vejledte hen imod, uagtet, at eleven måske passede bedre på en anden gymnasial uddannelse. Forældre har i mange tilfælde en vis indflydelse på, hvilket uddannelsesvalg brobyggeren foretager. Såvel drenge som piger lytter til begge forældres meninger, men det er mors, der vægter mest. Flere ytrede dog, at det var mor, der har det afgørende ord, hvis de havde en indflydelse. Mor er den der har fulgt mest med i min skole, og derfor lytter jeg mest til hende, nævnte flere brobyggere. Klasselærerne blev også berørt af brobyggerne. Mange ytrede, at klasselærerne vidste al for lidt om uddannelsesmuligheder, og deres interesse var også begrænset, da de hele tiden henviste til UU-vejlederen. En enkelt brobygger sagde: Min klasselærer har altid rost mig for mine evner, og en dag, da vi talte om, hvad der var af muligheder efter folkeskolen, sagde hun: husk nu at bruge dine evner rigtigt, det er dumt, hvis du spilder dine evner på handelsskolen eller teknisk skole det eneste rigtige er at gå i gymnasiet, brobyggeren fortsatte: jeg spurgte hende så: hvilket gymnasium mener du da? Og hun svarede, da er da kun et, de andre et jo ikke rigtige gymnasier. Dette billede viser desværre, at nogle lærere faktisk ikke kender det overordnede uddannelseslandskab i dag, 5

6 men lever i en forestillingsverden, der er 15 til 20 år gammel. Gennem mine interviews opdagede jeg også, at nogle klasselærere faktisk tror, de kender til ungdomsuddannelserne, og helt fejlagtigt vejleder eleverne ud fra et forkert uddannelsesbillede. Forældrenes præferencer for informationskilder varierer dog i forhold til, om barnet skal vælge ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. I valget af ungdomsuddannelse vægter mange forældre lærere og vejledere som en vigtig kilde for egne og børnenes viden. I praksis oplever mange dog, at lærere ikke er kompetente til at vejledere børnene på grund af manglende indsigt i uddannelser. Kilde: Undervisningsministeriet Rapport: Undersøgelse af forældre og vejledning 2. Brobygningseleverne får en bedre indsigt i uddannelseslandskabet ved at arbejde med uddannelsesorienterede opgaver ( Kommentarer: Vi har valgt på vores gymnasium at lade elever arbejde med en opgave i ug.dk kombineret med efterfølgende diskussion om uddannelsesvalg og arbejdskarriere. (se bilag). I diskussion kom mange elever ind på, at de gennem denne opgave blev bedre til at koble deres evner og interesser til forskellige uddannelser, og dermed blev mere afklaret i hvilken retning, deres uddannelsesvalg gik, uden dog at sætte en konkret uddannelse eller job på. Fx sagde en elev: jeg elsker noget med tal - matematik er spændende, og jeg synes, det er fedt at sidde med en opgave for mig selv. Jeg synes også, at virksomhedsøkonomi er godt, da det minder om matematik. I opgaven om uddannelser var der et job som revisor. Det lød spændende, men jeg fandt ud af på ug.dk, at der også var andre spændende uddannelser i den retning; måske er ejendomsmægler også noget for mig.. Det kom også frem, at mange af brobyggerne gerne ville have haft vejledning og mere viden om jobmuligheder tidligere. Mange fortalte, at de ikke vidste ret meget om, hvilke 6

