Strategier til at øge gennemførelse i gymnasierne Århus Købmandsskolen. Rapport. Udvikling af brobygning i handelsgymnasiet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategier til at øge gennemførelse i gymnasierne Århus Købmandsskolen. Rapport. Udvikling af brobygning i handelsgymnasiet"

Transkript

1 Rapport Udvikling af brobygning i handelsgymnasiet Delprojektet er udarbejdet af Morten Haase 1

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Men hvordan skal disse brobygningskurser opbygges? Hvilke fag skal med og hvorfor? Skal der fokuseres på andet end fag og hvorfor? Ladderinginterviews i uge 40, 43 og 45 4 Kapitel 2 Hovedkonklusioner fra undersøgelsen 4 Kapitel 3 Hvilke perspektiver har disse konklusioner? 9 Bilag 1 Ladderingprotokol Bilag 2 Opgave i Bilag 3 Brobygning og præsentationskurser Bilag 4 Evalueringsskema brobygning

3 Kapitel 1 Indledning Denne rapport har til formål at afdække forskellige introduktionskursus- og brobygningstiltag i handelsgymnasiet. Der arbejdes ud fra følgende vinkler: Brobygning som strategi obligatorisk brobygning Valgfrit kursus for tilmeldte gymnasieelever: At være gymnasieelev En vigtig del af fastholdelsen af elever i ungdomsuddannelserne er at give eleverne mulighed for at møde ungdomsuddannelserne allerede i de sidste klassetrin. Herved øges sandsynligheden for at den enkelte elev vælger rigtigt første gang. 1.1 Men hvordan skal disse brobygningskurser opbygges? Brobygning skal afspejle virkeligheden: fagene, undervisningsformen, arbejdsmiljøet, det sociale miljø og endeligt de karrieremuligheder, der er med en HHX. I forbindelse med forløbene møder kursisterne elever fra gymnasiet, der fortæller om overgangen fra grundskolen til at blive gymnasieelev. 1.2 Hvilke fag skal med og hvorfor? Profilfagene er vigtige. Det er gennem disse brobyggerne kan se handelsgymnasiets særkende, altså hvordan de adskiller sig fra STX og HTX. Eleverne får dog også traditionelle gymnasiale fag som engelsk, tysk, dansk, matematik og samfundsfag. Trådene samles til sidst i en case, hvor alle fag inddrages. 1.3 Skal der fokuseres på andet end fag og hvorfor? Det er vigtigt, at brobyggerne får uddannelsen ind under huden. Derfor skal ikke-faglige forhold og andet, der ligger i uddannelsens kultur (ikke synlige forhold) også med. 3

4 Jeg vil også inddrage statistisk materiale, jeg har indsamlet i de seneste 3 år til at underbygge mine argumenter for at organisere brobygningen. Se nedenfor. Jeg vil også inddrage nogle ladderinginterviews med brobygningselever for derigennem bl.a. at identificere hvilke faktorer, der har betydning for, at brobyggeren har et grundlag for at træffe et valg. Det vil munde ud i et struktureret forløb, der kan minimere frafald og derfor øge fastholdelse i ungdomsuddannelserne. 1.4 Ladderinginterviews i uge 40, 43 og 45 I løbet af efteråret afholdt jeg nogle kvalitative interviews med udvalgte brobygningselever (3 x 5 elever) umiddelbart efter deres brobygningsforløb. Hensigten med disse interviews var at afdække hvilke bevæggrunde, der lå for deres valg af brobygningsforløb, dels hvilke uddannelsesmæssige overvejelser, de havde gjort sig og endeligt, hvilke indtryk, forløbet havde haft på deres opfattelse af HHX og i særdeleshed hvilke meninger, de havde om det konkrete forløb. Kapitel 2 Hovedkonklusioner fra undersøgelsen Der var umiddelbart nogle spændende konklusioner. Jeg har nedenfor listet disse, og efterfølgende kommenteret dem. 1. Brobygningselever føler sig bedre rustet til at træffe det store valg, når de har besøgt forskellige ungdomsuddannelser. Selve vejledningen fra en UU-vejleder kommer helt nede på en 3. plads over hvilke parter, der har den største indflydelse på uddannelsesvalg. Kommentarer: 4

