Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18

19 Økonomiske konsekvenser af de 7 mulige scenarier: 1. Bruttobudget til Amagerskolens SFO forældrebetaling Øget tilskud til Katholt for 30 skolebørn a kr Samlet årlig besparelse ved pkt Det forudsættes, at den ekstra tildelte pædagogstilling til Amagerskolens SFO, som er indeholdt i bruttobudgettet på 1,997 mio. kr. ikke genbesættes. 2. Bruttobudget til Amagerskolens SFO forældrebetaling Opnormering af Kirkeskolens SFO med 30 børn ekstra pædagogstilling til centerklassen forældrebetaling Samlet årlig besparelse ved pkt Det forudsættes, at den ekstra tildelte pædagogstilling til Amagerskolens SFO, videreføres til Kirkeskolens SFO. 3. Ingen økonomiske konsekvenser 0 4. Nedsættelse af tilskud til 31 børn a kr Det forudsættes, at tilskuddet også nedsættes for de øvrige private institutioner med skolebørn. Der er p.t. ingen af de 4 øvrige private institutioner, der har over 59 skolebørn. 5. Nedsættelse af tilskud til 90 skolebørn i Katholt a kr Besparelse af søskende- og fripladstilskud til børn i friskolernes SFO Samlet årlig besparelse ved pkt Det forudsættes, at de øvrige 4 private institutioner, der har skolebørn, ændrer den private institution til en SFO under Friskolen. Derved bortfalder kommunens udgift til søskende- og fripladstilskud, men tilskuddet på kr. vil fortsætte uændret. 6. Forslaget om ophør af udbetaling af tilskud til skolebørn i private institutioner er tidligere beregnet til en besparelse på 1,1 mio. kr. Side 19

20 Besparelsen er beregnet ud fra: Forskellen mellem nettotilskuddet til et skolebarn i privat institution og det direkte nettodriftsudgift til et skolebarn i en kommunal skolefritidsordning. Udnyttelse af de nuyværende afsatte ressourcer til opretholdelse af minimumsnormeringen på 59 børn på Amagerskolens Skolefritidsordning Der ydes ikke søskende- og fripladstilskud til skolebørn ved skiolefritidsordninger ved friskoler. 7. Ophør med tilskud til 90 skolebørn i privat institution a kr Bruttobudget til Amagerskolens SFO forældrebetaling Ny SFO i Katholt med 120 skolebørn forældrebetaling Samlet årlig besparelse ved pkt Side 20

21

22 N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Dagtilbud og Undervisning Emne DU - DR-projekt - Evaluering af DR-turen Afdeling Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post jens.ole.koch@rksk.dk Dato 4. januar 2016 Sagsnummer Evaluering af DR-turen Fredag den 18. september 2015 var alle elever fra 2. til 9. klasse fra folke- og friskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune inviteret på koncertoplevelser i DR-koncerthuset. Arrangementet blev en realitet gennem en samarbejdsaftale mellem DR og Ringkøbing- Skjern Kommune. Ud over koncerterne i koncerthuset den 18. september er der blevet afholdt andre aktiviteter som følge af aftalen herunder to arrangementer den 17. september 2015 med Hr. Skæg for 0. og 1. klasse i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, et samarbejde med DR Nyhederne og andre aktiviteter. Skolerne benyttede desuden turen til København til at besøge andre kulturinstitutioner mv. Det vil sige, at koncertoplevelsen blev en del af et lejrskoleophold. Evalueringens afgrænsning og metode: Børne- og Familieudvalget har ønsket en evaluering af DR-turen ved hjælp af en gennemgang af artikler mv. om arrangementet i Ringkøbing-Skjern Dagblad og en undersøgelse af skoleledernes vurdering af arrangementet. Administrationen har ikke haft et præcist opdrag omkring indholdet i evalueringen. Med arrangementer af denne type vil det imidlertid være naturligt at evaluere på såvel effekter, output, proces og ressourceindsats, se spørgsmålene nedenfor. Effekter: Her kunne man undersøge følgende spørgsmål: Nåede man både de kort- og langsigtede mål med arrangementerne? Fik børnene en god oplevelse på dagen? Havde forældrene og medarbejderne en god tur? Lykkedes det at skabe forståelse og interesse for klassisk musik? Hvilken PR-værdi havde arrangementet for kommunen? Lykkedes det at skabe kulturformidling fra kant til kant? Hvilken betydning havde arrangementet for vestjydernes selvforståelse? Output: Blev hele arrangementet afviklet på en god måde med rettidighed og kvalitet i ydelserne mv.? Hvordan var koncertoplevelsen, bustransporten, forplejningen og indkvarteringen? Proces og ressourceindsats: Hvordan var planlægningsforløbet i forhold til fornøden tid, information, indflydelse og kvaliteten af samarbejdet? Var der sat de rigtige og tilstrækkelige ressourcer af til at løse opgaven? 1 Side 22

23 Med den valgte tilgang er det ikke muligt at besvare alle disse spørgsmål. For det første indhentes der kun data fra 2 kilder nemlig Ringkøbing-Skjern Dagblad og de kommunale skoleledere. Eleverne, deres forældre og skolernes medarbejdere er ikke blevet spurgt. For det andet er det selvfølgelig ikke muligt at måle eventuelle langsigtede effekter på elevernes læring eller på bosætning, erhvervsudvikling mv. i kommunen som følge af indsatsen på dette tidlige tidspunkt. Børne- og Familieudvalget har i anden sammenhæng drøftet spørgsmålet om ressourceforbruget herunder spørgsmålet om anvendelse af ikke-forbrugte beløb afsat til bustransport. Ressourcespørgsmålet vil derfor ikke blive yderligere behandlet her. I de følgende afsnit skal andre af de ovennævnte spørgsmål imidlertid belyses så godt, det er muligt ved hjælp af de to anvendte datakilder: Ringkøbing-Skjern Dagblad Datamaterialet udgøres af artikler og læserbreve fra perioden: 24. juni 11. november Ringkøbing-Skjern Dagblad (I det følgende Dagbladet) har dækket projektet tæt med daglige artikler mv. over en længere periode. Desuden har der i Dagbladet været ført en debat blandt primært forældre og politikere. Det er en kendt sag, at forskellige medier kan vinkle historier på forskellig vis. For Dagbladet er historien tydeligvis meget interessant bedømt ud fra antallet af artikler før og efter turen samt den intense dækning under selve turen. Det kunne således se ud, som om Dagbladets primære interesse har været at skabe folkelig interesse for projektet eller eventen. I avisens leder omtales projektet generelt positivt forud for turen om end der stilles spørgsmålstegn ved, om de yngste elever også skulle deltage. Læsebreve fra kritiske forældre viser, at Dagbladet ikke kun har givet spalteplads til fortalerne for projektet. Læserbrevsdebatten: Som allerede nævnt er der forældre, som i læserbreve kritiserer projektet forud for turen. Et par forældre mener, at turen er for lang - særligt for de yngste elever - set i forhold udbyttet. Desuden rejses der kritik af, at folkeskolerne er pålagt at deltage med omkostninger til følge. På en af kommunens skoler træffes der - i uenighed med forældrene - beslutning om, at en enkelt elev fra skolens specialcenter ikke kan komme med på turen. Denne beslutning giver også anledning til læserbrevsdebat. Efter turen offentliggjorde Dagbladet læserbreve fra nogle af de politikere, som deltog i turen. I disse læserbreve bliver turen beskrevet som meget vellykket, og man uddeler roser til skolernes ledere og medarbejdere. Artikler: I Dagbladets artikler behandles en række forskellige temaer og vinkler både før, under og efter turen. I første omgang er det økonomien og opbakningen hos elever og forældre, der fokuseres på. Det viser sig, at kun ca. 5% af børnene bliver hjemme af den ene eller den anden årsag. Det viser sig også, at bustransporten bliver væsentligt billigere end forventet. Herefter følger Dagbladet de forskellige praktiske forberedelser til turen og til arrangementet på Rådhuspladsen, hvor der skal være indslag fra lokale kunstnere, promovering af Vestjylland og bespisningen af eleverne. Dagbladet beskriver blandt andet sponsorstøtten fra forskellige lokale virksomheder m.fl. Generelt er beskrivelsen positiv, og der anvendes udtryk som kulturdage i hovedstaden og folkefest i København. 2 Side 23

24 Dagbladet følger eleverne på turen til København både de, som tog af sted om torsdagen, og de som tog af sted om fredagen. Igen er beskrivelsen positiv. På trods af, at eleverne skal tidligt af sted, glæder de sig til turen. Ud fra Dagbladets beskrivelser (se f.eks. s. 5 i avisens udgave fra den 18. september 2015) går turen til København generelt godt, og humøret er højt. Der er kun få og mindre problemer herunder lang ventetid ved rastepladsens toilet. Selve kulturarrangementerne koncerterne, eventen på Rådhuspladsen, besøgene på museer og DR-Nyhederne beskrives naturligvis også. At dømme ud fra beskrivelserne har børnene fået store oplevelser med sig hjem. Den 19. september 2015 kan man på side 3 læse således i Dagbladets artikel: Alt gik godt, alle børn kom med hjem igen, og ingen alvorlige skader blev noteret på hverken børn eller København, da 5300 vestjyske skolebørn i to dage indtog hovedstaden. Og ikke mindst den store skoleudflugt havde været en kæmpeoplevelse; det var det overvældende indtryk, Dagbladet fik ved undervejs at tale med børn, lærere, turens organisatorer og de politikere, der var med. Også DR s generaldirektør Maria Rønn var ifølge Dagbladet begejstret for besøget. En enkelt lærer var dog ifølge avisen meget kritisk over for det faglige indhold af turen. Efter hjemkomsten indhenter Dagbladet reaktioner fra politikere og forældre, som deltog. Igen er reaktionerne altovervejende positive. Der henvises blandt andet til positive kommentarer på Dagbladets facebook-side. (Dagbladet side 2, mandag den 21. september 2015) I en tid efter turen er der fortsat artikler i avisen, som blandt andet omhandler den elev, som ikke fik lov at tage med og ikke mindst om skolernes omkostninger til turen. Skolelederne Administrationen er blevet bedt om også at indhente en evaluering på et skoleledermøde. Rent praktisk foregik det på den måde, at administrationen forud for skoleledermødet den 25. november 2015 havde udarbejdet et spørgeskema med 12 spørgsmål og med plads til at skrive yderligere bemærkninger. Skolelederne har i de fleste tilfælde selv været med på turen, har fulgt planlægningen tæt og har kunnet modtage reaktioner fra forældre, børn og medarbejdere. Skolelederne er alene blevet spurgt til forhold, som de må formodes at have førstehånds indblik i. Det vil sige: udbyttet for eleverne, selve arrangementerne og den planlægning, der gik forud. Skolelederne er således ikke blevet bedt om at udtale sig om PR-værdien af arrangementet. På mødet fik skolelederne først 10 minutter til hver for sig at udfylde spørgeskemaet. Herefter blev de bedt om også at angive deres svar ved hjælp af post-it på papiroversigter hængt op på væggen. Med udgangspunkt i oversigterne over svarenes fordeling, havde skolelederne herefter lejlighed til i plenum at knytte yderligere bemærkninger til deres svar. Fordelingen af svarene og skoleledernes bemærkninger fremgår af bilag 1. Administrationen modtog i alt 27 besvarelser. Der deltog repræsentanter fra langt de fleste skoler i mødet, og fra enkelte skoler deltog foruden skolelederen også en eller flere afdelingsledere. Når det gælder vurderingen af udbyttet af projektet, er de fleste skoleledere enige om, at det i høj grad lykkedes at nå det officielle mål om at give børn fra provinsen mulighed for at opleve symfonisk musik i rette omgivelser, og at børnene havde en god oplevelse, når hele turen vurderes under ét. En mindre del mener, at det kun lykkedes i nogen grad. Meningerne er mere delte, når der spørges til, om det lykkedes at skabe læring gennem en kobling af oplevelserne i København med et særligt tilrettelagt undervisningsforløb hjemme i skolerne. 4 mener, at det kun lykkedes i mindre grad. Af bemærkningerne fremgår det, at udbyttet kunne have været større, hvis der var sat mere tid af til planlægningen. 3 Side 24

25 Skolelederne bliver også spurgt til deres holdning til selve idéen om en central samarbejdsaftale med en stor kulturinstitution som DR. Her er der igen stor opbakning, idet næsten alle mener, at det i høj grad eller i nogen grad er en god idé. Når det gælder vurderingen af arrangementerne, er der ikke fuld enighed. De fleste mener ganske vist, at arrangementet i DR s koncertsal var professionelt tilrettelagt. Når det gælder bustransporten er der imidlertid en forholdsvis stor andel af lederne, som kun i mindre eller i ringe grad er enige i, at den fungerende tilfredsstillende. En stor del af bemærkningerne går da også på netop bustransporten. Nogle oplevede forsinkelser, busser i dårlig stand, problemer med enkelte chaufører mv. Ikke alle skoleledere havde erfaringer med indkvartering. Mange svarer således ved ikke. Det fremgår dog tydeligt, at der var nogle, der ikke oplevede indkvarteringen som tilfredsstillende. Så er tilfredsheden med forplejningen større, selv om der stadig er to, som kun i mindre eller ringe grad anså forplejningen for at være tilfredsstillende. Kvaliteten af de øvrige besøgsmål vurderes generelt højt. Meningerne er også delte, når det gælder vurderingen af samarbejdet og planlægningen forud for turen. 9 skoleledere mener, at samarbejdet mellem skolerne, administrationen og projektlederen kun i mindre eller i ringe grad fungerede tilfredsstillende. En del af bemærkningerne går på planlægningsfasen. En enkelt bemærker, at repræsentanter for skolerne burde have været inddraget i planlægningen. En mindre gruppe på 4 skoleledere mener, at der kun i mindre grad blev taget hensyn til de særlige ønsker og udfordringer, der var på deres skoler. Langt de fleste mener dog i høj eller nogen grad, at der blev taget hensyn i rimelig grad. Samlet er 10 af lederne i høj grad enig i, at arrangementet alt i alt var godt planlagt, 7 er i nogen grad enig, og 7 er kun i mindre grad enig. Samlet vurdering Bedømt ud fra de to kilder - Dagbladet og skoleledernes vurdering - må turen til København den 17. og 18. september 2015 beskrives som en succes. Den praktiske afvikling af turen forløb uden større problemer, og børnene synes at have fået nogle gode oplevelser. Det står dog også klart, at de mange deltagere har haft forskellige oplevelser, hvilket kun er naturligt, eftersom de har benyttet forskellige busser, overnattet forskellige steder osv. Nogle har desværre haft uheldige oplevelser i forhold til indkvartering, bustransport eller forplejning. Det overvejende indtryk er dog, at turen alt i alt gik godt. Som allerede nævnt er eleverne, deres forældre og skolernes medarbejdere ikke blevet spurgt direkte om deres oplevelser. Man kan naturligvis ikke vide, hvordan de ville have svaret, hvis de var blevet spurgt. Af bemærkninger fra en af skolelederne fremgår det imidlertid, at turen havde været en belastning for nogle af medarbejderne. Der er mere delte meninger om kvaliteten af planlægningen af og samarbejdet op til turen. Den forholdsvis stramme tidsplan har uden tvivl spillet ind. 4 Side 25

26 BILAG 1 Skoleledernes besvarelse onsdag den 25. november Udbyttet af projektet Høj grad Nogen grad Mindre grad Ringe grad Ved ikke 1. I hvilken grad nåede vi målet om at give børn fra provinsen mulighed for at opleve symfonisk musik i rette omgivelser? 2. I hvilken grad vurderer du, at børnene havde en god oplevelse, når hele turen vurderes under ét. 3. I hvilken grad vurderer du, at det lykkedes at skabe læring gennem en kobling af oplevelserne i København med et særligt tilrettelagt undervisningsforløb hjemme i skolerne? 4. I hvilken grad mener du, at selve idéen om en central samarbejdsaftale mellem kommunen og en stor kulturinstitution som DR er god? Afviklingen af arrangementet: I hvor høj grad er du - alle udfordringer taget i betragtning enig i følgende påstande? Høj grad Nogen grad Mindre grad Ringe grad Ved ikke 5. Arrangementet i DR s koncertsal var professionelt tilrettelagt 6. Bustransporten fungerende tilfredsstillende 7. Indkvarteringen fungerende tilfredsstillende 8. Forplejningen var tilfredsstillende 9. Kvaliteten af øvrige besøgsmål var tilfredsstillende Planlægning og samarbejde: 5 Side 26

27 Givet at det var politisk besluttet, at deltagelse var obligatorisk for alle kommunale skoler, og at bustransporten skulle i EU-udbud - i hvor høj grad er du så enig i følgende påstande? 10. Samarbejdet mellem skolerne, administrationen og projektlederen fungerede tilfredsstillende 11. Der blev i rimelig grad taget hensyn til de særlige ønsker og udfordringer, vi havde på vores skole 12. Alt i alt var arrangementet godt planlagt Bemærkninger i øvrigt: Høj grad Nogen grad Mindre grad Ringe grad Ved ikke Uheldigt at en bus var 40 minutter forsinket om morgenen gav usikkerhed i forældre-, børne- og personalegrupper. Vi fik ikke nogen af vore ønsker opfyldt i forhold til øvrige besøgsmål, men det, vi kom ud til, var fint. En bus var i meget dårlig stand og tabte megen olie. Alt i alt lykkedes arrangementet godt. Planlægningen burde have inddraget en faglig fokusgruppe, der havde repræsentanter af skoleledere, lærere, pædagoger, inden noget blev offentliggjort således at politikernes idé bliver fanget. Ang. bus: vi havde i to ud af tre busser store problemer med varme. Til gengæld skal chaufførerne have et stort cadeau de fik det hele til at hænge sammen. Forplejningen: Rådhuspladsen skuffede, oplyser både lærere og elever. Ang. samarbejde: der var ikke lydhørhed for, at tidsplanen var for kort. Længere planlægning kunne sikre bedre udnyttelse af øvrige kulturtilbud. Forberedelse og planlægning. Der var til sidste time usikkerhed omkring hjemtransport af det kunne have været klaret længe før. God indsats fra vores personale og fleksible chauffører. Der var nogen udfordring planlægningsmæssigt pga. skolens størrelse en del opgaver i planlægningen havnede på skolen på den baggrund. Forplejningen på overnatningsstedet var rigtig god. Forplejningen på Rådhuspladsen mødte en del kritik, og mange elever valgte alternativt måltid. Der var åbenbart meget stor forskel på indkvarteringsforhold. Vi var heldige og havde fine forhold. Alt i alt et godt initiativ, hvor der med den rette indsats fra os og forståelse fra administrationen, var gode muligheder for at kunne give/skabe en god tur (også som specialskole) dog med det forbehold at ikke alle vil profitere af turen som individ som skole ja. Vi bakker gerne op om lignende projekter igen, såfremt der er rig mulighed for forskellighed afhængig af vores virkelighed. Der var for kort tid til at planlægge. Hvis arrangementet var skubbet til foråret, ville mange frustrationer være forsvundet. Kunne/kan også gøres lokalt. DR kommer til Vestjylland. Vi hjalp selv til (bustransport) Eleverne kunne sagtens have brugt mere tid til egen læring på øvrige besøgssteder Ideen er super god men tidsrammen og organiseringen gjorde det til en udfordring med de frustrationer, som nu følger med. Vi fik heldigvis vores egen bus, så vi var uafhængige af andre. Men orienteringen om bus og afgang, ankomst mv. kom alt for sent. Vi havde desuden en chauffør, som ikke vidste andet, end at vi skulle til København og han var slet ikke interesseret i at køre ind i København, hvilket resulterede i, at vi blev sat af længere ude end nødvendigt. Vi havde i første omgang selv fundet indkvartering, som blev stoppet af projektlederen derefter fik vi tilbudt et hostel langt ude (super sted), men det gjorde, at vi brugte mere tid på transport end nødvendigt. Samarbejdet mellem skoler og administration fungerede godt. Projektlederen gjorde hele processen kompliceret og gav hos os anledning til en del frustrationer. Også blandt forældre, som ikke kunne få besked om eksempelvis afgang/ankomst. Samarbejdet kunne opleves som en anelse arrogant. Vi havde et par elever fra 2. klasse, som havde sat sig i bussen, men som fortrød og tog med forældrene hjem igen. Måske en indikation af at 2. kl. var lige unge nok men de andre havde en god tur. 6 Side 27

28 Skemaet vedrører Dagskolen Opsund og dermed vores lidt særlige tilgang til projektet/turen/transporten/problemet. Vi havde en super god dag! Ikke uden udfordringer og kriser men det løste vi. Kommunikationen (de mange mails) fra projektlederen var ikke tilfredsstillende (beroede i høj grad på projektlederens arbejdssituation). Alt i alt ville det have givet en bedre stemning i opstartsfasen, hvis lærerne og vi havde fået lov/blevet taget alvorligt omkring bekymringer og praktisk tilrettelæggelse. Det ville have medført betydeligt mindre støj. Børnene havde en god tur, men optakten og måden tingene blev besluttet på var ikke befordrende for samarbejdet. Vi havde en fin bus, en god chauffør men planlægningen af, at alle skulle bruge toiletter på samme rasteplads kunne man have forudset var problematisk. Man kunne have ønsket, at de, der planlagde turen, havde rådført sig med nogen, der ved, hvor faldgruberne i den slags arrangementer er. Vi blev samkørt med nogen, der skulle til den anden ende af København, dette gav en forsinkelse på 1 ½ time i forhold til programmet. Undervisningsmaterialer mv. kom for sent ud til, at man kunne nå at forberede turen godt nok. Det samme gælder koncerterne, som skolen deltog i hjemme. På baggrund af overnatningsforholdene samt korte tidsfrister har det medført et dårligt arbejdsmiljø for personalet, hvor nogle brugte weekenden til at komme sig, og nogle måtte samles op efterfølgende. I begyndelsen blev projektet flot styret af projektlederen. En skam at hun slap, da fordelingen af busser var en realitet. Her fra en meget skæv fordeling af elever i de to busser, der kom til vores skole. Et fantastisk tilbud. En skam at så meget afhang af chaufførernes køre-/hviletid. Vores elever nåede ikke hele besøget igennem, fordi busserne skulle haste af sted for at nå bestemt destination til et bestemt tidspunkt. PLENUMDEBATTEN I den efterfølgende plenumdrøftelse på skoleledermødet fremkom følgende bemærkninger til de enkelte spørgsmål: Spørgsmål 2 Medarbejderne havde en anden oplevelse det, der er svaret på er børnenes oplevelse. Spørgsmål 3 Mindre grad er svaret på grund af den korte frist for at arbejde med tingene inden turen. Spørgsmål 6 Busserne var for gamle der var for varmt. Chaufførerne gjorde det fremragende. Der kunne stilles spørgsmål ved det sikkerhedsmæssige. Der var ikke sikkerhedsseler i alle busser. Ringkøbing Skole havde rådighed over busserne fra torsdag til fredag men der var ingen chauffør. Så der var spildtid torsdag aften. Det var mange mennesker at flytte på en gang. Spørgsmål 7 Kirkeskolens oplevelse var dårlig. Spørgsmål 9 Der var mange forskellige besøgsmål, derfor kan det være svært at svare på. Spørgsmål 10 Samarbejdet med projektlederen var den største bekymring. Idé til fremtiden at der skulle et par skoleledere med til et næste arrangement. Projektlederen manglede fornemmelse for størrelsen på nogle af skolerne. Problemet var at lederen var mellemmand mellem projektlederen og lærerne. Det kunne give problemer. Opgaven skulle måske have været delt logistik og kultur SLUT bemærkninger Alt i alt et rimelig godt arrangement. PR værdi i Ringkøbing-Skjern Kommune - men ikke i København Interessant projekt hele vejen igennem. 7 Side 28

29

30 God praksis En samling af gode praksisser på skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune December 2015 Side 30

31 Udarbejdet af Viden & Strategi i samarbejde med Dagtilbud og Undervisning December 2015 Side 31

32 Indhold Indledning... 2 Vigtigste konklusioner... 2 Nedslag i rapporten... 2 Metode... 5 Kvalitativ metode... 5 Udvælgelse af skoler... 5 Interviewene... 6 Induktiv fremgangsmåde... 6 Resultater... 7 Medarbejdertrivsel... 7 Mentorordning... 7 Mødestruktur... 8 Medarbejderindflydelse... 8 Trivsel hos eleverne Kammerater på tværs af årgange Målinger af elevernes trivsel En god læringskultur Fælles syn på eleverne Synlige læringsmål Mening med undervisningen Faglig åbenhed Varieret undervisning Opbrud af skemaet Faglig fordybelse Faglig hjælp til udfordrede elever Digitale læremidler Feedback som didaktisk metode Kontakt med forældre Forældrekontakt Skole-hjem-samtaler Skolebestyrelsen Litteraturliste Appendiks Side 1 af 21 Side 32

33 Indledning Denne rapport afrapporterer en undersøgelse om forskellige gode praksisser på skoleområdet. Rapporten fremsætter endvidere anbefalinger på baggrund denne undersøgelse. Der er således tale om en såkaldt Good-Practice undersøgelse. Rapporten er udarbejdet af Viden & Strategi, hvortil konsulenter fra Dagtilbud og Undervisning har ageret sparringspartnere. Anbefalingerne i afrapporteringen er dermed udarbejdet af Viden & Strategi. Anbefalingerne er udledt på baggrund af undersøgelsens to fokusgruppeinterviews med i alt otte skoler fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Skolerne er udvalgt på baggrund af, at de otte skoler overordnet præsterer bedst på en række centrale parametre for skoleområdet. Udvælgelsen beskrives nærmere i rapportens metodekapitel. Undersøgelsen skal bidrage til at inspirere til og udbrede gode praksisser, som foretages på forskellige skoler. Der er således tale om en afrapportering, der har til hensigt at bidrage til videndeling vedrørende nogle centrale emner på skoleområdet. Indeværende undersøgelse forsøger konkret at finde svar på hvilke specifikke praksisser, som undersøgelsens skoler selv finder gode og relevante at praktisere på skoleområdet. Undersøgelsen tager udgangspunkt i to fokusgruppeinterviews, hvor der i hvert interview repræsenteres fire skoler. Skolerne repræsenteres som hovedregel af skolelederen samt en faglig vejleder. Undersøgelsen er udelukkende kvalitativt funderet. Rapporten fremsætter ikke nogen endegyldige sandheder, lige som der ikke kan gives råd om hvilke praksisser, der til enhver tid fungerer bedst på alle skoler. I stedet fremgår en række praksisser, som undersøgelsens informanter selv fremhæver har en positiv effekt på netop deres skole. Vigtigste konklusioner Uafhængigt af hinanden og uden interviewers indflydelse opstod der i begge interviews et rum for sparring blandt skolerne. Skolerne spurgte med stor interesse ind til hinandens praksisser og erfaringer. Det fremgik af interviewene, at skolerne oplever, at andre skolers erfaringer kan hjælpe til at kvalificere egne beslutninger. Disse observationer gav interviewere anledning til efterfølgende at spørge ind til, hvorvidt der er behov for yderligere videndeling blandt skolerne. Alle skoler anslog, at sådanne sparringsfora kunne være fordelagtige om end nogle skoler pointerede vanskeligheden i at finde tiden til sådanne møder. Under alle omstændigheder viser denne interesse for sparring mellem skoler, at der kan være behov for et sådant fora. Om end denne undersøgelse ikke kan dække hele dette behov, kan der muligvis være inspirationskilder, som andre skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune kan anvende i egne praksisser. Derudover giver indeværende afrapportering et indblik i, hvordan andre skoler konkret udfører visse praksisser samt hvilke praksisser, undersøgelsens udvalgte skoler især vægter højt i forsøget på at opnå gode resultater. Nedslag i rapporten Inden for emnet vedrørende medarbejdernes trivsel er rapportens væsentligste anbefalinger: At anvende mentorordninger At skolelederen inddrager og giver medarbejderne indflydelse At give forandringer tid til at falde på plads Side 2 af 21 Side 33

34 Mentorordningerne kan blandt andet være medvirkende til at integrere nye medarbejdere på en skole samt udnytte den forskellige viden, som nyuddannede og erfarne medarbejdere har. Endvidere er lederens rolle i forbindelse med forandringer særlig vigtig. Indeværende undersøgelse peger på, at flere skoler oplever gode erfaringer med i vid udstrækning at inddrage medarbejderne forud for en forandringsproces. Dernæst findes det væsentligt at give medarbejderne væsentlig indflydelse på forandringen i praksis, hvor det er muligt. Tilmed anbefales det på baggrund af rapporten, at lederne i høj grad giver forandringerne tid til at falde på plads. På den måde kan lederen forsøge at skabe forandringsbevidsthed samt forandringsparathed hos medarbejderne. I henhold til elevtrivslen fremhæver rapporten følgende væsentligste anbefalinger: At arbejde med kammeratskaber på tværs af årgange At makkerparret på tværs af årgangene fortsætter flere klassetrin At anvende ikke-anonyme trivselsmålinger ved behov herfor Flere skoler peger på, at især kammeratskaber på tværs af klassetrin, der løber over flere skoleår, har en trivselsfremmende effekt for eleverne. Derudover anbefales det på baggrund af rapporten at supplere de nationale trivselsmål med ikke-anonyme værktøjer, hvis der er behov herfor. De ikkeanonyme værktøjer kan desuden anvendes til at oprette grupper i en klasse på baggrund af elevernes sociale forhold til hinanden. I forsøget på at skabe en god læringskultur er der i rapporten fremhævet nedenstående tre væsentligste anbefalinger: At anvende en konkret model til at opnå et fælles syn på eleverne At gøre undervisningen praksisnær og meningsgivende for eleverne At synliggøre og være åben omkring elevernes faglige niveauer Flere skoler fremhæver, at et fælles syn på eleverne især har en positiv effekt, fordi det giver en fælles tilgang til, hvordan eleverne ses, samt hvordan medarbejderne agerer over for eleverne. Derudover fremhæves vigtigheden af praksisnær undervisning, samt at elevernes faglige niveau og deres progression i høj grad er synlig for dem. I forbindelse med at opnå en varieret undervisning fremhæves nedenstående tre anbefalinger i rapporten som værende de væsentligste: At bryde skemaet op ofte og systematisk At placere den faglige fordybelse midt på dagen og kombinere ekstraundervisningen hermed At arbejde med feedback som didaktisk metode I rapporten beskrives det, at ugentlige temadage med fokus på fagenes praksisrelevans kan anbefales. Derudover fremhæver rapporten, at der opnås gode erfaringer med at placere den faglige fordybelse midt på dagen, lige som flere påpeger gode erfaringer med at kombinere ekstraundervisningen med den faglige fordybelse. Tilmed beskrives, hvordan det blandt andet kan anbefales at arbejde med feedback som didaktisk metode i hverdagens undervisning. I forsøget på at opnå et velfungerende samarbejde med elevernes forældre fremhæves nedenstående tre anbefalinger i rapporten: At afholde omvendte forældresamtaler At skolen sætter rammerne for kommunikationen med forældrene Side 3 af 21 Side 34

35 At afholde et minikursus for nye skolebestyrelser Der peges i rapporten på, at omvendte forældresamtaler kan anbefales i begyndelsen af et samarbejde mellem skole, elev og forældre. Derudover anbefales, at skolerne sætter klare rammer for kontakten mellem forældre og skole. Til sidst er der opnået gode erfaringer med at undervise nye skolebestyrelser i, hvilke roller en skolebestyrelse har, samt hvilke emner der kan og skal drøftes på bestyrelsesmøder. Side 4 af 21 Side 35

36 Metode I det nedenstående kapitel vil metoden, der ligger til grund for undersøgelsen, blive beskrevet. Kvalitativ metode Undersøgelsen er udelukkende baseret på to fokusgruppeinterviews med en eller to repræsentanter fra i alt otte skoler. Det betyder, at der ikke kan konkluderes noget vedrørende anvendelsen af praksisser bredt på skoleområdet. Kvalitative undersøgelser kan med andre ord ikke sige noget om, hvor udbredt en praksis er, eller hvor mange der oplever gode effekter af en praksis. I stedet kan kvalitative undersøgelser sige noget dybdegående om nogle få skolers praksisser. Dermed bliver udvælgelsen af skoler til undersøgelsens interviews ligeledes af væsentlig karakter, fordi det ikke er alle skoler, som repræsenteres. Skolerne til denne undersøgelse er udvalgt på baggrund af, hvordan de præsterer på en række foruddefinerede parametre, der samtidig indgår som tematikker i interviewene. Udvælgelse af skoler I første omgang er det valgt at adskille større skoler fra mindre skoler. Her betegnes skoler med mindre end 200 elever som mindre skoler, mens skoler med mere end 200 elever betegnes som større skoler. Dette er valgt, fordi det forinden interviewene formodedes, at det ville være lettere at tale samme sprog og relatere sig til hinanden og hinandens praksisser, hvis større og mindre skoler blev interviewet hver for sig. Der var dog ikke væsentlige forskelle på praksisserne, der blev omtalt hos større og mindre skoler. Derfor skelnes der i rapporten heller ikke mellem anbefalinger til større og mindre skoler. Udvælgelsen af skoler tager endvidere udgangspunkt i hvilke fire henholdsvis mindre og større skoler, som præsterer bedst på nedenstående fire parametre: 1) Elevtrivsel baseret på den nationale undersøgelse af elevernes trivsel, der blev gennemført i foråret ) Medarbejdertrivsel baseret på medarbejdernes oplevelse af arbejdsmiljø og om medarbejderne alt i alt trives på skolen. Derudover er der set på sygefravær som en indikator for medarbejdertrivsel 3) Brugertilfredshed baseret på forårets skoleundersøgelse vedrørende forældrenes brugertilfredshed (direkte og aggregeret mål for tilfredshed) 4) Faglig kvalitet baseret på nationale tests og afgangskarakterer (sidstnævnte kun for de store skoler) Dermed er det væsentligt at fremhæve, at andre skoler formentlig var blevet udvalgt, hvis andre parametre var sat i spil. Dog har det af ressourcemæssige årsager ikke været muligt at inddrage alle skoler i undersøgelsen, hvorfor der er truffet et metodisk valg om kun at inddrage de skoler, der præsterer bedst på en række parametre. Skolerne fremstår anonymt i denne afrapportering. Ved citater henvises til enten større skole eller mindre skole samt et tal eksempelvis (Mindre skole: 1). Tallet henviser dermed til en bestemt skole, således læseren kan danne sig et indtryk af skolernes fremhævede praksisser. Side 5 af 21 Side 36

37 Interviewene Interviewene blev foretaget som fokusgruppeinterviews. Under hvert emne blev deltagerne præsenteret for hvilken skole, der præsterer bedst. Derefter indledte den pågældende skole med at fortælle, hvilke praksisser skolen selv mener, der kan være medvirkende til at skabe de gode resultater. Derefter kunne de resterende skoler byde ind med andre eller lignende praksisser, eller de kunne spørge nærmere ind til hinandens praksisser. På den måde blev undersøgelsen ud over de planlagte spørgsmål fra interviewere suppleret med spørgsmål fra informanterne, hvilket medvirkede til, at spørgsmålene indimellem fik en mere fagfaglig karakter. Interviewene er udført semistruktureret. Det vil sige, at det forud for interviewene er planlagt hvilke emner og indledende spørgsmål, som skal stilles i forbindelse med disse emner. Derudover er der skabt plads til, at interviewene kan udvikle sig i retningen af informanternes fortællinger og spørgsmål til hinanden. Induktiv fremgangsmåde Undersøgelsen er induktivt funderet. Det vil sige, at undersøgelsen ikke på forhånd havde konkrete teoretiske formodninger, som søgtes af- eller bekræftet, hvorved undersøgelsen ikke er teoridrevet. I stedet er undersøgelsen gået empiridrevet til værks, idet informanterne er blevet bedt om at definere, hvad de mener, der er betydningsfuldt for at opnå gode resultater inden for et givent emne. Dermed er rapportens anbefalinger baseret på informanternes beretninger, hvilket tillige er understøttet af diverse undersøgelser på skoleområdet. Side 6 af 21 Side 37

38 Resultater Nedenstående kapitel omhandler de fem følgende temaer: Medarbejdertrivsel Trivsel hos eleverne En god læringskultur Varieret undervisning Kontakt med forældre Afsnittet vedrørende medarbejdertrivsel omhandler forskellige praksisser om eksempelvis mentorordninger for nyuddannede pædagogiske medarbejdere, samt måder hvorpå medarbejdere kan inddrages i beslutningsprocesser og få indflydelse på forandringer. Afsnittet, der adresserer trivslen hos eleverne, omhandler praksisser inden for kammeratskaber på tværs af årgange samt forskellige indgangsvinkler til at måle elevtrivslen. Dernæst beskrives praksisser, der relaterer sig til at opnå en god læringskultur. Herunder præsenteres blandt andet forslag til, hvordan der kan opnås en fælles tilgang til eleverne, hvordan synlige læringsmål kan praktiseres, samt hvordan medarbejdere på skoleområdet kan arbejde med at skabe mening med undervisningen for eleverne. Efterfølgende beskrives praksisser, som kan anbefales i forsøget på at skabe varieret undervisning. Herunder beskrives praksisser i forbindelse med opbrud af skemaet, faglig fordybelse, ekstraundervisning, anvendelsen af digitale læremidler samt anvendelsen af feedback som didaktisk metode. Til sidst fremsættes der anbefalinger i forbindelse med, hvordan der kan arbejdes med kontakten med forældre gennem blandt andet omvendte forældresamtaler og arbejdet med skolebestyrelsen. Der vil løbende gennem analysen være citater fra undersøgelsens informantberetninger, som illustrerer interviewforløbene. Medarbejdertrivsel Nedenstående afsnit vil omhandle de tematikker, som relaterer sig til trivslen i medarbejderstaben, og som blev diskuteret under interviewene. Nedenstående figur viser afsnittets væsentligste anbefalinger, hvilket uddybes i den efterfølgende tekst. Mentorordning Rapporten kaldet Elementer af god skolepraksis fra 2004 peger på, at mentorordninger mellem nyuddannede og erfarne pædagogiske medarbejdere kan være en metode til at integrere de mange nyuddannede medarbejdere. Denne praksis blev ligeledes nævnt i et interview i indeværende undersøgelse. Ifølge skolen, der benytter sig af sådanne mentorordninger, udnyttes nyuddannedes og erfarne medarbejderes forskelligheder, når de sættes sammen i mentorordninger. En faglig vejleder har selv erfaring med mentorordningen og siger: Væsentligste anbefalinger 1. At anvende mentorordninger 2. At skolelederen inddrager og giver medarbejderne indflydelse 3. At give forandringer tid til at falde på plads Vi lærer jo utrolig meget af de nye, der lige er kommet ud og de lærer forhåbentlig også Side 7 af 21 Side 38

39 noget af os; strukturer og hvordan man håndterer forskellige situationer (Mindre skole:3) Dermed kan det være en anbefaling, at skoler med erfaringsadspredelse i medarbejderstaben udnytter disse medarbejderes forskellige vidensområder med mentorordninger. En evaluering, som evalueringsinstituttet EVA har foretaget i 2011, viser, at både skoleledere og nyuddannede lærere vurderer, at en mentorordning har stor betydning for de nyuddannedes møde med praksis. Omtalte undersøgelse viser endvidere, at de tre vigtigste elementer i en sådan mentorordning, ifølge de nyuddannede selv, er: At mentoren observerer undervisningen for at komme tæt på praksis At der er en god kemi mellem den nyuddannede og mentor At samarbejdet indbefatter faglige og pædagogiske drøftelser Derudover finder de nyuddannede det især vigtigt, at mentorordningen påbegyndes umiddelbart efter ansættelsen, samt at mentoren indgår i samme team som den nyuddannede (Danmarks Evalueringsinstitut 2011:71-72). Mødestruktur I en travl hverdag, hvor eleverne befinder sig på skolen en stor del af dagen, kan det være vanskeligt at afholde faste og uafbrudte møder. En skole har gode erfaringer med at afholde ugentlige teammøder uforstyrret, fordi de har faste aftaler med andre teams om at tilse hinandens børn, når der afholdes møder. Eksempelvis tager mellemtrinsmedarbejdere sig af indskolingseleverne, når indskolingsmedarbejderne afholder møde. Modsat tager indskolingsmedarbejderne sig af mellemtrinnets elever, når mellemtrinsmedarbejderne afholder møde. Skolen fortæller, at dette giver en udbredt ro omkring møderne, hvilket gør møderne effektive. Medarbejderindflydelse I undersøgelsens interviews blev det gentagende gange beskrevet, hvordan lærefaget traditionelt er et meget selvstændigt fag. Af samme årsag har en skoleleder gode erfaringer med at anskue sine medarbejdere som ledere; klasseledere. I interviewene fremgik det ligeledes, at medarbejderindflydelse for både medarbejdere og ledere opfattes som nøglen til et godt leder-medarbejdersamarbejde. Især i ledelsen af forandringsprocesser har flere skoleledere gode erfaringer med at foretage et dybdegående forarbejde, før de introducerer forandringer for medarbejdere. En skoleleder fortæller: Uanset, næsten, hvad der er kommet af nye ting, så har vi haft den der åbne dialog med personalet om det. Og de har været meget med ind på, hvordan de tænker, at det skal gribes an ( ) for de har jo masser af synspunkter, de har jo al erfaringen (Større skole:4) Derfor er en konkret anbefaling på baggrund af undersøgelens interviews, at skolelederne forinden Side 8 af 21 Side 39

40 en forandringsproces bruger tid og ressourcer på at høre medarbejdernes meninger og holdninger til en forandring. Yderligere anbefales det, at skoleledelsen indgår i en dialog om, hvordan forandringen bedst muligt kan fungere og implementeres i praksis, hvis der er tale om en forandring, der under alle omstændigheder skal implementeres på skolen. Det essentielle er med andre ord, at ledelsen fokuserer på at skabe en forandringsbevidsthed hos medarbejderne, samt at ledelsen motiverer medarbejderne til at arbejde med forandringen. Dette forarbejde er ifølge flere skoleledere yderligere medvirkende til at kvalificere deres beslutninger. Ligeledes pointerer flere skoleledere og faglige vejledere, at de især finder det vigtigt, at medarbejderne opnår en grundig forståelse for, hvorfor beslutninger træffes. En faglig vejleder underbygger dette således: Der skal også være en leder, der inddrager vores synspunkter og er villig til at diskutere. Det kan godt være, man ikke er enig, men man forstår i hvert fald, hvorfor det er beslutningerne, de er, som de er. Så respekterer man dem også, når man har fået en forklaring på hvorfor og hvordan (Mindre skole:3) Under forandringsprocessen anbefales det endvidere på baggrund af interviewene, at medarbejderne får mulighed for at præge forandringen, således den i højeste grad giver mening for dem. Dette giver ifølge medarbejderne ejerskab over opgaven, hvilket har en stor motivationseffekt. gode praksisser på skoleområdet. I en landsdækkende undersøgelse konkluderes det: Lærerne er ledere af deres klasse, og det er vigtigt, at de oplever, at der bliver lyttet til dem, og at de har mulighed for selv at udvikle og påvirke aktiviteter på skolen (Mehlbye & Ringsmose 2004:14) I indeværende undersøgelses interviews fremgik det endvidere fra en skoleleder, at det i kølvandet på forandringer for denne skole er vigtigt at give forandringerne tid til at falde på plads og give mening, før der iværksættes andre initiativer. Dette er især vigtigt for at undgå forandringstræthed blandt medarbejderne. Til denne ro omkring forandringer fortæller skolelederen: Uanset hvad vi laver af nye tiltag, så bruger vi faktisk lang tid på dem ( ). Det der med at have ro og tiden til, at det giver mening. Det kan godt være, at man ikke nødvendigvis er enig i det nye tiltag, men så kræver det faktisk lidt ekstra tid for at finde mening med, hvorfor det er, at vi gør det her (Mindre skole:2) Denne form for ledelse kalder på en leder, der ikke alene skaber innovation på skoleområdet, men som faciliterer innovation gennem et samarbejde med blandt andet sine medarbejdere. At disse praksisser i forbindelse med medarbejderindflydelse er vigtige understøttes endvidere i en landsdækkende undersøgelse om elementer af Side 9 af 21 Side 40

41 Denne ledelsestype er ifølge Jacob Torfing, Professor ved RUC, et særligt kendetegn ved den ledelsesstil, der i stigende grad er behov for i nutidens New Public Governance samfund (Torfing 2011). Samtidig med denne inddragende ledelsesform påpeger flere faglige vejledere samt skoleledere, at de på deres skoler finder det væsentligt, at der er en tydelig ledelse. En tydelig ledelse kan netop have stor betydning for medarbejdertilfredsheden. En faglig vejleder siger i denne forbindelse: De der klare udmeldinger, de giver både ro hos voksne og børn. (Større skole:1) Informanterne oplever, at skolernes medarbejdere har brug for at vide, i hvilken retning skolen som helhed går. Dertil oplever de, at der er behov for handling bag ledernes ord. Ydermere oplever informanterne, at det har en god effekt på medarbejderstaben som helhed, hvis lederen er konsekvent i forhold til forventningerne til medarbejderne og samtidig tør tage de svære samtaler, hvis der er behov herfor. Dette kan nemlig øge medarbejdernes retfærdighedsfølelse, hvilket af flere fremhæves som en vigtig faktor for medarbejdertrivsel. Samlet set anbefales det, at skolelederen forud for implementeringen af forandringsprocesser motiverer til forandring og diskuterer formålet med forandringen med medarbejderne. Derefter anbefales lederen at give forandringerne tid til at falde på plads, samt at lederen derefter er tro mod og konsekvent over for sine beslutninger. Dette kan samlet set medvirke til at skabe forandringsbevidsthed samt forandringsparathed hos medarbejderstaben. Trivsel hos eleverne I undersøgelsen af gode praksisser på skoleområdet blev det undersøgt, hvordan skolerne konkret arbejder med at fremme elevtrivslen. Elevernes trivsel fremhæves af skolerne, som værende en af de vigtigste elementer at opnå, fordi social trivsel ofte er forudsætningen for, at eleverne kan koncentrere sig om det faglige. Afsnittet herunder præsenterer de praksisser, som skolerne selv fremhæver som værende af særlig betydning for elevernes trivsel. Afsnittet indledes med en figur, der illustrerer de væsentligste anbefalinger, der er fremkommet på baggrund af afsnittet. Væsentligste anbefalinger 1. At arbejde med kammeratskaber på tværs af årgange 2. At makkerparret på tværs af årgangene fortsætter flere klassetrin 3. At anvende ikke-anonyme trivselsmålinger ved behov herfor Kammerater på tværs af årgange Alle skoler, som er inddraget i indeværende undersøgelse, arbejder på forskellige måder med kammeratskaber på tværs af årgange. Disse kammeratskaber kaldes blandt andet skolemakkere, læsevenner, venskabsklasser etc. Denne praksis oplever skolerne som god, fordi disse kammeratskaber har en trivselsfremmende Side 10 af 21 Side 41

42 effekt hos eleverne. Især for de mindre elever skaber det trivsel at have en ældre skolemakker, en faglig vejleder fortæller: Det er noget af det, der giver effekten, at børnene er sammen på tværs ( ) det er ikke ret tit, at det er nødvendigt (red. at foretage trivselsindsatser), fordi det andet giver en positiv effekt. (Mindre skole:2) Endvidere blev en god praksis fremhævet i det ene af undersøgelsens interviews. En mindre skole uden udskoling arbejdede tidligere med skolemakkere mellem nye 0. klasses elever og de ældste 6. klasses elever. Skolen erfarede dog, at de fik større gavn af skolemakkerparret, hvis de i stedet satte 0. klasses eleverne sammen med 3. klasses eleverne. Det skyldes, at makkerparret dermed kan fortsætte gennem flere skoleår, og 0. klasses eleverne mister på den måde ikke deres makker så tidligt. På baggrund af denne erfaring kan det anbefales at sammensætte makkerpar på tværs af årgange med udgangspunkt i, at makkerparret kan fortsætte flere skoleår. En anden måde, hvorpå et kammeratskab på tværs af klasser kan opstå eller styrkes, er ved at køre to klassers timer parallelt. På den måde kan klassernes lærere arbejde med holddannelse på tværs af klassetrinnene. Det styrker både kammeratskaberne imellem årgangene, lige som det giver mulighed for at opdele undervisningen i flere niveauer. Yderligere kan det have den fordel, at det er lettere ved sygdom at dække undervisningen ind med en vikar, fordi den anden lærer ofte vil være tilstede og ved, hvad den anden klasse skal undervises i. Målinger af elevernes trivsel Som følge af den nye folkeskolereform er det fremadrettet obligatorisk at måle elevernes trivsel gennem de nationale trivselsmålinger. Undersøgelsens informanter diskuterede i den forbindelse, at de nationale målinger kan være vanskelige at anvende til det indgående arbejde med elevernes trivsel, fordi målingerne er anonyme. Flere skoler fremhæver derfor, at de i stedet anvender de nationale trivselsmålinger som indikator for, om en klasse (ikke) trives. Derefter forklarer flere skoler, at de anvender værktøjer fra elevtrivsel.dk. I disse værktøjer er elevernes besvarelser ikke anonyme, hvilket giver medarbejderne mulighed for at arbejde med de interne relationer i en klasse. En faglig vejleder fortæller: ( ) det ulykkelige ved dem (red. nationale trivselsmålinger) er, at de er total anonyme det er svært at arbejde med. Men så kan man gå ind og lave det her på klassetrivsel.dk (Større skole:1) Derudover kan værktøjer fra elevtrivsel.dk anvendes i forbindelse med hold- og gruppedannelser i en klasse baseret på sociale relationer. På baggrund af disse erfaringer er det dermed en anbefaling at anvende elevtrivsel.dk eller lignende værktøjer som supplement til de nationale trivselsmålinger. Især kan dette anbefales i forbindelse med klasser, hvor der er særlige udfordringer, eller hvor der er behov for gruppeinddelinger baseret på klassens sociale relationer. Side 11 af 21 Side 42

43 En god læringskultur Under interviewene blev der under flere forskellige emner omtalt praksisser, der omhandler læringskulturen. Nedenstående afsnit vil beskrive de praksisser, informanterne forklarer som værende af stor betydning for at skabe en god læringskultur. Afsnittet indledes med de væsentligste anbefalinger, som er illustreret i nedenstående figur. syn på eleverne, når medarbejdere observerer hinanden til eksempelvis fællestimer. Yderligere kan dette fælles syn på eleverne opstå, hvis medarbejderne samarbejder om flere klasser og dernæst diskuterer, hvordan håndteringen af en given situation fungerede. På den måde sparrer medarbejderne med hinanden omkring, hvordan de opnår et fælles syn på eleverne. Væsentligste anbefalinger 1. At anvende en konkret model til at opnå et fælles syn på eleverne 2. At gøre undervisningen praksisnær og meningsgivende for eleverne 3. At synliggøre og være åben omkring elevernes faglige niveauer Fælles syn på eleverne I begge fokusgruppeinterviews blev det gentagende gange påpeget, hvordan skolerne har gode erfaringer med at have et stort fokus på at opnå et fælles syn på eleverne. Flere skoler forklarer, hvordan det giver ro og forudsigelighed hos både medarbejdere og elever, hvis medarbejderne har en fælles opfattelse af, hvordan de agerer over for eleverne. På den måde oplever medarbejderne, at det bliver lettere at håndtere eksempelvis uroligheder i timerne. En medarbejder fortæller: Vi er meget forskellige, men vi er meget ens i vores opfattelse af, hvordan børn og undervisningen skal foregå. Der er en tydelig klasseledelse hos de forskellige lærere, det har vi gjort meget ud af at få sådan en fælles holdning til (Mindre skole:3) Men hvordan skabes dette fælles syn på eleverne? Flere medarbejdere forklarer, at det giver et fælles En anden måde, hvorpå dette fælles elevsyn ifølge undersøgelsens informanter kan opnås, er ved at indføre og arbejde dybdegående med koncepter som eksempelvis LP eller AKT. Det påpeges af informanterne, at det ikke er modellen i sig selv, men arbejdet med og italesættelsen af et bestemt elevsyn, skolerne har gode erfaringer med. Derfor er det, ifølge informanterne, heller ikke afgørende, hvilken metode der arbejdes med. Det afgørende Side 12 af 21 Side 43