7 jobmuligheder, der findes. Desuden havde ikke ret mange brobyggere indsigt i, hvad deres forældres job var, ud over de ofte gik til møder (!). 3. Den faglige indsigt er vigtig for at kunne forstå hvad en ungdomsuddannelse kan tilbyde. Kommentarer: HHX er noget forskellig fra de to andre gymnasiale uddannelser, da man her har nogle fag, eleverne ikke kender på forhånd, og som de derfor ikke kan tage stilling til, om de bryder sig om. Mange ytrede, at denne nye verden af fag var meget spændende, men der var selvfølgelig også nogle, der ligefrem fandt dem kedelige. Mange følte at de fag, vi tilbyder på HHX, er mere sammenhængende på tværs. De føler, at fagene går op i en højere enhed, mere end de gør i grundskolen og på specielt STX. De var forundrede over (!) at lærerne samarbejdede, og at man kunne få så mange fag ind i en case. Netop casen blev fremhævet som en rigtig god afslutning på et brobygningsforløb, da den samlede trådene. Endeligt sagde mange, at de synes det var godt at have nogle fag, hvor man virkelig kunne mærke, at de kunne bruges til noget ude i den virkelige verden. Her nævnte flere også, at det samme var gældende for HTX. 4. Flere informanter ytrede, at de er mere målrettede i resten af deres grundskoletid, når de føler sig sikre på, hvad de vil. Kommentarer: Uddannelsesvalget rummer meget i en elevs bevidsthed, da de godt ved, at det er nu, det gælder om at finde ud af, hvad man vil med sit liv, sådan rent karrieremæssigt. For mange unge bliver det en stressfaktor, da de føler, at det er et pres ikke at vide i hvilken retning, man skal gå. Når man så gennem brobygning har fundet vejen, så fortæller flere, at de kan slappe af på en helt anden måde og i stedet glæde sig til at 7

8 begynde efter sommerferien. Som en sagde: det er den samme befriende fornemmelse, som efter at have lavet en tysk stil, man har haft hængende over hovedet, bare meget bedre! 5. Det største problem, de fleste unge har, er, at de er bange for at afskære sig fra nogle muligheder ved at vælge den forkerte uddannelse. Kommentarer: Samtidigt skal det nævnes, at dem, der har taget en beslutning på grundlag af mere end et besøg på forskellige ungdomsuddannelser, de har slet ikke dette problem. Mange er rigtig bange for at udelukke muligheder. (her kom ladderinginterviewet virkelig til sin ret). Jeg spurgte ind til, hvorfor de var bange, og her sammenligner mange dette valg med deres liv. Mange elever har aldrig skulle træffe en endegyldig beslutning, uden der har været mange sikkerhedsnet og muligheder for at vælge om. Selvfølgelig vidste de godt, at de kan vælge om, men her er konsekvenserne er bare meget større, og man har ikke andre, der kan træffe beslutningen for én. Det gør dem meget bange for at gøre noget forkert. Mange sagde til mig: hvad nu hvis... Jeg kender jo ikke alle de muligheder, der findes! De mere sikre havde en helt anderledes ro. 6. De mest afklarede har været på brobygning på minimum to forskellige ungdomsuddannelser. Kommentarer: Faktisk viser det sig, at der er en signifikant sammenhæng mellem antal besøg og graden af afklarethed. Dog er der desværre en stor gruppe, der kun har været på én uddannelse, og føler sig afklaret, men hvor jeg observerede, at det var en falsk afklarethed, dvs. de havde ikke kendskab til andre alternativer, og så dem derfor ikke som reelle alternativer. Her fandt jeg, at HTX oftest blev vraget til fordel for STX, når det gjaldt det naturvidenskabelige tankevækkende, ikke? 8

9 7. Vejledning fra elev til elev mener mange af brobyggerne, er et rigtig godt supplement til brobygning. Kommentarer: Denne vejledning bør foregår umiddelbart inden man skal vælge brobygning og på grundskolen. Overordnet var de tilfredse med den vejledning, studievejlederen på ungdomsuddannelsen gav, men det at unge (rollemodeller) kommer ud på skolerne, giver bare meget mere, sagde flere. De kan jo også fortælle om de problemer, man støder på, når man starter på et gymnasium, og så er de gode til at fortælle om alt det, der ikke er fagligt! Det kan en studievejleder ikke, sagde en brobygger. Kapitel 3 Hvilke perspektiver har disse konklusioner? Disse hovedkonklusioner har mundet ud i, at jeg i det følgende vil foreslå nogle tiltag i det fremtidige introduktionskursus og brobygningsarbejde. Optagelse pt. (ind i sidste kapitel) ifm. det afsluttende afsnit hvor tankerne om forankring i skolens strategi efter mødet med lederne. Vejledning bør ske i kombination med et besøg på ungdomsuddannelserne, da afklaringen styrkes, når elever møder såvel institutionen, som det sociale miljø og gymnasieeleverne i de rette omgivelser. En vigtig person i vejledningen er klasselæreren. Efter at mange UU-vejledere i dag skal have endnu mere fokus på de bogligt svage og social marginaliserede elever overlades flere og flere ressourcestærke og boglige elever til selv at indhente informationer eller subsidiært rådføre sig med en klasselærer. Den store udfordring i fremtiden bliver derfor at klæde klasselærerne på, så de får en dybere og bredere indsigt i uddannelseslandskabet. Indlæring sker bedst ved at arbejde med problemstillinger. Undersøgelsen viste, at mange elever fik en endnu større indsigt ved gennem opgaver at lade dem komme rundt i 9

10 uddannelseslandskabet. Her på handelsgymnasiet lavede vi opgaver, der spændte vidt; Vi fokuserede langt fra på karrieremuligheder, der havde sit grundlag i hhx. På denne måde kom vi rundt om mange forskelligartede uddannelser og jobs. Det fandt eleverne meget interessant. Associerede fag og fagområder er også vigtigt at komme ind på for at eleverne får en forståelse af faglige sammenhænge og dermed relaterede karrieremæssige muligheder. En anden vinkel er at diskutere med eleverne hvilken arbejdsform, de ønsker: er det et 8 til 4 job eller er det mere et job med skiftende arbejdstider? Ønsker man et arbejde, hvor formålet med arbejdet er at tjene penge, man kan bruge i fritiden (så jobbet bare er et middel til livets glæder)? Eller gør det ikke noget, at arbejde og fritid flyder sammen? Disse spørgsmål og efterfølgende svar har en stor betydning for elevens endelige valg. En tredje vinkel er en tidlig indsats i vejledningen. Det er essentielt at indlede vejledning tidligt i skolegangen. Indarbejdes vejledning og karriereplanlægning i de tidlige år, får eleven et bedre grundlag for at træffe det svære valg i 9. eller 10. klasse. Flere elever påpegede, at de gerne tidligere ville have haft mere at vide om uddannelse og jobmuligheder. Mange ytrede, at de ikke vidste nok til dette område. Endelig er det vigtigt at bringe videre, at det vigtigste for fremtidens brobyggere er at opleve flere brobygningsforløb for at få en så dyb og bred indsigt i uddannelseslandskabet som muligt. Det gælder blot, at eleverne tager brobygningskursus nummer to og tre ad frivillighedens vej. Sker det ikke, er der desværre en tendens til, at flere vælger at pjække fra kurset, hvilket er meget uheldigt. I denne sammenhæng er det vigtigt at pointere, at man skal være opmærksom på, at nogle unge på forhånd har truffet fx et gymnasialt valg uden at have et fornuftigt grundlag. De har nærmest foretaget et deterministisk valg ud fra et grundlag, der er præget af den sociale arv. Indsigt i andre uddannelser end typisk STX er ikke nødvendigt, da far og mor har præget ham/hende i denne retning ud fra en forestilling om, at verden stadig ser ud, som den gjorde for 20 år siden. Disse unge og ikke mindst deres forældre og klasselærer - har brug for en øjenåbner, der viser dem, at der findes alternativer, som kan danne et ligeså godt grundlag for en videregående uddannelse. 10

11 I bilag er ladderinginterviewets spørgeprotokol. Jeg arbejder frem mod følgende kurser (se bilag): 8. klasses introduktionsforløb 9. klasse brobygning 10. klasse brobygning 10. klasse specialkursus: at være gymnasieelev 11

