Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem

Transkript

1 Fremtidens velfærd Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Udgave: 9. juni

2 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige overførsler. Det betyder, at for hver person på offentlig forsørgelse har Danmark markant færre til at betale skatten, når vi sammenligner os med Tyskland, Sverige, Storbritannien og Holland. Konkret ville færre leve af offentlige overførsler, hvis danskerne var selvforsørgende i lige så høj grad som svenskerne. Tallene viser, at det danske velfærdssamfund, hvis oprindelige formål var at sikre lige adgang til sundhed, uddannelse samt ældre- og børnepleje, har udviklet sig til et samfund, hvor afhængighed af offentlige ydelser er blevet normen frem for den sidste udvej. Udviklingen betyder, at vi i disse år oplever et nationalt mentalitetsskred, hvor grundlæggende værdier som ansvar, arbejdsomhed og selvstændighed ikke længere er rettesnoren for et flertal af danskerne. En nylig undersøgelse viser, at kun en fjerdedel af danskerne foretrækker at klare sig selv frem for at bede det offentlige om hjælp. I 1995 var det næsten 60 procent. Samtidig er vi det land i verden, hvor færrest finder det vigtigt at opdrage sine børn til at arbejde hårdt. Færre end fem procent af danskerne mener, at hårdt arbejde er en værdi, de lægger vægt på at videregive til deres børn. I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at vende denne udvikling. Ansvaret for at tage vare på sig selv og sine skal tilbage til danskerne. Det offentlige skal hjælpe de allermest udsatte i vores samfund, men alle, som kan klare sig selv, skal klare sig selv. Og at arbejde hårdt for at forsøge at nå sine mål, er en værdi, vi skal fremme og hylde ikke se ned på. Det er en udvikling, vi ønsker at vende. Ansvaret for at klare sig selv og sine skal tilbage til danskerne, hvor den hører hjemme. Det er ikke gjort med små reformer og justeringer. Vi skal fundamentalt have ændret den måde, vi fremover tildeler overførselsindkomster på. Vi har i vores udspil Fremtidens velfærd givet det konservative bud på, hvilke principper, vi mener, der fremover skal styre vores velfærdssamfund. Budene er ikke endelige, men et forsøg på at starte en principiel diskussion om, hvilke principper og værdier Danmark i fremtiden skal indrettes efter. Målet er, at vi igen skal have et Danmark, hvor ansvar, selvstændighed og hårdt arbejde bliver vigtige dyder. I dette papir kommer vi med et konkret forslag til, hvordan, vi mener, fremtidens kontanthjælpssystem skal indrettes. 2

3 Økonomisk gevinst til kontanthjælpspar Det er afgørende for Danmarks velstand og udvikling, at flest muligt er i beskæftigelse. Hvis ikke vil det være umuligt at sikre et konkurrencedygtigt arbejdsmarked og gøre det sværere at hjælpe dem, der har størst behov. Derudover indebærer det, at det for mange på kontanthjælp ikke kan betale sig at arbejde, en lang række moralske aspekter, som nødvendiggør en løsning. Som det er i dag, er det svært for forældrepar på kontanthjælp at agere arbejdsomme forbilleder for deres børn - med mindre de vil acceptere et økonomisk tab. Det er nemlig sådan, at en typisk familie bestående af et ægtepar og to børn, vil have færre penge til sig selv, hvis en af forældrene siger ja tak til et typisk lavtlønsjob. Med andre ord kan børnene i en familie, hvor begge forældre er på kontanthjælp, se familiens økonomi blive svækket, hvis en af forældrene siger ja til et job. Det er absurd, og det skal laves om. Danmarks fremtidige generationer skal se, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Endelig er det desværre også sådan, at hvis forældrene ikke går på arbejde, er der en større sandsynlighed for, at børnene også havner på offentlig forsørgelse. Alle børn spejler sig i deres forældre. Derfor skal vi tilstræbe, at mindst én forælder får et rimeligt incitament til at stå op om morgenen og tage på arbejde. Det Konservative Folkeparti mener, at der aldrig må være en økonomisk gevinst ved at sige nej tak til et job for så at sige ja tak til kontanthjælp. Men i dag er der økonomi i at vælge kontanthjælpen. Sådan vil det ikke være med et konservativt kontanthjælpssystem. I dette oplæg kommer vi med et konkret forslag til, hvordan sådan et kan se ud. 3

4 Forslaget kort fortalt Par på førtidspension, folkepension og efterløn modtager i dag en lavere ydelse end enlige. Det gør de, fordi der er økonomiske fordele ved at bo sammen. Eksempelvis skal man kun betale for licens og internet en gang. Det princip, foreslår vi, også skal gælde kontanthjælpen, så ydelsen reduceres med 20 procent for par på kontanthjælp. Forslaget betyder, at kontanthjælpen for forsørgerpar reduceres fra godt kroner til kroner, mens ydelsen for ikke-forsørgende par reduceres fra til kroner. Gevinsten ved et tage et fuldtidsarbejde er i dag minimal for par på kontanthjælp. Danmark er det land i OECD, hvor kontanthjælpspar får mindst ud af, at den ene tager et arbejde. Selv en månedsløn på kroner sikrer blot en merindtægt på kroner om måneden, sammenlignet med at begge parter forblev på kontanthjælp En typisk dansk familie med to børn får færre penge mellem hænderne, hvis den ene tager et lavtlønsjob frem for at være på kontanthjælp. Dette er et særligt problem, da børn har brug for at opleve en normal hverdag med forældre, der arbejder for at forsørge sig og sine. Det viser sig eksempelvis ved, at risikoen for at børnene selv havner på offentlig forsørgelse er særlig høj, hvis forældrene har været uden for arbejdsmarkedet. I Tyskland, Sverige, Storbritannien og Holland sænker man de offentlige ydelser for par, hvor begge er på understøttelse. I Danmark forholder det sig anderledes. Par på kontanthjælp modtager ganske enkelt det dobbelte af enlige, selvom det er velkendt, at faste udgifter, som varme, husleje, licens og internet ikke fordobles, blot fordi der flytter en ind i husstanden. Vores forslag betyder, at gevinsten ved at tage et arbejde stiger, og at virksomhederne får lettere ved at besætte lavtlønnede stillinger med dansk arbejdskraft. Samtidig sikrer det en sammenhæng mellem den indkomst enlige og par på kontanthjælp har til rådighed, og ydelsen kommer i overensstemmelse med andre indkomsterstattende overførsler. Forslaget ventes at sikre et årligt provenu på mellem 200 og 300 millioner. Pengene bruges til at styrke indsatsen over for udsatte børn, hjemløse samt mennesker med psykiske og fysiske lidelser. 4

5 Gevinsten ved at arbejde er mindst i Danmark I Danmark er den økonomiske gevinst ved at arbejde mindre end i noget andet land i OECD. Årsagen er historisk betinget og et resultat af arbejdsmarkedets opbygning. Fællesskabet sikrer den enkelte igennem gavmilde sociale ydelser, og virksomhederne får derved mulighed for at indgå mere fleksible ansættelseskontrakter. Dette er indbegrebet af den danske flexicurity model, som i mange henseende fungerer, som den skal. Vi må dog konstatere, at gevinsten ved at arbejde ofte er for lille, og for enkelte grupper nærmest ikke-eksisterende. Dét skal der laves om på. Gevinsten ved at tage et arbejde er mindst i Danmark Stigning i rådighedsbeløb ved at gå fra kontanthjælp til arbejde Procent Enlig som får job Par, hvor en får job Danmark Finland Schweiz Sverige Holland Tyskland UK Belgien Kilde: OECD STAT, Tax and benefits Anm.: Figuren antager, at den ledige finder en fuldtidsstilling til 67 % af gennemsnitslønnen, svarende til 137 kr. i timen Den seneste kontanthjælpsreform, som trådte i kraft 1. januar 2014, var først og fremmest møntet på de unge under 30 år, som fik reduceret kontanthjælpssatsen til kroner, og samtidig blev den gensidige forsørgerpligt gældende for samboende. Reformen var et skridt i den rigtige retning, men udvidelsen af forsørgerpligten understreger samtidig, at vi har en gruppe, for hvem det dårligt kan betale sig at arbejde. Efter vi i Skattereformen fra 2012 sikrede enlige forsørgere et forhøjet beskæftigelsesfradrag, er det nu par på kontanthjælp, som fastholdes i ledighed med en meget svag tilskyndelse til at arbejde. Vi mener, at også de skal belønnes ved at gå på arbejde og i meget højere grad, end det sker i dag. 5

6 Familier fastholdes på kontanthjælp med skat på over 90 procent Par på kontanthjælp har praktisk talt ingen økonomisk gevinst ved at tage et arbejde. Dette skyldes dels den høje kontanthjælpssats og dels aftrapningen af partnerens kontanthjælp ved overgang til beskæftigelse. De nedenstående beregninger illustrerer problematikken for en typisk familie med to børn, hvor den ene forælder forlader kontanthjælpen og kommer i job. Gevinsten ved et fuldtidsarbejde er minimal ved normale lønindkomster, og selv ved en månedsløn på kroner er merindtægten blot 6,25 kroner per præsteret arbejdstime, i forhold til hvis begge parter forblev i kontanthjælpssystemet. Den effektive skat, hvis husholdningens ene part træder ind på arbejdsmarkedet, er således på hele procent for lønindtægter under kroner om måneden. 1 Minimal gevinst ved at tage et arbejde - selv ved høje lønninger Månedløn, kr. Supplerende kontanthjælp, kr. Merindtægt (netto) ved at arbejde, kr , , ,25 Merindtægt (netto) per arbejdstime, kr. Kilde: Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 132, 27. marts 2013 Anm: Beløbet er rådighedsbeløb efter at skat, boligudgifter og daginstitutionsbetaling er fratrukket. Merindtægten per arbejdstime er udregnet ud fra et gennemsnit på 160 arbejdstimer om måneden for en fuldtidsansat. Hvis man tager højde for transportudgifter, så er det ikke usandsynligt, at familien oplever et økonomisk tab ved, at den ene tager arbejde. Figuren nedenfor illustrerer forskellene i rådighedsbeløb, hvis den ene tager et lavtlønsjob til 117 kroner i timen med transportudgifter på 500 kroner om måneden. 2 En familie med to børn opnår ligefrem et lavere rådighedsbeløb, og at problemet kun bliver større, hvis der er flere børn i husstanden. Dette er et særligt problem, da børnene har brug for at opleve en normal hverdag med forældre, der arbejder for at forsørge sig og sine. Dette viser sig eksempelvis ved, at risikoen, for at børnene selv havner på offentlig forsørgelse, er særlig høj, hvis forældrene har været uden for arbejdsmarkedet. 3 Det er derfor særligt vigtigt, at vi sikrer alle en betydelig gevinst ved at finde job, så vi undgår, at hele generationer efterlades på passiv forsørgelse. Den gensidige forsørgerpligt betyder, at partneres sociale ydelser aftrappes i takt med den stigende løn, og de høje satser for kontanthjælp betyder, at familien først mærker en indtægtsfremgang ved meget høje lønninger. 1 Kraka Kontanthjælpsdebat: Da kroner blev til kroner, 15. januar Den gennemsnitlige arbejdstager har transportudgifter på 900 kroner om måneden, jf. Finansministeriet. 3 Kraka Kontanthjælpsforældre får kontanthjælpsbørn, 5. november

7 Lav eller ingen gevinst ved at tage et lavtlønsjob for par Stigning i rådighedsbeløb ved at gå fra kontanthjælp til arbejde Kroner per måned kr kr kr kr Ingen børn 1 barn 2 børn 3 børn Fuldtidsarbejde Kontanthjælp (inkl. særlg støtte) Kilde: CEPOS, Kontanthjælp: Fortsat lille gevinst ved at tage et jov Anm.: Figuren antager, at den ledige finder en fuldtidsstilling til117 kroner i timen, og at begge i parret er over 30 år Økonomisk gevinst til kontanthjælpspar Modsat andre sociale ydelser, som førtids- og folkepension, så tager kontanthjælpssystemet ikke højde for, at det er billigere at leve to sammen, end det er at bo alene. Dette er et særtilfælde sammenlignet med andre indkomsterstattende ydelser i Danmark det er endda også et særtilfælde, når man sammenligner kontanthjælpssystemet med vores nabolande. I Tyskland, Sverige, Storbritannien og Holland reducerer man de offentlige ydelser for par, hvor begge er på understøttelse. I Danmark forholder det sig anderledes. Par på kontanthjælp modtager ganske enkelt det dobbelte af enlige, selvom det er velkendt, at faste udgifter, som varme, husleje, licens og internet ikke fordobles, blot fordi der flytter én ekstra ind i husstanden. Faktisk viser beregninger, at besparelsen ved at bo to frem for én er på hele kroner om året. 4 4 Berlingske, februar 2014: Så meget dyrere er det at bo alene. Link 7

8 Par på kontanthjælp har således et rådighedsbeløb, der er markant højere end den enlige, svarende til omtrent kroner om måneden. For folkepensionister med fuldt tillæg modtager enlige eksempelvis 35 procent mere end par, svarende til kroner om året. 5 Vi mener grundlæggende, at man skal have noget ud af at gå på arbejde, og det skal gøre en betydelig forskel i familiernes økonomi. Derfor foreslår vi, at kontanthjælpen for par reduceres med 20 procent, tilsvarende gældende praksis for personer, der modtager førtidspension. Det betyder konkret, at kontanthjælpen reduceres til kroner per person for par på kontanthjælp over 30 år, uden forsørgerpligt og for par med forsørgerpligt. En reduktion af kontanthjælpen for par på 20 procent betyder, at partnerens kontanthjælp allerede er udfaset, som følge af den gensidige forsørgerpligt, ved indkomster på henholdsvis kroner og kroner for ikke-forsørgere og forsørgere. Herfra vil parret opleve, at gevinsten ved at arbejde stiger proportionalt med lønindtægten efter skat. Forslaget betyder derfor, at en række lønnede job, som eksempelvis receptionist eller chauffør, vil give parret på kontanthjælp en økonomisk gevinst ved at arbejde. Eksempler på lønindkomster i Danmark, 2012 Løninterval, kr. Eksempler på jobs Kasseassistent, frisører, rengøringsmedarbejder Chauffør, receptionist og omsorgsarbejde Ambulanceredder, VVS-arbejder, politimand og folkeskolelærer. Kilde: Danmarks Statistik, SLON21 Anm.: Standardberegnede gennemsnitligt timefortjeneste, eksl. pension og ATP 5 En spørgeskemaundersøgelse viser at 1/3 af alle kontanthjælpsmodtagere kræver mindst kroner efter skat for at tage et job. Agenda Kontanthjælpsmodtagere vil have en mærkbar gevinst for at tage et job, 19. januar