Lolland Kommunes skolepolitik

Transkript

1 2015 Llland Kmmunes skleplitik Fem fkusmråder Læringsmiljøer Læring i den åbne skle Stærke læringsfællesskaber Tillid g trivsel Elevinddragelse Vedtaget i Byrådet Llland Kmmune den

2 Frrd Børn g unge i Llland Kmmune skal gå i en skle, hvr de lærer så meget, de kan g hvr de trives i læringsfællesskaber. I vres skler er der plads til, at alle børn g unge kan udvikle sig g udnytte deres evner g interesser i stærke læringsfælleskaber, hvr der både er fkus på den enkelte g på fællesskabet. Sklen skal med afsæt i en varieret skledag tilgdese både hjerne g hjerte i en tid, hvr de digitale medier spiller en stadig større rlle. Byrådet i Llland Kmmune har 3 verrdnede visiner fr en fremsynet g helhedsrienteret skle: Alle børn g unge skal blive så dygtige, de kan Betydningen af scial baggrund skal mindskes i frhld til faglige resultater Tillid g trivsel er i højsæde Skleplitikken skal mtivere g invlvere samt være vedkmmende fr både elever, frældre g sklens medarbejdere. Mange elementer i denne nye skleplitik bygger på den viden, sm vi har pnået gennem sklernes aktiviteter igennem de senere år, kmbineret med alle de gde frslag, vi har fået på den nylig afhldte skleplitiske knference. Børne- g Skleudvalget har arbejdet med frslagene g udvalgt en række pejlemærker derfra til den nye skleplitik. Skleplitikken vedrører både faglig læring g aktiviteter i relatin til det mgivende samfund. Et tættere samarbejde mellem Arbejdsmarkedsudvalget g Børne- g Skleudvalget betyder øget fkus på vergang til ungdmsuddannelse g arbejde. Visinerne udflder sig i fem skleplitiske målsætninger inden fr følgende fkusmråder: Læringsmiljøer Læring i den åbne skle Stærke læringsfællesskaber Tillid g trivsel Elevinddragelse De fem fkusmråder skal tænkes ind i sklens hverdag g i det arbejde, der allerede gøres i sklen. Fkusmråderne skal binde sklens mange aktiviteter bedre sammen g være gennemgående elementer i sklens hverdag på tværs af fag g aktiviteter. Skleplitikken med dens fkusmråder g pejlemærker skal kunne ses i sklens samlede virke g i arbejdet med hvert enkelt barn g ung. Skleplitikken er sammen med Flkesklelven, de verrdnede visiner fr flkesklen g Llland Kmmunes Børn g Unge Plitik rammen fr Llland Kmmunes skler. Børne- g Skleudvalget i Llland Kmmune 1

3 De tre natinale visiner er i Llland kmmune udspecificeret i 5 kmmunalplitiske målsætninger. Natinal visin: Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Sklen skal med udgangspunkt i en længere skledag sikre udviklingen af varierende fysiske g faglige læringsmiljøer, der inspirerer til læring g udvikling hs alle elever. Sklen skal sikre helheden i barnets læring g livserfaring gennem frpligtende samarbejde med det mgivende samfund. Dette understøttes af Børne- g Unge plitikken g planstrategien, hvr der henhldsvis står: Llland Kmmune vil udvikle g sikre et samarbejde mellem praksis g frskning, således at praktikeren får skabt en naturlig relatin til g mulighed fr at invitere frskningsfeltet indenfr. Her er intrduktin g implementering af Læringsmiljø g pædaggisk analyse et eksempel på en tværsektriel evidensbaseret metde Llland Kmmune arbejder systematisk efter. Derfr vil Llland Kmmune arbejde fr at etablere et frmelt samarbejde mellem skle, SFO, daginstitutiner g det frivillige freningsarbejde m.fl. Natinal visin: Flkesklen skal mindske betydningen af scial baggrund i frhld til faglige resultater. Sklen skal med udgangspunkt i få klare mål fr flkesklen sikre, at alle elever er aktive deltagere i sciale g faglige fællesskaber således, at de mtiveres til erhverv g frtsat uddannelse. Dette understøttes af planstrategien hvr der står: Alle børn g unge skal have en fair chance fr at klare sig i fremtidens Danmark. Derfr skal der i særlig grad sættes ind ver fr børn g unge. Hvis Llland Kmmune skal gøre sig fri af sine strukturelle prblemer, SKAL det lykkes at bryde den sciale arv. Natinal visin: Tilliden til g trivslen i flkesklen skal styrkes blandt andet gennem respekt fr prfessinel viden g praksis. Skle, frældre g børn skal gennem et frpligtende samarbejde skabe den tillid, trivsel g tryghed, der gør, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Det enkelte barn skal sikres medindflydelse på sit skleliv. Dette understøttes af den sammenhængende Børne- g Ungeplitik: Det er værdifuldt, at børn g frældre plever, at de inddrages g har indflydelse g ansvar i frhld til de tilbud børnene deltager i. Et udviklingsstøttende miljø, der tilgdeser det enkelte barns eller den unges trivsel, handler i Llland Kmmune m tryghed, plevelser, fællesskab, venskab, tillid, msrg g medbestemmelse samt frihed fra mbning g andre vergreb eller trusler. 2

4 Fkusmråde 1: Læringsmiljøer Det frstår vi ved læringsmiljøer Læringsmiljøer er en fællesbetegnelse fr de rammer sm elevernes læring fregår i. Et læringsmiljø er sammensat af læringssyn, de fysiske rammer, undervisningens tilrettelæggelse g evalueringskulturen med g mkring eleverne. Læringssynet er synet på, hvrdan læring finder sted, hvilke læringsterier der er i spil, hvilke metder der fremmer læring g betydningen af interesse g mtivatin. De fysiske rammer er både inde- g udearealer, der anvendes i undervisningsmæssige sammenhænge. Undervisningens tilrettelæggelse er knkret udtryk fr et læringsmiljø. Her er der både fkus på undervisningsfrmer g arbejdsmåder. Evalueringskulturen er et udtryk fr, hvrdan sklen g kmmunen evaluerer m læringsmiljøet fungerer sm ønsket. Derfr er læringsmiljøer vigtige Frdi at alle børn g unge skal få lyst til at lære mere. Frdi alle børn g unge skal udfrdres på alle niveauer. Frdi frskellige læringsmetder g fleksible fysiske rammer ansprer til at udvikle stærke læringsfællesskaber. Frdi læring er mdrejningspunktet i alle undervisningsmæssige sammenhænge, hvis alle elever skal blive så dygtige, sm de kan. Frdi sklernes evne til at møde eleverne med de rette udfrdringer i et læringsmiljø, der stimulerer fagligt g scialt, er afgørende fr, m vi kan leve p til målsætningen m, at 95 % af eleverne gennemfører en ungdmsuddannelse. Pejlemærker til det videre arbejde på sklerne veje til at nå målet. Anvendelse af hlddeling Fleksibilitet, men gså tryghed g frudsigelighed Miljøer, hvr alle elever bliver udfrdret på alle niveauer Udvikling af Persnlig Udvikling g Faglig Frdybelse (PUFF) Tydelig ledelse af klasser/hld g teams Fkus på klasserumsledelse Tidlig indsats Stærke læringsfællesskaber Tæt samarbejde med dagtilbud m vergange Give plads til talenter styrk eliten Fkus på kreative fag Inddragelse af Røde Krs, Kræftens Bekæmpelse g andre aktører Kmpetenceudvikling af persnale Digitale muligheder Virtuelle undervisningsfrløb Løbende feedback g evaluering i frhld til læringsmål 3

5 Fkus mråde 2: Læring i den åbne skle Det frstår vi ved læring i den åbne skle Ved læring i den åbne skle frstås et etableret samarbejde mellem sklerne g det mkringliggende samfund. Det kan dreje sig m kulturinstitutiner, billed- g musikskler, freningsliv, erhvervsliv g meget andet. Læring i den åbne skle kan både kmme til udtryk ved at sklerne bevæger sig ud til aktørerne, men det kan lige så vel være aktørerne, der besøger sklerne. Det vigtigste i samarbejdet m den åbne skle er, at samarbejdet er meningsfyldt fr begge parter g at der i mødet mellem sklen g det mkringliggende samfund er fkus på, hvad det er eleven/den unge skal lære. Samarbejdet må meget gerne være inspirerende, mtiverende g spændende, blt der er læringsmål fr øje. Ud ver det faglige input, vil der gså være sciale g trivselsmæssige frdele ved anvendelse af det mkringliggende samfund. Derfr er læring i den åbne skle vigtig Frdi læring i den åbne skle er med til at åbne eleverne/de unge p md det mkringliggende samfund g give dem værdifuld viden m det samfund, de efter afsluttet flkeskle skal ud i til ungdmsuddannelse eller erhverv. Fr at få eleverne til at udnytte deres ptentiale fuldt ud, er det vigtigt, at de udfrdres ptimalt g samtidig får indblik i det samfund, de lever i. De kmpetencer, sm aktørerne i det mkringliggende samfund besidder, supplerer sklens medarbejdere g giver eleverne et mere nuanceret blik på deres mverden. Frdi den synergieffekt, der er mellem medarbejdere g aktører fra det mkringliggende samfund, giver et medudbytte i frhld til elevernes læring. Frdi viden m samfundet giver eleverne et mere nøjagtigt grundlag at træffe deres beslutning m fremtidige karrierer på. Pejlemærker til det videre arbejde på sklerne veje til at nå målet. Lkalsamfundets ressurcer inddrages Udvidet samarbejde mellem flkesklen g ungdmsuddannelserne Sklepraktik g virksmhedsverdragelse Udnyttelse af frældrekmpetencer i g mkring klassen Et afsæt i en gensidig frpligtelse mellem frældre g skle. Musik- g billedskle sm samarbejdspartnere Anvendelse af sundhedsplejerskers kmpetencer på sklerne Videndeling g erfaringsudveksling af de gde histrier. Udnyttelse af lkalesamfundets ressurcer Femern Bælt prjektet Internatinalt udsyn Udvidet samarbejde med kultur g fritid Kulturtjenesten Anvendelse g videreudvikling af tilbudskatalg mkring den åbne skle Udvidet virksmhedsfkus Anvendelse af eksterne undervisere Lærere g pædagger sm rllemdeller Indlæg på flere sprg på hjemmeside/intra 4

6 Fkus mråde 3: Stærke læringsfællesskaber Det frstår vi ved stærke læringsfællesskaber Stærke læringsfællesskaber er en frudsætning fr faglig prgressin g trivselsmæssig udvikling. Sklerne har i skleårene g arbejdet tæt sammen med Inklusinsudvikling fra Undervisningsministeriet m at skabe fundamentet fr udvikling af stærke læringsfællesskaber. Dette med afsæt i: Fkus på pbygning af systematisk refleksinspraksis Kapacitetspbygning hs medarbejdere g ledere Gensidigt frpligtende samarbejde med frældrene Gennem arbejdet med venstående punkter sikres, at elever g medarbejdere plever meningsfulde læringsmiljøer. Stærke læringsfællesskaber tager hånd m elevernes tryghed g trivsel g giver eleverne de bedste frudsætninger fr at blive så dygtige, sm de kan, samtidig med at betydningen af scial baggrund frmindskes. Derfr er stærke læringsfællesskaber vigtige Frdi stærke læringsfællesskaber har str betydning fr den enkelte elevs faglige prgressin g trivsel. Frdi børn g unge skal pleve, at de har unikke egenskaber, interesser g læringsbehv, sm de kan deltage g bidrage med i fællesskabet. Frdi børn g unge ikke skal være udelukket fra at deltage i aktiviteter med deres jævnaldrende kammerater, blt frdi de har brug fr støtte g hjælp i frbindelse med sklearbejdet. Støtten skal i højere grad gives i klassen ved brug af undervisningsdifferentiering g hlddannelse, samt ved brug af supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Frdi stærke læringsfællesskaber gså har afgørende betydning ud fra en verrdnet samfundsmæssig betragtning. På landsplan udgør specialundervisningsmrådet mkring 30 % af flkesklens samlede udgifter. Frtsætter denne udvikling, vil det udhule ressurcerne til undervisningen i det almene skletilbud. Derfr skal ressurcer i langt større mfang bruges tættere på nrmalmrådet til gavn fr alle elever. Pejlemærker til det videre arbejde på sklerne veje til at nå målet. Frældrenetværk i alle klasser fra 0. klasse Tidlig frældreinvlvering Fkus på en stærk verlevering fra dagtilbud til skle Gd pførsel/adfærd Både pmærksmhed på det lille fællesskab g det stre fællesskab. Relatiner, respekt g klasserumsledelse Arbejde med netværk på tværs af skler g tværsektrielt Udvikling af systematisk evaluerings- g refleksinspraksis Hlddeling sm middel til at udnytte elevernes kmpetencer bedre Læring, Kntakt g Trivsel (LKT) Mtivatinsvejledere Distriktsteam Dannelsesaspekt Digital Kulturel Scial Persnlig Samfundsmæssig 5

7 Fkus mråde 4:Tillid g trivsel Det frstår vi ved tillid g trivsel Tillid er, når børn g unge trygt kan regne med, at deres frældre g sklen samarbejder m at give dem en sklegang, hvr de lærer så meget, de kan g hvr de trives. Tillid er, når de prfessinelle g frældrene gensidigt respekterer hinanden. Tillid er, når børn/unge, frældre g sklen har klare gensidige frventninger til hinanden. Trivsel er, når børn g unge føler sig anerkendt g værdsat fr det de præsterer, når de har anstrengt sig. Trivsel er at være et aktivt g respekteret medlem af fællesskabet. Trivsel er at pleve sammenhæng g tryghed i hverdagen. Trivsel er at have gde venner, der hjælper en, når man er ked af det. Trivsel er gså at blive udfrdret g stimuleret af vksne, så man yder lidt mere end man selv trede var muligt. Derfr er tillid g trivsel vigtig Frdi alle børn g unge skal fasthldes g understøttes i at tilhøre et frpligtende fællesskab, hvr de føler sig anerkendt g bidragende. Frdi frskningsbaseret viden påpeger vigtigheden af fællesskabets betydning fr børn g unges udvikling. Frdi gde sciale relatiner mellem børn g mellem børn g vksne har str betydning fr, hvr meget barnet lærer g hvr langt den unge kmmer i uddannelsessystemet. Frdi frældrenes tillid til sklen er afgørende fr elevernes faglige udvikling g trivsel. Pejlemærker til det videre arbejde på sklerne veje til at nå målet. Frpligtende samarbejde med frældrene Den gde samtale med frældrene Samtaler både på skler g i hjemmet Opmærksmhed på ressurceanvendelsen på sklerne i samarbejde mellem teamet g ledelsen Anvendelse af annym åben rådgivning Tættere kntakt mellem elever g kntaktlærere Indflydelse på valg af kntaktlærer Tidlig indsats i frhld til trivsel/mbning Frældrenetværk i samarbejde med SSP Trivselsplitik på sklerne Klare gensidige frventninger mellem elev/frældre g sklen Systematisk anvendelse af de årlige trivselsmålinger Sklemadkantinerdninger Læring, Kntakt g Trivsel (LKT) 6

8 Fkus mråde 5: Elevinddragelse Det frstår vi ved elevinddragelse Elevinddragelse er, når eleverne i langt højere grad end nu har indflydelse på deres egen sklegang. Det drejer sig m medindflydelse både på læringselementer g trivselsfaktrer. Gennem kntinuerlige elevsamtaler m elevens faglige prgressin g sciale liv sætter eleven i samarbejde med kntaktpersnen realistiske mål fr den kmmende peride. Både den prfessinelle g eleven har ansvar fr, at der bliver fulgt p g evalueret. Gennem sklernes elevråd får eleverne en stemme, der er med til at sætte retning fr sklens fremdrift. Gennem fælleselevrådet får eleverne indflydelse på g kan påvirke det kmmunale sklevæsen. Elevernes årlige drøftelse med plitikerne på udvalgsvalgsmøde åbner mulighed fr gensidig vidensdeling g de unge kan sammen med plitikerne rette pmærksmhed på det mest essentielle. Derfr er elevinddragelse vigtigt Frdi elever, der medinddrages, plever at blive taget med i beslutningerne, hvilket øger mtivatinen. Frdi elevernes udgangspunkter er frskellige g det er den enkeltes faglige prgressin, der er fkus på. Derfr skal startstedet fr den enkelte defineres særskilt med individuelle realistiske læringsmål. Frdi definitinen af g arbejdet med trivsel i klasser g på skler er frskellig. Gennem inddragelse af eleverne kan der i samarbejde med dem sættes retning fr klassens/sklens arbejde med et bedre elev- g læringsmiljø. Frdi en elev i trivsel har meget stærkere grundfrudsætninger fr at udfrdre sig selv på at blive så dygtig, han/hun kan. Frdi en elev i trivsel en mere rummende g anerkendende verfr klassekammerater i udfrdringer. Pejlemærker til det videre arbejde på sklerne veje til at nå målet. Elevrådsarbejdet Fælleselevrådet Medindflydelse på indhld g frm af undervisningen med fkus på læring fr alle Elevsamtaler sm mdrejningspunkt i udarbejdelsen af individuelle læringsmål Systematisk pfølgning g evaluering af læringsmål Udvikling af elever kan ske gennem medansvar fr yngre elevers læring, dannelse g trivsel Kampagner g knkurrencer der fkuser på det der virker Legepatruljer g vennerdninger Inddragelse af elever i planlægning, udførsel g evaluering af understøttende undervisning 7

9 En skleplitik der invlverer g skaber udvikling Skleplitikken er sammen med de verrdnede natinale mål fr flkesklen g Børn & Unge Plitikken i Llland Kmmune rammen fr vres skler. Fr at gøre skleplitikken synlig i sklens udvikling g sklens daglige arbejde med hvert enkelt barn g ung, skal skleplitikken mtivere, invlvere g være vedkmmende fr alle interessenter. Det er den enkelte skle, der skal udfylde rammen. Det er sklens ledere, lærere g pædagger, sm kender børnene, de unge g deres frældre bedst. Derfr er det et ønske fra plitisk side, at skleplitikken frankres på sklerne g bliver en del af sklens hverdag. Det er den enkelte skle, der skal vise, hvrdan skleplitikken inddrages i arbejdet med at udvikle sklens læring g trivsel, så alle kmmer frem til målet til tiden. Natinale verrdnede mål. 3 visiner Den enkelte skle. Sklens dkumentatin g evaluering Kmmunalplitiske målsætninger. 5 fkusmråder med pejlemærker Den enkelte skle. Sådan vil sklen pnå de stillede resultatmål Den enkelte skle. Sådan arbejder sklen med indsater Den enkelte skle skal vise, hvrdan sklen vil leve p til de verrdnede mål, hvrdan den arbejder med de 5 kmmunalplitiske målsætninger g hvrdan resultatmålene nås. Den enkelte skle skal evaluere g dkumentere resultater g effekt af indsatser, sm vises i den årlige kvalitetsrapprt. Fr uddybende beskrivelser henvises til: Flkesklerefrmen Plan- g udviklingsstrategi, Børne- g ungeplitik, Skleplitik Kvalitetsrapprter i flkesklen, Læsestrategi, Inklusinsstrategi 8

10 Skleplitikken skal udmøntes ved hjælp af de ressurcepersner, der er i g mkring sklen: Børnene, de unge g deres frældre Lærerne g pædaggerne Ledelserne Sklebestyrelserne Ressurcepersner i sklens pædaggiske læringscenter Læsevejledere Matematikvejledere LKT vejledere (Læring Kntakt g Trivsel) IT vejledere Teamkrdinatrer m.fl. Ungdmmens Uddannelsesvejledning (UU) Pædaggisk, Psyklgisk Rådgivning (PPR) Udviklings- g læringsknsulenter i Sklesektren Ungdmssklen, fritids- g ungdmsklubber Mtivatinsvejledere Sundhedstjenesten Kulturtjenesten Idrætsfreninger Kultur & Fritid Lkalmrådets virksmheder g kulturinstitutiner Ungdmsuddannelsesinstitutinerne Fælleselevrådet Åben annym rådgivning 9