12 Bilag 1 Ladderingprotokol Tankerne bag: Metarefleksion: hvilke vejledningsstrategiske mål vil vi nå? Hvilke behov har de (eleverne)? Hvad skal det gøre godt for, at vi har brobygning (formål)? Hvad er det vejledningen skal gøre godt for? Hvad forestiller den unge sig med et forløb? Velkommen til dette interview. Det tager ca. 20 min. og skal være en hjælp for os her på gymnasiet til bedre at forstå, hvilke grunde der er til, hvilken uddannelse man vælger. Det du siger, er anonymiseret, så dit navn kommer ikke frem nogen steder. Jeg vil starte med at bede dig om at nævne mindst tre ting, der er godt ved brobygning SVAR Du har nu nævnt xx ting. Kan du forklare mig, hvorfor netop disse ting er vigtige for DIG? SVAR (herefter kommer der en række uddybende spørgsmål efter laddering metoden, hvormed man kommer dybere ind i de attributter(konkrete forhold, benefits og værdier (fra konkret til abstrakt), der opfattes af informanten må ligge i hele brobygningskonceptet.) Hvad vil du mene, du ville mangle, hvis der ikke var brobygning? SVAR Nu vil jeg gerne tilbage til vores brobygning. Hvad følte du, at du blev klogere på, efter du havde været på brobygning? SVAR Hvordan var den vejledning, du fik? Nævnt både noget godt og skidt ved den SVAR Hvad kunne gøre vejledningen bedre? SVAR 12

13 Her til sidst: hvilke mennesker i din omgangskreds hjemme, på skolen og andre steder, har betydning for dine valg? SVAR Tak for din hjælp! Det betyder meget for os, at du har villet deltage. 13

14 Bilag 2 Opgave i Hvor ofte har du ikke hørt spørgsmålet: Nå, hvad skal du så være, når du er færdig med skolen? Hvor er det svært, tænker mange, og jeg kender jo ikke alle jobs! Det skal denne opgave gøre noget lidt ved. Nedenfor er der listet 11 jobs. 1. Afsætningskonom (almen erhvervsøkonomi) 2. Tolk (translatør) 3. Bioanalytiker 4. Controller (flyveleder i flyvevåbnet) 5. Agronom 6. Børsmægler 7. Advokat 8. Eksportsælger 9. Softwaredesigner (teknisk designer) 10. Statsautoriseret revisor 11. Journalist Du skal nu gennem uddannelsesportalen undersøge, hvilke vej man skal/kan gå, hvis man vil have disse jobs. Altså: hvilke ungdomsuddannelser og hvilken videregående uddannelse, der skal til, før man kan få disse jobs. Endeligt skal du kunne fortælle, hvad man helt konkret laver i jobbet. 14

15 8. klasse 2 dags kursus fra uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1 Vejledning intro Afsætning B 2 Vejledning intro Virksomhedsøkonomi B 3 vejledningscase Virksomhedscase* 4 vejledningscase Virksomhedscase 5 vejledningscase Virksomhedscase 6 Virksomhedscase 7 Casegennemgang og afslutning 8 * engelsk indgår i casen 8. klasse 3 dags kursus fra uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Vejledning intro Afsætning B Virksomhedscase 2 Vejledning intro Virksomhedsøkonomi B Virksomhedscase 3 vejledningscase Samfundsfag Virksomhedscase 4 vejledningscase Sprogpakke Virksomhedscase 5 vejledningscase Intro til casen Casegennemgang og afslutning 6 vejledningscase Virksomhedscase * engelsk indgår i casen 15

16 9. klasse 5 dags Brobygning Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1 Intro: Velkommen matematik Virksomhedsøkonomi B Virksomhedscase Virksomhedscase 2 Afsætning B matematik Virksomhedsøkonomi B Virksomhedscase Virksomhedscase 3 Afsætning B engelsk Dansk Virksomhedscase Virksomhedscase 4 Samfundsfag engelsk Dansk Virksomhedscase Virksomhedscase 5 Samfundsfag Studievejledning Intro til casen: IPhone Virksomhedscase Casefremlæggelse 6 Studievejledning virksomhedscase At være gymnasieelev Casefremlæggelse og afslutning 7 Studievejledning 10. klasse 5 dags brobygningskursus Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1 Introduktio n til kurset Virksomhedsøko nomi B 2 Afsætning B Virksomhedsøko nomi B Erhvervsret Erhvervsret Virksomhedscase Virksomhedscase Virksomhedscase Virksomhedscase 3 Afsætning B Sprogpakke 4 IT Sprogpakke International økonomi International økonomi Virksomhedscase Virksomhedscase Virksomhedscase Virksomhedscase Aflevering af portefolio 5 IT Studievejledning Intro til casen: HP - En Virksomhedscase Casefremlæggelse 16

17 bærbar pc til gymnasieelever 6 Matematik Studievejledning case Virksomhedscase At være gymnasieelev Casefremlæggelse og afslutning 7 Studievejledning case 17

18 Bilag 3 Brobygning og præsentationskurser Formål og beskrivelse 2. Evaluering og resultater af årets elevbesøg Konklusioner og fremtidsvisioner 1. Formål og beskrivelse I de sidste 18 år har Århus Købmandsskole, Viemosevej, haft brobygnings- og præsentationskursusaktiviteter henvendt til områdets grundskoler. Baggrunden for, at man fra skolens side har prioriteret disse aktiviteter højt, er vigtigheden af, at vi som institution ønsker at give potentielle elever de bedste forudsætninger for at træffe et valg om gymnasial retning, dvs. bekræfte de sikre i deres kommende valg, men også afklare tvivlerne. Mange unge har i dag ikke et klart billede af, hvori de tre gymnasiale uddannelser adskiller sig fra hinanden. Dette kan vi hjælpe med at synliggøre via disse kursusaktiviteter. Et andet vigtigt element er at profilere afdelingen, idet synliggørelse i lokalsamfundet kan være med til, at vi også i fremtiden kan få nok af de rigtige elever her på skolen. Vi har haft flere typer af kurser: 1. Laursens Realskole et samarbejde mellem stx (Langkær Gymnasium), hvor elever gennem et hhv. 3 eller 7 dags kursus møder de to gymnasiale uddannelser. 2. Rundhøjskolen at være gymnasieelev dette er et 5 ugers kursus (5 tirsdage), hvor 10.klasse eleverne (de to boglige klasser) er på Viemosevej, hvor de gennemgår et præ- 18

19 gymnasialt kursus. Kurset omhandler bl.a. indføring i takt og tone for gymnasieelever. I kursusforløbet undervises i handelsgymnasiets profilfag. (Se bilag 1). I 2008 er der 59 elever på de to hold dages præsentationskurser. Her kan såvel 9. kl. og 10. kl. elever over 3 dage få indsigt i uddannelsen. (8 gange i 2007: ca. 232 elever). Disse elever udfyldte et evalueringsskema herom senere. Skema er i bilag. Nu afløst af Brobygning 5 dags kursus - se ovenfor dags præsentationskurser. Dette er et alternativ til vores besøg på grundskolerne. Eleverne er her i 6 timer ( ) og får i denne korte periode informationer om uddannelsen, rundtur, informationer fra vores elever.. Der blev afholdt 14 kurser i 2006/2007 med i alt 216 elever. Der tages udgangspunkt i en case om Hummel. Virksomhedsøkonomi, afsætning samt engelsk indgår i casen. Findes ikke i ugers brobygning. Der er tale om et 4 ugers forløb i ugerne for områdets 10. kl. elever. I år vil der være i alt tre klasser: en i Vejlby samt to på Viemosevej i alt ca. 88 elever. Eleverne fra sidste år udfyldte et evalueringsskema. I 2008 er det afløst af et 5 dages kursus. Tilmeldt til kurserne fra uge : 324 elever klasse kurser. Sidste år bliver der afholdt 11 1 dags arrangementer fra uge 3 til 18. Gennem nogle sjove opgaver og besøg af vores elever får eleverne indsigt i, hvad et handelsgymnasium er. I 2006/2007 havde vi 346 elever på disse kurser. Endnu kender vi ikke tallet for 2008/ Job-snuser. Her vil enkelte 6. klasser besøge os, og gennem leg og opgaver får eleverne et indtryk af handelsgymnasiets dagligdag. Kurset er målrettet børn, og derfor fokuseres på det kreative. Eleverne skal tegne og fortælle om reklamer. 19

20 Den nye struktur Pr. 1. august 2008 fik brobygningen en ny form. I 8. klasse skal alle elever på såkaldte obligatoriske introduktionskurser af to eller tre dages varighed og brobygning. I 9. klasse har man mulighed for at komme på 5 dages brobygning, hvis man føler sig uafklaret (Bekendtgørelsen 5,1). Endeligt er det obligatorisk at komme på to gange 5 dages brobygning i 10. klasse. 2. Evaluering og resultater af årenes elevbesøg Der er foretaget skriftlige evalueringer på 4 ugers brobygningsforløbet samt 3 dags præsentationskurserne. På 1 dags kurserne har evalueringen kun været mundtlig. Kursusaktiviteter Handelsgymnasiet, Viby J 2006/ / / dags kurser: 9. kl dags kurser 9. kl dags brobygning 9. kl dags brobygning 10. kl. 327 Brobygning 4 uger Laursen fodbold Laursen 7 dages 54 Laursen 3 dages 68 Rundhøjskolen - 5 uger periode klasse *. I alt 761 elever 915 elever elever * tal pr. 1.febr

21 Noter til spørgeskemaerne 2007/2008 (3 dags kurset besvarelser): Spm. 1 Størstedelen af eleverne har en naturlig tvivl. De ved ikke, hvilken af de gymnasiale uddannelser, der passer netop til dem. De skriver derfor, at de ønsker at få indsigt i uddannelsen. Spm. 3 Der var et mønster i deres afkrydsning: Mange kendte uddannelsen fra venner og UU-vejlederen. Det er glædeligt, at UU-vejlederne er blevet bedre til at oplyse dem om alternativerne til det almene gymnasium! Spm. 7 Specielt caseundervisning og undervisningsformen tiltaler eleverne. Omgangstonen mellem lærer og elev blev særligt bemærket her. Spm. 8 Her noteres intet. De er tilfreds med den model, kurset har. Spm. 9 8 ud af 10 vil vælge hhx Spm. 11 Mange var glade for lærernes engagement. De, der nævnte dette, mente, at det gør undervisningen spændende og mere levende, og man lærer mere på denne måde. På brobygning (4 uger) var svarprocenten på vores interne spørgeskema 85 %. Her ønskede 87 % at starte på hhx august Ultimo august 2008 gennemføres en spørgeskemaundersøgelse, der afdækker, hvor mange der faktisk har været på et af vores kurser. 21

22 Konklusioner og fremtidsvisioner Et af de overordnede formål har været at give eleverne fra grundskolerne et godt grundlag for at træffe det rigtige valg samt - forhåbentlig mindske frafald på lang sigt. Fordele ved disse kursusaktiviteter: Fastholdelse og forøgelse af de eksisterende elevtal Mindske frafald Give vores afdeling et godt image blandt potentielle elever (skolen har i dag en ligeså stor betydning som selve uddannelsen (undervisningsform, lærere, sociale aktiviteter mm.)) Give skolelærere en indsigt i, hvad vi laver og hvad vi står for Ulemper ved disse kursusaktiviteter: Slider på skolen Friholdelse af lærere til undervisning Vi er af den overbevisning, at disse kurser er et aktiv for handelsgymnasiet, og at man på denne måde profilerer hhx som en god gymnasial uddannelse. De største i ændringer i kursusaktiviteterne bliver i år brobygning, der vil få en anden form end forrige år. Der vil komme mere klasseundervisning og mindre projekter. Evaluering 2008/2009 Se bilag: Evaluering brobygning

23 Bilag 4 Evalueringsskema brobygning 2007 Navn: brobygningshold: Generelle informationer 1. Hvor godt kendte du hhx, inden du startede på brobygning? (sæt et kryds på linjen) Meget godt til en vis grad slet ikke 2. Hvorfor valgte du brobygning på netop denne ungdomsuddannelse? (kommenter her:) 3. Hvor kendte du uddannelsen fra? Fra UU-vejlederen Fra venner Fra forældre Fra søskende Fra studievejlederen på hhx Andre: 4. Den modtagelse du fik den første dag på her på gymnasiet, var den: Meget godt god dårlig Uddybende kommentarer: 23

24 5. Hvordan vurderer du generelt det faglige niveau på handelsgymnasiet? For højt O passende O for lavt O 6. Hvad syntes du var særlig godt?(sæt gerne flere krydser!): Det faglige O det sociale O det personlig udviklende O de fysiske rammer O Øget kendskab til uddannelsen O Informationer om fagene 7. Hvordan vurderer du det faglige niveau på hhx i faget: a. Virksomhedsøkonomi Meget højt middel lavt b. Matematik/IT Meget højt middel lavt c. Afsætning Meget højt middel lavt d. Dansk Meget højt middel lavt e. Tysk 24

25 Meget højt middel lavt f. Engelsk Meget højt middel lavt g. Samfundsfag Meget højt middel lavt Din egen indsats Virksomhedsøkonomi 8. Hvor flittig var du til at lave lektierne? Lavede alle lektierne lavede lektierne engang imellem lavede ikke lektier 9. Hvordan vil du beskrive din faglige aktivitet i timerne? Var altid aktiv var ofte aktiv var aktiv en sjældent gang imellem var aldrig aktiv Afsætning 10. Hvor flittig var du til at lave lektierne? Lavede alle lektierne lavede lektierne engang imellem lavede ikke lektier 25

26 11. Hvordan vil du beskrive din faglige aktivitet i timerne? Var altid aktiv var ofte aktiv var aktiv en sjældent gang imellem var aldrig aktiv Dansk 12. Hvor flittig var du til at lave lektierne? Lavede alle lektierne lavede lektierne engang imellem lavede ikke lektier 13. hvordan vil du beskrive din faglige aktivitet i timerne? Var altid aktiv var ofte aktiv var aktiv en sjældent gang imellem var aldrig aktiv Tysk 14. Hvor flittig var du til at lave lektierne? Lavede alle lektierne lavede lektierne engang imellem lavede ikke lektier 15. Hvordan vil du beskrive din faglige aktivitet i timerne? Var altid aktiv var ofte aktiv var aktiv en sjældent gang imellem var aldrig aktiv Engelsk 16. Hvor flittig var du til at lave lektierne? 26

27 Lavede alle lektierne lavede lektierne engang imellem lavede ikke lektier 17. Hvordan vil du beskrive din faglige aktivitet i timerne? Var altid aktiv var ofte aktiv var aktiv en sjældent gang imellem var aldrig aktiv Matematik/IT 18. Hvor flittig var du til at lave lektierne? Lavede alle lektierne lavede lektierne engang imellem lavede ikke lektier 19.Hvordan vil du beskrive din faglige aktivitet i timerne? Var altid aktiv var ofte aktiv var aktiv en sjældent gang imellem var aldrig aktiv 20. I hvilke(t) fag var din interesse størst? Hvorfor? 27

28 Casen den sidste uge Nævn, hvad der var godt og mindre godt ved casen. Godt: Mindre godt:. Lærernes indsats Virksomhedsøkonomi 21. Lærerens planlægning af undervisningen var den: God tilfredsstillende dårlig 22. Hvad kunne læreren gøre bedre? Andre kommentarer: 28

29 Matematik/IT 23. Lærerens planlægning af undervisningen var den: God tilfredsstillende dårlig 24. Hvad kunne læreren gøre bedre? Andre kommentarer: Afsætning 25. Lærernes planlægning af undervisningen var den: God tilfredsstillende dårlig 26. Hvad kunne lærerne gøre bedre? Andre kommentarer: 29

30 Dansk 27. Lærerens planlægning af undervisningen var den: God tilfredsstillende dårlig 28. Hvad kunne læreren gøre bedre? Andre kommentarer: Tysk 29. Lærerens planlægning af undervisningen var den: God tilfredsstillende dårlig 30. Hvad kunne læreren gøre bedre? Andre kommentarer: 30

31 Engelsk 31. Lærerens planlægning af undervisningen var den: God tilfredsstillende dårlig 30 Hvad kunne læreren gøre bedre? Andre kommentarer: Samfundsfag 32. Lærerens planlægning af undervisningen var den: God tilfredsstillende dårlig 33. Hvad kunne læreren gøre bedre? Andre kommentarer: 31

32 Praktiske forhold på skolen 34. Hvad var godt på skolen? 35. Hvad var mindre godt på skolen? 36. Andre kommentarer (ris/ros) 37. Hvad er dine planer med fremtiden? hhx hg stx htx andet: Hvordan vurderer du det samlede udbytte af de 4 ugers ophold? Rigtig god godt dårlig Tak for din hjælp! 32