Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i musikvidenskab. Kandidatuddannelsen i musikvidenskab (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/bekendtgørelsens bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 11. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 4. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Dansk: Engelsk: Cand.mag. i musikvidenskab Master of Arts (MA) in Musicolgy eller Cand.mag. i musikvidenskab og [sidefag] Master of Arts (MA) in Musicolgy and [sidefag på engelsk] Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6432 AUDD 6787 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) 8. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for musikvidenskab. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav A-linjen (Musik, lyd og kommunikation): - Bacheloruddannelsen i musikvidenskab (AU, KU) - Bacheloruddannelsen i musik (AAU) - Bacheloruddannelsen i musikterapi (AAU) 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 - Øvrige bacheloruddannelser fra et dansk universitet, med bachelortilvalg (45 ECTS) i musikvidenskab fra AU eller med tilvalg (minimum 45 ECTS) i Musikkultur. B-linjen: - Bacheloruddannelsen i Musikvidenskab (AU) med et gymnasierettet tilvalg (45 ECTS), hvor kandidattilvalget i forlængelse af bachelortilvalget vægter 45 ECTS eller 75 ECTS. Studerende som optages på et kandidattilvalg på et andet fakultet, hvor uddannelseskombinationen er godkendt med 30 ECTS rammeudvidelse, sådan at kandidattilvalget vægter 75 ECTS, optages på B-linjen med rammeudvidelse. C-linjen: - En bacheloruddannelse med bachelortilvalg (45 ECTS) i musikvidenskab fra Aarhus Universitet. Studienævnet vil på baggrund af en konkret, individuel vurdering afgøre, om ansøgere med andet adgangsgrundlag end ovennævnte har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de adgangsgivende bacheloruddannelser, jf. Studieordning for Kandidatuddannelsen i musikvidenskab, s. 2. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Retskrav Bachelorer i musikvidenskab fra Aarhus Universitet har retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet og Aalborg Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark

4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4

5 Bachelor- og kandidatuddannelse i musikvidenskab Aarhus Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 21 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for uddannelsens fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for uddannelsens fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i musikvidenskab består af: Kernefaglig ekspert Professor Olle Edström, Institutionen för kulturvetenskaper, Göteborg Universitet. Olle Edström forsker i musikhistorie (fra 1700-tallet), musiketnologi, populærmusik (til ca. 1960), historiografi, æstetik og videnskabsteori. Edström har stor international erfaring, og har blandt andet været External Examiner in Music ved School of Arts, National Institute of Education, Singapore, , samt professor II ved Norges Musikkhøgskole, Oslo i I var han ansat 50 % af tiden som Excellent Scholar ved Vetenskapsrådet. Han har også taget musiklærereksamen og tidligt i karrieren undervist i grundskole og gymnasium. Aftagerrepræsentant Henrik Aaes er cand.mag. i engelsk og musik fra Københavns Universitet og har siden 1999 været rektor, først på Vordingborg Gymnasium & HF og siden Kongsholm Gymnasium & HF. Han har desuden arbejdet som undervisningsinspektør for det daværende Undervisningsministeriet. Henrik Aaes har desuden en Master i Public Administration fra Copenhagen Business School. Studerende Stud.pæd. Christina Johannsen, Aarhus Universitet Christina Johannsen er bachelor i pædagogik og socialvidenskab fra Roskilde Universitet og studerer nu på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi på Aarhus Universitet. Christina Johannsen har været studievejleder på Det Humanistiske Basisstudium på Roskilde Universitet, og har i den forbindelse taget kurser i blandt andet vejledningsmetode og karrierevejledning. Som en del af sin bacheloruddannelse, har hun været på udvekslingsophold på Auckland University of Technology, New Zealand. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 13. februar 2012 modtaget supplerende dokumentation ang.: - stud/vip ratioen for hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen i antal og årsværk 20. marts 2012 modtaget supplerende dokumentation ang.: - Erhvervsundersøgelsen og de årlige beskæftigelsesundersøgelser - Dialogen med bachelordimittenderne fra musik - Fagmodulet Analyse og musikalsk produktion - Uddannelsens tilrettelæggelse - Opgørelse af VIP årsværk - Opgørelse af BFI publikationer for musikvidenskab i Antal frafaldne for årgang 2007 og

10 - Indholdet i ITP undervisningen Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 14. februar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. april 2012 Høringssvar modtaget 30. april 2012 Sagsbehandling afsluttet 10. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni

11 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i musikvidenskab på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 7

12 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i musikvidenskab på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 8

13 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Aarhus Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden: Grundlæggende viden, forståelse og færdigheder inden for fagområdets historiske, teoretiske, analytiske og praktiske dimensioner En grundlæggende indsigt i musik som æstetisk og kulturelt fænomen Et bredt sammensat repertoirekendskab Færdigheder: En grundlæggende forståelse af, hvad videnskabelighed er, samt en basal færdighed i at anlægge en videnskabelig tilgang Praktisk it-erfaring inden for fagområdets forskellige dimensioner Evne til at arbejde metodisk, kritisk, selvstændigt og kreativt og til at afstemme den anvendte metode eller fremgangsmåde med arten af det felt, der behandles, eller den aktivitet, som bedrives Skriftlig såvel som mundtlig fremstillings- og formidlingsevne Musikalsk udtryksevne i formidlingsmæssige og performative sammenhænge Kompetencer: Evne til at formulere og forfølge komplekse problemstillinger Kunne varetage ledelsesfunktion, processtyring og kreativ problemløsning i forbindelse med praktisk-musikalske arbejdsprocesser Evne til at arbejde tværfagligt, samt en evne til at opsøge og tilegne sig viden inden for nye vidensområder Kunne indgå i fagligt samarbejde med andre Lydhørhed over for forskellige musikalske udtryksformer Evne til at agere med forståelse for musiklivets forgreninger 10

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden: Videregående indsigt i og erfaring med fagområdets historiske, teoretiske, analytiske og praktiske tilgange og traditioner Indsigt i og forståelse af musikvidenskabelige problemstillinger Forståelse af musik som æstetisk og kulturelt udtryk Færdigheder: Fremstille og formidle musikvidenskabelige problemstillinger såvel skriftligt som mundtligt Udvælge og anvende relevant teori og metodik reflekteret Anvende historisk-teoretiske og praktisk-musikalske tilgange til et givent emne, så de belyser og beriger hinanden Kompetencer: Evne til selvstændigt at løse en arbejdsopgave metodisk, kritisk og kreativt Sikker fornemmelse for hvordan en arbejdsopgave afstemmes og organiseres i forhold til samarbejdspartnere og arten af det felt, der behandles Evne til sproglig formidling af musikvidenskabelige problemstillinger Evne til håndtering af sagsforhold og problemstillinger af kulturel, æstetisk og kunstnerisk art, med særlig specialisering inden for det musikalske felt Evne til at agere inden for musiklivets forgreninger 11

16 Bacheloruddannelsens struktur Bacheloruddannelsen i musikvidenskab giver den studerende mulighed for at vælge mellem to linjer: Underviserlinjen og Kulturlinen. Underviserlinjen er primært rettet mod undervisningssektoren, mens kulturlinjen er målrettet et bredere kulturarbejdsmarked. Forskellen mellem de to linjer består i, at de vokalfaglige og instrumentfaglige discipliner på 3. og 4. semester af underviserlinjen erstattes af musikkulturelle discipliner på kulturlinjen. Underviserlinjen (Dokumentationsrapport, s. 26) Kulturlinjen (Dokumentationsrapport, s. 27) 12

17 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i musik er inddelt i tre linjer: - A-linjen består af 120 ECTS point inden for musikvidenskab. A-linjen retter sig mod studerende, som vil arbejde inden for musik, lyd og kommunikation - B-linjen retter sig mod undervisning i gymnasieskolen. Linjen består af 45 ECTS point kandidattilvalg og 75 ECTS point musikvidenskab - C-linjen er et tilbud til studerende, som vil skifte centralt fag. Dvs. at studerende på bachelortilvalget i musikvidenskab via C-linjen kan fortsætte på musikvidenskabs kandidatuddannelse. De første 45 ECTS point er identiske med kandidattilvalget i musikvidenskab og de resterende 75 ECTS point er identiske med B-linjens kernefaglige del. A-linjen (Dokumentationsrapport, s. 33) 13

18 B-linjen (Dokumentationsrapport, s. 33) C-linjen (Dokumentationsrapport, s. 34) 14

19 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Dialogen med aftagere omfatter: - Fakultets aftagerpanel vedr. de humanistiske uddannelser - Uddannelsesnetværket på de æstetiske fag - Samarbejde med gymnasieskolerne - Koordinerede projektorienterede forløb - Dialog med censorkorpset Fakultets rådgivende aftagerpanel vedr. de humanistiske uddannelser blev oprettet i Panelet har siden afholdt en halvdagskonference en gang årligt og består af 50 eksterne medlemmer og 20 interne medlemmer fra fakultetets institutter. De 50 eksterne medlemmer repræsenterer bl.a. gymnasieskoler, kulturinstitutioner, medievirksomheder og kulturforvaltninger. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at Fakultetets aftagerpanel blandt andet har spillet en vigtig rolle i forbindelse med udarbejdelsen af den nye studiestruktur på det humanistiske fakultet, herunder i udviklingen af arbejdsmarkedsorienterede profiler på kandidatuddannelserne. På baggrund af dialogen med aftagerpanelet er der udviklet fem tematiske profiler (undervisning, kulturformidling, kommunikation, undersøgelsesdesign samt organisation, entrepreneurship og design), som de studerende kan vælge mellem på 3. semester af kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 6) Som følge af fakultetets fusion med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Det Teologiske Fakultet er aftagerpanelets fremtidige organisation og status pt. uafklaret. Det blev oplyst på mødet med ledelsen, at der vil blive nedsat nye aftagerpaneler til foråret på institutniveau, som bl.a. skal rådgive i forhold til et bredere arbejdsmarked inden for musik. Uddannelsesnetværket på de æstetiske fag er et netværk for aftagere af kandidater fra de æstetiske fag, som blev etablerede i I uddannelsesnetværket sidder bl.a. repræsentanter for arbejdsmarkedet for musikvidenskab, herunder gymnasier, kulturinstitutioner og et konsulentfirma (bilag 3). Uddannelsesnetværkets første temadag blev afviklet i september 2010, og her blev emner som kernefaglighed, tværfaglighed, kompetenceafklaring, erhvervsrettelse af uddannelserne samt nye specialeformater som erhvervsspeciale diskuteret. Desuden blev de nye kandidatstudieordninger drøftet. Det fremgår af referatet fra temadagen, at medlemmerne bl.a. opfordrede musikvidenskab til at inddrage aftagere i højere grad i undervisningen, eksempelvis via gæstelærer-undervisning og projektsamarbejde (bilag 5). Dette har ifølge dokumentationsrapporten ført til øget brug af gæsteundervisere fra erhvervslivet og har også medvirket til indgåelsen af en aftale med Center for Entrepreneurskab og Innovation om en entrepreneuriel toning af kandidatuddannelsens A-linje. Endvidere fremgår det, at uddannelsesnetværkets medlemmer involveres, når de studerende skal på ekskursioner, virksomheds og institutionsbesøg, når man vil supplere et undervisningsforløb med en gæsteforelæser udefra, eller når der skal etableres praktikophold på eksempelvis kulturinstitutioner og virksomheder i løbet af bachelor- og kandidatuddannelserne. (Dokumentationsrapport, s. 5f) 15

20 Samarbejdet med gymnasieskolerne varetages især af Lektor Charlotte Rørdam Larsen, som er repræsenteret i forskellige faglige fora og netværk. Hun sidder bl.a. i musikpædagogisk netværk samt Region Midtjyllands Videnscenter for musik. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at afdelingen via disse samarbejder henter viden om musikfagets udvikling i gymnasieskolen, hvilket fører til løbende justeringer af uddannelsens faglige indhold: Et eksempel herpå er et øget fokus på musikalsk produktion på computer, sådan at disciplinen Musikalsk produktion med bachelorstudieordningen 2010 er blevet et fast valgfag på 4. semester og dermed er blevet et tilbud til alle studerende, også dem på underviserlinjen. (Dokumentationsrapport, s. 5) Det fremgik desuden af mødet med underviserne, at man på baggrund af dialogen med gymnasierne er begyndt at arbejde med vokalfag på en ny måde, som skal forberede de studerende på undervisning af store gymnasiehold. Musikvidenskab samarbejder desuden med en række eksterne samarbejdspartnere omkring projektorienterede forløb for kandidatstuderende. Der gives i dokumentationsrapporten et eksempel på, hvordan viden fra projektorienterede forløb har været anvendt i udviklingen af disciplinen Musik og lyd som historie og historisk fænomen på kandidatuddannelsen. På baggrund af erfaringer fra et projektorienteret forløb, som har vist behov for et øget fokus på skriftlig og digital formidling på kandidatuddannelsen, er det blevet indført i disciplinen, at den studerende udarbejder mindre skriftlige formidlingsopgaver af forskellig art, hvor online formidlingsgenrer og -kanaler (blog, websites, etc.) inddrages. (Dokumentationsrapport, s. 6) Endelig er der dialogen med censorkorpset. Af censorformandsskabets indberetning fremgår det, at der flere år har været en kritik af niveauet i kurset musikhistorie og analyse (bilag 6). Det fremgik af mødet med underviserne, at historiedelen i faget er blevet styrket for at imødekomme kritikken fra censorkorpset. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at institutionen er i løbende dialog med aftagere. Dialogen omfatter relevante aftagere fra bl.a. kulturinstitutioner og gymnasiesektoren og dækker således bredden i det arbejdsmarked, som uddannelsen er rettet mod. Akkrediteringspanelet finder det desuden dokumenteret, at dialogen med aftagerne anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af uddannelsens grundoplysninger, at overgangsfrekvensen fra bachelor til kandidatuddannelsen i musikvidenskab er mindre end 50 % (14 af 31) i både 2008 og Desuden fortsatte 16 % af bachelorerne direkte i beskæftigelse i 2009, jf. beskæftigelsestabellen på s. 17 i akkrediteringsrapporten. Universitet har redegjort for, at dialogen med bachelordimittenderne finder sted på følgende måde: Man kan komme med i alumnenetværket, hvis man har en bachelorgrad og ikke længere er studerende. Hvis man fortsætter på en kandidatuddannelse, kan man først blive medlem, når man har færdiggjort den Desuden via vores tætte kontakt til gymnasiet, hvor igennem de kommer til fagenes dag i januar mv. Andre har vi kontakt til via vores netværk af praktikpladser (Supplerende dokumentation d. 20. marts 2012, s. 1f). Endvidere omfatter de årlige beskæftigelsesundersøgelser også bacheloruddannelsen i musik fra 2011 (ibid.). Akkrediteringspanelet vurderede før høringen, at der er en løbende dialog med den del af bachelorerne, som fortsætter i beskæftigelse, men bemærkede samtidig kritisk, at der ikke er en løbende dialog med den del af bachelorerne, som fortsætter på andre kandidatuddannelser end musikvidenskab. Universitet skriver i høringssvaret: Det er korrekt, at bachelordimittender som fortsætter på andre kandidatuddannelser end musikvidenskab først kan blive en del af alumnenetværket, når de ikke længere er studerende, dette er dog ikke anderledes end for alle andre studerende som også først inviteres til deltagelse i alumneaktiviteter når de ikke længere er studerende. Efter endt uddannelse bachelor såvel som kandidat er de tidligere studerende meget velkomne i alumnenetværket, samt, som omtalt i forbindelse med supplerende 16

21 dokumentation 20. marts 2012, inviteres til fagenes dag og indgår i uddannelsens netværk af praktikkontakter. (Høringssvar d. 30. april 2012) Akkrediteringspanelet fastholder den kritiske bemærkning, idet det ikke fremgår af høringssvaret, hvordan der er løbende dialog med bachelordimittenderne på de kandidatuddannelser, hvor mere end 50 % af bachelordimittenderne fra musikvidenskab fortsætter, og det er derfor uklart, hvordan dialogen med disse bachelordimittender anvendes i udvikling af uddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Dialogen med dimittender omfatter: - Erhvervsundersøgelse for humanistiske kandidater fra Årlige beskæftigelsesundersøgelser på hovedområdeniveau med uddannelsesspecifikke udtræk - Alumnenetværket for Institut for Æstetiske Fag I 2008 blev der gennemført en erhvervsundersøgelse for humanistiske kandidater fra Aarhus Universitet, der dimitterede i perioden 1. januar 2002 til 31. december Erhvervsundersøgelsen var en del af det nationale samarbejde Humanisternes veje fra uddannelse til job. Undersøgelsen indeholder en svarprocent på 67 % (77 af 115 dimittender) for musikvidenskab (bilag 10, s. 4). Undersøgelsen viser bl.a. forholdet mellem efterspurgte og tilegnede kompetencer. Heraf fremgår det bl.a., at kandidaterne fra musikvidenskab især mener, at de har tilegnet sig analytiske og praktiske evner samt teoretisk viden inden for fagområdet. Samtidig viser undersøgelsen, at kandidaterne oplever, at de mangler generel forretningsforståelse, IT-færdigheder samt evnen til at arbejde på tværs af faggrupper (bilag 10, s. 16). Spørgsmålene fra erhvervsundersøgelsen er indarbejdet i de årlige beskæftigelsesundersøgelser, hvor kandidater, der er dimitteret for henholdsvis ½-1½ år og 4½-5½ år siden, får tilsendt et webbaseret spørgeskema. Studienævnet for Æstetiske Fag modtager løbende udtræk på uddannelsesniveau fra beskæftigelsesundersøgelserne (Supplerende dokumentation d. 20. marts 2012, s. 1). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at Input fra beskæftigelsesundersøgelser har spillet en væsentlig rolle ift. skærpelsen af den ikke-gymnasierettede linje på kandidatuddannelsen (A-linjen) samt i udviklingen og afgrænsningen af profilfag på kandidatuddannelsens 3. semester. (Dokumentationsrapport, s. 7) På besøget fremgik det desuden, at ledelsen har drøftet forholdet mellem efterspurgte og tilegnede kompetencer fra beskæftigelsesundersøgelserne med aftagere og alumner, og at man på den baggrund har forsøgt at integrere IT i undervisningen i større omfang. Samtidig har man fravalgt at lade generel forretningsforståelse indgå i uddannelsen, da det ikke vurderes at kunne indpasses i forhold til uddannelsen. Alumnenetværket for Institut for Æstetiske Fag tæller oktober 2011 omkring 300 medlemmer. I juni 2010 blev der afviklet en alumnedag på Institut for Æstetiske Fag, hvor undervisere fra bl.a. musikvidenskab holdt faglige inspirationsoplæg og workshops om arbejdsmarkedet for kandidater fra Institut for Æstetiske Fag og udvikling af uddannelser og undervisningsformer på instituttet (Dokumentationsrapport, s. 7; bilag 7). Der er desuden oprettet et alumnenetværk for instituttet på Facebook. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Aktiviteten for nyuddannede bachelorer i musikvidenskab fra Aarhus Universitet i perioden viser, at mere end 90 % fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet, jf. tabellen nedenfor. Desuden fremgår det, at der ikke har været ledighed blandt bachelorerne i perioden. 17

22 Aktiviteten for nyuddannede bachelorer i musik fra Aarhus Universitet Kandidatuddannelse 86 % 85 % 72 % Beskæftigelse 9 % 9 % 16 % Udlandet 0 % 0 % 6 % Ledighed 0 % 0 % 0 % Uden for arbejdsstyrken 6 % 6 % 6 % Antal nyuddannede Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringspanelet konstaterer, at 16 % fortsatte i beskæftigelse direkte efter bacheloruddannelsen i Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Tabellen nedenfor viser den samlede ledighed for nyuddannede kandidater i musikvidenskab fra Aarhus Universitet sammenlignet med ledigheden for kandidater på det humanistiske hovedområde på landsplan i perioden Ledighed for nyuddannede kandidater Musikvidenskab på Aarhus Universitet Det humanistiske hovedområde % 9 % % 6 % % 10 % Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Af tabellen fremgår det, at ledigheden for kandidater i musikvidenskab lå på 4-6 % i perioden, hvilket er på samme niveau eller under ledigheden for det humanistiske hovedområde på landsplan, som lå på 6-10 % i perioden. Det fremgår desuden af dokumentationsrapporten, at musikvidenskab har fokus på kandidaternes arbejdsmarkedsparathed gennem en række karrierevejledningsinitiativer, herunder at: - Medlemmer af alumnenetværket bidrager til en årlig karrieredag på de æstetiske fag - Det fællesfakultære initiativ Karrierekredse tilbyder brancheorienteret karrierevejledning, blandt andet inden for undervisning og kulturformidling - Musikvidenskab afholder et årligt arrangement, hvor et panel af færdige kandidater i musikvidenskab kommer og fortæller om deres job. Panelet består af aftagere fra både gymnasiet, kulturorganisationer og private virksomheder. - Der er fokus på at motivere kandidatstuderende på musikvidenskab til at arrangere projektorienterede forløb under studiet - Der oplyses om jobmuligheder tidligt i uddannelsen og til kommende studerende i forbindelse med studiepraktik for gymnasieelever og på studiemesser for potentielle kandidatstuderende, så de har et informeret grundlag om arbejdsmarkedssituationen forud for deres studievalg. (Dokumentationsrapport, s. 8f) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra det humanistiske hovedområde på landsplan. Panelet bemærker desuden positivt, at der gennem karrierevejledningsaktiviteter og projektorienterede forløb er fokus på at forberede kandidaterne på arbejdsmarkedet. 18

23 Relevant beskæftigelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Nedenstående tabel fra erhvervsundersøgelsen fra 2008 viser jobfunktionerne for 73 kandidater i musikvidenskab, der dimitterede i perioden 1. januar 2002 til 31. december (Bilag 10, s. 46) Tabellen viser, at hovedparten (45) har fundet beskæftigelse inden for undervisning, herunder 12 som gymnasielærere og 8 som adjunkter, mens 14 har fundet beskæftigelse inden for administration/forvaltning. De resterende har fundet beskæftigelse inden for andre områder som kultur og fritid, kommunikation og reklame og markedsføring. Det fremgår imidlertid af tabellen, at mere end 25 % af kandidaterne (20 af 73), ikke har fundet beskæftigelse på AC-niveau. Således arbejder flere af kandidaterne, der har fundet beskæftigelse inden for undervisning, som folkeskolelærere, lærervikarer og efterskolelærere mv. 19

24 På besøget blev dette drøftet med ledelsen og underviserne, som mente, at deltidsjobs som undervisere giver dimittenderne mulighed for at dyrke deres interesser som udøvende musikere sideløbende med deres job. Ifølge underviserne er der desuden sket en styrkelse af musik på efterskolerne, som kan forklare, at mange (9) har fundet beskæftigelse her. Som supplement til ovenstående tabel er der i dokumentationsrapporten desuden angivet et udsnit af de senere års færdige kandidater, som har fundet beskæftigelse inden for et bredere arbejdsmarked: - produktionsleder i filmselskab - Teaterdirektør for Horsens Ny Teater - spillestedsleder - event manager, - kreativ direktør for musik internetportal - leder af Dansk Talentakademi - communication manager ved Promus Produktion - booking og projektleder hos Alive Music - Consultant ved Randers Business & Development Council - kulturkonsulent i Horsens kommune - post producer hos M2 Film, konsulent - projekt manager i Vejle kommune - udviklingskonsulent i Silkeborg kommune, - promotion manager hos Wilhelm Hansen. (Dokumentationsrapport, s. 12) Blandt underviserne var der på besøget en bevidsthed om at give kandidaterne en mulighed for at uddanne sig til et differentieret arbejdsmarked via A-linjen, der sigter mod et bredere arbejdsmarked inden for musik, lyd og kommunikation. De fortalte i den forbindelse, at der også er indgået et samarbejde med Center for Entreprenørskab og Innovation om en entreprenøriel toning af A-linjen, som skal give de studerende kompetencer, de kan anvende i forhold til dette bredere arbejdsmarked. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender generelt finder relevant beskæftigelse, men bemærker samtidig kritisk, at mere end 25 % af kandidaterne ikke finder beskæftigelse på AC-niveau. Panelet bemærker dog positivt, at der er en bevidsthed blandt undervisere om at uddanne kandidaterne til et differentieret arbejdsmarked via nye profileringsmuligheder og fagdiscipliner. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3: Medlemsoversigt over uddannelsesnetværket Bilag 5: Referat fra uddannelsesnetværkets temadag Bilag 6: Censorformandskabets indberetninger Bilag 7: Program for Alumnedag IÆF juni 2010 Bilag 10: Erhvervsundersøgelse for humanistiske kandidater Institut for Æstetiske Fag, august 2008 Medlemsoversigt for Det Humanistiske Fakultets Aftagerpanel: Supplerende dokumentation d. 20. marts

25 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Forskningsmiljøet bag musikvidenskab udgøres af 1 professor, 5 lektorer, 2 studielektorer, 1 studieadjunkt, 1 ph.d.-stipendiat og 1 videnskabelig assistent. Studieadjunkter og -lektorer er ansat med 80 % undervisningsforpligtelse og 20 % reserveret til faglig udvikling. Studieadjunkter/-lektorer kan ansættes på uddannelser, hvor undervisningen enten er af kreativ, praksiseller kunstbetonet karakter, jf. Universitets og Bygningsstyrelsens notat af 18. december 2006 om stillingsstruktur 2007 for videnskabeligt personale ved universiteter. ( Bachelor- og kandidatuddannelsen i musikvidenskab indeholder både en historisk-teoretisk dimension og en praktisk-teoretisk dimension, hvilket afspejles i undervisernes forsknings- og fagudviklingsområder, som er fremstillet i tabellen nedenfor. VIP Lektor, ph.d. Thomas Holme Hansen Ph.d.-stipendiat Niels Trusbak Haumann Studielektor, cand.phil. Dorte Hagen Jensen Studieadjunkt, cand.mag. Martin Guldberg Jensen Lektor, cand.phil. Jens Johansen Professor, dr.phil. Linda Maria Koldau Videnskabelig assistent, ph.d. Mads Krogh Lektor, mag.art. Erling Kullberg Lektor, cand.phil. Charlotte Rørdam Larsen Forsknings- og fagudviklingsområder Faghistorie og arkivforskning: Renæssanceperiodens kontrapunkt som musikteoretisk og faghistorisk fænomen; Knud Jeppesens position i dansk og international musikvidenskab. Musikkognition: musikperception på tværs af musikkulturer; vekselvirkningen mellem musikkultur, psykologi og neurofysiologi Auditiv og visuel analysemetodik Sangpædagogik, performativitet, kreative processer. Rytmisk korsats, -direktion og sang. Dirigent for koret Vocal Line (inkl. diverse CD-udgivelser) Intermedial kulturhistorisk forskning, inkl. kvinder som kulturaktører. Filmmusik. Musik, liturgi, religiøsitet. Musik og videnskabsteori: Musikvidenskabens grundlagsteorier og -tænkning. Musik som kultur og praksis. Dansk kormusik i det 20. århundrede. Dansk kompositionsmusik i 1960'erne. Per Nørgård. Dirigent for Musikstuderendes Kor. Lydkultur i medieoptik. Dansk rockmusik og -kultur Musikere i Danmark Musik, lyd 21

26 Lektor, ph.d. Steen Kaargaard Nielsen Studielektor, cand.phil. Pia Rasmussen (Dokumentationsrapporten s. 14f) og erindring. Tidlig dansk og international fonografi: teknologi, repertoire, kultur. Euro-amerikansk kompositionsmusik: minimalisme, post-minimalisme. Teoretisering af musik som praksis og kultur. Didaktisk brug af IT og medier til fremme af lærende fællesskaber. Brug af computeren som kreativt redskab i gymnasie- og universitetsundervisning. Betydningsdannelse i audiovisuelle udtryk. Didaktiske principper for entreprenørskabsundervisning. Improvisatoriske og kreative tilgange til klaverspil. Jazz og køn. I dokumentationsrapporten er der redegjort for, hvordan forskningsmiljøet bag uddannelsen dækker uddannelsens fagelementer. Således fremgår det eksempelvis, at de musikhistoriske og teoretiske fagelementer på bacheloruddannelsen dækkes af flere af ovennævnte VIP er, der forsker inden for musikhistorie, musikteori og musikkultur. Eksempelvis varetager lektor Thomas Holme, der forsker i renæssanceperiodens kontrapunkt som musikteoretisk og faghistorisk fænomen undervisningen i de musikhistoriske fagelementer på bacheloruddannelsen. Dog fremgår det ikke, hvordan fagelementet Musikhistoriske og teoretiske studier I: Kompositionsmusik dækkes af forskningsmiljøet bag uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 13). På kandidatuddannelsen dækkes fagelementerne inden for modulet Musik, lyd og kommunikation af flere VIP er, herunder Lektor Charlotte Rørdam, der forsker i lydkultur i medieoptik, og professor Linda Maria Koldau, der forsker i intermedial kulturhistorie (Dokumentationsrapport, s. 13). På besøget var der blandt de studerende en oplevelse af, at forskerne inddrager egen forskning i undervisningen, hvor det er relevant, og de havde kendskab til flere af deres underviseres forskningsområder. Det fremgik dog af mødet med underviserne, at forskningsmiljøets størrelse betyder, at der ikke kan leveres forskningsbaseret undervisning inden for alle musikhistoriske perioder, og der er aktuelt ingen, der forsker i perioden Ifølge underviserne betyder dette, at den enkelte forsker må orientere sig i bredden for at kunne varetage undervisningen i denne periode. Akkrediteringspanelet bemærkede før høringen kritisk, at forskningsmiljøerne bag uddannelsen i meget lille grad dækker den vigtige periode Universitet skriver i høringssvaret: Fagets begrænsede størrelse gør det naturligvis ikke muligt at forskningsdække alle musikhistoriske epoker, men der er faglig bevidsthed om den historiske, særlige fagpædagogiske og fortsatte musikkulturelle betydning af den påpegede periode i kompositionsmusikken, inden for hvilken professor Bo Marschner indtil sin pensionering i 2008 havde sit primære forskningsfelt. Emneområdet, der udgør en væsentlig dimension i specielt BA-uddannelsen, har således bevågenhed i forhold til den fremtidige forskningsbemanding af faget. (Høringssvar d. 30. april 2012) Akkrediteringspanelet noterer sig universitetets høringssvar, men fastholder dog den kritiske bemærkning, idet perioden i meget lille grad er dækket aktuelt. Akkrediteringspanelet vurderer dog samlet set, at der er sammenhæng mellem forsknings- og fagudviklingsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten er angivet en omfattende liste af samarbejdspartnere, som afdelingen for musikvidenskab samarbejder med i forbindelse med: 22

27 - Formidling af forskning i forskellige sammenhænge - Praktisk musikudøvelse og udgivelse af noder, arrangementer og cd/dvd-udgivelser - Editionsarbejde, publicering og arkivarbejde - Tillidsposter i det officielle musikliv, som eksperter i bestyrelser, som faglige sparringspartnere og som censorer - Udgivelser, serier, publikationsarbejde, peer-reviews - Faglige, akademiske netværk - Udveksling af forskning og undervisning. (dokumentationsrapport, s. 15ff) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Bachelor- og kandidatuddannelsen i musikvidenskab tilrettelægges af studielektor Pia Rasmussen i samarbejde med studielederen på Institut for Æstetiske Fag. Pia Rasmussen varetager funktionen som fagleder for musikvidenskab i studienævnet for æstetiske fag og deltager i fagledermøder på instituttet. Hun har ansvaret for fordelingen af undervisningsforpligtelser og koordineringen mellem undervisere på de enkelte årgange (dokumentationsrapport, s. 17). Universitetet har i supplerende dokumentation redegjort for at al undervisningsfordeling, -planlægning og - udvikling foregår på lærermøderne, hvor alle VIP'er er til stede. Derudover har vi særlige faglige dage som i januar 2009 hvor vi var på eksternat i to dage for at udvikle grundidéen i vores nuværende kandidatuddannelse, eller januar 2010 hvor vi havde to temadage og udviklede grundidéen i vores nuværende BAuddannelse. Derudover nedsættes ad hoc grupper som udvikler de enkelte discipliner eller disciplinpakker, som Martin Guldberg og Jens Johansens udvikling af vokalfaget, eller Thomas Holmes, Charlotte Rørdams, Linda Koldaus, Steen K. Nielsens og Erling Kullbergs udvikling af de musikhistoriske fag osv. Alle fagpakker og studieordninger er udviklet af de undervisere der rent faktisk også underviser og forsker i det der undervises i, og for de praktiske discipliners vedkommende har et kunstnerisk og/eller didaktisk virke indenfor. (Supplerende dokumentation d. 20. marts 2012, s. 2) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet anfører: I studieåret 2010/11 underviste 10 VIP på bacheloruddannelsen i musikvidenskab. De samme 10 VIP varetog undervisning og vejledning på kandidatuddannelsen (heraf 5 som både undervisere og specialevejledere, og 5 som kun specialevejledere). Instituttets timeopgørelsessystem muliggør ikke detaljerede analyser af antal K-timer mv. I stedet er opgørelsen af undervisningsårsværk foretaget således: - Lektorer/professorer/videnskabelige assistenter er ansat med 50 % undervisningsforpligtelse. o 30 % beregnes til BA-uddannelsen, 20 % til KA-uddannelsen - Studielektorer og adjunkter er ansat med 80 % undervisningsforpligtelse o 50 % beregnes til BA-uddannelsen, 30 % til KA-uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 18) Universitet anfører videre: 9 DVIP (eksterne lektorer) har i studieåret 2010/11 været tilknyttet BAuddannelsen i musikvidenskab. Ingen DVIP underviser/vejleder på kandidatuddannelsen. De 9 DVIP er tilknyttet færdighedsdiscipliner: - Soloklaver: Ulla Erml, Vibeke Lundgreen - Solosang: Turid N. Christensen, Rikke Mach, Vibeke Højlund, Lene Vestenholz 23

28 - Arrangement og instrumentforståelse, Arrangement og brugsklaver, Arrangement og indstudering og Klaver som redskab og udtryk: Jesper Gottlieb, Emil Hess, Peter Just Rasmussen (Dokumentationsrapport, s. 18) Jf. nedenstående tabel er VIP/DVIP-ratioen for bacheloruddannelsen beregnet til 1,8, hvilket er mere end 25 % under landsgennemsnittet på det humanistiske hovedområde. Den store andel af DVIP er, som det fremgår, tilknyttet færdighedsdisciplinerne på musikvidenskab. (Dokumentationsrapport, s. 18) På kandidatuddannelsen i musikvidenskab anvendes ikke DVIP. Ifølge dokumentationsrapporten leverede de 10 VIP 2,3 undervisningsårsværk til uddannelsen i studieåret 2010/11. (Dokumentationsrapport, s. 18) Det fremgår af supplerende oplysninger, at der ikke føres timeregnskab, og at beregningerne af VIP årsværk derfor er foretaget på baggrund af faglederens anslåede procentvise fordeling af undervisningsandelen på hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen (Supplerende dokumentation d. 20. marts 2012). Akkrediteringspanelet konstaterer på baggrund af ovenstående, at der anvendes mange DVIP på bacheloruddannelsen i musikvidenskab pga. færdighedsdisciplinerne, hvilket giver en lav VIP/DVIP-ratio. Panelet bemærker desuden, at opgørelsen af VIP årsværk ikke er foretaget på baggrund af et timeregnskab, men på baggrund af faglederens kendskab til et lille miljøs undervisnings- og vejledningsaktiviteter. Akkrediteringspanelet vurderer på dette grundlag, at de studerende på både bachelor- og kandidatuddannelsen i tilstrækkelig grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Stud/VIP-ratioen i antal og årsværk for bacheloruddannelsen i musikvidenskab fremgår af nedenstående Antal VIP Stud/VIP-ratio (antal) Studenterårsværk (STÅ) ,5 89 3,6 24,7 (Supplerende dokumentation modtaget d. 13. februar 2012) tabel. Antal ressourceudløsende studerende VIPårsværk Stud/VIPrato (årsværk) Stud/VIP-ratioen i antal og årsværk for kandidatuddannelsen i musikvidenskab fremgår af nedenstående tabel. Antal ressourceudløsende studerende Antal VIP Stud/VIP-ratio (antal) Studenterårsværk (STÅ) VIPårsværk Stud/VIPrato (årsværk) ,7 29 2,3 12,6 (Supplerende dokumentation modtaget d. 13. februar 2012) Rent fysisk er de studerende og underviserne adskilt, idet underviserne sidder i hovedbygningen, mens de studerende opholder sig i kasernebygningerne på Institut for Æstetiske Fag. På besøget tilkendegav de 24

29 studerende dog, at de oplever en tæt kontakt til deres undervisere, idet undervisningen foregår i små hold, hvor der er tæt internaktion mellem studerende og undervisere. Desuden fremgik det, at underviserne altid er tilgængelige på deres kontorer i hovedbygningen eller pr. mail. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på både bachelor- og kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Nedenstående publikationsoversigt omfatter det videnskabelige miljø ved musikvidenskab i Aarhus. Ifølge dokumentationsrapporten skal oversigten læses med det forbehold, at AU s publikationsregistrering fortsat er mangelfuld ift. implementering af klassifikations-systemet. (Dokumentationsrapport, s. 19) Det fremgår desuden af dokumentationsrapporten, at den publicerbare forskning på musikvidenskab suppleres af undervisningsudvikling og formidling, som ikke nødvendigvis munder ud i deciderede publikationer, men som undersøger og udvikler musikalske undervisnings- og praksisformer. (Dokumentationsrapport, s. 19; bilag 12) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 12: Publikationer musikvidenskab Supplerende dokumentation d. 13. februar 2012 Supplerende dokumentation d. 20. marts

30 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i musikvidenskab har hovedvægten inden for det humanistiske område, hvilket giver ret til følgende titel: bachelor (BA) i musikvidenskab, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 12, stk. 1. Den engelske titel er Bachelor of Arts (BA) in Musicology. Det fremgår af bacheloruddannelsens kompetenceprofil, at en bachelor i musikvidenskab skal have en grundlæggende indsigt i musik som æstetisk og kulturelt fænomen samt musikalsk udtryksevne i formidlingsmæssige og performative sammenhænge. Akkrediteringspanelet vurderer således, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i musikvidenskab har hovedvægten inden for det humanistiske område, hvilket giver ret til titlen cand.mag. i musikvidenskab eller cand.mag. i musikvidenskab og [tilvalg], jf. uddannelsesbekendtgørelsen bilag 1 pkt Den engelske titel er Master of Arts (MA) in Musicology eller Master of Arts (MA) in Musicology and [tilvalg på engelsk]. Således fremgår det af kandidatuddannelsens kompetenceprofil, at kandidaten har evne til håndtering af sagsforhold og problemstillinger af kulturel, æstetisk og kunstnerisk art, med særlig specialisering inden for det musikalske felt. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhængen mellem kvalifikationsrammens typebeskrivelse for bachelorniveauet og kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i musikvidenskab er fremstillet i nedenstående skema. 26

31 (Dokumentationsrapport, s. 21f) Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil dækker såvel underviserlinjen som kulturlinjen. Således fremgår det som nævnt af kompetenceprofilen, at den studerende har en grundlæggende indsigt i musik som æstetisk og kulturelt fænomen samt musikalsk udtryksevne i formidlingsmæssige og performative sammenhænge. Panelet vurderer desuden, at kompetenceprofilens målsætning om, at den studerende har evne til at arbejde metodisk, kritisk, selvstændigt og kreativt og til at afstemme den anvendte metode eller fremgangsmåde med arten af det felt, der behandles, eller den aktivitet, som bedrives, lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for bachelorniveauet. Akkrediteringspanelet vurderer således, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhængen mellem kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatniveauet og kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i musikvidenskab er fremstillet i nedenstående skema. 27

32 (Dokumentationsrapport, s. 22) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil dækker såvel A-linjen (musik, lyd og kommunikation) som B- og C-linjerne (rettet mod undervisning i gymnasieskolen). Det fremgår således af kompetenceprofilen, at den studerende har videregående indsigt i og erfaring med fagområdets historiske, teoretiske, analytiske og praktiske tilgange og traditioner samt evne til håndtering af sagsforhold og problemstillinger af kulturel, æstetisk og kunstnerisk art, med særlig specialisering inden for det musikalske felt. Panelet vurderer desuden, at kompetenceprofilens målsætninger om, at den studerende har evne til selvstændigt at løse en arbejdsopgave metodisk, kritisk og kreativt samt en sikker fornemmelse for hvordan en arbejdsopgave afstemmes og organiseres i forhold til samarbejdspartnere og arten af det felt, der behandles, lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatniveauet. Akkrediteringspanelet bemærkede før høringen kritisk, at kompetenceprofilen ikke levede op til kvalifikationsrammens målsætning om, at den studerende skal have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. 28

33 Af universitetets høringssvar fremgår det at: Kompetencebeskrivelsen for modulet speciale indeholder bl.a. et krav om at den studerende opnår Specialiseret og teoretisk reflekteret viden om specialets genstandsfelt, samt kendskab til relevant forskning inden for emnet (Studieordning side 24). Universitetet beklager, at denne kompetencebeskrivelse på modulniveau ikke tydeligt nok er blevet fremhævet i uddannelsens overordnede kompetenceprofil, og vil ved næstkommende studieordningsrevision sørge for at dette kommer til at fremgå tydeligere. (Høringssvar d. 30. april 2012) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at den kritiske bemærkning bortfalder, idet universitetet i forbindelse med den næstkommende studieordningsrevision vil sørge for, at kompetenceprofilens målsætning om at den studerende skal have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde, vil komme til at fremgå tydeligere. Akkrediteringspanelet vurderer således samlet set, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

34 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene for optagelse på bacheloruddannelsen i musikvidenskab følger de områdespecifikke adgangskrav til humanistiske uddannelser: - Dansk niveau A - Engelsk niveau B - Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B - Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) På bacheloruddannelsen og tilvalget i musikvidenskab er der desuden et uddannelsesspecifikt adgangskrav om bestået adgangsprøve. Adgangsprøven omhandler praktiske instrumentfærdigheder, nodelæsningsfærdigheder, hørelære og musikteoretisk grundviden. Optagelsesprøven skal sikre, at niveauet i de praktiskteoretiske fag er i overensstemmelse med de krav, de studerende mødes med på første semester, hvor der arbejdes med helt grundlæggende kompetencer inden for brugsklaver, auditiv analyse af rytmiske arrangementer, rotation, arrangements-forståelse, korsang og vokal bevidsthed. (Dokumentationsrapport, s. 24) Ifølge dokumentationsrapporten indføres de studerende i fagets akademiske arbejds- og formidlingsformer på 1. semester i fagelementerne: Musikliv, musikkultur og medier samt Grundkursus i musikhistorie og - teori. I Musikliv, musikkultur og medier trænes de studerendes evner til at læse akademiske tekster indenfor kultur- og medieteori, mens de i Grundkursus i musikhistorie og -teori bliver indført i de grundlæggende principper for kildeangivelser, referencer og informationssøgning. (Dokumentationsrapport, s. 24) Ifølge de studerende på besøget, sætter adgangsprøven en minimumsstandard, som sikrer, at alle har basale praktisk-teoretiske færdigheder inden de påbegynder studiet. Nogle af de studerende gav udtryk for, at de oplevede overgangen fra gymnasiet til bacheloruddannelsen som vanskelig, men tilskrev samtidig dette, at de kommer med forskellige forudsætninger fra gymnasiet, nogle med niveau A og andre med niveau C i musik. Det var dog deres oplevelse, at disse forskelle udligner sig i løbet af bacheloruddannelsen. Desuden var det oplevelsen blandt de studerende, at underviserne er gode til at tilrettelægge undervisningen, så den tager hensyn til forskellene i deres praktisk-teoretiske færdigheder. På første semester ligger desuden et praktisk-teoretisk ugeprojekt, hvor de studerende i selvvalgte grupper og selvvalgte temaer inden for det overordnede tema, udarbejder en komposition med en performativ side, som fremføres for alle. (Dokumentationsrapport, s. 24) På besøget gav de studerende eksempler på, at de i forbindelse med ugeprojektet bl.a. havde optaget lyde på en bar og gengivet dem musikalsk. Ifølge de studerede giver projektet således mulighed for at udforske musikkens grænser samtidig med at fagets metoder tilegnes. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. 30

35 Faglig progression fra første til sidste semester Det fremgår af dokumentationsrapporten, at: Bacheloruddannelsen i musikvidenskab består af en række musikhistoriske, -teoretiske og analytiske discipliner samt en række praktisk-teoretiske vokal- og instrumentaldiscipliner, imellem hvilke der tilstræbes et intrafagligt samspil. Vælger man kulturlinjen på andet år, erstattes de vokalfaglige og instrumentalfaglige discipliner på andet år af musikkulturelle discipliner. Fælles for alle bachelorstuderende er desuden Studium Generale, et tværfagligt HUM-fag og et valgfag (Dokumentationsrapport, s. 27). På 5. og 6. semester ligger bachelorprojektet og 45 ECTS-point tilvalg. Oversigten fremstiller uddannelsens to linjer fra semester. På kulturlinjen erstatter den blå kasses discipliner den gule kasses discipliner. (Dokumentationsrapport, s. 27) I dokumentationsrapporten er der redegjort for progressionen inden for både musikhistorie og teori, vokaldisciplinerne og instrumentdisciplinerne. Progressionen inden for vokaldisciplinerne på underviserlinjen er eksempelvis beskrevet på følgende måde: Vokaldisciplinerne består af elementer som sanghistorie, stemmeteori, solosang, sangpædagogik, kordirektionsteknik, korledelse og korarbejde, og har en klar og helt nødvendig progression, da de praktiske færdigheder bygger ovenpå de tidligere indlærte. Et eksempel er sangundervisningen som på første semester præsenterer dansk sanghistorie, repertoirekendskab indenfor dansk fællessang samt elementær vokal bevidsthed på første semester. På andet semester udvides dette repertoirekendskab i praksis med udarbejdelsen af en skolesangsliste der danner baggrund for soloundervisningens fokus på elementær beherskelse af egen sangstemme. Samtidig introduceres til en stemmeteoretisk forståelse i den fælles årgangsundervisning i sang og stemmeteori. På tredje semester bygges videre på disse grundlæggende færdigheder i soloundervisning med fokus på musikalsk udtryk og fortolkning. På fjerde semester syntetiseres alt det tidligere indlærte i sangpædagogik, hvor det pædagogisk/didaktiske danner baggrund for forståelse for egen læring. En lignende progression genfindes indenfor de koriske elementer af vokaldisciplinen, og sammen styrker disse det fælles overordnede mål. (Dokumentationsrapport, s. 29) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Desuden bemærkes det positivt, at de teoretiske og praktiske elementer integreres i uddannelsen. 31

36 Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Nedenfor er gengivet nogle udsnit af skemaet fra dokumentationsrapporten, som viser sammenhængen mellem bacheloruddannelsens kompetenceprofil og fagelementerne på bacheloruddannelsen i musikvidenskab... (Dokumentationsrapport, s. 31) Akkrediteringspanelet vurderer, at kompetenceprofilens målsætning om, at den studerende skal have evne til at arbejde metodisk, kritisk, selvstændigt og kreativt og til at afstemme den anvendte metode eller fremgangsmetode med arten af det felt, der behandles, eller den aktivitet, som bedrives bl.a. understøttes af læringsmålene for bachelorprojektet. Heraf fremgår det bl.a., at den studerende skal demonstrere evnen til at udvælge for problemstillingen relevante informationer, teorier og metoder og anvende dem både analytisk og kritisk reflekterende (Studieordning, samlet ansøgning, s. 77). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at kompetenceprofilens målsætning om, at den studerende skal kunne varetage ledelsesfunktion, processtyring og kreativ problemløsning i forbindelse med praktiskmusikalske arbejdsprocesser udelukkende understøttes af læringsmål i fagelementerne på underviserlinjen. (Studieordning, samlet ansøgning, s. 74) Akkrediteringspanelet vurderer dog samlet set, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. 32

37 Frafald 1. års frafaldet på bacheloruddannelsen for årgang fremgår af tabellen nedenfor, som også viser 1. års frafaldet på det humanistiske hovedområde på landsplan. (Dokumentationsrapport, s. 32) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at 1. årsfrafaldet på bacheloruddannelsen i musikvidenskab har ligget under 1. årsfrafaldet på det humanistiske hovedområde på landsplan i hele perioden. Prøveformer Følgende prøveformer anvendes på bacheloruddannelsen i musikvidenskab, med angivelse i parentes af hvilke fagelementer, der anvender prøveformen: - Undervisningsdeltagelse med udgangspunkt i forskellige arbejdsopgaver, oplæg mv. i tilknytning til undervisningsforløbet (Musikliv, musikkultur og medier/korsang og vokal bevidsthed/arrangements- og instrumentsforståelse) - Fri skriftlig hjemmeopgave (Musik som kulturel praksis/musik som kulturelt felt) - Undervisningsdeltagelse og fri skriftlig opgave på baggrund af godkendt synopsis/problemformulering (Grundkursus i musikhistorie og -teori/musikvidenskabelig discipliner II, BA-projekt) - Skriftlig opgave med valg indenfor udbudte emner (Musikvidenskabelig disciplin III) - Bunden skriftlig opgave (Studium Generale) - Rapport med eventuelt produkt (Valgfag, musikalsk produkt) - Bunden mundtlig prøve med forberedelse (Musikvidenskabelige discipliner I) - Praktisk mundtlig prøve (Stemmen som Instrument/Stemmen som musikalsk udtryksmiddel) - Praktisk prøve med udleveret/stillet spørgsmål (Arrangement og brugsklaver/korledelse og indstuderingsmetodik/klaver som redskab og udtryk) - Praktisk bunden prøve (Arrangement med indstudering) (Dokumentationsrapport, s. 37f) I dokumentationsrapporten har universitetet i skematisk form redegjort for sammenhængen mellem prøveformer og fagelementer. Nedenfor er fremstillet en udsnit af skemaet som viser prøveformerne: Undervisningsdeltagelse og fri skriftlig opgave på baggrund af godkendt synopsis/problemformulering og praktisk prøve med udleveret/stillet spørgsmål. Disse prøveformer eksemplificerer således den historisk-teoretiske og praktisk-teoretiske del af bacheloruddannelsen i musikvidenskab: 33

38 . (Dokumentationsrapport, s ) I Musikvidenskabelige discipliner II udprøves den studerendes eksempelvis i at udvælge, redegøre for og forholde sig diskuterende til relevant faglitteratur og formidle de valgte teoretiske og metodiske tilgange på klar og sammenhængende vis i en skriftlig akademisk opgave. Dette understøtter kompetenceprofilens målsætninger om, at den studerende skal have evne til at arbejde metodisk, kritisk, selvstændigt og kreativt og til at afstemme den anvendte metode eller fremgangsmetode med arten af det felt, der behandles, eller den aktivitet, som bedrives samt skriftlig fremstillings- og formidlingsevne. I fagelementerne Arrangement og brugsklaver, Korledelse og indstuderingsmetodik samt Klaver som redskab og udtryk udprøves de studerende gennem en praktisk prøve med udleveret spørgsmål, hvorved de studerende opnår kompetencer til på afmålt tid at sætte sig ind i en musikalsk sats hvad enten det er en klavereller korsats og tilegne sig og videreformidle denne. Dette understøtter kompetenceprofilens målsætning om, at den studerende skal have færdigheder i musikalsk udtryksevne i formidlingsmæssige og performative sammenhænge. På besøget fremgik det af mødet med de studerende, at de havde gode erfaringer med prøveformer, som koblede teoretiske og praktiske elementer. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dette og på baggrund af en sammenlignende læsning af fagelementernes læringsmål og deres prøveformer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Panelet bemærker positivt, at prøveformerne også udprøver koblingen mellem teoretiske og praktiske elementer i uddannelsen. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet 34