Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse"

Transkript

1 Hjemløs i Grønland - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Departementet for Familie og Sundhed november 2008

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund for undersøgelsen af hjemløse...3 Undersøgelse af hjemløse hvem er hjemløs?...4 Omfanget af hjemløse i samtlige kommuner...5 Aldersfordelingen blandt hjemløse...6 Tilknytning til arbejdsmarkedet...7 Misbrug grupper af hjemløse en boligløs og en social belastet...9 Regionale forskelle i hjemløshed...10 Boligforsyningen og lovgivning der vedrører boligområdet...13 Den sociale lovgivning der vedrører hjemløse...15 Socialt udsatte hjemløse...16 Boligløse hjemløse...17 Hjemløse børn...18 Konsekvenser af hjemløshed...18 Igangværende initiativer for hjemløse...19 Konklusion

3 Baggrund for undersøgelsen af hjemløse Det har længe været et politisk ønske, at få klarhed omkring omfanget af hjemløshed herhjemme. Det er et faktum, at der eksisterer en gruppe i befolkningen, der af forskellige grunde ikke har deres egen bolig, men hvordan ser denne gruppe ud? Hvad er grunden til at denne gruppe kan betegnes som hjemløs? Og ikke mindst, hvor stor er denne gruppe? Landsstyret har igangsat denne undersøgelse, der skal give et indblik i, hvor stort omfanget af hjemløshed er i de forskellige kommuner. Undersøgelsen er ikke ment som en fuldstændig tilbundsgående redegørelse over alle hjemløse, men som et øjebliksbillede på hvordan de forskellige fagfolk rund omkring i kommunerne, opfatter denne problemstilling i deres nærområde lige nu. Et centralt spørgsmål der melder sig i hjemløseproblematikken er, hvorvidt personer er hjemløse på grund af personlige problemer såsom alkohol eller hashmisbrug, traumer, psykiske lidelser og lignende, eller om problematikken med en manglende bolig, skyldes den strukturelle adgang til boliger. Der kan således være 2 hovedårsager til hjemløseproblematikken. Denne redegørelse vil behandle begge årsager til hjemløshed. Landsstyret håber, at redegørelsen vil skabe opmærksomhed omkring problemet, så problemstillingen omkring hjemløse bliver mere synlig, og kan indgå i den fremtidige planlægning på det sociale og boligmæssige område. Herudover håber Landsstyret, at kunne illustrere nogle af de sammenhænge der gør sig gældende på det sociale område, og som gør, at personer med dybe sociale problemer, som oftest kræver en indsats, der sætter ind på flere fronter. Departementet for Familie og Sundhed vil gerne takke for den store velvilje og arbejdsindsats der har fundet sted i kommunerne, til at få afdækket spørgsmålet om hjemløse. Det er en svær problematik af få klarlagt, og Landsstyret har været fuldstændig afhængig af de lokale sagsbehandleres faglige og lokale viden. 3

4 Undersøgelse af hjemløse hvem er hjemløs? Den hjemløse defineres i denne undersøgelse ud fra 7 situationer hvor vedkommende skal befinde sig i mindst en af følgende situationer 1 : Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l., som giver en form for ly. Personen opholder sig på et akut/midlertidigt botilbud som fx herberger, forsorgshjem, natvarmestuer. Personen opholder sig på hotel, vandrerhjem, campingplads e.l. pga. hjemløshed. Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie. Personen bor i midlertidig udslusningsbolig, støttebolig e.l. uden permanent kontrakt. Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for tre måneder, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for løsladelsen. Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en behandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for tre måneder, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for udskrivningen. Samtlige kommuner har udfyldt et spørgeskema og redegjort for de hjemløse, enten socialforvaltningen eller folkeregistret har kendskab til. Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål der har til formål at afdække baggrunden for, at den enkelte er endt uden bolig. Herudover er der fokus på den hjemløses tilknytning til arbejdsmarkedet, om den hjemløse har børn, der ligeledes står uden bolig og om den hjemløse har misbrugsproblemer. Udover kommunerne er der taget kontakt til Departementet for Miljø og Infrastruktur, INI, Iserit og eksisterende lokale initiativer omkring hjemløse. 1 Definitionen af en hjemløs er hentet i den danske nationale kortlægning af hjemløse, Hjemløshed i Danmark, 2007, SFI. 4

5 Omfanget af hjemløse i samtlige kommuner Antallet af hjemløse, fordelt på køn, alder og ægteskabelig status. Tabel 1 Kommune Antal voksne personer uden egen bolig i alt Køn Er gift eller samlevende Hjemløse med mindre børn Mænd Kvinder Qaanaaq Ingen Upernavik Uummannaq (17 børn) Kangaatsiaq Ca Få Få Aasiaat Qasigiannguit Ingen Ilulissat Ca Qeqertarsuaq Ingen Sisimiut Få 4 (5 børn) Maniitsoq Nuuk Paamiut Ingen Qaqortoq Narsaq (8 børn) Nanortalik Ammassalik Ittoqqortoormiit I alt (-) ingen oplysninger Antallet af hjemløse i Grønland er på mindst 514 personer, som svarer til 0,9 procent af den samlede befolkning. Ud af de 514 personer, som er hjemløse, oplyses det, at næsten samtlige personer bor hos familie, venner og bekendte. Det er således meget få hjemløse, der opholder sig ude, i skure, opgange eller på hoteller/vandrehjem. I Nuuk er det oplyst, at 14 personer af de registrerede hjemløse har den nyoprettede natvarmestue som overnatningssted. 2 2 personer fra Upernavik er oplyst fra kommunen, men ikke medtaget i statistikken, da de begge er 17 år, enlige og uden børn. 3 Fra Nuuk er der kun oplysninger fra natvarmestuen og egne oplysninger fra redegørelsen om førtidspension, det skønnes at antallet af hjemløse er langt højere end de 22 personer der her er medtaget. 4 Nanortalik Kommune oplyser at der er flere end de oplyste personer, der står uden bolig. 5

6 Ud fra de tilgængelige tal fra kommunerne, er den største andel af hjemløse mænd, og op mod 85 procent af de hjemløse lever som enlige, fraskilte eller enker. Mindst 67 personer har børn hos sig som hjemløs, det svarer til 13 procent af de hjemløse. Det vil sige, at der findes et antal af børn under 18 år, der ligeledes ikke har et fast sted at bo. Aldersfordelingen blandt hjemløse Aldersfordeling blandt hjemløse i Uummannaq, Narsaq, Aasiaat, Nuuk og Upernavik. Tabel 2 Alder Antal Over 70 1 Aldersfordelingen fra Uummannaq, Narsaq, Aasiaat og Nuuk skønnes at repræsentere den generelle aldersfordeling blandt hjemløse i hele landet. Den generelle aldersfordeling blandt hjemløse viser, at der er flest hjemløse i alderen fra år, men også aldersgrupperne fra år har en stor repræsentation. Aldersfordelingen varierer meget regionalt. For eksempel er der i Upernavik mange unge i aldersgruppen der ikke har bolig. Resten af landet har en overvægt af personer der er 30 år og opefter, som ikke har fast bolig. Denne regionale forskel behandles i et senere afsnit. Ud fra aldersfordelingen, kan det identificeres hvilke grupper af hjemløse, der findes i en given by, ligesom det må forventes, at større byer med for eksempel uddannelsesinstitutioner eller specielle arbejdspladser, kan have periodiske flaskehalsproblemer på boligmarkedet. 6

7 Tilknytning til arbejdsmarkedet Hjemløses tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabel 3 Kommune Antal voksne Har Er Modtager offentlige personer uden egen beskæftigelse arbejdsløse ydelser 5 bolig i alt Qaanaaq Ingen Upernavik Uummannaq Kangaatsiaq Ca. 20 Størstedelen Få Få Aasiaat Qasigiannguit Ingen Ilulissat Ca. 100 Nogle Størstedelen Størstedelen Qeqertarsuaq Ingen Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Ingen Qaqortoq 57 Få Størstedelen Størstedelen Narsaq Nanortalik 38 - Størstedelen Størstedelen Ammassalik 31 - Størstedelen Størstedelen Ittoqqortoormiit I alt (-) ingen oplysninger Der er ikke udregnet akkumulerede værdier i alle kategorier, da manglende præcise antal i nogle kategorier gør tallet misvisende. Antallet af hjemløse, der er tilknyttet arbejdsmarkedet er på cirka 20 procent. Der er en stor andel af hjemløse, der er arbejdsløse eller modtager offentlige ydelser, som inkluderer pension, førtidspension eller offentlig hjælp. Departementet for Familie og Sundhed skønner, at der er tale om over halvdelen af hjemløse, der lever af offentlige ydelser. Der er ligeledes en gruppe af hjemløse, som hverken er tilknyttet arbejdsmarkedet eller modtager nogen form for offentlig ydelse. Det kan ud fra de baggrundsoplysninger som kommunerne har udfyldt skønnes, at fangerog fiskererhvervet er den forholdsvis største erhvervsgruppe blandt de hjemløse, som er i beskæftigelse. 5 Offentlige ydelser er her offentlig hjælp, førtidspension eller alderspension. 7

8 Misbrug Hjemløse som har et misbrug af enten hash eller alkohol. Tabel 4 Kommune Antal voksne personer uden egen bolig i alt Har et misbrug af enten alkohol eller hash Har ikke et misbrug af alkohol eller hash Ingen viden om hash eller alkoholforbrug (Difference) Qaanaaq Ingen Upernavik Uummannaq Kangaatsiaq Ca. 20 Få Størstedelen - Aasiaat Qasigiannguit Ingen Ilulissat Ca. 100 Størstedelen Få Få Qeqertarsuaq Ingen Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Ingen Qaqortoq 57 Størstedelen Få Få Narsaq Nanortalik 38 Størstedelen Få Få Ammassalik 31 Størstedelen Få Få Ittoqqortoormiit I alt 514 Ca Det er vanskeligt at undersøge, om en person har et misbrugsproblem uden at være i kontakt med vedkommende selv eller dennes pårørende. Denne tabel er derfor baseret på et skøn over de personer, hvor det er tydeligt at vedkommende har et misbrug, eller hvor andre faktorer gør, at lokale sagsbehandlere kan skønne, at personen har et misbrugsproblem, samt en opgørelse over hvor mange personer der skønnes ikke at have et misbrugsproblem. Differencen er således det antal personer, hvor det er uvist om vedkommende har et misbrug af alkohol eller hash. Antallet af hjemløse der har et kendt misbrug af enten hash eller alkohol er dog højt og svarer til cirka halvdelen, hvis det formodes at det samlede antal i tabellen er sat lavt. 6 De steder hvor kommunerne ikke har oplyst det eksakte tal for hvor mange af de hjemløse der er misbrugere, men har oplyst at størstedelen skønnes at være misbrugere, er der i tabellen kun medtaget halvdelen af det samlede antal for ikke at konkludere ud fra en forkert antagelse. 8

9 Antallet antyder ligesom ovenstående tabel, om hjemløses tilknytning til arbejdsmarkedet, at over halvdelen af de hjemløse har problemer, der stikker dybere end manglen på en bolig. 2 grupper af hjemløse en boligløs og en social belastet Det generelle billede der tegnes af hjemløse i Grønland beskriver, at der er der tale om 2 næsten lige store grupper af midlertidige boligløse personer og hjemløse personer, hvor problemet er af mere varig eller individuel karakter. Den første gruppe af midlertidige boligløse personer, der af den ene eller den anden grund står uden bolig og hvor tilstanden af boligløshed må forventes at være midlertidig, kan blandt andre være: Studerende Unge der stadig bor hos forældre, men søger egen bolig Personer der ved samlivsophør mangler 1 bolig Personer der er i arbejde for eksempel praktikanter, men ikke er berettiget til en personalebolig Den anden gruppe, hvor hjemløsheden kan betegnes som værende af mere varig eller individuel karakter, er gruppen som udover at være uden bolig også har andre problemer, som blandt andre: Langtidsledige Førtidspensionister Personer med psykiske lidelser Kriminelle der har afsonet straf i anstalten Misbrugere Disse to grupper, som hver cirka udgør 0,5 procent af den samlede grønlandske befolkning, har forskellige tilgange til at kunne løse problemet med at stå uden bolig. En beskrivelse af begge grupper af hjemløse følger senere i redegørelsen. 9

10 Regionale forskelle i hjemløshed Der eksisterer store regionale forskelle i antallet af hjemløse, samt forskelle i hvilke typer af personer der står uden bolig. Byerne Qaanaaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Paamiut har ikke registreret nogen personer som hjemløse. INI har registreret henholdsvis 24, 37, 12 og 120 ledige lejemål i de 4 byer. INI oplyser, at der i Qaanaaq findes 7 boliger ud af 21 ledige, hvor der bor personer, som er blevet opsagt af deres lejemål på grund af ubetalt husleje eller fordi de har været til gene for de øvrige lejere. Disse personer er derfor genhuset 7. Dette gør sig også gældende for 3 boliger af de 37 ledige i Qasigiannguit og 5 af de 120 boliger som er ledige i Paamiut. I Upernavik er der et forholdsvist højt antal af hjemløse på 3 procent i forhold til landsgennemsnittet på 0,9 procent. De hjemløse i Upernavik har desuden en væsentlig lavere gennemsnitsalder end resten af landet. Aldersfordeling blandt hjemløse i Uummannaq, Narsaq, Aasiaat, Nuuk. Tabel 5 Alder Antal Over 70 1 Aldersfordeling blandt hjemløse i Upernavik. Tabel 6 Alder Antal Genhusning hos INI vil blive beskrevet i det følgende afsnit om boligforsyningen og lovgivning der vedrører det boligsociale område. 10

11 Over 70 Som det kan ses af tabel 5 og 6 har størstedelen af de 94 hjemløse i Upernavik en lavere gennemsnitlig alder, nemlig fra år, end resten af landet, hvor størstedelen af hjemløse findes i alderen fra år. I Upernavik er næsten 78 procent under 30 år, hvor 20 procent i resten af landet befinder sig i kategorien fra år. At hjemløse i Upernavik hovedsageligt er under 30 år, kan vidne om mangel på adgangen til boliger, for unge der skal flytte hjemmefra og starte deres eget hjem. Hvis de øvrige oplysninger omkring Upernavik sammenlignes med aldersfordelingen ses det, at 39 procent af hjemløse er i beskæftigelse og 40 procent har ikke et alkoholmisbrug. Hvis disse tal sammenlignes med landsgennemsnittet er personer med tilknytning til arbejdsmarkedet relativt højt i Upernavik (39 procent i Upernavik og 20 procent landsgennemsnit), ligesom antallet af personer der ikke har et misbrug ligeledes er højere i Upernavik end landsgennemsnittet (40 procent i Upernavik og ca. 20 procent i landsgennemsnit). INI oplyser, at der ikke er ledige lejeboliger i Upernavik, men at der eksisterer et stort antal ledige BS huse. Den samme tendens gør sig gældende i Kangaatsiaq, hvor størstedelen af de cirka 20 hjemløse er unge, der er i beskæftigelse og ikke har sociale problemer ud over, ikke at have adgang til egen bolig. Her er antallet af hjemløse på 1 procent - omtrent svarende til landsgennemsnittet. I Uummannaq og Nuuk er gruppen af hjemløse mellem 41 60årige størst og 27 procent af de hjemløse er tilknyttet arbejdsmarkedet. I Uummannaq har 50 procent ikke et misbrug, hvilket er en væsentlig højere del end landsgennemsnittet. I Nuuk er der 18 procent hjemløse, der ikke har et misbrug, hvilket svarer til landsgennemsnittet. I Uummannaq er det samlede antal af hjemløse på 0,6 procent, hvilket er lavere end landsgennemsnittet. Det samlede antal hjemløse i Nuuk i forhold til landsgennemsnittet er ikke udregnet, på grund af for stor usikkerhed. Det må ligeledes om Nuuk skønnes, at der her også er en stor andel af unge der er uddannelsessøgende og er midlertidige hjemløse. I Nuuk har INI 7 huse til genhusning. 11

12 I Ilulissat og Sisimiut er antallet af hjemløse på henholdsvis 2 procent i Ilulissat og 0,9 procent i Sisimiut. Ilulissat ligger altså væsentligt over landsgennemsnittet og Sisimiut ligger nøjagtigt på landsgennemsnittet. Disse 2 større byer er også meget forskellige hvad angår typer af hjemløse. I Ilulissat har kommunen oplyst, at størstedelen af de hjemløse ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, samt at størstedelen har et misbrugsproblem. Kommunen oplyser desuden, at det ofte er på grund af restancer til boligselskabet, at personer bliver hjemløse. Det må således formodes, at de hjemløse i Ilulissat er hjemløse med sociale problemer, der går udover at stå uden bolig. I Ilulissat findes der 8 genhusningsboliger. I Sisimiut har kommunen oplyst, at langt størstedelen af de hjemløse forsørger sig selv, eller modtager førtidspension eller alderspension. Her er ingen oplysninger omkring misbrug. Sisimiut er ligeledes en uddannelsesby, hvorfor det også her kan forventes, at en andel af de hjemløse, er unge uden bolig midlertidigt. I Sisimiut findes der 14 huse til genhusning. I Aasiaat er andelen af hjemløse 0,4 procent hvilket er under landsgennemsnittet. 80 procent af de hjemløse i Aasiaat modtager offentlige ydelser, primært førtidspension. Næsten samtlige hjemløse har et misbrug af alkohol eller hash. INI har oplyst, at ud af den ledige boligmasse, bruges 15 huse til genhusning. I Maniitsoq findes der ingen yderligere oplysninger udover antallet af hjemløse, som er 23 personer. Andelen af hjemløse ud af den samlede befolkning i Maniitsoq udgør således 0,6 procent. INI oplyser, at der eksisterer 12 huse til genhusning i Maniitsoq. Qaqortoq kommune har oplyst, at der findes 57 hjemløse, hvilket svarer til 1,6 procent af den samlede befolkning. Herudover er der ingen oplysninger omkring de hjemløse. INI oplyser, at der findes 2 huse til genhusning. I Narsaq er andelen af hjemløse 1,9 procent af den samlede befolkning, hvilket er en fordobling i forhold til landsgennemsnittet. 62 procent af de hjemløse er arbejdsløse og 87 procent har et misbrug af alkohol eller hash. I Narsaq er der således en formodning om, at der findes en stor andel af hjemløse, der har store personlige problemer udover at stå uden bolig. Her eksisterer der 11 genhusningsboliger. Nanortalik har oplyst at der udover de 38 hjemløse personer der er oplyst, findes et yderligere, ukendt antal af hjemløse, som kommunen har kendskab til, men som ikke kan opgøres direkte. De 38 hjemløse svarer til 1,6 procent af befolkningen i Nanortalik kommune, men andelen skønnes altså at være højere. Nanortalik oplyser desuden at 12

13 størstedelen af de hjemløse er arbejdsløse og modtager offentlig hjælp, og at størstedelen af de hjemløse har et misbrug af alkohol eller hash. INI oplyser, at der i Nanortalik findes 4 genhusninger. Ammassalik har oplyst, at 31 personer eller 1,0 procent af befolkningen er hjemløs. I Ittoqqortoormiit findes der 3 hjemløse, hvilket svarer til 0,5 procent af den samlede befolkning. De 2 af de 3 hjemløse er arbejdsløse, men ingen af de hjemløse har et alkohol eller hashmisbrug. Boligforsyningen og lovgivning der vedrører boligområdet Der foregår til stadighed en forbedring af boligstandarden i Grønland. Antallet af beboere pr. bolig er faldet fra 3,2 i 1990 til 2,6 i Denne udvikling er ikke mindst markant i bygderne, hvor der over samme tidsrum er indtruffet et fald fra 4,1 til 2,7 beboere pr. bolig. I byerne er de tilsvarende tal 3,0 og 2,5. Samtidig hermed er boligernes gennemsnitlige størrelse som målt ved m 2 steget siden 1990 fra 63,7 m 2 til 65,5 m 2. 8 Grunden til at antallet af beboere pr. bolig i bygderne er faldet kraftigt, skyldes at befolkningen fortsat koncentreres i byerne. Mens 80 procent af befolkningen boede i byer i 1990, er andelen af befolkningen i byer steget til 83 procent primo 2007, mens bygdeandelen omvendt er faldet fra 20 procent til 17 procent. Det er især de tre største byer, ikke mindst Nuuk med næsten 20 procent, der har oplevet en befolkningsvækst siden På landsplan er befolkningstallet kun steget med 2 procent fra 1990 til 2007, så en del af forklaringen ligger også i, at familier i dag, har færre medlemmer. 70 procent af boligmassen ejes af Hjemmestyret eller kommunerne, og de resterende 30 procent udgøres af BS huse og andelsboliger. Som ansat i Hjemmestyret eller kommunen har alle ret til en personalebolig. Som ansat i en privat virksomhed er det hovedsageligt tilknyttet personaleboliger. Som selverhvervende skal vedkommende selv skaffe bolig. Ifølge LTF nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger kan en kommunalbestyrelse udnytte sin anvisningsret til boligsociale formål. 8 Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomiske udvikling, Statsministeriet,

14 Bestemmelsen indebærer, at en kommune, der udnytter sin ret til at anvise en bolig til boligsociale formål, skal sikre, at kommunen ikke derved påfører en boligafdeling økonomisk tab. Denne risikoafdækning sikres dels ved, at kommunen afholder tomgangsleje, dels ved udstedelse af en tabsgaranti og dels ved, at kommunen afholder det fulde depositumsbeløb. Kommunen har dog ikke pligt til at udstede en tabsgaranti, når en lejer overfor udlejer dokumenterer, at lejer har en tilstrækkelig høj indkomst til at afholde de løbende boligudgifter. En udlejer kan endvidere nægte kommunen at foretage en boligsocial anvisning, hvis lejeren har huslejerestancer eller skyldige erstatningskrav fra tidligere lejemål hos udlejer. Udlejer kan for eksempel have et erstatningskrav mod lejer, for det tab udlejer har lidt, ved at lejeren skulle sættes ud af sit tidligere lejemål på grund af manglende huslejebetaling. Hvis kommunen betaler huslejerestancen eller erstatningskravet for lejer, kan kommunen alligevel foretage en boligsocial anvisning. INI oplyser, at betaler en lejer ikke sin husleje, sender INI på vegne af den pågældende boligafdeling en 1. rykker. Reageres der ikke på 1. rykker, følger der en 2. rykker cirka tre uger efter den første. 2. rykker fungerer også som en Ophævelse af lejemålet, men betaler lejer nu sin regning, kan lejer stadig blive i sin bolig. Hvis der efter en uge stadig ikke betales husleje sender INI et politibrev, som er en meddelelse til lejer om, at ophævelsen af lejemålet og den manglende betaling nu er overgået til politiet. Det er nu politiets opgave at sætte lejer ud af den bolig, der ikke betales husleje for. Politiet har rejst krav om, at beboere der bliver udsat skal have tag over hovedet og INI stiller genhusningsboliger til rådighed, forstået som minimum et separat værelse per familie med adgang til rindende vand. Genhusningsboligerne er typisk de boliger, der er i dårligst stand, og nogle af dem er også så dårlige, at de ikke kan lejes ud. Men det kan bemærkes at ifølge lov og forordning er INI slet ikke forpligtet til at tilbyde genhusningsbolig til udsatte. En boligforening hæfter solidarisk. Når én lejer ikke betaler sin husleje, er det de andre lejere, der skal dække tabet. En boligafdeling fungerer på mange måder som når tre-fire studerende deler en lejlighed. Hvis en af de fire ikke betaler sin andel af omkostningerne kommer de tre andre til at betale det hele. Det er altså hverken hjemmestyret, kommunerne eller INI, der betaler omkostningerne til genhusningerne. Det er alle de andre lejere, der udover at betale deres egen andel af 14

15 boligafdelingens omkostninger også skal betale den andel de udsatte ikke har betalt samt omkostningerne ved udsættelsen og genhusningen 9. Den sociale lovgivning der vedrører hjemløse Ifølge LTF nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp, har alle personer i Grønland et sikkerhedsnet i form af økonomisk hjælp, hvis vedkommende ikke kan forsørge sig selv og sin familie. Dette er dog betinget af, at vedkommende har fast bopæl og er tilmeldt folkeregistret. Vedkommende der ikke opfylder disse betingelser kan altså ikke modtage hjælp fra det offentlige. Personer der flytter ind hos venner, bekendte eller familie oplever ofte, at vedkommende de flytter ind hos ikke vil have flere registreret på adressen, af frygt for at miste boligsikring. Dette er en fejlagtig opfattelse, da personer som på den måde kan opnå at få en fast adresse, derved kan modtage offentlig hjælp og betale en andel af huslejen, da størrelsen på vedkommendes offentlig hjælp, skal kunne dække en del af huslejen. Hvis venner, bekendte eller familie har mulighed for at have en boligløs boende, kan vedkommende altså bidrage med en større andel af huslejen, end hvad boligsikring kan udgøre. Gruppen af hjemløse har ikke en fast bopæl og kan altså risikere ikke at kunne modtage offentlig hjælp. Hvis en person er flyttet fra en anden kommune og ikke har en bopæl eller et arbejde, kan der ofte gå flere måneder før vedkommende kan blive registreret som boligløs og modtage økonomisk hjælp. Ved ændringen af LTF nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp er muligheden for at en modtager af offentlig hjælp kan fratrækkes og få betalt huslejen direkte inden udbetalingen af offentlig hjælp, fjernet. I dag er det således kun ved særlige tilfælde at en modtager af offentlig hjælp får udbetalt offentlig hjælp som naturalier eller ved direkte betaling af faste udgifter til fordringshaver. Hensigten med de nye udbetalingsregler er, at modtagere af offentlig hjælp i videst muligt omfang selv skal have adgang til at administrere hjælpen. Formålet hermed er at få modtagere til, at tage ansvar for egen livsførelse. Kommunen skal altid foretage en individuel vurdering, herunder også om hvorvidt modtageren af offentlig hjælp selv er i stand til at betale sine faste udgifter. Hvis kommunen på forhånd er vidende om, at der er offentlighjælpsmodtagere, der ikke kan 9 Kilde: 15

16 administrere egen økonomi, vil det ikke være hensigtsmæssigt, at udbetale den offentlige hjælp til forsørgelse eller til betaling af deres faste udgifter kontant. Udbetalingen skal så ske i henhold til forordningens 17, stk. 2 direkte til regningsudskriveren, hvor særlige forhold taler for det. Det vil sige, at eksempelvis husleje betales direkte til INI. Kommunen skal endvidere følge op på, om offentlighjælpsmodtageren rent faktisk betaler husleje. I henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp, 17 kan offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter udbetales kontant til modtageren af offentlig hjælp, overføres til pengeinstitut eller lignende, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter kan udbetales som naturalhjælp eller direkte til regningsudskriver, når særlige forhold taler for det. I henhold til forordningens 18 udbetales offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter forud hver 14. dag. Dog kan der ske udbetaling af offentlig hjælp til betaling af faste udgifter i den periode, hvor de forfalder. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis udbetale offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter for kortere perioder, hvis en modtager af offentlig hjælp skønnes ikke selv at kunne administrere den offentlige hjælp til forsørgelse og til faste udgifter. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vurderingen særligt tage hensyn til, at eventuelle børns behov tilgodeses. Ifølge LTF nr. 4 af 7. maj 2007 om førtidspension 21, gør den samme mulighed sig gældende, så kommunen har mulighed for at administrerer pensionen, samt personligt tillæg og børnetillæg, hvis det skønnes, at modtageren af førtidspension ikke selv kan varetage sin økonomi. Socialt udsatte hjemløse I denne undersøgelse skønnes det, at cirka halvdelen af de hjemløse har sociale problemer der stikker dybere end ledighed og materiel fattigdom, så som misbrug, traumer, psykiske lidelser og lignende. Det vil sige, at den enkelte hjemløse kræver en indsats der går ud over de normale tilbud der eksisterer i dag. En stor del af hjemløse, som har mistet deres bolig hos INI er hjemløse på grund af restance til boligselskabet, især ved ubetalt husleje, men også fordi lejemålet hos INI er endt på grund af klager over vedkommende. 16

17 Disse hjemløse kan enten nægtes en bolig på grund af, at de ikke formodes at betale deres husleje, eller de kan blive sat under administration, så kommunen udbetaler deres offentlige hjælp direkte til regningsudskriveren, og hermed også får betalt deres husleje. Det samme gør sig gældende for førtidspensionister, hvor kommunen ved skøn kan administrere udbetalingen af pensionen. Mange hjemløse der også har sociale problemer, vil hvis de får tilbudt en bolig ikke være i stand til at fastholde lejemålet, ligesom de som oftest allerede har mistet deres lejebolig tidligere. De socialt udsatte hjemløse skønnes altså at have massive sociale problemer, der inkluderer misbrug, manglende uddannelse, ledighed, traumer, depression, psykiske lidelser og problematiske relationer til familie og andre. En af grundene til at personer kan havne i hjemløshed, kan være en utryg barndom og svære opvækstvilkår med incest og misbrug. 10 Personer der kun har kendt utrygge opvækstvilkår, kender ikke til at kunne forbinde et hjem med noget trygt og fast, og søger derfor heller ikke at fastholde eller værne om hjemmet som en base, som de fleste mennesker, der har haft normale opvækstbetingelser gør. Dette betyder også, at det i fremtiden kan forventes, at der i stigende grad vil være behov for at der træffes foranstaltninger, der kan rumme personer over 18 år, der har haft en barndom der har været præget af utryghed og omsorgssvigt og ikke længere kan rummes i foranstaltninger for børn og unge, og som ikke har haft ressourcer at bryde den sociale arv. Der er i denne undersøgelse ikke mulighed for at undersøge, hvorvidt de hjemløse der ligeledes har sociale problemer, modtager nogen form for hjælp udover økonomiske ydelser. Det skønnes dog, at en stor del af de hjemløse med sociale problemer, ikke modtager den form for hjælp, der kan gøre dem i stand til at fungere i en eller anden form for struktureret hverdag i egen bolig. Boligløse hjemløse Selvom hjemløse selvfølgelig også er boligløse, skal ovenstående overskrift på dette afsnit illustrere forskellen i fysisk at mangle en bolig i modsætning til forrige afsnit, hvor de socialt udsatte boligløse har mere uhåndgribelige grunde til at være uden bolig. 10 Støttecenter mod Incest,

18 Det må forventes, at der på de fleste boligmarkeder opstår flaskehalsproblemer i nogle perioder. Dette kan især gøre sig gældende når unge flytter hjemmefra, eller unge der flytter til byer med uddannelsesinstitutioner for at studere, og derfor ofte flytter til pågældende by på samme tid som alle andre ved studiestart. Der kan også opstå boligproblemer når ægteskaber opløses og parterne skal finde fodfæste som enlige, med alt hvad det medfører af sværere økonomiske vilkår, samkvem med børn etc.. Selvom de hjemløse i denne kategori forventes at være midlertidige uden bolig og derfor som oftest, at boligproblemet er noget vedkommende selv får løst, er problemet stadig betragteligt. Personer der står uden bolig på et givent tidspunkt befinder sig i en sårbar situation, såsom flytning til anden by, væk fra familie og venner, eller at blive alene efter en ægteskabelig krise. I disse situationer kan boligproblemet medvirke til, at andre problemer ikke kan blive løst, og den hjemløse kan havne i en mere varig hjemløshed. I denne undersøgelse, er der en betragtelig del af de hjemløse, der er tilknyttet arbejdsmarkedet som fangere og fiskere. Boligproblemet for denne erhvervsgruppe må skønnes at hænge sammen med, at fangere og fiskere er selverhvervende, og ikke har krav på en personalebolig, og ofte ikke har en stabil indkomst. Hjemløse børn Mindst 67 personer eller 13 procent af de hjemløse har børn hos sig, som ligeledes er hjemløse. Det kan ikke ud fra undersøgelsen anslås, præcist hvorledes disse børn bor, men det skønnes, at en stor del af børnene har en fast base hos bedsteforældre eller andre familiemedlemmer. Men der eksisterer altså et antal børn, der flytter fra sted til sted, overnatter i natvarmestuen, andre midlertidige opholdssteder eller i containere. Kommuner har en aktiv og opsøgende tilsynspligt overfor børn der er i særlig risiko for at blive glemt eller overset eller som er i særlig grad skønnes at kunne lide overlast, for eksempel hvis deres forældre ikke har en fast adresse. Tilsynspligten er desuden skærpet overfor børn, der opholder sig på krisecentre. Konsekvenser af hjemløshed 18

19 Mange hjemløse har som nævnt flere problemer udover at mangle en bolig. Et generelt problem ved at stå uden bolig er ofte, at der kan opstå en negativ spiral, hvor andre problemer såsom ledighed, relationer til familiemedlemmer eller ægteskabelige problemer etc. Ikke kan blive løst så længe vedkommende er uden bolig. Størstedelen af de hjemløse i undersøgelsen bor midlertidigt hos venner og familie en tilværelse der må betegnes som uholdbar for både den hjemløse, men også for vedkommendes venner og familie. Flere kommuner har oplyst, at specifikke situationer er problematiske, hvor hjemløse bor hos familiemedlemmer, men hvor hverdagen ikke går op i en højere enhed for hverken den hjemløse eller dennes familiemedlemmer. Den hjemløse lever i de tilfælde et andet liv end dem vedkommende bor hos, og er derfor til gene. Dette kan for eksempel være ældre mennesker eller børnefamilier, der ikke kan rumme et familiemedlem der drikker, ikke har et arbejde, men samtidig ikke kan sige nej til vedkommende fordi vedkommende er uden bolig og er en del af familien. Det modsatte gør sig også gældende, hvor den hjemløse ikke har andre steder at søge hen, end hos familiemedlemmer der lever meget anderledes end vedkommende selv har til hensigt. Der er registrerede flere tilfælde af seksuelt misbrug på børn, begået af et familiemedlem eller bekendte i husstande, som har forskellige personer uden egen bolig boende. Dette er ikke en generel konsekvens af hjemløshed, men er en meget uhensigtsmæssig følgevirkning for nogle familier, som har mistet følingen med hvad der foregår i deres eget hjem. Herudover viser tabel 3 og 4, at halvdelen af hjemløse har sociale problemer, som meget vel kan udspringe fra, at de selv har været seksuelt misbrugt og omsorgssvigtet som barn. Igangværende initiativer for hjemløse Der er i Nuuk oprettet en natvarmestue for hjemløse. Natvarmestuen har åbent fra til klokken 8.00 og 20 til 25 hjemløse kan hver nat komme og overnatte. Udover overnatning tilbyder natvarmestuen også gratis mad og drikke, samt bad og tøj. De hjemløse må om dagen benytte offentlige steder, så som biblioteket, til at opholde sig. Pensionister og førtidspensionister kan ofte benytte væresteder eller værksteder, herudover er hjemløse om dagen henvist til gaden eller venner og bekendte. Natvarmestuen kan ikke tilbyde de hjemløse et privatliv, da de hjemløse sover i sovesale og må deles om et toilet. Herudover kan den enkelte hjemløs ikke selv tilberede måltider. 19

20 Natvarmestuen oplever sjældent at afvise hjemløse på grund af pladsmangel, men det opleves ofte, at kvinder der kommer efter at have oplevet voldelige episoder i hjemmet må henvises til krisecentret, hvorimod natvarmestuen må afvise mænd, der henvender sig efter episoder med uro i hjemmet, da vedkommende ikke har steder at blive henvist til og natvarmestuen må kun modtage boligløse. Natvarmestuen efterlyser en mere varig løsning på hjælp til de hjemløse, hvor der for de ældre hjemløse skal oprettes dagtilbud, og kollektiver eller centre for de yngre, hvor der kan ske en decideret personlig udvikling hos den unge, mod at kunne varetage et arbejde og et hjem. Natvarmestuen vil gerne i fremtiden, kunne tilbyde den enkelte hjemløs et privat rum og adgang til flere køkken og badefaciliteter. I Ammassalik Kommune er der oprettet containere, som de hjemløse kan bo i midlertidigt, til der findes en mere varig løsning på boligproblemet. Ligeledes i Ammassalik eksisterer der et Moder/kvinde hus, hvor der bor 4 hovedsageligt enlige kvinder med børn. Huset er oprettet som et hus til kriseramte kvinder. 20

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland Bekendtgørelse nr. 825 af 7. oktober 2003 Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland I medfør af 8, stk. 6, 12, stk. 1, 13, stk. 2, 16, 36, nr. 1 og 3 samt 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

SBi 2013:13. Hjemløshed i Grønland

SBi 2013:13. Hjemløshed i Grønland SBi 2013:13 Hjemløshed i Grønland Hjemløshed i Grønland Knud Erik Hansen Hans Thor Andersen SBi 2013:13 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2013 Titel Hjemløshed i Grønland Serietitel

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Børns Levestandard i Grønland del 2 Af Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff MIPI Videnscenter om Børn

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvers- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.182-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag.

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag. Det Sociale Ankenævn har den 8. oktober 2010 behandlet din klage over F Kommunes afgørelser af 19. marts 2008 og 15. april 2008 om afslag på offentlig hjælp til tøj og har afsagt følgende K E N D E L S

Læs mere

11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE BOJE-KOVACS LARS BENJAMINSEN

11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE BOJE-KOVACS LARS BENJAMINSEN HJEMLØSHED I DANMARK 2011 National kortlægning 11:45 Heidi Hesselberg Lauritzen Bence Boje-Kovacs Lars Benjaminsen 11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Boligstrategi Faktarapport - bilag. Grønlands Selvstyre

Boligstrategi Faktarapport - bilag. Grønlands Selvstyre Boligstrategi Faktarapport - bilag Grønlands Selvstyre Maj 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Boligstrategi Faktarapport - bilag Maj 2011

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Retningslinjer for genhusning

Retningslinjer for genhusning Retningslinjer for genhusning Hvem skal genhuses? Hvem der skal genhuses, afhænger af hvad der skal laves i den enkelte bolig Nogle beboere skal ikke genhuses, men kan blive boende i boligen mens der renoveres

Læs mere

Notat. Genhusning i forbindelse med helhedsplaner

Notat. Genhusning i forbindelse med helhedsplaner Notat Ver 2.0 Kontaktoplysninger Finn Larsen Udlejningschef Genhusning i forbindelse med helhedsplaner og lign. I forbindelse med byggeprojekter der omfatter eksempelvis boligsammenlægninger, nedlæggelse

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen.

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen. Politikområdet omfatter ydelser efter en række love indenfor det sociale område. Borgerne modtager råd og vejledning samt udbetaling af sociale ydelser inden for områderne: Enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ Youth Forum I ILULISSAT 2011 12:12 Else Christensen 12:12 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2012

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

5601 BS for handicappede. Organisationsbestyrelsesmøde 30. april 14

5601 BS for handicappede. Organisationsbestyrelsesmøde 30. april 14 5601 BS for handicappede Organisationsbestyrelsesmøde 30. april 14 Trine Trampe Genhusningskoordinator Finn Larsen - Udlejningschef Hvem skal genhuses? Alle beboere skal genhuses i byggeperioden januar

Læs mere

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø?

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Vordingborg Boligselskab har 2.100 lejligheder fordelt over hele Sydsjælland - Møn og Bogø Læs her: hvordan du bliver skrevet op hvordan vores

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken Genhusning Vejledning om genhusning i Skoleparken 11-12-2013 Indhold Genhusning hvad betyder det... 2 De fleste skal ikke genhuses... 2 Varig genhusning... 2 Skal jeg genhuses varigt?... 2 Bliver jeg hørt?...

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Pilersuisoq-butikker. i.i;,2. Nina arbejder i en Pilersuisoq-butik i Uummannaq. I L997 var der Pilersuisoq-butikker i 12 byer og 59 bygder.

Pilersuisoq-butikker. i.i;,2. Nina arbejder i en Pilersuisoq-butik i Uummannaq. I L997 var der Pilersuisoq-butikker i 12 byer og 59 bygder. Folkeskolens afgangsprove (Gronland): Problemregning - 4 timer Som bilag til dette opgaves@t vedlegges et svarark. Se opgave 2, 3 og 6. Maj-juni2003 Pilersuisoq-butikker Nina arbejder i en Pilersuisoq-butik

Læs mere

GENHUSNING. Information om genhusning af beboere i afdeling 7

GENHUSNING. Information om genhusning af beboere i afdeling 7 GENHUSNING Information om genhusning af beboere i afdeling 7 BoligKorsør marts 2013 INDHOLD Genhusningspjecen...1 Hvad betyder genhusning?...3 Muligheder for genhusning...5 Udgifter i forbindelse med flytningen...10

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Box 1160 3900 Nuuk E-mail:Peqqip@gh.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2007

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2007

DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2007 DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2007 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Ankenævnets lovgrundlag 4 Ankenævnets sammensætning.. 4 Særligt om sekretariatets virke. 5 Ankenævnets virksomhed..6 Modtagne klager

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

14. februar 2006 VM 2006/8. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

14. februar 2006 VM 2006/8. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 14. februar 2006 VM 2006/8 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Landstingsloven om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. blev vedtaget under EM

Læs mere

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen.

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen. Socialministeriet J.nr. 2013-691 Jvi Notat om træk i pension Indledning Social- og Integrationsministeriet har modtaget en række spørgsmål fra KL vedr. forskellige tilbud/leverandørers muligheder for at

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Gem denne information! Hvor skal du hen? Praktiske oplysninger om flytning og genhusning

Gem denne information! Hvor skal du hen? Praktiske oplysninger om flytning og genhusning Gem denne information! Hvor skal du hen? Praktiske oplysninger om flytning og genhusning Korskærparken 2 Indholdsfortegnelse Tryghedspakken og spørgeskemaet 4 Hvis din lejlighed skal renoveres Du får betalt

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere