Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition. Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven.

Transkript

1 Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition Summary in Danish Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven. Sammendrag på dansk Det halvårlige sammendrag af sociale indikatorer, Society at a Glance, forsøger at give kvantitative beviser for, om OECD-samfund bliver mere eller mindre ens, sunde og sammenhængende. Et særligt kapitel i 2006-udgaven af Society at a Glance gør status over rollen af sociale indikatorer til måling af trivslen hos borgerne og i samfundet. 1 Den mest kendte indikator er naturligvis BNP, men denne tager kun produktionen i et land med i betragtning og omfatter ikke kapital, der forbruges i produktionsprocessen eller indtægter fra udlandet. Nettonationalindkomsten (NNI) korrigerer disse to faktorer. Tværs over de 28 OECD-lande for hvilke der er tilgængelige data, var nationalindkomsten pr. indbygger ca. USD i 2004, en stigning på 15% siden USA har den højeste NNI pr. indbygger på USD , hvor imod der blandt de større lande - Frankrig, Tyskland, Italien og Japan - registreredes en øget forskel i NNI pr. indbygger relativt til USA siden begyndelsen af 1990'erne (mellem 28% og 35%), hvor imod Storbritannien registrerede en betydelig indsnævring (til mindre end 20%). En sammenligning af landenes præstationer baseret på økonomiske og sociale indikatorer peger hen imod nogle vedvarende mønstre men også hen imod nogle vigtige forskelle. Begge er nødvendige for at få et omfattende billede af trivslen, og hvordan den ændrer sig over tid. OECD-befolkninger bliver ældre, fertiliteten falder og migrationen stiger i nogle lande Den totale forsørgerkvote (forholdet af personer under 16 år og over 64 år til personer i alderen 16-64) var i gennemsnit 0,65 i 2005 og forventes at stige til 0,88 i Denne udvikling har hovedsageligt afspejlet længere forventet levealder og lavere fertilitetskvotienter, hvilket har mere end udlignet indvirkningen på højere migrationstilstrømninger til OECD-lande. Længere forventet levealder Levealderen er ved fødslen steget med ca. 10 år siden 1960 for kvinder, til 81 år i 2004, og med 9,4 år for mænd, til 75,4, med en lille stigning i kønsforskellen. I 2005 var 1 Der findes flere detaljerede oplysninger om alle indikatorer, inklusive de der ikke er i denne udgave, på adressen SOCIETY AT A GLANCE: OECD SOCIAL INDICATORS 2006 EDITION ISBN X OECD

2 der 24 personer på over 64 år for hver 100 i alderen 20 til 64, hvilket er en stigning på 20% siden I 2050 forventes dette forhold at være mere end fordoblet i OECDområdet (til 52%). I 2004 var mellem 3% og 6% personer på 65 og ældre i langtidspleje på institutioner i de fleste OECD-lande et antal, der er faldet i løbet af det sidste årti i mange lande, hvilket i det mindste til dels afspejler de fleste ældres ønske om i videst muligt omfang at modtage pleje i hjemmet. Men dette har betydet, at beboerne på langtidsplejeinstitutioner nu i gennemsnit er ældre og mere handicappede end tidligere. Lavere fertilitetskvotient Den totale fertilitetskvotient er under afløsningsniveau i alle OECD-lande undtagen i Mexico og Tyrkiet (på hhv. 2,2 og 2,4) og på Island og i USA (hvor den ligger på omkring 2,1). I 2004 lå fertilitetskvotienten i gennemsnit på 1,6 tværs over OECD-lande men har vist en moderat bedring siden Der er dokumentation for en positiv (og større) forskel på det antal børn, kvinder ønsker sig, og det antal børn de faktisk føder, hvilket peger i retning mod, at faldet i fertilitetskvotienter til dels afspejler de forhindringer, som unge mennesker står over for, når de tænker på at stifte familie, fx mangel på økonomisk overkommelige børnepasningsfaciliteter. Lav fødselsvægt (mindre end 2500 gram) lå i gennemsnit på 6,5% af overlevende nyfødte i Prævalensen er øget i nogle OECD-lande siden 1980 grundet et højere antal flerfold fødsler (hvilket betyder øget risiko for for tidligt fødte børn og lav fødselsvægt), kvinder venter i større udstrækning med at få børn, til de er i trediverne eller ældre (gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er øget med omkring ét år pr. årti siden 1970) og medicinsk teknologi, som giver meget små fostre en øget chance for at overleve. Prævalensen af lav fødselsvægt varierer både mellem og i lande. Eksempelvis er kvotienten i USA for sorte spædbørn næsten dobbelt af kvotienten for hvide spædbørn, og der er observeret lignende forskelle blandt indfødte og ikke-indfødte befolkninger i Australien og Mexico. En større andel af OECD-befolkningen er udenlandsk født I 2004 var omkring 10% af OECD-befolkningen udenlandsk født, og nettomigrationstallet var en tredjedel højere i starten af år 2000 end i starten af 1990'erne. Dette OECD-gennemsnit er forstærket af høje tal i lande så som Spanien og Irland, hvor der tidligere er blevet noteret nettoudstrømning. I 2004 repræsenterede familiemedlemmer den største andel af permanente tilstrømninger af immigranter (omkring 60% i gennemsnit). Beskæftigelsen stiger, men afstande i køn, alder og uddannelse består Efter en stigning hvert år siden 2001 er arbejdsløshedstallet faldet fra 7,3% til 7% mellem 2004 og 2005, og i mange OECD-lande lå beskæftigelses-/befolkningstallene i 2005 på det højeste niveau siden 1980'erne. Der forbliver dog væsentlige forskelle tværs over lande indenfor beskæftigelsestal, og de strækker sig fra 70% eller mere i USA, Australien, Holland, Canada, Storbritannien og Sverige eller mindre i Tyrkiet, Polen, Ungarn, Italien, Den Slovakiske Republik og Mexico. I adskillige central- og SOCIETY AT A GLANCE: OECD SOCIAL INDICATORS 2006 EDITION ISBN X OECD

3 østeuropæiske lande samt Tyrkiet er beskæftigelsestallene 5 point lavere end i midten af 1990'erne... især for kvinder, unge og mindre veluddannede Beskæftigelsestallet for personer i alderen ("befolkning i sin bedste alder") ligger lige over 78% men falder til 49% for de 55- til 64-årige og til 42% for de 15- til 24- årige. Beskæftigelsestal for kvinder var 16 procentpoint lavere end tallene for mænd i 2005, og lønnen var 18% lavere. Beskæftigelsestallene for mødre ligger generelt langt under tallene for kvinder uden børn (4 point for mødre med ét barn og 13 point for kvinder med to eller flere børn) og udgifter til børnepasning er en del af forklaringen på denne forskel: i gennemsnit er de faktiske udgifter til fuldtidspasning af to børn 17% af nettohusholdningsindkomsten både hos en enkelt forælder, der tjener det samme som en gennemsnitlig arbejder og hos en familie med to forsørgere, hvor den ene forælder tjener en gennemsnitsløn og den anden tjener totredjedele heraf. Beskæftigelsestallet hos personer med kortere uddannelse end en gymnasieuddannelse er 17 point lavere end for personer med en gymnasieuddannelse og 27 point mindre end blandt personer med en universitetsuddannelse og øvrige videregående uddannelser. Skattekilerne på arbejde, dvs. forskellen mellem lønudgiften til en enkelt gennemsnitlig arbejder til arbejdsgiveren og lønnen, arbejderen får med hjem, var i 2005 på 37% af lønomkostningerne, en nedgang på et halvt point siden år Arbejderes socialsikringsbidrag repræsenterer den største komponent på omkring 15% af de totale lønudgifter i gennemsnit. hvor imod der er færre strejker og uheld Uheld og sygdom Antallet af fatale og ikke-fatale arbejdsulykker er faldet siden 1995 bortset fra ikkefatale ulykker i Spanien. I 2003 spændte ikke-fatale ulykker fra 1200 sager pr arbejdere i Holland til i Spanien, hvor imod fatale ulykker spændte fra 1 i Storbritannien til 20,6 i Tyrkiet. Arbejdsulykker er stærkt koncentreret indenfor landbruget, i visse fremstillingsindustrier, indenfor konstruktion og vejtransport. Da arbejderne i disse sektorer hovedsageligt er voksne mænd, står arbejdere i alderen 45 til 54 for mere end halvdelen af alle fatale ulykker (og arbejdere i alderen 25 til 44 står for mere end halvdelen af de ikke-fatale ulykker). I 2005 varierede antallet af tabte arbejdsdage på grund af sygdom blandt fuldtidsansatte fra 25 i Sverige til mindre end 1 i Grækenland, hvor kvinder havde større tendens til sygefravær end mænd. I 2005 erklærede mellem 5% og 8% af mænd i alderen 15 til 64 i Finland, Ungarn, Norge, Polen, Sverige og Storbritannien, at de hverken var i arbejde eller var arbejdssøgende på grund af sygdom og permanent handicap. I Danmark, Island og Holland blev der noteret lignende tal for kvinder. Kontantydelser (offentlige og private, bindende) udbetalt til sygefravær i 2001 (eksklusive invaliditetsydelser) udgjorde omkring 0,8% af BNP i OECD-området men mere end 2% i Holland og Norge. SOCIETY AT A GLANCE: OECD SOCIAL INDICATORS 2006 EDITION ISBN X OECD

4 Strejker Strejketallet (forholdet mellem antal tabte dage på grund af strejker og lockouter og antal medarbejdere) faldt fra 295 i til 78,5 i Strejker (andelen af lønnede arbejdere involveret i strejker eller influeret af lockouter) faldt endnu hurtigere (til 24%). Strejketal er sædvanligvis dobbelt så høje i industrien som i servicesektoren (bortset fra transport) og strejkerne varede i gennemsnit omkring 7,5 dage i De studerendes præstationer er påvirket af uddannelsespolitik og social baggrund, og knap så meget af udgifter I 2003 oversteg den gennemsnitlige præstation i de tre OECD-lande i toppen af niveauet på matematikskalaen (Finland, Korea og Holland) præstationen i de tre lande nederst på skalaen (Mexico, Tyrkiet og Grækenland) med et niveau lig med næsten tre skoleår. Forskelle i gennemsnitlige studerendes præstationer tværs over lande afspejler hovedsageligt forskelle i præstationer blandt personer, der opnår mindst. Der er kun en svag positiv sammenhæng mellem udgifter pr. studerende i alderen 6 til 15 og de studerendes præstationer. Der er mere dokumentation for, at i jo tidligere en alder, man niveauinddeler de studerende, desto større er uligheden i uddannelsesresultater og lavere gennemsnitspræstationer. Endvidere har studerende, hvis forældre (enten fædre eller mødre) har en kortvarig uddannelse, i gennemsnit matematikfærdigheder på omkring 1,5 år mindre end studerende med forældre med høje uddannelser. På lignende vis er der noteret lavere færdigheder hos studerende fra hjem med en enkelt forælder, der er født i et andet land end der, hvor de går i skole og af førstegenerationsindvandrere (med en forskel, der svarer til mere end ét niveauår, i gennemsnit, relativt til de indfødte). Fattigdom og indkomstuligheder fortsætter I begyndelsen af år 2000 kunne omkring 10% af husholdningerne i OECD ikke imødekomme basale behov så som opvarmning af hjemmet, spise sundt eller adgang til sundhedspleje. Med en tærskel indstillet til halvdelen af gennemsnitsindtægten lå de gennemsnitlige fattigdomstal, der var fremherskende over en treårig periode, på omkring 10% blandt 17 OECD-lande i begyndelsen af år 2000, hvor 17% af befolkningen var fattige mindst én gang i løbet af denne periode. De "altid fattige" ligger på ca. 40% af dem med en lav indtægt på et hvilket som helst tidspunkt blandt personer i alderen 25 til 64, men ligger tæt på 50% for børn og på mere end 60% blandt ældre. Der er også større sandsynlighed for, at aleneboende kvinder står over for vedvarende fattigdom end mænd. Boliger er steget som en andel af en husholdnings disponible indkomst fra tæt på 20% i 1995 til mere end 21% i Lejeomkostninger i begyndelsen af år 2000 udgjorde mere end 30% af husholdningernes indkomster i den nederste femtedel af indkomstfordelingen sammenlignet med 22% og 16% for dem i midten og i toppen. Mindstelønnen faldt i gennemsnit fra 50% af gennemsnitslønnen i 1980 til 43% i 2003 i 14 lande, der har en lovfæstet mindsteløn. Men dette fald afspejlede hovedsageligt en forringelse i forholdet mindsteløn til gennemsnitsløn i et par lande, sammenlignet med forbedringer i de fleste omhandlede lande. Tendenser i indtjeningsuligheder siden begyndelsen af 1990'erne varierer mellem arbejdere, der tjener mere eller mindre end SOCIETY AT A GLANCE: OECD SOCIAL INDICATORS 2006 EDITION ISBN X OECD

5 gennemsnittet. Forholdet mellem indtjeninger i de øverste 10% til gennemsnittet steg med mere end 4% blandt de 11 OECD-lande, som der er tilgængelige data for. Men i den nederste del af fordelingen var ændringerne ubetydelige. Socialudgifterne falder, men det gør sundhedsudgifterne ikke I 2003 udgjorde offentlige sociale bruttoudgifter 20% af BNP i gennemsnit (efter de toppede på 23% i 1993). Denne tildeling spænder fra 6% i Mexico og Korea til mere end 30% i Sverige. Men sammenligninger begrænset til offentlige bruttoudgifter er misvisende. Regeringer kan også yde social støtte gennem skattesystemet selv om de generelt skraber flere penge hjem gennem skatter på offentlige sociale udgifter, end de bruger på skattelettelser ydet til sociale formål og deres ressourcer komplementeres muligvis med private udgifter. Som resultat udgjorde de totale sociale nettoudgifter (dvs. offentlige og private udgifter, nettotal uden påvirkning af skatter) lidt mere end 22% af BNP i gennemsnit i 2003, der varierede fra mere end 30% i Tyskland til mindre end 12% i Korea. I 2004 afsatte OECD-lande tæt på 9% af deres BNP til sundhedsudgifter spændende fra 15,3% i USA til mindre end 6% i Den Slovakiske Republik og Korea, med en stigning på ca. 2 point siden I gennemsnit blev 73% af sundhedsudgifterne offentligt finansieret. Det lader til, at personer med kort uddannelse, lav indtægt og fra lavere beskæftigelsesklasser, dør i en yngre alder og har - indenfor deres kortere levetid - en højere prævalens af forskellige sundhedsproblemer. I Europa har personer med en kort uddannelse en forventet levetid, der er omkring 15% lavere end for personer med en længere uddannelse, og sundhedsulighederne er større for mænd end for kvinder. Forskelle i forventet levetid er også tydelige blandt etniske grupper, fx 6,5 år mellem afroamerikanere og hvide mænd i USA og mellem registrerede indianere og ikke-indianere i Canada (i 1998) samt 18 år for aboriginere og Torres Strait Islanders sammenlignet med ikke-aboriginer befolkningen i Australien ( ). Selvmordstal pr indbyggere steg fra ca. 12,5 i 1960 til 16 i midten af 1980'erne og faldt så til netop over 12 i begyndelsen af år Tallene spænder fra 5 eller mindre i de fleste middelhavslande til over 20 i Ungarn, Japan, Belgien og Finland. Der er dobbelt så stor sandsynlighed for, at mænd begår selvmord end kvinder, selv om der er større sandsynlighed for, at kvinder har forsøgt selvmord. Selvmordstal blandt ældre er faldet betydeligt i løbet af de seneste to årtier, hvor imod der næsten ikke er observeret fremskridt blandt yngre grupper. Vælgernes stemmeprocent er større end tilliden til politiske institutioner Vælgernes stemmeprocent varierer fra under 60% i Schweiz, Polen, Canada USA, Luxembourg, Ungarn og Storbritannien til over 80% i New Zealand, Spanien, Danmark, Italien, Korea, Belgien og Island. Efter en stigning i løbet af mange årtier, faldt stemmeprocenten i de fleste OECD-lande i det sidste årti. Stemmeprocenten er en smule lavere for kvinder (i forhold til mænd) og for yngre personer (med en stemmeprocent for personer i alderen omkring 20 point lavere end for personer i alderen 65 og ældre). SOCIETY AT A GLANCE: OECD SOCIAL INDICATORS 2006 EDITION ISBN X OECD

6 Vælgerstemmeprocenten steg også med folks uddannelse og indtægt, men denne effekt fortager sig øverst i fordelingen. I gennemsnit rapporterede 38% af personer tværs over 24 OECD-lande i begyndelsen af år 2000 om stor tillid til regeringen. En marginalt lavere andel af besvarelserne tværs over 17 OECD-lande rapporterede om stor tillid til deres regering, hvor imod tilliden til den offentlige administration er en del større. Tendenser i borgernes tilfredshed viser mindre beviser på et generelt fald i tilfredsheden med demokratiet. Fængslingstallene stiger, nogle gange dramatisk I gennemsnit steg fængslingstallet fra 100 personer pr total befolkning i begyndelsen af 1990'erne til 130 personer i midten af år 2000, og til 738 pr i USA i 2005 (505 i 1992). En ud af fire indsatte er varetægtsfængslet. Kvinder og unge (under 18) udgør 5% og 2% af de indsatte i fængslerne, udlændinge næsten 20%. Belægningsprocenterne i fængslerne er på over 100% i mere end halvdelen af OECDlandene, og på over 125% i Grækenland, Ungarn og Italien. Livet er mere tilfredsstillende for gifte, veluddannede og personer i arbejde Livstilfredshed kan måles gennem objektive målinger, hvor personer bliver bedt om at markere deres tilfredshed på en fastsat skala (fra 1 til 10). På denne basis er livstilfredsheden marginalt højere hos mænd end hos kvinder, blandt unge samt de ældre, og lavest blandt personer i alderen 51-64, selv om der er betydelige forskelle tværs over lande. Livstilfredsheden hos gifte personer er omkring 10 point højere end for skilte personer samt enker og enkemænd. På grund af dette kan tendenser mod lavere ægteskabstal og højere skilsmissetal forventes at ville pålægge en høj pris på livstilfredsheden: i 2004 var ægteskabstallet (gennemsnitligt tværs over 26 OECD-lande) 5,1 pr personer, mere end en tredjedel mindre end i 1970, hvor imod (på 2,3 pr personer) skilsmissetallet var dobbelt så højt som det noterede niveau i 1970 og 0,2 point højere end i Livstilfredsheden stiger også med gennemførelse af uddannelse, hvor imod der generelt er små forskelle mellem fuldtidsarbejdere og deltidsarbejdere, selvstændige og studerende. Arbejdsløse personer rapporterer om livstilfredshedsniveauer på omkring 20 point lavere end blandt personer i arbejde. SOCIETY AT A GLANCE: OECD SOCIAL INDICATORS 2006 EDITION ISBN X OECD

7 OECD 2007 Dette sammendrag er ikke en officiel OECD oversættelse. Reproduktion af dette sammendrag er kun tilladt på betingelse af, at OECD copyright og titel på den originale publikation nævnes. Sammendrag på flere sprog er oversatte uddrag af OECD publikationer, der oprindeligt blev publiceret på engelsk og fransk. De er gratis tilgængelige på OECD Online Bookshop For yderligere oplysninger kan man kontakte afdelingen OECD Rettigheder og Oversættelser, Direktoratet for Offentlige Anliggender og Kommunikation. Fax: +33 (0) OECD Rights and Translation unit (PAC) 2 rue André-Pascal Paris Frankrig Besøg vores website SOCIETY AT A GLANCE: OECD SOCIAL INDICATORS 2006 EDITION ISBN X OECD