Lektiehjælp og elever i matematikvanskeligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lektiehjælp og elever i matematikvanskeligheder"

Transkript

1 Lektiehjælp og elever i matematikvanskeligheder Emil Pehrson Side 1 af 74

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemformulering... 5 Metode... 5 Baggrund for den nye folkeskolereforms tilbud om lektiehjælp... 9 Den nye folkeskolereform Rambøll Management Consulting...9 Kvalitetsrapport 2014 for Københavns Kommunes folkeskoler Obligatorisk Opgavevejledning på Katrinedals Skole Empiriindsamling Konstatering Design af empiriske undersøgelser Videoobservationer Interview og spørgeskema Interview Spørgeskema Teori Læring Tilegnelses- og samspilsprocessen Læringens tre dimensioner Barrierer mod læring Årsager til matematikvanskeligheder Medicinsk/neurologisk årsag Psykologisk årsag Sociologisk årsag Didaktisk årsag Analyse Vurdering Elever i matematikvanskeligheders arbejde med matematikfaglige problemer OPV-lærerens støtte ved matematikfaglige problemer Forældres ressourcer i forhold til at kunne hjælpe og støtte deres børn i faglige sammenhænge, samt engagere sig i deres skolegang Opsummering og diskussion Konklusion Forbedring Organisering af OPV-tid med henblik på fagligt kompetente OPV-lærere Organisering af OPV-tid med henblik på elevernes samarbejde og reducering af OPV-lærerens tidspres OPV-lærerens rammesætning af læringsmiljøet Tydeliggørelse af forventninger til forældrerolle og forældreengagement Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikler Rapporter og pjecer Internetsider Ekstra materiale Bilag Bilag 1 Videoobservation Bilag 2 Videoobservation Bilag 3 Interviewguide Side 2 af 74

3 Bilag 4 Interview Bilag 5 Spørgeskema Bilag 6 Databehandling af spørgeskemaundersøgelse Side 3 af 74

4 Indledning I det igangværende skoleår har overskrifter som: Halvdelen af lærere mener: Lektiecafé er spild af tid, Forældre: Kun lærere som lektiecafé-hjælpere, tak, Forældre vil ikke sende deres børn i lektiecafé, Lektiehjælp gavner ikke de svage elever og Lektiecafeer er en god idé præget aviser og andre nyhedsmedier. Disse mange overskrifter og den store debat om den nye folkeskolereforms tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp har vækket min interesse for at undersøge, hvordan det står til ude i den danske folkeskole med lektiehjælpsdelen i tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp, og dermed hvad baggrunden er for at indføre lektiehjælp som en del af den længere skoledag. En Norsk undersøgelse, foretaget i perioden viser, at frivillig lektiehjælp ikke synes at virke støttende i arbejdet med social udligning, men snarere hæmmende. Den viser, at de fagligt stærke elever får mest ud af lektiehjælpen, og at de fagligt svageste elever får mindst. (Backe-Hansen, Bakke, & Huang 2013:17) Dette forskningsresultat fra Norge stemmer ikke overens med københavnerskolen Katrinedals Skoles egen undersøgelse. Skolen er forskningsprofilskole i almenpædagogik, og skolens undersøgelse af elevernes deltagelse i Obligatorisk Opgavevejledningstimer i klasse i skoleårene viste blandt andet følgende: elever, der tidligere ikke har oplevet sig selv som dygtige, nu oplever, at de er blevet dygtigere. (Katrinedals Skole 2014b:1) Derfor kunne det, som kommende lærer med hovedfaget matematik, være spændende at afdække lektiehjælpstilbuddets nuværende lokale tilstand på Katrinedals Skole, ved at undersøge om lektiehjælpen (Obligatorisk Opgavevejledning, OPV) er støttende for elever i matematikvanskeligheder, løfter deres faglige niveau og støtter arbejdet med at mindske betydningen af social baggrund. Eller om den, ligesom tendensen fra den norske forskning, er Side 4 af 74

5 med til at fastholde forskellene. Såfremt dette er tilfældet vil jeg komme med forslag til organisationsmæssige forbedringer. Problemformulering Hvordan kan lektiehjælpen organisationsmæssigt forbedres med det sigte at løfte det faglige niveau hos elever i matematikvanskeligheder og dermed støtte arbejdet med at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater? Jeg har valgt at bruge betegnelsen i matematikvanskeligheder. Dette har jeg valgt at gøre, da jeg ikke ser matematikvanskeligheden som, noget der udelukkende skyldes indre psykologiske faktorer, men ligeledes ydre, som værende sociale og didaktiske faktorer. (Jess, Skott & Hansen 2013:15) Med begrebet social baggrund har jeg valgt at foretage en afgrænsning. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i social baggrund som værende, helt konkret, forældres ressourcer til at kunne hjælpe og støtte deres børn i faglige sammenhænge, samt engagere sig i deres skolegang. Jeg har ligeledes, for at afgrænse mit problemfelt, valgt ikke at se på forskellige typer af lektier og diskutere hvorvidt disse er gavnende for elevers faglige niveau, men blot valgt at se på lektier som de aktiviteter læreren rammesætter, at eleverne skal arbejde med uden for den faglige undervisning. Metode For at undersøge, hvordan lektiehjælpen fungerer og ud fra dette, hvordan den organisationsmæssigt kan forbedres, vil jeg først redegøre for, hvad baggrunden er for den nye folkeskolereforms tilbud om lektiehjælp. Her vil jeg søge svar nationalt hos Undervisningsministeriet og kommunalt i København. Side 5 af 74

6 Herefter vil jeg kort redegøre for rammesætningen af Obligatorisk Opgavevejledning (OPV) på Katrinedals Skolen i Vansløse, da dette er skolen jeg har været i praktik på samt foretaget mine undersøgelser på. For at besvare på min problemformulering vil jeg benytte i Cato Bjørndals model Vurdering som en kontinuerlig proces som mit bachelorprojekts undersøgelsesmæssige design. Jeg vil foretage en vurdering af lektiehjælpen (OPV-tiden) på Katrinedals Skole for, at kunne komme med forslag til, hvordan lektiehjælpen kan forbedres organisationsmæssigt. Cato Bjørndal ser vurdering af en pædagogisk virksomhed som en kontinuerlig proces af konstatering, vurdering og forbedring: Konstatering Forbedring Vurdering (Bjørndal 2003:17) Konstatering: systematisk indsamling af informationer om forudsætninger, processer og resultater for/af den pædagogiske virksomhed med fokus på visse kriterier (Ibid.: 19) Vurdering: beskrivelse og analyse af pædagogisk virksomhed i dens kontekst (Ibid.:19) Forbedring: en vurdering af, om den pædagogiske virksomhed bør opretholdes eller om praksis på en eller anden måde kan forbedres. (Ibid.:19 20) Denne forbedring er baseret på Side 6 af 74

7 en vurdering og skal ifølge Bjørndal fortages på baggrund af det indsamlede og analyserede materiale. (Ibid.:20) I konstateringsfasen vil jeg foretage en kortlægning af, hvordan lektiehjælpen (Obligatorisk Opgavevejledning, OPV) praktiseres på Katrinedals Skole, og herunder hvilken effekt denne har på elever i matematikvanskeligheder, og om lektiehjælpen støtter arbejdet med at mindske betydningen af social baggrund. Min kortlægning vil bestå af tre forskellige empiriske undersøgelser på Katrinedals Skoles 7. årgang. En hovedundersøgelse og to supplerende undersøgelser. Hovedundersøgelse: To videoobservationer Supplerende undersøgelser: Et interview En spørgeskemaundersøgelse to vurderingsmetoder kan imidlertid fungere som fine supplementer til observation: Interview og spørgeskema. (Ibid.:101) Dernæst vil jeg foretage en vurdering af Katrinedals Skoles OPV-tid ved at analysere mine indsamlede empiriske data. Min analyse vil være inddelt i tre afsnit, der med forskellige fokus skal støtte mit arbejde med at vurderer lektiehjælpen med udgangspunkt i min problemformulering. I disse afsnit vil jeg kortlægge karakteristiske mønstre, som enhver analyse ifølge Bjørndal må indeholde (Ibid.:129). Dette gør jeg for ikke efterfølgende at konkludere og foreslå forbedringer på tilfældige hændelser. To teoretikere vil være gennemgående i hele min analyse. Knud Illeris og hans teori om læring, og især den del der omhandler barrierer mod læring, og Arne Engströms og hans opdeling af årsager til matematikvanskeligheder. Side 7 af 74

8 De tre afsnit er: Elever i matematikvanskeligheders arbejde med matematikfaglige problemer I første del af min analyse vil jeg gøre brug af Michael Wahl Andersen, Olof Magne, Mark H. Ashcraft, Steve Chinn og Richard Ashcroft for at belyse betydningen af nervøsitet og angst i forhold til matematiklektier i OPV-tiden. Ligeledes vil jeg bruge Einar M. Skaalvik og hans sammenfatning af forskning om målorienteringer for at få en forståelse af, hvad der i OPV-tiden motiverer elever i matematikvanskeligheder. OPV-lærerens støtte ved matematikfaglige problemer I anden del vil jeg inddrage Lena Lindenskov og Peter Wengs begreb/metafor regnehuller i min analyse af OPV-lærerens samspil med eleverne. Derudover vil jeg bruge Skaalviks sammenfatning af forskning om målorienteringer for at undersøge om OPV-læreren er en medvirkende faktor til den didaktiske og psykologiske årsag til matematikvanskeligheder. Forældres ressourcer i forhold til at kunne hjælpe og støtte deres børn i faglige sammenhænge, samt engagere sig i deres skolegang I tredje del vil jeg benytte Kristine Jess, Jeppe Skott og Hans Christian Hansens teori om betydningen af forældrenes opmuntring af og forventninger til deres barn i relation til den sociologiske årsag til matematikvanskeligheder. Afslutningsvist vil jeg på baggrund af min vurdering komme med forslag til forbedringer af lektiehjælpen i relation til min problemformulering. Disse forslag til forbedringer er som udgangspunkt tiltænkt lektiehjælpen på Katrinedals Skolen, men vil kunne anvendes på andre skoler. Side 8 af 74

9 Baggrund for den nye folkeskolereforms tilbud om lektiehjælp Den nye folkeskolereform 2014 Med den nye folkeskolereform 2014 er følgende tre overordnede nationale mål fastsat: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. (Undervisningsministeriet 2014b) Et af folkeskolereformens tiltag for, at udfordre alle elever og mindske betydningen af social baggrund er at folkeskolen skal tilbyde eleverne lektiehjælp. Undervisningsministeriet skriver blandt andet følgende om lektiehjælp og faglig fordybelse: Bestemmelsen [ 15, stk. 2: Der skal etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden] medfører, at skolen har pligt til at tilbyde faglig støtte med henblik på at sikre, at eleverne får et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. I det omfang der som led i undervisningen gives eleverne hjemmearbejde eller lektier dvs. opgaver der skal gennemføres eller færdiggøres efter skoledagen medfører dette en pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp hertil, herunder fx ved en mulighed for at udføre hjemmearbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. (Undervisningsministeriet 2014a:1-2) Rambøll Management Consulting Rambøll Management Consulting gennemførte fra november 2013 til januar 2014 et projekt om lektiehjælp og faglig fordybelse for Undervisningsministeriet. Side 9 af 74

10 Rambøll har i nedestående figur beskrevet det overordnede formål med faglig fordybelse og lektiehjælp. Figuren viser desuden elevmålgrupper for henholdsvis faglig fordybelse og lektiehjælp. Markeret med rødt er mit opgavefokus: Lektiehjælp. Styrkelse af elevernes faglige niveau Faglig fordybelse Lektiehjælp Talentindsats (fagligt stærke elever) Fokuserende forløb (elever med forskelligt fagligt niveau) Understøttelse og hjælp (fagligt og/eller socialt svage elever) Vejledning (elever med forskelligt fagligt niveau) Rambøll skriver uddybende under lektiehjælpens formål: (Ramböll 2014:3) Ved at give et tilbud om lektiehjælp forsøger man at løfte eleverne fagligt og mindske betydningen af deres sociale baggrund. Det er tydeligt for enhver, at eleverne i den danske folkeskole er forskelligt stillet i relation til muligheden for at få hjælp og støtte til skolearbejdet hjemme. (Ibid.:5) Kvalitetsrapport 2014 for Københavns Kommunes folkeskoler Kvalitetsrapport 2014 for Københavns Kommunes folkeskoler udarbejdet at Børne- og Ungdomsforvaltningen giver et samlet overblik over kvaliteten og udviklingen af disse. Rapporten inddeles med udgangspunkt i de fem politisk besluttede pejlemærker for skolerne i København. De fem Pejlemærker: Faglighed Ungdomsuddannelse Side 10 af 74

11 Chancelighed Trivsel Tillid og attraktivitet (Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014:4) Af de fem pejlemærker vil jeg fokusere på Chancelighed, da Københavns Kommune her lykkes rigtigt dårligt med at mindske betydningen af social - og etnisk baggrund. De københavnske folkeskoler underpræsterer rent fagligt, og på en række skoler er det over halvdelen af eleverne, der ikke opnår karaktermålet mindst 2 i både dansk og matematik (Ibid.:6). Samtidig er der kun en lille andel, der formår at bryde den sociale arv: Når man ser på den socioøkonomiske referencer står det klart, at det er en lille andel af de københavnske skoler, der lykkes med at skabe bedre eller ligeså gode resultater for deres elever, som man kunne forvente ud fra elevernes hjemmebaggrund. (Ibid.:6) Med tilbuddet om lektiehjælp vil der være mulighed for at give støtte til de familier der ikke har ressourcerne til at kunne hjælpe deres børn med lektierne, og herigennem mindske betydningen af social og etnisk baggrund Obligatorisk Opgavevejledning på Katrinedals Skole Katrinedals Skole er, som nogle andre københavnske folkeskoler, en profilskole. Katrinedals Skole er profilskole med fokus på forskning i almenpædagogik. Skolen igangsatte fra skoleåret 2012/13 et forsøg med Obligatorisk Opgavevejledningstid (OPV-tid) på 6. til 8. klassetrin. På disse tre klassetrin havde eleverne ingen lektier hjemme, men skulle lave dem i klassens OPVtid. I skoleåret 2013/14 og det igangværende skoleår har skolen valgt, at fortsætte og implementere OPV-tid på alle skolens årgange som deres tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp. I OPV-tiden, der som det fremgår af navnet er obligatorisk for alle elever, er følgende i fokus: Side 11 af 74

