UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark"

Transkript

1 UDLÅNSREDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark OKTOBER 2015

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Sammenfatning Udviklingen i kreditinstitutternes samlede udlån Udviklingen i erhvervsudlån Virksomhedernes adgang til kredit Renter på erhvervslån Udvikling i udlån til husholdninger Virksomhedernes brug af alternativ finansiering Finansiering i landdistrikter... 30

4 1. SAMMENFATNING Set over det seneste fulde år er udlånet til husholdninger og erhverv omtrent uændret. Det uændrede, samlede udlån dækker over en stigning i realkreditinstitutternes udlån, der stort set modsvares af et tilsvarende fald i pengeinstitutternes udlån. Realkreditinstitutternes udlån udgør fortsat hovedparten af det samlede udlån til husholdninger og erhverv. Udlån til erhvervslivet er steget med knap 2 pct. det seneste år. Det skyldes øget udlån fra realkreditinstitutterne. Herudover er erhvervslivets lån i form af udstedelse af erhvervsobligationer steget med 8 pct. Erhvervslivets efterspørgsel efter lån i både penge- og realkreditinstitutter er steget i både 1. og 2. kvartal Det gælder både lån til eksisterende kunder og til nye kunder. Ifølge Dansk Industris Virksomhedspanel er finansieringssituationen forbedret for både små og store virksomheder, og samlet set er der tale om den mest positive vurdering af finansieringssituationen siden Store virksomheder oplever dog fortsat finansieringssituationen bedre end små virksomheder. For så vidt angår virksomhedernes mulighed for at opnå lån opdelt på land og by, er der en stærk sammenhæng mellem overskudsgrad i virksomheden og bevilgede lån, uanset hvor i landet, virksomheden ligger. For virksomheder i bykommuner er der herudover en klar tendens til, at virksomheder, der opnår lån, har en højere soliditetsgrad end virksomheder, der helt eller delvist får afslag. Tendensen gælder også for virksomheder uden for bykommuner, om end i mindre udtalt grad. Det samlede udlån til husholdningerne er faldet svagt over det seneste år. Det skal ses i lyset af, at boligmarkedet på landsplan fortsat er præget af meget moderate prisstigninger og lange liggetider på boliger i visse områder. Sammen med øgede afdrag på eksisterende realkreditgæld bidrager dette til den svage udvikling i det samlede udlån. Væksten i realkreditudlånet til husholdninger var i perioden fra 2010 til 2012 bredt funderet i hele landet. I 2013 og 2014 har der imidlertid været en tendens til, at realkreditudlånet er vokset i byområder, mens det har været vigende i landdistrikterne. Pengeinstitutternes udlån til husholdninger er i perioden 2009 til 2013 faldet med 3 pct. Udviklingen har været nogenlunde ensartet på tværs af kommunetyper, men dog med en tendens til det største udlånsfald i land- og yderkommunerne. Udvalget om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne forventes at færdiggøre en redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i landdistrikterne i oktober Udvalgets rapport vil give en mere dybdegående beskrivelse af finansieringssituationen i landdistrikterne samt eventuelt forslag til nye initiativer. 4

5 2. UDVIKLINGEN I KREDITINSTITUTTERNES SAMLEDE UDLÅN Det seneste halvår er der sket en mindre opbremsning i det samlede nominelle udlån til husholdninger og erhverv. Det skyldes primært et fald i udlån fra pengeinstitutterne. Det nominelle udlån til husholdninger og erhverv er dog samlet set uændret i perioden fra juni 2014 til juni I juni 2015 udgjorde det samlede udlån i alt knap mia. kr. Det uændrede, samlede udlån det seneste år dækker over en lille stigning i realkreditinstitutternes udlån modsvaret af et tilsvarende lille fald i pengeinstitutternes udlån. Realkreditinstitutternes udlån er steget med 0,2 pct. over det seneste år, der svarer til en nominel stigning på 5,5 mia. kr. I samme periode er pengeinstitutternes udlån faldet med 0,5 pct., der også svarer til 5,5 mia. kr. Realkreditinstitutternes udlån udgør fortsat hovedparten af det samlede udlån til husholdninger og erhverv, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Udvikling i samlet udlån til husholdninger og erhverv Anm.: Serierne er baseret på 3-måneders glidende gennemsnit. Serien viser det samlede udlån til husholdninger og erhverv og ser således bort fra udlån til pensionskasser, forsikringsselskaber, m.fl. I september 2013 forekommer et databrud, som skyldes forbedrede dataindberetninger til Nationalbankens MFI-statistik. Se: De stiplede linjer angiver estimater for den historiske udvikling, såfremt de nye definitioner også havde været anvendt før databruddet. Estimaterne er beregnet under antagelsen om, at ændringen i definitionerne alene fører til niveaumæssige forskydninger. Udlånsredegørelsen for 2. halvår 2013 indeholder en beskrivelse af databruddet. Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik samt egne beregninger. Siden udlånet fra pengeinstitutter toppede i december 2008, er pengeinstitutternes udlån faldet med 315 mia. kr., hvilket svarer til ca. en fjerdedel af udlånet ultimo Dette fald modsvares dog af en stigning i realkreditinstitutternes udlån på 373 mia. kr. eller knap 18 pct. i samme periode. En del af årsagen til pengeinstitutternes reduktion af de samlede udlån kan være væsentlige tab på udlån i lyset af den finansielle krise. 5

6 Desuden er reduktionen af pengeinstitutternes udlån sket fra et relativt højt niveau, idet udlånet var usædvanligt højt i Faldet i pengeinstitutternes udlån er formentlig i nogen grad udtryk for en substitution fra lån i pengeinstitutterne til lån i realkreditinstitutterne. Bankernes faldende udlån har bidraget til en betydelig genopretning af bankernes indlånsunderskud, der i efteråret 2008 var forholdsvis stort, jf. figur 2.2., men også stigende indlån fra husholdninger og erhverv har bidraget til at vende indlånsunderskuddet til et overskud. Det bidrager til, at fundingsituationen for danske pengeinstitutter i dag alt andet lige er markant bedre, end den var i årene fra 2008 frem mod 2013, idet institutterne samlet set ikke er afhængige af ekstern funding. Figur 2.2: Pengeinstitutternes indlånsoverskud Anm.: I september 2013 forekommer et databrud, som skyldes forbedrede dataindberetninger til Nationalbankens MFI-statistik. Se: Da de forbedrede dataindberetninger primært fører til forskydninger mellem sektorerne, er det muligt at sammenligne det aggregerede indlånsoverskud over tid. Kilde: Nationalbanken Det samlede udlån til husholdninger og erhverv udgjorde i 1. kvartal pct. af BNP, jf. figur 2.3. Andelen er faldet en smule det seneste år, hvilket som nævnt ovenfor afspejler et uændret nominelt udlån samt at BNP for første kvartal 2015 er 1,5 pct. højere end samme kvartal året før. Det samlede udlån, målt som andel af BNP, ligger dog fortsat omkring niveauet medio 2008, hvilket historisk set er relativt højt. 6

7 Figur 2.3: Samlet udlån til husholdninger og erhverv i forhold til BNP Anm.: Udlånsserien er baseret på 3-måneders glidende gennemsnit. BNP er opgjort på kvartalsbasis og er herefter baseret på 4- kvartalers gennemsnit normeret til årsbasis. I september 2013 forekommer et databrud, som skyldes forbedrede dataindberetninger til Nationalbankens MFI-statistik. Se: De stiplede linjer angiver estimater for den historiske udvikling, såfremt de nye definitioner også havde været anvendt før databruddet. Estimaterne er beregnet under antagelsen om, at ændringen i definitionerne alene fører til niveaumæssige forskydninger. Udlånsredegørelsen for 2. halvår 2013 indeholder en beskrivelse af databruddet. Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik samt egne beregninger. Rentemarginalen for både ikke-finansielle selskaber og husholdninger er faldet det seneste år med henholdsvis 0,2 og 0,4 procentpoint fra juni 2014 til juni Rentemarginalen for ikke-finansielle selskaber er fortsat over et pct.point lavere end for husholdninger jf. figur

8 Figur 2.4: Udviklingen i pengeinstitutternes rentemarginal Anm.: Rentemarginalen er summen af pengeinstitutternes indlåns- og udlånsmarginal. Indlånsmarginalen er forskellen mellem det, pengeinstitutternes får, når den deponerer indlån i Nationalbanken, og det pengeinstitutterne betaler til kunderne. Udlånsmarginalen er forskellen mellem den rente, pengeinstitutterne betaler for at låne penge i fx Nationalbanken, og den rente kunderne betaler for lånet. I september 2013 forekommer et databrud, som skyldes forbedrede dataindberetninger til Nationalbankens MFI-statistik. Se: De stiplede linjer angiver data før databruddet. Kilde: Nationalbanken. Rentemarginalen for husholdninger er med det seneste års fald på 0,4 pct. på samme niveau som i Det er set over de seneste ti år et relativt lavt niveau. De ikke-finansielle virksomheders rentemarginal er på niveau med rentemarginalen i starten af Det betyder, at rentemarginalen er ca. et ½ procentpoint højere end i slutningen af Rentemarginalen skal ses i lyset af det relativt lave renteniveau i årene efter 2008, der alt andet lige har betydet, og fortsat betyder, lavere udlånsrenter. Bidragssatserne på realkreditlån for både ikke-finansielle selskaber og husholdninger er siden ultimo 2008 steget betydeligt, jf. figur 2.5. Stigningen har, med 0,02 procentpoint været beskeden, det seneste år. Husholdningernes bidragssats udgjorde i juni ,79 pct., mens satsen for ikkefinansielle selskaber var på 0,77 pct. De stigende bidragssatser siden finanskrisens start skal blandt andet ses i lyset af nye reguleringsmæssige krav efter finanskrisen og realkreditinstitutternes ønske om at få flere boligejere væk fra de mest risikofyldte lån og på den måde i højere grad sikre overensstemmelse mellem risiko og låneomkostningerne vedforskellige typer lån. 8

9 Figur 2.5: Bidragssatser på realkreditlån Anm.: I september 2013 forekommer et databrud, som skyldes forbedrede dataindberetninger til Nationalbankens MFI-statistik. Se: De stiplede linjer angiver data før databruddet. Kilde: Nationalbanken På trods af stigende bidragssatser er det den gennemsnitlige, effektive rente inkl. bidrag på realkreditlån faldet det seneste år for både husholdninger og ikke-finansielle selskaber, jf. figur 2.6. Den effektive rente for ikke-finansielle selskaber er med 2,15 pct. fortsat lavere end for husholdninger, der betaler 2,45 pct. i effektiv rente. De faldende gennemsnitlige, effektive renter på realkreditlån afspejler bl.a. det fortsat meget lave renteniveau, som den ekspansive pengepolitik udøvet af de dominerende centralbanker har medført. 9

10 Figur 2.6: Effektive renter (inkl. bidrag) på realkreditlån Anm.: I september 2013 forekommer et databrud, som skyldes forbedrede dataindberetninger til Nationalbankens MFI-statistik. Se: De stiplede linjer angiver data før databruddet. Kilde: Nationalbanken 10

11 3. UDVIKLINGEN I ERHVERVSUDLÅN Det samlede udlån til erhverv er steget med 35 mia. kr. over det seneste år og er i juni 2015 på i alt mia. kr., jf. figur 3.1. Det svarer til en årlig vækst på 1,9 pct. Stigningen i det samlede udlån til erhverv stammer fra øget udlån fra realkreditinstitutterne, der er steget med 1,9 pct. over det seneste år. Det betyder, at udlånet til erhverv fra realkreditinstitutterne er vokset med 21 mia. kr. siden juni 2014, og det udgør i juni mia. kr. Modstykket er, at udlånet fra pengeinstitutter til erhverv omtrent er uændret i løbet af det seneste år. Udlånet til erhvervslivet i form af erhvervsobligationer er over det seneste år vokset med 8,0 pct. Det betyder, at erhvervslivet i juni 2015 har et udestående på 193 mia. kr. i erhvervsobligationer. Figur 3.1: Samlet udlån til erhverv Anm.: Serierne er baseret på 3-måneders glidende gennemsnit. Der ses bort fra udlån til pensionskasser, forsikringsselskaber m.fl. I det samlede udlån til erhverv indgår omfanget af erhvervsobligationer udstedt af danske virksomheder. I september 2013 forekommer et databrud, som skyldes forbedrede dataindberetninger til Nationalbankens MFI-statistik. Se: De stiplede linjer angiver estimater for den historiske udvikling, såfremt de nye definitioner også havde været anvendt før databruddet. Estimaterne er beregnet under antagelsen om, at ændringen i definitionerne alene fører til niveaumæssige forskydninger. Udlånsredegørelsen for 2. halvår 2013 indeholder en beskrivelse af databruddet. Erhvervsudlånet er inkl. personligt ejede virksomheder. Personligt ejede virksomheder ikke er en del af erhvervssektoren (ikke-finansielle virksomheder) i Nationalbankens data. MFI-statistik. Kilde: Nationalbanken og egne beregninger 11

12 I forhold til andre lande er danske virksomheders brug af erhvervsobligationer relativt lav. I lande som Sverige, Finland, Holland og Belgien benyttes i højere grad erhvervsobligationer som finansieringsinstrument, jf. figur 3.2. Figur 3.2: Erhvervsobligationer, udestående ift. BNP Anm.: Figuren viser udestående udstedelser af erhvervsobligationer fra virksomheder i udvalgte europæiske lande. Data for erhvervsobligationer er fra ultimo maj Data for BNP er fra Kilde: Nationalbanken og Eurostat. De danske pengeinstitutter har pr. 1. januar 2014 fået mulighed for at udstede obligationer med sikkerhed i puljer af erhvervslån via såkaldte refinansieringsregistre, ligesom der er skabt mulighed for at anvende repræsentanter i forbindelse med udstedelse af erhvervsobligationer. Finanstilsynet har primo september 2015 registreret anvendelse af repræsentanter i forbindelse med 28 obligationsudstedelser med en samlet værdi af 21,3 mia. kr. Der er endnu ikke pengeinstitutter, der har udnyttet muligheden for at benytte refinansieringsregistre. Det skal bl.a. ses i lyset af, at pengeinstitutterne i øjeblikket oplever meget lave fundingomkostninger på markedet i øvrigt. Det samlede erhvervsudlån opgjort som andel af BNP er med 94,0 pct. stort set uændret fra 1. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015 og ligger dermed fortsat omkring niveauet ultimo 2008, jf. figur

13 Figur 3.3: Erhvervsudlån (inklusive erhvervsobligationer) / BNP Anm.: Udlånsserien er baseret på 3-måneders glidende gennemsnit. BNP er opgjort kvartalsvist ved 4-kvartalers glidende gennemsnit normeret til årsbasis. I september 2013 forekommer et databrud, som skyldes forbedrede dataindberetninger til Nationalbankens MFI-statistik. Se: De stiplede linjer angiver estimater for den historiske udvikling, såfremt de nye definitioner også havde været anvendt før databruddet. Estimaterne er beregnet under antagelsen om, at ændringen i definitionerne alene fører til niveaumæssige forskydninger. Udlånsredegørelsen for 2. halvår 2013 indeholder en beskrivelse af databruddet. Personligt ejede virksomheder indgår ikke i data for Finansielle konti i underliggende data. Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik samt egne beregninger. Danske realkreditinstitutters og pengeinstitutters lån til virksomhederne samt udestående erhvervsobligationer udgør i 4. kvartal 2014 omkring halvdelen af det samlede udlån til erhverv. Det resterende udlån ydes af andre modparter som fx ikke-finansielle selskaber og udenlandske pengeinstitutter, jf. afsnit 7 om alternative finansieringskilder. 13

14 4. VIRKSOMHEDERNES ADGANG TIL KREDIT Nationalbankens seneste udlånsundersøgelse viser en stramning af kreditpolitikken overfor erhverv i 2. kvartal af 2015, jf. figur 4.1. Stramningen skal dog ses på baggrund af en betydelig rapporteret lempelse i 4. kvartal Figur 4.1: Udvikling i pengeinstitutternes og realkreditinstitutternes kreditpolitik for udlån til erhverv Anm.: Spørgeskemaet udarbejdet af Nationalbanken er lavet på baggrund af besvarelser fra kreditchefer i de største danske penge- og realkreditinstitutter. Spørgsmålet til kreditcheferne er: "Hvordan har instituttets kreditstandarder ved udlån til erhvervsvirksomheder ændret sig over dette kvartal sammenlignet med det foregående kvartal?". Kreditcheferne har følgende fem svarmuligheder - værdierne af disse er angivet i parentes: Strammet/faldet en del (-100), strammet/faldet lidt (-50), uændret (0), lempet/steget lidt (50), lempet/steget en del (100). Svarerne vægtes efter instituttets størrelse til et samlet nettotal for hvert kvartal. Negativt (positivt) tal betyder, at kreditpolitikken er strammet (lempet). Forventningen til næste kvartal skal eksempelvis fortolkes som følger: I 2. kvartal 2012 viser kurven for forventning til næste kvartal niveauet 0. Det betyder, at kreditcheferne gennemsnitligt forventede, at serien ændring i kreditstandard ville ligge på 0 i 3. kvartal Kilde: Nationalbankens kvartalsvise udlånsundersøgelser. Inden for både serviceerhverv, industri samt bygge-og anlægsbranchen oplever flere virksomheder fra finansielle begrænsninger i forhold til deres produktion. Særligt indenfor industrien er der tale om en stramning, jf. figur 4.2. Stramningerne skal dog ses i lyset af en generel lempelse for alle erhverv i 2. halvår Serviceerhvervene oplever generelt de største finansielle begrænsninger, men har dog vist en faldende tendens i løbet af de seneste år. 14

15 Figur 4.2: Finansielle begrænsninger Anm.: Virksomhederne er blevet spurgt: Er der i øjeblikket faktorer, der begrænser virksomheden? Hvis virksomheden svarer, at finansielle begrænsninger er en forklarende faktor, tælles det som bruttotallet 100. Når nettotallet udregnes, vægtes virksomhedernes størrelse målt på antallet af beskæftigede, hvorefter der tages et simpelt gennemsnit. Tallet dækker i den forstand over hvor stor en del af den samlede branche, der oplever finansielle begrænsninger. For bygge og anlæg samt serviceerhverv opgøres statistikken månedsvis, og figuren er baseret på gennemsnittet over kvartalets tre måneder. For industri er opgørelsen kvartalsvis og opgøres den første måned i kvartalet. Kilde: Danmarks Statistik. Efterspørgslen efter lån fra eksisterende kunder steg for både penge- og realkreditinstitutter i 1. og 2. kvartal 2015, jf. figur 4.3. Realkreditinstitutterne forventer, at denne tendens fortsætter i 3. kvartal 2015, mens pengeinstitutterne forventer et fald. Efterspørgslen efter lån fra nye kunder er steget i 1. og 2. kvartal for både penge- og realkreditinstitutterne jf. figur 4.3. Forventningen til efterspørgslen fra nye kunder i 3. kvartal er ligeledes høj for både penge- og realkreditinstitutterne. 15

16 Figur 4.3 Variation i efterspørgslen efter erhvervslån Anm.: Spørgeskemaet udarbejdet af Nationalbanken er lavet på baggrund af besvarelser fra kreditchefer i de største danske penge- og realkreditinstitutter. Spørgsmålet til kreditcheferne er: "Hvordan har instituttets kreditstandarder ved udlån til erhvervsvirksomheder ændret sig over dette kvartal sammenlignet med det foregående kvartal?". Kreditcheferne har følgende fem svarmuligheder - værdierne af disse er angivet i parentes: Strammet/faldet en del (-100), strammet/faldet lidt (-50), uændret (0), lempet/steget lidt (50), lempet/steget en del (100). Svarerne vægtes efter instituttets størrelse til et samlet nettotal for hvert kvartal. Negativt (positivt) tal betyder, at kreditpolitikken er strammet (lempet). Forventningen til næste kvartal skal eksempelvis fortolkes som følger: I 2. kvartal 2013 viser kurven for forventning til næste kvartal niveauet 0. Det betyder at kreditcheferne gennemsnitligt forventede, at serien ændring i kreditstandard ville ligge på 0 i 3. kvartal Den angivne værdi for 4. kvartal 2014 bygger på den forventede værdi til næste kvartal i 3. kvartal Kilde: Nationalbankens kvartalsvise udlånsundersøgelser. Ifølge Dansk Industris Virksomhedspanel, har finansieringssituationen forbedret sig yderligere i 2. kvartal Den samlede tendens er specielt påvirket af et fald i antal virksomheder, der opfatter mulighederne for at skaffe adgang til finansiering som dårlige eller meget dårlige, jf. figur 4.4. Samlet set er der tale om den mest positive vurdering af finansieringssituationen siden

17 Figur 4.4 Virksomhedernes vurdering af finansieringssituationen Anm.: Samlede vurdering er nettotal beregnet som summen af meget gode/gode = 1, neutral = 0 og dårlige/meget dårlige = -1. Antallet af respondenter ligger typisk i intervallet Spørgsmålet til medlemmerne er: Hvordan oplever din virksomhed mulighederne for at skaffe adgang til finansiering mht. pris og mængde?. Kilde: DI Virksomhedspanel Virksomheder med over 100 ansatte oplever generelt finansieringssituationen bedre end virksomheder med mellem én og 100 ansatte. Både små og store virksomheder har dog oplevet en bedring af finansieringssituationen over de seneste 3 kvartaler, jf. figur 4.5. Samtidig er antallet af mindre virksomheder, der oplever finansieringssituationen som dårlig eller meget dårlig, faldet fra omkring 25 pct. i 3. kvartal 2014 til knap 18 pct. i 2. kvartal

18 Figur 4.5 Virksomhedernes vurdering af finansieringssituationen efter størrelse Anm.: Samlede vurdering er nettotal beregnet som summen af meget gode/gode = 1, neutral = 0 og dårlige/meget dårlige = -1. Antallet af respondenter ligger typisk i intervallet Spørgsmålet til medlemmerne er: Hvordan oplever din virksomhed mulighederne for at skaffe adgang til finansiering mht. pris og mængde?. Kilde: DI Virksomhedspanel. En række brancheorganisationer gennemfører desuden en række undersøgelser af adgangen til kredit, jf. boks 1. 18

19 Boks 1: Yderligere brancheundersøgelser af adgangen til kredit Seneste medlemsundersøgelse af likviditetssituationen fra Dansk Erhverv viser, at andelen af afslag på låneansøgninger i februar 2015 ligger på det laveste niveau i tre år. Samtidig er der dog sket et fald i andelen af de 449 adspurgte virksomheder, der søger finansiering. Fra 2010 til medio 2012 søgte 24 pct. af virksomhederne finansiering mod 20 pct. i perioden medio 2012 til februar Håndværksrådets konjunkturundersøgelse peger på et fald i andelen af små og mellemstore virksomheder, der oplever finansielle begrænsninger. Andelen ligger i første kvartal 2015 på 31 pct. mod 35 pct. i 2. kvartal Dansk Byggeris undersøgelse af kreditsituationen for bygge- og anlægsvirksomheder angiver, at hver sjette bygge- og anlægsvirksomhed mødes med strengere krav til kreditsikkerhed. Derudover oplever hver femte virksomhed en forhøjelse af låneomkostningerne forbundet med kredit i banken. I det seneste halvår har godt en tredjedel af virksomhederne søgt om en forhøjelse af kredit, hvoraf en fjerdedel af ansøgerne fik afslag. Flere bygge- og anlægsvirksomheder oplever, at de får afslag på forhøjelse af deres kredit sammenlignet med det foregående halvår. FSR danske revisorers seneste rundspørge blandt deres medlemmer indikerer, at små og mellemstore virksomheders aktuelle manglende adgang til finansiering hæmmer væksten. Undersøgelsen, besvaret af 170 godkendte revisorer, viser, at 80 pct. af de adspurgte vurderer, at den aktuelle adgang til kapital hæmmer væksten i små og mellemstore virksomheder. Specielt unge og nystartede virksomheder har svært ved at opnå finansiering. Knap 90 pct. vurderer, at de små og mellemstore virksomheder søger mod alternativ finansiering, herunder familien og den offentlige låneinstitution Vækstfonden. Crowdfunding som alternativ finansieringskilde har endnu ikke vundet det store indpas, idet kun 8 pct. af revisorerne har kunder, som har benyttet crowdfunding. Landbrug & Fødevarers Landsmandsbarometer viser, at 36,2 pct. af landbrugsvirksomhederne i 2. halvår 2014 oplevede finansielle begrænsninger. Det er en stigning fra lige over 30 pct. i 1. halvår 2010, men et fald ift. 2. halvår Bredt faldende afsætningspriser fra foråret 2014 og frem kan betyde, at indtjeningen i landbruget er faldende, hvilket kan føre til en forværring af kreditsituationen. 19

20 5. RENTER PÅ ERHVERVSLÅN Renten på pengeinstitutternes nyudlån til erhverv har ligget nogenlunde stabilt de seneste år på et niveau betydeligt lavere end i , jf. figur 5.1. Det lavere renteniveau skyldes hovedsageligt pengepolitiske tiltag. Den lavere rente afspejler også en positiv udvikling i indlånsoverskuddet og generelt bedre fundingmuligheder de seneste år. Figur 5.1: Pengeinstitutternes rente på nyudlån til erhverv Anm.: Renterne i serien er inkl. repoforretninger. Der forekommer et databrud i statistikken i september 2013, hvor renten stiger fra 1,25 pct. i august til 2,19 pct. i september En del af denne stigning kan skyldes forskydninger i de underliggende data pga. ændrede opgørelsesmetoder og ændringer i modpartens sektor. Kilde: Nationalbanken. I figur 5.1 er de såkaldte repo-lån inkluderet i beregningen af udlånsrenten, da det historisk ikke er muligt, at opgøre udlånsrenterne eksklusiv repo-forretninger. Repo-lån er en type lån, der hovedsageligt anvendes af større virksomheder og er kendetegnet ved, at der stilles sikkerhed i værdipapirer ved optagelse af lånet. Det betyder, at risikoen for pengeinstitutterne er markant lavere end ved bevilling af andre typer lån. Den lavere risiko på repo-lån afspejles i renteniveauet. Derfor er det opgjorte, gennemsnitlige renteniveau for nyudlån fra pengeinstitutter markant lavere, når repo-lån er inkluderet i beregning af renteniveauet, end når repo-lån løftes ud af beregningen, jf. figur

21 Figur 5.2: Pengeinstitutter og realkreditinstitutters rente på nyudlån til erhverv Anm. Statistikken er ændret i Den nye og mere detaljerede MFI-statistik giver fra september 2013 mulighed for mere præcist at følge udviklingen i renterne på udlån til erhverv, fx kan repoforretninger (udlån med sikkerhed i værdipapirer) nu udskilles som det ses i figuren. Der tages ikke i figuren højde for rentebindingsperioden på udlånet, hvilket bidrager til den lave udlånsrente for pengeinstitutter sammenholdt med realkreditinstitutter. Ser man fx alene på udlån med en rentebinding på et år, er renten højere i pengeinstitutter. Kilde: Nationalbanken. Både realkreditinstitutters og pengeinstitutters rente på nyudlån er faldet de seneste 2 år, når der ser på nyudlån fraregnet repo-forretninger, jf. figur 5.2. Renten på nyudlån følger dermed det generelle renteniveau, der har været faldende som følge af en række pengepolitiske tiltag, herunder markante rentesænkninger i primo Den faldende rente på pengeinstitutternes nyudlån til erhverv slår igennem for både små og store nyudlån. Renten på små nyudlån er imidlertid generelt højere end på store nyudlån, jf. figur 5.3. Den lavere rente på store nyudlån kan skyldes en generelt bedre soliditet i store virksomheder, mens små virksomheder oftere har en lav soliditetsgrad. 1 1 Egne beregninger, Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 1. halvår