5 Nummer et er brobygning kombineret med studievejledning på ungdomsuddannelsen, dernæst vejledning fra familie, venner og bekendte i omgangskredsen, og endeligt er UU-vejlederen nede på en tredjeplads. Det skal dog nævnes, at UU-vejlederen blev rost for den overordnede vejledning. Eleverne var meget enige om, at den klassiske form for vejledning, hvor en vejleder fra ungdomsuddannelsen kommer ud på grundskolen, har overlevet sig selv. Dog er den okay, hvis alternativet er ingen vejledning (fra ungdomsuddannelsen). Flere var tilfredse med den overordnede vejledning, de fik af UU-vejlederen, men når det kom til specifik vejledning om bestemte uddannelser, så mente brobyggerne ikke, at UU-vejlederne var kvalificerede nok. Flere pointerede, at når talen kom på gymnasiale uddannelser, så var mange UU-vejlederes viden stærkt begrænset, og den de kendte bedst til STX blev så den, de oftest vejledte hen imod, uagtet, at eleven måske passede bedre på en anden gymnasial uddannelse. Forældre har i mange tilfælde en vis indflydelse på, hvilket uddannelsesvalg brobyggeren foretager. Såvel drenge som piger lytter til begge forældres meninger, men det er mors, der vægter mest. Flere ytrede dog, at det var mor, der har det afgørende ord, hvis de havde en indflydelse. Mor er den der har fulgt mest med i min skole, og derfor lytter jeg mest til hende, nævnte flere brobyggere. Klasselærerne blev også berørt af brobyggerne. Mange ytrede, at klasselærerne vidste al for lidt om uddannelsesmuligheder, og deres interesse var også begrænset, da de hele tiden henviste til UU-vejlederen. En enkelt brobygger sagde: Min klasselærer har altid rost mig for mine evner, og en dag, da vi talte om, hvad der var af muligheder efter folkeskolen, sagde hun: husk nu at bruge dine evner rigtigt, det er dumt, hvis du spilder dine evner på handelsskolen eller teknisk skole det eneste rigtige er at gå i gymnasiet, brobyggeren fortsatte: jeg spurgte hende så: hvilket gymnasium mener du da? Og hun svarede, da er da kun et, de andre et jo ikke rigtige gymnasier. Dette billede viser desværre, at nogle lærere faktisk ikke kender det overordnede uddannelseslandskab i dag, 5

6 men lever i en forestillingsverden, der er 15 til 20 år gammel. Gennem mine interviews opdagede jeg også, at nogle klasselærere faktisk tror, de kender til ungdomsuddannelserne, og helt fejlagtigt vejleder eleverne ud fra et forkert uddannelsesbillede. Forældrenes præferencer for informationskilder varierer dog i forhold til, om barnet skal vælge ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. I valget af ungdomsuddannelse vægter mange forældre lærere og vejledere som en vigtig kilde for egne og børnenes viden. I praksis oplever mange dog, at lærere ikke er kompetente til at vejledere børnene på grund af manglende indsigt i uddannelser. Kilde: Undervisningsministeriet Rapport: Undersøgelse af forældre og vejledning 2. Brobygningseleverne får en bedre indsigt i uddannelseslandskabet ved at arbejde med uddannelsesorienterede opgaver (www.ug.dk). Kommentarer: Vi har valgt på vores gymnasium at lade elever arbejde med en opgave i ug.dk kombineret med efterfølgende diskussion om uddannelsesvalg og arbejdskarriere. (se bilag). I diskussion kom mange elever ind på, at de gennem denne opgave blev bedre til at koble deres evner og interesser til forskellige uddannelser, og dermed blev mere afklaret i hvilken retning, deres uddannelsesvalg gik, uden dog at sætte en konkret uddannelse eller job på. Fx sagde en elev: jeg elsker noget med tal - matematik er spændende, og jeg synes, det er fedt at sidde med en opgave for mig selv. Jeg synes også, at virksomhedsøkonomi er godt, da det minder om matematik. I opgaven om uddannelser var der et job som revisor. Det lød spændende, men jeg fandt ud af på ug.dk, at der også var andre spændende uddannelser i den retning; måske er ejendomsmægler også noget for mig.. Det kom også frem, at mange af brobyggerne gerne ville have haft vejledning og mere viden om jobmuligheder tidligere. Mange fortalte, at de ikke vidste ret meget om, hvilke 6

7 jobmuligheder, der findes. Desuden havde ikke ret mange brobyggere indsigt i, hvad deres forældres job var, ud over de ofte gik til møder (!). 3. Den faglige indsigt er vigtig for at kunne forstå hvad en ungdomsuddannelse kan tilbyde. Kommentarer: HHX er noget forskellig fra de to andre gymnasiale uddannelser, da man her har nogle fag, eleverne ikke kender på forhånd, og som de derfor ikke kan tage stilling til, om de bryder sig om. Mange ytrede, at denne nye verden af fag var meget spændende, men der var selvfølgelig også nogle, der ligefrem fandt dem kedelige. Mange følte at de fag, vi tilbyder på HHX, er mere sammenhængende på tværs. De føler, at fagene går op i en højere enhed, mere end de gør i grundskolen og på specielt STX. De var forundrede over (!) at lærerne samarbejdede, og at man kunne få så mange fag ind i en case. Netop casen blev fremhævet som en rigtig god afslutning på et brobygningsforløb, da den samlede trådene. Endeligt sagde mange, at de synes det var godt at have nogle fag, hvor man virkelig kunne mærke, at de kunne bruges til noget ude i den virkelige verden. Her nævnte flere også, at det samme var gældende for HTX. 4. Flere informanter ytrede, at de er mere målrettede i resten af deres grundskoletid, når de føler sig sikre på, hvad de vil. Kommentarer: Uddannelsesvalget rummer meget i en elevs bevidsthed, da de godt ved, at det er nu, det gælder om at finde ud af, hvad man vil med sit liv, sådan rent karrieremæssigt. For mange unge bliver det en stressfaktor, da de føler, at det er et pres ikke at vide i hvilken retning, man skal gå. Når man så gennem brobygning har fundet vejen, så fortæller flere, at de kan slappe af på en helt anden måde og i stedet glæde sig til at 7

8 begynde efter sommerferien. Som en sagde: det er den samme befriende fornemmelse, som efter at have lavet en tysk stil, man har haft hængende over hovedet, bare meget bedre! 5. Det største problem, de fleste unge har, er, at de er bange for at afskære sig fra nogle muligheder ved at vælge den forkerte uddannelse. Kommentarer: Samtidigt skal det nævnes, at dem, der har taget en beslutning på grundlag af mere end et besøg på forskellige ungdomsuddannelser, de har slet ikke dette problem. Mange er rigtig bange for at udelukke muligheder. (her kom ladderinginterviewet virkelig til sin ret). Jeg spurgte ind til, hvorfor de var bange, og her sammenligner mange dette valg med deres liv. Mange elever har aldrig skulle træffe en endegyldig beslutning, uden der har været mange sikkerhedsnet og muligheder for at vælge om. Selvfølgelig vidste de godt, at de kan vælge om, men her er konsekvenserne er bare meget større, og man har ikke andre, der kan træffe beslutningen for én. Det gør dem meget bange for at gøre noget forkert. Mange sagde til mig: hvad nu hvis... Jeg kender jo ikke alle de muligheder, der findes! De mere sikre havde en helt anderledes ro. 6. De mest afklarede har været på brobygning på minimum to forskellige ungdomsuddannelser. Kommentarer: Faktisk viser det sig, at der er en signifikant sammenhæng mellem antal besøg og graden af afklarethed. Dog er der desværre en stor gruppe, der kun har været på én uddannelse, og føler sig afklaret, men hvor jeg observerede, at det var en falsk afklarethed, dvs. de havde ikke kendskab til andre alternativer, og så dem derfor ikke som reelle alternativer. Her fandt jeg, at HTX oftest blev vraget til fordel for STX, når det gjaldt det naturvidenskabelige tankevækkende, ikke? 8

9 7. Vejledning fra elev til elev mener mange af brobyggerne, er et rigtig godt supplement til brobygning. Kommentarer: Denne vejledning bør foregår umiddelbart inden man skal vælge brobygning og på grundskolen. Overordnet var de tilfredse med den vejledning, studievejlederen på ungdomsuddannelsen gav, men det at unge (rollemodeller) kommer ud på skolerne, giver bare meget mere, sagde flere. De kan jo også fortælle om de problemer, man støder på, når man starter på et gymnasium, og så er de gode til at fortælle om alt det, der ikke er fagligt! Det kan en studievejleder ikke, sagde en brobygger. Kapitel 3 Hvilke perspektiver har disse konklusioner? Disse hovedkonklusioner har mundet ud i, at jeg i det følgende vil foreslå nogle tiltag i det fremtidige introduktionskursus og brobygningsarbejde. Optagelse pt. (ind i sidste kapitel) ifm. det afsluttende afsnit hvor tankerne om forankring i skolens strategi efter mødet med lederne. Vejledning bør ske i kombination med et besøg på ungdomsuddannelserne, da afklaringen styrkes, når elever møder såvel institutionen, som det sociale miljø og gymnasieeleverne i de rette omgivelser. En vigtig person i vejledningen er klasselæreren. Efter at mange UU-vejledere i dag skal have endnu mere fokus på de bogligt svage og social marginaliserede elever overlades flere og flere ressourcestærke og boglige elever til selv at indhente informationer eller subsidiært rådføre sig med en klasselærer. Den store udfordring i fremtiden bliver derfor at klæde klasselærerne på, så de får en dybere og bredere indsigt i uddannelseslandskabet. Indlæring sker bedst ved at arbejde med problemstillinger. Undersøgelsen viste, at mange elever fik en endnu større indsigt ved gennem opgaver at lade dem komme rundt i 9

10 uddannelseslandskabet. Her på handelsgymnasiet lavede vi opgaver, der spændte vidt; Vi fokuserede langt fra på karrieremuligheder, der havde sit grundlag i hhx. På denne måde kom vi rundt om mange forskelligartede uddannelser og jobs. Det fandt eleverne meget interessant. Associerede fag og fagområder er også vigtigt at komme ind på for at eleverne får en forståelse af faglige sammenhænge og dermed relaterede karrieremæssige muligheder. En anden vinkel er at diskutere med eleverne hvilken arbejdsform, de ønsker: er det et 8 til 4 job eller er det mere et job med skiftende arbejdstider? Ønsker man et arbejde, hvor formålet med arbejdet er at tjene penge, man kan bruge i fritiden (så jobbet bare er et middel til livets glæder)? Eller gør det ikke noget, at arbejde og fritid flyder sammen? Disse spørgsmål og efterfølgende svar har en stor betydning for elevens endelige valg. En tredje vinkel er en tidlig indsats i vejledningen. Det er essentielt at indlede vejledning tidligt i skolegangen. Indarbejdes vejledning og karriereplanlægning i de tidlige år, får eleven et bedre grundlag for at træffe det svære valg i 9. eller 10. klasse. Flere elever påpegede, at de gerne tidligere ville have haft mere at vide om uddannelse og jobmuligheder. Mange ytrede, at de ikke vidste nok til dette område. Endelig er det vigtigt at bringe videre, at det vigtigste for fremtidens brobyggere er at opleve flere brobygningsforløb for at få en så dyb og bred indsigt i uddannelseslandskabet som muligt. Det gælder blot, at eleverne tager brobygningskursus nummer to og tre ad frivillighedens vej. Sker det ikke, er der desværre en tendens til, at flere vælger at pjække fra kurset, hvilket er meget uheldigt. I denne sammenhæng er det vigtigt at pointere, at man skal være opmærksom på, at nogle unge på forhånd har truffet fx et gymnasialt valg uden at have et fornuftigt grundlag. De har nærmest foretaget et deterministisk valg ud fra et grundlag, der er præget af den sociale arv. Indsigt i andre uddannelser end typisk STX er ikke nødvendigt, da far og mor har præget ham/hende i denne retning ud fra en forestilling om, at verden stadig ser ud, som den gjorde for 20 år siden. Disse unge og ikke mindst deres forældre og klasselærer - har brug for en øjenåbner, der viser dem, at der findes alternativer, som kan danne et ligeså godt grundlag for en videregående uddannelse. 10

11 I bilag er ladderinginterviewets spørgeprotokol. Jeg arbejder frem mod følgende kurser (se bilag): 8. klasses introduktionsforløb 9. klasse brobygning 10. klasse brobygning 10. klasse specialkursus: at være gymnasieelev 11

12 Bilag 1 Ladderingprotokol Tankerne bag: Metarefleksion: hvilke vejledningsstrategiske mål vil vi nå? Hvilke behov har de (eleverne)? Hvad skal det gøre godt for, at vi har brobygning (formål)? Hvad er det vejledningen skal gøre godt for? Hvad forestiller den unge sig med et forløb? Velkommen til dette interview. Det tager ca. 20 min. og skal være en hjælp for os her på gymnasiet til bedre at forstå, hvilke grunde der er til, hvilken uddannelse man vælger. Det du siger, er anonymiseret, så dit navn kommer ikke frem nogen steder. Jeg vil starte med at bede dig om at nævne mindst tre ting, der er godt ved brobygning SVAR Du har nu nævnt xx ting. Kan du forklare mig, hvorfor netop disse ting er vigtige for DIG? SVAR (herefter kommer der en række uddybende spørgsmål efter laddering metoden, hvormed man kommer dybere ind i de attributter(konkrete forhold, benefits og værdier (fra konkret til abstrakt), der opfattes af informanten må ligge i hele brobygningskonceptet.) Hvad vil du mene, du ville mangle, hvis der ikke var brobygning? SVAR Nu vil jeg gerne tilbage til vores brobygning. Hvad følte du, at du blev klogere på, efter du havde været på brobygning? SVAR Hvordan var den vejledning, du fik? Nævnt både noget godt og skidt ved den SVAR Hvad kunne gøre vejledningen bedre? SVAR 12

13 Her til sidst: hvilke mennesker i din omgangskreds hjemme, på skolen og andre steder, har betydning for dine valg? SVAR Tak for din hjælp! Det betyder meget for os, at du har villet deltage. 13

14 Bilag 2 Opgave i Hvor ofte har du ikke hørt spørgsmålet: Nå, hvad skal du så være, når du er færdig med skolen? Hvor er det svært, tænker mange, og jeg kender jo ikke alle jobs! Det skal denne opgave gøre noget lidt ved. Nedenfor er der listet 11 jobs. 1. Afsætningskonom (almen erhvervsøkonomi) 2. Tolk (translatør) 3. Bioanalytiker 4. Controller (flyveleder i flyvevåbnet) 5. Agronom 6. Børsmægler 7. Advokat 8. Eksportsælger 9. Softwaredesigner (teknisk designer) 10. Statsautoriseret revisor 11. Journalist Du skal nu gennem uddannelsesportalen undersøge, hvilke vej man skal/kan gå, hvis man vil have disse jobs. Altså: hvilke ungdomsuddannelser og hvilken videregående uddannelse, der skal til, før man kan få disse jobs. Endeligt skal du kunne fortælle, hvad man helt konkret laver i jobbet. 14

15 8. klasse 2 dags kursus fra uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1 Vejledning intro Afsætning B 2 Vejledning intro Virksomhedsøkonomi B 3 vejledningscase Virksomhedscase* 4 vejledningscase Virksomhedscase 5 vejledningscase Virksomhedscase 6 Virksomhedscase 7 Casegennemgang og afslutning 8 * engelsk indgår i casen 8. klasse 3 dags kursus fra uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Vejledning intro Afsætning B Virksomhedscase 2 Vejledning intro Virksomhedsøkonomi B Virksomhedscase 3 vejledningscase Samfundsfag Virksomhedscase 4 vejledningscase Sprogpakke Virksomhedscase 5 vejledningscase Intro til casen Casegennemgang og afslutning 6 vejledningscase Virksomhedscase * engelsk indgår i casen 15

16 9. klasse 5 dags Brobygning Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1 Intro: Velkommen matematik Virksomhedsøkonomi B Virksomhedscase Virksomhedscase 2 Afsætning B matematik Virksomhedsøkonomi B Virksomhedscase Virksomhedscase 3 Afsætning B engelsk Dansk Virksomhedscase Virksomhedscase 4 Samfundsfag engelsk Dansk Virksomhedscase Virksomhedscase 5 Samfundsfag Studievejledning Intro til casen: IPhone Virksomhedscase Casefremlæggelse 6 Studievejledning virksomhedscase At være gymnasieelev Casefremlæggelse og afslutning 7 Studievejledning 10. klasse 5 dags brobygningskursus Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1 Introduktio n til kurset Virksomhedsøko nomi B 2 Afsætning B Virksomhedsøko nomi B Erhvervsret Erhvervsret Virksomhedscase Virksomhedscase Virksomhedscase Virksomhedscase 3 Afsætning B Sprogpakke 4 IT Sprogpakke International økonomi International økonomi Virksomhedscase Virksomhedscase Virksomhedscase Virksomhedscase Aflevering af portefolio 5 IT Studievejledning Intro til casen: HP - En Virksomhedscase Casefremlæggelse 16

17 bærbar pc til gymnasieelever 6 Matematik Studievejledning case Virksomhedscase At være gymnasieelev Casefremlæggelse og afslutning 7 Studievejledning case 17

18 Bilag 3 Brobygning og præsentationskurser Formål og beskrivelse 2. Evaluering og resultater af årets elevbesøg Konklusioner og fremtidsvisioner 1. Formål og beskrivelse I de sidste 18 år har Århus Købmandsskole, Viemosevej, haft brobygnings- og præsentationskursusaktiviteter henvendt til områdets grundskoler. Baggrunden for, at man fra skolens side har prioriteret disse aktiviteter højt, er vigtigheden af, at vi som institution ønsker at give potentielle elever de bedste forudsætninger for at træffe et valg om gymnasial retning, dvs. bekræfte de sikre i deres kommende valg, men også afklare tvivlerne. Mange unge har i dag ikke et klart billede af, hvori de tre gymnasiale uddannelser adskiller sig fra hinanden. Dette kan vi hjælpe med at synliggøre via disse kursusaktiviteter. Et andet vigtigt element er at profilere afdelingen, idet synliggørelse i lokalsamfundet kan være med til, at vi også i fremtiden kan få nok af de rigtige elever her på skolen. Vi har haft flere typer af kurser: 1. Laursens Realskole et samarbejde mellem stx (Langkær Gymnasium), hvor elever gennem et hhv. 3 eller 7 dags kursus møder de to gymnasiale uddannelser. 2. Rundhøjskolen at være gymnasieelev dette er et 5 ugers kursus (5 tirsdage), hvor 10.klasse eleverne (de to boglige klasser) er på Viemosevej, hvor de gennemgår et præ- 18

19 gymnasialt kursus. Kurset omhandler bl.a. indføring i takt og tone for gymnasieelever. I kursusforløbet undervises i handelsgymnasiets profilfag. (Se bilag 1). I 2008 er der 59 elever på de to hold dages præsentationskurser. Her kan såvel 9. kl. og 10. kl. elever over 3 dage få indsigt i uddannelsen. (8 gange i 2007: ca. 232 elever). Disse elever udfyldte et evalueringsskema herom senere. Skema er i bilag. Nu afløst af Brobygning 5 dags kursus - se ovenfor dags præsentationskurser. Dette er et alternativ til vores besøg på grundskolerne. Eleverne er her i 6 timer ( ) og får i denne korte periode informationer om uddannelsen, rundtur, informationer fra vores elever.. Der blev afholdt 14 kurser i 2006/2007 med i alt 216 elever. Der tages udgangspunkt i en case om Hummel. Virksomhedsøkonomi, afsætning samt engelsk indgår i casen. Findes ikke i ugers brobygning. Der er tale om et 4 ugers forløb i ugerne for områdets 10. kl. elever. I år vil der være i alt tre klasser: en i Vejlby samt to på Viemosevej i alt ca. 88 elever. Eleverne fra sidste år udfyldte et evalueringsskema. I 2008 er det afløst af et 5 dages kursus. Tilmeldt til kurserne fra uge : 324 elever klasse kurser. Sidste år bliver der afholdt 11 1 dags arrangementer fra uge 3 til 18. Gennem nogle sjove opgaver og besøg af vores elever får eleverne indsigt i, hvad et handelsgymnasium er. I 2006/2007 havde vi 346 elever på disse kurser. Endnu kender vi ikke tallet for 2008/ Job-snuser. Her vil enkelte 6. klasser besøge os, og gennem leg og opgaver får eleverne et indtryk af handelsgymnasiets dagligdag. Kurset er målrettet børn, og derfor fokuseres på det kreative. Eleverne skal tegne og fortælle om reklamer. 19

20 Den nye struktur Pr. 1. august 2008 fik brobygningen en ny form. I 8. klasse skal alle elever på såkaldte obligatoriske introduktionskurser af to eller tre dages varighed og brobygning. I 9. klasse har man mulighed for at komme på 5 dages brobygning, hvis man føler sig uafklaret (Bekendtgørelsen 5,1). Endeligt er det obligatorisk at komme på to gange 5 dages brobygning i 10. klasse. 2. Evaluering og resultater af årenes elevbesøg Der er foretaget skriftlige evalueringer på 4 ugers brobygningsforløbet samt 3 dags præsentationskurserne. På 1 dags kurserne har evalueringen kun været mundtlig. Kursusaktiviteter Handelsgymnasiet, Viby J 2006/ / / dags kurser: 9. kl dags kurser 9. kl dags brobygning 9. kl dags brobygning 10. kl. 327 Brobygning 4 uger Laursen fodbold Laursen 7 dages 54 Laursen 3 dages 68 Rundhøjskolen - 5 uger periode klasse *. I alt 761 elever 915 elever elever * tal pr. 1.febr

21 Noter til spørgeskemaerne 2007/2008 (3 dags kurset besvarelser): Spm. 1 Størstedelen af eleverne har en naturlig tvivl. De ved ikke, hvilken af de gymnasiale uddannelser, der passer netop til dem. De skriver derfor, at de ønsker at få indsigt i uddannelsen. Spm. 3 Der var et mønster i deres afkrydsning: Mange kendte uddannelsen fra venner og UU-vejlederen. Det er glædeligt, at UU-vejlederne er blevet bedre til at oplyse dem om alternativerne til det almene gymnasium! Spm. 7 Specielt caseundervisning og undervisningsformen tiltaler eleverne. Omgangstonen mellem lærer og elev blev særligt bemærket her. Spm. 8 Her noteres intet. De er tilfreds med den model, kurset har. Spm. 9 8 ud af 10 vil vælge hhx Spm. 11 Mange var glade for lærernes engagement. De, der nævnte dette, mente, at det gør undervisningen spændende og mere levende, og man lærer mere på denne måde. På brobygning (4 uger) var svarprocenten på vores interne spørgeskema 85 %. Her ønskede 87 % at starte på hhx august Ultimo august 2008 gennemføres en spørgeskemaundersøgelse, der afdækker, hvor mange der faktisk har været på et af vores kurser. 21

22 Konklusioner og fremtidsvisioner Et af de overordnede formål har været at give eleverne fra grundskolerne et godt grundlag for at træffe det rigtige valg samt - forhåbentlig mindske frafald på lang sigt. Fordele ved disse kursusaktiviteter: Fastholdelse og forøgelse af de eksisterende elevtal Mindske frafald Give vores afdeling et godt image blandt potentielle elever (skolen har i dag en ligeså stor betydning som selve uddannelsen (undervisningsform, lærere, sociale aktiviteter mm.)) Give skolelærere en indsigt i, hvad vi laver og hvad vi står for Ulemper ved disse kursusaktiviteter: Slider på skolen Friholdelse af lærere til undervisning Vi er af den overbevisning, at disse kurser er et aktiv for handelsgymnasiet, og at man på denne måde profilerer hhx som en god gymnasial uddannelse. De største i ændringer i kursusaktiviteterne bliver i år brobygning, der vil få en anden form end forrige år. Der vil komme mere klasseundervisning og mindre projekter. Evaluering 2008/2009 Se bilag: Evaluering brobygning

23 Bilag 4 Evalueringsskema brobygning 2007 Navn: brobygningshold: Generelle informationer 1. Hvor godt kendte du hhx, inden du startede på brobygning? (sæt et kryds på linjen) Meget godt til en vis grad slet ikke 2. Hvorfor valgte du brobygning på netop denne ungdomsuddannelse? (kommenter her:) 3. Hvor kendte du uddannelsen fra? Fra UU-vejlederen Fra venner Fra forældre Fra søskende Fra studievejlederen på hhx Andre: 4. Den modtagelse du fik den første dag på her på gymnasiet, var den: Meget godt god dårlig Uddybende kommentarer: 23

24 5. Hvordan vurderer du generelt det faglige niveau på handelsgymnasiet? For højt O passende O for lavt O 6. Hvad syntes du var særlig godt?(sæt gerne flere krydser!): Det faglige O det sociale O det personlig udviklende O de fysiske rammer O Øget kendskab til uddannelsen O Informationer om fagene 7. Hvordan vurderer du det faglige niveau på hhx i faget: a. Virksomhedsøkonomi Meget højt middel lavt b. Matematik/IT Meget højt middel lavt c. Afsætning Meget højt middel lavt d. Dansk Meget højt middel lavt e. Tysk 24

25 Meget højt middel lavt f. Engelsk Meget højt middel lavt g. Samfundsfag Meget højt middel lavt Din egen indsats Virksomhedsøkonomi 8. Hvor flittig var du til at lave lektierne? Lavede alle lektierne lavede lektierne engang imellem lavede ikke lektier 9. Hvordan vil du beskrive din faglige aktivitet i timerne? Var altid aktiv var ofte aktiv var aktiv en sjældent gang imellem var aldrig aktiv Afsætning 10. Hvor flittig var du til at lave lektierne? Lavede alle lektierne lavede lektierne engang imellem lavede ikke lektier 25

26 11. Hvordan vil du beskrive din faglige aktivitet i timerne? Var altid aktiv var ofte aktiv var aktiv en sjældent gang imellem var aldrig aktiv Dansk 12. Hvor flittig var du til at lave lektierne? Lavede alle lektierne lavede lektierne engang imellem lavede ikke lektier 13. hvordan vil du beskrive din faglige aktivitet i timerne? Var altid aktiv var ofte aktiv var aktiv en sjældent gang imellem var aldrig aktiv Tysk 14. Hvor flittig var du til at lave lektierne? Lavede alle lektierne lavede lektierne engang imellem lavede ikke lektier 15. Hvordan vil du beskrive din faglige aktivitet i timerne? Var altid aktiv var ofte aktiv var aktiv en sjældent gang imellem var aldrig aktiv Engelsk 16. Hvor flittig var du til at lave lektierne? 26

27 Lavede alle lektierne lavede lektierne engang imellem lavede ikke lektier 17. Hvordan vil du beskrive din faglige aktivitet i timerne? Var altid aktiv var ofte aktiv var aktiv en sjældent gang imellem var aldrig aktiv Matematik/IT 18. Hvor flittig var du til at lave lektierne? Lavede alle lektierne lavede lektierne engang imellem lavede ikke lektier 19.Hvordan vil du beskrive din faglige aktivitet i timerne? Var altid aktiv var ofte aktiv var aktiv en sjældent gang imellem var aldrig aktiv 20. I hvilke(t) fag var din interesse størst? Hvorfor? 27

28 Casen den sidste uge Nævn, hvad der var godt og mindre godt ved casen. Godt: Mindre godt:. Lærernes indsats Virksomhedsøkonomi 21. Lærerens planlægning af undervisningen var den: God tilfredsstillende dårlig 22. Hvad kunne læreren gøre bedre? Andre kommentarer: 28

29 Matematik/IT 23. Lærerens planlægning af undervisningen var den: God tilfredsstillende dårlig 24. Hvad kunne læreren gøre bedre? Andre kommentarer: Afsætning 25. Lærernes planlægning af undervisningen var den: God tilfredsstillende dårlig 26. Hvad kunne lærerne gøre bedre? Andre kommentarer: 29

30 Dansk 27. Lærerens planlægning af undervisningen var den: God tilfredsstillende dårlig 28. Hvad kunne læreren gøre bedre? Andre kommentarer: Tysk 29. Lærerens planlægning af undervisningen var den: God tilfredsstillende dårlig 30. Hvad kunne læreren gøre bedre? Andre kommentarer: 30

31 Engelsk 31. Lærerens planlægning af undervisningen var den: God tilfredsstillende dårlig 30 Hvad kunne læreren gøre bedre? Andre kommentarer: Samfundsfag 32. Lærerens planlægning af undervisningen var den: God tilfredsstillende dårlig 33. Hvad kunne læreren gøre bedre? Andre kommentarer: 31

32 Praktiske forhold på skolen 34. Hvad var godt på skolen? 35. Hvad var mindre godt på skolen? 36. Andre kommentarer (ris/ros) 37. Hvad er dine planer med fremtiden? hhx hg stx htx andet: Hvordan vurderer du det samlede udbytte af de 4 ugers ophold? Rigtig god godt dårlig Tak for din hjælp! 32

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Hel Intro. UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2011/2012.

Hel Intro. UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2011/2012. Hel Intro UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2011/2012. Hvem deltager: Ungdomsuddannelserne: Grenaa Gymnasium Handelsgymnasium

Læs mere

2 hhx who is the boss? you are

2 hhx who is the boss? you are 2 hhx who is the boss? you are Klar til et liv med udfordringer Du har afsluttet 9. eller 10. klasse med et godt resultat, og du ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse og derefter at uddanne dig videre.

Læs mere

Brobygning. Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg. zbc.dk. Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888. Vordingborg

Brobygning. Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg. zbc.dk. Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888. Vordingborg zbc.dk Brobygning Vordingborg Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg zealand business college Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888 zbc.dk Kære brobygningselev ZBC har både et handelsgymnasium

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig en studieforberedende

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15 eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms - uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

Uddannelsesaften 8. klasse 2013

Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program Oplæg: Ungdomsuddannelser Vejledning

Læs mere

Hel Intro. UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2012/2013.

Hel Intro. UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2012/2013. Hel Intro UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2012/2013. Hvem deltager: Ungdomsuddannelserne: Grenaa Gymnasium Handelsgymnasium

Læs mere

HHX. Esnord.dk. Handelsgymnasium Helsingør - din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS

HHX. Esnord.dk. Handelsgymnasium Helsingør - din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS Handelsgymnasium Helsingør - din uddannelse til fremtiden På HHX giver projektarbejde indsigt i, hvordan man driver virksomhed i det virkelige liv. Mathias Fredsby, HHX3 Esnord.dk EUD EUX HG HHX HTX 10

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

UDKAST! Evaluering Studiepraktik 2011. Introtekst til survey:

UDKAST! Evaluering Studiepraktik 2011. Introtekst til survey: UDKAST! Evaluering Studiepraktik 2011 Introtekst til survey: Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål, som tager 2-10 min. at besvare.

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juli 2011 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013.

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013. Spørgeskema til elever i 9. og 1. klasse om UU-vejledningen. 213. Baggrundsspørgsmål 1. Er du: 315 34 Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 555 64 9. klasse 1. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som

Læs mere

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725 Resultater Spørgeskema 46725 Antal observationer i forespørgslen: Antal observationer i dette spørgeskema: Procent af i det samlede resultat: 6939 6939 100.00% page 1 / 94 page 2 / 94 Nøgletal for 0001

Læs mere

Handelsgymnasiet - hhx

Handelsgymnasiet - hhx Handelsgymnasiet - hhx En gymnasial uddannelse Især for dig, der har lyst til at tage en videregående uddannelse Økonomi, salg, sprog og kultur, kommunikation, reklame eksport, markedsføring, ledelse,

Læs mere

Workshop. STX- tilbud til unge med Autisme. KH@htg.dk

Workshop. STX- tilbud til unge med Autisme. KH@htg.dk Workshop STX- tilbud til unge med Autisme De nødvendige forudsætninger Folkeskolens afgangsprøve 2. fremmedsprog (tysk) Være indstillet på alle fag- også idræt Boglige interesser/ faglige forudsætninger

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Evaluering - Studiepraktik 2012

Evaluering - Studiepraktik 2012 Evaluering - Studiepraktik 2012 Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål. Det tager 2-10 min. at svare på spørgsmålene, og din besvarelse

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX

Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX Tirsdag den 20. januar 2015 kl. 19.30 Orientering om gymnasiets struktur, årets gang og særlige tilbud STX HHX EUD/EUX HG Årets gang Noget særligt 1/2 år

Læs mere

skole- året 2015/2016 AArhus kommune, BØrN og unge & PrIVAtskolerNe I AArhus klasse

skole- året 2015/2016 AArhus kommune, BØrN og unge & PrIVAtskolerNe I AArhus klasse skoleåret 2015/2016 Aarhus kommune, BØRN OG UNGE & PRIVATSKOLERNe I aarhus klasse 10. klassehæftet for skoleåret 2015/2016 udgives af Aarhus Kommune, Børn og Unge Copyright Aarhus Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Elev- og uddannelseplan

Elev- og uddannelseplan Elev- og uddannelseplan Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse 2009-10 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: UU-vejleder: Til eleven I 9. klasse skal du udarbejde

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul

Læs mere

Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år

Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 2014/2015 Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 10. klasseskolen på UCN har ud over tilbuddet om at gå i almindelig 10. klasse et særligt tilbud til de elever, som har indlærings- og sociale/emotionelle

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Velkommen i Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk

Velkommen i Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk Velkommen i Handelsgymnasiet Tættere på virkeligheden eucnord.dk Velkommen i Handelsgymnasiet Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig en studieforberedende og almen uddannelse.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Det frie Gymnasium 2014/15 Bruger: CM Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Selvevaluering 2014/2015:

Selvevaluering 2014/2015: Selvevaluering 2014/2015: Værdigrundlag: Gør vi det, vi siger, vi gør? Kan vi gøre det bedre? Undervisning på niveau: - Holddannelse Skolen arbejder i disse år med 3 klasser i et skoleår. Der er 1 x 9.

Læs mere

Unges uddannelsesvalg. Udarbejdet for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Udarbejdet af Synovate Vilstrup Jobnummer 14255 9. august 2006

Unges uddannelsesvalg. Udarbejdet for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Udarbejdet af Synovate Vilstrup Jobnummer 14255 9. august 2006 Unges uddannelsesvalg Udarbejdet for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Udarbejdet af Synovate Vilstrup Jobnummer 14255 august 2006 Indhold Metode Hovedkonklusioner Tabeller Spørgeskema Metode Hovedkonklusioner

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

HF Et aktivt valg! 1

HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe

Læs mere

Studievalgs vejledning

Studievalgs vejledning Studievalgs vejledning Brugerundersøgelse blandt afgangselever på de gymnasiale uddannelser, august 2011 Studievalgs vejledning august 2011 Forfatter: Line Steinmejer Nikolajsen & Thomas Larsen UNI C UNI

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelser: Søg info på www.ug.dk Velkommen til kørekort til ungdomsuddannelser. I skal nu møde

Læs mere

Deltagelse i Studiepraktik

Deltagelse i Studiepraktik Studiepraktik 2013: Evaluering Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål. Det tager 2-10 min. at svare på spørgsmålene, og din besvarelse

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning Aftenens program Om UU-Sjælsø Yderligere informationsmuligheder om uddannelse Uddannelsessystemet Vejledningsforløbet Parathedsvurdering Uddannelsesmuligheder efter 9. klasse/10. klasse Ansøgning til ungdomsuddannelse

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Bliv student fra Handelsgymnasiet

Bliv student fra Handelsgymnasiet Årgang 2010 Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole Aftenens program Præsentation af skolen og uddannelsen v. Marianne Munch Svendsen, uddannelseschef Præsentation af pc-ordningen v. Rune Zimmermann, konstitueret

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 17. december 2013, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2013-2014 igen skulle være: Hvordan

Læs mere

Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium. Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium

Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium. Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium Eksamensbevis Afsluttet 9. / 10. klasse Hvad skal du så?? HG HHX Praktik 4. år Praktik 3. år HH 3.år HG 2. år HH 2. år HG1. år HH 1. år HG uddannelsen HG HG 2.

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM HANDELSSKOLEN ER VEJEN TIL JOB Er du interesseret i handel,

Læs mere