Afsagt den 6. marts 2003 af Østre Landsrets 23. afdeling (landsdommerne Karen-Anke Tørring, Lyngesen og Mette Brock Hansen (kst.)).

Transkript

1 UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 6. marts 2003 af Østre Landsrets 23. afdeling (landsdommerne Karen-Anke Tørring, Lyngesen og Mette Brock Hansen (kst.)). 23. afd. nr. B : Andelsselskabet Solrød Bys Vandværk v/ F (advokat Henning Bolt Jørgensen) mod Solrød Kommune (advokat Svend Paludan-Muller) Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Solrød Kommune, er erstatningsansvarlig for forureningen af sagsøgerens vandboringer i september Under sagen, der er anlagt den 31. januar 1997, har sagsøgeren, Andelsselskabet Solrød Bys Vandværk nedlagt påstand principalt om, at sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

2 Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Mere subsidiært har sagsøgte som 1. led påstået sagsøgte tilpligtet inden en af landsretten fastsat frist at udføre strømpeforing af spildevandsledningen Havdrup/Solrød på strækningen fra det vestligste punkt af den i 1996/97 udførte strømpeforing opstrøms til 150 meter vest for boring 4 samt sikre kloakbrønde med foring og fastspændte dæksler på samme strækning. Sagsøger har som sin mere subsidiære påstands 2. led påstået sagsøgte tilpligtet at betale sagsøgeren kr. - subsidiært et beløb, hvis størrelse fastsæt-tes af landsretten mindre end kr. - alt procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Mest subsidiært har sagsøger påstået sagsøgte tilpligtet at betale sagsøger et beløb, hvis størrelse fastsættes af landsretten mindre end kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgte har påstået frifindelse og har overfor sagsøgeres mere subsidiære påstands 1. led påstået afvisning. Sagens omstændigheder: Sagsøgeren er et privat vandværk fra 1935 beliggende i Solrød landsby. Vandværket havde i september 1993 fire indvindingsboringer, hvoraf dog kun en, boring 4, blev benyttet. En anden boring, boring 3, var endnu ikke taget i brug efter en renovation, og de sidste to boringer blev ikke mere brugt. Boring 3 blev etableret i 1972, og er beliggende i Flaskeengen umiddelbart vest for Solrød landsby og nord for Solrød Bæk. Boringen ligger ca. 7-8 meter fra en spildevandsledning. Boring 4 er etableret i 1982 og er ligeledes beliggende i

3 Flaskeengen, men længere fra Solrød Bæk og ca. 50 meter fra spildevandsledningen. Af Miljø- og levnedsmiddelkontrollens brev af 16. februar 1993 til sagsøgeren fremgår, at der i en vandprøve fra ledningsnettet den 4. januar 1993 blev fundet coliforme bakterier, og at dette gentog sig ved prøveudtagning den 18. januar 1993 fra ledningsnettet og fra vandværkets afgang. Herefter blev der den 26. januar 1993 udtaget prøver fra boring, iltningstårn, rentvandstanke og afgang fra vandværk. Der blev i alle prøver påvist coliforme bakterier. Prøver udtaget den 1. og den 8. februar 1993 overholdt grænseværdien, og Miljø-og levnedsmiddelkontrollen konkluderede i brevet, at forureningen var passeret, samt at det ikke med sikkerhed kunne oplyses, hvor den var opstået. Herefter blev der i sommeren 1993 foretaget udbedringsarbejde på boring 3. Imens dette stod på, var alene boring 4 i brug. Af brev af 16. september 1993 fra Miljø- og levnedsmiddelkontrollen til sagsøgeren fremgår, at der ved prøveudtagninger den 14. september 1993 fra vandværkets boring, rentvandstank, iltningstårn og afgang vandværk var konstateret coliforme bakterier, der væsentligt oversteg grænseværdien. På baggrund heraf udstedte Miljø- og levnedsmiddelkontrollen samtidig påbud til sagsøgeren om at meddele samtlige husstande, at drikkevand skulle koges. Ved brev af 21. september 1993 meddelte Miljø- og levnedsmiddelkontrollen sagsøgeren, at samtlige resultater af kontrolprøven af 14. september 1993 nu forelå, og at der i dem alle var konstateret fækalcoliforme bakterier. Af brevet fremgår, at det ikke kunne udelukkes, at boringen var forurenet med

4 kloakvand, og at Civilforsvaret havde etableret en nødledning med rent vand fra Vandværket Solrød a.m.b.a. Ved brev af 24. september 1993 til sagsøgeren oplyste sagsøgte blandt andet, at kogepåbuddet var ophævet, og påbød sagsøgeren at oplyse dette til forbrugerne, og anmodede sagsøgeren om at redegøre for, hvorledes man i fremtiden ville sikre en rimelig vandkvalitet. Den 4. november 1993 afholdtes møde mellem sagsøgeren og sagsøgte. Af brev af 26. november 1993 fra sagsøgeren til sagsøgte fremgår blandt andet: Ang. Forurenet drikkevand i Solrød By s Vandværks boringer. Som oplyst til Deres A og B, har Sol-rød By s Vandværk (SBV) gennem september og oktober måned 1993, haft problemer med coliforurenet (fækale) drikkevand, hvilket nødvendiggjorde først etablering af midlertidig nødforsyning og siden hen permanent nødforsyning. Problemet er i dag uafklaret, og forsyning af Solrød Landsbys beboere med rent drikkevand sker under store tekniske besværligheder. Rent fysisk er SBV's vandboringer placeret i ådalen langs Solrød Bæk fra Flaskeengen til Flasken tæt ved hovedkloakledningen fra Havdrup. Grunden til den midlertidige forurening vil vi tillægge den forholdsvis store nedbørsmængde gennem sommer og efterår 93, hvilket har afstedkommet et stort pres på kommunens kloaksystem, der af dimensionsmæssige og vedligeholdelsesmæssige årsager, ikke har kunnet bortlede kloakvandet på forsvarlig vis. Teknisk set var samtlige kloakdæksler ved SBV s boringer løftet ved den forhøjede belastning, således at toiletaffald m.m., oversvømmede store områder af Flaskeengen samt forurenede Solrød Bæk. I dag synes hele det vandførende lag forurenet med ovennævnte bakterier.

5 Andelshaverne i Solrød By's Vandværk er blevet påført mange gener og omkostninger i forbindelse med beskrevne forurening og vil derfor holde Solrød Kommune ansvarlig for de direkte påførte ekstra omkostninger grundet dermed. Idet vi er sikre på, at byrådet forstår den uholdbare situation, samt hensynet til SBV s fremtidige vandforsyning, anmoder vi om snarlig stillingtagen til afhjælpning/reparation af kloakledningen fra Havdrup, samt hjælp til reetablering af acceptabel vandkvalitet ved SBV's boringer. Ved brev af 2. december 1993 meddelte Miljø- og levnedsmiddelkontrollen sagsøgeren, at der i prøver fra boring 4 udtaget i oktober og begyndelsen af november 1993 ikke var konstateret overskridelse af grænseværdien, men at der ved yder-ligere to prøveudtagninger i november 1993 var konstateret fækalcoliforme og coliforme bakterier. Bakterierne var konstateret dels i boringen, dels i afgang fra vandværket. Miljøog levnedsmiddelkontrollen konkluderede, at det ikke kunne udelukkes, at der skete en forurening af vandet i rør-systemet eller i rentvandstanken, idet antallet af coliforme bakterier var væsentligt højere i afgangen fra vandværket end i boringen. Den 11. januar 1994 blev der på sagsøgtes foranledning foretaget en TV-inspektion af kloakledningen på strækningen forbi boringerne fra brønd Sagsøgte besvarede den 20. januar 1994 sagsøgerens brev af 26. november og anmodede i den forbindelse om oplysning om, hvilken hjælp, der konkret ønskedes og omfanget heraf. I sagsøgerens svar af 23. februar 1994 på dette brev hedder det blandt andet:

6 " Da vandforsyningen til Solrød Landsby gennem nødledningen fra Solrød Strands Vandværk og Solrød Kommunes beslutningsproces trækker ud, ser SBV ' s bestyrelse sig nødsaget til hurtigt at gennemføre de nødvendige tekniske løsninger som konsulenten måtte foreslå. Også her må vi forbeholde os retten til at blive holdt skadesløse grundet nødledningens nu mere permanente karakter. Sagsøgte skrev herefter den 14. april 1994 blandt andet således til sagsøgeren:!1 Vej- og Miljøafdelingen ser ikke at have modtaget nærmere orientering m.m. fra vandværket om de konkrete tiltag, der er gjort for at fjerne forureningen. Det skønnes derfor ikke umiddelbart muligt for afdelingen at medvirke nærmere ved en teknisk løsning af problemet, idet vi dog kan oplyse, at vi fortsat er til rådighed i givet fald. Til orientering skal det meddeles, at afdelingen nu har fået undersøgt den kloakledningsstrækning, der ligger ved vandværkets to boringer i Flaskeengen, og som vandværket mener, har forurenet boringerne. Undersøgelsen har vist, at ledningen er i almen god tilstand, samt at spildevand er løbet ovenud af en brønd nær boringerne, i forbindelse med en ekstrem regnperiode og med en delvis forstoppelse af ledningen. I et brev af 2. juni 1994 til sagsøgeren oplyste sagsøgte, at der den 15. september 1993 ved brug af trykspulings- og rodskæringsaggregater var fjernet en ansamling i spildevandsledningen hvor Den Lille Gade krydser Solrød Bæk, ligesom der den 12. oktober 1993 var fjernet en ansamling i ledningen mellem Den Lille Gade nr. 7 og nr. 9, hvor årsagen syntes at være et bræt. Den 16. juni 1994 holdt parterne møde. Det fremgår af parternes mødereferater, at spørgsmålet om årsagen til forureningen

7 af vandværkets boringer, forpligtelsen til at afhjælpe denne og parternes hidtidige behandling af sagen drøftedes, uden at der blev opnået enighed herom. Sagsøgerens repræsentanter meddelte under mødet, at man agtede at rejse erstatningskrav mod sagsøgte i anledning af forureningen af sagsøgerens boringer i september og oktober Sagsøgeren gentog erstatningskravet i brev af 15. juli 1994 til sagsøgte. I brevet er anført, at kravet endnu ikke kunne opgøres, idet prisen på erstatningsboring eller retablering ikke forelå. Ved brev af 2. september 1994 til sagsøgeren meddelte G, at erstatningskravet mod sagsøgte var afvist, idet det var såvel sagsøgtes som forsikringsselskabets opfattelse, at forureningen ikke skyldtes erstatningspådragende forhold hos sagsøgte. Af parternes fortsatte korrespondance fremgår blandt andet, at sagsøgte ved brev af 12. november 1996 meddelte sagsøgeren, at der ikke i 1991 var udført reparation af den del af spildevandsledningen, der gik gennem det sidste stykke af Solrød Landsby, dog at det ikke kunne udelukkes, at mindre reparationer havde fundet sted. Der havde ikke været henvendelser om indløbende bækvand. Af et af sagsøgeren udarbejdet kort fremgår, at der i er foretaget strømpeforing af den del af spildevandsledningen, der løber gennem Solrød Landsby. Der er under sagen afholdt syn og skøn ved skønsmændene, U og T, der begge er civilingeniører. Af skønserklæring af 14. juli 2000 fremgår blandt andet følgende: Herefter kan skønsmændene give følgende generelle vurderinger og oplysninger:

8 Boring 3 er sløjfet 1/ , jf. bilag la. Spørgsmål 1 Skønsmændene bedes vurdere, om årsagen til forureningen af vandværkets boringer må antages at være i overløb fra brønde og/eller udsivning af spildevandsledningen? Svar på spørgsmål 1 Det skønnes, at det er overvejende sandsynligt, at overløb fra brønde og/eller udsivning fra spildevandsledningen er årsagen til forureningen af vandværkets boringer_ Begrundelse Den kraftige forurening af boringer og vandværk er konstateret den 14. september i tilknytning til oversvømmelsen af spildevandsledningen, som er oplyst at være sket i forbindelse med et meget kraftigt regnvejr. Ifølge Meteorologisk Institut var der i perioden september 1993 "oversvømmelsesregn" især på Sjælland. Fækale coliforme bakterier (Escherichia coli) findes i tarmsystemet hos mennesker og dyr, og anvendes som indikator på forurening med ekskrementer f.eks. via spildevand. Det tidsmæssige sammenfald af stuvningen i og overløbet fra spildevandsledningen og konstateringen af forureningen af boringerne gør sammen med den meget ringe naturlige beskyttelse af grundvandet under engarealet, at det er overvejende sandsynligt, at boringerne er forurenet med vand fra spildevandsledningen. Forureningen af grundvandet kan være sket dels som følge af en markant forøget udsivning fra spildevandsledningen på grund af stuvningen, dels ved en direkte nedsivning fra den massive spildevandspåvirkning af engoverfladen. På grund af den store nedbørsmængde og den ringe naturlige beskyttelse har det forurenede vand hurtigt nået det primære grundvandsreservoir, og er herefter strømmet med grundvandet til indvindingsboringen (den nye boring). Muligheden for at tørbrønden ved den gamle boring 3 er blevet direkte oversvømmet, så det forurenede vand er løbet via denne ned i grundvandsreservoiret, kan ikke vurderes nærmere, da der ikke findes en beskrivelse af udformningen af tørbrønden ved den gamle boring 3. De føromtalte mindre problemer med den bakteriologiske kvalitet

9 af vandet i starten af 1993 skønnes ligeledes at stamme fra udsivning gennem utætheder i spildevandsledningen i perioden med stuvning i ledningen. Spørgsmål 2 Det bedes i bekræftende fald oplyst, om indtrængende fækale colibakterier i sagsøgers boringer tillige kan antages at stamme fra Solrød Bæk, omgivende jorder/landbrug med dyrehold ved kildepladsen og/eller ved vandværkets indvindingsanlæg. Svar på spørgsmål 2 Nej, det skønnes ikke sandsynligt at forureningen i boringerne stammer fra Solrød Bæk eller fra omgivende jorder og landbrug med dyrehold. Der er ikke tilstrækkelige oplysninger om udformningen af den gamle boring til at afgøre, om der var fejl ved denne, som kunne have forårsaget transport af forurening til grundvandet. Begrundelse Vandkvaliteten i Solrød Bæk er ikke skønsmændene bekendt, men det antages at vandkvaliteten her er betragteligt meget bedre end i spildevandsledningen. Det er oplyst, at der på engarealet har gået enkelte husdyr (får). Det er ikke sandsynligt at en sparsom belastning med husdyrgødning, som dette medfører, kan forårsage en så kraftig forurening af grundvandet, idet den biologiske aktivitet i muldlaget vil vanskeliggøre en nedsivning til grundvandet. Men det kan ikke udelukkes, at udspredningen af store mængder gylle på engarealet vil kunne med-føre en risiko for forurening af grundvandet herunder. Det er som nævnt overvejende sandsynligt at forureningen er nået til den nye boring via grundvandet. Eventuelle fejl ved boringen er derfor uden betydning for den konstaterede forurening af denne. Der findes ikke tilstrækkelige oplysninger om udformningen af boring 3 til at kunne afgøre, hvorvidt der var fejl ved denne boring, som kunne have forårsaget transport af forurening ned til grundvandet.

10 Spørgsmål 3 Hvilke tiltag vil skønsmanden foreslå til sikring af boring 3 og 4 mod ny forurening, og hvad vil dette skønsmæssigt koste. Svar på spørgsmål 3 En sikring af boring 3 er ikke længere relevant, da denne er nedlagt. En sikring af boring 4 vil som minimum kræve, at spildevandsledningen gøres tæt og forsynes med fastspændte, tætte dæksler over en strækning på ca. 300 m. En nøjere fastlæggelse af den nødvendige strækning vil kræve en nærmere analyse af grundvandsforholdene. Herefter skal boringen retableres med tørbrønd, desinficeres og ren-pumpes i en længere periode for at afgøre om tiltaget er tilstrækkeligt. Tætning af ledning og brønde forudsættes at ske ved en indvendig plastbelægning ("strømpeforing"). Omkostningerne ved de nævnte tiltag ved brønd 4 skønnes at være ca. DKK , og omkostningerne ved tætning og sikring af ledning skønnes at være ca. DKK Usikkerheden på beløbene er ± 20 %, og beløbene er excl. Moms. Spørgsmål 4 Hvis boring 3 og 4 ikke antages med rimelighed at kunne sikres mod forurening, hvad vil udgifterne til etablering af en, respektive 2 nye boringer med råvandsledning, pumper m.v. antages at udgøre. Svar på spørgsmål 4 Omkostninger ved etablering af en ny boring skønnes at være ca. DKK , og omkostningerne ved etablering af 2 nye boringer skønnes at være DKK Usikkerheden på beløbene er ± 20 %, og beløbene er excl. Moms. Spørgsmål 5 Hvilke yderligere tiltag bør der eventuelt udføres til sikring af vandforsyningen mod forurening, og

11 hvad vil dette skønsmæssigt koste.

12 Svar på spørgsmål 5 Spørgsmål 5 anses for besvaret i det foregående svar, da yderligere tiltag ikke skønnes relevante." Af tillægserklæring af 27. april 2001 fremgår blandt andet følgende: Spørgsmål 6 Skønsmændene bedes oplyse årsagen til opstuvningen i spildevandsledningen. Svar på spørgsmål 6 Som angivet i den 1. skønserklæring har Solrød Kommune oplyst, at opstuvningen skyldtes en forstoppelse af ledningen på grund af et eller flere brædder, der havde sat sig fast i en brønd nedstrøms for vandindvindingsområdet. Skønsmændene kan ikke belyse årsagen nærmere. Spørgsmål 7 Er spildevandsledningen dimensioneret og udført efter gældende regler og praksis på anlægstidspunktet? Svar på spørgsmål 7 Det skønnes, at spildevandsledningen er dimensioneret efter gældende regler og praksis på anlægstidspunktet samt i henhold til Landvæsenskommissionens kendelse, jf. 1. skønserklæring. Hvorledes udførelsen af anlægsarbejdet er udført kan skønsmændene - ifølge sagens natur -- ikke udtale sig om. Som angivet i 1. skønserklæring, er der konstateret mindre fejl ved anlægget i forbindelse med den TV-inspektion, som blev foretaget efter oversvømmelsen. Om fejlen kan henføres til udførelsen, kan skønsmændene ikke vurdere. Spørgsmål 8

13 Det bedes oplyst, om der skal føres tilsyn med spildevandsledningen, og i givet fald hvilket tilsyn. Svar på spørgsmål 8 I princippet har kommunen pligt til at føre tilsyn med "offentlige" afløbsanlæg. Tilsynet har det formål, at afløbsanlæggene skal virke efter deres hensigt. Skønsmændene kan ikke angive omfanget af et sådant tilsyn. I øvrigt henvises til besvarelse af spørgsmål 9. Spørgsmål 9 Såfremt der skal føres tilsyn, bedes det oplyst, om det af Kommunen førte tilsyn svarer til det tilsyn, der sædvanligt føres med spildevandsledninger af denne art. Svar på spørgsmål 9 På tidspunktet for hændelsen var det ikke kutyme, at kommuner - af størrelse som Solrød Kommune - førte systematisk tilsyn med afløbsanlæg som det pågældende. Normalt foretog kommunen kun tilsyn, når der opstod problemer. Det skønnes, at det af kommunen førte tilsyn svarer til det tilsyn, der sædvanligt førtes med afløbsanlæg af den pågældende art. Spørgsmål 10 Skønsmændene bedes oplyse, om spildevandsledningen skal vedligeholdes, og i bekræftende fald ar-ten af vedligeholdelsen. Svar på spørgsmål 10 En spildevandsledning som den pågældende har normalt en levetid på år. I den første periode af denne levetid, vil ledningen normalt ikke kræve vedligehold. I den senere periode kan der forekomme tæringer, sammenbrud mv., som kræver udskiftning/renovering af ledningen.

14 Nogle ledninger kan kræve rensning (spuling) med jævne mellemrum på grund af aflejringer, der skyldes for lille fald eller for ringe vandføring. Det skønnes, at denne ledning ikke er omfattet af denne kategori. Spørgsmål 11 Har kommunen vedligeholdt spildevandsledningen på tilstrækkelig måde? Svar på spørgsmål 11 Med henvisning til svar på spørgsmål 10 skønnes det, at kommunen har ført tilstrækkeligt tilsyn, når det tages i betragtning at oversvømmelsen skete i Spørgsmål 12 Er boring 3 etableret efter de på anlægstidspunktet i 1972 gældende regler, herunder afstandskrav? Svar på spørgsmål 12 De i 1972 gældende regler for etablering af denne type boringer fremgår af Dansk Ingeniørforenings "Almindelige Forskrifter vedrørende Udførelse af Private Fællesvandværker " fra Desuden skal den pågældende kommunes sundhedsvedtægt respekteres. Som nævnt i 1. skønserklæring findes der ikke en beskrivelse af udformningen af boring 3 udover et geologisk profil og en placering i for-hold til spildevandsledningen. Det eneste skøns-mændene derfor kan forhold sig til, er boringens placering i forhold til spildevandsledningen. I Dansk Ingeniørforenings "Almindelige Forskrifter vedrørende Udførelse af Private Fællesvand-værker" er der forskellige regler for boringer (som der her er tale om) og brønde. Der er i for-skrifterne ingen krav til afstand mellem indvindingsboringer og spildevandsledninger - kun krav til afstand mellem indvindingsbrønde og spildevandsledninger. Sundhedsvedtægten for Havdrup-Solrød Kommune, som var gældende i 1972 anvender ikke betegnelsen "boringer", men kun "brønde". Såfremt betegnelsen "brønde" også omfatter boringer, skal afstanden mellem brønde/boringer og lukkede afløbsledninger

15 være mindst 15 m, jf. 11, stk. 3. Denne afstand kan dog nedsættes med Sundhedskommissionens godkendelse, dog ikke under 5 m. Hvis afstanden er mindre end 15 m, skal afløbsledningen være udført af saltglasserede lerrør med afsfaltstøbte samlinger. Herudover fremgår det af sundhedsvedtægtens 10, stk. 3, at "ingen brønd til husbrug må anlægges, forinden Sundhedskommissionen har godkendt dens beliggenhed og indretning som overensstemmende med sundhedsvedtægtens krav." Det skønnes, at såfremt der foreligger en tilladelse fra Sundhedskommissionen til at nedsætte afstanden mellem boring og afløbsledning er boring 3 etableret efter de gældende regler. Spørgsmål 13 Det bedes oplyst, hvilken brugs- og vedligeholdelsesmæssig tilstand boringerne nr. 3 og 4 havde i perioden Svar på spørgsmål 13 Der findes i sagen ikke oplysninger om boringernes brugs- og vedligeholdelsesmæssige tilstand ud over Miljø- og Levnedsmiddelkontrollens tilsynsrapporter, sagens bilag M, hvoraf det, som nævnt i 1. skønserklæring, fremgår, at boring 3 i 1991 ikke har været indhegnet, ikke har haft aflåst dæksel eller lem samt ikke har haft vandtæt aflukning af borerøret. Disse forhold var ifølge det oplyste under udbedring i Der er i tilsynsrapporten ikke bemærkninger til boring 4. Spørgsmål 14 Var boring nr. 3 forurenet forud for perioden den september 1993? Svar på spørgsmål 14 Som nævnt i 1. skønserklæring har der specielt i januar 1993 været registreret mindre problemer med den bakteriologiske kvalitet af vandet både ved boringerne og ved vandværket (forhøjet kimtal og coliforme bakterier, men ikke fækale coliforme bakterier), jf. bilag 8. Det fremgår ikke, hvilken af boringerne der er tale om.

16 Spørgsmål 16 Blev boring nr. 3 forurenet i perioden den september 1993? Svar på spørgsmål 16 Der er ikke udtaget prøver fra boring 3 i perioden den september Der blev konstateret en klar bakteriel forurening af en vandprøve udtaget fra boring 3 den 20. september Skønsmændene kan ikke udtale sig om, hvornår forureningen er startet. Spørgsmål 17 Blev boring nr. 4 forurenet i perioden den september 1993? Svar på spørgsmål 17 Der blev konstateret en klar bakteriel forurening af en vandprøve udtaget fra boring 4 den 14. september Skønsmændene kan ikke udtale sig om, hvornår forureningen er startet. Spørgsmål 18 Blev der ved prøveudtagningerne nr. 8., 16. og 22. november 1993 konstateret en forurening af boring nr. 4, som forhindrede fornyet indvinding fra boringen? Svar på spørgsmål 18 Der er skønsmændene bekendt ikke udtaget prøver til analyse fra boring 4 den 16. november Analysen af en vandprøve udtaget fra boring 4 den 8. november 1993 viser ikke en bakteriel forurening af boringen. Prøven fra den 22. november 1993 viser derimod et lille indhold af colibakterier (1 pr. 100 ml). Grænseværdien for colibakterier er "i.m.", som betyder "ikke målbar". Set i lyset af forureningsforløbet skønnes det sidste analyseresultat at være "forhindrende for en fornyet indvinding fra boringen." Spørgsmål 19

17 Det bedes oplyst, hvornår boring nr. 3 og nr. 4 tidligst igen kunne anvendes til vandindvinding.

18 Svar på spørgsmål 19 Da boring 3 blev sløjfet i december 1993, har spørgsmålet kun relevant for boring 4. Det er ikke muligt at svare eksakt på spørgsmålet, men det skønnes at være muligt at genoptage vandindvindingen fra boring 4 nogle måneder til et halvt år efter, at forureningen er stoppet effektivt. Dette ville kræve kloring af boringen (måske flere gange) og pumpning på denne i ovennævnte periode(uden anvendelse af vandet til drikkevand). Sagsøgeren har opgjort sine krav således: A d d e n p r i n c i p a l e p å s t a n d : Den forurening, som direkte gav anledning til nærværende sag belastede vandværket med følgende 1) Direkte udgifter i forbindelse med omlægning af vandforsyningen til at fungere via nedforsyning og herunder lukning af boring 3, som var den ældste af de 2 boringer, der da anvendtes til oppumpning af råvand, excl. moms a) Brøndborer, som i stævningen b) Entreprenør, som i stævningen c) Etablering af trykforøgerstation til nød-ledning d) Nødvandingsforsyning kr ,56 incl. moms, svarende til exl. moms e) Rådgivning, I. Kroger A/S f) Bestyrelsens eget ar- kr ,- kr ,- kr , - kr ,- kr ,-

19 bejde, ansat til 200 t á kr. 80,00/t kr ,- g) Analyseudgifter 14 stk. å kr. 205,00 kr ,- kr ,- 2. Nyetablering af a) 2 boringer til erstatning for de sløjfede med en udgift iflg. skønsmændene på kr , % eller kr ,00 kr ,- b) Tilhørende råvandsanlæg ansl. 5 km nedgravet ledning å kr. 224,00 pr. lb. meter eller kr ,- c) Rensning af vandværkets behandlingsanlæg efter forurening og stilstand, baseret på tilbud fra 1996 reguleret til priser kr ,- kr ,- 3. Krav fra leverandør (Solrød Strand Vandværk) af midlertidig vandforsyning om godtgørelse af fast husstandsmålerafgift. For år 2001, jf. bilag 52 for 192 brugere å kr. 135,00, kr ,00 + moms kr ,00, i alt 2001 kr , - For år 2002, jf. bilag brugere å kr. 185,00 kr ,00 + moms kr ,00, i alt 2002 kr , - 4. Overflødigt opkrævet afgift for tilladelse til boringer vedr. de nedlagte 2 boringer siden 1999

20 for 1999,... kr ,- for 2000,... kr ,-

21 for 2001,... kr ,- for 2002,... kr ,- kr ,- kr ,- Afrundet Principalt påstandsbeløb i alt kr ,- Ad den subsidiære påstand: 1. Positive udgifter, som principalt ad 1 a - g påstået kr ,- 2. a) Tilslutningsafgift til Strandens Vandværk, 192 brugere å kr ,- kr ,- b) Omlægning af ca. 500 m ledning stik fra jernledning til plastledning ca. kr ,- - forbedringsværdi heraf kr ,- kr ,- c) Omlægning af 3 stik med flere end en tilslutning å ca. kr ,- kr ,- d) 192 stophanestik å ca. kr. 300,- kr ,- 3. Andre positive udgifter som principalt ad 4 og 4 påstået, kr ,- + kr ,- + kr ,- kr ,-kr ,- Afrundet kr ,- Ad den mere subsidiære påstands 2. led: A. Betalingsopgørelse 1) Direkte udgifter, spec. som i den principale påstand kr ,- 2) Retablering af boring 4 kr ,- + 20% eller kr ,- 3) 1 ny boring efter skøns-mændenes prissætning kr ,- 4) Råvandsledning, anslået i

22 denne situation til kr ,- 5) Rensning af vandværkets Behandlingsanlæg kr ,- 6) Som principal påstand, post 3 og 4 kr ,- kr , Afrundet til kr ,- - Sagsøgerens formand, F, har forklaret blandt an-det, at der i slutningen af 1991 i et enkelt tilfælde blev konstateret coliforme bakterier i boring 3. Da tilstedeværelsen af coliforme bakterier i denne boring blev mere vedvarende i løbet af 1992, blev boringen renoveret med forlængelse af farerøret i Arbejdet var færdiggjort i september 1993, og man afventede resultater af vandanalyser inden boringen kunne tages i brug. Efter analyse af prøver udtaget den 14. september 1993 blev den daværende vandværksformand ringet op af Miljø- og levnedsmiddelkontrollen og orienteret om, at der var udstedt et kogepåbud. Under et kraftigt regnvejr den 17. og 1B. september 1993 var Flaskeengen oversvømmet, hvilket vidnet konstaterede ved selvsyn. Han bemærkede ikke, om der var dæksler på brøndene i engen. Den 25. september, hvor det var opholdsvejr, gik han sammen med vandværksbestyrer Ø en tur på engen, og kunne da konstatere, at det flød med kloakaffald. Beton-dækslerne var i flere tilfælde, herunder på den brønd, der lå tættest på boring 3, skudt af brøndene, i andre tilfælde kunne det ses, at de havde været løftet af. Vandstanden i brøndene var meget høj. Da kogepåbuddet blev udstedt i september 1993, fik sagsøgeren med civilforsvarets hjælp lagt en brandslange med rent vand fra Solrød Strand vandværket. Da det i efteråret blev frostvejr, og da det af vandforsyningsplanen fremgik, at der var pligt hertil, etableredes en nødledning. Det kostede

23 kr. Beløbet er ikke medtaget i erstatningsopgørelsen. Der fremkom klager over at trykket var for lavt, og da det stod klart, at nødledningen blev af mere permanent etablerede sagsøgeren en trykforøgerstation. Udgifter til etablering af denne indgår i erstatningskravet med ,30 kr., idet der udover selve pumpen var udgifter til etablering af el-forbindelse til denne, tilmelding til SEAS, opsætning af vandmåler entreprenørudgifter, hegn m.v. Omkring årsskiftet var der igen oversvømmelser på engen, men af mindre omfang. Igen lå der kloakaffald på engen, hvilket han konstaterede ved selvsyn. Han kontaktede ikke sagsøgte herom, idet han gik ud fra, at der allerede var iværksat afværgeforanstaltninger. Han har set, at spildevandsledningen fra bygrænsen mod øst i begyndelsen af 1993 var blotlagt, og at der blev fortaget rodskæring og forsegling med plast. Der blev løbende indtil engang i 1994 foretaget analyser af sagsøgerens vand. Hver gang, det så ud som om bakterieforekomsten var under kontrol, kom der imidlertid påny bakterieforekomster. Sagsøgeren opgav derfor arbejdet med at få boring 3 og 4 til at fungere. Siden da er vandforsyningen sket gennem nødledningen fra Solrød Strands vandværk, og nye initiativer til at få åbnet vandværket afventer udfaldet af denne sag. Boring 3 og 4 er således demonterede. Der er en aftale vandværkerne imellem om at levere vand til hinanden i nødsituationer. Solrød Strands vandværk har imidlertid, da leveringen blev mere permanent, som betingelse for levering krævet, at der betales dels fast husstandsafgift, dels for det løbende forbrug. Herudover skal forbrugeren stadig betale afgift til eget vandværk.

24 Z har forklaret blandt andet, at han har været ingeniør i Vejog miljøafdelingen hos sagsøgte siden 1978, og herunder beskæftiget sig med kommunens spildevand. Vandforsyningsplanen skal sikre vandforsyningen i kommunen. I planen indgår, at nødvendige vandforsyninger skal sikres, det vil sige, at der om fornødent skal etableres nødledninger. Nødledninger skal overholde standarden for en forsyningsledning, og hvis en trykstation er nødvendig, må en sådan tilkobles. Amtet skal planlægge vandindvindinger og stille ressourcer til rådighed herfor, herunder foretage geologiske undersøgelser. Fra den 11. september 1993 til den 16. september 1993 faldt der 134 mm regn i Solrød. Han besigtigede Flaskeengen en af disse dage efter en henvendelse fra nogle borgere. Han så en brønd ved boring 3, hvor dækslet var skubbet af. Der var spor efter overløb. Han så ikke andre åbne brønde eller brønde med tegn på overløb i nærheden. Han besigtigede en brønd indvendigt og kunne se, at vandet løb normalt, men havde stået højt i brønden. På det tidspunkt, hvor han foretog denne besigtigelse, var sagsøgte formentlig allerede i gang med at løse problemet. Han havde ikke selv med driftsspørgsmål at gøre. Spildevandsledningen over Flaskeengen og gennem Solrød Landsby blev etableret i 1966 og er selvrensende. Der har jævnligt gennem flere år været foretaget forebyggende rodskæring i ledningen i det stykke, der går under Den Lille Gade. Der var ikke omkring 1993 problemer med ledningen i engen. Ledningen observeres løbende, og hvis der er problemer løses de, for eksempel ved rodskæring. TV-inspektionen af ledningen i januar 1994 viste, at ledningen var i almen god stand, og gav ikke anledning til repara-