22 Figur 5.3: Bankernes rente på nyudlån til erhverv Anm.: Store udlån er udlån på over 7,5 mio. kr., mens små udlån er udlån på op til og med 7,5 mio. kr. Der er ikke adgang til data for udlån ekskl. repo før september Data er fra opgørelsen for marts Da der er tale om en ny statistik, kan der forekomme relativt store ændringer fra opgørelse til opgørelse i renterne ekskl. repoforretninger. Det skyldes, at Nationalbanken løbende kvalitetssikrer deres datagrundlag og foretager justeringer. Kilde: Nationalbanken. 22

23 6. UDVIKLING I UDLÅN TIL HUSHOLDNINGER Det samlede udlån til husholdninger er faldet svagt over det seneste år, jf. figur 6.1. Det dækker over et svagt fald i udlånet fra både pengeinstitutter og realkreditinstitutter på 1,3 pct. Figur 6.1: Udlån til husholdninger Anm.: I september 2013 forekommer et databrud, som skyldes forbedrede dataindberetninger til Nationalbankens MFI-statistik. Se: De stiplede linjer angiver estimater for den historiske udvikling, såfremt de nye definitioner også havde været anvendt før databruddet. Estimaterne er beregnet under antagelsen om, at ændringen i definitionerne alene fører til niveaumæssige forskydninger. Udlånsredegørelsen for 2. halvår 2013 indeholder en beskrivelse af databruddet. Kilde: Nationalbanken. En stor del af husholdningernes gæld finansierer boligkøb. En moderat udvikling i prisstigningerne på boligmarkedet vil derfor slå ud i en tilsvarende moderat udvikling i det samlede udlån til husholdningerne. Selvom boligmarkedet i og omkring de større byer aktuelt er kendetegnet ved relativt kraftige prisstigninger, er boligmarkedet på landsplan fortsat præget af moderate prisstigninger og lange liggetider på boliger i visse områder. Sammen med øgede afdrag på eksisterende realkreditgæld bidrager det til den svage udvikling i det samlede udlån. Selv om forbrugertilliden ligger på omtrent samme høje niveau som i starten af 2006, er der fortsat kun få forbrugere, der vurderer det fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder, mens de fleste anser det som fornuftigt at spare op i den nuværende situation. 2 Det er sandsynligvis medvirkende til, at udlånet ikke udviser større vækst. 2 Danmarks Statistik 23

24 Udlånet til husholdninger målt som andel af BNP ligger fortsat på et relativt højt niveau, jf. figur 6.2. Der har dog været et mindre fald i andelen det seneste halve år, hvilket skyldes, at udviklingen i udlånet til husholdningerne ikke har kunnet følge med væksten i BNP. Figur 6.2: Udlån til husholdninger ift. BNP Anm.: I september 2013 forekommer et databrud, som skyldes forbedrede dataindberetninger til Nationalbankens MFI-statistik. Se: De stiplede linjer angiver estimater for den historiske udvikling, såfremt de nye definitioner også havde været anvendt før databruddet. Estimaterne er beregnet under antagelsen om, at ændringen i definitionerne alene fører til niveaumæssige forskydninger. Udlånsredegørelsen for 2. halvår 2013 indeholder en beskrivelse af databruddet. Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik samt egne beregninger. Nationalbankens seneste udlånsundersøgelse fra april 2015 viser, at kreditvilkårene for husholdninger var uændrede i 2. kvartal. Der har de seneste kvartaler været en svagt stigende efterspørgsel efter lån fra husholdningerne. Den svage udvikling i udlån til husholdninger afspejler forskellige forhold. Blandt andet afdrager husholdninger i dag langt mere på deres lån, hvilket fortrinsvist kan tilskrives det meget lave renteniveau. 3 De fleste lån til husholdningerne er annuitetslån, der indebærer, at afdraget udgør en større del af ydelsen, når renten er lav. Dertil kommer, at omfanget af afdragsfrie realkreditlån er faldet lidt, jf. figur 6.3. De fleste afdragsfrie realkreditlån har historisk set været ydet i kombination med variabel rente. I juni 2015 udgjorde andelen af lån med variabel rente og afdragsfrihed 41,6 pct. af det samlede realkreditudlån til husholdninger mod 44,2 pct. i juni 2014, jf. figur Se Nationalbankens opgørelse af husholdningernes afdrag på realkreditgælden: -men-kun-på-under-halvdelen-afrealkreditgælden.aspx 24

25 Andelen af lån med fast rente og afdragsfrihed er imidlertid steget en smule, men samlet set er den samlede andel af afdragsfrie lån over det seneste år er faldet fra 55,6 pct. til 53,0 pct. Figur 6.3: Husholdningernes brug af lånetyper på realkreditmarkedet Anm.: Der forekommer et databrud i september 2013, som dog ikke ændrer fordelingen af lånetyperne væsentligt. Kilde: Nationalbanken samt egne beregninger. Andelen af lån med variabel rente er faldet fra 66,7 pct. til 63,4 pct. fra juni 2014 til juni Samtidig er sammensætningen af disse lån ændret, og der er over det seneste år kommet en stigende andel af de variabelt forrentede lån, der har en længere rentebinding, fx F3- og F5-lån, mens andelen af F1-lån er faldet. 25

26 7. VIRKSOMHEDERNES BRUG AF ALTERNATIV FINANSIERING Virksomhedernes største kilde til finansiering er lån fra danske penge- og realkreditinstitutter. De tegner sig således for omkring halvdelen af det samlede udlån til erhvervslivet, jf. figur 7.1. Herudover anvender virksomhederne en række alternative finansieringskilder. Foruden penge- og realkreditinstitutterne kan virksomhederne finansiere sig ved lån i andre ikkefinansielle virksomheder, lån fra andre udenlandske- såvel som danske modparter og igennem handelskreditter. Andelen af alternativ finansiering har været stort set konstant over de seneste otte kvartaler. Den primære andel af alternativ finansiering tilvejebringes gennem lån fra andre danske, ikke-finansielle virksomheder (20 pct.) og handelskreditter mm. (16 pct.). Figur 7.1 Virksomhedernes lån efter modpart Anm.: Figuren bygger på data fra Nationalbankens kvartalsvise opgørelse af finansielle konti og kan derfor afvige fra MFIstatistikken, som danner grundlag for de øvrige figurer i redegørelsen. Data for lån fra andre ikke-finansielle virksomheder er inklusiv koncerninterne lån. Kilde: Nationalbanken. Nationalbankens opgørelse af finansielle konti giver ikke mulighed for en detaljeret inddeling af lån, herunder fx på brancher og virksomhedsstørrelse. Der kan således være kategorier af virksomheder, hvor anvendelsen af alternative finansieringskilder afviger betydeligt fra det overordnede billede. Vækstfonden er en alternativ kilde til finansiering for små og mellemstore virksomheder. Vækstfonden har en række produkter, som er målrettet finansiering af vækst og fornyelse i små og mellemstore virksomheder, jf. boks 2. 26

27 Boks 2: Vækstfondens produkter VF Lån og Kautioner: Vækstfonden tilbyder en række låneprodukter målrettet små og mellemstore virksomheder med sunde vækstplaner, som ikke kan få et lån i banken fx pga. utilstrækkelige sikkerheder eller egenkapital. Vækstfonden kautionerer desuden dele af penge- og andre finansieringsinstitutters lån, garantier og kreditter til forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder. Vækstfonden yder bl.a. Ansvarlige lån, Vækstlån, Vækstgarantier og Vækstkautioner, samt en række mere målrettede produkter som bl.a. Vækstlån til iværksættere og Grønne Vækstlån samt Etableringslån til landbruget. Vækstlån til landbruget Som opfølgning på Aftale om en vækstplan for fødevarer lancerede Vækstfonden i september Etableringslån til landbrug i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Finansrådet. Etableringslån til landbrug er et særligt risikovilligt lån, som henvender sig til yngre landmænd med ambitioner om at overtage og udvikle en eksisterende bedrift. VF Venture: Vækstfonden investerer i samarbejde med andre investorer egenkapital i opstartsvirksomheder, som de vurderer, har et stort vækstpotentiale, men som har vanskeligt ved at skaffe tilstrækkelig risikovillig kapital. Investeringerne foretages sammen med private investorer og andre offentlige aktører som fx innovationsmiljøerne. VF Fonde: Vækstfonden investerer i private fonde, som derefter investerer kapitalen i virksomheder. Investeringerne i fonde sker i samarbejde med private investorer, så indsatsen er med til at understøtte opbygningen af et selvbærende marked for risikovillig kapital. Vækstfondens samlede aktiviteter har været stigende siden 2009 og udgjorde i 2014 lidt over 2 mia. kr., heraf omkring 1,3 mia. kr. i lån og kautioner, jf. figur 7.2. Vækstfondens aktiviteter udgør dermed en relativt lille del af det samlede erhvervsudlån. Det skal ses i lyset af fondens formål. Vækstfonden har således generelt til opgave at placere sig i kanten af markedet, hvor private aktører har vanskeligt ved at løfte finansieringen af sunde projekter. Vækstfonden har i 2014 via låne-, garanti- og kautionsordninger finansieret vækst i ca. 631 virksomheder. Heraf fik 189 virksomheder et Vækstlån, hvilket er en tredobling i forhold til året før. I løbet af året gav Vækstfonden samlet tilsagn om lån til 235 virksomheder, og ved udgangen af 2014 havde Vækstfonden stadig 135 uudnyttede lånetilbud ude hos virksomhederne. 27

28 Figur 7.2: Vækstfondens aktiviteter Kilde: Vækstfonden. Eksport Kredit Fonden er en statslig finansieringsfond, der har til formål at sikre dansk eksport internationalt konkurrencedygtige vilkår med hensyn til dækning af ekstraordinære risici for tab i forbindelse med eksport. Eksport Kredit Fonden giver garantier, når danske virksomheder sælger deres varer til udenlandske kunder. Eksport Kredit Fonden sikrer den danske, eksporterende virksomhed i det tilfælde, hvor den udenlandske køber af deres varer ikke er i stand til at betale. Eksport Kredit Fonden understøtter ligeledes danske virksomheders muligheder for at udvide produktionen med henblik på at styrke deres eksport. Eksempelvis tilbyder Eksport Kredit Fonden kautioner for anlægslån, hvor Eksport Kredit Fonden kautionerer for op til 80 pct. af et anlægslån, således at virksomheden lettere kan opnå kredit med henblik på at udvide sit produktionsapparat. Eksport Kredit Fondens aktiviteter er øget markant siden 2008, hvilket skal ses i lyset af de mindre gunstige konjunkturer i perioden. I 2014 havde fonden udestående garantiansvar for i alt 70,2 mia. kr., jf. figur 7.3. Det svarer til en stigning på knap 10 pct. fra

29 Figur 7.3: Eksport Kredit Fondens aktiviteter Anm.: Små og mellemstore virksomheder defineres som virksomheder med under 250 ansatte. Tilbudsansvaret er et udtryk for EKF s samlede betingede tilbud, men garantiansvaret dækker over EKF s samlede udestående af udstedte garantier. Kilde: Eksport Kredit Fonden. Eksport Kredit Fondens opgørelser viser desuden, at der navnlig er sket en stor stigning i antallet af små og mellemstore virksomheder i kundekredsen siden Antallet af små og mellemstore virksomheder er mere end femdoblet fra 2008 til 2014, mens der kun er en mindre stigning i antallet af store virksomheder, der benytter Eksport Kredit Fonden. Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor projekter, virksomheder eller privatpersoner henter bidrag eller investeringer fra et stort antal mennesker. Crowdfunding kan udgøre et alternativ til at optage lån i penge- og realkreditinstitutter, jf. boks 3. Boks 3: Crowdfunding Overordnet findes der fire typer crowdfunding; i) donationsbaseret- ii) rewardbaseret- iii) lånebaseret- og iiii) aktiebaseret crowdfunding. Udbredelsen af crowdfunding er i kraftig vækst, men der har blandt markedsaktørerne været en vis usikkerhed i forhold til den danske regulering af forskellige former for crowdfunding. Med aftale om en vækstpakke fra juni 2014 aftalte den daværende regering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti at igangsætte et arbejde med at undersøge mulighederne for at fremme crowdfunding i Danmark, herunder afklare hvilke eventuelle reguleringsmæssige udfordringer, der måtte være på området. På den baggrund er der blevet udarbejdet officielle vejledninger til anvendelse af crowfunding, som kan tilgås via Erhvervsstyrelsens hjemmeside Derudover er der udarbejdet en uddybende rapport om crowdfunding, som giver en systematisk gennemgang af de reguleringsmæssige rammer for crowdfunding i Danmark. Rapporten kan tilgås via Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside, 29

30 8. FINANSIERING I LANDDISTRIKTER Der har de senere år været stort fokus på udlånsmuligheder i områder uden for byerne. Dette fokus vedrører såvel husholdningers boliglån som små og mellemstore virksomheders (SMV) afgang til finansiering. I det følgende gives et overordnet billede af realkreditinstitutters og pengeinstitutters udlån til husholdninger og SMV er. Udvalget om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne forventes at færdiggøre sit arbejde i oktober Udvalgets rapport forventes at redegøre for udviklingen i kreditmulighederne i landdistrikterne samt eventuelt stille forslag til nye initiativer. Husholdninger En betydelig del af husholdningers gæld udgøres af lån med pant i en bolig, og langt størstedelen af denne gæld er lån i et realkreditinstitut. Det samlede realkreditudlån til husholdninger er steget med omkring 115 mia. kr. fra 2009 til 2014, svarende til en vækst på knap 9 pct. Væksten i realkreditudlånet fra 2010 til 2012 var bredt funderet i hele landet, jf. figur 8.1. I 2013 og 2014 har der imidlertid været en tendens til, at realkreditudlånet er vokset i bykommuner, mens det har været vigende i mellem-, land- og yderkommuner. 4 Figur 8.1: Vækst i realkreditudlån til husholdninger, Anm.: Beholdningen af realkreditlån er opgjort per ultimo året, og væksten er beregnet som den årlige procentvise ændring i beholdningen af realkreditlån med pant i ejerboliger. Kilde: Data fra realkreditinstitutterne, Danmarks Statistik og egne beregninger 4 Opdelingen stammer fra det tidligere Fødevareministeriums Mere liv på landet landdistriktsprogrammet Som forudsætning for inddelingen i kommunetyper i landdistriktsprogrammet er der lavet et indeks for kommunernes landdistriktsgrad. Baseret på landdistriktsgraden er de danske kommuner opdelt i fire kommunetyper: bykommuner, mellemkommuner, landkommuner og yderkommuner. Kommuner med en høj landdistriktsgrad angives som yderkommuner, mens kommuner med en lav landdistriktsgrad angives som bykommuner. Landdistriktsgraden er opregnet som et vægtet indeks af flere forskellige indikatorer, herunder befolkningstæthed, demografi, økonomi mm. 30

31 Udover gæld til realkreditinstitutter optager husholdningerne lån i pengeinstitutter. Dette udlån går, ud over efterfinansieringen til boliger, også til bilkøb, almindeligt forbrug mv. Pengeinstitutternes (m.fl.) udlån til husholdninger er i perioden 2009 til 2013 faldet med 18 mia. kr. svarende til et fald på 3 pct. Udviklingen har i hele perioden været nogenlunde ensartet på tværs af kommunetyper, jf. figur 8.2. Figur 8.2: Vækst i husholdningernes gæld i pengeinstitutter, Anm.: Årlig procentvis ændring i gæld til pengeinstitutter, hypotekbanken, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger og studiegæld i pengeinstitut. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Erhverv Udlånet til erhverv har under krisen været kendetegnet ved et skift fra pengeinstitutfinansiering til realkreditfinansiering. Det betyder, at realkreditudlånet til SMV er er vokset med godt 130 mia. kr. fra 2009 til 2014, svarende til en stigning på godt 20 pct. 5 Udviklingen i realkreditudlånet til SMV er har fra 2010 til 2012 været nogenlunde ensartet på tværs af kommunetyper, jf. figur 8.3. I 2014 er væksten i udlånet aftaget, særligt uden for bykommunerne. 5 Beregnet på baggrund af indberettede virksomhedsdata fra realkreditinstitutterne. 31

32 Figur 8.3: Vækst i realkreditudlån til SMV-segment, Anm.: Beholdningen af realkreditlån er opgjort per ultimo året og væksten er beregnet som den årlige procentvise ændring i beholdningen af realkreditlån med pant i erhvervsejendomme. Kommune og virksomhedsstørrelse er knyttet til lånet ved at sammenkøre realkreditdatasættet (erhvervsudlån) med Danmarks Statistiks firmastatistik. Firmastatistikken indeholder firmaer, som har haft ATP-indbetalinger for ansatte lønmodtagere svarende til mindst 0,5 årsværk og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Det indebærer, at omkring 75 pct. af realkreditudlånet til erhverv indgår i beregningerne af årsvæksten. Langt hovedparten af udlånet, som ikke indgår i beregninger er udlån til andelsforeninger, privat udlejningsvirksomhed og støttet byggeri (opgjort på baggrund af de udlånsformål, realkreditinstitutterne har indberettet.) Kilde: Data fra realkreditinstitutterne, Danmarks Statistik og egne beregninger For at belyse SMV ernes finansieringssituation har Erhvervs- og Vækstministeriet fået Danmarks Statistik til at gennemføre en interviewundersøgelse blandt godt SMV er (med mellem 5 og 249 ansatte), hvor der er blevet spurgt til SMV ernes finansieringssituation. Der må formodes, at virksomheder med gode regnskabstal har større sandsynlighed for at opnå lån, uanset hvor i landet virksomheden er placeret. Ved at sammenholde oplysninger fra undersøgelsen med virksomhedernes regnskabstal, jf. boks 4, kan der tegnes et billede af, om virksomheder i områder uden for byerne i højere grad får afslag på låneanmodninger, sammenlignet med virksomheder placeret i byområder, uafhængigt af virksomhedernes regnskabstal. 32

33 Boks 4: Interviewundersøgelse om SMV ernes finansieringssituation Ud af godt virksomheder i undersøgelsen om adgang til finansiering i 2014 har det været muligt at sammenkøre godt af virksomhederne med Danmarks Statistiks regnskabsstatistik. Den seneste regnskabsstatistik er fra Det er dog en rimelig tilgang at benytte regnskabstal for 2013, da disse har lagt til grund for låneansøgninger i For hver af de virksomheder er der beregnet en soliditetsgrad og en overskudsgrad. Soliditetsgraden er beregnet som en virksomheds egenkapital divideret med virksomhedens samlede passiver. Overskudsgraden er beregnet som virksomhedens resultat før finansielle og ekstraordinære poster divideret med summen af virksomhedens omsætning og andre driftsindtægter. Omkring 500 af de godt virksomheder har i 2014 ansøgt om et lån. Heraf har 379 virksomheder fuldt ud opnået lån, og 148 virksomheder har helt eller delvist fået afslag. I alt Bykommune Udenfor bykommune Fordeling af antal svarvirksomheder Opnået lån Delvist eller ej opnået lån Ej søgt om lån Alle svarvirksomheder Antal virksomheder, opregnet Opnået lån Delvist eller ej opnået lån Ej søgt om lån Alle virksomheder i pct. af opregnet Opnået lån Delvist eller ej opnået lån Ej søgt om lån Alle virksomheder Anm.: Der skelnes mellem fuldt, delvist og ikke opnået finansiering. Ved fuldt opnået blev det ønskede beløb opnået på de ønskede betingelser. Ved delvist opnået blev finansiering opnået, men ikke det ønskede beløb og/eller de ønskede betingelser. Ved ikke opnået blev der ikke opnået den søgte finansiering. Kilde: Surveydata fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Uafhængigt af geografisk placering fik omkring en tredjedel af de virksomheder, der ansøgte om lånefinansiering i et kreditinstitut i 2014, helt eller delvist afslag på den ønskede finansiering. Soliditetsgraden viser, hvor stor en procentdel af kapitalen i en virksomhed, der kan tabes, inden fremmedkapitalen bliver berørt. Jo højere en virksomheds soliditetsgrad er, jo større tab kan virksomheden tage uden potentielt at komme i finansielle problemer. En långiver vil derfor, alt andet lige, foretrække at låne ud til en virksomhed med høj soliditetsgrad frem for en virksomhed med en lavere soliditetsgrad. Det er derfor forventningen, at der er en klar sammenhæng mellem udlån og soliditet, uanset hvor i landet virksomheden ligger. 33

34 De virksomheder, der slet ikke ansøgte om lån i 2014, har generelt en lidt højere soliditetsgrad end virksomheder, der har søgt om lån. En af årsagerne er sandsynligvis, at disse virksomheder på grund af deres højere soliditetsgrad har mindre behov for lånefinansiering. For virksomheder i bykommuner er der en klar tendens til, at virksomheder, der opnår lån, har en højere soliditetsgrad end de virksomheder, der helt eller delvist får afslag. Medianvirksomheden blandt virksomheder i bykommuner, der i 2014 fik fuldt tilsagn om lån, havde således i 2013 en soliditetsgrad på 30 pct. Medianvirksomheden blandt virksomheder, der helt eller delvist fik afslag, havde til sammenligning en soliditetsgrad på 18 pct., jf. figur 8.4. For virksomheder uden for bykommunerne er der et mindre klart billede af, at soliditetsgraden er bestemmende for muligheden for at opnå lån. Her var de tilsvarende soliditetsgrader henholdsvis 29 pct. og 25 pct. Figur 8.4: Medianvirksomhedens soliditetsgrad pct Bykommune udenfor bykommune Soliditetsgrad opnået delvist eller ej opnået ej søgt Anm.: Opgørelsen er med udgangspunkt i svarene fra en interviewundersøgelse, Danmarks Statistik har lavet blandt omkring små og mellemstore virksomheder omkring disses finansieringssituation. Virksomhederne i undersøgelsen har svaret på spørgsmålet: Har virksomheden forsøgt at opnå lånefinansiering i 2014 og med hvilket resultat?. Undersøgelsen er sammenkørt med regnskabsstatistikken, hvorpå soliditetsgraden er beregnet som virksomhedens egenkapital divideret med virksomhedens samlede passiver (=aktiver). Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Virksomhedernes indtjeningsevne Overskudsgraden udtrykker forholdet mellem omkostninger og indtægter. En virksomhed, der har en høj indtjening og høj overskudsgrad, vil i højere grad være i stand til at servicere sin gæld end en virksomhed, der har en lav indtjening. En långiver vil derfor alt andet lige foretrække at låne ud til en virksomhed, der har en høj indtjening. Der er en klar sammenhæng mellem overskudsgrad og bevilgede lån, uanset hvilken kommunetype der ses på. Medianvirksomheden, der opnår lån i 2014, havde i 2013 en markant højere overskudsgrad sammenlignet med medianvirksomheden, der får helt eller delvist afslag, jf. figur 8.5. For begge kommunetyper er overskudsgraden over dobbelt så stor i de virksomheder, der får tilsagn om lån sammenlignet med de virksomheder, der får helt eller delvist afslag. 34

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013 UDLÅNSREDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013 JUNI 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Udviklingen i kreditinstitutternes

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

UDLÅNS- REDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNS- REDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNS- REDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark SEPTEMBER 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 4 2. Udviklingen i kreditinstitutternes samlede udlån... 5 3. Udviklingen

Læs mere

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 1. halvår 2013

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 1. halvår 2013 UDLÅNSREDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 1. halvår 2013 DECEMBER 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 4 2. Udviklingen i kreditinstitutternes samlede udlån...

Læs mere

UDLÅNS- REDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNS- REDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNS- REDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark JUNI 216 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Udviklingen i kreditinstitutternes samlede udlån... 4 3. Udviklingen

Læs mere

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet. København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

UDLÅNS- REDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNS- REDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNS- REDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark NOVEMBER 218 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Udviklingen i kreditinstitutternes samlede udlån... 4 3. Udviklingen

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel

Læs mere

Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet

Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet EØK ANALYSE juni 215 Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet Ifølge DIs medlemsvirksomheder har finansieringssituationen været i klar bedring de seneste par år, og den positive udvikling fortsætter

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Dansk Industri 04. jun. 14 Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Tine Roed Direktør, Dansk Industri Kreditklemme definition? Direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet: En kreditklemme

Læs mere

Virksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge

Virksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

Positive vurderinger af finansieringsklimaet

Positive vurderinger af finansieringsklimaet ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE januar 216 Positive vurderinger af finansieringsklimaet 2 blev året med de mest positive vurderinger af finansieringssituationen. Virksomhederne vurderede finansieringsklimaet

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt

Læs mere

Historisk mange virksomheder finder det nemt at låne penge

Historisk mange virksomheder finder det nemt at låne penge Mar. 11 Jun. 11 Sep. 11 Dec. 11 Mar. 12 Jun. 12 Sep. 12 Dec. 12 Mar. 13 Jun. 13 Sep. 13 Dec. 13 Mar. 14 Jun. 14 Sep. 14 Dec. 14 Mar. 15 Jun. 15 Sep. 15 Dec. 15 Mar. 16 Jun. 16 Sep. 16 Dec. 16 Mar. 17 Thorbjørn

Læs mere

BANKERNE STRAMMER GREBET

BANKERNE STRAMMER GREBET BANKERNE STRAMMER GREBET Denne analyse af knap 1.000 mindre virksomheders kassekreditrente omkring 1. maj 2008 viser, at der er store forskelle på, hvad virksomhederne betaler for kassekreditten. Kassekreditrenten

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån

Læs mere

Tre pile i den rigtige retning

Tre pile i den rigtige retning P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Status på udvalgte nøgletal februar 2015 Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,

Læs mere

Medlemsundersøgelse offentliggjort 16. maj 2012 på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde.

Medlemsundersøgelse offentliggjort 16. maj 2012 på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde. Barske finansieringsvilkår for små og mellemstore virksomheder Medlemsundersøgelse offentliggjort 16. maj 2012 på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde. For yderligere oplysninger kontakt: Adm. direktør

Læs mere

Udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2011

Udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2011 Udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 211 Juni 212 Udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 211 1. Sammenfatning... 3 2. Udviklingen i kreditinstitutternes samlede udlån...

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2015

Status på udvalgte nøgletal december 2015 Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen Kapitalindeks 2017 - Risikovillig kommerciel finansiering Ole Bruun Jensen Danske SMV er hentede ca. 2,5 mia. kr. i risikovillig kommerciel finansiering i 2015 Risikovillig kommerciel finansiering i 2015

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

Stadig forskel på store og små virksomheder, når de går i banken

Stadig forskel på store og små virksomheder, når de går i banken Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, +45 2328 9685 JULI 217 Stadig forskel på store og små virksomheder, når de går i banken Virksomheder med under 5 ansatte synes det er blevet nemmere og billigere at

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Notat 30. april J-nr.: /

Notat 30. april J-nr.: / Notat 30. april 2016 1 J-nr.: 87093 / 2293024 Bygge- og anlægsvirksomhederne møder øgede krav og fortsat pres fra kunderne især små virksomheder er under pres Dansk Byggeri måler løbende kreditsituationen

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

ANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk

ANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk Revisorbranchen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk. OM FSR ANALYSE

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed December 2012 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Soliditet 1 Resume Ultimo november 2012 udgjorde andelen af C-ratede virksomheder (Kredit frarådes) 17,4 % af den samlede virksomhedsmasse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 21. FEBRUAR 2019 NR. 4 Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende Ny indikator for risici i kreditgivningen Risici stiger typisk i opsving Ensartet udvikling på tværs

Læs mere

4. kvartal 2012. Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

4. kvartal 2012. Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation. 4. kvartal 2012 Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation. Stigning i elforbruget for 4. kvartal 2012. Efter adskillige

Læs mere

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget.

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget. NOTAT 23. marts 2011 11/00060-20 /cni-dep Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen) 1. Indledning

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage September Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage På kort sigt er det hårdt arbejde at få øget beskæftigelsen bare en smule. Men på lidt længere sigt så tror virksomhederne på, at det kan lade sig

Læs mere

Finansiering hos SMV er

Finansiering hos SMV er FSR SURVEY / JANUAR 2019 Finansiering hos SMV er Adgangen til finansieringen og betydningen af den aktuelle finansieringssituation Denne survey fokuserer på revisorernes vurdering af den aktuelle finansieringssituation

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer

Læs mere

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri.

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri. HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere