Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse i OECD-landene?
|
|
- Frida Dalgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 samfundsøkonomen nr. 2 juni 216 Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse...? 49 Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse i OECD-landene? I årene siden årtusindskiftet og fortsat under finanskrisen er beskæftigelsen steget blandt ældre i OECD-landene i modsætning til udviklingen blandt yngre. Vi ser på nogle af forklaringsfaktorerne uddannelse, helbred, jobkarakteristika og reformer på tilbagetrækningsområdet. Mona Larsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, IZA Bonn Peder J. Pedersen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, IZA Bonn 1. Indledning Fra 28 blev OECD-landene ramt af finanskrisen, også kaldet»den store recession«, som har været det største og mest langvarige økonomiske tilbageslag siden 2. verdenskrig. Som forventet har konsekvensen i mange OECD-lande været en kraftig stigning i arbejdsløsheden som følge af negativ eller stagnerende vækst. Når man ser nærmere på beskæftigelsesudviklingen, viser der sig et overraskende forhold, som er i fokus her: De ældres beskæftigelse i flertallet af OECD-landene er ikke, som forventet i lys af recessionens omfang og varighed, faldet derimod er der tale om, at beskæftigelsesandelen for personer på 6 år og derover er steget. Vi ser i det følgende på nogle af de faktorer, der ligger bag denne umiddelbart overraskende udvikling. Allerførst skal det præciseres, at der ikke er tale om, at det alene er de ældres erhvervsdeltagelse, der er steget, hvilket kunne afspejle, at ældre i stigende grad forblev på arbejdsmarkedet, men som arbejdsløse. Det er imidlertid andelen af beskæftigede i de relevante aldersgrupper, som er steget. Som bekendt har der i en årrække i mange OECD-lande været stor opmærksomhed rettet mod de kraftige forskydninger i befolkningens aldersfordeling, der er på vej som følge af dels lav og faldende fertilitet, dels stigende levealder. Den demografiske udvikling gør sig gældende med forskellig styrke i OECD-landene, men har generelt været baggrunden for reformer og tiltag i forhold til både tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og den generelle alderspension, jf. f.eks. Buchholz m.fl. (213) og OECD (213). Det kunne på den baggrund være nærliggende at tolke udviklingen i de ældres beskæftigelse som et resultat af tilbagetrækningsreformer. Der er imidlertid flere forhold, der taler imod, at disse reformer skulle være den dominerende forklaring på udviklingen i ældres beskæftigelse i de seneste år. I mange af OECD-landene faldt både erhvervsfrekvens for ældre og den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning igennem flere årtier frem til midten af 199erne. Sammen med de demografiske perspektiver var denne udvikling baggrunden for planer om reformer på pensionsområdet, jf. Gruber og Wise (24). I løbet af sidste halvdel af 199erne indtræder der imidlertid en overraskende vending: Ældres erhvervsdeltagelse og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder begynder at stige i mange af OECD-landene. Reformer på pensionsområdet er typisk ændringer, som fases ind over en relativt lang periode. Det er det ene argument for, at trendskiftet fra midten af 199 erne kun i begrænset omfang kan skyldes politikændringer. Et andet argument er, at der som nævnt primært er tale om, at andelen af beskæftigede snarere end andelen af ledige ældre stiger. Andre udviklingstræk af potentiel betydning for ældres stigende beskæftigelse er, at de kohorter, der passerer 6 års alderen i årene fra midten af 199 erne, er bedre uddannet og har et bedre helbred end tidligere kohorter i den alder. Desuden er der færre job, der stiller store krav til fysisk styrke. Vi ser nærmere på disse udviklingstræk i det følgende. Vi ser på det «store billede», nemlig udviklingen i OECDlandene fra 27 det sidste år før den store recession til 214. Sideløbende illustrerer vi med udviklingen i Danmark og bruger på nogle områder udviklingen i Sverige som sammenligningsgrundlag, et benchmark. Allerførst viser vi den
2 samfundsøkonomen nr. 2 juni 216 Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse...? overraskende udvikling i beskæftigelsesandelene for forskellige aldersgrupper på det danske arbejdsmarked fra 28 til 213, se figur 1. Mens de 6-64-årige øger deres beskæftigelsesandel med 6 procentpoint i løbet af disse kriseår, falder denne andel med 4- procentpoint for de 3-9-årige, mens faldet for de øvrige aldersgrupper er større, jo yngre aldersgruppe vi kigger på. Figur 1. Ændring i beskæftigelsesandele for aldersgrupper, , Danmark Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken (baseret på RAS data). Alder Temaet i det følgende er, om denne stigning for gruppen 6 år og ældre er et isoleret fænomen, eller i hvilket omfang den gør sig gældende i mange OECD-lande. Først ser vi på udviklingen over tid i erhvervsfrekvensen for 6-64-årige i Danmark og Sverige over 2 år frem til 213, se figur 2, der bygger på sammenlignelige registerdata for hele populationen i de to lande. I Sverige vedtog man en stor pensionsreform i 1994, og i Danmark var perioden i 199erne præget af mindre stramninger af efterlønsordningen. I 1999 blev en mere omfattende efterlønsreform vedtaget, men med indfasning over en længere periode. Det er interessant at bemærke, at 6-64-åriges erhvervsdeltagelse er større i Sverige end i Danmark, at kønsforskellen i erhvervsfrekvensen for denne aldersgruppe er meget mindre i Sverige end i Danmark, og sidst men ikke mindst, at stigningen i begge lande påbegyndes ved årtusindskiftet en stigning, der i begge tilfælde fortsætter igennem hele perioden frem til »Det Store Billede«: Ændring i beskæftigelsesandele for 6+ i OECD-landene, Derefter går vi over til at se på, hvordan beskæftigelsesandelene har udviklet sig under krisen i 34 OECD-lande, dels for 6-64-årige og dels for 6-69-årige. Vi ser på ændringen målt i procentpoint for 6-64-årige mænd i disse lande, se figur 3. Det fremgår, at variationen mellem landene er meget stor. I Danmark er stigningen på 9,3 procentpoint. Undtagelsen fra den gennemgående tendens til relativt stor stigning er de store fald i specielt Grækenland, Irland, Portugal og Spanien lande som blev ramt af finanskrisen i en svag statsfinansiel situation og siden blev ramt af Euro krisen. Der finder en vis konvergens sted i beskæftigelsesændringen for 6-64-årige mænd i de 34 lande, således at stigningen gennemgående er større, jo lavere beskæftigelsesandelen var i 27, se figur 4. Det fremgår imidlertid, at tendensen til konvergens er svag. Vi ser tilsvarende på ændringen i beskæftigelsesandelen for 6-64-årige kvinder, se figur. I Danmark er stigningen 8,6 procentpoint. Stigningerne i beskæftigelsesandelene er endnu mere markante for kvinder end for mænd (dette gælder dog ikke i Danmark). For kvinderne er der også stadig en kohorteeffekt, som bidrager til at forklare, at stigningen gennemgående er større end for mændene. Kun to lande, Grækenland og Portugal, oplever et (mindre) fald i beskæftigelsesandelen. Figur 2. Erhvervsfrekvens for 6-64-årige, Danmark og Sverige, ,8 Procent,7,6,,4,3, S mænd S kvinder DK mænd DK kvinder Kilde: registerdata
3 samfundsøkonomen nr. 2 juni 216 Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse...? 1 Figur 3. Ændring af beskæftigelsesandelen for mænd 6-64 år i OECD landene (beregnet fra OECD Labor Force Statistics) Estonia Netherlands Germany Luxembourg Poland Israel Italy Denmark Hungary France Chile Czech Republic Austria Australia Belgium Sweden Turkey Norway Slovak Republic Switzerland Canada Korea Japan Slovenia Finland United States New Zealand United Kingdom Iceland Mexico Spain Portugal Ireland Greece -1 Figur 4. Ændring i beskæftigelsesfrekvens fra 27 til 214 (målt i procentpoint) i forhold til niveauet i 27 for mænd 6-64 år i OECD-landene. (Beregnet fra OECD Labor Force Statistics). Ændring R² =, Niveau 27 Indikatorer for udviklingen i de 34 lande fra 27 til 214 er sammenfattet i tabel 1. Den uvejede ændring i beskæftigelsesandelen er størst for 6-64-årige kvinder med en stigning på 6,3 procentpoint i gennemsnit. Ser vi på beskæftigelsesandelen for personer i alderen 6-69 år, dvs. personer, der har passeret den mest udbredte pensionsalder på 6 år, finder vi, at den i gennemsnit er steget med 3,3 procentpoint for både mænd og kvinder. Det er specielt iøjnefaldende, at de største observerede stigninger ligger på 1-2 procentpoint trods den relativt korte måleperiode, hvor der desuden var et kraftigt konjunkturtilbageslag. Den tendens til konvergens i beskæftigelsesandelen for 6-64-årige mænd, som vi illustrerede i figur 4, finder vi hverken for 6-64-årige eller 6-69-årige kvinder eller for 6-69-årige mænd. Tabel 1. Indikatorer for ændringen i beskæftigelsesandele i 34 OECD-lande, særskilt for køn og alder, Antal Gns. uvejet Største stigning Største fald Lande med ændring fald Mænd, 6-64 år 4,1 2,3-12,6 7 Kvinder, 6-64 år 6,3 21,3-2,6 2 Mænd, 6-69 år 3,3 16, -7, 8 Kvinder, 6-69 år 3,3 14,8-9, 6 Kilde: OECD labour force statistics. 3. Nogle forklaringsfaktorer Reformer og politikændringer på pensions- og tilbagetrækningsområdet spiller givetvis en større eller mindre rolle for den udvikling, vi ser i ældres beskæftigelse. Samtidig er der, som argumenteret ovenfor, tale om, at pensionsreformer typisk udstrækkes over lange perioder, hvilket står i kontrast til den meget kraftige beskæftigelsesvækst, vi ser over en relativt kort periode på tværs af et kraftigt konjunkturtilbageslag. Vi har derfor her valgt at fokusere på den eventuelle indflydelse fra andre faktorer end politikændringer. a. Uddannelse Det er velkendt, at erhvervsdeltagelsen blandt ældre har en positiv gradient i uddannelsesniveauet. Vi ser på nogle indikatorer for udviklingen i det gennemsnitlige uddannelsesniveau for mænd og kvinder i alderen 6-64 og 6-69 år fra 1993 til 213 i Danmark og Sverige, se tabel 2. Indikatorerne er beregnet ved at bruge uddannelsesfordelingen for hele befolkningen i de to aldersgrupper. Der er derfor tale om underkantskøn for personerne i arbejdsstyrken, jf. den positive gradient i uddannelse. Det fremgår, at der er tale om kraftige relative stigninger i uddannelsesniveauet over perioden på 2 år, nemlig på ca. 3 procent for mænd og 4- procent for kvinder.
4 2 samfundsøkonomen nr. 2 juni 216 Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse...? Figur. Ændring af beskæftigelsesandelen for kvinder 6-64 år i OECD landene (Beregnet fra OECD Labor Force Statistics) Germany Netherlands Italy Chile New Zealand Israel France Denmark Australia Finland Iceland Estonia Switzerland United Kingdom Belgium Sweden Japan Canada Spain Luxembourg Slovak Republic Norway Austria Czech Republic Ireland Hungary Poland Mexico Korea Turkey United States Slovenia Greece Portugal Tabel 2. Relative ændring i uddannelsesindikatorer, Danmark og Sverige, Procent. Mænd Kvinder Danmark 27,4 29,,7 43,3 Sverige 3, 32,3 44,1 49,8 Kilde: Larsen & Pedersen (21). For Danmarks vedkommende har vi registerdata for uddannelsesniveauet for personer i arbejdsstyrken i årene På det grundlag har vi lavet en standardberegning vist i figur. Med 1999 som basis viser de stiplede linjer den udvikling i erhvervsfrekvensen, som ville følge alene af ændringer i uddannelsesfordelingen, hvis hver uddannelsesgruppe havde samme erhvervsfrekvens som i For mænd er det faktiske niveau i procent over det standardberegnede. For kvinder er den faktiske erhvervsfrekvens i procent over det niveau, som alene ville følge af ændringen i uddannelsessammensætningen. Der har derfor overvejende i de enkelte uddannelsesgrupper været tale om stigende erhvervsfrekvenser sammenlignet med niveauet i Opdeler vi mænd og kvinder efter uddannelsesniveau, finder vi de største relative stigninger i erhvervsfrekvensen for mænd med en erhvervsfaglig uddannelse og for kvinder med en mellemlang videregående uddannelse. b. Sundhed Der findes en række indikatorer for udviklingen i helbredstilstanden over tid i gruppen 6 år og ældre. Fra administrative registre kan man få data for hospitalsindlæggelser og kontakter til det primære sundhedsvæsen. Der findes en meget omfattende og dækkende diagnosestatistik, men problemet er her at aggregere alle de mange diagnoser til et enkelt relevant mål for sundhedstilstanden i bestemte aldersgrupper. Desuden foreligger der data for udskrivning af receptpligtig medicin. Data hentet fra sundhedsvæsenet vil imidlertid være påvirket Figur 6. Erhvervsfrekvensen for 6-64-årige mænd og kvinder. Danmark, , faktisk og standardberegnet for ændringer i uddannelsesfordelingen, 1999 basis. Procent (Egne beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik). Mænd fak sk Mænd standard Kvinder fak sk Kvinder standard
5 samfundsøkonomen nr. 2 juni 216 Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse...? 3 af ændringer i behandlingsteknologi og indlæggelsespraksis og derfor gøre det svært at nå et centralt og relevant skøn. Hvis den gennemsnitlige indlæggelsestid falder, kan det tages som udtryk for en fremgang i sundhedstilstanden, men hvis antallet af indlæggelser samtidig stiger, kan det tages som udtryk for en forværring. Et alternativ, som er brugt i mange analyser, er at inddrage svar fra survey undersøgelser vedrørende respondenternes selvvurderede helbred. Denne datakilde giver imidlertid også anledning til problemer. For Danmark og for mange andre lande foreligger der ikke sammenlignelige årlige opgørelser over en længere årrække. Desuden kan selvvurderet helbred også når det gælder ældre være påvirket af en såkaldt»justification bias«. Det vil sige, at man kan motivere en præferencebestemt tidlig afgang fra arbejdsmarkedet med en helbredssituation, som angives at være værre, end den reelt er. Et sidste alternativ er at anvende mortaliteten for de aldersgrupper, man er interesseret i som en ultimativ helbredsindikator. Med data for Danmark og Sverige har vi brugt den årlige mortalitet i 6 og 6 års alderen for mænd og kvinder til at beregne et mortalitetsindeks for 6-64 og 6-69-årige. Vi har derefter beregnet den procentvise stigning i den forventede restlevetid fra 1993 til213. Resultatet er vist i tabel 3. Tabel 3. Relativ ændring i indeks for forventet restlevetid for mænd og kvinder i to aldersgrupper, Danmark og Sverige, Procent. Mænd Kvinder Danmark 2,9 23,1 13, 13,6 Sverige 17,3 2,1 9,3,6 Kilde: Larsen & Pedersen (21). Generelt har den relative forbedring i restlevetiden været størst i Danmark, hvad der jo skal vurderes i lyset af, at dødeligheden i udgangssituationen i 1993 var højere i Danmark end i Sverige. Den største relative forbedring finder vi for 6-69-årige mænd i Danmark, mens den relative forbedring har været mindst for 6-64 årige kvinder i Sverige. Ligesom det gælder for uddannelse, viser der sig typisk i undersøgelser med mikrodata en positiv sammenhæng mellem helbred og erhvervsdeltagelse. Sammenlignet med det bratte og ganske voldsomme omsving i udviklingen i ældres erhvervsfrekvens, i Danmark og Sverige såvel som i langt størstedelen af OECD-landene, følger udviklingen i forventet restlevetid for 6 og 6-årige i OECD-landene imidlertid i gennemsnit en meget jævn stigende trend. Samtidig er det vanskeligt at knytte den kraftige stigning i erhvervsfrekvensen efter krisen til den stigende forventede restlevetid, som udviklede sig stort set lige så gunstigt i den lange periode frem til midten af 199erne, hvor erhvervsdeltagelsen var faldende, jf. OECD (211). c. Fysiske krav, vurderinger af jobbets karakter I OECD (213) henvises der til yderligere et muligt forklaringsbidrag til den stigende beskæftigelse blandt ældre, nemlig et fald over tid i den andel af job i økonomien, som stiller krav til fysisk styrke. Også på dette område er det svært at få lange konsistente serier for jobkarakteristika. For en periode på 1 år med start i 1997, dvs. forud for den store stigning i beskæftigelsen blandt ældre, og med sidste observation i år inde i krisen ser vi på den andel af 7-årige respondenter i Ældredatabasen 1, som angiver, at»arbejdet kræver fysisk styrke«, se figur 6. Det fremgår, at der i løbet af de 1 år sker næsten en halvering af den andel, der oplever, at arbejdet kræver fysisk styrke, fra næsten 6 til ca. 3 pct. Samtidig stiger den andel, der finder»trivsel generet af højt arbejdstempo eller travlhed og stramme tidsplaner«dog en smule fra til pct. Figur 7. Indikatorer for krav om fysisk styrke i jobbet samt en stress indikator, 7-årige, 1997, 22, 27 og 212. Procent Kilde: Ældredatabasen fysisk styrke stressindikator e. Signaler fra arbejdsgiver En udmelding til ældre medarbejdere om, at arbejdsgiveren gerne ser, at de fortsætter i ansættelsen er et»efterspørgselssignal«, som kan påvirke beslutningen om fortsat arbejde eller tilbagetrækning (Larsen m.fl., 211). Vi ser på fordelingen af svar fra ansatte i fire aldre på spørgsmålet»gør Deres arbejdsplads en indsats for at få ældre medarbejdere til at blive længere på arbejdspladsen frem for at trække sig tilbage?«. Spørgsmålet er besvaret i 27 og 212. Med forbehold for den korte periode mellem de to observationstidspunkter fremgår det, at andelen, som bekræfter en positiv udmelding fra arbejdsgiveren, stiger dette gælder specielt for de 2-årige og de 62-årige. NOTE 1 For nærmere information om Ældredatabasen, se
6 4 samfundsøkonomen nr. 2 juni 216 Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse...? Tabel. Fordeling af svar på spørgsmål om arbejdsgiver gør noget for at få ældre til at forblive længere i jobbet frem for at trække sig tilbage, 2, 7, 62 og 67-årige, 27 og 212. Procent år 7 år 62 år 67 år 2 år 7 år 62 år 67 år Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ja, lidt Nej, slet ikke Ved ikke Uoplyst Kilde: Ældredatabasen. 4. Afslutning Fra midten af 199erne og fortsat gennem kriseårene 27 til 214, som er i fokus her, er der sket en overraskende stigning i beskæftigelsesandelen for og 6-69-årige i langt de fleste OECD-lande. Udviklingen er overraskende, dels fordi den bryder med en langvarig trend i retning af faldende beskæftigelse blandt ældre, og dels fordi udviklingen vender brat og i samme periode i et stort antal lande. Det sidste gør det umiddelbart vanskeligt at fortolke ændringen alene som en reaktion på reformer på pensions- og tilbagetrækningsområdet. På baggrund af udviklingen i det store flertal af OECD-lande ser vi her på andre forklaringsbidrag med Danmark og Sverige som eksempler. Konkret ser vi på indikatorer for udviklingen i uddannelse og sundhed blandt personer i alderen 6-69 år. Det er veletableret, at både uddannelse og et godt helbred hænger sammen med længere forbliven på arbejdsmarkedet. Begge disse faktorer bidrager til at forklare den umiddelbart overraskende udvikling. Desuden inddrages indikatorer for ændringen i jobtype og arbejdsgiverholdninger som yderligere forklaringsbidrag. Endelig er der næppe tvivl om, at nogle stærke kohorteeffekter kan være på spil. På uddannelsessiden kan man for Danmarks vedkommende finde i Undervisningsministeriet (1998), at indskrivningen på universiteterne blev tredoblet fra 1936-kohorten til 1946-kohorten, dvs. præcis for de personer, som passerede 6-års-alderen mellem 1996 og 26, hvor stigningen i erhvervsfrekvensen sætter ind. Stigningen fortsætter for efterfølgende kohorter, men relativt væsentligt mere afdæmpet. En anden kohorte relateret faktor findes i en interessant analyse i Schirle (28), som forklarer en del af stigningen i erhvervsfrekvensen for gifte mænd 6 år og ældre med stigninger nogle årtier før i erhvervsfrekvensen for gifte kvinder. Præference for mere fritid sammen efter pensioneringen er derfor en mulig forklaring på, at faldet i pensionsalderen for mænd stopper og afløses af en stigning. Begge disse kohorte faktorer vil på et tidspunkt udtømmes eller svækkes. Det er derfor tænkeligt, at erhvervsdeltagelsen fortsat kan stige i et vist omfang for ældre, men at udviklingen i de seneste -1 år vil fremstå som usædvanlig stærk.
7 samfundsøkonomen nr. 2 juni 216 Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse...? Litteratur Buchholz, S., A. Rinklake & H.P. Blossfeld Reversing Early Retirement in Germany. A Longitudinal Analysis of the Effects of Recent Pension Reforms on the Timing of the Transition to Retirement and on Pension Incomes. Comparative Population Studies, 38,4. Gruber, J.G. & D.A. Wise (eds.) 24. Social Security Programs and Retirement around the World: Micro-Estimation. Chicago. University of Chicago Press. Larsen, M. & P.J. Pedersen. 21. Labor Force Activity after 6: Recent Trends in the Scandinavian Countries with Germany as a Benchmark. IZA DP No Bonn. Larsen, M., H.B. Bach & L.S. Ellerbæk (211). -7-åriges forbliven på arbejdsmarkedet. Adfærd, forventninger, aftaler og kendskab til regler. København: SFI Det nationale forskningscenter for velfærd 11:13. OECD Pensions at a glance: Retirement -income systems in OECD and G2 countries. Paris. OECD OECD Employment Outlook 213. Paris.213 Schirle, T. 28. Why Have the Labor Force Participation Rates of Older Men Increased since the Mid-199s? Journal of Labor Economics, Vol. 26, No. 4, Undervisningsministeriet Uddannelsessystemet i tal gennem 1 år. København.
Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder
Læs mereAREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.
Reference series Composite leading indicators OECD Composite Leading Indicators AREA TOTALS 10-05- 19 OECD Total 19 OECD + Major 6 Non Member Countries 19 Major Seven 19 Major Five Asia 19 Euro area 19
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereFinansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen
Læs mereHvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer
14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold
Læs mereHøj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa
Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereDansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal
Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste
Læs mereFRIVILLIGHED I DANMARK
FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,
Læs mere1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK
1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om
Læs mereDet danske pensionssystem i fugleperspektiv
Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereN O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.
N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.
. oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes
Læs mereEFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE
EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien
Læs merePræsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016
Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereArbejdsmarkedsstatistik
Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig
Læs mereDe næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia
De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereLivskvalitet og krisen i Europa
14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion
Læs mereTil kamp for et DYGTIGERE DANMARK
Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK DET ER AFGØRENDE FOR DANMARK, AT VI HAR EN SERIØS DEBAT OM, HVORDAN VI FÅR MERE VÆRDI UD AF UDDANNELSE, FORSKNING OG INNOVATION. BEVÆGELSEN STARTER HOS DEA, HVOR UAFHÆNGIGHED
Læs mereEn ny regerings udfordringer
En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereFREMTIDEN OG FJERNVARME
FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereL G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D
Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereDe officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen
De officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen Nye tal for arbejdsmarkedet i. kvartal 9 viser en enorm nedgang i beskæftigelsen i Danmark. Samtidig undervurderer de officielle arbejdsløshedstal
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereDanmark i dyb jobkrise
6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs merePeter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys
Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereArbejdsmarkedet og de udsatte unge
Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet EGU Årsmøde 2016 12.-13. januar
Læs mereKvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud
Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud Oplæg ved KL s partnerskabsprojekt om God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Nina Eg Hansen, kontorchef, Indenrigs- og Socialministeriet Jeg vil komme
Læs mereÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET
ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET April 19 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 19 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik E. Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: April 19 INDHOLD 1. Den
Læs mereInternationale regler for certificering af frø
Internationale regler for certificering af frø Sektorchef Grethe Tarp, Frø og Sædekorn DanSeed Symposium 2008 OECD regelsættene for sortscertificering og kontrol af frø i international handel Et globalt
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereEuropean Social Survey. Introduktion til ESS
European Social Survey Den europæiske samfundsundersøgelse Introduktion til ESS Torben Fridberg National Coordinator tf@sfi.dk 1 Formål med ESS 1. At følge ændringer i de europæiske befolkningers holdninger,
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereFlere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereOffentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:
Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereEn offentlig sektor i verdensklasse
En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de
Læs mereEksporten i 2009 og 2010
Eksporten i 2009 og 2010 Kompetanceudvikling Væksthus Midtjylland 5. november 2009 Freya Petersen Danmarks Eksportråd Emner: Finanskrisen og global økonomi Status for dansk eksport Vigtigste danske eksportmarkeder
Læs mereÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET
ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 1 Maj 217 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 217 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Maj 217 Indhold 1. Den aldrende
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK PRODUCTIVITY IN DANISH FIRMS Mark Strøm Kristoffersen, Sune Malthe-Thagaard og Morten Spange 13. januar 218 Views and conclusions expressed are those of the author and do not necessarily
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereEfterlønsafskaffelse giver Danmark højeste pensionsalder internationalt
Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste internationalt Danmark får med statsminister Lars Løkke Rasmussens udkast til en efterlønsreform den højeste internationale allerede i 2030, mens forskellen mellem
Læs mereEr den danske arbejdstid lav?
29. november 2017 2017:17 Er den danske arbejdstid lav? Af Sofie Valentin Weiskopf, Michèle Naur, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv,
Læs merePensionsalder, arbejdsevne og helbred
samfundsøkonomen nr. 2 juni 2016 Pensionsalder, arbejdsevne og helbred 9 Pensionsalder, arbejdsevne og helbred I Danmark er der vedtaget reformer på pensionsområdet, som sammenbinder pensionsalder og forventet
Læs mereVelfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning?
Velfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning? Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus University OECONKONFERENCE 2013 Offentlig sektor og vækst Betydning af offentlige sektor for den private
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien Det spanske rejsemarked Fakta om Spanien og rejsemarkedet Befolkning 44,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2008 (2009) BNP: 1,3 pct. (-0,9 pct.) Privatforbrug:
Læs mereFlere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.
2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000
Læs mereMichael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011
Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereI beskæftigelse efter folkepensionsalderen
Rapport I beskæftigelse efter folkepensionsalderen Opgørelser baseret på Ældredatabasen Mona Larsen, Anna Amilon & Freya Casier Titel (maks. 2 linjer) Opgørelser baseret på Ældredatabasen VIVE og forfatterne,
Læs mereAf Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses
ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereArbejdsmarkedsdeltagelsen falder
Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereDer er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereResumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse
(+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.
Læs mere