Kompetenceudfordringer. i Nordjylland OPLEVELSES - ERHVERVENE - DELRAPPORT. FremKom

Transkript

1 Kompetenceudfordringer i Nordjylland OPLEVELSES - ERHVERVENE - DELRAPPORT FremKom November 2008

2 Indledning I denne analyse sættes fokus på kompetenceudfordringerne i klyngen af oplevelseserhverv i Nordjylland. Publikationen er en analyse under projekt Kompetenceudfordringer i Nordjylland. Der er tale om et udviklings- og pilotprojekt med inddragelse af mange parter inden for det erhvervspolitiske, det beskæftigelsespolitiske og det uddannelsespolitiske område i Nordjylland, og har til formål at give et billede af kompetenceudfordringerne nu og i fremtiden inden for seks erhvervsklynger i Nordjylland. I projektet sættes fokus på de kompetencer, som findes (eller mangler) hos den nordjyske arbejdsstyrke. Endvidere er det projektets hensigt at give et bud på, hvilke kompetencer, det er hensigtsmæssigt at udvikle i fremtiden. Projektet undersøger både de brancher i Nordjylland, som traditionelt set har haft (og stadig har) en stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning, og brancher der forventes at få det fremover. Fælles for de 6 erhvervsklynger, der indgår i denne første udgave af Kompetenceudfordringer i Nordjylland, er, at der er tale om erhvervsklynger, som i fremtiden kan få stor betydning for region Nordjylland, ikke mindst, hvis de forretningspotentialer og de menneskelige resurser og talenter, der skal bære den fremtidige udvikling, bliver udnyttet bedst muligt. Følgende områder indgår i projektet: Jern- og metalbranchen, IKT-klyngen, Oplevelseserhvervene, Byggeklyngen, Fødevareklyngen samt Socialog sundhedsklyngen. Projektet har til hensigt at generere viden om kompetencebehovene på det strategiske niveau. Hermed menes, at projektet i høj grad søger at afdække og forstå sammenhængen mellem virksomhedernes fremtidige forretningsområder, forretningsstrategier og konkurrenceparametre og de kompetencebehov, der deraf kan forventes at blive afgørende for, om de nordjyske virksomheder fortsat kan udvikle sig. Udover denne søgen efter viden, håber vi, at projektet kan være med til at sætte kompetenceudvikling på dagsordenen, at skabe debat og dialog om, hvordan de erhvervspolitiske, beskæftigelsespolitiske og uddannelsespolitiske aktører i Nordjylland ved fælles hjælp kan opfylde vækstambitionerne for fremtiden. Analyserne er baseret på flere forskellige datakilder. Her er der indkøbt særkørsler fra Danmarks Statistik, der er gennemført en større interviewundersøgelse med både virksomheder og eksperter indenfor hvert delområde. Endelig er der i forbindelse med projektet blevet gennemført et større survey med i alt 623 nordjyske virksomheder. Det skal her bemærkes, at der ikke er tale om et repræsentativt survey. Projektet består af en række rapporter. I hovedrapporten gives en kort gennemgang af resultaterne for hvert erhvervsklynge samt for de resultater, der går på tværs af erhvervsklyngerne. Hér samles de tværgående træk ved udviklingen op. Derudover er der udarbejdet seks rapporter/analyser én for hver erhvervsklynge samt en metoderapport. Hver af klyngerapporterne/analyserne er skrevet sammen til en lidt mindre publikation, hvor det er muligt hurtigt at få et overblik over hovedresultaterne inden for hver erhvervsklynge. Alle rapporterne er tilgængelige fra Beskæftigelsesregion Nordjyllands og Region Nordjyllands hjemmesider. Alene hovedrapporten og de 6 sammenskrevne publikationer findes i trykt form. Alle andre materialer kan frit downloades. Projektet er gennemført i tæt samarbejde mellem en række uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervspolitiske aktører i Nordjylland nemlig: Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, VUC, EUC, LO, DI, AC, Aalborg Universitet og Væksthuset. 1

3 Indledning...1 Præsentation af oplevelseserhverv...3 Den økonomiske betydning for Region Nordjylland...3 Demografi og uddannelse i oplevelseserhvervet...6 Undersøgelse af oplevelseserhvervene...8 Udviklingstendenser og udfordringer for branchen...10 Nye strategier...10 Kompetencebehov...11 Tre alternative Scenarier Oplevelseserhverv i år Det innovative samfund...13 Europa i forening...14 Den Fleksible Globalisering...15 Bilag:

4 Præsentation af oplevelseserhverv Oplevelseserhverv består af tre hovedelementer 1 : 1 Oplevelsesproducenter 2 Turisme. 3 Lokal forbrugerservice. Den økonomiske betydning for Region Nordjylland Bruttofortjeneste Det centrale erhverv inden for oplevelseserhverv er turisme, der har en bruttofortjeneste på mere end 2 mia. kr. Overnatningsfaciliteter (hoteller og campingpladser) har tilsammen en bruttofortjeneste på mere end 1,1 mia. kr. Derudover viser nedenstående tabel, at den største erhvervsmæssige specialisering i forhold til det øvrige Danmark findes indenfor det, som traditionelt omtales som turisterhvervene. Den største specialisering findes indenfor denne branche er campingpladser og ferieboliger m.v., hvor specialiseringen er 3,6 større i Nordjylland end i det øvrige land; men også hoteller og restaurant & barer har en stor specialiseringsgrad på hhv. 1,5 og 1,7 i bruttofortjenesten. Tabel 1 Bruttofortjenesten i Oplevelseserhverv fordelt på underklynger Region Nordjylland (1000 kr.) BRUTTOFORTJENESTE Ændring (%) Andel af alle private byerhverv (%) Andel i RN i forh. til resten af DK (=index 100) OPLEVELSESØKONOMI Fremstilling af oplevelsesprodukter ,6% 0,26% 0,87 Litteratur ,5% 0,05% 0,18 Dagblade, ugeblade og magasiner ,7% 0,92% 1,00 Reklame ,8% 0,52% 0,72 Kunst og musik ,2% 0,06% 1,94 Indretningsarkitekter ,6% 0,02% 0,64 Design og mode ,7% 0,04% 0,32 Antikviteter ,4% 0,03% 0,32 Hotel ,0% 0,83% 1,50 Campingpladser, ferieboliger mv ,9% 0,57% 3,60 Kongres, messe og udstilling ,3% 0,03% 0,28 Restaurant og café ,1% 0,77% 1,11 Barer og natklubber ,4% 0,26% 1,70 Turistvejledning ,7% 0,13% 2,25 Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger, ændringen for hoteller er sat til 0, idet en ny brancheinddeling har gjort sammenligning over tid værdiløs Omsætning Nedenstående tabel viser, at det er indenfor turisme erhvervet at den største omsætning findes i klynge af oplevelseserhverv. Delklyngen omsætter for mere end 3 mia. kr. Turist vejledning er igen stærkt specialiseret 1 Se bilagstabel 1for en uddybende oversigt. 3

5 i Nordjylland; men også campingpladser, værtshuse, barer & natklubber og hoteller har en pæn specialiseringsgrad i det Nordjylland. Tabel 2 Omsætning i Oplevelseserhverv fordelt på underklynger Region Nordjylland (1000 kr.) OMSÆTNING Ændring (%) Andel af alle private byerhverv (%) Andel i RN i forh. til resten af DK (=index 100) OPLEVELSESØKONOMI Fremstilling af oplevelsesprodukter ,3% 0,16% 0,61 Litteratur ,5% 0,04% 0,19 Udgivelse af trykte medier i øvrigt ,5% 0,40% 0,66 Reklame ,9% 0,29% 0,43 Kunst og Musik ,9% 0,04% 1,27 Indretningsarkitekter ,0% 0,01% 0,43 Design og mode ,9% 0,03% 0,27 Antikviteter ,2% 0,03% 0,21 Hoteller, mv % 0,40% 1,35 Udlejning af campingpladser, ferieboliger mv ,2% 0,28% 2,76 Kongres-, messe- og udstillingsaktiviteter ,8% 0,02% 0,27 Restauranter og caféer ,2% 0,49% 1,07 Værtshuse, barer og natklubber ,0% 0,14% 1,46 Vejledning og rådgivning af turister ,9% 0,14% 2,14 Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger, ændringen for hoteller er sat til 0, idet en ny brancheinddeling har gjort sammenligning over tid værdiløs Andel af virksomheder Med hensyn til virksomheder er billedet det samme som ved de foregående tabeller. Turisme er det erhverv, som har den største specialisering. Og det er specielt overnatningsfaciliteter som hotel og campingpladser, der har en dominerende plads, hvor specialiseringen er næsten dobbelt så stor som i det øvrige Danmark. Også Turist vejledning har en stor specialiseringsgrad på næsten 2. 4

6 Tabel 3 Virksomheder i Oplevelseserhverv fordelt på underklynger Region Nordjylland Antal VIRKSOMHEDER Ændring (%) Andel af alle private byerhverv (%) Andel i RN i forh. til resten af DK (=index 100) OPLEVELSESØKONOMI Fremstilling af oplevelsesprodukter ,4% 0,16% 0,78 Litteratur ,6% 0,12% 0,46 Udgivelse af trykte medier i øvrigt ,9% 0,50% 0,62 Reklame ,9% 0,95% 0,77 Musik mv ,0% 0,06% 0,83 Kunst og kunstnere ,7% 0,13% 1,15 Indretningsarkitekter ,6% 0,07% 0,74 Design og mode ,8% 0,28% 0,31 Antikviteter ,2% 0,16% 0,54 Hoteller, mv % 0,82% 1,98 Udlejning af campingpladser, ferieboliger mv ,1% 0,75% 2,03 Kongres-, messe- og udstillingsaktiviteter ,7% 0,05% 0,52 Restauranter og caféer ,2% 2,32% 1,01 Værtshuse, barer og natklubber ,1% 0,82% 1,26 Vejledning og rådgivning af turister ,4% 0,12% 1,94 Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger, ændringen for hoteller er sat til 0, idet en ny brancheinddeling har gjort sammenligning over tid værdiløs Beskæftigelse inden for oplevelseserhverv Tabel 3 Antal beskæftigede i oplevelseserhverv og væksten 1995 til Vækst Antal Pct. Region Nordjylland % Region København % Region Sjælland % Region Syddanmark % Region Midtjylland % Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. I Region Nordjylland var der i 2006 godt personer beskæftiget i oplevelseserhvervene, dette er en stigning på personer siden 1995 eller en vækst på 58 procent. Det fremgår også af tabellen, at Nordjylland - i forhold til de øvrige regioner - har oplevet en støre vækst inden for denne klynge, her har væksten i beskæftigelsen været mere end 20 procent større end i de øvrige regioner. Alle regioner har oplevet en pæn vækst i beskæftigelsen med vækstrater mellem 29 og 48 procent. Af tabel 4 fremgår det at det er forholdsvis unge og yngre personer, som er beskæftiget indenfor oplevelseserhvervene. Gruppen i alderen år udgør næsten samme andel af de beskæftigede som 5

7 aldersgruppen 30 til 49 år. Og andelen af personer over 60 år er meget lille den udgør for alle årene 5 procent eller mindre. Branchen er langt fra, hvad der kan opfattes om en grånende branche; men dette kan blive et problem for branchen med de mindre ungdomsårgange, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. Her bør branchen være opmærksom på, at der kan blive tale om et rekrutteringsproblem i forhold til at ansætte yngre mennesker. Demografi og uddannelse i oplevelseserhvervet Tabel 4 Aldersfordelingen inden for oplevelseserhverv Aldersfordelingen inden for oplevelseserhverv Alder I alt Alder % 38% 38% 37% 39% 38% 37% % 11% 10% 11% 11% 11% 11% % 18% 17% 17% 17% 17% 18% % 16% 16% 15% 14% 15% 16% % 13% 14% 15% 14% 14% 14% % 2% 3% 4% 3% 4% 4% % 1% 1% 1% 1% 1% 1% Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Tabel 5 Ansatte i oplevelseserhverv år 2006 fordelt på alder Antal ansatte I alt Vareproducerende oplevelseserhverv Medier/Indholdsproduktion Kunst design og indretning Overnatning mv Restauration Attraktioner/besøgsmål Lokal forbrugerservice Oplevelseserhverv i alt Andre erhverv Andele Vareproducerende oplevelseserhverv 3,90% 8,41% 24,62% 24,92% 29,13% 7,21% 1,80% 100% Medier/Indholdsproduktion 32,38% 10,24% 20,05% 17,35% 14,35% 3,95% 1,70% 100% Kunst design og indretning 2,99% 5,65% 20,93% 21,26% 27,24% 15,61% 6,31% 100% Overnatning mv. 39,03% 10,45% 17,37% 15,37% 12,73% 3,68% 1,37% 100% Restauration 50,17% 12,69% 15,43% 11,20% 8,22% 1,75% 0,55% 100% Attraktioner/besøgsmål 15,90% 6,52% 18,33% 23,46% 25,54% 8,69% 1,56% 100% Lokal forbrugerservice 35,65% 12,11% 17,14% 15,04% 14,17% 4,43% 1,46% 100% Oplevelseserhverv i alt 36,58% 10,80% 17,72% 15,63% 13,83% 4,08% 1,36% 100% Andre erhverv 12,57% 8,89% 23,01% 25,89% 23,17% 5,42% 1,04% 100% Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Tabel 5 viser at næsten alle erhverv indenfor klyngen især gør brug af yngre arbejdskraft, og har en større andel af unge ansat end andre erhverv, de samme erhverv har en mindre andel af ældre medarbejdere sammenlignet med andre erhverv. 6

8 Tabel 6 Oplevelseserhverv fordelt på køn År Mænd Kvinder I alt Andele i procent % 51% % 51% % 52% % 50% % 53% % 52% % 52% Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Tabel 6 viser, at der er en ligelig kønsfordeling blandt mænd og kvinder indenfor oplevelseserhverv, udsvinget mellem mænd og kvinder er så lille, at man ikke kan tale om, at det enkelte køn dominerer. Over den målte tidsperiode er der heller ikke det store udsving, og der er intet, der tyder på, at der er en bevægelse i kønsfordelingen inden for branchen. Tabel 7 Ansatte i oplevelseserhverv fordelt på uddannelser Grundskole Almengymnasial uddannelser Erhvervsgymnasial uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Videregående udd Uoplyst I alt Andel Grundskole 46% 42% 41% 41% 41% 40% Almengymnasial uddannelser 10% 12% 11% 11% 11% 10% Erhvervsgymnasial uddannelser 3% 5% 5% 5% 6% 6% Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 28% 28% 28% 27% 27% 28% Videregående udd. 11% 12% 12% 12% 12% 13% Uoplyst 2% 2% 3% 3% 3% 3% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. 7

9 Som det ses af tabel 7 er der i perioden 1995 til 2006 ikke sket den store ændring i uddannelsessammensætningen indenfor oplevelseserhverv. Uddannelsessammensætningen kan dog ikke overraske, når data sammenholdes med tabel 4, hvor man kan se, at næsten 40% af de beskæftigede er i alderen år, og det må formodes, at nogle af disse stadig er i gang med at fuldføre en ungdomsuddannelse. Billedet for ansatte med en erhvervsfaglig og en videregående uddannelse er stort set stabil over den målte periode, der har ikke været de store ændringer. Undersøgelse af oplevelseserhvervene. Tabel 8 Indflydelse på virksomheden Positiv Negativ Slet ingen Ved ikke Øget konkurrence Ny produktionsteknologi Ny IT teknologi Nye forbrugerpræferencer Ny lovgivning Mangel på arbejdskraft Kilde: Eget survey. Ny IT teknologi, er den faktor, flest virksomheder forventer vil have en positiv indflydelse på udviklingen i virksomheden, men også nye forbrugerpræferencer spiller stærkt ind. Hvor mangel på arbejdskraft er det virksomhederne anser som den største faktor der kan have en negativ indflydelse på virksomheden Tabel 9 Hvad vil virksomheden læge vægt på 5 sigt. 5 års sigt I høj grad I nogen grad I mindre grad slet ikke ved ikke Konkurrence på pris Konkurrence på kvalitet Branding af virksomheden Nye geografiske markeder Nye anvendelsesområder for produkter Produktudvikling Design Flytning af produktion til udlandet Flytning af udviklingsopgaver til udlandet Procesudvikling Samarbejde med andre virksomheder Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Forskning Samarbejde med forskningsinstitutioner Fastholdelse og udvikling af medarbejdere Kilde: Eget survey. De adspurgte virksomheder vil på 5 års sigt lægge vægt på kvaliteten (97 procent vil i høj eller nogen grad lægge vægt på dette) i deres produkter. Fastholdelse af medarbejdere vægtes højt hele 96 procent vil høj eller nogen grad lægge vægt på dette. Branding og produktudvikling vægtes højt hhv. 89 og 75 procent vil i høj eller nogen grad lægge vægt på dette. Det er ikke branche, der forventer at få løst sine udviklingsopgaver i 8

10 udlandet, 99 procent vil slet ikke eller mindre grad gøre dette. Ligeledes er samarbejdet med forskningsinstitutioner og forskning ikke noget der vægtes blandt de adspurgte virksomheder, 68 procent vil slet ikke eller kun i mindre grad gøre brug af forskning og 69 procent vil ikke eller kun i mindre grad samarbejde med forskningsinstitutioner. Tabel 10 Forventninger til antal ansatte på 5 års sigt 5 års sigt Indskrænket Udvidet Uændret Ved ikke Ledere Ansatte med en LVU Ansatte med en MVU Ansatte med en KVU Ansatte med en erhvervsuddannelse Ansatte med en kortuddannelse Kilde: Eget survey. Tabel 10 viser, at størstedelen af de adspurgte virksomheder forventer uændret beskæftigelse for de forskellige medarbejdergrupper inden for de næste 5 år; men ca. en tredjedel af virksomhederne forventer at udvide medarbejderstaben, dog er det anelse færre virksomheder, som forventer at ansætte ledere og personer med en kort uddannelse. Tabel 11 Rekrutteringsproblemer indenfor de seneste 12 måneder 12 måneder I høj grad I nogen grad I mindre grad slet ikke ved ikke Ledere Ansatte med en LVU Ansatte med en MVU Ansatte med en KVU Ansatte med en erhvervsuddannelse Ansatte med en kortuddannelse Kilde: Eget survey. Ovenstående tabel viser at der indenfor alle medarbejdergrupper har været rekrutteringsproblemer indenfor de seneste 12 måneder specielt har der været problemer med at ansætte personer med en mellemlang videregående uddannelse og personer med en erhvervsuddannelse; men også kortuddannede har været svære at rekruttere til branchen. Tabel 12 Arbejdes der stragisk med kompetenceudvikling Ja Nej Ved ikke Ledere Ansatte med en LVU Ansatte med en MVU Ansatte med en KVU Ansatte med en erhvervsuddannelse Ansatte med en kortuddannelse Kilde: Eget survey. Det er ca. halvdelen af de adspurgte virksomheder, der arbejder strategisk med kompetenceudvikling for deres medarbejdere. Jævnfør tabel 7, hvor 96 procent af virksomhederne ville arbejde med at fastholde sine 9

11 medarbejdere, så er det ikke alle disse, der vil gøre det ved hjælp af en strategisk kompetenceudvikling af medarbejderne. Udviklingstendenser og udfordringer for branchen Tabel 13 Udviklingstendenser for branchen Aldring/Demografi Forbrugerne bliver ældre I dag et bredere og mere nuanceret publikum Mere nuancerede og differentierede behov Forandringshastighed Stor omskiftelighed Medarbejdere og forbrugere ønsker i stor grad at shoppe rundt Krav om produktudvikling, innovation Self-catering/ convenience Individualitet Behov for selvrealisering Individuelle ønsker Globalisering International konkurrence Verden som legeplads Immaterialisering Flere penge, mere fritid Specielle ønsker i forhold til kvalitet og mulighed for selvrealisering Nye strategier Ovenstående tendenser stiller stadigt større krav til innovation og udvikling i fremtiden. Da oplevelsesklyngen er præget af en overvægt af kortuddannede medarbejdere, kan det blive et problem at have de nødvendige ressourcer og kompetencer på disse områder. Der er mange små virksomheder i branchen, som ikke har tradition for at ansætte højtuddannede, og hertil kommer, at der opleves en såkaldt hjerneflugt fra Nordjylland, fordi der ikke er jobs til de højtuddannede. Det vigtigt at få flere højtuddannede tilknyttet, idet denne gruppe også trækker flere jobs med sig. Derudover er det generelt et problem for branchen, at den er meget sæsonbetonet, og med et arbejdsmarked med mangel på medarbejdere, bliver det derfor svært at tiltrække medarbejdere til branchen. Ikke mindst er branchen kendt for at være rettet mod kortuddannede medarbejdere, og for at tiltrække medarbejdere med højere uddannelse kræver det, at de har flere jobmuligheder i samme område, fordi fremtidens medarbejdere ønsker at shoppe rundt blandt forskellige jobs. Et stort fokusområde i forhold til medarbejdere bliver derfor fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere samt opkvalificering af eksisterende medarbejdere 2. Derudover vil det blive nødvendigt at satse på mere og andet end oplevelse i ordets traditionelle forstand. Virksomhederne bør tænke oplevelsesbegrebet meget mere ind i produkterne omkring os. Dette er der ikke megen tradition for i klyngens virksomheder, og mange virksomheder har heller ikke viden og beslutningskompetence til det. Derudover kræver det i mange tilfælde, at man tænker meget mere på tværs af klynger og fx begynder at tænke oplevelser ind i fødevarer, it, telefoni m.v., og dette kræver en bred viden, evnen til samarbejde og ikke mindst innovationsevne. Uden tvivl er et af nøgleordene produktudvikling, både i forhold til de turistoplevelser, der udbydes og i forhold til produkter i traditionel forstand. For at dette dog er en mulighed er det nødvendigt, at man udnytter hinandens kompetencer i klyngen og på tværs af klynger, så der kan skabes nye ideer og så den enkelte virksomhed kan koncentrere sig om egne kernekompetencer. En af de muligheder, som oplevelsesklyngen også bør satse på i fremtiden er specialisering og nicheproduktet. Gennem relationerne til andre klynger ligger der ifølge respondenterne store muligheder i 2 Fra ekspertinterviewet 10

12 at udvikle særlige produkter, om det så drejer sig om keramikkurser for turister, convenience madprodukter eller særlige designs og funktionaliteter indenfor mobiltelefoni mv. Satsningen bør dog ligge på at tænke i krydsklynger, så hver virksomhed kan koncentrere sig om kernekompetencerne. Derudover skal der i fremtiden satses langt mere på storytelling i produkterne. Fordi folk forventer en særlig oplevelse både som forbruger og som medarbejder kan storytelling være med til at tiltrække folk, og værtsskab bliver dermed et væsentligt begreb. Som eksempel kan en slagter er ikke længere blot være en slagter, men skal være én, der forstår at give kunderne en særlig oplevelse, både i forhold til fortælling, æstetik og gastronomi. Tabel 14 Opsummerende fremtidige strategier: Medarbejdere Fastholdelse Tiltrækning ved hjælp af klynger af virksomheder Opkvalificering Produktudvikling Udvikling af mindre sæsonbetonet oplevelse Oplevelser i produkter Storytelling Kompetencer/Netværk Arbejdsdeling Udnyttelse af ressourcer internt i klyngen og på tværs af klynger Niche Specialisering Nordjyske kvaliteter Lokal forankring Koncentration om kernekompetencer Kompetencebehov På baggrund af ovenstående strategier vil der i fremtiden særligt blive behov for evnen til at tænke innovativt og kreativt. Arbejdsstyrken i oplevelsesklyngen er som nævnt præget af kortuddannede medarbejdere, og der skal et kompetenceløft til, hvis man skal satse mere på produktudvikling. I den forbindelse er der i stor grad behov for kreative og personlige kompetencer, idet fokus skal ligge meget på oplevelse, værtskab mv. Kompetencer, der vil spille en rolle er: Stor faglighed/faglig stolthed ved fagpersonale og specialister (som eksempelvis kokke) Være en god vært eller evne at servicere (for frontpersonale der har kundekontakt) Kreative teaterkompetencer Innovation, æstetik og storytelling Evnen til at samarbejde og tænke på tværs af områder - netværkskompetencer Personlighed og kommunikation Sprog Disse kompetencer kan komme via udvikling af eksisterende medarbejdere, men det kræver også en større satsning på de højtuddannede, der har evnen til at tænke på tværs. Der vil her være store muligheder i at inddrage de faggrupper, der ligger inde med sådanne kompetencer, og som ofte har svært ved at finde arbejde i Nordjylland, såsom skuespillere, konservatorieuddannede mv. Hvis man vil højne kompetenceniveauet i Nordjylland og forhindre hjerneflugten kræver det dog en generel investering i medarbejderne bl.a. er det nødvendigt, at der er muligheder for jobskifte i klyngen for 11

13 de højtuddannede, ligesom det er væsentligt, at der er mere studierelevante studiejobs til de studerende, så de får en forankring i regionen. Tre alternative Scenarier Oplevelseserhverv i år 2020 Arbejdsgruppen har tegnet tre mulige fremtidsscenarier baseret på de udviklingstendenser, vi allerede har kendskab til. Kritiske faktorer, som er faktorer, det er muligt at påvirke i de beslutninger som virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne, eller politiske fora træffer gennem en bevidst strategi. Beslutninger der får Oplevelseserhvervene i Nordjylland til at bevæge sig i den ønskede retning og imødegå. I det følgende beskrives tre mulige, men dog fiktive, samfund. Samfundene er som følger: Det innovative samfund, Europa i Forening og Den fleksible Globalisering. I nedenstående tabel gives et kort overblik over, hvilke trends og faktorer, der er anvendt ved udarbejdelse af scenarierne for oplevelseserhvervene. Tabel 15 Scenarier, Oplevelseserhvervene, megatrends og kritiske faktorer Det innovative samfund Europa i Forening Den fleksible globalisering Megatrend: Globalisering/ regionalisering Globalt marked. Stor arbejdsdeling mellem landene. Danmark er et innovativt samfund. Ufaglærte taber job i Danmark Globaliseringen er gået i stå. Der er tale om regionale markeder. Handlen på verdensmarkedet er præget af Differentieret globalisering. Produktdifferentiering. Specialisering af markeder. Megatrend: Energi og klima Megatrend: Forbruger/ tidsånd Kritisk faktor 1: Politik Kritisk faktor 2: Udviklingen af den offentlige sektor Høje priser på energi. CO2-aftale i Vesten. Stort fokus på værdi i produktion Ønsket om noget nyt. Fokus på oplevelser og det store sus. Krav om tilfredsstillelse. Kynisme. Fokus på innovation i samfundet. DK modtager innovationsstøtte fra EU. Uddannelsespolitisk er der fokus på elite- og erhvervsuniversiteter Fokus på innovation. Fokus på effektivisering af den offentlige produktion. Fokus på robotter, teknologi og ny arbejdsorganisering handelskrige og protektionisme Virkelig høj pris på energi. Fokus på optimering af energi forbrug. Ingen klimaaftaler Fokus på kvalitet, funktion, forståelse. A.O.C. på alle produkter EU griber ind i styringen af den danske stat gennem kvalitetsstandarder. Staten styrer kommunerne med hård hånd. Fokus på EU-standarder og kvalitetssikring Ét europæisk arbejdsmarked. Det offentlige præges af fokus på kvalitetsstandarder og certificering Lavere energipriser. Forbruger skal frivilligt gøre en indsats for at forbedre miljøet. Polarisering: De hellige og de ligeglade. Nogen har fokus på sundhed, oplevelse og design. Andre ser udelukkende på pris. Nyt politisk billede med Fleksible regioner og Fleksible kommuner. Fokus på puljestyring. Risiko for suboptimering i den offentlige sektor Kamp om EU midler i den offentlige sektor. Midlerne fra EU er tematiseret på 2 års basis. Kritisk faktor 3. Adgang til risikovillig kapital Den risikovillige kapital findes hovedsaligt hos private investorer og i internationale koncerner. Den risikovillige kapital findes blandt andet i EU-støttede programmer. Der findes bl.a. risikovillig kapital i form af iværksætterstøtteordninger. Kritisk faktor 4: Samarbejde Virksomhederne samarbejder primært med andre dele af koncernen samt universitet om innovation og udvikling. Virksomhederne samarbejder bl.a. med andre virksomheder i konsortier der søger EU-støtte hjem til forskning og udviklingsopgaver. Samarbejde med regionen om hjemtagning af støtte. Samarbejde om innovation med konsortiet og universitetet Virksomheder samarbejder med andre virksomheder om markedsføring og afsætning af produkter. Samarbejde med offentlige institutioner om iværksætterstøtte. Samarbejde med universitet om at tilrette opfindelser til kommercielle produkter. 12

14 Kritisk faktor 5: Teknologi Kritisk faktor 6: Tiltrækning af arbejdskraft Kritisk faktor 7: Uddannelse Kritisk faktor 8: Kompetence Det innovative samfund Europa i Forening Den fleksible globalisering Fokus på produktudvikling og forskning. Fokus på produktudvikling og Fokus på produkttilpasning/design. Enkelte produktionsopgaver i forbindelse procesudvikling. Specialiseringen En del produkter kan stadig med prototypeudvikling etc. ikke helt så udtalt. Forskellige produceres i Danmark, forbrugere Underleverandør/nicheproduktion, standarder mellem kontinenterne. ligeglade med pris, ønsker det systemudvikling, fælles standarder på Der bliver krav om certificering, autentiske/produktet verdensplan. Valg af de rigtige platforme for standarder/fælles platforme i valg til milijøvenlig/hastighed gør, at det systemer og udviklingsværktøjer meget det offentlige marked etc. ikke kan nå at blive vigtige masseproduceret. Fælles standarder på nogle områder. Andre områder ingen enighed. Vigtigt med valg af de rigtige Eksistensen af en klynge med forsknings- og udviklingsopgaver samt internationale karrieremuligheder. Godt image, der slår på avanceret forskning. Fokus på, at alle skal have en uddannelse på et højt niveau. Behov for mange højtuddannede. Behovet for ufaglært eller kortuddannet arbejdskraft er på et minimum. Certificering af kompetencer Behov for mange med IKTspidskompetencer. Eksistensen af en klynge med gode arbejdsbetingelser. Godt image, med målrettede kampagner mod arbejdskraftreserven: Kvinder og personer med anden herkomst Der er høje reguleringskrav til uddannelsesinstitutionerne. Behov for højtuddannede med specialkompetencer. Der er dog brug for et bredt spektrum af folk inden for IKT-området- herunder også ufaglæte/kortuddannede. Certificering af kompetencer Behov for højt IKT kompetenceniveau inden for et bredt spektrum af IKTområdet. Brug for høje kompetencer i støttefunktioner platforme etc. Eksistensen af en klynge, med mange spædende job inden for nicheprodukter, og høj løn. Godt image, der slår på muligheder for kreativitet og design af løsninger Der er lave reguleringskrav til uddannelsesinstitutionerne. Institutionerne er frie agenter, der udbyder uddannelse efter lyst/behov og efterspørgsel. Minimum af standarder. Styring på økonomi. Certificering af kompetencer Behov for et højt kompetenceniveau inden for IKT-kompetencer tilført forretningsforståelse. Brug for evner til netværksdannelse. I det følgende gives en kort beskrivelse af de tre scenarier. Det innovative samfund Det innovative samfund er præget af skarp arbejdsdeling mellem landene. Der er tale om et globalt marked med fuldstændig frihandel uden restriktioner eller handelshindringer landene imellem. Populært sagt laver man i hvert enkelt land det, som man er særlig god til. I Danmark betyder det, at virksomheder, der beskæftigede ufaglærte og kortuddannede, i stigende grad flyttede deres produktion til andre lande. Men udflytning af arbejdspladser til lavtlønslande begrænsede sig ikke blot til job inden for produktionsvirksomheder, men også service og videns arbejde er blevet globaliseret. Der er således i stigende omfang sket en udflytning af job inden for videns service til low costområder. Der er på verdensplan en høj efterspørgsel på højt uddannet arbejdskraft. På verdensplan er der en benhård konkurrence om at tiltrække dygtig arbejdskraft. Det er specielt i forhold til specialister med særlige kvalifikationer i forhold til innovation, at kampen er intens. Priserne på fossile brændstoffer har gennem flere år været høje. Energipriserne er forblevet på et ret højt niveau dels på grund af begrænsede ressourcer og dels som resultat af ønsket om at begrænse CO2-udslippet. Forbrugerne bliver i stigende grad krævende i forhold til at få nyt. Nye produkter, ny teknologi etc. Forbrugerne er vilde med teknologi. Vi vil have oplevelser. Det kræver avancerede softwareprogrammer til spil, underholdning etc. Nye produkter med nye avanceret teknologi er i pagt med tidsånden. Hverdagslivets udfordringer løses ved hjælp af intelligente løsninger. 13

15 Scenariets betydning for kompetencebehovet i oplevelseserhverv Forbrugernes præferencer går imod større grad af oplevelser, der efterspørges det autentiske, når ferien skal planlægges, derfor kan Nordjysk turisme ikke kun stille overnatningsfaciliteter til rådighed; men viden om lokalområdet, og dets historie er vigtig for gæsterne, der søger viden om området dels gennem foredrag, litteratur (gerne elektronisk via hjemmesider eller elektroniske publikationer der kan downloades til bærbare computere eller palmpiloten). Ferierne bliver kortere og mere intensive. Tabel 16 Kompetencebehov i det inovative samfund Udvikling i uddannelser Kompetencebehov Kortuddannede (uændret) Faglærte (uændret) MVU (uændret) KVU (uændret) LVU: (uændret) Faglig: for faguddannede gælder det at der skal være stor faglig ekspertise Personlige: Omstillingsparathed, fleksibilitet. Almene: Sprog, gode fortællere Europa i forening Globaliseringen er om ikke gået i stå så siden 2008 så gået ned i gear. Som følge af handelskrige med blandt andet USA er samarbejdet i EU blevet endnu tættere, end det blev set i starten af 2000-tallet. Det er blandt sket ved, at grænserne mellem samtlige medlemslandene nu er helt åbne. Hele den EU-europæiske befolkning kan bosætte, uddanne og arbejde, hvor end i Europa, den har lyst. EU har erkendt, at legal indvandring er afgørende for udvikling af en vidensbaseret økonomi. EU-landene har derfor indført en fælles immigrationspolitik, der skal løse problemstillinger som mangel på arbejdskraft og illegal indvandring. De meget høje energipriser har stor indflydelse på samfundsudviklingen. De voldsomme stigninger i energiog fødevarepriserne i betyder, at der er efterspørgsel efter lokalt producerede varer, hvor transportomkostningerne er holdt på et minimum. De høje energipriser skal dels ses som et resultat af meget begrænsede energiressourcer. Der er som sagt på EU-plan stillet krav om optimering af energiforbrug, gennem tekniske og kvantitative mål. Derudover mærkes EU's tilstedeværelse ved, at EU fastsætter krav om minimumsstandarder og kvalitetssikring på en række samfundsområder. Kvalitet, minimumsstandarder og certificering er en normal del af hverdagen hos mange danske virksomheder. Scenariets betydning for kompetencebehovet i oplevelseserhvervene Ferier holdes i nærområdet, og dette gælder i særdeleshed for hovedferien, familierne holder igen ferien samlet. Prisen vægtes højere end kvaliteten når ferien og oplevelser skal planlægges. Der er ikke længere det store rush på små korte intensive ferier. I stedet holdes en maksimalt to ferier per år per familie, dette betyder at sæsonen i Nordjylland bliver kortere end den er i dag 14

16 Tabel 17 Kompetencebehov i Europa i forening Udvikling i uddannelser Kompetencebehov Kortuddannede (uændret/færre) Faglærte (færre) MVU (færre) KVU (færre) LVU: (færre) Faglig: Der stilles ikke de store krav, der skal leveres en standard vare, der kan genkendes Personlige: Omstillingsparathed, fleksibilitet, samarbejdsevner og kommunikation. Almene: serviceminded Den Fleksible Globalisering I 2020 er der tale om et globaliseret marked, hvor den fleksible globalisering er præget af større arbejdsdeling end i Der har været tale om en differentieret globalisering. Med stigningen i lønninger og et højere indkomstniveau i flere af de nye økonomier er der opstået en lang række nye markeder. Det skal sammenholdes med, at der i alle landene er opstået specialiserede markeder, rettet mod forskellige målgrupper. Målgruppernes præferencer er vidt forskellige. På verdensplan er der kamp om arbejdskraft inden for bestemte områder og kvalifikationer. I dansk regi betyder det, at man yderligere har smidiggjort procedurerne for ansættelsen af højt kvalificere arbejdskraft fra tredje verdenslande, samt foretaget en udvidelse af green card ordningen. Job Import Denmark initiativet er blevet videreført og udvidet. Med fundet af store nye olieforekomster ud for bl.a. Brasilien og Grønland samt en bedre udnyttelse af andre energikilder er energipriser faldet til et lav niveau. De lave energipriser har betydet, at miljø- og klimahensyn mere er blevet et moralsk og etisk spørgsmål end et politisk og økonomisk spørgsmål, og dermed også hovedsageligt et privat anliggende. Scenariets betydning for kompetencebehovet Den rejsende er global, hele kloden byder på et væld af muligheder for at opleve verdenen, badeferien holdes, hvor der er gode sandstrande og garanti for sol og varmt vand. Skiferien holdes hvor der er sol og snegaranti. Ferier i Danmark holdes for at opleve Danmark og for at lære om Danmark. Det er ikke længere tilstrækkeligt at stille passive oplevelser til rådighed som foredrag og litteratur. Gæsterne vil inddrages i Danske, de vil se hvor fiskene fanges og danske fødevarer produceres. De vil endog selv prøve at være landbrugsarbejder, fisker eller kok. 15

17 Tabel 18 Kompetencebehov i den fleksible globalisering Udvikling i uddannelser Kompetencebehov Kortuddannede (certificering) (stigende) Faglærte (stigende) MVU KVU (stigende) LVU: (stigende) Faglig: for faguddannede gælder det at der skal være stor faglig ekspertise Personlige: Omstillingsparathed, fleksibilitet. Almene: Sprog, gode fortællere og ikke mindst gode instruktører/lærere. 16

18 Bilag: Bilagstabel 1 Oversigt over virksomheder i oplevelseserhverv Oplevelsesbrancher - DB93 Oplevelsesproducenter Vareproducerence oplevelseserhverv 1. Fremstiling af oplevelsesprodukter Guld- og sølvvarefabrikker Guld- og sølvsmedeværksteder samt juvelerer Fremstilling af musikinstrumenter Fremstilling af sportsrekvisitter Fremstilling af legetøj og spil Fremstilling af bijouterivarer Medier/Indholdsproduktion 2. Litteratur Udgivelse af bøger, brochurer mv. med eget trykkeri Udgivelse af bøger, brochurer mv. uden eget trykkeri 3. Udgivelse af trykte medier i øvrigt Udgivelse af dagblade med eget trykkeri Udgivelse af dagblade uden eget trykkeri Udgivelse af ugeblade og magasiner med eget trykkeri Udgivelse af ugeblade og magasiner uden eget trykkeri Udgivelse af distrikts- og annonceblade med eget trykkeri Udgivelse af distrikts- og annonceblade uden eget trykkeri Pressebureauer Fotografer 4. Reklame Reklamebureauvirksomhed Anden reklamevirksomhed og reklameformidling 5. Film Film- og videoproduktion Film- og videoformidling 6. TV- og radioproduktion Radio- og Tv-virksomhed 7. Musik mv Udgivelse af lydoptagelser 8. Kunst og kunstnere Kunst design og indretning mv. 17

19 Bilagstabel 1 Oversigt over virksomheder i oplevelseserhverv Oplevelsesbrancher - DB Kunsthandel og gallerivirksomhed Selvstændigt udøvende kunstnere 9. Indretningsarkitekter Indretningsarkitekter 10. Design og mode Formgivning og industrielt design 11. Antivikteter Agenturhandel med andet specialiseret sortiment Frimærke og møntforretninger Bogantikvariater Antikvitetsforretninger Andre forhandlere af brugte varer 12. Hoteller, mv Hoteller Hoteller Vandrehjem Turisme Overnatning, mv. 13. Udlejning af campingpladser, ferieboliger mv Campingpladser Feriecentre Andre faciliteter til korttidsophold Ferieboligudlejning Lystbådehavne 14. Kongres-, messe- og udstillingsaktiviteter Kongres-, messe- og udstillingsaktiviteter 15. Restauranter og caféer Restauranter Kaffebarer mv. Restauration 16. Værtshuse, barer og natklubber Diskoteker og natklubber Værtshuse, bodegaer mv. Attraktioner / Besøgsmål 17. Scenekunst Teater- og koncertvirksomhed 18

20 Bilagstabel 1 Oversigt over virksomheder i oplevelseserhverv Oplevelsesbrancher - DB Drift af teater- og koncertsale, kulturhuse mv. 18. Forlystelser mv Forlystelsesparker Botaniske og zoologiske haver 19. Museer Museer 20. Vejledning og rådgivning af turister Turistbureauer Turistguidevirksomhed Lokal forbrugerservice Lokal forbrugerservice 21. sport Idræts- og svømmehaller Andre sportsanlæg Idrætsklubber Andre aktiviteter i forbindelse med sport i øvrigt 22. Skønhed og helse Skønheds- og hudpleje Sol-, motions- og helsecentre mv. 23. Biografer Biografer 24. Forbrugerservice i øvrigt Udlejning af videobånd og dvd'er Lotteri- og anden spillevirksomhed Anden forlystelsesvirksomhed i øvrigt 19