GIVER OVERENSKOMSTER I IT-FAGET HØJERE LØN?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GIVER OVERENSKOMSTER I IT-FAGET HØJERE LØN?"

Transkript

1 Forfatter: Bo Sundgaard Vejleder: Per Johnsen Schmidt GIVER OVERENSKOMSTER I IT-FAGET HØJERE LØN? ANALYSE AF IT-PROFESSIONELLES LØN, MED UDGANGSPUNKT I PROSAS LØNSTATISTIK Afsluttende opgave for HD 1-del Business and Social Sciences, Aarhus Universitet

2 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering... 3 Formålet med projektet... 3 Præsentation af problemformuleringen Definitioner og forudsætninger Beskrivelse af aftalesystemet og Den danske model... 5 Hvad parterne kan bruge som pressionsmidler på den overenskomstdækkede del af det Danske arbejdsmarked teoretisk forklaring på løndannelse med og uden kollektive aftaler... 6 Hverken arbejdsgiver eller lønmodtagere er organiseret - Perfekt konkurrence... 7 arbejdstagere er organiseret - Monopol... 8 Kun Arbejdsgiver er organiseret - Monopson... 9 både arbejdsgivere og lønmodtagere er organiserede - modstående monopoler Lønnen blandt it-professionelle Datagrundlaget Hvad kan forklare lønforskellen Fordeling i erhvervserfaring Fordeling i uddannelse Analyse af Mulige årsager til lønforskellen Salary sticks Forhandlingsspillet - Den stærkeste vinder Konklusion Overenskomstansatte får mere i løn en ansatte på individuel kontrakt Det handler om magtbalancen og stabilitet Perspektivering Bibliografi

3 2. INDLEDNING Lønmodtagerne vælger ofte at holde deres løn hemmelig for kollegerne, samtidig vælger flere også at stå uden for en fagforening. De ønsker at klare dem selv, og mener at de står bedre individuelt uden fællesskabet. Samtidig med dette erfarer jeg fra mit arbejde i PROSA - Forbundet af it-professionelle, der er fagforening for ca it-professionelle, at arbejdsgiverne ikke ønsker at organisere sig i en arbejdsgiverorganisation. Det vil være interessant at se på hvordan hvilken indflydelse overenskomster har på løndannelsen på arbejdspladserne. Hvordan vil lønnen blive fastlagt hvis både arbejdsgiver og arbejdstager ikke er organiseret, hvordan fastsættes lønnen hvis den ene part er organiseret, og til sidst hvordan lønnen vil blive aftalt hvis begge parter er organiseret. Til det sidstnævnte går jeg ud fra at vi har med to karteller at gøre, og her vil det så være interessant at se på hvordan lønnen forhandles. Ovenstående er særlig aktuelt i en tid hvor der i pressen ofte bliver talt om at Den Danske Model er under pres, dette ses så i lyset af følgende analyser jeg er stødt på i mit arbejde i PROSA: Det er påvist at en høj organiseringsgrad øger velstanden i samfundet (Sørensen, 2012) En høj organisationsprocent øger ligheden i samfundet (Steen & Richardt Schoop, 2013) Uligheden fra 2004 til 2011 er steget mere i Danmark end i noget andet EU-land (CEVEA, 2014) Færre er medlem af LO / FTF fagforeningerne, og flere medlem af gule fagforeninger 1 (Danmarks Statistik, 2013) Ovenstående udsagn giver en indikation af at fagforeninger er gode for det Danske samfund i forhold til velstand og lighed, men at deres tilslutning falder, og samtidig stiger uligheden i samfundet. It-branchen som jeg arbejder med er relativt ny set i forhold til industrien og byggeriet. I PROSA oplever vi at kun få itarbejdspladser har overenskomst, samtidig oplever vi at mange lønmodtagere ikke taler om løn med deres kolleger, og at de ikke har et kollegialt fællesskab på arbejdspladsen evt. i form af en klub. Jeg vil i denne rapport gennemgå hvordan lønnen påvirkes af kollektive aftaler, og finde ud af om overenskomster giver øget velstand for it-professionelle. Hvis det er tilfældet vil rapportens viden kunne bruges til at: Nuancere debatten om fagforeningernes berettigelse, i en tid hvor der bliver stillet spørgsmål til denne Motivere lønmodtagerne til at organisere sig på deres arbejdspladser Forbedre vores viden om kollektive aftalers effekt 3. PROBLEMFORMULERING FORMÅLET MED PROJEKTET Målet med projektet er at undersøge hvordan overenskomster påvirker lønnen i it-faget. Jeg ønsker at projektet skal kunne anvendes til at give et bedre bud på hvilke mekanismer der kommer i spil på arbejdsmarkedet når hhv. arbejdsgivere eller arbejdstagere har en høj organiseringsgrad, samt hvad der sker når begge har en høj organiseringsgrad. PRÆSENTATION AF PROBLEMFORMULERINGEN 1 Gule fagforeninger defineres som fagforeninger der ikke organiserer et defineret fagområde, og ikke forsøger at indgå kollektive aftaler for at forbedre arbejdsvilkårene for lønmodtagerne kollektivt. 3

4 Mange lønmodtagere vælger at stå uden for en fagforening, og ønsker i stedet at forhandle alle deres vilkår selv. Samtidig oplever vi i PROSA at mange it-virksomheder ikke organiserer sig i en arbejdsgiverorganisation. På baggrund af ovenstående problembeskrivelse undersøges følgende. Er der forskel på lønniveauet mellem privatansatte med- og uden overenskomst i it-faget? Hvilken indflydelse har det på lønniveauet hvis den ene part på arbejdsmarkedet organiserer sig? Hvilken indflydelse på lønnen har det hvis begge parter organiserer sig og danner overenskomst? Hvilken indflydelse har det på lønniveauet når nogle vælger at stå uden for de kollektive aftaler? Efter at have formuleret ovenstående problemidentificerende spørgsmål vil jeg beskrive problemet ved at svare på følgende problembeskrivende spørgsmål: Hvorfor er lønnen for privatansatte med- og uden overenskomst forskellig Til sidst vil jeg svare på problemet ved at stille følgende problemløsende spørgsmål: Hvordan adskiller lønnen hos overenskomstansatte, fra ansatte uden overenskomst. 4. DEFINITIONER OG FORUDSÆTNINGER For at kunne analysere lønmodtagere og arbejdsgivere, fastsættes en række forudsætninger for analyser og konklusioner i denne rapport. I virkeligheden er lønmodtagere forskellige, nogle er bedre end andre, men for at kunne arbejde med de valgte økonomiske teorier, arbejder jeg ud fra den forudsætning at alle lønmodtagere i Danmark er lige produktive. I den teoretiske gennemgang af markedsformerne forudsættes at både lønmodtagere og arbejdsgivere, samt deres organisationer altid handler rationelt. Når der i rapporten omtales løn, menes der, med mindre andet er nævnt, løn justeret for ekstra ferie, bonus, arbejdsgiverbetalt pension og tillæg - omregnet til en fuldtidsmåned på 160,33 timer. Når overenskomster omtales fokuseres ikke på værdien af de mange andre parametre der aftales i en overenskomst (løn under barsel, barns første sygedag, uddannelse etc.). I rapporten analyseres ansatte i it-faget, med udgangspunkt i PROSAs medlemmer. Disse ansatte kan så beskæftige sig i forskellige brancher. Bl.a. It-branchen Industrien Underholdningsbranchen Servicebranchen Byggeriet Detailhandel og en gros Den offentlige sektor er udeladt i denne rapport, og alle privatansatte ses som en sektor, der skelnes ikke mellem hvilken branche de er i. 4

5 5. BESKRIVELSE AF AFTALESYSTEMET OG DEN DANSKE MODEL En del af den danske model består af at arbejdsmarkedets parter frivilligt indgår aftaler med hinanden, dette princip har sine rødder tilbage i 1899 hvor der efter en storkonflikt mellem De samvirkende Fagforbund 2 og DA 3 blev indgået en aftale (septemberforliget) der gav arbejdstagerne ret til at organisere sig, samtidig med at arbejdsgiverne fik ret til at lede og fordele arbejdet (Tjørnehøj, 1998). Aftalen gælder stadig, og går under navnet hovedaftalen, som i øvrigt fungerer som en grundlov for forhandlingerne mellem LO og DA. Aftalen indeholder en fredspligt der gør at arbejdsgiverne ikke må lockoute, og arbejdstagerne ikke må strejke mellem overenskomstforhandlingerne. Samtidig blev der oprettet en arbejdsret som hurtigt kunne afsige afgørelser i forbindelse med tvister på arbejdsmarkedet. Essensen i den danske model er derfor at arbejdsmarkedets parter selv aftaler løn- og ansættelsesvilkår, og staten blander sig kun med indgreb i tilfælde af de ikke kan blive enige. Der er ligeledes kun et minimum af reguleringer på arbejdsmarkedet, og mange love indeholder bestemmelser om at paragraffer kun er gyldige hvis der ikke er lavet anden aftale ved overenskomst. 4 HVAD PARTERNE KAN BRUGE SOM PRESSIONSMIDLER PÅ DEN OVERENSKOMSTDÆKKEDE DEL AF DET DANSKE ARBEJDSMARKED Ideen med at det er arbejdsmarkedets parter der selv forhandler sig til løn- og ansættelsesvilkår, det kan sammenlignes med subsidiaritetsprincippet, hvor beslutningerne bør tages så tæt på borgerne som muligt. Arbejdsmarkedets parter står derfor i en forhandlingsposition over for hinanden som modstående monopoler. Monopolerne opstår fordi hver af arbejdsmarkedets parter fungerer som et kartel som igen agerer som hhv. et monopol eller et monopson, dette forklares i afsnit 6. Ud over at tale til hinandens fornuft, har de følgende værktøjer at arbejde med: MELLEM FORHANDLINGERNE: BOD Et succesfuldt kartel skal altid arbejde hårdt for at bevare sig selv hvis der er incitament for de enkelte til at snyde - dvs. sælge / købe billigere. Arbejdsgiverne har derfor interesse i at overenskomsterne bliver holdt, så enkelte arbejdsgivere ikke giver lønmodtagerne dårligere ansættelsesvilkår, så de derved kan sælge deres produkter billigere og skabe sig en konkurrencefordel, dette princip kaldes normalt snyd inden for kartellet (K.Y.Young, 2009). Fagforeningerne har også interesse i at håndhæve overenskomsterne så deres medlemmer får bedst mulige forhold, og for at styrke dem i fremtidige forhandlinger. Hvis der sker brud på overenskomsterne vil sagen derfor blive taget op i arbejdsretten, og krænkeren skal så betale en bøde, som i dette tilfælde kaldes en bod (Landsorganisationen i Danmark, 2009). UNDER FORHANDLINGERNE STREJKER Arbejdstagerne kan hvis der ikke opnås enighed, nedlægge arbejdet. Dette kaldes at strejke (LO og DA, 1993). Medlemmerne af fagforeningen indbetaler månedligt et bidrag til en strejkekasse så der er råd til at betale 2 Nuværende LO 3 Dansk Arbejdsgiverforening 4 Eks. Funktionærloven 18a stk. 6 5

6 strejkepenge til de medlemmer der bliver sendt i strejke. Ved en strejke vil arbejdsgiverne ofte forsøge at få arbejdet udført ved at ansætte anden arbejdskraft, eller vikarer - disse kaldes strejkebrydere eller skruebrækkere. BLOKADER OG SYMPATISTREJKE For at undgå at de strejkendes arbejde bliver udført at skruebrækkere vil der ofte blive etableret blokader, så det ikke er muligt for strejkebryderne at passe deres arbejde. Der kan også blive etableret sympatistrejker for at lægge yderligere pres på arbejdsgiverne, eksempelvis kan skraldemændene stoppe med at afhente affald, eller posten kan nægte at levere post til en bestemt virksomhed. LOCK-OUT Arbejdsgivernes middel er lockout, som er en pendant til strejke (LO og DA, 1993). Arbejdsgiver hjemsender et antal medarbejdere for at påføre fagforeningen og de lockoutramte en økonomisk byrde. Ligesom ved strejkerne kan der også etableres sympati lockout for at lægge endnu større pres på modparten i en forhandling. 6. TEORETISK FORKLARING PÅ LØNDANNELSE MED OG UDEN KOLLEKTIVE AFTALER For at kunne afklare hvorfor lønnen adskiller sig mellem overenskomstansatte og ansatte på individuel kontrakt, beskrives teoretisk hvordan der opstår markedsligevægt i de forskellige mulige udfald der eksisterer på arbejdsmarkedet. Først skal det fastlægges hvilken markedsform der eksisterer i det enkelte eksempel. Både arbejdsgiver og arbejdstager har mulighed for sammen med andre hhv. virksomheder eller kolleger om at lave en prisaftale. Hos arbejdsgiverne vil det ske hvis virksomhederne i en branchen aftaler at de maksimalt vil betale en bestemt hyre til deres ansatte. Hos lønmodtagerne ville det betyde at alle lønmodtagere aftalte at de ikke ville tage et job til mindre end en bestemt hyre. De to førnævnte eksempler er ekstremer, og i den virkelige verden kan situationen sammenlignes med at lønmodtagerne truer med at strejke hvis de ikke opnår den ønskede løn. Arbejdsgiverne kan tilsvarende lockoute medarbejdere hvis de ikke vil acceptere den løn de bliver tilbudt. Ovenstående beskrivelser giver så fire mulige kombinationer for it-branchen: Tabel 1 Arbejdsgivere Lønmodtagere Afledt markedsform 1. Uorganiseret Uorganiseret Perfekt konkurrence 2. Uorganiseret Organiseret Fagforeningen (lønmodtagerne) har monopol på udbudt arbejde 3. Organiseret Uorganiseret Arbejdsgiverne har monopson på køb af arbejde 4. Organiseret Organiseret Modstående monopoler Når enten arbejdsgivere eller arbejdstagere i en branche laver en prisaftale på løn, vi de fungere som et monopol, og hvis de ikke har lavet en prisaftale, vil der være perfekt konkurrence, ovenstående er beskrevet nedenfor. Man kunne godt sige at der i en uorganiseret branche forekommer monopolistisk konkurrence, da både virksomheder differentierer, men for bedre at kunne arbejde med de fire cases er situationen blevet simplificeret. I virkeligheden vil det kun være på akkord at perfekt konkurrence forekommer, her betales for et ensartet produkt i form at et præcist 6

7 defineret håndværksmæssigt veludført arbejde (El-Forbund, 2012), hvilket vil sige at produktet er ensartet hvilket er kravet for perfekt konkurrence (K.Y.Young, 2009). Når virksomhederne eller lønmodtagerne laver en prisaftale på lønnen danner de et kartel (K.Y.Young, 2009). Kartellet vil så kunne skabe et prisniveau som om de havde monopol, derfor er monopol sat som markedsformen ved dette tilfælde. HVERKEN ARBEJDSGIVER ELLER LØNMODTAGERE ER ORGANISERET - PERFEKT KONKURRENCE I dette eksempel er der perfekt konkurrence hos både arbejdsgiverne og lønmodtagerne. I virkeligheden skal vi tilbage til perioden mellem 1860 erne hvor håndværkerlaugene blev opløst i forbindelse med indførslen af markedsøkonomi i Danmark, og 1871 hvor den internationale arbejderforening i Danmark blev stiftet (Tjørnehøj, 1998), for at kunne finde et eksempel på at hverken arbejdsgivere eller arbejdstagere til en vis grad ikke var organiseret. Når begge arbejdsmarkeds parter er uorganiseret, vil lønniveauet for branchen blive dannet ud fra hvor der findes ligevægt mellem udbuddet af, og efterspørgslen på arbejde. Illustreret i Figur 1 - Perfekt konkurrence, der illustrerer hvordan it-branchens lønniveau bliver fastlagt. Figur 1 - Perfekt konkurrence W Efterspurgt arbejde - Demand Udbudt arbejde - Supply Ligevægt Ligevægtsløn Beskæftigelse L For den enkelte arbejdstager, og arbejdsgiver betyder det at både arbejdsgivere og lønmodtagere er pristagere og at de ikke enkeltvis har mulighed for at påvirke prisen på arbejde. Hvis en arbejdsgiver vælger at give en højere løn, vil han ikke kunne skabe profit, og arbejdstagerne vil enten ikke have råd til at arbejde for lavere løn end ligevægtslønnen, eller også vil de have bedre alternativer end den pågældende branche kan tilbyde dem. Virkeligheden vil være noget mere nuanceret end den ovenstående. Vilkåret for perfekt konkurrence er at produktet er standardiseret og alle markeds spillere er velinformerede omkring hinandens produkter og priser (Parkin, 2012), hvilket ikke er tilfældet for nogen branche. Selvom det ikke er lovligt, eksisterer der de-facto lønhemmelighed i mange virksomheder i it-branchen, hvor de ansatte typisk ikke kender hinandens løn, samtidig har virksomhederne ikke 7

8 MRL kendskab til hinandens lønniveau, ud over hvad de kan gætte sig til ud fra de andres regnskaber samt diverse lønstatistikken. Samtidig er de ansatte ikke standardiserede, der er dygtige it-arbejdere og der er dårlige it-arbejdere, og de vil sandsynligvis ikke blive lønnet ens, da efterspørgslen for dygtige it-arbejdere vil være større, og igen så er det svært at måle hvor dygtig en medarbejder er. ARBEJDSTAGERE ER ORGANISERET - MONOPOL I dette eksempel har arbejdstagerne organiseret sig i en fagforening. Som led i deres organisering har de lavet aftaler om ikke at forhandle deres løn individuelt med arbejdsgiveren(e). I stedet forhandler de deres løn kollektivt igennem deres fagforening. Fagforeningen er i dette eksempel den eneste sælger af arbejdskraft og har derfor monopol på arbejde. Som monopolist ønsker fagforeningen at optimere efter LL WW, hvilket vil sige at fagforeningen ønsker at fastsætte lønniveauet så der udbetales en maksimal samlet lønsum til de ansatte. Figur 2 - Fagforening har monopol på arbejdskraft W D = VMP MRL - Marginal Revenue of Labour S = MC (oppertunity cost) Ligevægt ved perfekt konkurrence Ligevægt arbejdstagerkartel W2 W1 Naturlig markedsligevægt. (S=D) S = MC Ligevægt monopol (MRL=MC) D = VMP I Figur 2 - Fagforening har monopol på arbejdskraft er der tre kurver. L2 L1 L BESKRIVELSE AF KURVERNE D illustrerer efterspørgslen, hvor VMP fortæller at kurven også er en marginalkurve der viser grænsetilvæksten på produktets værdi for arbejdsgiveren. MRL står for marginal revenue of labour, og fortæller hvor meget ekstra løn der bliver udbetalt ved ansættelse af en ekstra lønmodtager på arbejdspladsen. MRL har dobbelt hældning af D kurven hvilket vises med nedenstående eksempel som tager udgangspunkt i følgende eksemplificerede demandfunktion WW = 0,05LL Den totale lønsum er defineret som WW LL = ( 0,05LL ) LL 8

9 Grænseomkostningen ved en ekstra lønmodtager findes efterfølgende ved hjælp af differentiering: MMMMMM = dd(ww LL) dddd = ( 0,05WW 2) ,10WW S=MC viser marginalomkostningen for hver ekstra beskæftiget arbejder der tager et job. Kurven er afledt af lønmodtagernes oppertunity cost, dvs. de alternativer som lønmodtageren giver afkald på ved at tage jobbet. Det kan være kompensation for arbejdets ubehag, andre jobmuligheder samt dagpenge. VALG AF OPTIMALT FORHOLD MELLEM LØN OG BESKÆFTIGELSE Fagforeningen er interesseret i at profitoptimere. Dvs. at finde den kombination hvor deres medlemmers samlede lønsum (W x L) er højest mulig i forhold til deres oppertunity cost (MC). Den optimale pris (W) og mængde (L) findes derfor ved at aflæse beskæftigelsen (L2) ved skæringspunktet mellem MCL og MRL, og derefter aflæse lønnen (W2) på efterspørgselskurven D. Ved at danne et monopol opnår fagforeningen derfor at øge lønniveauet fra L1 til L2, samt at sænke beskæftigelsen fra W1 til W2. KUN ARBEJDSGIVER ER ORGANISERET - MONOPSON I dette eksempel har arbejdsgiverne dannet et kartel og agerer derfor som om at der kun er en køber af arbejdskraft i branchen - Når der kun er en køber siger man at der eksisterer monopson, hvilket svarer til monopol på købersiden. I følgende tilfælde står monopsonet over for et marked af arbejdstagere der er uorganiserede, dvs. perfekt konkurrence. Et monopson kan opstå på flere måder. Der kan være en naturlig monopson, som vil opstå hvis der kun er en arbejdsgiver i et bestemt område. Historisk set kunne dette være en mineby hvor alle arbejdspladser er ejet af mineselskabet. I nutidens Danmark eksisterer der nærmest monopson i slagteribranchen hvor Tulip er den eneste rigtig store køber af arbejdskraft inden for industrislagtere. Også inden for luftfartspersonale på nationalt plan, kan man tale om monopson, og selvfølgelig også inden for sundhedssektoren for hospitalsansatte, men i alle ovennævnte tilfælde eksisterer der en stærk modpart, og det er svært at finde eksempler i Danmark hvor kun arbejdsgiver er organiseret. Et monopson kan også opstå igennem et kartel hvor virksomhederne i en given branche aftaler at de over for lønmodtagerne agerer som en forhandler, og på den måde ikke konkurrerer med hinanden om prisen på arbejde. 9

10 Figur 3 - Arbejdsgiver som monopson W MCL D = VMP S - Supply MCL - Marginal Cost of Labour Ligevægt ved perfekt konkurrence Ligevægt arbejdsgiverkartel W1 Ligevægt, monopson. (MCL=VMP) Naturlig markedsligevægt (S=D) S W2 D = VMP L2 L1 L BESKRIVELSE AF KURVERNE I Figur 3 - Arbejdsgiver som monopson er der tre kurver. Ligesom ved monopolet har vi en demandkurve som også er en VMP-kurve. I stedet for MRL kurven ved monopolet, har vi ved et monopson en MCL kurve som viser grænseomkostningen for hver ekstra arbejder der bliver ansat. S er udbudskurven der viser det antal arbejdere som ønsker at tage arbejde til en given løn (W) Ligesom ved monopolet hvor MRL havde dobbelt hældning af D, har MCL dobbelt hældning af S. Efterspørgselskurven D er overført fra foregående monopol-eksempel, og viser antallet af arbejdere som monopsonet er villig til at ansætte til en given løn. VALG AF OPTIMALT FORHOLD MELLEM LØN OG BESKÆFTIGELSE Den naturlige markedsligevægt ses hvor supply- og demandkurven skærer, ved løn W1 og antal beskæftigede L1. Monopsonet ønsker at optimere efter profitmaksimum. Pris-mængdeforholdet hvor profitten optimeres, findes hvor MCL og VMP skærer hinanden. Det vil sige at de ansætter folk indtil omkostningen ved at ansætte en ekstra medarbejder svarer til grænsetilvæksten af produktionen som en ekstra medarbejder kan producere. Det optimale pris-mængdeforhold for monopsonet aflæses derefter på S kurven til W2 og L2. BÅDE ARBEJDSGIVERE OG LØNMODTAGERE ER ORGANISEREDE - MODSTÅENDE MONOPOLER I de to ovenstående eksempler har vi set på konsekvenserne af at arbejdsgiverne igennem et kartel kan skabe monopson, hvilket vil betyde at det er svært for arbejdstagerne at opnå en løn over eksistensminimum. Samtidig så vi at hvis arbejdstagerne igennem deres fagforening danner et monopol, så vil det være svært for virksomhederne at skabe profit. Vi vil nu se på hvad der sker hvis arbejdsgiverne har organiseret sig et monopson, samtidig med at 10

11 MRL arbejdstagerne har skabt et monopol igennem deres fagforening. Når dette sker, har vi med to modstående monopoler at gøre. Figur 4 - Modstående monopoler W MCL D = VMP S = MC (oppertunity cost) MCL - Marginal Cost of Labour Ligevægt monopson D = VMP MRL - Marginal Revenue of Labour Naturligt ligevægtspunkt Ligevægt monopol Ligevægt, monopson. (MCL=VMP) W(monopol) W(markedsligevægt) W(monopson) Forhandlingsrum Ligevægt monopol (MRL=MC) Naturlig markedsligevægt (S=D) S = MC D = VMP L(monopson) L(monopol) L(markedsligevægt) L BESKRIVELSE AF KURVERNE OG DE TO MULIGE OPTIMUM Figur 4 - Modstående monopoler er sammensat af Figur 2 - Fagforening har monopol på arbejdskraft, hvor fagforeningen ønsker at profitmaksimere efter W*L til L(monopol), og W(monopol) og Figur 3 - Arbejdsgiver som monopson hvor arbejdsgiverne ønsker at profitmaksimere til L(monopson) og W(monopson). Ovenstående figur viser at L er det samme for monopol og monopson, det behøver ikke at være tilfældet, de kan godt være forskellige. Begge optimal pris-mængdeforhold adskiller sig fra den naturlige markedsligevægt. FORHANDLINGSRUMMET Arbejdsgiver og arbejdstager har hvert sit optimum, de bliver derfor nødt til at forhandle sig til en løn inden for det definerede forhandlingsrum [W(monopson);W(monopol)]. Det der så vil afgøre hvilken løn de ender på er hvilken af de to grupper der har det stærkeste forhandlingsudgangspunkt. Normalt vil det her primært være den der har det bedste alternativ til forhandlet løsning også kaldet BAF (Ury, 2007). Det vil sige den der har den bedste økonomi, eller mindst at tabe ved en konflikt. Det kunne også være den part der har den bedste position på jobmarkedet. Det er yderst usandsynligt at den endelige løn, samt den afledte beskæftigelse ender på enten W(monopol), eller W(monopson), det vil sandsynligvis være et sted i nærheden af midten, og derfor kan et modstående monopol godt komme tæt på markedsligevægten, lidt efter devisen to onder, medfører noget godt. I afsnit 9 uddybes forhandlingsprocessen nærmere. 11

12 7. LØNNEN BLANDT IT-PROFESSIONELLE For at analysere forskellen på lønnen mellem privatansatte med- og uden overenskomst, anvendes det omfattende datamateriale fra PROSAs lønstatistik. Lønstatistikken dækker kun it-branchen. PROSA laver en årlig lønstatistik. Spørgeskemaerne udsendes i januar måned til samtlige betalende medlemmer, som derefter har mulighed for selv at besvare, de har også mulighed for at invitere deres kolleger ved at rekvirere adgangskoder til kollegaer, derfor er det ikke kun PROSAmedlemmer der er med i undersøgelsen DATAGRUNDLAGET Spørgeskemaet er udsendt til PROSAs medlemmer. Der er 3218 besvarelser, hvilket svarer til en svarprocent på 37,9%. Data er indsamlet i perioden 23. januar til (PROSA, Forbundet af it-professionelle, 2013). I analysen ønskes kun medtaget respondenter der er privatansatte. I undersøgelsen dækker følgende variabler over dette: Individuel kontrakt (ansat uden overenskomst) Privatansat på overenskomst Følgende grupper er udeladt: Ansatte i den offentlige sektor er udeladt fordi sammenligningen ønskes foretaget på privatansatte af hensyn til undersøgelsens validitet. Ansatte under PROSAoverenskomst er alle ansat på SAS, de har nogle historisk betinget høje lønforhold der afviger væsentligt fra det der er normalt for overenskomstansatte. Gruppen består af 81 respondenter, og ville have været en forholdsmæssig stor gruppe i forhold til de øvrige 650 privatansatte respondenter på privat overenskomst. Udeladelsen er derfor foretaget for at gøre resultaterne mere valide. Gruppen af freelanceansatte og selvstændige er udeladt fordi de ikke bidrager til sammenligningen mellem overenskomstansatte og ikke- overenskomstansatte. Samtidig er der er kun medtaget respondenter der har svaret på de alle de variabler der skal til for at regne deres nettoløn ud. Det vil sige pension, bonus, løn og ekstra feriedage. Ovenstående filtrering giver i alt 2489 respondenter. I Tabel 2 - Lønstatistik korrigeret for pension, overtid og bonus kan ses deskriptiv statistik for alle privatansatte respondenter. Som reference er der også medtaget ansatte på PROSA overenskomst (SAS-ansatte), samt freelancere. BEREGNING AF RESPONDENTENS LØN I LØNSTATISTIKKEN Løn virker umiddelbart nemt at sammenligne, men ud over bruttoløn, modtager en lønmodtager også arbejdsgiverbetalt pension, arbejdstiden er ikke nødvendigvis den samme, og der kan være forskellige incitament ordninger, der bør medregnes i lønnen. Derfor arbejder PROSAs lønstatistik med en justeret løn hvor indtægten er omregnet til en månedsløn på 160,33 timer, og hvor tillæg og pension er omregnet til løn. Følgende er tillagt: Eventuelle feriefridage er omregnet til løn tilsvarende deres værdi i kr. Diverse tillæg eks. for vagtordninger ingen højere tjenestetid og bonus. Arbejdsgiverbetalt pension. Alle lønsatser nævnt i denne rapport, er med mindre andet er nævnt, justeret løn. 12

13 LØNSTATISTIKKENS RESULTATER Første trin i at afdække eventuelle lønforskelle mellem privatansatte og overenskomstansatte, er at foretage en deskriptiv lønstatistik på lønnen blandt it-professionelle. Når vi skal se om der er en signifikant forskel mellem lønnen på overenskomstansatte og ikke overenskomstansatte i den private sektor, sammenlignes respondenternes besvarelser inden for kontraktområderne Individuel kontrakt, og anden overenskomst. Lønstatikken kan ses i Tabel 2 - Lønstatistik korrigeret for pension, overtid og bonus. Tabel 2 - Lønstatistik korrigeret for pension, overtid og bonus Individuel kontrakt PROSA overenskomst Overenskomst Freelance Genne , , , ,52 msnit Standar ,63 kr , ,55 daffigel se ,26 Upper ,18 kr , ,74 95% Mean ,76 Lower , , , ,30 95% Mean N I Tabel 2 - Lønstatistik korrigeret for pension, overtid og bonus ses at privatansatte med overenskomst, i gennemsnit får 53033, ,60 = 7668,64 mere i løn om måneden. Ansatte på PROSA overenskomst får samtidig 61425, ,60 = 16060,41 kr. mere i gennemsnitlig månedsløn end ansatte på individuel kontrakt. Standardafvigelsen er for de tre førnævnte grupper relativt stor (cirka ), men den ser umiddelbart ikke ud til at den afviger væsentligt fra hinanden, om den afviger signifikant testes senere. Med en så stor standardafvigelse bliver vi nødt til at se på histogrammerne for fordelingerne for at vi kan få et mere klart billede af hvordan lønnen er fordelt. LÆSNING AF HISTOGRAMMERNE FOR OVERENSKOMSTANSATTE OG ANSATTE PÅ PRIVAT KONTRAKT Når man i Figur 5 - Privatansat uden overenskomst og Figur 6 - Privatansat på overenskomst ser nærmere på de to populationer, kam man se at begge populationer er tilnærmelsesvist normalfordelte. Histogrammet for de ansatte uden overenskomst har en hale i den øvre ende, og dem med overenskomst har en hale i den lave ende. Samtidig kan der i boxplottene ses at medianen ligger under gennemsnittet for dem uden overenskomst, og for de overenskomstansatte er det omvendt, og her er medianen over gennemsnittet. Det betyder at der for de ikke overenskomstansatte er en hale med højtlønnede der trækker gennemsnittet op, og for de overenskomstansatte er der en hale af lavtlønnede der trækker gennemsnitslønnen ned. Blandt de ikke-overenskomstansatte er der flere outliers af respondenter med meget høj løn. Standardafvigelsen som ses i Tabel 2 - Lønstatistik korrigeret for pension, overtid og bonus højere for it-professionelle uden overenskomst, men ikke betydelig større. 13

14 Figur 5 - Privatansat uden overenskomst j, g p Quantiles 100.0% maximum 99.5% 97.5% 90.0% 75.0% quartile 50.0% median 25.0% quartile 10.0% 2.5% 0.5% 0.0% minimum Figur 6 - Privatansat på overenskomst Løn justeret for bonus, ferie og pension Quantiles 100.0% maximum 99.5% 97.5% 90.0% 75.0% quartile 50.0% median 25.0% quartile 10.0% 2.5% 0.5% 0.0% minimum Efter de to histogrammer er blevet tolket, foretages der test på om lønforskellen er signifikant. TEST PÅ VARIANSHOMOGENITET IMELLEM OVERENSKOMSTANSATTE OG ANSATTE PÅ INDIVIDUEL KONTRAKT. Før der kan foretages test på om lønnen er forskellig, foretages en test på om variansen er homogen for de to stikprøver. Testen foretages på variablen korrigeret løn, for de to stikprøver individuel kontrakt og overenskomstansat. 1. HYPOTESEFORMULERING Der opstilles en nulhypotese, hvor udgangspunktet er at variansen ikke er forskellig. Hypoteserne er beskrevet nedenfor. HH 0 : σσ 1 2 (oooooooooooooooooooooooo) = σσ 2 2 (iiiiii. kkkkkkkkkkkkkkkk) det kan ikke afvises at variansen er ens HH 0 : σσ 1 2 (oooooooooooooooooooooooo) σσ 2 2 (iiiiii. kkkkkkkkkkkkkkkk) H0 forkastes, og variansen er ikke er ens 2. VALG AV SIGNIFIKANSNIVEAU Der vælges et signifikansniveau på 0,05 3. VALG AF OBSERVATOR 14

15 Begge stikprøver er større end 30, og histogrammerne i Figur 5 - Privatansat uden overenskomst og Figur 6 - Privatansat på overenskomst viser at stikprøverne tilnærmelsesvis er normalfordelt. Derfor foretages en dobbeltsidet F-test hvor variansen på de to stikprøver sammenlignes. Variansen er beregnes ud fra standardafvigelsen fra programmet SAS JMP i Tabel 2 - Lønstatistik korrigeret for pension, overtid og bonus til: σσ 1 = 11187,48 2 = ,75 (Overenskomst) nn 1 = 650 (Overenskomst) σσ 2 = 11710,63 2 = ,997 (Individuel kontrakt) nn 2 = 1839 (Individuel kontrakt) 4. BEREGNING AF OBSERVATORVÆRDI FF = σσ 1 2 σσ , ,997 = 0, FASTSÆTTELSE AF AFVISNINGSREGION For at bestemme hvilket område observatoren skal være indenfor, foretages opslag i en F-tabel for at finde afvisningsregionen. I dette tilfælde er opslagene lavet med Excel-funktionen finv. Frihedsgraderne for de to fordelinger findes ved at tage det samlede antal besvarelser, og trække en fra: vv 1 = nn = 649 vv 2 = nn = 1838 Ved opslag i F-fordelingen findes den kritiske afvisningsregion. Opslag af øvre grænse: FFαα 2,vv1,vv2 FF0,05 2,649,1838 = 1,1139 Opslag af nedre grænsff αα 1 2,vv1,vv2 FF 1 0,05 = 0,9005,649, KONKLUSION 2 Da 0,9005 < 0,9126 < 1,1139 konkluders det at nulhypotesen H0 ikke kan afvises, og variansen antages derfor at være ens for lønnen blandt overenskomstansatte og ansatte på individuel kontrakt. TEST PÅ OM GENNENMSNITSLØNNEN ER ENS FOR OVERENSKOMSTANSATTE OG ANSATTE PÅ INDIVIDUEL KONTRAKT Nu skal der testes hvorvidt det med tilstrækkelig sikkerhed kan påvises at gennemsnitslønnen for overenskomstansatte er højere end for ansatte på individuel kontrakt. I den foregående F-test er der blevet konkluderet at det ikke kan afvises at variansen er ens for de to stikprøver. 1. HYPOTESEFORMULERING HH 0 : μμ 1 = μμ 2 Det kan ikke afvises at gennemsnitslønnen er ens mellem overenskomstansatte og ansatte på individuel kontrakt. 15

16 HH 1 : μμ 1 μμ 2 Det afvises at lønnen er ens. 2. VALG AF SIGNIFIKANSNIVEAU Der vælges et signifikansniveau på 0,05 3. VALG AF OBSERVATOR Der er varianshomogenitet j.fr. foregående F-test, samtidig aproximeres observationerne til at være normalfordelte, og stikprøvestørrelsen er større end 30. Disse kriterier giver mulighed for at foretage en Z-test på middelværdien. Havde stikprøvestørrelsen været mindre end 30, skulle der have været foretaget en t-test. xx 1 = ,24 (Overenskomst) nn 1 = 650 (Overenskomst) xx 2 = ,60 (Individuel kontrakt) nn 2 = 1839 (Individuel kontrakt) 2 σσ pp(1+2) = 12330,178 2 = ,443 (Samlet varians) 4. BEREGNING AF OBSERVATORVÆRDI For at kunne beregne observatoren skal den samlede (poolede) varians benyttes. Denne beregnes vha. de to varianser med nedenstående funktion. Den poolede varians beregnes til: σσ pp 2 = (nn 1 1)σσ (nn 2 1)σσ 2 2 nn 1 + nn 2 2 Beregning af observatorværdi 5. FASTSÆTTELSE AF AFVISNINGSREGIONEN (650 1)11187,482 + (1839 1)11710, ZZ = (xx 1 xx 2) (μμ 1 μμ 2 ) (53033, ,60) 0 σσ pp nn 1 nn 11576, = 14, = 11576,39 2 Afvisningsregionen slås op i Z-tabellen efterαα/2 til 0,025, hvor afvisningsregionen findes til: -1,96 < Z < 1, KONKLUSION H0 afvises efter fordi -1,96 < 14,51 < 1,960. er falsk. Det kan derfor afvises at lønnen er ens. 16

17 8. HVAD KAN FORKLARE LØNFORSKELLEN Inden det konkluderes at en overenskomst giver den enkelte ansatte en gennemsnitlig løn der er 7500 kr. højere om måneden, skal der foretages yderligere tests, for at undersøge om der er andet end overenskomsten der influerer på lønnen. Jeg vil derfor analysere en række faktorer der kan tænkes at have indvirkning på lønforskellen. Ud over lønniveau indeholder PROSAs lønstatistik følgende informationer der i statistikken bruges til at forklare lønniveauet. Erhvervserfaring Uddannelse Ovenstående faktorer vil blive analyseret hver for sig, og til sidst vil der for at kunne påvise om overenskomsten også har indflydelse på en direkte sammenlignelig gruppe, blive lavet en segmenteret test med baggrund i ovenstående variabler. Lønstatistikken arbejder også efter stillingsbetegnelse og arbejdsområde. Men af hensyn til rapportens omfang er disse udeladt. Årsagen til at det netop er disse to variabler der er udeladt og ikke uddannelse, er at variablernes validitet kan diskuteres da mange arbejdsområder flyder ind over hinanden, og respondenterne har derfor svært ved at vælge det rigtige arbejdsområde. FORDELING I ERHVERVSERFARING For at kunne påvise om det er en forskel i respondenternes erhvervserfaring der giver den højere gennemsnitsløn, sammenlignes erhvervserfaringen for de to populationer i Figur 7 - Erhvervserfaring, individuel kontrakt og Figur 8- Erhvervserfaring, overenskomst. PROSAs lønstatistik bruger erhvervserfaring samt arbejdsområde som forklarende variabler for løn (PROSA, Forbundet af it-professionelle, 2013). Fordi erhvervserfaring er en forklarende variabel på lønnen vil det have indflydelse på den påviste lønforskel afhængig af kontraktformen mellem de to populationer. I lønstatistikken udtrykkes variablen erhvervserfaring som [it-uddannelse] + [it-ansættelse] = [erhvervserfaring]. ERHVERVSERFARING FOR ANSATTE UDEN OVERENSKOMST Figur 7 - Erhvervserfaring, individuel kontrakt Erhvervserfaring År Quantiles 100.0% maximum 99.5% 97.5% 90.0% 75.0% quartile 50.0% median 25.0% quartile 10.0% 2.5% 0.5% 0.0% minimum Summary Statistics Mean Std Dev Std Err Mean Upper 95% Mean Lower 95% Mean N 13 9,4 0, I Figur 7 - Erhvervserfaring, individuel kontrakt ses fordelingen af erhvervserfaring for ansatte på individuel kontrakt. Den gennemsnitlige erhvervserfaring er 13,6 år, og der er en tydelig overvægt af respondenter med 0-16,5 års 17

18 erhvervserfaring. Det ses samtidig at der er en overvægt af ansatte med runde tal i erhvervserfaring, 5, 10, 20, 25, 30 år er højere end de tilstødende søjler. ERHVERVSERFARING FOR OVERENSKOMSTANSATTE Figur 8- Erhvervserfaring, overenskomst Erhvervserfaring År Quantiles 100.0% maximum 99.5% 97.5% 90.0% 75.0% quartile 50.0% median 25.0% quartile 10.0% 2.5% 0.5% 0.0% minimum Summary Statistics Mean Std Dev Std Err Mean Upper 95% Mean Lower 95% Mean N , Figur 8- Erhvervserfaring, overenskomst viser at den gennemsnitlige erhvervserfaring for ansatte på overenskomst er 19,8 år. Fordelingen er tilnærmelsesvis normalfordelt, med en overvægt af respondenter med års erhvervserfaring. Igen er der overvægt i søjlerne ved de runde tal 5, 10, 20, 25, 30 og 35 år. SAMMENLIGNING AF ERHVERVSERFARING Når de to ovenstående histogrammer sammenholdes, ses at den gennemsnitlige erhvervserfaring for overenskomstansatte er 6,3 år højere, end for ansatte på individuel kontrakt. Det kan så betyde at de ansatte på overenskomst har en tendens til at blive på virksomheden i længere tid, eller at lønforskellen gør det attraktivt at skifte fra en virksomhed uden overenskomst, til en virksomhed med overenskomst, men ikke den anden vej. Et hurtigt blik på konfidensintervallet for xx siger at der med stor sikkerhed kan siges at gennemsnitsancinieteten ikke er ens for privatansatte med- og uden overenskomst. [13,12: 13,99] [18,97: 20,65], og dette alene gør at erhvervserfaringen er så forskellig mellem de to grupper, at der bør foretages yderlige beregninger hvor der kompenseres for erhvervserfaringer. I forhold til reliabiliteten af data, så kan det tyde på at respondenterne har en tendens til at huske i runde tal når de skal angive deres anciennitet. Umiddelbart virker det usandsynligt at der er en overvægt af erhvervserfaring i tal der går op i 5, mere sandsynligt er at respondenternes hukommelse spiller dem et puds. Vi må dog leve med denne usandsynlighed og forvente at usikkerheden er jævn og derfor udligner sig selv. FORDELING I UDDANNELSE Uddannelse anses normalt for at påvirke lønniveauet, derfor laves også en sammenligning på om det kan være fordi at de overenskomstansatte har en højere uddannelse, at de får hørere løn. I Figur 9 - Uddannelsesniveau ses et søjlediagram der viser den procentuelle fordeling af respondenter der er ansat på hhv. overenskomst og individuel kontrakt. 18

19 Figur 9 - Uddannelsesniveau 50 Uddannelses niveau Individuel kontrakt Anden overenskomst % 0% Ingen formel it uddannelse Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU Uddannelses niveau Der er en overvægt af erhvervsuddannede på overenskomst, og en overvægt af personer med mellemlang eller længerevarende videregående uddannelse. Det betyder at uddannelsesniveauet for overenskomstansatte generelt er lavere end for ansatte på individuel kontrakt. Efter at have analyseret hvordan uddannelsesniveauet er forskelligt mellem de to populationer, sammenlignes hvordan lønnen er for de 5 uddannelsessegmenter. Figur 10 - Løn fordelt på uddannelse Løn justeret for bonus, ferie og pension vs. Uddannelses niveau Løn justeret for bonus, ferie og pension Ingen formel it uddannelse Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU I boxplottet - Figur 10 - Løn fordelt på uddannelse, sammenlignes lønnen efter hvilket uddannelsesniveau respondenterne har. Det ses at lønnen er højest for erhvervsuddannede og Ingen formel it uddannelse. Samtidig ses at den er lavest for respondenter med en længerevarende videregående uddannelse. Normalt vil man forvente at 19

20 lønnen vil stige proportionalt med uddannelsesniveauet, så der skal findes yderligere årsager til hvorfor det ikke hænger sammen på denne måde. Her ses så igen på hvor lang erhvervserfaring respondenterne har efter uddannelse. Figur 11 - Erhvervserfaring fordelt på uddannelse Erhvervserfaring - År vs. Uddannelses niveau Erhvervserfaring - År Ingen formel it uddannelse Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU Figur 11 - Erhvervserfaring fordelt på uddannelse viser at erhvervserfaringen falder i takt med at uddannelsesniveauet stiger. Dette kan forklare hvorfor lønnen falder i takt med at uddannelsesniveauet stiger som vist i Figur 10 - Løn fordelt på uddannelse. Årsagen til forskellen findes i it-fagets udvikling. Den første rigtige it-uddannelse var EDB-assistentuddannelsen der var en erhvervsuddannelse. EDBassistentuddannelsen blev i starten af 1990 erne blev erstattet af datamatikeruddannelsen der er en kortere videregående uddannelse (KVU) (Undervisningsministeriet, 2001). Traditionelt set var PROSA hovedsageligt en forening for datamatikere, men i de sidste 10 år har PROSA valgt at satse mere på de videregående uddannelser, og mindre på erhvervsuddannelserne, dette rykker så sandsynligvis på gennemsnittet så de medlemmer med kort uddannelse fremstår som om at de har mere erhvervserfaring. Det er svært at tolke de tre ovenstående figurer, laves endnu en graf der viser samlet viser sammenspillet mellem løn, erhvervserfaring og uddannelse. Begge ovenstående diagrammer forklarer ikke på tilfredsstillende vis hvordan lønniveauet påvirker lønnen, derfor laves et LOESS-diagram (SAS, u.d.), der er en lokal regressionsanalyse - et scatter-diagram der er udglattet så det danner en tendenslinje. Der kunne også vælges at lave en linær regressionsanalyse på løn og erfaring, men PROSAs lønstatistik (PROSA, Forbundet af it-professionelle, 2013) viser at lønnen ikke udvikler sig linært, derfor vælges ovenstående metode for at give et mere klart billede af lønnens udvikling igennem kareirren. Tendenslinjerne viser så i dette tilfælde i Figur 12 - LOESS diagram over lønniveau efter erfaring og uddannelse hvordan lønnen udvikler sig med erfaring, fordelt på de forskellige uddannelsesniveauer. 20

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 14

Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 14 Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 14 Opgave 1 a) Det første trin i opstillingen af en hypotesetest er at formulere to hypoteser, hvoraf den ene støtter den teori vi vil teste, mens den anden

Læs mere

Konfidensintervaller og Hypotesetest

Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensinterval for andele χ -fordelingen og konfidensinterval for variansen Hypoteseteori Hypotesetest af middelværdi, varians og andele Repetition fra sidst: Konfidensintervaller

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Kapitel 7 Forskelle mellem centraltendenser

Kapitel 7 Forskelle mellem centraltendenser Kapitel 7 Forskelle mellem centraltendenser Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 / 29 Indledning 1. z-test for ukorrelerede data 2. t-test for ukorrelerede data med ens

Læs mere

Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved

Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved Matematisk Modellering 1 (reeksamen) Side 1 Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved { 1 hvis x {1, 2, 3}, p X (x) = 3 0 ellers,

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

SFI s undersøgelse af lønforskelle

SFI s undersøgelse af lønforskelle Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen

Læs mere

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper statistik i IDA og andre organisationer Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper September 2016 statistik i IDA og andre organisationer Resumé I dette notat redegøres

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Hvis α vælges meget lavt, bliver β meget stor. Typisk vælges α = 0.01 eller 0.05

Hvis α vælges meget lavt, bliver β meget stor. Typisk vælges α = 0.01 eller 0.05 Statistik 7. gang 9. HYPOTESE TEST Hypotesetest ved 6 trins raket! : Trin : Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse H eller H A : Alternativ

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015

Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015 Side af 5 Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 5 Oversigten baseres på lønnen i september 5. Der er udsendt spørgeskemaer til 7 privatansatte medlemmer. Denne oversigt omhandler medlemmer med

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Analyse af svar på Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i april 2015 gennemført en undersøgelse på

Læs mere

En Introduktion til SAS. Kapitel 5.

En Introduktion til SAS. Kapitel 5. En Introduktion til SAS. Kapitel 5. Inge Henningsen Afdeling for Statistik og Operationsanalyse Københavns Universitet Marts 2005 6. udgave Kapitel 5 T-test og PROC UNIVARIATE 5.1 Indledning Dette kapitel

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE Vintereksamen 2011-2012 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 20226/4620220126 Arbejdsaftale- og foreningsret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Industriens Arbejdsgivere og Industriforbundet

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet stx11-matn/a-080501 Tirsdag den 8. maj 01 Forberedelsesmateriale til stx A Net MATEMATIK Der

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Det kunne godt se ud til at ikke-rygere er ældre. Spredningen ser ud til at være nogenlunde ens i de to grupper.

Det kunne godt se ud til at ikke-rygere er ældre. Spredningen ser ud til at være nogenlunde ens i de to grupper. 1. Indlæs data. * HUSK at angive din egen placering af filen; data framing; infile '/home/sro00/mph2016/framing.txt' firstobs=2; input id sex age frw sbp sbp10 dbp chol cig chd yrschd death yrsdth cause;

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af slagtersvende eller delikatesseassistenter, som ikke er funktionærer.

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for gartnere, september måned 2014

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for gartnere, september måned 2014 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for gartnere, september måned 2014 AE januar 2015 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle gartnere... 7 1A. Årlig lønsum

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for inspektører, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle... 9 1A. Årlig lønsum (mill.

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK LØNSTATISTIK 2005_NY_A5.indd 1 20/06/06 11:06:08

ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK LØNSTATISTIK 2005_NY_A5.indd 1 20/06/06 11:06:08 ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK 2005 LØNSTATISTIK 2005_NY_A5.indd 1 20/06/06 11:06:08 Hvorfor en lønstatistik? Lønstatistikken er vigtig, fordi medlemmer og tillidsrepræsentanter får et bedre grundlag for

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor 6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere 1 Privatansatte bioanalytikeres vilkår Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst:

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Lønoversigt privatansatte basismedarbejdere 2015

Lønoversigt privatansatte basismedarbejdere 2015 Side af 7 Lønoversigt privatansatte basismedarbejdere 05 Oversigten baseres på lønsedler fra september 05. Der er udsendt spørgeskemaer til 70 privatansatte medlemmer. Oversigten baserer sig på besvarelser

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 15. april 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle Akademikere... 7

Læs mere

Lønstatistik. Konstruktørforeningen, marts UNI C marts 2010 Af Jeppe Krag

Lønstatistik. Konstruktørforeningen, marts UNI C marts 2010 Af Jeppe Krag Lønstatistik Konstruktørforeningen, marts 2009 Af Jeppe Krag Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.dk Indhold 1 Metode og omfang...1 1.1 Udsendelse...1

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ref. MBH- 29.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK 2006

ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK 2006 ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK 2006 ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK 2006 Hvorfor en lønstatistik? Lønstatistikken er vigtig, fordi medlemmer og tillidsrepræsentanter får et bedre grundlag for at forhandle

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 33 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 1% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

forklaret Anciennitet på opsigelsestidspunktet Det er medarbejderens anciennitet på opsigelsestidspunktet, der er afgørende.

forklaret Anciennitet på opsigelsestidspunktet Det er medarbejderens anciennitet på opsigelsestidspunktet, der er afgørende. Fratrædelsesgodtgørelsen forklaret Oprettet: 08-03-2010 Opdateret: 08-03-2010 Fratrædelsesgodtgørelsen er et nyt element i mange af de overenskomster, der er fornyet under OK2010. Her kan du få svar på

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår Socialudvalget B 129 - Bilag 12 Offentligt Dokument oprettet: 8. maj 2007 Denne version: 9. maj 2007 Sag 07/455 Dok. 2036/07 /KP Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn-

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

FILM&TVGRUPPEN Lønundersøgelse 2017

FILM&TVGRUPPEN Lønundersøgelse 2017 28 mar 17 Notat FILM&TVGRUPPEN Lønundersøgelse 2017 DJ gennemførte i marts 2017 en særskilt lønundersøgelse for de af FILM&TVGRUPPENS medlemmer, der i løbet af 2016 havde været ansat i et privat TV-produktionsselskab.

Læs mere

Lønstatistik Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: Fax

Lønstatistik Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: Fax Lønstatistik 2011 Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD 1. METODE OG OMFANG... 3 1.1. Udsendelse... 3 1.2. Svarprocent...

Læs mere

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud.

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud. Til Skanderborg Kommune FOA Silkeborg-Skanderborg takker Skanderborg Kommune for henvendelsen vedrørende input i forbindelse med kommunens Standard for brug af arbejdsklausuler i forbindelse med udbud.

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Kontrakt- og lønforhandling kend din markedsværdi det betaler sig. Konsulent Nanna Lindstrøm Hessel, Djøf

Kontrakt- og lønforhandling kend din markedsværdi det betaler sig. Konsulent Nanna Lindstrøm Hessel, Djøf Kontrakt- og lønforhandling kend din markedsværdi det betaler sig Konsulent Nanna Lindstrøm Hessel, Djøf Hvad skal vi nå i dag? Dagens program Sådan finder du dit lønniveau Sådan forhandler du din løn

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle Akademikere... 7 1A.

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

To-sidet varians analyse

To-sidet varians analyse To-sidet varians analyse Repetition En-sidet ANOVA Parvise sammenligninger, Tukey s test Model begrebet To-sidet ANOVA Tre-sidet ANOVA Blok design SPSS ANOVA - definition ANOVA (ANalysis Of VAriance),

Læs mere

ca. 5 min. STATISTISKE TEGN

ca. 5 min. STATISTISKE TEGN ca. 5 min. STATISTISKE TEGN I statistik støder du tit på forskellige tegn - det som også kaldes for statistisk notation. Det kan virke forvirrende og uoverskueligt i starten. Men bare rolig: For det første

Læs mere

Opgaver til ZAR II. Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Michael Sørensen Oktober Opgave 1

Opgaver til ZAR II. Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Michael Sørensen Oktober Opgave 1 Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Statistik for biokemikere Inge Henningsen Michael Sørensen Oktober 2003 Opgaver til ZAR II Opgave 1 Et datasæt består af 20 observationer.

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse ESB-Netværket Samlet Svarprocent: 42% (2935 besvarelser ud af 6966 mulige) Benchmarkrapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Dette notat undersøger lønniveauet på de arbejdsfunktioner hvor 3F erne og deres hovedgrupper rundt omkring i de

Læs mere