Udfordringer og muligheder for iværksættere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udfordringer og muligheder for iværksættere"

Transkript

1 Copenhagen Business School 2012 Cand. merc. aud. studiet, Kandidatafhandling Udfordringer og muligheder for iværksættere En afhandling til brug for rådgivning af iværksættere Forfatter: Kenny Dam CPR: Afleveringsdato: 26. juni 2012 Antal anslag/normalsider: /64 Vejleder: Anders Lützhøft Censor:

2 Executive summary As many other countries Denmark has been influenced by the financial crisis that hit the world around Both the current and the former government agree that the Danish Economy has to grow in order for Denmark to overcome the financial crisis. This growth is mainly expected to come from lead entrepreneurs. The government has therefore tried to adapt the legal framework in order to make it more desirable to start your own business. Starting your own business entails taking a lot of decisions regarding corporate form and assessment of the different opportunities and challenges regarding calculation of the taxable income both for the entrepreneur and the company. Furthermore the entrepreneur will most likely experience issues regarding access to capital. It is therefore very important that the entrepreneur performs the proper assessment of both company form and tax. The legal entities in Denmark are predominantly either proprietorship where the taxable income from the company is taxed with the owner or an independent taxable unit such as a private limited company. Each form of company has its own opportunities and challenges. A proprietorship does not have any requirement regarding share capital and has many opportunities when calculating the taxable income. Therefore the proprietorship gives the entrepreneur several options when optimizing his tax payments. The main downside is that the entrepreneur is personally liable for all demands the suppliers could have towards the business. If the company cannot fulfill the supplier demands, the suppliers can seek payment from the entrepreneur s personal finances. By forming a private limited company the entrepreneur can only be liable for the share capital and can therefore shield himself from all supplier demands. When forming a private limited company a minimum of DKK has to be either paid in cash or contributed in other assets as share capital in the company. The company is an individual tax object and the taxable income is therefore taxed according to the corporate tax law. Opposite to the proprietorship the entrepreneur receives salary from the company which is taxed according to the personal tax law. This entails fewer possibilities when optimizing the taxable income but it also entails the possibility of a steady pay opposite the proprietorship, where the pay often fluctuates from each year. Both the proprietorship and the private limited company must comply with a range of corporate laws where the private limited company is subject to the most comprehensive set of rules of the two. As mentioned earlier the private limited company has requirements regarding share capital but also management structure and financial statements. The proprietorship must comply with fewer rules but are

3 still required to keep adequate bookkeeping and divide the personal economy of the entrepreneur and the company separated from each other. In order to assess the different tax, corporate and capital possibilities and challenges a fictitious case has been created. The case follows a young entrepreneur from the formation of a proprietorship to a conversion of the company into a private limited company and ultimately an addition of a business angel. Each step of the described life cycle above has its own possibilities and challenges which the entrepreneur must assess where the most relevant are described in the thesis. The possibilities and challenges are reviewed and compared. Whether one is more desirable than another in many ways comes down to conditions of the specific company. The thesis does therefore not give specific guidelines to what an individual must choose but should be seen as inspiration and overview of the characteristics of the most common possibilities and challenges.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Målgruppe Struktur Case intro Selskabsretlige forhold - enkeltpersonsvirksomhed Personselskaber Den retslige regulering af enkeltpersonsvirksomheder Stiftelse og registrering af enkeltpersonsvirksomhed Hæftelse og tegning af virksomhed Krav til bogføring og regnskab Opsummering selskabsretlige forhold - enkeltpersonvirksomheder Skattemæssige forhold enkeltpersonvirksomhed Virksomhedsordningen Kriterier for anvendelse af virksomhedsordningen Indskudskonto Driftsmidler Varelager Kapitalafkastgrundlag Kapitalafkast Rentekorrektion Den selvkontrollerende effekt Beregning af rentekorrektion Indskud af gæld fra privatøkonomi ved skattefri virksomhedsomdannelse Opsparet overskud Hensat til senere hævning Mellemregningskonto Hæverækkefølgen Beløb eller andre værdier, der faktisk er overført Beløb eller andre værdier, der anses for overført Beløb eller andre værdier, der er hensat til senere hævning Underskud Modregning i opsparet overskud Modregning i positiv kapitalindkomst Modregning i anden personlig indkomst... 22

5 4.11 Opgørelse og beskatning af virksomhedens skattepligtige indkomst Regler for fradrag ved drift af erhvervsvirksomheder Fradragsregler ved opgørelse af den skattepligtige indkomst Afskrivninger Bil i virksomhed Beskatning af fri bil Kørselsgodtgørelse Forholdsmæssig afregning af omkostninger Indbetaling til ratepension for selvstændig erhvervsdrivende Etablerings- og iværksætterkonti Etableringskonto Iværksætterkonto Konklusion på etablerings- og iværksætterkonto Omdannelse af virksomhed i VSO til ApS Delvis og fuldstændig virksomhedsophør Skattepligtig virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Konklusion på virksomhedsomdannelse Case intro Selskabsretlige forhold for anpartsselskaber Stiftelse og registrering Kapital og hæftelse Ledelse Regnskab, årsrapport og revision Skattemæssige forhold - Anpartsselskaber Selskabsskatteloven Bil i selskab Selskabskapital og udlodning af udbytte Underskud Skattemæssige forhold for indehaver af anpartsselskab fysisk person Etablering af holdingstruktur Oprettelse af holdingselskab Sambeskatning Kapitalfremskaffelse Vækstfonden Vækstkaution Kom-i-gang lån Business angels Særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter... 47

6 8.0 Virksomhed i virksomhedsordningen Registrering af virksomheden og formelle forhold Registrering af virksomhed Formelle forhold Indskudskontoen Fri bil, kørselsgodtgørelse eller forholdsmæssig afregning af omkostninger Indskydelse af privat gæld Opgørelse af indskudskontoen Virksomhedens første leveår Delkonklusion vedrørende personlig virksomhed Omdannelse af virksomhed Skattefri eller skattepligtig virksomhedsomdannelse Skattepligtig virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Indskud af holdingselskab Skattepligtig eller skattefri ombytning Konsekvenser for indehaver og selskab ved omdannelse til ApS Delkonklusion vedrørende Anpartsselskab Kapitalfremskaffelse via ekstern investor Køb af anparter Skattemæssige konsekvenser for holdingselskabet ved salg af anparter Skattemæssige konsekvenser for investor ved køb af anparter Kapitalforhøjelse Skattemæssige konsekvenser for selskabet ved kapitalforhøjelse Skattemæssige konsekvenser for investor ved kapitalforhøjelse Delkonklusion vedrørende udvidelse af ejerkreds Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1, Budget inden opstart af virksomhed, TDKK Bilag 2, Scenarier ved bil, TDKK Bilag 3, Skatteregnskab for de første leveår, TDKK Bilag 4, Goodwill beregning Bilag 5, Åbningsbalance... 85

7 Forkortelser Afskrivningsloven (AFL) Aktieavancebeskatningsloven (ABL) Etableringskontoloven (ETBL) Lov om erhvervsdrivende virksomheder (LEV) Momsloven (MOL) Personskatteloven (PSL) Selskabsskatteloven (SSL) Virksomhedsomdannelsesloven (VOL) Virksomhedsskatteloven (VSL) Aftaleloven (AFTL) Bogføringsloven (BOL) Ligningsloven (LL) Mindstekravsbekendtgørelsen (MKB) Pensionsbeskatningsloven (PBL) Selskabsloven (SEL) Statsskatteloven (SL) Virksomhedsordningen (VSO) Årsregnskabsloven (ÅRL)

8 1.0 Indledning Denne afhandling er skrevet før, under og efter et folketingsvalg, hvor et af de mest fremtrædende mærkesager, for både den daværende regering og oppositionen, er vækst. 1 Under overskriften Venstre vil skabe holdbar vækst i hele landet lovede regeringspartiet Venstre, som svar på gældskrisen, at hjælpe dansk erhvervsliv. Dette med skattekreditter til innovations- og udviklingsvirksomheder, Kom-i-gang-lån og 3-årigt regelstop til små og mellemstore virksomheder (SMV) 2. Den daværende opposition, ledet af Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, havde ligeledes nogle forslag til vækst. Dette skal komme gennem muligheden for straksafskrivning af alle investeringer på maskiner i et år og dermed sænke skattebetalingen i år 1, derudover har de ønske om at tilgodese investeringer i alternativ energi 3. Uanset hvilke partier, der skulle komme til at danne regering efter 15. september 2011, vurderes det at den fokus der er på vækst og beskæftigelse vil føre til en række tiltag, der øger lysten til at starte egen virksomhed. Dansk erhvervsliv udgøres hovedsagligt af enkeltpersonsvirksomheder og anpartsselskaber. Dette må tilskrives de krav, der er til stiftelseskapital. Ifølge CVR Databank udgør enkeltpersonsvirksomheder og anpartsselskaber 73 % af samtlige juridiske enheder i Danmark pr. 7. september Nedenfor er en fordeling af juridiske enheder i Danmark efter selskabsform: Juridisk enhed Antal Andel Enkeltpersonsvirksomhed % Anpartsselskab % Aktieselskab % Interessentskab % Fonde og foreninger % Kommanditselskab % Øvrige % Valgprogram Venstre og Valgprogram 2011 Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti 2 Valgprogram Venstre 3 Valgprogram Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti 1

9 At starte egen virksomhed kan dog være en jungle af muligheder og udfordringer som ikke alle kan have fuldt overblik over. Dette må konkluderes, da flere rådgivningsfirmaer kan ernære sig ved at forstå skatteregler, der er tilgængelige for hele befolkningen. Udover forståelse af de skattemæssige udfordringer, har iværksættere også en anden ikke uvæsentlig udfordring vedrørende kapitalfremskaffelse. Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets (ØKM) notat vedrørende kreditmulighederne i Danmark i 1. halvår 2010, oplevede vækstiværksættere ikke at opnå den ønskede finansiering. Ydermere fik de mindste virksomheder i større omfang end tidligere, ikke fuldt ud bevilliget det søgte lån Problemformulering Som følge af den finansielle krise og den økonomiske nedgang som krisen medførte, har der i Danmark været stor fokus på at få gang i hjulene igen. Derfor er der vedtaget en række love, der har til hensigt at gøre det mere tiltrækkende at være iværksætter. Dette være sig både skattemæssige muligheder og et forsøg på at forbedre adgangen til kapital. De komplicerede regler taget i betragtning, vurderes det at en række iværksættere står overfor en række udfordringer, der kunne afhjælpes ved tilstrækkeligt kendskab til den danske lovgivning. Som beskrevet i indledningen, vurderes især kapitalfremskaffelse at være en stor udfordring for iværksættere. Jeg ønsker, med afhandlingen, at beskrive relevante skattemæssige og kapitalmæssige problemstillinger for iværksættere, hvorfor afhandlingens hovedspørgsmål er: Hvilke specielle muligheder og udfordringer bør iværksættere overveje ved opstart af virksomhed? Nedenstående del-spørgsmål vil løbende blive besvaret i afhandlingen og dermed danne grundlag for besvarelse af hovedspørgsmålet i konklusionen: Hvilke relevante skattemæssige muligheder og udfordringer er der for iværksættere med personlig virksomhed? Hvilke relevante skattemæssige muligheder og udfordringer er der for iværksættere med Anpartsselskab? 4 Udviklingen i kreditmuligheder i Danmark, 1. halvår 2010, side 1 2

10 Hvilke særlige muligheder har iværksættere med Anpartsselskab for at tiltrække fremmedkapital? 1.2 Afgrænsning Denne afhandling omhandler iværksættere og de skattemæssige og kapitalmæssige udfordringer og muligheder, der er dem til rådighed. Da det antages at iværksættere starter virksomhed enten som enkeltpersonsvirksomhed eller anpartsselskab, vil den fiktive case i afhandlingen omhandle førnævnte to virksomhedsformer. Som beskrevet i indledningen er disse ligeledes de mest benyttede juridiske enheder, hvorfor afhandlingen ikke bliver mindre relevant af denne afgrænsning. For anpartsselskaber, vil jeg ligeledes afgrænse mig fra at beskrive andre regnskabsklasser end selskaber i regnskabsklasse B 5. Når man driver enkeltpersonsvirksomhed i personligt regi, kan det være fordelagtigt at se på de skattemæssige alternativer; PSL, VSO eller Kapitalafkastordningen. Denne sammenholdelse bør foretages, da der kan være en skattemæssig gevinst ved at vælge det korrekte alternativ. Afhandlingen vil ikke omfatte en sammenholdelse af de enkelte ordninger, men alene fokusere på VSO. Dette skyldes at VSO er den mest anvendte for personer med virksomhedsindkomst, hvor virksomheden er hovederhverv 6. Muligheden for opsparing af overskud vil ikke blive gennemgået, da afhandlingen ikke har til hensigt at gennemgå VSO, men kun de særlige regler, der er for iværksættere. Der gøres opmærksom på at der er særlige regler for omdannelse af flere end en virksomhed. Afhandlingen vil kun omhandle omdannelse af en virksomhed i VSO til Anpartsselskab. Ydermere vil afhandlingen afgrænse sig fra at beskrive delvis omdannelse af virksomhed. Afhængig af virksomhedens størrelse og sammensætning kan det være nødvendigt at se på moms- og afgiftsrelaterede problemstillinger. Disse vil ikke blive gennemgået, da afhandlingen vil fokusere særligt på skattemæssige problemstillinger for iværksættere. Afhandlingen vil gennemgå beregning af goodwill i forbindelse med omdannelse af virksomhed. Der findes en række metoder til brug for opgørelse af værdien af goodwill. Afhandlingen vil afgrænse sig fra at omtale og anvende andre metoder end SKATs vejledende anvisning om beregning af goodwill (Goodwill cirkulæret). 7 5 ÅRL 7 6 Skatteministeriet Virksomhedsbeskatning belysning af virksomhedsskatteordningen 7 SKAT: TSS cirkulære

11 Der vil blive taget udgangspunkt i gældende lovgivning pr. 1. juli Ved eventuelle beregninger, vil der blive taget udgangspunkt i gældende beløbsgrænser for Uanset hvilket år, der foretages beregning af personskatten, vil der blive taget udgangspunkt i gennemsnits skattesatser for Afhandlingen vil alene gennemgå regler i lovgrundlaget, der findes relevante for afhandlingen og i forhold til den fiktive case. Dette betyder også at nogle af de love og scenarier, der er beskrevet i afhandlingen ikke er udtømmende, da der kan være særlige omstændigheder der betyder at konklusionen fraviger fra hvad, der står i nærværende afhandling. 1.3 Metode Afhandlingen har til formål at beskrive og vurdere iværksætteres adgang til relevante regler i lovgrundlaget. Der vil således være tale om en deskriptiv afhandling. Udover at være en deskriptiv afhandling, vil jeg anvende den juridiske metode, der er en fremgangsmåde, der anvendes, ved stillingtagen til juridiske problemstillinger. Metoden består af en beskrivelse og identifikation af de relevante retskilder til brug for diskussion 8. Gennemgang af teori og analyse vil tage afsæt i en fiktiv case, der følger de første leveår af en virksomhed; fra opstart som enkeltpersonsvirksomhed til overgang til anpartsselskab. Lovgrundlaget og den fiktive case vil danne grundlag for en vurdering af de muligheder og udfordringer, der er for iværksættere i Danmark anno Målgruppe Afhandlingen tilsigter, at skabe et overblik over de specielle skattetekniske regler, der er for iværksættere. Sprogbruget vil i videst muligt omfang gøres tilgængeligt for alle, men der vil dog være en række fagudtryk, der givetvis giver mest mening for mennesker, der erhverver sig ved rådgivning. Målgruppen er revisorer der skal rådgive iværksættere. 8 4

12 1.5 Struktur Afhandlingen er opbygget således: Kapitel 1: Består af indledning, problemformulering, afgrænsning, metode, målgruppe og struktur og udgør således fundamentet for afhandlingen. Kapitel 2, 3 og 4: Indeholder intro til en fiktiv case og beskrivelse af udvalgte selskabsretlige og skattemæssige forhold for enkeltpersonvirksomheder herunder forhold omkring virksomhedsomdannelse. Kapitel 5, 6: Her beskrives de selskabsretlige og skattemæssige forhold for anpartsselskaber. Kapitel 7: Består af en række muligheder for kapitalfremskaffelse for både personlig virksomhed og anpartsselskaber. Kapitel 8, 9 og 10 Disse kapitler udgør analyse delen af afhandlingen. De regler og forhold, der blev beskrevet i kapitel 2-6 bliver i disse kapitler konkretiseret ved konstruerede eksempler. Kapitel 11 Konklusion Kapitel 12 Perspektivering 5

13 2.0 Case intro 1 Martin Andersen valgte efter folkeskolen at følge i farens fodspor og uddanne sig til Industritekniker. Efter endt uddannelse blev Martin ansat hos en god ven af familien, hvor han specialiserede sig inden for produktion af metalkonstruktioner til skibsindustrien. Det går godt på arbejdet, men Martin ønsker alligevel at se på mulighederne for at starte op for sig selv. Martin har besluttet at virksomheden skal drives som selvstændig erhvervsvirksomhed. På SKATs hjemmeside 9 har han læst lidt om PSL, Kapitalafkastordningen og VSO. Da produktion af metalkonstruktioner ikke kan laves med håndkraft, er Martin nødt til at investere i et produktionsanlæg. Martin har ikke den nødvendige kapital, hvorfor han er nødt til at låne pengene. Da VSO giver lov til fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst, har Martin besluttet at han vil lade sig beskatte efter dette regelsæt. Virksomheden vil blive drevet alene af Martin, hvilket indebærer at han også skal stå for levering af produkter og anden kundepleje. Martin har allerede et køretøj privat, men vil gerne se på hvorvidt det kan betale sig at holde køretøjet uden for virksomheden. I de efterfølgende afsnit vil konsekvenserne af ovenstående, samt udvalgte selskabsretlige og skatteretlige regler for enkeltpersonsvirksomheder blive gennemgået. 9 SKAT Virksomheds- og kapitalafkastordningen 6

14 3.0 Selskabsretlige forhold - enkeltpersonsvirksomhed Når man vælger at starte virksomhed i Danmark skal man overveje hvilken virksomhedsform man ønsker. I indledningen er anført en række af de virksomhedsformer, der er i Danmark. Dette kan være enkeltpersonsvirksomheder, anpartsselskaber, aktieselskaber med flere. Som det fremgår af oversigten i indledningen, er de mest anvendte virksomhedsformer enkeltpersonsvirksomheder og anpartsselskaber. Disse udgør tilsammen 73 % af de anvendte selskabsformer i Danmark pr. 7. september Ved valg af virksomhedsform skal iværksætteren tage stilling til en række forhold såsom hæftelse, skatteforhold, retssikkerhed og kapitalkrav. 10 I dette kapital redegøres for de selskabsretlige regler for enkeltpersonsvirksomheder. De selskabsretlige regler for anpartsselskaber vil blive gennemgået i kapitel Personselskaber Personselskaber er en betegnelse på flere virksomhedsformer såsom enkeltpersonsvirksomhed, interessentskab og kommanditselskab. Enkeltpersonsvirksomheden er den mest udbredte organisationsform i Danmark. 11 Fælles for dem alle er at der ikke er noget krav om kapital, samt at deltageren hæfter personligt, med den lille tilføjelse at kommanditisternes hæftelse i et kommanditselskab, begrænses til den af dem tegnede andel. 12 Ligesom der selskabsretligt foretages sondring mellem personselskaber og kapitalselskaber, foretages der også skatteretligt sondring mellem førnævnte virksomhedsformer. Personselskaber er modsat kapitalselskaber ikke selvstændige skattesubjekter. Dette betyder at der ikke finder nogen beskatning sted hos disse selskaber, men at al beskatning sker hos de enkelte deltagere. 13 Personselskaber er der derfor skattemæssigt transparente. Beskatning af ejernes indkomst fra personselskaber, ved brug af reglerne i VSO, vil blive gennemgået i afsnit Selskabsformerne side Ifølge CVR s Databank udgør enkeltmandsvirksomheder 43 % af virksomhedsformerne pr. sept Selskabsformerne side Selskabsformerne side 398 7

15 3.2 Den retslige regulering af enkeltpersonsvirksomheder Personselskaber, herunder enkeltpersonsvirksomheder, er en ikke lovreguleret selskabsform 14. Ser man bort fra kapitel 1, 2 og 7 i LEV 15, er den selskabsretlige regulering for personvirksomheder ikke fastlagt i lovgivningen, men følger reglerne formuleret i selskabsaftalen. 16 Karakteristisk for enkeltpersonsvirksomheder er dog at der, som navnet antyder, kun er én indehaver. Der er derfor ikke behov for en kontrakt angående ejerforhold og ansvar med videre, da indehaveren er eneberettiget til at træffe de nødvendige beslutninger for virksomheden Stiftelse og registrering af enkeltpersonsvirksomhed Inden virksomheden kan registreres skal der findes et navn. Virksomhedens navn er underlagt reglerne i LEV 6. Navnet skal derfor følge tre grundlæggende principper 18 : 1. Navnet skal give et sandfærdigt udtryk for selskabets organisationsform og aktiviteter. 2. Navnet skal være særligt for virksomheden og må ikke kunne forveksles med andre. 3. Navnet må ikke indebære retsstridig krænkelse af nogen virksomhed, selskab eller person. Virksomheden skal registreres hos Det Centrale Virksomhedsregister. Der er ingen selskabsretlige retsvirkninger tilknyttet registreringen, men er alene af informative årsager. 19 Der er ikke særlige lovkrav til stiftelsen af enkeltpersonsvirksomhed, hvorfor stiftelsen af virksomheden sker på tidspunktet for påbegyndelse af driften i virksomheden. Såfremt virksomheden leverer varer eller ydelser, der er afgiftspligtige efter reglerne i MOL, skal virksomheden ligeledes momsregistreres hos SKAT. 20 Virksomheden kan undlade at lade sig registrere, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger DKK årligt Selskabsformerne side LEV 2 stk Selskabsformerne side Selskabsformerne side Selskabsformerne side Selskabsformerne side MOL MOL 48 8

16 3.4 Hæftelse og tegning af virksomhed Modsat kapitalselskaber stilles der ingen krav til enkeltpersonsvirksomheder om indskud af en selvstændig selskabskapital. 22 Det er normalt tilstedeværelsen af selskabskapitalen, der er grundlag for selskabets kreditværdighed. 23 Da indehaveren af en enkeltpersonsvirksomhed hæfter personligt 24, er det indehaverens personlige økonomi, der danner grundlag for kreditvurdering af enkeltpersonsvirksomheden. I enkeltpersonvirksomheder er det både virksomhedsformuen og indehaverens personlige formue, der tjener til sikkerhed for kreditorernes krav. 25 Dette betyder at krav fra virksomhedens kreditorer sidestilles med krav fra indehaverens personlige kreditorer. 26 Som tidligere beskrevet er en enkeltpersonsvirksomhed normalt drevet af én person, indehaveren, hvilket betyder at indehaveren tegner virksomheden over for omverdenen. Det er dog muligt at tillægge en ansat fuldmagt, 27 ligesom de almindelige regler om stillingsfuldmagt også finder anvendelse Krav til bogføring og regnskab Enkeltpersonvirksomheder er, ligesom andre erhvervsdrivende virksomheder, omfattet af BOLs krav til blandt andet bogføringsskik, registreringer og dokumentation. 29 Dette betyder blandt andet, at transaktionerne skal registres hurtigst muligt efter forholdet foreligger 30, registreringerne skal foretages i den rækkefølge som de er sket i 31 og være dokumenteret ved bilag. 32 Endvidere skal opstillingen i et regnskab kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. 33 Er virksomheden registret for moms er det særlig vigtigt, at registreringer foretages rettidigt og i den korrekte periode, da afgiftspligten som hovedregel indtræder på fakturadatoen Selskabsformerne side Selskabsformerne side Selskabsformerne side Selskabsformerne side Selskabsformerne side LEV 7 28 AFTL 10, stk. 2, 13, 16 og BOL 6 30 BOL 7, stk BOL 7, stk BOL 9, stk BOL 8 34 MOL 23, stk. 2 og 25 9

17 Ved anvendelse af reglerne om VSO, skal den skattepligtige udarbejde et selvstændigt regnskab for virksomheden. 35 Dette betyder at virksomhed- og privatøkonomi skal være adskilt. Enkeltpersonvirksomheder er ikke pålagt at udarbejde en årsrapport efter reglerne i ÅRL 36, men der skal derimod udarbejdes et regnskab til brug for SKAT. 37 Skatteregnskabet skal overholde MKB for mindre virksomheder. 38 Dette betyder at regnskabet skal vise indskud og hævninger 39 samt indskudskonto og kapitalafkastgrundlag ved indtræden. 40 Vælger enkeltpersonvirksomheden frivilligt at udarbejde en årsrapport bliver årsrapporten omfattet af ÅRLs laveste regnskabskrav til regnskabsklasse A. 41 Selvom det ikke er et krav at udarbejde årsrapport, kan det være nødvendigt at udarbejde til brug for virksomhedens eksterne interessenter såsom banker og eventuelle investorer. Årsrapporten, der er underlagt detaljerede lovregler, er et centralt kommunikationsmiddel mellem virksomheden eller selskabet og dets omverden Opsummering selskabsretlige forhold - enkeltpersonvirksomheder Enkeltpersonvirksomheder er underlagt få formelle krav og en begrænset retslig regulering. Virksomhedsformen adskiller sig fra eksempelvis kapitalselskaber, da der ikke er krav til stiftelseskapital og at indehaveren hæfter personligt med hele hans eller hendes formue. Selvom der ikke er krav til udarbejdelse af årsrapport med revisorerklæring, kan det være en god idé at tilknytte en revisor i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige indkomst. I de kommende kapitler vil en række skattemæssige forhold blive illustreret. Forholdene udgør en række udfordringer og muligheder som iværksætteren bør tage stilling og drage fordel af. Ved vurdering af hvorvidt disse er fordelagtige bør der ligeledes tilknyttes en skatterådgiver eller revisor, der kan foretage de korrekte beregninger og drøfte mulighederne med iværksætteren. 35 VSL 2 36 Selskabsformerne side MBK MBK 21 og ÅRL 7 stk Selskabsformerne side

18 4.0 Skattemæssige forhold enkeltpersonvirksomhed Som beskrevet tidligere er personselskaber, herunder enkeltpersonvirksomheder, ikke selvstændige skattesubjekter, men skattemæssigt transparente. Dette betyder at virksomhedens resultat bliver beskattet efter de regler indehaveren er underlagt. Personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark, skal opgøre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler. 43 Skattelovgivningen giver imidlertid en række muligheder for personer, der anses som værende selvstændig erhvervsdrivende. Det er derfor centralt at sondre mellem hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsdrivende, hobbyvirksomhed eller et lønforhold. Afgrænsningen beror på samlet vurdering af blandt andet faglig tilgang, økonomisk risiko og rentabilitet Virksomhedsordningen Som led i skattereformaftalen af 1985 blev indført en særlig virksomhedsskatteordning. 45 Overordnet har VSO fire hovedformål 46 : 1) Fuld fradragsret for alle driftsomkostninger, der vedrører virksomheden, herunder også erhvervsmæssige renteudgifter. 2) Bedre mulighed for konsolidering og udvidelse af virksomheden, idet et opsparet overskud beskattes lempeligere end det overskud, der hæves til privatforbrug. 3) Ligestilling af afkast ved investering i egen virksomhed med afkast ved passiv investering. 4) Mulighed for skattemæssig udjævning af indkomster med henblik på optimering af den progressive beskatning Kriterier for anvendelse af virksomhedsordningen Udover de krav, der blev beskrevet indledningsvist i dette afsnit, indeholder VSL en række yderligere krav ved anvendelse: Skatteretten 1 side Cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om PSL pkt Skatteretten 2 side Skatteretten 2 side VSL 2 11

19 o Ved indsendelse af selvangivelse skal det tilkendegives, at man ønsker at anvende VSO. o Ordningen skal anvendes hele indkomståret. o Alle virksomheder, som drives af den selvstændige erhvervsdrivende, skal omfattes af ordningen. Ydermere stilles der krav til at den skattepligtige om at der skal opgøres en indskudskonto, et kapitalafkastgrundlag, et kapitalafkast og en konto for opsparet overskud. I de efterfølgende afsnit vil der blive foretaget en gennemgang af ovenstående konti. 4.2 Indskudskonto I det første år, ved anvendelse af VSO, skal der opgøres en indskudskonto. Indskudskontoen er et udtryk for de værdier den selvstændige erhvervsdrivende vælger at indskyde i ordningen jævnfør VSL 3. Indskudskontoen opgøres som værdien af indskudte aktiver fratrukket værdien af de indskudte gældsforpligtelser. Det første år kan indskudskontoen sammenlignes med selskabets egenkapital. Indskudskontoen reguleres kun efterfølgende, såfremt den selvstændige erhvervsdrivende vælger at indskyde yderligere midler, eller foretager skattefrie hævninger jævnfør hæverækkefølgen, der bestemmer i hvilken rækkefølge værdier overføres fra virksomheden til den private økonomi. Hæverækkefølgen bliver beskrevet i afsnit 4.9. Realiserede og urealiserede værdiændringer på aktiver og gældsforpligtelser, der er indskudt, påvirker ikke kontoens størrelse, uanset om disse værdireguleringer er skattepligtige/fradragsberettigede eller ej 48. Indskudskontoen er et udtryk for hvor store beløb den skattepligtige skattefrit kan føre ud af virksomheden i hæverækkefølgen efter VSL 5. Hvis den skattepligtiges udtræk bevirker at indskudskontoen bliver negativ, svarer det til at den skattepligtige har lånt af virksomheden og der skal derfor foretages en rentekorrektion. Overordnet set har indskudskontoen to formål: 1. Registrering af indskudte aktiver 2. Registrering af hvorvidt der foretages større hævninger end årets overskud og akkumulerede overskud fra tidligere år. 48 Den juridiske vejledning C.C

20 Hvis de indskudte passiver, ved opgørelsen af indskudskontoen det første år, er større end de indskudte aktiver, er indskudskontoen negativ. En negativ indskudskonto kan efter VSL 3 stk. 5 sættes til nul. Dette indebærer dog at den skattepligtige erhvervsdrivende kan dokumentere at alle aktiver og passiver, der hører til virksomheden, er medregnet. Hvis dette ikke kan dokumenteres, forbliver indskudskontoen negativ og der beregnes en rentekorrektion. Rentekorrektion er yderligere gennemgået i afsnit 4.5. Som udgangspunkt bliver alle overførsler mellem virksomheden og indehaveren anset som indskud og hævninger jævnfør VSL 3, stk. 1, og skal dermed indgå på indskudskontoen. Der findes dog en mulighed for at overføre beløb via mellemregningskontoen. Ved opgørelse af indskudskontoen ved indtræden i VSO kan følgende aktiver ikke medtages: Aktiver der både anvendes privat og erhvervsmæssigt - jævnfør VSL 1, stk. 3. o Fast ejendom og biler undtaget. Aktier, anparter m.v. omfattet af ABL, medmindre der er tale om næringspapirer - jævnfør VSL 1, stk. 2. o Med virkning fra og med indkomståret 2005 kan aktier og investeringsbeviser, som er udstedt af et investeringsselskab i overensstemmelse med ABL 19 indgå i VSO. Alle erhvervsmæssige aktiver skal som udgangspunkt medtages i ordningen. Blandet benyttede ejendomme skal medtages forholdsmæssigt, således at den erhvervsmæssige del af ejendommen medtages i ordningen 49. Værdiansættelsen af de mest anvendte aktiver og passiver vil blive gennemgået i de efterfølgende afsnit Driftsmidler Driftsmidler værdiansættes til den skattemæssige saldoværdi. Negative saldi fradrages ikke ved opgørelse af indskudskontoen. Biler der anvendes delvist erhvervsmæssigt, kan indgå med 100 % eller holdes udenfor VSO. Hvis bilerne indgår i ordningen, skal de indregnes til den uafskrevne del af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Værdiansættelsen skal foretages med udgangspunkt i 100 % erhvervsmæssig andel. 49 VSL 1 stk. 3 13

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed (Selecting how to run business in the start up phase) Hovedopgave HDR ved Copenhagen Business School Studerende: Line Bloch Møller Sascha Tejmer Larsen

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85 K/S Berlin Retail A Bilag til selvangivelsen for 2014 CVR-nr. 31 04 88 85 Navn CPR-nr. Antal anparter (i alt 100 stk.) Indholdsfortegnelse Side Ledelsens erklæring 1 Revisors erklæring om opstilling af

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse HD-studiet Regnskab og økonomistyring Afhandling 2010 Forfatter: Vejleder: Torben Bagge Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet April 2010 Indhold 1. Summary... 1 1.1 Introduction...

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Problemformulering...

Læs mere

Personligt ejede virksomheder og pension

Personligt ejede virksomheder og pension Personligt ejede virksomheder og pension 23.10.2006 Udarbejdet af: Vejledere: Kim Søfeldt Tonny Vest Rene Jensen Gert Pedersen Side 1 af 119 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 4 2.0 Statistik og demografi

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Investering i kommanditselskaber

Investering i kommanditselskaber 2015 Investering i kommanditselskaber DEN SELSKABSRETLIGE OG SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING MANAL NAFFAH Afhandling HD 2. del Regnskab og Økonomistyring 11. maj 2015 Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen

Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen 1 1. Indledning Flere undersøgelser har vist, at små og mellemstore

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Analyse af en færdig omdannet virksomhed Copenhagen Business School, HD(R) Vejleder: Henrik Kofod Dich Udarbejdet af: Limin K. Lauridsen Table of Contents 1. Indledning...

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen 2011 Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen Speciale fra Cand.merc.aud.-studiet, AAU Af: Jakob Vejstrup Hansen Vejleder: John Engsig Afleveringsdato: 27-05-2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Afhandling 8. semester HD-R Forfatter: Lene Olsen (410813) Vejleder: Torben Rasmussen Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen I Århus 2013 Indhold Abstract...1 Forord...1 1. Indledning...1 1.1

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 17. juli 2014 L 200 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven H139-14 Skatteministeriet har d. 11. juni 2014 fremsendt ovennævnte

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 21 Kapitel 2. Skattepligt for personer 23 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 35 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Erhvervsbeskatning. Danske Advokater

Erhvervsbeskatning. Danske Advokater Erhvervsbeskatning v/advokat Jan Børjesson, Lett Advokatfirma 20. september 2012 Danske Advokater Side 1 Opdeling af virksomhedstyper efter hæftelsesform og beskatningsform Hæftelsen Hvad hæftes der MED

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 19 Kapitel 2. Skattepligt for personer 21 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 31 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

R s. Kapitalafkastordning ved investering i anparter/aktier i et driftsaktivt selskab

R s. Kapitalafkastordning ved investering i anparter/aktier i et driftsaktivt selskab R s RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder

Informationsmøde for nye virksomheder Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Ejendomsforeningen Danmark Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Kontakt Morten Schougaard Sørensen KPMG Odense Tlf. 25 29 40 59 Mail: mssoerensen@kpmg.dk Agenda

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere