FOA Kampagne og analyse Maj Det siger FOAs medlemmer om aktivering på deres arbejdsplads

Transkript

1 Det sig FOAs medlemm om aktiving på des arbejdsplads FOA Kampagne og analyse Maj 2010 FOA undsøgte i april 2011 medlemmnes faring med aktivede på des arbejdsplads. Medlemm, som har haft kolleg i aktiving i inden for det seneste år, blev stillet en række spørgsmål både om udviklingen i antallet af medarbejde og opgav og om samarbejdet med de aktivede. Undsøgelsen blev gennemført via forbundets elektroniske medlemspanel i pioden 1. til 11. april 2011 og havde en svarprocent på 51,2 procent medlemm svarede på spørgsmålene, haf 869 medlemm, som har kollega, d i aktiving. Undsøgelsen en del af en større undsøgelse af aktiving på FOAs område, som også indeholdt svar fra FOAs tillidsrepræsentant og fra FOA-medlemm, som har været i aktiving med løntilskud. Hovedresultatne : Undsøgelsen peg i retning af, at mange arbejdsplads handl i strid med beskæftigelseslovens krav om, at de aktivede skal udgøre en mbeskæftigelse. Det vil sige, at aktivede ikke må statte tidlige ansatte, og at arbejdspladsen skal kunne funge, uden at de aktivede en nødvendig del af normingen 2. Me end halvdelen af medlemmne (57 procent) svar, at det altid ell nogle gange nødvendigt med ansatte i aktiving for at varetage opgavne på arbejdspladsen. Blandt ansatte på plejecentre d sket en fordobling siden Dengang mente kun hvt tredje medlem, at de aktivedes arbejdskraft var nødvendig for at kunne løse opgavne. I dag det næsten 2 ud af 3 medlemm, d men det samme. 2 ud af 3 medlemm har oplevet, at aktivede i dag løs opgav, som tidlige blev løst af ansatte på ordinære vilkår. 41 procent af FOAs medlemm har inden for det seneste år oplevet en stigning i antallet af aktivede på des arbejdsplads. Lige så mange (43 procent) har i samme piode oplevet et fald i antallet af ordinært ansatte. Samtidig oplev 7 ud af 10, at d i dag fle opgav pr. ansat i dag sammenlignet med for et år siden. Samlet set har hvt femte medlem inden for det seneste år oplevet, at d på samme tid færre ordinært ansatte og fle aktivede på des arbejdsplads, uden at d blevet færre opgav pr. ansat. Det peg på, at kravet om mbeskæftigelse ikke ovholdt. Opgørels af samtlige ansatte på FOAs områd vis, at antallet af aktivede i dag udgør henholdsvis 29 procent af alle kommunalt ansatte pedell (teknisk svice) og 19 procent af kommunalt ansatte husassistent 3. 1 Svarprocenten ligg lave end andre undsøgels via medlemspanelet. Det kan skyldes, at nogle medlemm, som ikke har kolleg i aktiving, ikke har fundet det relevant at deltage i undsøgelsen. 2 Ifølge Loven om aktiv beskæftigelsesindsats 61 skal ansættelse af pson i løntilskud medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte på arbejdspladsen. Ved nettoudvidelse forstås mbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Samtidig stilles d i 63 krav til at d skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte i løntilskud og aktiving. Ifølge juridisk responsum udarbejdet af professor John Clausen for LO og FOA i 2010 kan mbeskæftigelse nærme defines som, at arbejdspladsen skal kunne funge, uden at de aktivede en nødvendig del af normingen. 3 Opgørelse fra Det Fælleskommunale Løndatakontor for januar Opgørelse af ledighedstal for januarmåned kan være behæftet med usikkhed, og andelen kan dfor være endnu høje. 1

2 57 procent af FOAs medlemm har kolleg, d i aktiving D flest medlemm fra Teknik- og Svicesektoren og Pædagogisk Sektor, som har kolleg, d i aktiving. Det gæld henholdsvis 66 og 62 procent af medlemmne. Figur 1. Andelen af medlemm, som har haft kolleg i aktiving inden for det seneste år. Fordelt på sektor 4. 80% 70% 60% 53% 62% 56% 66% 57% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kost- og svicesektor Pædagogisk sektor Social-og sundhedssektor Teknik-og svicesektor FOA i alt 4 Medlemm, som arbejd i dagplejen, ikke med i denne opgørelse, da d pga. dagplejnes arbejdsforhold meget få aktivede på området. 9 % af dagplejne har svaret, at de har haft kolleg, d har været i aktiving. Ansatte i dagplejen udgør 10 % af besvarelsne. 2

3 Antallet af aktivede stig, mens antallet af ordinært ansatte fald 43 procent af medlemmne har inden for det sidste år oplevet en stigning i antallet af aktivede. Den samme andel af medlemmne, nemlig 44 procent, har oplevet, at antallet af ordinært ansatte faldet. Det vis figur 2. Medlemm fra Social- og Sundhedssektoren oplev i lidt høje grad end andre, at d blevet færre ordinært ansatte det seneste år. Det gæld 44 procent mod 37 procent i de øvrige sektor, men forskellen ikke signifikant (figur ikke vist). Figur 2. Udviklingen i ordinært ansatte og ansatte i aktiving. Andelen af medlemm, som oplev fle/færre ordinært ansatte/aktivede på des arbejdsplads inden for det seneste år n=911. 5% 5% Fle ord. ansatte end for et år siden 8% Fle aktivede end for et år siden 44% 47% Cirka samme antal ord. ansatte som for et år siden Færre ord. ansatte Ved ikke 15% 41% 43% Cirka samme antal aktivede som for et år siden Færre aktivede end for et år siden Ved ikke 2 ud af 3 medlemm har fået fle opgav pr. medarbejd det seneste år 69 procent af medlemmne oplev, at d fle opgav pr. medarbejd i dag sammenlignet med for et år siden. 28 procent svar, at antallet af opgav pr. medarbejd uændret, og kun 1 procent har set et fald i antallet af opgav. Figur 3. Udviklingen i antallet af opgav pr. medarbejd inden for det seneste år 7. n=908 1% 1% Vi har fle opgav pr. ansat nu end for et år siden 28% Vi har cirka samme mængde opgav pr. ansat som for et år siden 69% Vi har færre opgav pr. ansat nu end for et år siden Ved ikke 5 Prøv at tænk tilbage på det seneste år. Er d fle ell færre aktivede blandt dine kolleg nu end for et år siden? Er d fle ell færre almindeligt/ordinært ansatte nu end for et år siden? 6 Prøv at se tilbage på det seneste års udvikling. Vil du sige, at d fle ell færre almindeligt ansatte på din arbejdsplads nu? - Ansatte på almindelige vilkår ansatte, som hvken i fleksjob, virksomhedspraktik ell ansat med løntilskud. 7 Hvordan har mængden af opgav pr. almindeligt ansat udviklet sig på din arbejdsplads i løbet af det seneste år? 3

4 Hvt femte medlem oplev, at bestemmelsen om mbeskæftigelse ikke ovholdes Det muligt at kombine oplysningne om udviklingen i antallet af ordinært ansatte, antallet af aktivede og antallet af opgav på arbejdspladsen. Dmed vis det sig, at i alt 21 procent af medlemmne har oplevet, at d inden for det seneste år både blevet færre ordinært ansatte og fle aktivede, og at mængden af opgav samtidig enten steget ell uændret. Det peg på, at ansatte i aktiving varetag opgav, som tidlige blev løst af ordinært ansatte og måske endda i nogle tilfælde har stattet arbejdskraften fra de ordinært ansatte, som har forladt arbejdspladsen. Dette i strid med lovens krav om, at de aktivede skal udgøre en mbeskæftigelse. Mbeskæftigelse vil sige, at arbejdspladsen skal kunne funge, uden at de aktivede en nødvendig del af normingen 8. Det gæld blandt andet dette medlem, som arbejd i køkkenet på et plejehjem: De aktivede bliv tit misbrugt, da de kort tid eft tæll med i normingen og statt en faglært kollega. Tit kan det ikke hænge sammen, hvis ikke de d. Nu kan man få folk ansat gratis i aktiving, og så bliv stilling ikke genbesat (Køkkenassistent) 2 ud af 3 medlemm oplev, at aktivede løs opgav, som tidlige blev løst af ordinært ansatte Samme billede vis sig i figur 4. Næsten 2 ud ad 3 medlemm, som arbejd sammen med aktivede, har oplevet, at aktivede i dag udfør opgav, som tidlige blev udført af ordinært ansatte. Dette kan ses som endnu et udtryk for, at arbejdspladsne handl i strid med beskæftigelseslovens krav om, at de aktivede skal udgøre en mbeskæftigelse. Figur 4. Oplev du, at de aktivede løs opgav, som tidlige blev løst af kolleg, d var ansat på almindelige vilkår? (Inden for det seneste år). 8% Ja 41% Nej 63% Ved ikke Et medlem fra Social- og Sundhedssektoren skriv følgende: De får plejeopgav. De gør rent. De har faktisk stattet de pson, som sparet væk i løbet af det sidste trekvarte år. Vi vil ikke kunne nå vores daglige arbejde, hvis de ikke var d. Ledne sats på dem for at spare penge på lønbudgettet (Social- og sundhedshjælp) 8 Den aktive beskæftigelseslov still krav om, at aktivede skal udgøre en mbeskæftigelse for at undgå, at de statt ordinært ansat psonale. 61 fastslår, at ansættelse af pson i løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte på arbejdspladsen. Ved nettoudvidelse forstås mbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Samtidig stilles d i 63 krav til at d skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte i løntilskud og aktiving. Det vil på arbejdsplads med 0-50 ansatte for eksempel sige, at ansatte i aktiving maksimalt må udgøre 1 pson for hv 5 ordinært ansatte. Ifølge juridisk responsum udarbejdet af professor John Clausen for LO og FOA i 2010 kan mbeskæftigelse nærme defines som, at arbejdspladsen skal kunne funge, uden at de aktivede en nødvendig del af normingen. 4

5 3 ud af 4 oplev, at aktivede har opgav, som en del af kneydelsen på arbejdspladsen 3 ud af 4 medlemm oplev, at ansatte i aktiving får del i kneydelsen på des arbejdsplads. Det vis figur 5. Figur 5. Får ansatte i aktiving opgav, d en del af kneydelsen på din arbejdsplads? 9% 17% Ja Nej 74% Ved ikke Det gæld i høje grad for svarene fra Teknik- og Svicesektoren. H svar 83 procent, at aktivede får del i kneydelsen (figur ikke vist). Færrest det i Pædagogisk Sektor nemlig 68 procent, men forskellen lige netop ikke statistisk sikk. Lovgivningen still ikke krav om, at de aktivedes arbejdsopgav skal være ekstraordinære, men alene at de aktivede skal udgøre en reel ekstra ansættelse. Medlemmnes kommentar til de aktivedes opgav peg dog på, at d på arbejdspladsne ikke altid bliv taget stilling til, hvilke opgav ansatte i aktiving har kvalifikationne til at løse. Dfor får nogle aktivede opgav, som de ikke magt fx i forhold til uddeling af medicin. Det har dette medlem for eksempel oplevet: Det svært i hvdagen, fordi de aktivede bliv eneansvarlige omkring pill, dokumentation, alvorlig sygdom m.m. Og d det altså nødvendigt med faglærte! (Social- og sundhedshjælp på et plejehjem) 5

6 Arbejdspladsne afhængige af ansatte i aktiving 15 procent af medlemmne svar, at det altid nødvendigt med kollega i aktiving for at kunne varetage opgavne på des arbejdsplads. 42 procent svar, at det nogle gange nødvendigt, og 17 procent svar, at det sjældent nødvendigt. Arbejdspladsne i Pædagogisk Sektor synes at være mest afhængige af arbejdskraft fra aktivede. H svar i alt 63 procent, at det altid ell nogle gange nødvendigt med pson i aktiving for at kunne varetage opgavne, men forskellene ikke signifikante. Figur 6. Er det nødvendigt med pson i aktiving for at varetage opgavne på din arbejdsplads? 100% 90% 16% 13% 10% 1% 11% 10% 80% 70% 60% 18% 16% 13% 17% 12% 17% 29% 16% 17% Ved ikke 50% Aldrig 40% 30% 32% 47% 42% 41% 42% Sjældent Nogle gange Altid 20% 10% 17% 16% 14% 17% 15% 0% Kost- og svicesektor Pædagogisk sektor Social-og sundhedssektor Teknik-og svicesektor I alt At de aktivede nødvendige i hvdagen giv mange udtryk for i kommentarne i undsøgelsen. Det gæld blandt andet dette medlem: D desværre behov for de aktivede. De statt de varme hænd, d sparet væk. Ells d ikke tid til at sikre, at de ældre kan trække frisk luft ell få en fortrolig snak (Social- og sundhedsassistent, plejehjem) 6

7 Arbejdspladsne langt me afhængige af aktivede i dag end for 3 år siden CASA undsøgte i 2008, om aktivede var nødvendige for at kunne varetage arbejdsopgavne på kommunale arbejdsplads 9. Det spørgsmål gentaget i 2011 i denne undsøgelse blandt FOAs medlemm. CASAs undsøgelse henvendte sig til medlemm af FOA, 3F og HK på forskellige offentlige arbejdsplads hund tre udprægede FOA-områd, nemlig daginstitution, plejehjem og hjemmepleje. Tallene for de tre FOA-områd h trukket ud og sammenlignet med svarene fra de samme arbejdsområd i Resultatet ses i figur 7. Figur 7. Er det nødvendigt med pson i aktiving for at varetage opgavne på din arbejdsplads? Andel, d svar altid ell nogle gange. CASA 2008 og FOA % 70% 68% 64% 60% 50% 40% 30% 40% 27% 50% 32% CASA 2008 FOA % 10% 0% Daginstitution Hjemmepleje Plejehjem På alle tre arbejdsområd d i dag fle medlemm, som men, at ansatte i aktiving altid ell nogle gange nødvendige for at løse arbejdsopgavne. For ansatte på plejehjem andelen fordoblet fra 32 til 64 procent Spørgsmålsformulingen gentaget fra CASA s undsøgelse. D skal tages det forbehold for sammenligningen, at såvel FOA, HK og 3F-medlemm kan indgå i CASAs undsøgelse på de tre arbejdsområd. FOAs medlemm må dog vurdes at udgøre langt hovedparten på netop disse tre arbejdspladstyp. Begge undsøgels indehold desuden et screeningsspørgsmål, om medlemmne har faring med aktiving på arbejdspladsen. Svarprocenten i CASAs undsøgelse var 52,5 procent. 7

8 Medlemmnes oplevels med de aktivede Figur 8 vis medlemmnes svar på to spørgsmål om de aktivedes bidrag til arbejdspladsen. Figur 8. Medlemmnes oplevels med de aktivede. Andel, som har svaret enig ell meget enig til udsagnet. Fordelt på sektor. 0% 20% 40% 60% 80% 59% De aktivede en ekstra hjælp i hvdagen, men vi kan sagtens klare arbejdet uden 62% 52% 57% Kost- og Svicesektor Pædagogisk Sektor 55% Social-og Sundhedssektor Det går ud ov kvaliteten af vores arbejde, at vi har kolleg, d ansat i aktiving 14% 27% 33% 39% Teknik-og Svicesektor I alt 30% Halvdelen af medlemmne men, at de aktivede en ekstra hjælp i hvdagen, men at man sagtens kan klare arbejdet uden dem. Det gæld blandt andet dette medlem fra Kost- og Svicesektoren: De ikke nødvendige, men de en stor hjælp, fordi mange af os på vej i eftlønsalden og har mange skavank eft 30 år i rengøringssektoren. (Husassistent på en folkeskole) 30 procent af medlemmne svar på det næste spørgsmål, at det går ud ov kvaliteten i arbejdet, at d kolleg, d i aktiving. Det gæld i høje grad medlemmne i Teknikog Svicesektoren (39 procent) end medlemmne i Pædagogisk Sektor (14 procent). Forskellen signifikant. Fltallet af medlemmne (61 procent) dog uenige i udsagnet og men ikke, at de aktivede påvirk kvaliteten negativt. De fremhæv dimod, at de aktivede med til at hæve kvaliteten - især de aktivede, d allede uddannet ell har arbejdet på området tidlige. De medlemm, som oplev problem med kvaliteten, peg blandt andet på, at nogle aktivede ikke magt arbejdet, og at andre ikke på området længe nok til at blive oplært tilstrækkeligt. Dette medlem fra Social- og Sundhedssektoren har oplevet fejl i medicingivningen: D aktivede i dagvagten, og det betyd, at d ofte ting d ikke gjort, når vi mød i aftenvagten. D har været en del fejl i medicingivningen. Vi mangl vores fagforening til at råbe op om, at det ikke i orden, at de indgår i normingen. (Social- og sundhedshjælp, plejehjem) 8

9 D bruges mange ressourc på aktivede Figur 9 nedenfor vis svarene på to spørgsmål om ressourc til oplæring af de aktivede, og hvor meget de aktivede bidrag med. 1 ud af 3 medlemm men, at det en belastning at have kollega i aktiving. Det gæld især for medlemm i Teknik- og Svicesektoren. H det hv anden, d s de aktivede som en belastning mod kun hvt femte medlem af Pædagogisk Sektor. Forskellen signifikant. Fltallet af medlemmne (63 procent) dog uenige i udsagnet. De men altså ikke, at de aktivede en belastning men en hjælp i hvdagen. 2 ud af 3 medlemm svar, at de brug mange ressourc på at sætte de aktivede ind i arbejdet. Det gæld hvt andet medlem i Pædagogisk Sektor mod næsten 3 ud af 4 medlemm i Teknik- og Svicesektoren. Forskellen dog ikke signifikant. Det gæld blandt andet dette medlem: Vi brug ocean af spildtid på at sætte de aktivede ind i arbejdet, ikke mindst på at kontrolle det de lav (Teknik- og svicemedarbejd) Medlemmne langt me enige i det næste udsagn, nemlig at det meget forskelligt, hvor meget de aktivede kan bidrage med på arbejdspladsen. Det 91 procent af medlemmne enige i, og h d ikke nævneværdige forskelle mellem sektorne. Mange medlemm komment, at aktivede, som reelt ikke ønsk at arbejde på området, en belastning, mens at andre, som motivede, kan være en stor hjælp: D så stor forskel på aktivede. Nogle en ressource, andre en hemsko. Nogle får afklaret, om området noget for dem, andre tvunget af sted og det sidste negativt for alle part (Social- og sundhedshjælp, socialpsykiatrien) Figur 9. Medlemmnes oplevels med de aktivede. Andel, som har svaret enig ell meget enig til udsagnet. Fordelt på sektor. 0% 20% 40% 60% 80% 100% 27% Det en belastning for os at have kolleg, d i aktiving 20% 34% 33% 51% Kost- og Svicesektor Vi brug mange ressourc på at sætte de aktivede kolleg ind i arbejdet 50% 64% 70% 72% 67% Pædagogisk Sektor Social-og Sundhedssektor Teknik-og Svicesektor Det meget forskelligt, hvor meget de aktivede kan bidrage med på arbejdspladsen 85% 89% 92% 93% 91% I alt 9

10 De aktivedes opgav Figur 10 nedenfor vis, at halvdelen af medlemmne oplev, at de aktivede ofte får gode opgav, som medlemmne ikke selv har tid til at udføre i hvdagen. Det gæld især i Teknikog Svicesektoren (60 procent) og Social- og sundhedssektoren (55 procent), hvorimod kun 36 procent svar det samme i Kost- og Svicesektoren. Forskellen dog ikke signifikant. Det gæld blandet andet denne social- og sundhedsassistent: De aktivede kan altid gå en tur med borgne ell snakke. Ro og hygge, som vi desværre ikke har så meget tid til. (Social og sundhedsassistent, plejehjem) Til sammenligning svar 30 procent af FOAs medlemm i aktiving i en lignende undsøgelse, at de fik gode opgav, som des kolleg gne ville have haft 11. Figur 10 vis også, at 40 procent af medlemmne men, at det forvirrende med de mange kollega, som ansat i aktiving. Det gæld i høje grad i Teknik- og Svicesektoren (46 procent) og Social- og Sundhedssektoren (43 procent) end i Pædagogisk Sektor (30 procent) og Kost- og Svicesektoren (28 procent). Det giv alt for meget uro til daglig, når d ret ofte komm nye, d aldrig før har arbejdet med børn. Nogle d ikke ret længe, og så komm d en ny fra kommunen, og så kan man begynde forfra med at sætte dem ind i systemet (Køkkenassistent i en daginstitution) Fltallet af medlemmne (53 procent) oplev dog ikke forvirring på grund af antallet af aktivede. Figur 10. Medlemmnes oplevels med de aktivede. Andel, som har svaret enig ell meget enig til udsagnet. Fordelt på sektor. 0% 20% 40% 60% 80% De aktivede får tit gode opgav, som vi andre ikke har tid til Jeg synes, det forvirrende med alle de kolleg, d ansat i aktiving 36% 43% 55% 60% 53% 28% 30% 43% 46% 40% Kost- og svicesektor Pædagogisk sektor Social-og sundhedssektor Teknik-og svicesektor I alt Forholdene for de aktivede Figur 11 vis, at d udbredt enighed om, at det positivt, at de aktivede får mulighed for at afprøve, om arbejdsområdet noget for dem. Det svar 9 ud af 10. Mange medlemm beskriv, hvordan aktivede sene bliv elev på arbejdspladsen: De aktivede, d bliv elev bageft, bliv nogle sup gode elev, og d bliv brugt færre ressourc på dem i elevtiden, fordi de allede har lært meget. De aktivede ofte voksne med god livsfaring. (Social- og sundhedsassistent, hjemmeplejen) 11 Se undsøgelsen Det sig FOAs medlemm om aktiving med løntilskud fra maj

11 Figur 11. Medlemmnes oplevels med de aktivede. Andel, som har svaret enig ell meget enig til udsagnet. Fordelt på sektor. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Det godt, at de aktivede får mulighed for at afprøve, om arbejdsområdet noget for dem 89% 92% 90% 87% 90% Kost- og svicesektor Pædagogisk sektor Aktivede burde få samme løn som de almindeligt ansatte kolleg 37% 35% 26% 44% 29% Social-og sundhedssektor Teknik-og svicesektor I alt Medlemmne også spurgt, om de aktivede burde få samme løn som almindeligt ansatte kolleg. Det men 29 procent af medlemmne. I Teknik- og Svicesektoren det hele 44 procent, d men, at de aktivede burde få samme løn som andre. Forskellen dog ikke signifikant. Det gæld blandt andet dette medlem: Jeg synes det synd og urimeligt, at de aktivedes tim ikke tæll, når de lav et rigtigt godt stykke arbejde. (Plejehjemspedel, Teknik- og Svicesektoren) Alt i alt peg medlemmnes besvarels på, at oplevelsne med aktiving ikke kan skæres ov en kam. Det kan være en bigelse for en arbejdsplads at have motivede ansatte i aktiving, men det kan også være en belastning på de arbejdsplads, som enten har rigtigt mange aktivede, ell hvor de aktivede ikke motivet for ell klædt tilstrækkeligt på til at arbejde på området. Undsøgelsen vis også en tendens til, at samarbejdet med de aktivede opleves mest positivt i Pædagogisk Sektor (h primært daginstitution) og i Kost- og Svicesektoren. 11

12 Oplæring og dokumentation 86 procent af de medlemm, som har kolleg i aktiving, brug også tid på, at hjælpe og støtte de aktivede i løbet af arbejdsdagen. Det gæld for alle 4 sektor. Figur 12. Brug du tid på at hjælpe og støtte kolleg, d i aktiving? 11% 3% Ja Nej Ved ikke 86% Det et gennemgående træk i medlemmnes kommentar, at d bruges meget tid på at oplære de aktivede i arbejdsopgavne. Det gæld også dette medlem, som arbejd på et plejehjem: Det kræv en masse ressourc for det faste psonale at sætte disse mennesk ind i arbejdsgangen. De aktivede udebliv ofte og sygemeld sig, og så har man spildt en masse tid på oplæring. (Social- og sundhedshjælp, plejehjem) Andre medlemm fremhæv dog, at oplæringen betal sig: Det en rigtig god idé at have kolleg i aktiving. I starten kost de en del af vores tid, men klæd vi dem ordentligt på, så voks de med opgavne. 75 til 80 procent har eftfølgende taget uddannelsen. (Social- og sundhedsassistent, hjemmeplejen) Figur 13 vis, at 29 procent af medlemmne brug me tid på dokumentation og/ell administrativt arbejde på grund af kolleg i aktiving. 2 ud af 3 medlemm gør dog ikke. Figuren vis også, at det i høje grad gæld for medlemm af Teknik- og Svicesektoren, nemlig 54 procent af medlemmne. Forskellen signifikant. Det skyldes givetvis, at d fle lede i denne sektor, og blandt ledne svar 49 procent ja til spørgsmålet. Figur 13. Brug du me tid på dokumentation ell administrativt arbejde på grund af, at du har kolleg, d i aktiving? Kun medlemm, som har dokumentations- ell administrationsopgav. (n=722) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 69% 71% 65% 64% 54% 41% 28% 29% 22% 24% 9% 6% 7% 6% 7% Ja Nej Ved ikke 0% Kost-og svicesekt Pædagogisk sektor Social-og sundhedsse Teknik-og svicesek I alt 12

13 Medlemmne forklar i de åbne spørgsmål i undsøgelsen, at den ekstra dokumentation for eksempel kan skyldes, at kolleg i aktiving ikke har et login til IT-system og dfor ikke kan skrive i journalne. Enkelte medlemm, svar også, at de brug tid på papirarbejde i forbindelse med ansættelsen af de aktivede, typisk tekniske svicelede fra Teknik- og Svicesektoren. Metode Undsøgelsen gennemført via forbundets elektroniske medlemspanel i pioden april D blev udsendt én påmindelse i indsamlingspioden. Deltagne i panelet sammensat af medlemm, d har meldt sig til panelet via forbundets hjemmeside og tilfældigt udvalgte medlemm, som hvvet for at sikre en bred repræsentation fra forbundets medlemsskare. Medlemspanelet dog ikke fuldt repræsentativt. D bl.a. en ovvægt at medlemm fra Social- og Sundhedssektoren og en undvægt af unge medlemm. Analysen i dette notat udført på data, d vægtet for sektortilhørsforhold hvvsaktive medlemm har gennemført undsøgelsen fuldt ud, hvilket svar til en svarprocent på 51,2. Svarprocenten ligg lave end andre undsøgels via medlemspanelet. Det kan skyldes, at nogle medlemm, som ikke har kolleg i aktiving, ikke har fundet det relevant at deltage i undsøgelsen. 13

14 Bilag A. Tabel 1. Hvor du ansat? Procent Usikkhed I en kommune (inkl. fælleskommunale virksomhed og selvejende institution) ,0% ±1,8% I en region ,6% ±1,6% I staten 8 0,4% ±0,3% Jeg privatansat 35 1,8% ±0,6% Jeg ikke i arbejde for tiden 59 3,0% ±0,8% Ved ikke 3 0,2% ±0,2% I alt ,0% Tabel 2. Hvor arbejd du? Procent Usikkhed Hjemmeplejen ,4% ±1,6% Plejehjem/plejecent ,9% ±2,0% Rådhus/folkeskole (ikke SFO) 74 3,9% ±0,9% Daginstitution, SFO ell lignende ,5% ±1,4% Dagplejen ,5% ±1,7% Handikapinstitution ell lignende 41 2,2% ±0,7% Sygehus (somatisk) ,9% ±1,4% Behandlingspsykiatrien 45 2,4% ±0,7% Socialpsykiatrien 90 4,8% ±1,0% Andet sted, skriv gne hvor 140 7,5% ±1,2% I alt ,0% Tabel 3. Prøv at tænke tilbage på det seneste år. Har du da haft kolleg på din arbejdsplads, som har været ansat i aktiving? Procent Usikkhed Ja ,9% ±2,2% Nej ,2% ±2,2% Ved ikke 110 5,9% ±1,1% I alt ,0% 14

15 Tabel 4. Prøv at tænk tilbage på det seneste år. Er d fle ell færre aktivede blandt dine kolleg nu end for et år siden? Procent Usikkhed Fle aktivede end for et år siden ,5% ±3,2% Cirka samme antal aktivede som for et år siden ,4% ±3,0% Færre aktivede end for et år siden ,4% ±2,3% Ved ikke 81 8,7% ±1,8% I alt ,0% Tabel 5. Hvor mange af dine kolleg lige nu ansat i virksomhedspraktik ell med løntilskud? - Skriv et tal ell svar ved ikke. Hvis du skriv et tal, så sæt også et kryds til venstre. Procent Usikkhed Skriv gne antallet af pson(1, 2 ell 3 osv.) ,6% ±3,1% Ved ikke ,4% ±3,1% I alt ,0% Tabel 6. Får ansatte i aktiving opgav, d en del af kneydelsen på din arbejdsplads? Procent Usikkhed Ja ,1% ±2,9% Nej ,3% ±2,5% Ved ikke 80 8,7% ±1,8% I alt ,0% Tabel 7. Prøv at tænke tilbage på det seneste års udvikling på din arbejdsplads. Oplev du, at de aktivede løs opgav, som tidlige blev løst af kolleg, d var ansat på almindelige vilkår? - Ansatte på almindelige vilkår ansatte, som hvken i fleksjob, virksomhedspraktik ell ansat med løntilskud. Procent Usikkhed Ja ,9% ±3,1% Nej ,5% ±2,9% Ved ikke 79 8,7% ±1,8% I alt ,0% 15

16 Tabel 8. Prøv igen at se tilbage på det seneste års udvikling. Vil du sige, at d fle ell færre almindeligt ansatte på din arbejdsplads nu? - Ansatte på almindelige vilkår ansatte, som hvken i fleksjob, virksomhedspraktik ell ansat med løntilskud. Procent Usikkhed Fle almindeligt ansatte end for et år siden 44 4,8% ±1,4% Cirka samme antal almindeligt ansatte som for et år siden ,1% ±3,2% Færre almindeligt ansatte ,4% ±3,2% Ved ikke 33 5,6% ±1,2% I alt ,0% Tabel 9. Hvordan har mængden af opgav pr. almindeligt ansat udviklet sig på din arbejdsplads i løbet af det seneste år? Procent Usikkhed Vi har fle opgav pr. ansat nu end for et år siden ,2% ±3,0% Vi har cirka samme mængde opgav pr. ansat som for et år siden ,4% ±2,9% Vi har færre opgav pr. ansat nu end for et år siden 11 1,2% ±0,7% Ved ikke 11 1,2% ±0,7% I alt ,0% Tabel 10. Er det nødvendigt med pson i aktiving for at varetage opgavne på din arbejdsplads? Procent Usikkhed Altid ,5% ±2,3% Nogle gange ,4% ±3,2% Sjældent ,4% ±2,4% Aldrig ,3% ±2,5% Ved ikke 94 10,4% ±2,0% I alt ,0% 16

17 Tabel 11. De aktivede en ekstra hjælp i hvdagen, men vi kan sagtens klare arbejdet uden Procent Usikkhed Meget enig 98 11,0% ±2,0% Enig ,1% ±3,3% Uenig ,5% ±2,9% Meget uenig 79 8,9% ±1,9% Ved ikke 76 8,5% ±1,8% I alt ,0% Tabel 12. Vi brug mange ressourc på at sætte de aktivede kolleg ind i arbejdet Procent Usikkhed Meget enig ,6% ±2,6% Enig ,2% ±3,3% Uenig ,5% ±2,7% Meget uenig 49 5,5% ±1,5% Ved ikke 55 6,2% ±1,6% I alt ,0% Tabel 13. Det en belastning for os at have kolleg, d i aktiving Procent Usikkhed Meget enig 61 6,9% ±1,7% Enig ,9% ±2,8% Uenig ,9% ±3,2% Meget uenig ,2% ±2,4% Ved ikke 90 10,1% ±2,0% I alt ,0% Tabel 14. De aktivede får tit gode opgav, som vi andre ikke har tid til Procent Usikkhed Meget enig ,8% ±2,2% Enig ,7% ±3,2% Uenig ,8% ±3,0% Meget uenig ,2% ±2,1% Ved ikke 75 8,4% ±1,8% I alt ,0% 17

18 Tabel 15. Jeg synes, det forvirrende med alle de kolleg, d ansat i aktiving Procent Usikkhed Meget enig 97 10,9% ±2,0% Enig ,1% ±2,9% Uenig ,2% ±3,1% Meget uenig ,5% ±2,5% Ved ikke 73 8,2% ±1,8% I alt ,0% Tabel 16. Det godt, at de aktivede får mulighed for at afprøve, om arbejdsområdet noget for dem Procent Usikkhed Meget enig ,1% ±3,0% Enig ,5% ±3,2% Uenig 45 5,0% ±1,4% Meget uenig 18 2,0% ±0,9% Ved ikke 29 3,3% ±1,2% I alt ,0% Tabel 17. Aktivede burde få samme løn som de almindeligt ansatte kolleg Procent Usikkhed Meget enig 78 8,9% ±1,9% Enig ,4% ±2,7% Uenig ,0% ±3,2% Meget uenig ,8% ±2,4% Ved ikke ,9% ±2,2% I alt ,0% 18

19 Tabel 18. Det går ud ov kvaliteten af vores arbejde, at vi har kolleg, d ansat i aktiving Procent Usikkhed Meget enig 76 8,6% ±1,8% Enig ,8% ±2,7% Uenig ,0% ±3,3% Meget uenig ,7% ±2,2% Ved ikke 87 9,9% ±2,0% I alt ,0% Tabel 19. Det meget forskelligt, hvor meget de aktivede kan bidrage med på arbejdspladsen Procent Usikkhed Meget enig ,5% ±3,2% Enig ,5% ±3,3% Uenig 38 4,3% ±1,3% Meget uenig 12 1,4% ±0,8% Ved ikke 29 3,2% ±1,2% I alt ,0% Tabel 20. Brug du tid på at hjælpe og støtte kolleg, d i aktiving? Procent Usikkhed Ja ,2% ±2,3% Nej ,9% ±2,1% Ved ikke 26 2,9% ±1,1% I alt ,0% Tabel 21. Brug du me tid på dokumentation ell administrativt arbejde på grund af, at du har kolleg, d i aktiving? Procent Usikkhed Ja ,9% ±2,8% Nej ,7% ±3,3% Ikke relevant - jeg brug ikke tid på dokumentation og administrativt arbejde ,3% ±2,4% Ved ikke 54 6,2% ±1,6% I alt ,0% 19