Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse"

Transkript

1 Hjemløs i Grønland - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Departementet for Familie og Sundhed november 2008

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund for undersøgelsen af hjemløse...3 Undersøgelse af hjemløse hvem er hjemløs?...4 Omfanget af hjemløse i samtlige kommuner...5 Aldersfordelingen blandt hjemløse...6 Tilknytning til arbejdsmarkedet...7 Misbrug grupper af hjemløse en boligløs og en social belastet...9 Regionale forskelle i hjemløshed...10 Boligforsyningen og lovgivning der vedrører boligområdet...13 Den sociale lovgivning der vedrører hjemløse...15 Socialt udsatte hjemløse...16 Boligløse hjemløse...17 Hjemløse børn...18 Konsekvenser af hjemløshed...18 Igangværende initiativer for hjemløse...19 Konklusion

3 Baggrund for undersøgelsen af hjemløse Det har længe været et politisk ønske, at få klarhed omkring omfanget af hjemløshed herhjemme. Det er et faktum, at der eksisterer en gruppe i befolkningen, der af forskellige grunde ikke har deres egen bolig, men hvordan ser denne gruppe ud? Hvad er grunden til at denne gruppe kan betegnes som hjemløs? Og ikke mindst, hvor stor er denne gruppe? Landsstyret har igangsat denne undersøgelse, der skal give et indblik i, hvor stort omfanget af hjemløshed er i de forskellige kommuner. Undersøgelsen er ikke ment som en fuldstændig tilbundsgående redegørelse over alle hjemløse, men som et øjebliksbillede på hvordan de forskellige fagfolk rund omkring i kommunerne, opfatter denne problemstilling i deres nærområde lige nu. Et centralt spørgsmål der melder sig i hjemløseproblematikken er, hvorvidt personer er hjemløse på grund af personlige problemer såsom alkohol eller hashmisbrug, traumer, psykiske lidelser og lignende, eller om problematikken med en manglende bolig, skyldes den strukturelle adgang til boliger. Der kan således være 2 hovedårsager til hjemløseproblematikken. Denne redegørelse vil behandle begge årsager til hjemløshed. Landsstyret håber, at redegørelsen vil skabe opmærksomhed omkring problemet, så problemstillingen omkring hjemløse bliver mere synlig, og kan indgå i den fremtidige planlægning på det sociale og boligmæssige område. Herudover håber Landsstyret, at kunne illustrere nogle af de sammenhænge der gør sig gældende på det sociale område, og som gør, at personer med dybe sociale problemer, som oftest kræver en indsats, der sætter ind på flere fronter. Departementet for Familie og Sundhed vil gerne takke for den store velvilje og arbejdsindsats der har fundet sted i kommunerne, til at få afdækket spørgsmålet om hjemløse. Det er en svær problematik af få klarlagt, og Landsstyret har været fuldstændig afhængig af de lokale sagsbehandleres faglige og lokale viden. 3

4 Undersøgelse af hjemløse hvem er hjemløs? Den hjemløse defineres i denne undersøgelse ud fra 7 situationer hvor vedkommende skal befinde sig i mindst en af følgende situationer 1 : Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l., som giver en form for ly. Personen opholder sig på et akut/midlertidigt botilbud som fx herberger, forsorgshjem, natvarmestuer. Personen opholder sig på hotel, vandrerhjem, campingplads e.l. pga. hjemløshed. Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie. Personen bor i midlertidig udslusningsbolig, støttebolig e.l. uden permanent kontrakt. Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for tre måneder, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for løsladelsen. Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en behandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for tre måneder, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for udskrivningen. Samtlige kommuner har udfyldt et spørgeskema og redegjort for de hjemløse, enten socialforvaltningen eller folkeregistret har kendskab til. Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål der har til formål at afdække baggrunden for, at den enkelte er endt uden bolig. Herudover er der fokus på den hjemløses tilknytning til arbejdsmarkedet, om den hjemløse har børn, der ligeledes står uden bolig og om den hjemløse har misbrugsproblemer. Udover kommunerne er der taget kontakt til Departementet for Miljø og Infrastruktur, INI, Iserit og eksisterende lokale initiativer omkring hjemløse. 1 Definitionen af en hjemløs er hentet i den danske nationale kortlægning af hjemløse, Hjemløshed i Danmark, 2007, SFI. 4

5 Omfanget af hjemløse i samtlige kommuner Antallet af hjemløse, fordelt på køn, alder og ægteskabelig status. Tabel 1 Kommune Antal voksne personer uden egen bolig i alt Køn Er gift eller samlevende Hjemløse med mindre børn Mænd Kvinder Qaanaaq Ingen Upernavik Uummannaq (17 børn) Kangaatsiaq Ca Få Få Aasiaat Qasigiannguit Ingen Ilulissat Ca Qeqertarsuaq Ingen Sisimiut Få 4 (5 børn) Maniitsoq Nuuk Paamiut Ingen Qaqortoq Narsaq (8 børn) Nanortalik Ammassalik Ittoqqortoormiit I alt (-) ingen oplysninger Antallet af hjemløse i Grønland er på mindst 514 personer, som svarer til 0,9 procent af den samlede befolkning. Ud af de 514 personer, som er hjemløse, oplyses det, at næsten samtlige personer bor hos familie, venner og bekendte. Det er således meget få hjemløse, der opholder sig ude, i skure, opgange eller på hoteller/vandrehjem. I Nuuk er det oplyst, at 14 personer af de registrerede hjemløse har den nyoprettede natvarmestue som overnatningssted. 2 2 personer fra Upernavik er oplyst fra kommunen, men ikke medtaget i statistikken, da de begge er 17 år, enlige og uden børn. 3 Fra Nuuk er der kun oplysninger fra natvarmestuen og egne oplysninger fra redegørelsen om førtidspension, det skønnes at antallet af hjemløse er langt højere end de 22 personer der her er medtaget. 4 Nanortalik Kommune oplyser at der er flere end de oplyste personer, der står uden bolig. 5

6 Ud fra de tilgængelige tal fra kommunerne, er den største andel af hjemløse mænd, og op mod 85 procent af de hjemløse lever som enlige, fraskilte eller enker. Mindst 67 personer har børn hos sig som hjemløs, det svarer til 13 procent af de hjemløse. Det vil sige, at der findes et antal af børn under 18 år, der ligeledes ikke har et fast sted at bo. Aldersfordelingen blandt hjemløse Aldersfordeling blandt hjemløse i Uummannaq, Narsaq, Aasiaat, Nuuk og Upernavik. Tabel 2 Alder Antal Over 70 1 Aldersfordelingen fra Uummannaq, Narsaq, Aasiaat og Nuuk skønnes at repræsentere den generelle aldersfordeling blandt hjemløse i hele landet. Den generelle aldersfordeling blandt hjemløse viser, at der er flest hjemløse i alderen fra år, men også aldersgrupperne fra år har en stor repræsentation. Aldersfordelingen varierer meget regionalt. For eksempel er der i Upernavik mange unge i aldersgruppen der ikke har bolig. Resten af landet har en overvægt af personer der er 30 år og opefter, som ikke har fast bolig. Denne regionale forskel behandles i et senere afsnit. Ud fra aldersfordelingen, kan det identificeres hvilke grupper af hjemløse, der findes i en given by, ligesom det må forventes, at større byer med for eksempel uddannelsesinstitutioner eller specielle arbejdspladser, kan have periodiske flaskehalsproblemer på boligmarkedet. 6

7 Tilknytning til arbejdsmarkedet Hjemløses tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabel 3 Kommune Antal voksne Har Er Modtager offentlige personer uden egen beskæftigelse arbejdsløse ydelser 5 bolig i alt Qaanaaq Ingen Upernavik Uummannaq Kangaatsiaq Ca. 20 Størstedelen Få Få Aasiaat Qasigiannguit Ingen Ilulissat Ca. 100 Nogle Størstedelen Størstedelen Qeqertarsuaq Ingen Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Ingen Qaqortoq 57 Få Størstedelen Størstedelen Narsaq Nanortalik 38 - Størstedelen Størstedelen Ammassalik 31 - Størstedelen Størstedelen Ittoqqortoormiit I alt (-) ingen oplysninger Der er ikke udregnet akkumulerede værdier i alle kategorier, da manglende præcise antal i nogle kategorier gør tallet misvisende. Antallet af hjemløse, der er tilknyttet arbejdsmarkedet er på cirka 20 procent. Der er en stor andel af hjemløse, der er arbejdsløse eller modtager offentlige ydelser, som inkluderer pension, førtidspension eller offentlig hjælp. Departementet for Familie og Sundhed skønner, at der er tale om over halvdelen af hjemløse, der lever af offentlige ydelser. Der er ligeledes en gruppe af hjemløse, som hverken er tilknyttet arbejdsmarkedet eller modtager nogen form for offentlig ydelse. Det kan ud fra de baggrundsoplysninger som kommunerne har udfyldt skønnes, at fangerog fiskererhvervet er den forholdsvis største erhvervsgruppe blandt de hjemløse, som er i beskæftigelse. 5 Offentlige ydelser er her offentlig hjælp, førtidspension eller alderspension. 7

8 Misbrug Hjemløse som har et misbrug af enten hash eller alkohol. Tabel 4 Kommune Antal voksne personer uden egen bolig i alt Har et misbrug af enten alkohol eller hash Har ikke et misbrug af alkohol eller hash Ingen viden om hash eller alkoholforbrug (Difference) Qaanaaq Ingen Upernavik Uummannaq Kangaatsiaq Ca. 20 Få Størstedelen - Aasiaat Qasigiannguit Ingen Ilulissat Ca. 100 Størstedelen Få Få Qeqertarsuaq Ingen Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Ingen Qaqortoq 57 Størstedelen Få Få Narsaq Nanortalik 38 Størstedelen Få Få Ammassalik 31 Størstedelen Få Få Ittoqqortoormiit I alt 514 Ca Det er vanskeligt at undersøge, om en person har et misbrugsproblem uden at være i kontakt med vedkommende selv eller dennes pårørende. Denne tabel er derfor baseret på et skøn over de personer, hvor det er tydeligt at vedkommende har et misbrug, eller hvor andre faktorer gør, at lokale sagsbehandlere kan skønne, at personen har et misbrugsproblem, samt en opgørelse over hvor mange personer der skønnes ikke at have et misbrugsproblem. Differencen er således det antal personer, hvor det er uvist om vedkommende har et misbrug af alkohol eller hash. Antallet af hjemløse der har et kendt misbrug af enten hash eller alkohol er dog højt og svarer til cirka halvdelen, hvis det formodes at det samlede antal i tabellen er sat lavt. 6 De steder hvor kommunerne ikke har oplyst det eksakte tal for hvor mange af de hjemløse der er misbrugere, men har oplyst at størstedelen skønnes at være misbrugere, er der i tabellen kun medtaget halvdelen af det samlede antal for ikke at konkludere ud fra en forkert antagelse. 8

9 Antallet antyder ligesom ovenstående tabel, om hjemløses tilknytning til arbejdsmarkedet, at over halvdelen af de hjemløse har problemer, der stikker dybere end manglen på en bolig. 2 grupper af hjemløse en boligløs og en social belastet Det generelle billede der tegnes af hjemløse i Grønland beskriver, at der er der tale om 2 næsten lige store grupper af midlertidige boligløse personer og hjemløse personer, hvor problemet er af mere varig eller individuel karakter. Den første gruppe af midlertidige boligløse personer, der af den ene eller den anden grund står uden bolig og hvor tilstanden af boligløshed må forventes at være midlertidig, kan blandt andre være: Studerende Unge der stadig bor hos forældre, men søger egen bolig Personer der ved samlivsophør mangler 1 bolig Personer der er i arbejde for eksempel praktikanter, men ikke er berettiget til en personalebolig Den anden gruppe, hvor hjemløsheden kan betegnes som værende af mere varig eller individuel karakter, er gruppen som udover at være uden bolig også har andre problemer, som blandt andre: Langtidsledige Førtidspensionister Personer med psykiske lidelser Kriminelle der har afsonet straf i anstalten Misbrugere Disse to grupper, som hver cirka udgør 0,5 procent af den samlede grønlandske befolkning, har forskellige tilgange til at kunne løse problemet med at stå uden bolig. En beskrivelse af begge grupper af hjemløse følger senere i redegørelsen. 9

10 Regionale forskelle i hjemløshed Der eksisterer store regionale forskelle i antallet af hjemløse, samt forskelle i hvilke typer af personer der står uden bolig. Byerne Qaanaaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Paamiut har ikke registreret nogen personer som hjemløse. INI har registreret henholdsvis 24, 37, 12 og 120 ledige lejemål i de 4 byer. INI oplyser, at der i Qaanaaq findes 7 boliger ud af 21 ledige, hvor der bor personer, som er blevet opsagt af deres lejemål på grund af ubetalt husleje eller fordi de har været til gene for de øvrige lejere. Disse personer er derfor genhuset 7. Dette gør sig også gældende for 3 boliger af de 37 ledige i Qasigiannguit og 5 af de 120 boliger som er ledige i Paamiut. I Upernavik er der et forholdsvist højt antal af hjemløse på 3 procent i forhold til landsgennemsnittet på 0,9 procent. De hjemløse i Upernavik har desuden en væsentlig lavere gennemsnitsalder end resten af landet. Aldersfordeling blandt hjemløse i Uummannaq, Narsaq, Aasiaat, Nuuk. Tabel 5 Alder Antal Over 70 1 Aldersfordeling blandt hjemløse i Upernavik. Tabel 6 Alder Antal Genhusning hos INI vil blive beskrevet i det følgende afsnit om boligforsyningen og lovgivning der vedrører det boligsociale område. 10

11 Over 70 Som det kan ses af tabel 5 og 6 har størstedelen af de 94 hjemløse i Upernavik en lavere gennemsnitlig alder, nemlig fra år, end resten af landet, hvor størstedelen af hjemløse findes i alderen fra år. I Upernavik er næsten 78 procent under 30 år, hvor 20 procent i resten af landet befinder sig i kategorien fra år. At hjemløse i Upernavik hovedsageligt er under 30 år, kan vidne om mangel på adgangen til boliger, for unge der skal flytte hjemmefra og starte deres eget hjem. Hvis de øvrige oplysninger omkring Upernavik sammenlignes med aldersfordelingen ses det, at 39 procent af hjemløse er i beskæftigelse og 40 procent har ikke et alkoholmisbrug. Hvis disse tal sammenlignes med landsgennemsnittet er personer med tilknytning til arbejdsmarkedet relativt højt i Upernavik (39 procent i Upernavik og 20 procent landsgennemsnit), ligesom antallet af personer der ikke har et misbrug ligeledes er højere i Upernavik end landsgennemsnittet (40 procent i Upernavik og ca. 20 procent i landsgennemsnit). INI oplyser, at der ikke er ledige lejeboliger i Upernavik, men at der eksisterer et stort antal ledige BS huse. Den samme tendens gør sig gældende i Kangaatsiaq, hvor størstedelen af de cirka 20 hjemløse er unge, der er i beskæftigelse og ikke har sociale problemer ud over, ikke at have adgang til egen bolig. Her er antallet af hjemløse på 1 procent - omtrent svarende til landsgennemsnittet. I Uummannaq og Nuuk er gruppen af hjemløse mellem 41 60årige størst og 27 procent af de hjemløse er tilknyttet arbejdsmarkedet. I Uummannaq har 50 procent ikke et misbrug, hvilket er en væsentlig højere del end landsgennemsnittet. I Nuuk er der 18 procent hjemløse, der ikke har et misbrug, hvilket svarer til landsgennemsnittet. I Uummannaq er det samlede antal af hjemløse på 0,6 procent, hvilket er lavere end landsgennemsnittet. Det samlede antal hjemløse i Nuuk i forhold til landsgennemsnittet er ikke udregnet, på grund af for stor usikkerhed. Det må ligeledes om Nuuk skønnes, at der her også er en stor andel af unge der er uddannelsessøgende og er midlertidige hjemløse. I Nuuk har INI 7 huse til genhusning. 11

12 I Ilulissat og Sisimiut er antallet af hjemløse på henholdsvis 2 procent i Ilulissat og 0,9 procent i Sisimiut. Ilulissat ligger altså væsentligt over landsgennemsnittet og Sisimiut ligger nøjagtigt på landsgennemsnittet. Disse 2 større byer er også meget forskellige hvad angår typer af hjemløse. I Ilulissat har kommunen oplyst, at størstedelen af de hjemløse ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, samt at størstedelen har et misbrugsproblem. Kommunen oplyser desuden, at det ofte er på grund af restancer til boligselskabet, at personer bliver hjemløse. Det må således formodes, at de hjemløse i Ilulissat er hjemløse med sociale problemer, der går udover at stå uden bolig. I Ilulissat findes der 8 genhusningsboliger. I Sisimiut har kommunen oplyst, at langt størstedelen af de hjemløse forsørger sig selv, eller modtager førtidspension eller alderspension. Her er ingen oplysninger omkring misbrug. Sisimiut er ligeledes en uddannelsesby, hvorfor det også her kan forventes, at en andel af de hjemløse, er unge uden bolig midlertidigt. I Sisimiut findes der 14 huse til genhusning. I Aasiaat er andelen af hjemløse 0,4 procent hvilket er under landsgennemsnittet. 80 procent af de hjemløse i Aasiaat modtager offentlige ydelser, primært førtidspension. Næsten samtlige hjemløse har et misbrug af alkohol eller hash. INI har oplyst, at ud af den ledige boligmasse, bruges 15 huse til genhusning. I Maniitsoq findes der ingen yderligere oplysninger udover antallet af hjemløse, som er 23 personer. Andelen af hjemløse ud af den samlede befolkning i Maniitsoq udgør således 0,6 procent. INI oplyser, at der eksisterer 12 huse til genhusning i Maniitsoq. Qaqortoq kommune har oplyst, at der findes 57 hjemløse, hvilket svarer til 1,6 procent af den samlede befolkning. Herudover er der ingen oplysninger omkring de hjemløse. INI oplyser, at der findes 2 huse til genhusning. I Narsaq er andelen af hjemløse 1,9 procent af den samlede befolkning, hvilket er en fordobling i forhold til landsgennemsnittet. 62 procent af de hjemløse er arbejdsløse og 87 procent har et misbrug af alkohol eller hash. I Narsaq er der således en formodning om, at der findes en stor andel af hjemløse, der har store personlige problemer udover at stå uden bolig. Her eksisterer der 11 genhusningsboliger. Nanortalik har oplyst at der udover de 38 hjemløse personer der er oplyst, findes et yderligere, ukendt antal af hjemløse, som kommunen har kendskab til, men som ikke kan opgøres direkte. De 38 hjemløse svarer til 1,6 procent af befolkningen i Nanortalik kommune, men andelen skønnes altså at være højere. Nanortalik oplyser desuden at 12

13 størstedelen af de hjemløse er arbejdsløse og modtager offentlig hjælp, og at størstedelen af de hjemløse har et misbrug af alkohol eller hash. INI oplyser, at der i Nanortalik findes 4 genhusninger. Ammassalik har oplyst, at 31 personer eller 1,0 procent af befolkningen er hjemløs. I Ittoqqortoormiit findes der 3 hjemløse, hvilket svarer til 0,5 procent af den samlede befolkning. De 2 af de 3 hjemløse er arbejdsløse, men ingen af de hjemløse har et alkohol eller hashmisbrug. Boligforsyningen og lovgivning der vedrører boligområdet Der foregår til stadighed en forbedring af boligstandarden i Grønland. Antallet af beboere pr. bolig er faldet fra 3,2 i 1990 til 2,6 i Denne udvikling er ikke mindst markant i bygderne, hvor der over samme tidsrum er indtruffet et fald fra 4,1 til 2,7 beboere pr. bolig. I byerne er de tilsvarende tal 3,0 og 2,5. Samtidig hermed er boligernes gennemsnitlige størrelse som målt ved m 2 steget siden 1990 fra 63,7 m 2 til 65,5 m 2. 8 Grunden til at antallet af beboere pr. bolig i bygderne er faldet kraftigt, skyldes at befolkningen fortsat koncentreres i byerne. Mens 80 procent af befolkningen boede i byer i 1990, er andelen af befolkningen i byer steget til 83 procent primo 2007, mens bygdeandelen omvendt er faldet fra 20 procent til 17 procent. Det er især de tre største byer, ikke mindst Nuuk med næsten 20 procent, der har oplevet en befolkningsvækst siden På landsplan er befolkningstallet kun steget med 2 procent fra 1990 til 2007, så en del af forklaringen ligger også i, at familier i dag, har færre medlemmer. 70 procent af boligmassen ejes af Hjemmestyret eller kommunerne, og de resterende 30 procent udgøres af BS huse og andelsboliger. Som ansat i Hjemmestyret eller kommunen har alle ret til en personalebolig. Som ansat i en privat virksomhed er det hovedsageligt tilknyttet personaleboliger. Som selverhvervende skal vedkommende selv skaffe bolig. Ifølge LTF nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger kan en kommunalbestyrelse udnytte sin anvisningsret til boligsociale formål. 8 Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomiske udvikling, Statsministeriet,

14 Bestemmelsen indebærer, at en kommune, der udnytter sin ret til at anvise en bolig til boligsociale formål, skal sikre, at kommunen ikke derved påfører en boligafdeling økonomisk tab. Denne risikoafdækning sikres dels ved, at kommunen afholder tomgangsleje, dels ved udstedelse af en tabsgaranti og dels ved, at kommunen afholder det fulde depositumsbeløb. Kommunen har dog ikke pligt til at udstede en tabsgaranti, når en lejer overfor udlejer dokumenterer, at lejer har en tilstrækkelig høj indkomst til at afholde de løbende boligudgifter. En udlejer kan endvidere nægte kommunen at foretage en boligsocial anvisning, hvis lejeren har huslejerestancer eller skyldige erstatningskrav fra tidligere lejemål hos udlejer. Udlejer kan for eksempel have et erstatningskrav mod lejer, for det tab udlejer har lidt, ved at lejeren skulle sættes ud af sit tidligere lejemål på grund af manglende huslejebetaling. Hvis kommunen betaler huslejerestancen eller erstatningskravet for lejer, kan kommunen alligevel foretage en boligsocial anvisning. INI oplyser, at betaler en lejer ikke sin husleje, sender INI på vegne af den pågældende boligafdeling en 1. rykker. Reageres der ikke på 1. rykker, følger der en 2. rykker cirka tre uger efter den første. 2. rykker fungerer også som en Ophævelse af lejemålet, men betaler lejer nu sin regning, kan lejer stadig blive i sin bolig. Hvis der efter en uge stadig ikke betales husleje sender INI et politibrev, som er en meddelelse til lejer om, at ophævelsen af lejemålet og den manglende betaling nu er overgået til politiet. Det er nu politiets opgave at sætte lejer ud af den bolig, der ikke betales husleje for. Politiet har rejst krav om, at beboere der bliver udsat skal have tag over hovedet og INI stiller genhusningsboliger til rådighed, forstået som minimum et separat værelse per familie med adgang til rindende vand. Genhusningsboligerne er typisk de boliger, der er i dårligst stand, og nogle af dem er også så dårlige, at de ikke kan lejes ud. Men det kan bemærkes at ifølge lov og forordning er INI slet ikke forpligtet til at tilbyde genhusningsbolig til udsatte. En boligforening hæfter solidarisk. Når én lejer ikke betaler sin husleje, er det de andre lejere, der skal dække tabet. En boligafdeling fungerer på mange måder som når tre-fire studerende deler en lejlighed. Hvis en af de fire ikke betaler sin andel af omkostningerne kommer de tre andre til at betale det hele. Det er altså hverken hjemmestyret, kommunerne eller INI, der betaler omkostningerne til genhusningerne. Det er alle de andre lejere, der udover at betale deres egen andel af 14

15 boligafdelingens omkostninger også skal betale den andel de udsatte ikke har betalt samt omkostningerne ved udsættelsen og genhusningen 9. Den sociale lovgivning der vedrører hjemløse Ifølge LTF nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp, har alle personer i Grønland et sikkerhedsnet i form af økonomisk hjælp, hvis vedkommende ikke kan forsørge sig selv og sin familie. Dette er dog betinget af, at vedkommende har fast bopæl og er tilmeldt folkeregistret. Vedkommende der ikke opfylder disse betingelser kan altså ikke modtage hjælp fra det offentlige. Personer der flytter ind hos venner, bekendte eller familie oplever ofte, at vedkommende de flytter ind hos ikke vil have flere registreret på adressen, af frygt for at miste boligsikring. Dette er en fejlagtig opfattelse, da personer som på den måde kan opnå at få en fast adresse, derved kan modtage offentlig hjælp og betale en andel af huslejen, da størrelsen på vedkommendes offentlig hjælp, skal kunne dække en del af huslejen. Hvis venner, bekendte eller familie har mulighed for at have en boligløs boende, kan vedkommende altså bidrage med en større andel af huslejen, end hvad boligsikring kan udgøre. Gruppen af hjemløse har ikke en fast bopæl og kan altså risikere ikke at kunne modtage offentlig hjælp. Hvis en person er flyttet fra en anden kommune og ikke har en bopæl eller et arbejde, kan der ofte gå flere måneder før vedkommende kan blive registreret som boligløs og modtage økonomisk hjælp. Ved ændringen af LTF nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp er muligheden for at en modtager af offentlig hjælp kan fratrækkes og få betalt huslejen direkte inden udbetalingen af offentlig hjælp, fjernet. I dag er det således kun ved særlige tilfælde at en modtager af offentlig hjælp får udbetalt offentlig hjælp som naturalier eller ved direkte betaling af faste udgifter til fordringshaver. Hensigten med de nye udbetalingsregler er, at modtagere af offentlig hjælp i videst muligt omfang selv skal have adgang til at administrere hjælpen. Formålet hermed er at få modtagere til, at tage ansvar for egen livsførelse. Kommunen skal altid foretage en individuel vurdering, herunder også om hvorvidt modtageren af offentlig hjælp selv er i stand til at betale sine faste udgifter. Hvis kommunen på forhånd er vidende om, at der er offentlighjælpsmodtagere, der ikke kan 9 Kilde: 15

16 administrere egen økonomi, vil det ikke være hensigtsmæssigt, at udbetale den offentlige hjælp til forsørgelse eller til betaling af deres faste udgifter kontant. Udbetalingen skal så ske i henhold til forordningens 17, stk. 2 direkte til regningsudskriveren, hvor særlige forhold taler for det. Det vil sige, at eksempelvis husleje betales direkte til INI. Kommunen skal endvidere følge op på, om offentlighjælpsmodtageren rent faktisk betaler husleje. I henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp, 17 kan offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter udbetales kontant til modtageren af offentlig hjælp, overføres til pengeinstitut eller lignende, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter kan udbetales som naturalhjælp eller direkte til regningsudskriver, når særlige forhold taler for det. I henhold til forordningens 18 udbetales offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter forud hver 14. dag. Dog kan der ske udbetaling af offentlig hjælp til betaling af faste udgifter i den periode, hvor de forfalder. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis udbetale offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter for kortere perioder, hvis en modtager af offentlig hjælp skønnes ikke selv at kunne administrere den offentlige hjælp til forsørgelse og til faste udgifter. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vurderingen særligt tage hensyn til, at eventuelle børns behov tilgodeses. Ifølge LTF nr. 4 af 7. maj 2007 om førtidspension 21, gør den samme mulighed sig gældende, så kommunen har mulighed for at administrerer pensionen, samt personligt tillæg og børnetillæg, hvis det skønnes, at modtageren af førtidspension ikke selv kan varetage sin økonomi. Socialt udsatte hjemløse I denne undersøgelse skønnes det, at cirka halvdelen af de hjemløse har sociale problemer der stikker dybere end ledighed og materiel fattigdom, så som misbrug, traumer, psykiske lidelser og lignende. Det vil sige, at den enkelte hjemløse kræver en indsats der går ud over de normale tilbud der eksisterer i dag. En stor del af hjemløse, som har mistet deres bolig hos INI er hjemløse på grund af restance til boligselskabet, især ved ubetalt husleje, men også fordi lejemålet hos INI er endt på grund af klager over vedkommende. 16

17 Disse hjemløse kan enten nægtes en bolig på grund af, at de ikke formodes at betale deres husleje, eller de kan blive sat under administration, så kommunen udbetaler deres offentlige hjælp direkte til regningsudskriveren, og hermed også får betalt deres husleje. Det samme gør sig gældende for førtidspensionister, hvor kommunen ved skøn kan administrere udbetalingen af pensionen. Mange hjemløse der også har sociale problemer, vil hvis de får tilbudt en bolig ikke være i stand til at fastholde lejemålet, ligesom de som oftest allerede har mistet deres lejebolig tidligere. De socialt udsatte hjemløse skønnes altså at have massive sociale problemer, der inkluderer misbrug, manglende uddannelse, ledighed, traumer, depression, psykiske lidelser og problematiske relationer til familie og andre. En af grundene til at personer kan havne i hjemløshed, kan være en utryg barndom og svære opvækstvilkår med incest og misbrug. 10 Personer der kun har kendt utrygge opvækstvilkår, kender ikke til at kunne forbinde et hjem med noget trygt og fast, og søger derfor heller ikke at fastholde eller værne om hjemmet som en base, som de fleste mennesker, der har haft normale opvækstbetingelser gør. Dette betyder også, at det i fremtiden kan forventes, at der i stigende grad vil være behov for at der træffes foranstaltninger, der kan rumme personer over 18 år, der har haft en barndom der har været præget af utryghed og omsorgssvigt og ikke længere kan rummes i foranstaltninger for børn og unge, og som ikke har haft ressourcer at bryde den sociale arv. Der er i denne undersøgelse ikke mulighed for at undersøge, hvorvidt de hjemløse der ligeledes har sociale problemer, modtager nogen form for hjælp udover økonomiske ydelser. Det skønnes dog, at en stor del af de hjemløse med sociale problemer, ikke modtager den form for hjælp, der kan gøre dem i stand til at fungere i en eller anden form for struktureret hverdag i egen bolig. Boligløse hjemløse Selvom hjemløse selvfølgelig også er boligløse, skal ovenstående overskrift på dette afsnit illustrere forskellen i fysisk at mangle en bolig i modsætning til forrige afsnit, hvor de socialt udsatte boligløse har mere uhåndgribelige grunde til at være uden bolig. 10 Støttecenter mod Incest,

18 Det må forventes, at der på de fleste boligmarkeder opstår flaskehalsproblemer i nogle perioder. Dette kan især gøre sig gældende når unge flytter hjemmefra, eller unge der flytter til byer med uddannelsesinstitutioner for at studere, og derfor ofte flytter til pågældende by på samme tid som alle andre ved studiestart. Der kan også opstå boligproblemer når ægteskaber opløses og parterne skal finde fodfæste som enlige, med alt hvad det medfører af sværere økonomiske vilkår, samkvem med børn etc.. Selvom de hjemløse i denne kategori forventes at være midlertidige uden bolig og derfor som oftest, at boligproblemet er noget vedkommende selv får løst, er problemet stadig betragteligt. Personer der står uden bolig på et givent tidspunkt befinder sig i en sårbar situation, såsom flytning til anden by, væk fra familie og venner, eller at blive alene efter en ægteskabelig krise. I disse situationer kan boligproblemet medvirke til, at andre problemer ikke kan blive løst, og den hjemløse kan havne i en mere varig hjemløshed. I denne undersøgelse, er der en betragtelig del af de hjemløse, der er tilknyttet arbejdsmarkedet som fangere og fiskere. Boligproblemet for denne erhvervsgruppe må skønnes at hænge sammen med, at fangere og fiskere er selverhvervende, og ikke har krav på en personalebolig, og ofte ikke har en stabil indkomst. Hjemløse børn Mindst 67 personer eller 13 procent af de hjemløse har børn hos sig, som ligeledes er hjemløse. Det kan ikke ud fra undersøgelsen anslås, præcist hvorledes disse børn bor, men det skønnes, at en stor del af børnene har en fast base hos bedsteforældre eller andre familiemedlemmer. Men der eksisterer altså et antal børn, der flytter fra sted til sted, overnatter i natvarmestuen, andre midlertidige opholdssteder eller i containere. Kommuner har en aktiv og opsøgende tilsynspligt overfor børn der er i særlig risiko for at blive glemt eller overset eller som er i særlig grad skønnes at kunne lide overlast, for eksempel hvis deres forældre ikke har en fast adresse. Tilsynspligten er desuden skærpet overfor børn, der opholder sig på krisecentre. Konsekvenser af hjemløshed 18

19 Mange hjemløse har som nævnt flere problemer udover at mangle en bolig. Et generelt problem ved at stå uden bolig er ofte, at der kan opstå en negativ spiral, hvor andre problemer såsom ledighed, relationer til familiemedlemmer eller ægteskabelige problemer etc. Ikke kan blive løst så længe vedkommende er uden bolig. Størstedelen af de hjemløse i undersøgelsen bor midlertidigt hos venner og familie en tilværelse der må betegnes som uholdbar for både den hjemløse, men også for vedkommendes venner og familie. Flere kommuner har oplyst, at specifikke situationer er problematiske, hvor hjemløse bor hos familiemedlemmer, men hvor hverdagen ikke går op i en højere enhed for hverken den hjemløse eller dennes familiemedlemmer. Den hjemløse lever i de tilfælde et andet liv end dem vedkommende bor hos, og er derfor til gene. Dette kan for eksempel være ældre mennesker eller børnefamilier, der ikke kan rumme et familiemedlem der drikker, ikke har et arbejde, men samtidig ikke kan sige nej til vedkommende fordi vedkommende er uden bolig og er en del af familien. Det modsatte gør sig også gældende, hvor den hjemløse ikke har andre steder at søge hen, end hos familiemedlemmer der lever meget anderledes end vedkommende selv har til hensigt. Der er registrerede flere tilfælde af seksuelt misbrug på børn, begået af et familiemedlem eller bekendte i husstande, som har forskellige personer uden egen bolig boende. Dette er ikke en generel konsekvens af hjemløshed, men er en meget uhensigtsmæssig følgevirkning for nogle familier, som har mistet følingen med hvad der foregår i deres eget hjem. Herudover viser tabel 3 og 4, at halvdelen af hjemløse har sociale problemer, som meget vel kan udspringe fra, at de selv har været seksuelt misbrugt og omsorgssvigtet som barn. Igangværende initiativer for hjemløse Der er i Nuuk oprettet en natvarmestue for hjemløse. Natvarmestuen har åbent fra til klokken 8.00 og 20 til 25 hjemløse kan hver nat komme og overnatte. Udover overnatning tilbyder natvarmestuen også gratis mad og drikke, samt bad og tøj. De hjemløse må om dagen benytte offentlige steder, så som biblioteket, til at opholde sig. Pensionister og førtidspensionister kan ofte benytte væresteder eller værksteder, herudover er hjemløse om dagen henvist til gaden eller venner og bekendte. Natvarmestuen kan ikke tilbyde de hjemløse et privatliv, da de hjemløse sover i sovesale og må deles om et toilet. Herudover kan den enkelte hjemløs ikke selv tilberede måltider. 19

20 Natvarmestuen oplever sjældent at afvise hjemløse på grund af pladsmangel, men det opleves ofte, at kvinder der kommer efter at have oplevet voldelige episoder i hjemmet må henvises til krisecentret, hvorimod natvarmestuen må afvise mænd, der henvender sig efter episoder med uro i hjemmet, da vedkommende ikke har steder at blive henvist til og natvarmestuen må kun modtage boligløse. Natvarmestuen efterlyser en mere varig løsning på hjælp til de hjemløse, hvor der for de ældre hjemløse skal oprettes dagtilbud, og kollektiver eller centre for de yngre, hvor der kan ske en decideret personlig udvikling hos den unge, mod at kunne varetage et arbejde og et hjem. Natvarmestuen vil gerne i fremtiden, kunne tilbyde den enkelte hjemløs et privat rum og adgang til flere køkken og badefaciliteter. I Ammassalik Kommune er der oprettet containere, som de hjemløse kan bo i midlertidigt, til der findes en mere varig løsning på boligproblemet. Ligeledes i Ammassalik eksisterer der et Moder/kvinde hus, hvor der bor 4 hovedsageligt enlige kvinder med børn. Huset er oprettet som et hus til kriseramte kvinder. 20

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

GÆLDSPROBLEMATIKKEN Set fra boligselskabernes perspektiv

GÆLDSPROBLEMATIKKEN Set fra boligselskabernes perspektiv GÆLDSPROBLEMATIKKEN Set fra boligselskabernes perspektiv De økonomiske konsekvenser af manglende huslejebetaling Åbenlyse for lejerne Afsmittende virkning på boligafdelingernes økonomi og dermed huslejeniveauet

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Fakta om Maniitsoq 2011

Fakta om Maniitsoq 2011 Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende:

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende: Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Medlem af Inatsisartut

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Socialstatistik 2006:1 Modtagere af sociale ydelser 2004 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

I det følgende skal mere generelt redegøres for forholdene i København:

I det følgende skal mere generelt redegøres for forholdene i København: 27-05-2007 Sagsnr. 2007-34862 Udsættelse af beboere på grund af skyldig husleje i den almene sektor I forlængelse af Jyllandspostens artikler den 18. og 19. maj 2007 vedrørende udsættelse af beboere i

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002 Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:7.12.2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr.

Læs mere

Jeg erklærer hermed på tro og love at alle oplysninger herunder er i overensstemmelse med sandheden

Jeg erklærer hermed på tro og love at alle oplysninger herunder er i overensstemmelse med sandheden Qaasuitsup Kommunia Ansøgning om offentlig hjælp Qaanaaq Upernavik Uummannaq Qeqertarsuaq Ilulissat Qasigiannguit Aasiaat Kangaatsiaq Lovgrundlag: 1). Peqqussutaat / Landstingsforordningen: Pisortanit

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 NOTAT LARS BENJAMINSEN ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 Der er i Århus kommune i alt registreret 337 hjemløse i hjemløsetællingen, uge 6 2007, svarende til 0,11 % af

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet.

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet. Notat Vedrørende: på spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september vedr. kontanthjælpsloft Sagsnavn: Spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september 2016 fra Lisbeth Sand vedr. kontanthjælpsloft

Læs mere

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2010

Modtagere af sociale ydelser 2010 Socialstatistik 2011:2 Modtagere af sociale ydelser 2010 Side 1 Modtagere af sociale ydelser 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2009-2010 4 3. Lovgrundlag

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland Bekendtgørelse nr. 825 af 7. oktober 2003 Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland I medfør af 8, stk. 6, 12, stk. 1, 13, stk. 2, 16, 36, nr. 1 og 3 samt 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2009

Modtagere af sociale ydelser 2009 Socialstatistik 2011:1 Modtagere af sociale ydelser 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2005-2009 4 3. Modtagere af sociale ydelser efter køn 10 4. Modtagere

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 19 APR. 2002 Afsnit B. (Brandmænd) Regulativ om Vederlag og lønninger til medlemmer af brandkorps i Grønland. I medfør af Landstingsforordning af nr. 6 af

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Befolkningen og borgermøder om råstoffer

Befolkningen og borgermøder om råstoffer HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL 1 Befolkningen og borgermøder om råstoffer Telefonbaseret interviewundersøgelse på foranledning af WWF, Verdensnaturfonden HS Analyse,

Læs mere

SU-møde. Tirsdag den 4. marts

SU-møde. Tirsdag den 4. marts SU-møde Tirsdag den 4. marts Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Tema om boliger Anne Kyung Nielsen, områdeleder, BID Orientering om tilkendelse af boliger Midlertidig indkvartering

Læs mere

Kvalitetsstandarden for husly efter Lov om Social Service 80

Kvalitetsstandarden for husly efter Lov om Social Service 80 Kvalitetsstandarden for husly efter Lov om Social Service 80 Introduktion Greve Kommune bevilger husly efter Lov om Social Service 80. Kvalitetsstandarden for husly beskriver Greve Kommunes politiske fastsatte

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Konklusioner og anbefalinger i gæld- og gældsafviklingsredegørelsen

Konklusioner og anbefalinger i gæld- og gældsafviklingsredegørelsen Konklusioner og anbefalinger i gæld- og gældsafviklingsredegørelsen Workshop I om gæld og gældsafvikling Peter Hansen, Finansdepartementet Den 22. oktober 2016 Indhold Baggrund Status for gældsudvikling

Læs mere

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag.

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag. Det Sociale Ankenævn har den 8. oktober 2010 behandlet din klage over F Kommunes afgørelser af 19. marts 2008 og 15. april 2008 om afslag på offentlig hjælp til tøj og har afsagt følgende K E N D E L S

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

SBi 2013:13. Hjemløshed i Grønland

SBi 2013:13. Hjemløshed i Grønland SBi 2013:13 Hjemløshed i Grønland Hjemløshed i Grønland Knud Erik Hansen Hans Thor Andersen SBi 2013:13 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2013 Titel Hjemløshed i Grønland Serietitel

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Baggrunden for at fremlægge et ændringsforslag til lejeforordningen er Landstingets vedtagelse af Atassut s beslutningsforslag,

Læs mere

Attavik 146. Årsopgørelsen 2008 PAARISA

Attavik 146. Årsopgørelsen 2008 PAARISA Attavik 146 Årsopgørelsen 2008 PAARISA 1 Årsopgørelse for ATTAVIK 146 telefonrådgivning 2008 Baggrund. Den landsdækkende telefonrådgivning Attavik 146, åbnede for telefonlinierne d. 8.8. 2007. Det er således

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber Befolkning Familier 1994-2016 Nærværende udgivelse er en revideret version af tidligere udgivelse. Tallene i tabel 1 og figur 1 er rettet, da årlige ca. 200 samboende mænd fejlagtigt var placeret som enlige

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvers- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.182-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Flypassagerstatistikken 2001

Flypassagerstatistikken 2001 Turisme 22:2 Flypassagerstatistikken 21 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Datagrundlag...1 Definition af turisme...2 Hvor mange turister kom i 21?...2 Turisternes fordeling på regioner...3 Turisternes

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Socialstatistik De økonomisk udsatte

Socialstatistik De økonomisk udsatte Socialstatistik De økonomisk udsatte I perioden 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Redegørelse for opgørelsesmetode... 4 3. Analyseresultater... 9 De økonomisk udsatte 2011-2015 - side 2 1. Indledning

Læs mere

Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp

Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Formål og den enkeltes

Læs mere

Socialstatistikken skal bestå af tre hovedområder:

Socialstatistikken skal bestå af tre hovedområder: Socialstatistik 22:1 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Udgifter til sociale ydelser 1999-2 3. Modtagere af sociale ydelser 1999-2 4. Berettigelsesgrundlag

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Notat om boligplacering

Notat om boligplacering Lene Mølgaard Kristensen & Bente Bondebjerg d. 3.november 2016 Notat om boligplacering Indledning Med det stigende pres på kommunerne i forhold til at boligplacere flygtninge er der for Dansk Flygtningehjælps

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere