Møde i Rådet for Børns Læring mandag d. 12. november 2018, kl , Undervisningsministeriet, Vester Voldgade 123, 1552 K. Mødelokale: Blå møde 2

Transkript

1 20. nvember 2018 Møde i Rådet fr Børns Læring mandag d. 12. nvember 2018, kl , Undervisningsministeriet, Vester Vldgade 123, 1552 K. Mødelkale: Blå møde 2 Deltagere: Thmas Medm (På videknference, KL), Kasper Sand (Dansk Ungdms Fællesråd - DUF), Hanne Dllerup (BKF), Ask Løvbjerg Abildgaard (DH), Karen Il Wl Knudsen (DH Assistent fr Ask Løvbjerg Abildgaard), Per Nielsen (LU), Tanja Krabbe (DLO), Ltte Büchert (DIF), Jeanette Sjøberg (DLF), Jacb Lindahl (FOLA), Jan Andreasen (Uddannelsesfrbundet), Lars Søgaard Jensen (BUPL), Claus Hjrtdal (Sklelederfreningen), Eva Munck (Lederne i BUPL), Silke Fgelberg (Danske Ungdmsskleelevers Netværk/Ung Danmark), Mette With Hagensen (Skle g Frældre), Birgit Stechmann (FOA). Fra frmandskabet: Charltte Rønhf (Frmand), Per Fibæk Laursen, Andreas Rasch-Christensen, Mette Frederiksen, Henrik Gade Jensen Fra sekretariatet: Julie Heidemann, Mikkel Lynggaard, Cathrine Lund Witting, Mette Arnsfelt McPhail, Maja Raaschu Afbud: Stefan Hermann (frmandskabet), Pernille Hviid (frmandskabet), Sarah Gruzsv Bærentsen (DSE), Alexander Vn Oettingen (Danske Prfessinshøjskler), Sigrid Lundetft Clausen (Sekretariatet) 1) Velkmmen v. Frmand Charltte Rønhf Det har taget nget tid at få rådet nedsat. Mødet i dag er det første i det nye råd. Mødet i dag tager afsæt i frmandskabets drøftelser på deres første strategidag d. 30. kt Om Rådet fr Børns Læring plyses det, at det er et uafhængigt råd, sm har til pgave at rådgive Undervisningsministeren g Børne- g Scialministeren m udviklingen på mrådet. Rådet er frankret i flkesklelven, g skal endvidere vurdere sklers g dagtilbuds evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sciale arv, at øge integratinen af børn med anden etnisk baggrund end dansk g at inkludere børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Rådet g frmandskabet er beskikket fr en treårig peride, g der vil være ca. t-tre mødet i rådet m året. Dertil kmmer eventuelle høringer g knferencer. Frmandskabet skal afgive en årlig beretning. 1

2 Frmandskabets medlemmer præsenterede krt sig selv. 2) Frmandskabet præsenterer frslag til temaer Frmandskabets freslåede temaer skal betragtes sm arbejdstitler; de afspejler frmandskabets fælles udgangspunkt, men de er ikke endegyldige. Kvalitetsmålinger i dagtilbud g flkeskle Digitalisering i dagtilbud g flkeskle Balance mellem flkesklen g frie grundskler Differentieret undervisning Har vi en perfektheds- eller præstatinskultur g hvad betyder det fr børn g unge? Den gde pædagguddannelse Emnerne er brede, g der er mange nuancer i dem. Flere af dem udspringer af frmandskabets diskussin af hvad kvalitet er, samt et ønske m en nuancering af det blik, man hidtil har haft på kvalitet. 3) Drøftelse af temaer fr Rådets kmmende arbejde Generelle bemærkninger fra rådet: Kan man rumme så mange temaer på så krt tid (3 år) En idé kunne være at have en verrdnet fælles frtælling fx "Skler g dagtilbud fr alle børn". De frskellige dagsrdner kan falde ind under her. Savner en tydeligere differentiering mellem børn g unge i frmuleringen af temaerne. Tydeligere kbling til, hvrdan temaerne mere knkret kbler sig til de verrdnede målsætninger fr Rådets virke. Hvad er baggrunden/bevæggrunden fr at vælge de enkelte temaer? Det er fx i relatin til de mindste børn meget vigtigt gså at have fkus på frudsætninger fr læring g ikke blt læring. Frudsætninger fr læring handler bl.a. m de grundlæggende kmpetencer, sm skal være på plads fr at man sm barn kan lære. Det kan være sciale kmpetencer eller sprglige kmpetencer. Gerne et tema, der handler m sammenhængskraften i et 0-18-års perspektiv. Vi har snakket vergange længe, men er vi verhvedet kmmet i mål? Ikke med at bryde den sciale arv fx. Hensigtsmæssige vergange på 0-18-års mrådet er gså et redskab i den sammenhæng. Ift. vergange; på den lange bane handler det gså m at sikre, at vi ikke taber ngen. Et succeskriterium kunne være, at man sm frældre føler sig hørt i frbindelse med de vergange barnet skal igennem. Hvrdan plever man en brgerrejse/børnerejse i en kmmune? Et andet succeskriterie kan handle m de børn, der har særlige behv. Der bør være ngle helt klare mekanismer fr måden man håndterer/hjælper denne type familie på p igennem uddannelsessystemet. Hvrdan får man integreret specialkmpetencerne, der er i flkesklen, øvrige steder? 2

3 Overgange handler gså m inklusin. Hver gang der er en vergang, sker der en reduktin i de tilgængelige ressurcer. Nrmeringen er alt andet lige dårligere på fritidshjemmet end den er i børnehaven sv. Et andet prblem er, at fr at få en franstaltning i dag, så skal barnet været meget udadreagerende. Det medfører, at mange frældre nærmest higer efter en diagnse - fr med den følger gså ptentielt hjælp. De krav, der bliver stillet til børnene i dag, er helt anderledes end de var tidligere. Der er ngle andre prblematikker på spil fr denne gruppe af børn (udsatte). Man skal turde tale m det mest centrale. I sidste ende handler det m at skabe et attraktivt tilbud fr børn i både flkesklen g i dagtilbuddene. Men gså at turde sige, at ngle gange, så er det bedste tilbud ikke nødvendigvis i flkesklen. Rådet skal gså arbejde med ungdmssklerne. TEMA: Kvalitet i dagtilbud g skle Kvalitetsbegrebet skal være nuanceret. Kvalitet handler m mere end måling. Det handler ikke m de enkelte børns præstatiner. Diskussinen skal bredes ud til en langt større drøftelse af, hvad der ligger i kvalitetsbegrebet. Bør gså handle m, hvad det er fr ngle skler g dagtilbud, vi gerne vil have. Diskussin/drøftelse af kvaliteten er vigtig i sig selv. Der har været en målstyring g verstyring i flkesklen, sm har lært s, at man ikke blt skal sætte fkus på det, der handler m tal i måling af kvalitet. Læreplaner i dagtilbud er i høj grad kmmet frem pga. arrene fra flkesklerefrmen. Der er frmentlig mange frskellige kvalitetsbegreber. Den pædaggiske frtælling er gså kvalitet. Husk den tidlige indsats. I den kmmunale verden kmmer den øknmiske gevinst af en tidlig indsats mange år senere. Derfr kan det være sværere at argumentere fr den. Hvad bruger vi målinger til? Tal m fravær har fx værdi i frhld til en samtale med den enkelte elev, men ikke nødvendigvis på ministerens brd. Målinger skal flytte nget ude i den knkrete situatin. Husk betydningen af leg - leg sm indgang fr læring. Frældrene er afgørende fr læringen. Den nye refrm på dagtilbudsmrådet må rådet respektere. Derfr kan det vervejes, hvr meget rådet bør udtale sig på nuværende tidspunkt. TEMA: Digitalisering Hvrdan kan IT understøtte den didaktiske prces? Hvrnår skal det vælges til/fra? Kritisk refleksin; vi har mulighederne hvad skal vi bruge dem til? Vigtigt med fkus på kvaliteten i frhld til hvrdan pædagger g lærere skal bruge de digitale muligheder. IT-sikkerhed er gså et vigtigt tema. Udfrdringer med at der ikke er nk undervisere til pkvalificering af det pædaggiske persnale. Hvrdan får vi et digitalt dagtilbud/en digital skle uden at tabe persnalet? T perspektiver er vigtige ift. digitalisering: et færdigheds- g dannelsesperspektiv. Hvrdan får vi det "danske" sprg med ind i det digitale sprg? Bliver den danske traditin g den danske måde at tænke didaktik på understøttet nk? Få det ind i uddannelserne af lærere g pædagger. Ulighed - ikke alle børn får digital viden g dannelse med hjemmefra. Derfr har dagtilbud/skle en str rlle. 3

4 TEMA: Balance mellem flkeskler g frie grundskler Balancen er muligvis er tippet. Vigtigt med en stærk flkeskle. Der er mange frskelligrettede årsager til at vælge en fri grundskle. Det kan skyldes de lange skledage g inklusinspgaven. I KBH kan der fte ligge ngle integratinsprblematikker bag. I yderkantsmråderne lukker den lkale flkeskle måske. Der er brug fr data/viden deling af de gde løsninger fra de steder, hvr det er lykkedes at vende udviklingen. Der mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvrfr man vælger en friskle. Hvad er knsekvenserne fr vres samfund? Sammenhængskraften? Påvirker de mange styringskrav i flkesklen elevflugten? Burde der være flere krav til frie grundskler? Temaet skal ikke gøres til en kamp mellem flkeskler g de frie skler Usikkert m "Flkeskler/frie grundskler" kan være et selvstændigt tema måske i højere grad en kvalitetsdiskussin? Det starter allerede i dagtilbuddet med de private dagtilbud. Der er ikke de samme krav i frhld til pædaggiske lærerplaner i de private dagtilbud. TEMA: Undervisningsdifferentiering Temaet er nk fr sklefkuseret. I stedet fkus på hvad skal der til fr at tilgdese alle børn. Uddannelsesparathedsvurderingen er fr ngle et stempel, når de går i 8. kl de går i stå. Evt. fkus på scial ulighed i stedet fr. Stpprøver g resultatstyring er en del af kvalitetsdiskussinen Ordblindhed kan være et selvstændigt tema. Der er brug fr en mere nuanceret debat m rdblindhed Er flkesklen blevet fr bglig? Det kan være vanskeligt fr rådet at påvirke de plitiske tiltag, sm allerede er trådt i kraft. Men derfr kan rådet gdt have en hldning til tiltagene TEMA: Perfekthedskultur/Præstatinskultur Et vigtigt tema, der fylder meget. Stigende andel der ikke trives. Evt. en anden verskrift. Sklen har gså et strt ansvar. Præstatins-struktur i stedet. Karaktersystemet kan gså være en del af prblemet. Vi har fået et sklesystem (natinale test - fx under middel i 2. kl., karakterer, adgangskrav), hvr der er meget fkus på præstatiner. Det starter tidligt - måske allerede i mødregruppen med krav til det perfekte liv. Der er gså en præstatinskultur/perfekthedskultur i dagtilbud. Børns Vilkårs undersøgelse m trivsel er relevant. Center fr Ungdmsfrskning har lavet en relevant undersøgelse m karakterers betydning i denne sammenhæng. Husk nuancerne; det bliver fr frsimplet at test bare pacer, eller at det er frældrenes skyld Det centrale spørgsmål er, hvad det er fr en læring, børnene skal have med. Går kulturen ud ver deres mtivatin g kreativitet? Det hænger sammen med dannelsesbegrebet g knytter sig meget tydeligt til diskussinen af perfekthedskulturen. 4

5 Ur/vld i klassen bør gså høre under dette tema. Der bør være et bredere emne end præstatinskultur/perfekthedskultur. Det kunne være interessant at se på mtivatin evt. på tværs af køn TEMA: Den gde pædagguddannelse Pas på med at starte en struktur/ramme diskussin det handler givetvis m fr få undervisningstimer på uddannelsen, fr lidt frskning, prestigen sv. Hvrfr ikke læreruddannelsen? Pædagguddannelsen evalueres i Det skal rådet være pmærksm på. Kører diskussinen m pædagguddannelsen allerede i et andet regi? Og er det i så fald meningsfyldt fr rådet at frhlde sig til dette emne? De prfessinelle vksne har generelt en betydning. Kvalifikatiner betyder nget. Frslag til/refleksiner ver andre temaer: Scial ulighed/mbilitet Handicapmrådet. Specialmrådet ver fr nrmalmrådet; hvrdan bruges ressurcerne fra specialmrådet gdt, så vi rent faktisk får en inklusin, der virker? Ungdmssklerne skal tænkes ind SFO 0-16 år Gde vergange Integratin Frældreperspektiv Betydning af leg på dagtilbudsmrådet Demkratisk dannelse gså et didaktisk spørgsmål De unge er de mest vidende, men mindst deltagende i demkratiet i Danmark Fritidspædaggik er gså en del af den pædaggiske dannelse 5) Gdkendelse af frretningsrden Bilag 1: Udkast til frretningsrdenen fr Rådet fr Børns Læring Der skal være en pmærksmhed mkring mere detaljerede dagsrdner g frberedende materiale i tilfælde af at rådsmedlemmerne skal sende en stedfrtræder Danmarks Ungdmsskleelevers Netværk skifter navn til Ung Danmark Frretningsrdnen gdkendt. 6) Ftgrafering af Rådet til hjemmeside 5