12 I lektiemodulerne anvendes tiden til, at eleverne træner discipliner, de er introduceret til i den foregående faglige undervisning gør opgaver, de har påbegyndt i den faglig eller understøttende undervisning, færdige forbereder sig på stof, de skal arbejde med i de næste faglektioner arbejder med undrespørgsmål og fordyber sig i de temaer, de er blevet introduceret til udfordres i forhold til deres fulde potentiale (Katrinedals Skole 2014b:2) I min tid som praktikant på Katrinedals Skole var der en udbredt holdning blandt personalet på 7. årgang om, at OPV-tiden skulle bruges på lektiehjælp, og at den faglige fordybelse ikke var implementeret endnu, så hvis eleverne blev færdige med deres lektier, så kunne de læse i deres frilæsningsbog. Jeg har derfor markeret de to fokus, som ifølge mine samtaler med personalet på 7. årgang og observationer af OPV-tiden, var det OPV-tiden blev brugt på lige nu - altså lave lektier, forbedrede sig til kommende lektion og læse i frilæsningsbog. OPV-tiden er fysisk placeret på Katrinedals Skole, og eleverne er i egen klasse sammen med deres faste OPV-lærer. Hver klasse har to gange 45 minutters OPV-tid om ugen placeret i løbet af skoledagen. De fire klasser på 7. årgang har ikke OPV-tid på samme tidspunkt, men strukturen for OPV-tiden er den samme. Hver OPV-tid starter med, at de første fem minutter bliver brugt på, at Loggen (online lektiekalender) bliver gennemgået og eleverne på skift, i dialog med OPV-læreren, fortæller, hvad de skal arbejde med i denne OPV-tid. Derefter begynder de på deres lektier På 7. årgang praktiserer skolen stadigvæk, efter forsøgets afslutning, at eleverne ikke har lektier i hjemmet, men at disse skal laves i klassens OPV-tid for på den måde at; mindske chanceuligheden mellem elever med stærk og mindre stærk forældreopbakning til skolegangen. (Katrinedals Skole 2014a:7) Side 12 af 74

13 I pjecen Principper for Lektiehjælp og Faglig fordybelse, uddyber Katrinedals Skole i et mindre afsnit, hvilke forventninger der er til elevernes forældrene. Herom skriver de blandt andet: Forældrene skal gennem skolens tydelige kommunikation om elevernes læringsmål kunne støtte deres barn ved at være nysgerrige og opfordre deres børn til at fortælle, hvad de har arbejdet med, og hvad de har lært og kigge i bøgerne sammen med dem. (Katrinedals Skole 2014b:2) Empiriindsamling Konstatering Design af empiriske undersøgelser Når man skal designe en empirisk undersøgelse omhandlende en virksomheds kvalitet, er det ifølge Bjørndal vigtigt, at man først vælger et fokus, som man gerne vil vurdere indenfor. Dernæst vælger man nogle kriterier til vurdering inden for dette fokus. Hvis du skal vurdere en virksomhedens kvalitet, har du brug for nogle kriterier at vurdere ud fra. (Bjørndal 2003:15) og Hvis du skal sikre et rimligt udbytte af vurderingsarbejdet, er det betinget af, at du vælger et klart fokus for vurdering. Du må altså med andre ord koncentrere dit vurderende blik på et afgrænset felt. (Ibid.:23) Fokus: Hvordan kan lektiehjælpen organisationsmæssigt forbedres med det sigte at løfte det faglige niveau hos elever i matematikvanskeligheder og dermed støtte arbejdet med at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater? I det følgende har jeg udvalgt nogle kriterier for henholdsvist min hovedundersøgelse (videoobservationerne) og mine supplerende undersøgelser (interview og spørgeskema). Jeg har udvalgt disse kriterier på baggrund af mit fokus for dermed at undersøge et afgrænset felt. Kriterierne danner grundlag for, hvordan jeg har valgt at designe mine undersøgelser. Videoobservationer Kriterier for videoobservation: Side 13 af 74

14 Hvordan arbejder elever i matematikvanskeligheder med at lave matematiklektier i OPV? Hvordan gør elever i matematikvanskeligheder, verbalt og nonverbalt, opmærksom på sig selv, når de har brug for hjælp til matematikfaglige problemer? Hvordan hjælper OPV-læreren elever i matematikvanskeligheder med deres matematikfaglige problemer? For at undersøge ovenstående kriterier valgte jeg at gøre brug af en kvalitativ undersøgelsesmetode i form af videoobservation. Dette gjorde jeg, da jeg var interesseret i at indhente mange oplysninger med udgangspunkt i en lille gruppe elever, her elever i matematikvanskeligheder og OPV-lærerens hjælp til dem. Fordelene ved videooptagelse som observationsmetode er at fastholde observationer fra et pædagogisk øjeblik der ellers ville have været blevet glemt (Ibid.:83) og dermed opnå en stor detaljerigdom, i form af non-verbale og verbale signaler, til forståelse af komplekse kommunikations- og sammenspilsprocesser. For at kunne lave en kvalificeret udvælgelse af, hvilke elever der var interessante at observere i OPV-tiden, talte jeg en del med de to klassers matematiklærer i den første uge. Her foreslog han en elev fra hver klasse (CA fra 7.C og LO fra 7.D), som han vurderede som elever i matematikvanskeligheder. Bjørndal skelner mellem to former for observationer; observation af første - og anden orden. Her valgte jeg, at foretage en observation af første orden som ifølge Bjørndal er Når læreren, eleven, den studerende eller en udenforstående observere den pædagogiske situation og har dette som primære opgave. (Ibid.:34), da jeg var interesseret i at observere OPV-tiden, som den ville foregå en hel normal dag uden min påvirkning. Jeg havde derfor planlagt at være kameramand i den forstand, at jeg kunne dreje kameraet og zoome ind og ud, når det stod på stativet, og filme de to elever, jeg var interesseret i at observere. Side 14 af 74

15 Jeg erfarede hurtigt, at jeg tiltrak for meget opmærksomhed ved selv at være i lokalet, og at dette havde en betydning for observationens kvalitet. Da eleverne kendte mig, havde de en tendens til at spørge mig om hjælp. Dette mundende ud i, at jeg måtte erkende, at den situation og de(n) person(er), du observerer, til en vis grad også afspejler din tilstedeværelse (Ibid.:47-48) og at jeg dermed udgjorde en af Bjørndals nævnte fejlkilder; forstyrrelser og tilfældigheder under selve observationen. Dette resulterede i, at jeg måtte forlade videoobservationerne i de fire kommende OPV-timer (to med hver klasse) og dermed kun sætte kameraret op, indstille det på de elever, der var interessante for min observation og så forlade lokalet igen. Inden selve videoobservationen, der startede i anden uge af min praktik, gjorde jeg mig nogle overvejelser omkring, hvilken grad af åbenhed jeg var interesseret i at have, overfor de observerede i forhold til formålet med min observation. På grund af lovmæssige forhold indhentede jeg i min første praktikuge samtykke fra de to 7. klassers forældre vedrørende filmning af deres børn. Jeg besluttede mig desuden for at have en høj grad af åbenhed overfor eleverne. Derfor informerede jeg dem om, at jeg ville undersøge, hvordan de arbejdede i deres OPV-tid. Jeg talte yderligere med de to elever, der var i fokus på alle observationerne, og fortalte dem, at jeg syntes, at de arbejdede på en spændende måde, og at jeg gerne ville have dem i fokus. Det syntes de begge var spændende, og den ene fortalte mig i anden observationsuge efter OPV-tid, da jeg kom for at hente videokameraet, at hun faktisk helt havde glemt, at det stod og filmede hende. Inden selve observationsugen havde jeg ligeledes skrevet en mail til de to OPV-lærere, hvori jeg spurgte om lov til at videoobservere nogle elever i deres OPV-tid. Jeg besluttede mig for at have en lav grad af åbenhed over for de to OPV-lærere, ved at undlade at fortælle, jeg også var interesseret i observere deres hjælp til de to elever En fordel ved en lav grad af åbenhed kan være en mindre risiko for, at observatøren påvirker de observeredes adfærd. (Ibid.:53) Side 15 af 74

16 Jeg observerede i alt tre gange 45 minutters OPV-tid med hver af klasserne og har udvalgt to klip (videoobservation 1 og 2). Første videoobservation med klasserne var som tidligere beskrevet præget af fejlkilden; forstyrrelse og tilfældigheder under observation, hvilket jeg vurderede til at være en for stor fejlkilde til at bruge observationen. I de fire kommende OPVtider (to med hver klasse) oplevede jeg kun i de to udvalgte videoklip, at de observerede elever arbejdede med matematik. Jeg har derfor valgt at gøre brug af disse to videoklip i min bacheloropgave. Disse to klip har jeg transskriberet. Videoobservation 1 (Bilag 1 Videoobservation 1) I denne OPV-tid med 7.C filmes CA, der af klassens matematiklærer blev udpeget til at være en dreng i matematikvanskeligheder, som skal lave matematiklektier med klassekammeraten PH. Klassens OPV-lærer er TR, der er nyuddannet folkeskolelærer, med linjefagene dansk, historie og tysk. TR underviser klassen i dansk og tysk. Videoobservation 2 (Bilag 2 Videoobservation 2) I denne OPV-tid med 7.D filmes pigen LO, der ligesom CA også blev udpeget som en elev i matematikvanskeligheder. LO arbejder med sine matematiklektier, ved siden af sin rigtig gode veninde CL, som ifølge klassens matematiklærer klarer sig godt i matematik. Klassens OPVlærer er AN, der er indskolingslærer med linjefagene engelsk, musik og billedkunst. AN har kun klassen i OPV. Interview og spørgeskema Jeg har foretaget to supplerende undersøgelser til min hovedundersøgelse. Jeg har valgt at gøre brug af interview og spørgeskema da dette ifølge Bjørndal giver mulighed for at få øje på detaljer, der ellers kunne blive overset og for at forstå den interviewedes perspektiv på en bedre måde, sammenlignet med ensidig, ydre observationer. (Ibid.:101) Nedenfor har jeg, i relation til Bjørndals forslag om opstilling af kriterier forude for empiriske undersøgelser, opstillet et kriterium for de supplerende undersøgelser. Kriterium for interview og spørgeskema Side 16 af 74

17 Hvordan støtter OPV-tiden arbejdet med at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater? I det følgende vil jeg redegøre for de bagvedliggende overvejelser, der danner grundlag for udformningen af de supplerende undersøgelser. Interview Jeg valgte at interviewe CL og LO fra videoobservation 2, da jeg var interesseret i at forstå deres oplevelse af den matematikfaglige lektiehjælp i OPV-tiden, samt undersøge hvordan deres forældres ressourcer er i forhold til at hjælpe med matematiklektierne, samt engagere sig i deres skolegang. Jeg valgte at foretage en mindre kvalitativ undersøgelse i form af et interview med en lav grad af struktur, som ifølge Bjørndal omtales som et interview ved brugen af interviewguide og Steiner Kvale som et semistruktureret interview. Dette valgte jeg at gøre, da jeg var åben over for forskellige typer af informationer og interesseret i at kunne forfølge disse, men stadigvæk ville sikre mig at indsamle informationer i relation mit kriterium for interviewet. (Ibid.:103) (Kvale & Brinkmann 2009:144) Jeg valgte i relation til Kvales beskrivelse af et semistruktureret interview at udarbejde to interviewguider, hvori den ene indeholdt forskningsspørgsmål, som var udarbejdet i relation til mit kriterium for interviewet, og den anden indeholdt interviewspørgsmål, som var formuleret i dagligdagssprog, der passede til de interviewede, samt havde til formål at svare på forskningsspørgsmålene. (Ibid.:152) Forskningsspørgsmål: Hvordan opleves den matematikfaglige lektiehjælp i OPV? Hvordan er ressourcerne i hjemmet i forhold til faglig støtte i matematik og forældreengagement? Side 17 af 74

18 Idet at jeg havde en så lav grad af struktur i interviewet, men stadigvæk gerne ville indsamle informationer inden for mine forskningsspørgsmål, havde jeg en bevidsthed om, at jeg måtte anvende mange opfølgningsspørgsmål for at få eleverne til at uddybe deres udsagn. Her havde jeg især fokus på at frembringe spontane beskrivelser fra de interviewedes side og tilstræbte dette ved at have opfølgningsspørgsmål af deskriptiv form. (Ibid.:153) På grund af den lave grad af stuktur i interviewet og min gode relation til de interviewede, så jeg det ikke relevant at begynde interviewet med baggrundsspørgsmål, som ifølge Bjørndal giver en afdæmpet situation, men i stedet, for at skabe et godt klima, valgte jeg at foretage et gruppeinterview med de to piger og ikke to individuelle. De to piger, der interviewedes, er rigtig gode veninder, og her så jeg det som en klar fordel at interviewe dem sammen, for at de skulle føle sig trygge. En ulempe ved at interviewe pigerne sammen var dog, at der kunne være identitet på spil, hvilket kunne have en indflydelse på pigernes svar. Jeg vurderede at fordelen opvejede denne ulempe. Kvaliteten af den information, du indsamler gennem interview afhænger af klimaet, du formår at skabe. (Bjørndal 2003:105) Jeg havde ligeledes, for at skabe et godt klima, valgt at foretage en indledende briefing, hvorigennem jeg fortalte de to piger om formålet med interviewet. Her prøvede jeg at skabe et klima, hvor pigerne fik et indtryk af at de var eksperter inden for et område, som jeg gerne ville blive klogere på. Grunden til at jeg gjorde dette, var at jeg gerne ville undgå en situation, hvor pigerne fik en følelse af at de skulle præstere noget specielt, hvilket ville føre til en forringelse af interviewet. Jeg valgte under selve interviewet at gøre brug af min iphone som lydoptager. Dette gjorde, at jeg kunne have min fulde opmærksomhed på de interviewede og sørge for at stille fornuftige opfølgende spørgsmål og udvise interesse - have øjenkontakt og vise opmærksomhed gennem kropssprog. Side 18 af 74

19 Brug af lydoptager sikrer mere nøjagtige og fuldstændige informationer og det giver intervieweren bedre mulighed for at være til stede i samtalen i stedet for at forsvinde ned i notatblokken. (Ibid.:109) Interviewguiden ligger som bilag 3 (Bilag 3 - Interviewguide) og transskriberingen som bilag 4 (Bilag 4 Interview). Spørgeskema Jeg udformede i relation til mit kriterium for interview og spørgeskema et spørgeskema. Jeg havde i modsætning til de metodiske overvejelser for videoobservation og interview ikke den samme tyngde i mine metodiske overvejelser ved udformningen af spørgeskemaet. Spørgeskemaet skal derfor ikke bruges som selvstændigt empirisk grundlag for en større dybdegående analyse, men blot tydeliggøre sammenhænge og tendenser. Jeg havde i udformningen af mit spørgeskema tre overordnede områder, jeg gerne ville undersøge og herefter belyse sammenhænge mellem. Jeg ville undersøge elevernes opfattelse af: Eget matematikfaglig niveau Forældrenes kapacitet til at kunne hjælpe med matematiklektier OPV-lærerens kompetence til at kunne hjælp med matematiklektier Grunden til at jeg valgte at gøre brug af et spørgeskema som kvantitativ undersøgelsesmetode er, at jeg var interesseret i at indsamle en større mængde data. Spørgeskemaet blev udleveret til i alt 45 elever i to 7. klasser (7.D og 7.C), som også var de to klasser, jeg videoobserverede. Eleverne blev, inden udleveringen af spørgeskemaet, mundligt orienteret om spørgeskemaet og formålet med dette. Jeg valgte at gøre spørgeskemaet anonymt, hvilket jeg så som en fordel, idet at eleverne formodentligt ville svare mere ærligt. Side 19 af 74

20 Spørgeskemaet findes som bilag 5 (Bilag 5 Spørgeskema), og databehandlingen som bilag 6 (Bilag 6 Databehandling af spørgeskemaundersøgelse). Teori Læring For at kunne analysere læringssituationer og dermed komme nærmere i forståelsen af, hvornår læring finder sted, og hvad der kan være hæmmende for læring, har jeg valgt at gøre brug af Knud Illeris læringsforståelse. Illeris gere sig definerer og fungere læring hensigtsmæssigt som: enhver i forskellige proces, der former hos for socialt samspil lem mennesker. Selve udviklingen af socialiteten finder imidlertid sted gen levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, tilegnelsesprocessen og s som to dimensioner ikke kun skyldes og præges glemsel, derigennem af, hvad s biologisk modning eller aldring. (Illeris 2006:15) spilsprocessen drejer sig om, og hvordan vores forhold til den er. I figur 3 er der ved hver af læringstrekantens vinkler anført de nøgleord, er brugt i forhold til hver af dimensionerne til at sammenfatte, dels hvad v Tilegnelses- og samspilsprocessen stræber med læringen i den pågældende dimension (almindelig opretståe Ifølge Illeris omhandler al læring to forskellige skrift), dels processer, hvad vi som på denne begge måde skal være udvikler aktive, på et for generelt at vi plan (med s kan lære noget (Ibid.:35). En individuel side skrift). som værende tilegnelsesprocessen og en social side som værende samspilsprocessen. FIGUR 3: LÆRING SOM UDVIKLING AF KOMPETENCE Illeris ser samspilsprocessen som det samspil, der foregår mellem individet og dets omgivelser. Ifølge Illeris vil enhver læreproces indeholde denne samspilsproces. (Ibid.:35-37) Tilegnelsesprocessen finder ifølge Illeris sted på det individuelle psykologiske plan og denne proces indeholder altid en indholds- og drivkraftdimension, som er påvirket af samspillet processen indgår i. (Ibid.:35) Læringens tre dimensioner Ifølge Illeris indeholder al læring tre dimensioner; en indholds-, drivkrafts- og samspilsdimension. al læring involverer disse tre dimensioner, og at alle tre dimensioner altid må tages med i betragtningen, hvis en forståelse eller analyse af en læringssituation eller et læringsforløb skal være fyldestgørende. (Ibid.:38) På denne måde får læringstrekanten karakter af en figur, der viser bredde mangesidighede n i vores læring og dermed modsvarer det moderne samfu krav Side om 20 læring af 74 som kompetenceudvikling. Det vender jeg tilbage til i afsnit

21 Indholdsdimension: Ifølge Illeris har læring altid et subjekt og et objekt. Der er noget (objektet), der læres, og det skal læres af nogen (subjektet). Det er objektet, der er læringens indholdsdimension. Illeris definerer indholdsdimensionen som værende: den dimension i læringen, der drejer sig om det der læres. (Ibid.:40). Det er igennem denne indholdsdimension, at den lærendes indsigt (subjektet ved), forståelse (subjektet forstår) og formåen (subjektet kan) udvikles. Drivkraftsdimensionen: For at denne tilegnelse af indholdet (objektet) kan finde sted, må der være en drivkraft tilstede i subjektet. Denne drivkraft beskriver Illeris som den mobilisering af psykisk energi, der kræves for at kunne gennemføre en læringsproces. For at læring i det hele taget kan finde sted, må der imidlertid hos den enkelte mobiliseres noget energi der må være en drivkraft. Læring er ikke bare noget der sker. (Illeris 2011:249) Denne mobilisering af psykisk energi foregår på baggrund af blandt andet subjektets motivation, følelse, vilje og holdning. Illeris omtaler denne mobilisering af psykisk energi som en psykodynamisk proces, altså det der sætter psykiske processer i gang. (Illeris 2006:40) I relation til Illeris drivkraftdimension har jeg valgt at inddrage Einer M. Skaalvik og hans redegørelse af forskning om, hvad der motiverer elever. Der skelnes mellem to overordnede typer af målorientering, som kan være med til at forklare elevers engagement og motivation for deltagelse i undervisningssituationer; opgaveorienteret og jegorienteret. Jeg har i nedenstående skema opstillet de to målorienteringer over for hinanden for at opridse de væsentligste forskelle og herigennem at tydeliggøre, hvordan elevernes selvforståelse har betydning for deres tilgang til og motivation for skolearbejdet. Skemaet er udarbejdet på baggrund af tekster fra (Skaalvik 2007) og (Skaalvik & Skaalvik 2007) Opgaveorienteret Jegorienteret Side 21 af 74

22 Målet for eleven i undervisningssituationen er at Styrke faglige kompetencer at få øget forståelse, få mere indsigt eller bedre færdigheder og kunne mestre opgaver. (Skaalvik & Skaalvik 2007:202) Fremtræde positivt og blive positivt vurderet af andre bliver opfattet som dygtigt, eller i værste fald at undgå at blive opfattet som dum. (Skaalvik 2007:51) Elevens syn på Jeg er okay, fordi jeg er her Jeg er okay, fordi jeg kan sig selv er Eleven har Selvværd Selvtillid (offensivt jegorienteret) Manglende selvtillid (defensivt jegorienteret) Eleven oplever sig støttet af læreren gennem Vejledning i forhold til at kunne mestre opgaver og anerkendelse af proces Vurdering i form af blandt andet karakterer og ros, og anderkendelse af produkt Eleven er optaget af I mødet med vanskeligheder har eleven tilbøjelighed til at Elevens opfattelse af indsats og evner At kunne mestre og at opleve at kunne udvikle og forbedre sine færdigheder i forhold til tidligere præstationer Have stor udholdenhed og fokus på, hvad der kan gøres bedre næste gang. fejltagelser er noget eleven lærer af. (Skaalvik & Skaalvik 2007:206) Større vægt på indsats og mindre vægt på evne. Evne er noget man kan tilegner sig gennem læringsprocessen Sammenligning af egne præstationer med andres Den, der er stærkt jegorienteret, bliver optaget af social sammenligning, og følelsen af kompetence er afhængig af, at man klare sig bedre end andre. (Skaalvik & Skaalvik 2007:204) Give op, undlade at bede om hjælp, skjule problemer og udvise angst Større vægt på evne og mindre vægt på indsats. Evne er noget man er født med. Skaalvik pointer her, at det er vigtigt at være opmærksom på, at de to former for målorientering ikke er noget iboende i den enkelte elev, men noget der fremkaldes gennem samspillet med omgivelserne. Side 22 af 74

23 Ego-orientering [jegorientering] udvikles i særlig grad i læringsmiljøer, hvor eleverne føler sig utrygge, hvor resultater vægtes mere end indsats, hvor der er konkurrence om at blive bedst, hvor eleverne vurderes i forhold til hinanden og hvor resultater synliggøres eller offentliggøres. (Skaalvik 2007:51) Samspilsdimension: Som beskrevet tidligere omhandler al læring en tilegnelses- og samspilsproces. Jeg ser samspilsdimensionen som et udtryk for samspilsprocessen og den sociale side af læring. Hertil påpeger Illeris, at alt læring er situeret og dermed foregår i bestemte situationer og sammenhænge. Al læring er situeret, dvs. den finder sted i en bestemt sammenhæng af social og samfundsmæssig karakter, der gennem samspillet med den/de lærende indgår som en integreret del af læringen. (Illeris 2006:134) Ifølge Illeris er læringens samspilsdimension afhængig af henholdsvis den sociale - og den materielle omverden, som er gældende på to niveauer; det nære, sociale niveau, hvor samspilssituationer udspiller sig, (Ibid.:41) og det overordnede samfundsmæssige niveau, der sætter præmisserne for samspillet (Ibid.:41). Jeg har her valgt at foretage to afgrænsninger. For det første vil jeg kun fokusere på det nære sociale niveau, som den lærende befinder sig i, og ikke det samfundsmæssige, hvor samfundets normer og strukturer præger samspillets udformning. Ligeledes vil jeg kun se på den sociale omverden og dets samspil og ikke de materielle rammer. Altså handlinger, kommunikation og samarbejde mellem individet og dets omgivelser, her tænkt som de andre individer, der indgår i de relevante sociale sammenhænge og fællesskaber. Barrierer mod læring For at få en forståelse af læring, er det Ifølge Illeris vigtigt at være opmærksom på, hvad der kan være hæmmende for læringen. Side 23 af 74

24 Illeris skelner mellem tre hovedformer for barrierer mod læring, som alle har relation til hver deres dimension i læringen, og som kan føre til, at mulig læring afvises, eller at der læres noget andet, end det som var tilsigtet, af den lærende selv eller andre. (Ibid.:183) Illeris pointerer til denne opdeling af barrierer, at det ofte kan være svært at skelne mellem disse og især forsvar - og modstand mod læring, da disse kan indgå samtidig. (Illeris 2011:259) Fejllæring: Ifølge Illeris drejer fejllæring sig om de situationer, hvor læringen indholdsmæssigt ikke modsvarer det tilsigtede eller det, der er blevet formidlet. (Illeris 2006:166). Fejllæring opstår som følge af utilstrækkelige forudsætninger, manglende koncentration, misforståelser og uhensigtsmæssig kommunikation og har overvejende at gøre med læringens indholdsdimension. (Illeris 2011: ) Forsvar mod læring Forsvar mod læring kan skyldes, at individet oplever den aktuelle læring, bevidst eller ubevidst, som belastende for den mentale balance, og derfor forhindres læringen. Forsvar mod læring er psykiske mekanismer, som tjener til at beskytte individet mod læring, der af en eller anden grund kan være truende, begrænsende eller på anden måde belastende for fastholdelsen af den mentale balance. (Illeris 2006:167). Ifølge Illeris kan et forsvar mod læring medføre en halvautomatiseret afvisning, hvilket vil sige, at man simpelthen ikke lader de pågældende impulser trænge ind til bevidstheden (Ibid.:168)og dermed, at den tilsigtede læring ikke finder sted. Forsvar mod læring kan primært placeres i læringstrekantens drivkraftdimension, og er noget, der er opbygget over tid og aktiveres i bestemte situationer. (Illeris 2011:258) Modstand mod læring Side 24 af 74

25 I modsætning til forsvar mod læring er modstand mod læring noget, der af individet mobiliseres i bestemte situationer, hvor situationen ikke kan eller vil accepteres. Modstand mod læring mobiliseres i sammenhænge og situationer, der opleves som uacceptable. Alle mennesker udvikler et modstandspotentiale, som kan aktiveres over for uacceptable situationer (Illeris 2006:183) Ifølge Illeris kan modstand mod læring være en indikator på, at der er noget galt med læringsmulighederne enten hos eleven, i undervisningen eller begge dele (Illeris 2012:259). Illeris ser læringsmodstanden som overvejende relateret til læringens samspilsdimension, og her forstår jeg modstand mod læring som noget, der kan opstå i samspilssituationer, i klassen mellem individet og dets omgivelser, som værende andre individer i situationer, der af individet opleves som uacceptable. Årsager til matematikvanskeligheder Svenske Arne Engström deler årsagerne til at eleverne kommer i matematikvanskeligheder op i fire kategorier: Psykologisk Sociologisk Medicinsk/neurologisk Didaktisk Matematikvanskeligheder Engström pointer til denne opdeling af årsager, at det er vigtigt at nævne at flere af årsagerne til matematikvanskeligheder kan optræde samtidigt, og at det derfor ikke giver mening kun at tolke matematikvanskeligheder ud fra en årsag isoleret. (Engström 2003:32) Nedenfor vil jeg uddybe de fire kategorier af årsager til matematikvanskeligheder og inddrage øvrige teoretikeres teorier. Jeg vil ikke gå i dybden med den medicinske/neurologiske årsag, Side 25 af 74

26 men særligt de faktorer, inden for hver af de andre tre kategorier, som jeg ser relevant i forhold til min analyse af mit empiriske materiale. Medicinsk/neurologisk årsag Den medicinske/neurologiske årsag til matematikvanskeligheder er ifølge Engstöm at eleven har en form for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller er hjerneskadet. (Ibid.:33) Psykologisk årsag Den psykologiske årsag til matematikvanskeligheder forklares af Engström som, at der hos eleven er koncentrationsvanskeligheder, nedsat indsats, angst eller kognitive årsager (Ibid.:33). Her vil jeg have særligt fokus på den psykologiske årsag der omhandler angst. Michael Wahl Andersen er enig med Engström, og han beskriver her nervøsitet som en årsag til matematikvanskeligheder. Han siger, at hvis en elev har en række dårlige oplevelser i matematikundervisningen, der gør, at eleven er nervøs i matematiktimerne, er der langt større risiko for, at eleven kommer i matematikvanskeligheder. (Andersen 2009:41) Olof Magne er for så vidt enig med Andersen i, at elever der har svært ved matematik kan udvikle angst for matematiktimerne, og hertil mener han, at lektier og individuelle opgaver kan være med til at udløse denne angst. Han mener desuden, at angsten har en signalfunktion, som advarer eleven om, at matematikken er ubehagelig, modbydelig og skræmmende (Jess, Skott & Hansen 2013:24). Hvilket ifølge Mark H. Ashcraft. kan medføre, at disse elever vælger at undgå matematik. (Ibid:23) Steve Chinn og Richard Ashcroft beskriver endvidere angsten som et cyklisk problem, hvor denne forstærkes, selvværdet forringes, fiaskoer optræder hyppigere og individets følelse af hjælpeløshed intensiveres. Side 26 af 74

27 Anxiety, self-esteem and attribution are a cumulative and cyclic problem - more failure, more anxiety, poorer self-image, more failure, more anxiety, more helplessness, and so on. (Chinn & Ascroft 2007:33) Sociologisk årsag Den sociologiske årsag til at elever kommer i matematikvanskeligheder kan ifølge Engström bestå af flere forskellige elementer: sociologiska miljöfaktorer, social deprivation, det vill säga att eleven kommer från en understimulerad miljö, skolsystemet missgynnar barn med till exempel arbetarklassbakgrund (Engström 2003:33) Jeg har valgt at fokuserer på det, at eleven kommer fra et understimuleret miljø. Ifølge Kristine Jess, Jeppe Skott og Hans Christian Hansen er forældrenes engagement og interesse for deres børns skolegang afgørende for, hvordan det går dem. Den største betydning tillægger de forældrenes opmuntring og forventninger til deres børns præstationer. Hvis denne støtte ikke er tilstede, er der risiko for, at eleven kan komme i matematikvanskeligheder. (Jess, Skott & Hansen 2013:27-28) Didaktisk årsag Den didaktiske årsag til matematikvanskeligheder kan ifølge Engström forklares ud fra fejlagtig undervisningsmetoder og ensidig færdighedstræning (Engström 2003:33). Her vil jeg inddrage Lena Lindenskov og Peter Wengs didaktiske begreb/metafor, regnehul, for at få en forståelse af hvordan læreren, igennem fejlagtige undervisningsmetoder, kan være en aktør i elevens tilegnelse af matematikvanskeligheder. I metaforen regnehul, ligger der ifølge Lindenskov og Weng at beskrive en tilstand elever kommer i, når de i deres arbejde med matematik i undervisningen oplever en følelse af afmagt (Lindenskov & Weng 2006:92). Denne tilstand er synonym med metaforen et hul, og eleven Side 27 af 74

28 kan, ifølge Lindenskov og Weng, falde i dette hul og på baggrund af lærerens manglende støtte ikke komme op igen. (Lindenskov & Weng 2005:61) En tilstand der kan fastholdes ved at læreren mangler ressourcer til at afhjælpe denne tilstand. (Lindenskov & Weng 2006:92) Hertil pointere Lindenskov, at hvis læreren ikke kan hjælpe eleven op af dette hul, og eleven dermed fastholdes i en sådan tilstand, så kan det give psykiske følger og medføre tab af selvværd og motivation for faget matematik. (Lindenskov 2007:316) Det er altså ikke eleven begrebet karakteriserer, men vanskeligheden eleven møder i relation til det matematiske stof (Lindenskov & Weng 2006:91). Det er her, ifølge Lindenskov og Weng, vigtigt at nævne, at begrebet regnehuller ikke indikerer, at eleven ingenting kan, ved og vil, men blot at vanskeligheden knytter sig til et lille område af matematikken. (Lindenskov & Weng 2005:61) Analyse Vurdering Jeg vil i dette analyseafsnit foretage en vurdering af lektiehjælpen (OPV-tiden) på Katrinedals Skole, for at afdække hvorvidt den formår at støtte elever i matematikvanskeligheder, løfte deres faglige niveau og dermed være med til at støtte arbejdet med at mindske betydningen af social baggrund. Dette beskrevet af Undervisningsministeriet som et af formålene med tilbuddet om lektiehjælp og af Københavns Kommune i kvalitetsrapporten under pejlemærket chancelighed. Analysen vil blive foretaget på baggrund af videoobservationer fra OPV-tiderne, videoobservation 1 (Bilag 1) og videoobservation 2 (Bilag 2), suppleret med interviewet (Bilag 4) og data fra spørgeskemaundersøgelsen (Bilag 6). Elever i matematikvanskeligheders arbejde med matematikfaglige problemer For at kunne vurdere, hvordan elever i matematikvanskeligheder arbejder med matematikfaglige problemstillinger, har jeg nedenfor udtaget en situation, der udtrykker et Side 28 af 74

29 karakteristisk mønster, hvor LO søger at undgå at lave matematiklektierne. Situationen er udtaget fra videoobservation 2, hvor pigen LO (elev i matematikvanskeligheder) fra 7.D er i dialog med klassens kvindelige OPV-lærer AN om disposition af OPV-tiden. LO sidder ved siden af sin klassekammerat pigen CL. 22. AN: Og, hvad med dig LO, hvad skal du.. lave nu? 10 sekunderes stilhed hvor LO kikker ned i bordet. 23. LO: Det kan jeg ikke huske jeg tror nok også jeg har, øh.. frilæsning 24. AN: Jeg troede at du skulle, øh.. lave matematik 25. LO: Nåh ja, det havde jeg helt glemt (LO smiler til AN) (Bilag 2 - Videoobservation 2) I ovenstående situation sker der noget interessant hos LO. Hun glemmer (citat 23), at hun har matematiklektier for, som hun skal lave i OPV-tiden. Ligeledes er der i videoobservation 2 flere eksempler på, at LO foretager overspringshandlinger, ved ikke-skolefaglig samtale med sidekammerat CL. Hvis man med udgangspunkt i Illeris teori om læring ser på det, at LO glemmer, at hun skal lave matematiklektier, foretager overspringshandlinger og samtidig betragter følgende to citater fra henholdsvis videoobservation 2 og interview, kunne der hos LO, efter min vurdering, være et problem med hendes drivkraft i forhold til matematikarbejdet. LO mobiliserer ikke den nødvendige psykiske energi, der kræves for at tilegnelsesprocessen og dermed den tilsigtede læring kan finde sted. Denne mobilisering af nødvendig psykisk energi indtræffer ikke grundet LO s manglende motivation for faget matematik i OPV-tiden. Nedenstående citater er eksempler på, at LO har følelser og holdninger til matematikfaget, der har stor indflydelse på hendes motivation. Side 29 af 74

30 9. LO: Matematik åh, jeg hader matematik gid vi havde fri nu (LO smiler til CL) (Bilag 2 - Videoobservation 2) 29. LO: Lige nu synes jeg bare at matematik er undskyld men, bare røvsygt. (Bilag 4 Interview) LO s manglende motivation for matematikarbejdet i OPV-tiden ser jeg i sammenhæng med LO s nervøsitet for faget matematik. LO s manglende motivation kan altså forstås med et psykologisk udgangspunkt. Nedenfor er et eksempel fra mit (EM) interview med LO og CL, hvor LO udtrykker nervøsitet: 24. EM: Nåh, hvor irriterende.. Hvad gør I så, når hun [AN] ikke kan forklare det? 25. LO: Jeg gider så bare ikke at lave det så så laver jeg bare nogle af alle de andre lektier.. Nogle gange så står hun og fortæller det mange gange, men jeg forstår det bare ikke og så bliver jeg nervøs.. Jeg har altid haft svært ved matematik, og jeg er ofte nervøs for, at jeg gør det forkert. (Bilag 4 Interview) I ovenstående citat 25 udtrykker LO dels nevøsitet overfor AN s (OPV-lærer) gentagende forklaringer, som hun ikke forstår og dels nervøsitet overfor at gøre matematikarbejdet forkert. OPV-lærerens samspil med LO og støtte ved matematikfaglige problemstillinger, samt OPV-lærerens betydning for LO s nervøsitet vil blive analyseret i det næste afsnit. Ifølge Michael Wahl Andersen kan LO s nervøsitet, på baggrund af dårlige oplevelser med matematikarbejdet i OPV-tiden og dermed nervøsitet for at gøre matematikarbejdet forkert, forstærke hendes matematikvanskeligheder. Jeg vurderer, at LO s nervøsitet kunne have karakter af angst, som ifølge Olof Magne har en signalfunktion, der advarer om, at matematik er ubehageligt, modbydeligt og skræmmende, og Side 30 af 74

31 som ifølge Mark H. Ashcraft kan føre til, at elever undgår matematik. Konkret kan jeg se dette udmøntet i citat 4 og 23 fra videoobservation 2, hvor LO prøver at undgå at lave sine matematiklektier, ved at glemme at hun skal lave dem. Magne beskriver ligeledes, at lektier og individuelle opgaver kan være angstudløsende. LO udtrykker i interviewet, at hun i hvert fald ikke vil lave matematiklektier alene, men hellere sammen med klassekammerater. 46. EM: Hvordan kan I bedst lide at sidde med jeres matematiklektier? 48. LO: Ikke alene i hvert fald Jeg kan bedst lide at lave det sammen med andre så kan man, øh, ligesom lave det sammen og følges ad. (Bilag 4 Interview) Denne manglende lyst til at lave matematiklektier alene ser jeg som et udtryk for at LO helst ikke vil lave individuelle opgaver. Nedenfor er et eksempel på dette, hvor LO spørger CL, om de skal lave matematiklektierne sammen i OPV-tiden: LO sidder og kikker i sin matematikbog. 11. LO: Skal vi lave matematik sammen? 12. CL: Jeg har lavet det! (Bilag 2 - Videoobservation 2) LO s manglende lyst til individuelle opgaver kan ifølge min vurdering være en måde for LO at beskytte sig overfor angstudløsende situationer. Derfor vurderer jeg, at OPV-tiden, som netop har fokus på lektier og individuelle opgaver, kan give elever med matematikangst et cyklisk problem (Steve Chinn og Richard Ashcroft), som kan forringe deres selvværd og føre til flere Side 31 af 74

32 fiaskoer. LO søger derfor at undgå disse matematiksituationer, som kan forringe hendes selvtillid og selvværd og føre til flere fiaskoer. Ud fra denne vurdering foretaget med et psykologisk udgangspunkt, vil jeg mene, at LO har vanskeligheder ved at arbejde med matematikfaglige problemer i OPV-tiden. OPV-tiden, og herunder arbejdet med individuelle opgaver, påvirker LO til at blive nervøs og få angst for matematik, hvilket ifølge Arne Engström og Andersen kan være en medvirkende psykologisk årsag til matematikvanskeligheder. Disse matematikvanskeligheder, som følge af angst og nervøsitet, gør det svært for LO at motiveres for at arbejde med matematiklektier i OPV-tiden og dermed ifølge Illeris mobilisere den nødvendige psykiske energi, der kræves for den matematikfaglige udvikling. Med udgangspunkt i ovenstående analyse så kan det med Illeris optik være et udtryk for forsvar mod læring, når LO udtrykker sig i videoobservation 2 med ikke at kunne huske, hvad hun skal lave (citat 23). LO beskytter sig mod en læring, der kan være truende i forhold til fastholdelsen af den mentale balance. Situationer, hvor LO udsættes for risiko for fiasko og nederlag i matematikarbejdet, vil have betydning for hendes selvtillid og dermed også hendes selvværd. Forsvaret er opbygget over tid, idet LO er klar over, at matematiksituationerne i OPV-tiden vil få negativ betydning for hendes selvtillid. LO s forsvar mod læring medfører i denne situation at tilegnelsesprocessen ikke aktiveres og den tilsigtede læring finder ikke sted. For at prøve at forstå, hvad der i OPV-tiden vil være motiverende for LO, vil jeg gøre brug af Einar M. Skaalvik og hans redegørelse for målorienteringer. I OPV-tiden fremstår LO som jegorienteret. Denne vurdering af LO som jegorienteret bygger jeg blandt andet på følgende ligheder mellem LO s ageren i OPV-tiden og Skaalviks redegørelser for den jegorienteret person. LO vil gerne vurderes positivt af AN (OPV-lærer). Et eksempel på dette er, at LO i nedenstående citat 16 nævner, at hun har lavet sine lektier færdige. Side 32 af 74

33 15. AN: Nåh piger, hvordan går det? 16. LO: Jeg har lavet engelsk færdigt (LO ranker ryggen) 17. CL: Det har jeg altså også! 18. LO: Ja.. vi har jo lavet det sammen (LO smiler til CL) 19. AN: Ej, hvor er i altså bare dygtige piger, Godt arbejde Der er 15 minutter tilbage, hvad skal I lave nu? (Bilag 2 - Videoobservation 2) Ved at blive positivt vurderet af AN gennem ros (citat 19), opnår LO at få styrket sin selvtillid. LO s ønske om ikke at blive opfattet som dum kan også være et tegn på jegorientering. Nedenfor, i citat 29, ses et eksempel på dette. 28. EM: Nej, det forstår jeg også godt, det er dårligt formuleret af mig. Det jeg mener er, øh.. Hvorfor tror du at, øh, du bliver nervøs når du ikke forstå det AN forklarer? 29. LO: Det er bare fordi, øh.. altså jeg synes at det der matematik er ret svær, og jeg har altid haft svært ved det og så føler jeg mig bare du ved, sådan lidt dum når jeg ikke kan finde ud af det... Lige nu synes jeg bare at matematik er undskyld men, bare røvsygt. (Bilag 4 Interview) I citat 45 ses også et eksempel på, at LO, for ikke at blive opfattet som dum, tilkendegiver forståelse uden at denne er tilstede. Der vil i det næste afsnit blive foretaget en analyse af den situation, hvor citat 45 indgår, og her vil det for læseren blive klart, hvordan jeg kan foretage denne vurdering. 44. AN: Tror du at du kan regne opgaven nu? Altså minus gange minus er plus Side 33 af 74

34 45. LO: Nåh.. jah.. jeg tror måske jeg kan nu.. tak for hjælpen. (Bilag 2 - Videoobservation 2) Ud fra Skaalvik og hans redegørelse for den jegorienterede elev kunne det tyde på, at LO som jegorienteret er motiveret for at beskytte sig selv imod at komme i vanskeligheder i matematik og dermed opleve nederlag og fiaskoer, som vil have betydning for hendes selvtillid og dermed selvværd. Der er, som jeg ser det, en sammenhæng mellem den psykologiske årsag til matematikvanskeligheder og den jegorienterede målorientering. Som jegorienteret elev vil man i mødet med vanskeligheder i matematik reagere på en måde, der kan fremmer den psykologiske årsag til matematikvanskeligheder. Den jegorienterede elev vil have angst for at arbejde med noget de har svært ved, hvilket kan føre til og forstærke matematikvanskeligheder. OPV-lærerens støtte ved matematikfaglige problemer Som eksempel på OPV-lærerens matematikfaglige støtte vil jeg i dette analyseafsnit primært inddrage en situation fra videoobservation 2 og supplere denne med iagttagelser fra videoobservation 1, citater fra interviewet og data fra spørgeskemaundersøgelsen. Jeg har nedenfor valgt at indsætte en situation fra videoobservation 2, hvor der opstår et samspil mellem AN og LO fra 7.D om et matematikfagligt problem. Dette har jeg valgt at gøre, da det er denne situation, jeg primært vil henvise til i min analyse. 27. AN: Hvordan går det med matematikken LO? 28. LO: Det ved jeg ikke rigtigt jeg tror ikke jeg kan finde ud af det. 29. AN: Okay, lad os prøve at lave den sammen, hvilken øh opgave er du nået til? 30. LO: Den her (peger på opgave 1) Side 34 af 74

35 noget. AN kikker på opgaven i 30 sekunder uden at sige 31. AN: Hvad er det du ikke forstår? 32. LO: Lidt af det hele tror jeg 33. AN: Okay Det du skal gøre er at, øh.. se på den der (peger på funktionsforskriften y = 2 x) og så skal du, øh.. du skal bare sætte de tal (peger på tabellens x-værdier) ind på (peger på x et i funktionsforskriften) og så får du y 34. LO: Det forstår jeg ikke Hvad er, øh.. LO bliver afbrudt af en elev der prikker AN på skulderen og spørger Kan du ikke hjælp os nu? og peger over på et bord i klasselokalet. 35. AN: Jo, men nu hjælper jeg jo lige LO, men jeg kommer lige om et halvt minut AN vender sig tilbage mod LO 36. AN: Altså LO der står nogle tal ved x, som du skal sætte ind på x ets plads og så finde y LO siger ikke noget men kikker ned i bordet. 37. AN: Okay, lad os lave den første opgave sammen hvad er øh.. minus 2 gange minus 4? 38. LO: Det ved jeg ikke? 39. AN: Jo du gør!.. Hvad er minus to gange minus fire altså jeg har minus fire her (tager fire fingre frem på den ene hånd) og minus fire her (tager fire fingre frem på den anden Side 35 af 74

36 hånd), hvor meget har jeg så, øh.. i alt? 40. LO: Øh.. minus 8? 41. AN: Tæt på.. puls LO: Ej, det giver altså ingen mening 43. AN: Jo, jo hvis jeg nu skylder 4 kr. til dig to gange, hvor mange penge skylder jeg.. nej, ved du hvad det du skal huske er bare, at minus gange minus giver plus.. det er øh.. nemt, sådan har jeg lært det. En elev fra klassen kalder på AN. 44. AN: Tror du at du kan regne opgaven nu? Altså minus gange minus er plus 45. LO: Nåh.. jah.. jeg tror måske jeg kan nu.. tak for hjælpen. 46. AN: Det var så lidt godt, øh LO. Du spørger jo bare igen, hvis du har brug for hjælp. AN går hen til et andet bord. LO kikker i bogen og læser opgaven op for sig selv igen med lille stemme, hvorefter hun vender sig mod CL. 47. LO: Vidste du at det var Harry Styles der fandt på navnet One Direktion? 48. CL: Ja, selvfølgelig! Det to piger snakker videre om One Direktion indtil, AN siger, at de gerne må pakke deres ting sammen, stole op og at de så har fri. (Bilag 2 Videoobservation 2) LO tilegner sig ikke den tilsigtede matematikfaglige læring i OPV-tiden. Ovenstående situation er et eksempel på dette, hvor LO efter støtte fra AN opgiver det videre arbejde ved at indlede en samtale med sidekammeraten CL om One Direktion (citat 47). Med Illeris optik må der i overstående situation være et problem med en eller flere af læringens tre dimensioner, da LO ikke tilegner sig den tilsigtede læring. Side 36 af 74

37 Indholdsdimensionen er fastlagt af klassens matematiklærer i forudgående matematiktime, og jeg forudsætter her, at matematiklæreren foretaget en faglig vurdering, der gør, at LO, i eventuelt samarbejde med klassen OPV-lærer, er i stand til at arbejde med lektien (indholdet). I denne situation virker LO, i forhold til tidligere fremhævede situationer, motiveret for at lave sine matematiklektier, og jeg vil ud fra Illeris teori om læringens tre dimensioner vurdere, at der i denne situation er en drivkraft, dog lille, hos LO for at tilegne sig den tilsigtede læring. Dette vurderer jeg på baggrund af, at LO på opfordring af AN får fortalt i citat 28, at hun ikke kan finde ud af det og dermed åbner op for at få hjælp af AN. I situationen er tilegnelsesprocessen aktiveret hos LO, men den tilsigtede læring finder ikke sted. Jeg vil derfor rette min opmærksomhed mod læringens samspilsdimension på det nære sociale niveau og foretage en analyse at samspillet mellem LO og AN og i særlig grad AN s faglige og didaktiske støtte. I situationen møder LO et matematikfagligt problem, hun ikke selv kan løse. AN prøver igennem spørgsmålet; 31. AN: Hvad er det du ikke forstår?, at få en forståelse for, hvor det er LO skal hjælpes. Problemet viser sig ifølge LO at være: 32. LO: Lidt af det hele, hvilket resulterer i at AN vælger at regne opgaven sammen med LO. AN prøver i situationen at hjælpe LO med at multiplicere to negative tal, men mangler faglige og didaktiske kompetencer til at kunne forklare og give LO en forståelse for, hvorfor to negative tal multipliceret med hinanden giver et positivt tal (citat ). LO udtrykker i citat 42, at det for hende ikke giver nogen mening, og AN vælger på grund af manglende faglige og didaktiske kompetencer, at give LO en metode i form af en huskeregel; minus gange minus giver plus (citat ), frem for en forklaring. LO udtrykker i citat 45 forståelse for, hvordan opgavens skal løses, dog uden at denne forståelse er tilstede. AN går videre og hjælper nogle andre elever, og LO er stadigvæk ikke i stand til at løse opgaven. Side 37 af 74

38 For at få en forståelse af samspillet mellem LO og AN, og dermed AN s faglige og didaktiske støtte til LO, vil jeg gøre brug af Lena Lindenskov og Peter Wengs begreb regnehul. Jeg vurderer på baggrund af LO s kommentar i citat 32 samt tidligere forsøgt arbejde med opgaven, at LO er i en tilstand, hvor hun oplever en følelse af afmagt. Jeg vurderer på baggrund Lindenskov og Wengs teori, at LO er faldet i et regnehul. AN prøver at hjælpe LO op af regnehullet, men dette lykkes ikke på grund af hendes manglende ressourcer, hvilket resulterer i, at LO fastholdes i regnehullet og tilstanden af afmagt. Denne fastholdelse af afmagt omtaler LO og CL ligeledes i interviewet som en følelse af at være lost. 13. EM: Hvad med hende AN er hun også god til at hjælpe jer i matematik? 14. LO: Nej, det synes jeg ikke. Altså (CL afbryder) 15. CL:. Her nu har vi AN i det hele, så er man (LO afbryder) 16. LO: Så er man rimelig lost, hvis ikke man kan finde ud af det. 17. CL: Ja, så har man lidt et problem. (Bilag 4 Interview) Denne følelse af at være lost opstår, ifølge LO og CL, på baggrund af AN s dårlige forklaringer og hermed hendes manglende faglige og didaktiske støtte. 20. EM: Kan I prøve at fortælle om en situation, hvor I er lost i matematik? 21. CL: Det kan jeg ikke lige huske. 22. LO: Det er, hvis jeg nu sidder med en, øh en opgave og jeg ikke lige kan huske, hvordan man laver den, så er AN god til at komme hen og hjælpe, men hun er dårlig til at forklare, hvad man skal gøre Jeg forstår aldrig, hvad det er hun mener men altså hun er sød nok. 23. CL: Det er rigtigt hun er dårlig til at forklare matematikting på en måde, så jeg forstår det. Side 38 af 74

39 (Bilag 4 Interview) LO og CL s oplevelse af OPV-lærerens kompetencer i forhold til at kunne hjælpe med matematiklektierne er ikke et enestående tilfælde. Deres oplevelse underbygges af min anden videoobservation (Videoobservation 1), hvor 7.C s OPV-lærer TR tilkendegiver, at hun ikke kan hjælpe eleverne CA og PH med deres matematiklektier på grund af hendes manglende faglige kompetencer. 3. TR: Det kan jeg desværre ikke hjælpe jer med jeg er ikke matematiklærer.. hvem er jeres, øh.. matematiklærer? (Bilag 1 Videoobservation 1) Bilag 6 - Data fra spørgeskemaundersøgelse Nedenfor har jeg indsat data fra min spørgeskemaundersøgelse (se Bilag 6 Databehandling af spørgeskemaundersøgelse, for uddybende data). Opdelingen i søjlediagrammet er baseret på elevernes egen vurdering af fagligt niveau i matematik som værende; Ikke så god, God eller Rigtig god. Fordelingen af de 45 elevers vurderinger kan ses i cirkeldiagrammet til venstre. I relation til min spørgeskemaundersøgelse valgte jeg, efter eleverne havde svaret på spørgeskemaet, at spørge LO og CL om, hvad de havde svaret til spørgsmålet om, hvor gode de synes de var til matematik. Her svarede LO at hun havde sat kryds ved Ikke så god og CL ved God. Side 39 af 74

40 Bilag 6 - Data fra spørgeskemaundersøgelse Ligeledes underbygges denne oplevelse af OPV-lærerens kompetencer også af min spørgeskemaundersøgelse, hvor kun 20 % af alle elever synes, at OPV-læreren (AN fra 7.D og TR fra 7.C) godt kan hjælpe med matematiklektierne. Her er det tankevækkende, at kun 10 % af elever der synes, de ikke er så gode til matematik, altså halvt så mange som gennemsnittet, synes at OPV-læreren godt kan hjælpe med matematiklektierne. Der er i det hele taget en sammenhæng mellem, hvor gode eleverne synes de er til matematik og oplevelsen af at kunne få hjælp af OPV-læreren til matematik. Ifølge Lindenskov kan en fastholdelse af denne tilstand af afmagt på grund af lærerens manglende faglige ressourcer medføre psykologiske følger og tab af selvværd og motivation for faget matematik, hvilket desværre nok også er tilfældet for LO. LO udtaler i nedenstående citat fra interviewet, at hun på baggrund af AN s gentagende forklaringer, som hun ikke forstår, bliver nervøs og ikke gider at lave matematiklektierne. 24. EM: Nåh, hvor irriterende.. Hvad gør I så, når hun [Anne] ikke kan forklare det? 25. LO: Jeg gider så bare ikke at lave det så så laver jeg bare nogle af alle de andre Side 40 af 74

41 lektier.. Nogle gange så står hun og fortæller det mange gange, men jeg forstår det bare ikke og så bliver jeg nervøs.. Jeg har altid haft svært ved matematik, og jeg er ofte nervøs for, at jeg gør det forkert. (Bilag 4 Interview) LO s udsagn om ikke at gide at lave sine matematiklektier i OPV-tiden, ser jeg som udtryk for, at hun ikke kan løse matematiklektierne, hvilket kan være en af forklaringerne på at resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen, hvor kun 10 % af elever der synes, de ikke er så gode til matematik får lavet deres lektier i OPV-tiden sammenlignet med gennemsnit på 40 %. Her er der igen en sammenhæng mellem elevernes vurdering af eget faglige niveau, og om de får lavet alle deres matematiklektier i skolen, hvilket passer godt med de tre elevgruppers oplevelse af at kunne få hjælp af OPV-læreren. Begge disse skræmmende resultater ses desværre også i elevernes opfattelse af at være blevet bedre til matematik efter indførelsen af OPV, hvor KUN 4,4 % af alle elever synes, de var blevet bedre. Ligeledes fortæller LO at denne følelse af at være lost som følge af AN s manglende faglige og didaktiske støtte, giver hende en følelse af at være dum, hvilket påvirker hendes motivation for matematik matematik som værende røvsygt: 28. EM: Nej, det forstår jeg også godt, det er dårligt formuleret af mig. Det jeg mener er, øh.. Hvorfor tror du at, øh, du bliver nervøs når du ikke forstå det AN forklarer? 29. LO: Det er bare fordi, øh.. altså jeg synes at det der matematik er ret svær, og jeg har altid haft svært ved det og så føler jeg mig bare du ved, sådan lidt dum når jeg ikke kan finde ud af det... Lige nu synes jeg bare at matematik er undskyld men, bare røvsygt. (Bilag 4 Interview) Denne følelse af at se sig selv som dum, på grund af AN s manglende faglige og didaktiske støtte, ses også i situationen fra videoobservation 2, hvor AN tidsmæssigt rammesætter sin hjælp og dermed LO s tilegnelse af læringen til at vare et halvt minut (citat 35). Hertil får hun Side 41 af 74

42 desuden udtalt, at den her metode (huskeregel) med at to negative tal multipliceret med hinanden giver et positivt tal, er nemt, for sådan har hun altid selv lært det (citat 43). Dette sætter et gevaldig pres på LO, idet hun, som jeg tidligere har beskrevet i OPV-tiden, fremstår som en jegorienteret elev, der er motiveret for at blive opfattet som dygtig og har et syn på sig selv som værende, at hun er okay fordi hun kan. Hvis hun ikke skal opfattes som dum og ikke miste selvtillid og dermed selvværd, så skal hun forstå denne matematikproblemstilling, som ifølge AN er nemt, inden for et halvt minut. Dette resulterer som tidligere beskrevet i, at LO søger at forsvare sin selvtillid og AN s opfattelse af hende som dygtig ved at sige, at hun har en forståelse uden at have den (citat 45). Det tidsmæssige pres AN udsætter LO for, er også et udtryk for, at der i klassen er mange elever med brug for faglig opmærksomhed. Jeg vurderer i observationen af 7.D s OPV-tid, i relation til Skaalviks redegørelse for målorienteringer, at AN som OPV-lærer præger til LO s målorientering som jegorienteret i OPV-tiden. AN rammesætter OPV-tiden og dermed et læringsmiljø, hvor der er; større vægt på evne og dermed resultat og mindre vægt på indsats ros og anderkendelse af produkt hos eleverne, et syn på sig selv som Jeg er okay fordi jeg kan Denne høje vægtning af evne og resultat kan ses ved, at AN giver LO en metode til at kunne løse opgaven (citat 43) frem for en forklaring, der kan give LO en forståelse. Ros og anerkendelse af produkt ser jeg et eksempel på i nedenstående citat 19, hvor AN roser LO og CL for at have lavet deres engelsklektier, hvilket påvirker deres målorientering hen mod, at det er vigtigt at lykkes præstationsmæssigt. 19. AN: Ej, hvor er i altså bare dygtige piger, Godt arbejde Der er 15 minutter tilbage, Side 42 af 74

43 hvad skal I lave nu? (Bilag 2 - Videoobservation 2) Afslutningsvis ser jeg, at LO s syn på sig selv som Jeg er okay fordi jeg kan fremmes af AN. Et eksempel på dette er, at hun spørger LO: 44. AN: Tror du at du kan regne opgaven nu?.... Hvis LO ikke kan, så er hun ifølge en målorienteret jegorientering ikke okay Jeg er ikke okay fordi jeg ikke kan. Dette resulterer, som et par gange før nævnt, i, at LO i citat 45 siger, at hun kan regne opgaven, for på den måde, overfor AN, at være okay, fordi hun kan. Ved at se på denne reaktion i citat 45 fra LO med Illeris optik vurderer jeg her, at LO mobiliserer en barrierer mod læring i form af modstand. LO befinder sig i en samspilssituation med AN, som hun oplever som uacceptabel, hvilket resulterer i LO s udtalelse om at have fået en forståelse i form af at kunne regne opgaven. Denne modstand mod læring fører ifølge min vurdering til, at LO opgiver at få en forståelse gennem samspillet og den faglige støtte fra AN. Hvis læreren mangler ressourcer i form af faglige og didaktiske kompetencer, så vil samspilsprocessen mellem eleven og læreren ikke understøtte elevens tilegnelsesproces, hvilket vil føre til, at den tilsigtede læring ikke finder sted. Med udgangspunkt i den ovenstående analyse af, hvordan AN s støtte påvirker LO, vil jeg her vurdere, at hendes støtte på grund af manglende faglige og didaktiske kompetencer er en medvirkende didaktisk årsag til, at LO forbliver i matematikvanskeligheder. Ligeledes vil jeg på baggrund af ovenstående analyse vurdere, at AN s støtte har betydning for den psykologiske årsag til at LO forbliver i matematikvanskeligheder, da lektiehjælpen medfører, at hun bliver nervøs. Sammenspillet med AN kan påvirke LO s drivkraft for faget matematik, idet AN s gentagende forklaringer, som LO ikke forstår, påvirker hendes motivation for faget, hvilket måske kan medføre, at LO opbygger forsvar mod læring. Side 43 af 74

44 Forældres ressourcer i forhold til at kunne hjælpe og støtte deres børn i faglige sammenhænge, samt engagere sig i deres skolegang I dette afsnit vil jeg, ved brugen af interviewet og data fra spørgeskemaundersøgelsen, foretage en vurdering af forældrenes hjælp og støtte til deres børn i matematikfaglige sammenhænge og deres engagement i skolegang. Her med særligt fokus på elever der synes, de ikke er så gode til matematik, da denne elevgruppe, på baggrund af forrige afsnits analyse, typisk ikke får lavet alle deres matematiklektier i skolen, ikke føler at de er blevet bedre til matematik efter indførelsen af OPV samt ikke oplever, at OPV-læreren kan hjælpe med matematiklektierne. Ifølge mit interview med LO og CL har den manglende hjælp fra OPV-læreren to forskellige konsekvenser. I nedenstående citat fortæller CL (citat 33), at hun tager sine matematiklektier med hjem og får hjælp af sin far, og LO fortæller, at hun ikke plejer at tage det med hjem, med begrundelsen, at det fører til konflikter med hendes mor, at hendes mor ikke er så god til det der med skole, og at Katrinedals Skole er en lektiefri skole (citat 39). 18. EM: Hvad gør du (CL), hvis AN ikke kan forklare det der matematik? 19. CL: Jeg tager det bare med hjem til min far. (Bilag 4 Interview) 38. EM: Hvad med dine forældre LO? 39. LO: Min far bor i USA, så det er kun min mor, men jeg plejer ikke tage det med hjem, for jeg bliver altid sur på min mor og så er hun heller ikke så god til alt det der med skole og så er det jo, en, øh lektiefri skole, så man behøver ikke at, øh.. tage det med hjem. (Bilag 4 Interview) Disse to konsekvenser af manglende støtte i OPV-tiden underbygges også af min spørgeskemaundersøgelse, hvor kun 10 % af elever der synes at de ikke er gode til matematik Side 44 af 74

45 laver deres lektier derhjemme og får hjælp af mor og far, sammenlignet med hele 42,9 % af elever der synes at de er gode til matematik. Bilag 6 - Data fra spørgeskemaundersøgelse I nedenstående diagram har jeg adderet de to procentsatser for elevernes svar på, om de: Laver alle matematiklektier i skolen og Laver matematiklektierne derhjemme og får hjælp af mor og far. Med dette ses endnu et meget iøjnefaldende resultat, der fortæller procentdel af elever, der får lavet deres lektier til den kommende matematiktime med den antagelse, at når forældrene hjælper, så kan de hjælpe. Her er det tydeligt, at de elever der synes, at de ikke er gode til matematik ligger langt under gennemsnittet, og det faktisk KUN er 20 % af denne gruppe, der møder forberedt op til matematiktimen sammenlignet med gennemsnittet på 73,3 %. Side 45 af 74

46 Bilag 6 - Data fra spørgeskemaundersøgelse Tendensen til at få hjælp af mor og far stemmer ligeledes godt overens med elevernes vurdering af deres forældres kompetencer til at kunne hjælpe med matematiklektierne. Hertil er det desuden interessant, at der er en sammenhæng mellem elevernes vurdering af eget faglige niveau i matematik i forhold til deres vurdering af deres forældres kompetencer til at kunne hjælpe med matematik: Jo dygtigere eleverne synes de er til matematik, desto bedre vurderer de, at deres forældres kompetencer til at kunne hjælpe er. Altså et godt eksempel på social arv. Afslutningsvist vil jeg, i relation til mit interview med LO og CL se på forældreengagement. Her er der stor forskel på LO og CL s sociale baggrund. Ud fra citat 41 og 45 vurderer jeg, at CL s forældre har interessere for, hvordan det går CL i skolen, samt engagerer sig i, om hun får lavet sine lektier. Med dette forældreengagement vurderer jeg, at de har forventninger til hendes præstationer i form af arbejdsindsats. Anderledes vurderer jeg forældreengagementet i LO s familie. LO s mor, der bor alene, ved ikke hvilke lektier LO har for (citat 44). Ud fra LO s udsagn i citat 42 vil jeg formode, at LO s mor i meget lille grad følger med i LO s skolegang. Side 46 af 74

47 40. EM: Taler I ellers om, hvordan det går med skolen derhjemme? 41. CL: Ja, min far spørger hele tiden og min mor spørger også lidt det kan godt være ret irriterende i længden. 42. LO: Det kan jeg ikke rigtig huske jeg tror nok mere vi taler om alle mulige andre ting. 43. EM: Hvad siger jeres forældre, hvis I ikke når at lave alle jeres lektier? 44. LO: Min mor ved ikke rigtig, hvad vi har for, så hun siger ikke noget. 45. CL: Min far holder meget øje med Loggen så jeg har altid lavet mine lektier. [Loggen: online lektiekalender] (Bilag 4 Interview) Ovenstående omhandlende LO s mors engagement i LO s skolegang kunne pege i retningen af, at LO kommer fra et understimuleret miljø. Ifølge Engström kan dette være en sociologisk årsag til, at LO forbliver i matematikvanskeligheder. Det virker ikke som om, at der er de store forventninger fra LO s mor i forhold til LO s præstationer. Hun er ikke opmærksom på, hvilke lektier LO s har for og synes ikke at have den store opmærksomhed på hendes skolegang. Denne manglende opmærksomhed på lektier kan skyldes at Katrinedals Skole og 7. årgang er defineret som lektiefri, og LO s mor dermed er i god tro. Disse faktorer, og den dermed manglende støtte fra LO s mors side, kan ifølge Jess, Skott og Hansen gøre, at der er større risiko for, at LO kommer/forbliver i matematikvanskeligheder. Opsummering og diskussion I dette afsnit vil jeg, på baggrund af min forudgående analyse, diskutere og konkludere, om Katrinedals Skoles OPV-tid formår at løfte det faglige niveau hos elever i matematikvanskeligheder og støtte arbejdet med at mindske betydningen af social baggrund. For elever i matematikvanskeligheder, hvor en af årsagerne til vanskelighederne er psykologisk, er det et problem at have en OPV-tid, der netop har fokus på lektier og individuelle opgaver. Med dette fokus kan det for elever i matematikvanskeligheder, der er Side 47 af 74

48 nervøse og har angst for at gøre matematikarbejdet forkert, gå hen og blive et cyklisk problem, hvor angsten fremmes og deres selvtillid og dermed selvværd forringes. Denne angst og nervøsitet kan gøre det svært for elever i matematikvanskeligheder at motivers for at arbejde med matematiklektierne i OPV-tiden. Arbejdet med lektier og individuelle opgaver i OPV-tiden vil, for elever i matematikvanskeligheder, føre til, at de vil søge at undgå disse angstfremmende situationer, der kan være truende for fastholdelsen af den mentale balance. Eleverne beskytter sig selv mod den tilsigtede læring ved at matematikarbejdet fravælges gennem et forsvar mod læring. Det er hermed højst usikkert om OPV-tiden, med fokus på individuelle opgaver og lektier, formår at løfte det faglige niveau hos elever i matematikvanskeligheder. Det er mere sandsynligt, at denne er en medvirkende psykologisk årsag til, at disse elever kommer eller bliver fastholdt i deres matematikvanskeligheder. Det er tydeligt, at Katrinedals Skoles OPV-tid ikke lykkes med deres opgave at give eleverne mulighed for at udføre hjemmearbejde på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen (Undervisningsministeriet 2014a:1-2) for på den måde at mindske betydningen af social baggrund og støtte arbejdet med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltningens pejlemærke chancelighed. OPV-læreren har helt tydeligt ikke de matematikfaglige og didaktiske kompetencer, der er nødvendige for at hjælpe eleverne og dermed understøtte deres tilegnelsesproces, så den tilsigtede læring tilegnes. Det er desuden tydeligt, at OPV-læreren ud over at være presset af manglende matematikfaglige og didaktiske kompetencer også er presset på tid til de elever, der har brug for faglig støtte. Elever i matematikvanskeligheder, der oplever en følelse af afmagt i relation til matematikfaglige problemer i OPV-tiden, vil ikke kunne få den nødvendige støtte, på grund af Side 48 af 74

49 OPV-lærerens manglede faglige og didaktiske kompetencer, men i stedet blive fastholdt i denne tilstand. Altså kan OPV-læreren tillægges et ansvar for den didaktiske årsag til, at eleverne forbliver i matematikvanskeligheder. Eleverne oplever samspilsprocessen med OPVlæreren, der skal understøtte tilegnelsesprocessen, som uacceptabel og mobiliserer en modstand mod læringen. Som resultat af denne manglende støtte og dermed fastholdelsen af afmagten vil eleverne opleve psykologiske følger og tab af selvværd og motivation udtrykt ved nervøsitet og tendensen til ikke at gide at lave deres matematiklektier i skolens OPV-tid. Det kan hermed ligeledes konkluderes, at OPV-læreren kan medvirke til den psykologiske årsag til, at eleverne bliver fastholdt i matematikvanskeligheder. OPV-læreren præger ved sin rammesætning af læringsmiljøet eleverne til en jegorienteret målorientering. Dette vil generelt set have betydning for elevernes motivation for at arbejde med matematiklektierne i OPV-tiden, og for elever i matematikvanskeligheder vil dette være et problem, da de bliver vurderet på noget, de ikke er gode til, hvilket vil føre til at matematikarbejdet vil blive undgået. Konsekvensen af OPV-lærerens prægning til, den jegorienterede målorientering bliver, at elever i matematikvanskeligheder vil have angst for at arbejde med noget, de har svært ved, hvilket vil fremme den psykologiske årsag til matematikvanskeligheder. Det kunne hertil være spændende at diskutere, hvordan OPV-læreren i OPV-tiden med sin rammesætning af læringsmiljøet og med sin lærerrolle kan mindske eller helt fjerne den psykologiske årsag til matematikvanskeligheder. Her kunne det være interessant at diskutere, hvilken rolle skolen har, og hvordan den kan understøtte arbejdet med læringsmiljøet og lærerrollen. En trist og tankevækkende konsekvens af Katrinedals Skoles OPV-tid er, at gruppen af elever der ikke synes, de er gode til matematik, er den gruppe, der får lavet markant færrest lektier på skolen og oplever OPV-lærerens matematikfaglige lektiehjælp som værende ringest. Man kan så diskutere, om Katrinedals Skole i arbejdet for at mindske betydningen af social baggrund i praksis er med til at øge forskellen mellem de fagligt stærke og svage elever, Side 49 af 74

50 præcis som tendensen i den norske forskning og i modstrid med Katrinedals Skoles egen undersøgelse. En anden uheldig, men forståelig følgevirkning af Katrinedals Skoles manglende støtte ved matematikfaglige problemer i OPV-tiden, er tendensen til, at elever, der ikke har fået lavet alle deres matematiklektier i OPV-tiden, tager disse med hjem og der får hjælp af deres forældre, hvilket gør at Katrinedals Skole på ydersiden er lektiefri, men bestemt ikke er det i praksis. Konsekvensen heraf bliver, at de fagligt svage elever kun i meget lille grad får lavet deres lektier til den kommende matematiktime på grund af OPV-lærerens mangelfulde støtte og forældrenes manglende kompetencer til at kunne hjælpe med matematiklektierne. Hvorimod de fagligt middelstærke og stærke elever næsten alle møder forberedt op til den kommende matematiktime på grund af egen mestring, OPV-lærerens beskedne hjælp samt forældrenes kompetencer og ressourcer til at kunne hjælpe med matematiklektierne. Hermed formår Katrinedals Skoles OPV-tid altså ikke at støtte arbejdet med at mindske betydningen af social baggrund. Det at forældrene fratages deres rolle som støtte til deres barns lektiehjælp, på grund af Katrinedals Skoles lektiefri skolepolitik, gør, at det er interessant at forholde sig til og diskutere, om den lektiefri skolepolitik kan medføre, at forældre, der tidligere har haft svært ved at støtte og hjælpe deres børn i matematikfaglige sammenhænge, nu kommer til at fralægge sig alt for meget ansvar i forhold til engagement i deres børns skolegang, og om der hermed er en social slagside. Kommer forældrene i god tro til at danne et understimuleret miljø for deres barn, hvilket kan medføre, at elever i matematikvanskeligheder bliver fastholdt i deres vanskeligheder gennem den sociologiske årsag? Hermed kan det diskuteres om Katrinedals Skole lykkes med at formidle og tydeliggøre forældrerollen, der ellers er nedskrevet i skolens principper for Lektiehjælp og Faglig fordybelse, nemlig at forældrene skal være nysgerrige og opfordre deres børn til at fortælle, hvad de har arbejdet med, og hvad de har lært og kikke i bøgerne sammen med dem. (Katrinedals Skole 2014b:2) Side 50 af 74

51 Jeg vil tillade mig at konstatere, at den nuværende organisering af OPV-tiden på Katrinedals skole ikke formår at løfte det faglige niveau hos elever i matematikvanskeligheder og dermed støtte arbejdet med at mindske betydningen af social baggrund. Det kan så diskuteres om svaret på OPV-tidens manglende succes i forhold til matematikstøtte, og her i særlig grad støtte til elever i matematikvanskeligheder, så er at føre lektieopgaven tilbage til hjemmet. Hvis opgaven overlades til hjemmet vil familiens manglende faglige og især didaktiske kompetencer kunne medvirke til den didaktiske årsag til matematikvanskeligheder, og hjemmets resultater ville dermed med stor sandsynlighed ikke være bedre end skolens. Der vil være familier til børn i matematikvanskeligheder, der har langt færre matematikfaglige kompetencer end OPV-læreren, selvom denne ikke har en linjefagskompetence. Her er det svært at se ideen i lektiehjælpen i hjemmet, hvilket kan være et argument for at lade den blive på skolen, og dermed fastholde Katrinedals Skole som lektiefri skole. Konklusion Forbedring Jeg vil i dette afsnit, med udgangspunkt i min analyse og opsamling, komme med fire forslag til forbedringer af, hvordan Katrinedals Skoles lektiehjælp organisationsmæssigt kan forbedres, med det sigte at løfte det faglige niveau hos elever i matematikvanskeligheder og dermed støtte arbejdet med at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. De organisationsmæssige forbedringer af lektiehjælpen vil som sagt blive knyttet til Katrinedals Skole, men det er min vurdering, at disse forslag til forbedringer lige såvel vil kunne gavne andre skolers organisering af lektiehjælpstilbuddet og herunder også være en støtte for elever, der er i vanskeligheder i andre fag end matematik. Som jeg også fortalte i min afgrænsning af mit problemfelt, vil de kommende forslag til organisationsmæssige forbedringer ikke knytte sig til hvilken type af lektier, der vil være gavnelige for forbedringen af lektiehjælpen. Side 51 af 74

52 Organisering af OPV-tid med henblik på fagligt kompetente OPV-lærere Mit første forslag til forbedring omhandler organisering med henblik på OPV-lærerens faglige og didaktiske kompetencer. Det er tydeligt, at der bliver nødt til at være en matematiklærer tilstede, hvis elever i matematikvanskeligheder skal kunne støttes, deres faglige niveau skal højnes og OPV-tiden skal støtte arbejdet med at mindske betydningen af social baggrund. Dette ved jeg dog godt er urealistisk, da der dermed skal være en faglærer repræsenteret i alle de fag der gives lektier for i, i hver klasse, eller der skal være en superlærer med uddannelse i alle lektiefagene tilstede Mit forslag bliver, at alle fire klasser på 7. årgang på Katrinedals Skole skal have OPV-tid samtidig for på den måde at kunne have fire forskellige OPV-lærere, med hver deres faglige og didaktiske kompetencer tilknyttet de i alt 106 elever. De fire forskellige OPV-lærere er placeret i hver deres klasselokale, hvor der arbejdes med en afgrænset fagrække. Nedenfor har jeg lavet en illustration som et eksempel på opdeling af klasselokaler med tilknyttet OPV-lærer med hver deres faglige kompetencer. Med dette udgangspunkt vil OPV-tiden kunne organiseres på følgende måde: 1. del: Eleverne starter i deres egen klasse med en OPV-lærer. Her starter OPV-tiden som allerede etableret med, at Loggen (online lektiekalender) bliver gennemgået, og elever, på skift, i dialog med OPV-læreren fortæller, hvad de skal lave i denne OPV-tid 2. del: Side 52 af 74

53 Eleverne går efter 1. del hen i det klasselokale, hvor der arbejdes med det fags lektier, de skal arbejde med, og hvor den kompetente faglærer er tilstede. Når lektierne er lavet bevæger eleverne sig videre hen til det næste klasselokale, hvor der arbejdes med det fags lektier, de nu skal lave osv. Der skal dog i forbindelse med denne organisation tages særligt hensyn til elever med opmærksomhedsforstyrrelser og autismediagnose, da der vil være ændringer i grupper, og eleverne vil gå fra en faglig aktivitet til andre. Organisering af OPV-tid med henblik på elevernes samarbejde og reducering af OPVlærerens tidspres Mit andet forslag til forbedringer omhandler organisering med det fokus at få eleverne til at hjælpe hinanden, samarbejde og dermed frigøre OPV-læreren til den nødvendige faglige og didaktiske støtte. Dette forslag til forbedring skal implementeres i 2. del ovenfor. Med dette forslag vil fokus blive fjernet fra, at eleverne skal arbejde med individuelle opgaver, der som beskrevet tidligere kan være et problem for elever i matematikvanskeligheder, til samarbejde om opgaverne. Mit konkrete forslag til forbedring bliver, at de elever der skal arbejde med lektier indenfor samme fag sætter sig ved samme bord og danner en bordgruppe. Her vil der være mulighed for, at eleverne kan arbejde individuelt med deres lektier eller, som organiseringen lægger op til, samarbejde om dem. Nedenstående model skal indarbejdes som fremgangsmåde og benyttes, når en elev eller et makkerpar har brug for hjælp. Når du/i har brug for hjælp så; 1. Spørg din sidekammerat om han/hun kan hjælpe 2. Spørg din bordgruppe om der er nogle, der kan hjælpe Side 53 af 74

54 3. Ræk hånden i vejret og vent på, at OPV-læreren kommer hen for at hjælpe På den måde vil der blive lagt op til, at eleverne i højere grad end før kan arbejde i par eller mindre grupper om lektierne, og med dette forslag til forbedringer vil eleverne ligeledes øve sig i at hjælpe hinanden og herigennem kommunikere mundligt om matematik ved brug af fagord og begreber. Desuden vil denne organisering kunne frigive tid til, at OPV-læreren kan hjælpe og bruge mere tid hos elever i matematikvanskeligheder. OPV-lærerens rammesætning af læringsmiljøet Mit tredje forslag til forbedringer omhandler input til, hvordan OPV-læreren kan rammesætte et læringsmiljø, der vil præge til opgaveorienteret målorientering, hvor eleven motiveres for at styrke sine faglige og samarbejdesmæssige kompetencer. OPV-læreren skal skabe et miljø, hvor der er fokus på proces frem for produkt og her anerkende eleverne for deres samarbejde og (forsøgt) arbejde med matematikopgaver. Elever skal gennem denne rammesætning få en opfattelse af, at der er større vægt på indsats end evne. Eleven skal kunne sige til sig selv, at jeg er okay, fordi jeg er her, og prøver så godt jeg kan og jeg lærer af mine fejl. Det er her vigtigt, at hvis man, som jeg selvfølgelig anbefaler, gør brug af ovenstående forbedring omhandlende organisering af OPV-tid med henblik på elevernes samarbejde og Side 54 af 74

55 reducering af OPV-lærerens tidspres, lader OPV-læreren skabe et læringsmiljø, hvor eleverne ikke motiveres for at sammenligne sig med hinanden og ej heller til hurtigt at blive færdige med lektierne. Dette forslag til forbedring kan godt virke utopisk, da både skolesystemet og samfundet er præget af konkurrence, karaktere med mere, men læreren, og den rolle læreren påtager sig, har en betydning. Ved at gøre brug af de tre ovenstående forbedringsmuligheder vil jeg mene, at man i langt højere grad end i dag kan gøre Katrinedals Skole lektiefri. Tydeliggørelse af forventninger til forældrerolle og forældreengagement Mit fjerde forslag til forbedring omhandler tydeliggørelse af forældrerolle og forældreengagement. Katrinedals Skoles pjece Principper for Lektiehjælp og Faglig fordybelse (Katrinedals Skole 2014b) rummer flere gode aspekter, dog savner jeg uddybninger i forhold til forældrerolle og forældreengagement. Jeg vil med forslag til forbedring nedenfor konkretisere, tydeliggøre og målrette disse principper til forældrene på 7. årgang. Forældrene skal i forbindelse med OPV støtte deres barn ved; at være nysgerrige og opfordre deres barn til at fortælle om OPV-tiden, og herunder hvilke lektier de har fået lavet, hvem de arbejdede sammen med, hvordan samarbejdet var, og hvad de har lært. i samarbejde med deres barn gennemgå Loggen (online lektiekalender) og hjælpe dem med at få et overblik over, hvilke lektier der skal laves i den kommende OPV-tid. at have forventninger til deres barns præstationer i form af arbejdsindsats. at gøre skolen opmærksom på, hvis OPV-tiden ikke fungerer i forhold deres barn. Det vil være nødvendigt at klassens lærere og skolebestyrelsen tager ansvar for, at de ovenstående principper bliver forstået og efterlevet af den enkelte forældre. Dette kan gøres på forældremøder og i skolebestyrelsens kontakt til forældrene i de enkelte klasser ved en tydeliggørelse af, hvad der forventes af forældrene i forhold til den lektiefri skolepolitik og OPV. I tilfælde hvor forældrene har svært ved at forstå eller opfylde disse forventninger, kan der hentes hjælp hos skolesocialrådgiveren. Side 55 af 74

56 Perspektivering Efter det kommende folketingsvalg vil tilbuddet om Faglig fordybelse og Lektiehjælp med stor sandsynlighed blive en obligatorisk del af skoledagen. Her vil mit projekt, og især forslag til forbedringer, kunne gavne skoler i deres organisering af Faglig fordybelse og Lektiehjælp. Mine forslag til forbedringer er endnu uprøvede og helt sikkert ikke eksemplariske og perfekte i praksis. Derfor kræver mine forbedringer, efter de er implementeret, at den kontinuerlige vurderingsproces fortsættes (jf. Bjørndal). En del af den Faglige fordybelse og Lektiehjælp varetages i dag af pædagogisk personale (pædagoger og pædagogmedhjælpere), altså personale uden de nødvendige fagfaglige og didaktiske kompetencer, og det vil her være umuligt at etablere alle min forslag til forbedringer, da disse kræver lærere med de rette linjefagskompetencer. Her vil der være behov for nye forslag til forbedringer. Et eksempel kunne her være at tænke i forskellige typer af lektier, hvor lektierne afspejler den mulighed, eleverne har for at få faglig støtte. Side 56 af 74

57 Litteraturliste Bøger Bjørndal, C. (2003). Det vurderende øje. Århus: Klim Chinn, S. & Ashcroft, R (2007). Anxiety, stress and self-image I: Mathematics for Dyslexics; Including Dyscalculia. (s ) (3. udgave). Chichester, England: John Wiley & Sons, Ltd. Lokaliseret d på Engström, A. (2003). 4.2 Varför misslyckas en elev i matematik I: Specialpedagogiska frågeställningar i matematik; En introduction (s ) (Ny, omarbetad upplaga) Örebro universitet, Pedagogiska institutionen, Forskningskollegiet. Lokaliseret d på Illeris, K. (2006). Læring (2. udgave). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag Illeris, K. (2011). 4.2 Læring. I: Kristensen, H. J. (red.) Gyldendals Pædagogikhåndbog; otte tilgange til pædagogik (s ). København: Gyldendal Jess, K., Skott, J. & Hansen, H. C. (2013). 1. Elever i matematikvanskeligheder: Diagnose og årsager. I: Matematik for lærerstuderende; My; Elever med særlige behov (s ) (2. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). 7. Udførelse af interview. I: InterView; Introduktion til et håndværk (s ) (2. udgave). København: Hans Reitzels Forlag Skaalvik, E. M. & Skaalvik, S. (2007). Teori om målorientering. I: Skolens læringsmiljø; Selvopfattelse motivation og læringsstrategier (s ). Oslo: Akademisk Forlag Side 57 af 74

58 Artikler Andersen, M. W. (2009). Vanskeligheder i matematik sandhed eller myte? I: Dansk psykologisk tidsskrift nr. 2 (s ) Lindenskov, L. (2007). Samarbejde mellem matematiklærere og psykologer om matematikvanskeligheder. I: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Tema; Matematikvanskeligheder (s ). Virum: Dansk psykologisk forlag. Lokaliseret d på Lindenskov, L. & Weng, P. (2005). Matematikvanskeligheder og lavt præsterende elever i Danmark. MONA 2005(2) (s ). Lokaliseret d på MatematikvanskelighederOgLavtPr_sterendeEleverIDanmark.pdf Lindenskov, L. & Weng, P. (2006). Matematikvanskeligheder og regnehuller? MONA 2006(2) (s ). Lokaliseret d på Skaalvik, E. M. (2007). Selvopfattelse og motivation Om betydningen af selvopfattelse i teorier om motivation. I: Kvan; Tidskrift for læreruddannelse; 78; Motivation (s ). Århus: KvaN 78 Rapporter og pjecer Backe-Hansen, E. Bakke, A. & Huang, L. (2013). Evaluering av leksehjelptilbudet trinn; Sluttrapport. Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring (NOVA). Lokaliseret d på Side 58 af 74

59 Katrinedals Skole (2014a). Katrinedals Skole; Profilskole med fokus på forskning i almenpædagogik; Udvikling og forskning sp/117254/file/inpage/53b1209b d-87e5-1c4db Katrinedals Skole (2014b). Principper for Lektiehjælp og Faglig fordybelse. Lokaliseret d på https://www.katrinedal.kk.dk/infoweb/indhold/nyheder/aktuelt/140613%20principper%2 0for%20lektiehj%C3%A6lp%20og%20faglig%20fordybelse.pdf Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltningen (2014). Kvalitetsrapport 2014 for Københavns Kommunes folkeskoler. Lokaliseret d på https://subsite.kk.dk/~/media/ee09e3a a76c40a4f0e9c514.ashx Ramböll (2014). Tværgående opsamling; Lektiehjælp og Faglig fordybelse; Januar Lokaliseret d på %20Tvaergaaende%20opsamling%20lektiehjaelp%20og%20faglig%20fordybelse.pdf Undervisningsministeriet (2014a). Lektiehjælp og faglig fordybelse. Lokaliseret d på Februar/140210%201%205%20%20Lektiehjaelp%20og%20faglig%20fordybelse.pdf Internetsider Undervisningsministeriet (2014b). Nationale mål og enkle regler. Lokaliseret d på Side 59 af 74

60 Ekstra materiale Forkortelser: TR = OPV-lærer CA = Elev PH = Elev Pehrson, E (2015). Ubehandlet data fra spørgeskemaundersøgelse. NOTE! Hvis læseren er interesseret i den ubehandlede data fra spørgeskemaundersøgelsen, så kan forfatter kontaktes. Tegn: = tænkepause Bilag Bilag 1 Videoobservation 1 Torsdag d. 22. Januar. kl = 45 min. Der er gået 15 minutter af 7.C s OPV-tid og CA og PH sidder og laver matematik. De er nået til en matematikopgave, som de ikke kan finde ud af. PH sidder med hånden i vejret for at signalere til TR, at de har brug for hjælp. Der går 5 minutter før TR kommer hen til dem. 1. TR: CA og PH, hvad kan jeg hjælpe jer med? 2. PH: Øh.. det er fordi vi kan ikke finde ud af denne her opgave (peger på opgaven i matematikbogen) TR kikker på opgaven i bogen i cirka et minut, mens hun stikker tungen en lille smule ud af munden 3. TR: Det kan jeg desværre ikke hjælpe jer med jeg er ikke matematiklærer.. hvem er jeres, øh.. matematiklærer? 4. CA: Det er ham den nye.. ham der hedder, øh... (PH afbryder) 5. PH: Mikkel hedder han 6. TR: Så synes jeg, at i skal prøve at finde Mikkel 7. CA: Okay. PH og CA rejser sig op og går ud af lokalet for at finde Mikkel. Der går 9 minutter før PH og CA kommer tilbage. De sætter sig på deres pladser og TR kommer hen til dem. Side 60 af 74

61 8. TR: Nåh fandt i så Mikkel? 9. PH: Nope, vi kunne ikke finde ham. 10. TR: Nåh.. så må i spørge ham i næste matematiktime. Har i nogle andre lektier i kan lave? 11. CA: Ja. 12. PH: Ja vi kan læse geografi til på onsdag, men matematik er bare til i morgen? 13. TR: Okay.. sådan er det Jeg synes I skal læse geografi. PH og CA går i gang med at læse geografi og bruger resten af OPV-timen på det. Bilag 2 Videoobservation 2 Fredag d. 23. Januar. kl = 45 min. Forkortelser: AN = OPV-lærer LO = Elev CL = Elev Tegn: = tænkepause OPV begynder med, at alle eleverne sidder på deres pladser i deres klasselokale, og AN åbner Loggen (online lektiekalender, hvor klassens lærere skriver lektier ind). Eleverne fortæller på skift, hvilke lektier de skal arbejde med i denne OPV. Eleverne er i gang med at fortælle, hvad de skal arbejde med, og det er nu blevet LO s tur: 1. AN: Og hvad med dig LO, hvad skal du så lave i dag? 2. LO: Engelsk 3. AN: Og efter det? 4. LO: Det kan jeg ikke huske 5. AN: Jeg kan se at I også har dansk og matematiklektier for. Mangler du noget der? 6. LO: Øh, ja måske matematik 7. AN: Fint LO, så har du jo, øh massere at lave AN smiler til LO og fortsætter til næste elev. Side 61 af 74

62 4 minutter er gået, og alle eleverne har fortalt, hvad de skal lave i dagens OPV. LO finder et ledigt bord sammen med CL, som også skal lave engelsklektier. Efter 14 minutter har LO og CL fået lavet deres engelsklektier, og LO tager sin matematikbog frem og åbner den. 8. CL: Hvad skal du lave nu? 9. LO: Matematik åh, jeg hader matematik gid vi havde fri nu (LO smiler til CL) 10. CL: Åh ja (CL smiler til LO) LO sidder og kikker i sin matematikbog. 11. LO: Skal vi lave matematik sammen? 12. CL: Jeg har lavet det! 13. LO: Nåh, okay Er det svært? 14. CL: Ja, det var lidt svært, men jeg har lavet det jeg fik lidt hjælp af Søren (CL s far), men jeg tror ikke jeg kan huske det. LO kikker på siden i matematikbogen igen. Hun læser opgaven op for sig selv, med meget lidt lyd, mens hun tager sig til hovedet, bider sig i læben og kniber øjnene sammen. Efter 30 sekunder lukker hun bogen, ser hen på CL og spørger hende, om hun har set den nye musikvideo med One Direktion. De to piger sidder i cirka 10 minutter og taler mere og mere højlydt sammen om One Direktion, hvorefter AN kommer hen til deres bord. 15. AN: Nåh piger, hvordan går det? 16. LO: Jeg har lavet engelsk færdigt (LO ranker ryggen) 17. CL: Det har jeg altså også! 18. LO: Ja.. vi har jo lavet det sammen (LO smiler til CL) 19. AN: Ej, hvor er i altså bare dygtige piger, Godt arbejde Der er 15 minutter tilbage, hvad skal I lave nu? 20. CL: Jeg har frilæsning nu 21. AN: Godt CL så gå du bare i gang med det nu Side 62 af 74

63 CL rejser sig op. 22. AN: Og, hvad med dig LO, hvad skal du.. lave nu? 10 sekunderes stilhed hvor LO kikker ned i bordet. 23. LO: Det kan jeg ikke huske jeg tror nok også jeg har, øh.. frilæsning 24. AN: Jeg troede at du skulle, øh.. lave matematik 25. LO: Nåh ja, det havde jeg helt glemt (LO smiler til AN) 26. AN: Godt LO, så gå i gang med det nu. LO åbner matematikbogen igen og AN går videre til en elev der kalder på hende. LO læser endnu en gang opgaven op for sig selv mens CL kommer tilbage til bordet og begynder at læse i sin bog. LO tager nogle farver op af sit penalhus og begynder at tegne på sit penalhus. Der går fem minutter, hvor LO sidder og tegner på sit penalhus, hvorefter AN kommer tilbage til LO. (Der er nu 10 minutter tilbage af OPV) 27. AN: Hvordan går det med matematikken LO? 28. LO: Det ved jeg ikke rigtigt jeg tror ikke jeg kan finde ud af det. 29. AN: Okay, lad os prøve at lave den sammen, hvilken øh opgave er du nået til? 30. LO: Den her (peger på opgave 1) AN kikker på opgaven i 30 sekunder uden at sige noget. Side 63 af 74

64 31. AN: Hvad er det du ikke forstår? 32. LO: Lidt af det hele tror jeg 33. AN: Okay Det du skal gøre er at, øh.. se på den der (peger på funktionsforskriften y = 2 x) og så skal du, øh.. du skal bare sætte de tal (peger på tabellens x-værdier) ind på (peger på x et i funktionsforskriften) og så får du y 34. LO: Det forstår jeg ikke Hvad er, øh.. LO bliver afbrudt af en elev der prikker AN på skulderen og spørger Kan du ikke hjælp os nu? og peger over på et bord i klasselokalet. 35. AN: Jo, men nu hjælper jeg jo lige LO, men jeg kommer lige om et halvt minut AN vender sig tilbage mod LO 36. AN: Altså LO der står nogle tal ved x, som du skal sætte ind på x ets plads og så finde y LO siger ikke noget men kikker ned i bordet. 37. AN: Okay, lad os lave den første opgave sammen hvad er øh.. minus 2 gange minus 4? 38. LO: Det ved jeg ikke? 39. AN: Jo du gør!.. Hvad er minus to gange minus fire altså jeg har minus fire her (tager fire fingre frem på den ene hånd) og minus fire her (tager fire fingre frem på den anden hånd), hvor meget har jeg så, øh.. i alt? 40. LO: Øh.. minus 8? 41. AN: Tæt på.. puls LO: Ej, det giver altså ingen mening 43. AN: Jo, jo hvis jeg nu skylder 4 kr. til dig to gange, hvor mange penge skylder jeg.. nej, ved du hvad det du skal huske er bare, at minus gange minus giver plus.. det er øh.. nemt, sådan har jeg lært det. En elev fra klassen kalder på AN. Side 64 af 74

65 44. AN: Tror du at du kan regne opgaven nu? Altså minus gange minus er plus 45. LO: Nåh.. jah.. jeg tror måske jeg kan nu.. tak for hjælpen. 46. AN: Det var så lidt godt, øh LO. Du spørger jo bare igen, hvis du har brug for hjælp. AN går hen til et andet bord. LO kikker i bogen og læser opgaven op for sig selv igen med lille stemme, hvorefter hun vender sig mod CL. 47. LO: Vidste du at det var Harry Styles der fandt på navnet One Direktion? 48. CL: Ja, selvfølgelig! Det to piger snakker videre om One Direktion indtil, AN siger, at de gerne må pakke deres ting sammen, stole op og at de så har fri. Bilag 3 Interviewguide Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Hvordan opleves den matematikfaglige lektiehjælp i OPV? Prøv at fortælle om hvordan det er at have OPV? Hvad synes I om faget matematik? Hvordan får I hjælp til matematik af jeres OPV-lærer? Hvordan er ressourcerne i hjemmet i forhold til faglig støtte i matematik og forældreengagement? Laver i nogle gange jeres lektier derhjemme? o Får I hjælp af jeres forældre med lektierne? o Kan jeres forældre hjælpe jer med jeres matematiklektier? o Hvordan hjælper de? Taler I om, hvordan skoledagen har været derhjemme? o Hvad siger jeres forældre, hvis I ikke når at lave alle Side 65 af 74

66 jeres lektier? Hvordan kan I bedst lide, at lave jeres matematiklektier? o Hvem er bedst til at hjælpe jer med jeres matematiklektier? Bilag 4 Interview Forkortelser: EM = Emil (mig) LO = Elev CL = Elev Tegn: = tænkepause 1. EM: Hej CL og LO. Tak fordi I havde lyst til at deltage i det her interview. Jeg vil først starte med at fortælle lidt om, hvad interviewet kommer til at handle om, og hvad jeg skal bruge det til Jeg er, som jeg har fortalt i matematik og fysik/kemitimerne, i gang med at uddanne mig til at blive lærer, og i den forbindelse skal jeg skrive en opgave en øh, bacheloropgave. Som jeg også har talt med jer om tidligere, da jeg filmede jer i jeres, øh, OPV, så handler denne opgave om jeres OPV, og hvordan den fungerer. Grunden til at jeg gerne vil interviewe jer, er, at jeg ved, at I ved meget mere om, hvordan den fungere end jeg gør, og det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om.. I er mine eksperter inden for dette område. Interviewet kommer til at vare omkring fem til ti minutter og jeg bruger min iphone til at optage interviewet på. Er der nogle af jer der har nogle spørgsmål til interviewet? 2. CL: Nej Side 66 af 74

67 3. LO: Heller ikke mig. 4. EM: Godt, så lad os begynde. Det første jeg godt kunne tænke mig at høre, er hvis I kunne tænke jer at fortælle lidt om, hvordan det er at have OPV. 5. LO: Altså jeg synes det er rigtig godt, så kan man lave sine lektier henne i skolen og slippe for at lave dem derhjemme. det er også ret hyggeligt at man kan sidde og lave det samme.. mig og CL, laver jo ofte vores lektier sammen, ikke CL? 6. CL: Jo, så kan man sidde og snakke og lave lektier Jeg synes også det er godt at, man selv kan vælge hvilke lektier man vil lave, og (LO afbryder) 7. LO: Ja, det er dejligt selv at kunne vælge, hvad man vil lave, og så kan man få hjælp til sine, øh, lektier af AN [OPV-lærer]. 8. EM: Kan I fortælle mig lidt mere om den hjælp, I får af AN til jeres lektier? 9. CL: Altså hvis jeg for eksempel sidder og laver engelsk, så er AN rigtigt god til at hjælpe. 10. EM: Hvordan er hun god til at hjælpe? 11. LO: Altså jeg tror hun er engelsklærer i de små klasser, så hun har, øh, har ret godt styr på det der med det, øh, engelske? 12. CL: Ja hun er ret god til at hjælp når vi skal lave oversættelser og sådan noget. 13. EM: Hvad med hende AN er hun også god til at hjælpe jer i matematik? 14. LO: Nej, det synes jeg ikke. Altså (CL afbryder) 15. CL: Det var bedre sidste år, for altså der havde vi både vores matematiklærer og dansklærer Vi havde vores, altså øh vores matematiklærer i den ene (OPV-time), og dansklærer i den anden og en tredje i den sidste kan ikke lige husk, hvilken lærer det var. Her nu har vi AN i det hele, så er man (LO afbryder) 16. LO: Så er man rimelig lost, hvis ikke man kan finde ud af det. 17. CL: Ja, så har man lidt et problem. 18. EM: Hvordan lost, det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om? 19. LO: Det er sådan når man bare ikke kan komme videre man sidder helt fast, altså helt lost. Side 67 af 74

68 20. EM: Kan I prøve at fortælle om en situation, hvor I er lost i matematik? 21. CL: Det kan jeg ikke lige huske. 22. LO: Det er, hvis jeg nu sidder med en, øh en opgave og jeg ikke lige kan huske, hvordan man laver den, så er AN god til at komme hen og hjælpe, men hun er dårlig til at forklare, hvad man skal gøre Jeg forstår aldrig, hvad det er hun mener men altså hun er sød nok. 23. CL: Det er rigtigt hun er dårlig til at forklare matematikting på en måde, så jeg forstår det. 24. EM: Nåh, hvor irriterende.. Hvad gør I så, når hun ikke kan forklare det? 25. LO: Jeg gider så bare ikke at lave det så så laver jeg bare nogle af alle de andre lektier.. Nogle gange så står hun og fortæller det mange gange, men jeg forstår det bare ikke og så bliver jeg nervøs.. Jeg har altid haft svært ved matematik, og jeg er ofte nervøs for, at jeg gør det forkert. 26. EM: Det kan jeg godt forstå Kan du prøve at uddybe hvad den her nervøsitet gør? 27. LO: Øh, det forstår jeg ikke? 28. EM: Nej, det forstår jeg også godt, det er dårligt formuleret af mig. Det jeg mener er, øh.. Hvorfor tror du at, øh, du bliver nervøs når du ikke forstå det AN forklarer? 29. LO: Det er bare fordi, øh.. altså jeg synes at det der matematik er ret svær, og jeg har altid haft svært ved det og så føler jeg mig bare du ved, sådan lidt dum når jeg ikke kan finde ud af det... Lige nu synes jeg bare at matematik er undskyld men, bare røvsygt. 30. EM: Hvad med dig CL, synes du også det er røvsygt? 31. CL: Nej, det tror jeg ikke Jeg synes det er okay. 32. EM: Hvad gør du (CL), hvis AN ikke kan forklare det der matematik? 33. CL: Jeg tager det bare med hjem til min far. Side 68 af 74

69 34. EM: Okay, er han godt til at hjælpe? 35. CL: Min far er skoleinspektør og gammel matematiklærer, så han er ret god til matematik. 36. EM: Kan du prøve at fortælle hvordan han er god til at hjælpe? 37. CL: Det er bare ligesom med Michael [klassens matematiklærer], han forklare bare tingene.. på sådan en måde så det er nemt at forstå. 38. EM: Hvad med dine forældre LO? 39. LO: Min far bor i USA, så det er kun min mor, men jeg plejer ikke tage det med hjem, for jeg bliver altid sur på min mor og så er hun heller ikke så god til alt det der med skole og så er det jo, en, øh lektiefri skole, så man behøver ikke at, øh.. tage det med hjem. 40. EM: Taler I ellers om, hvordan det går med skolen derhjemme? 41. CL: Ja, min far spørger hele tiden og min mor spørger også lidt det kan godt være ret irriterende i længden. 42. LO: Det kan jeg ikke rigtig huske jeg tror nok mere vi taler om alle mulige andre ting. 43. EM: Hvad siger jeres forældre, hvis I ikke når at lave alle jeres lektier? 44. LO: Min mor ved ikke rigtig, hvad vi har for, så hun siger ikke noget. 45. CL: Min far holder meget øje med Loggen så jeg har altid lavet mine lektier. 46. EM: Hvordan kan I bedst lide at sidde med jeres matematiklektier? 47. CL: Derhjemme med min far han er ret god til det. 48. LO: Ikke alene i hvert fald Jeg kan bedst lide at lave det sammen med andre så kan man, øh, ligesom lave det sammen og følges ad. 49. EM: Det forstår jeg godt det er også nogle rigtigt flinke klassekammerater i har Piger, jeg vil sige mange gange tak fordi havde lyst til at hjælpe mig her i dag, og, øh.. fortælle mig om jeres OPV Jeg vil slutte af med, at spørge om i har nogle spørgsmål til mig her til slut? 50. CL: Nej, jeg har ikke Side 69 af 74

70 51. LO: Det tror jeg heller ikke jeg har. Bilag 5 Spørgeskema Skriv dit faghold her: 1. Hvor god synes du, at du er til matematik? IKKE SÅ GOD GOD RIGTIG GOD 2. Synes du matematik er spændende? 3. Når du at lave alle dine matematiklektier i skolen? 4. Laver du dine matematiklektier derhjemme? Hvis du har svaret NEJ, så gå til spørgsmål nummer 7 5. Får du hjælp til matematiklektierne derhjemme? Hvis du har svaret NEJ, så gå til spørgsmål nummer 7 6. Hvem hjælper dig med dine matematiklektier derhjemme? Side 70 af 74

71 (DU MÅ GERNE SÆTTES FLERE KRYDSER) Far eller/og mor Søskende Anden familie Privat lektiehjælper Hvis det er en anden så skriv hvem: 7. Kunne dine forældre hjælpe dig med dine matematiklektierne, hvis du havde brug for det? 8. Synes du, at det er en god idé at have OPV? Hvorfor synes du det: 9. Synes du, at du er blevet bedre til matematik efter, at I har fået OPV? 10. Synes du, at din OPV-lærer kan hjælpe dig med dine matematiklektier? Hvis du har svaret Nej til spørgsmål 10 - Hvad siger din OPV-lærer, at du skal gøre, når han/hun ikke kan hjælpe dig? Skriv: Side 71 af 74

72 11. Hvor mange procent af din OPV-tid bruger du cirka på at lave lektier? (SÆT EN STREG) Hvis du har svaret mindre end 100 % i spørgsmål 11 - Hvad laver du så i resten af OPVtiden? Skriv: Side 72 af 74

73 Bilag 6 Databehandling af spørgeskemaundersøgelse Databehandlingen er udarbejdet ud fra indsamlede data (Pehrson 2014) Alle elever der svarede ja, til at lave deres lektier derhjemme, svarede at det var deres forældre der hjalp dem. Derfor har jeg samlet disse to svarkategorier under en. Side 73 af 74

74 Side 74 af 74

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. s. 3

Indholdsfortegnelse. s. 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Problemformulering... 6 2 Metode... 6 3 Empiri... 7 3.1 Beskrivelse og argumentation for undersøgelsen... 7 3.2 Centrale pointer fra empirien... 8 3.2.1 Centrale

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere