Praksisplan. Praktiserende speciall ger. Udkast. Oktober 2009.

Transkript

1 Praksisplan Praktiserende speciall ger Udkast Oktober 2009.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Praksisplanens udarbejdelse Praksisplanens opbygning 3 2. Lidt om speciall gepraksis Generelt Kapacitetsplanl gning Mindsteoms tning og kn kgr nser 6 3. Demografiske udfordringer i befolkningen Befolkningstal hele regionen Befolkningstal fordelt p kommuner Kapacitet, aktivitet og łkonomi for speciall gepraksis i Region Midtjylland Geografisk fordeling af speciall gepraksis i Region Midtjylland konomi i forbindelse med speciall gepraksis Visioner og m l for udviklingen af speciall gepraksis i Region Midtjylland Visioner og overordnede m ls tninger for speciall gepraksis i Region Midtjylland Speciall gepraksis i et integreret sundhedsv sen Uddannelsesm ssige og łkonomiske overvejelser i forbindelse med opgaveflytning Forskellige roller for speciall gepraksis i de enkelte specialer Kn kgr nser Adgangskrav Kvalitetssikring i speciall gepraksis Direkte visitation fra hospital til speciall gepraksis Anbefalinger Overordnede anbefalinger Anbefalinger p baggrund af delpraksisplanerne Bilag: Delpraksisplaner jenl ger (oftalmologi) re n se hals (oto-rhino-laryngologi) Dermatologi Gyn kologi Reumatologi Kardiologi Lungemedicin Kirurgi Neurologi Ortop dkirurgi P diatri Psykiatri Błrne og ungdomspsykiatri Plastikkirurgi Patologi An stesiologi Diagnostisk radiologi 127

3 1. Indledning Ifłlge Landsoverenskomsten mellem Regionernes Lłnnings- og Takstn vn (RLTN) og Foreningen af Speciall ger (FAS) skal der i regionerne udarbejdes en praksisplan for speciall gepraksis. Den foreliggende praksisplan er den fłrste speciall gepraksisplan for Region Midtjylland. Planen er s ledes udarbejdet i lyset af strukturreformens udfordringer, hvor forskellige kulturer og traditioner er blevet samlet i en ny organisatorisk struktur. Samtidig er det en praksisplan, som er udarbejdet i en periode pr get af forandring. Dertil kommer, at Danske Regioner har igangsat en debat om speciall gepraksis rolle og udvikling, som ogs i nogen grad har p virket denne praksisplan. Jf. afsnit 3.2 nedenfor, har regionen ansvar for - og kompetence i forhold til - udarbejdelse af en praksisplan, der skal sikre, at der foretages en samlet planl gning for tilrettel ggelsen af den ambulante speciall gebetjening med henblik p at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren med udgangspunkt i det enkelte speciale der dannes grundlag for beslutning om de overenskomstm ssige speciall gepraksisforhold og fremmer udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt der ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikres koordinering og samordning af den ambulante speciall gebetjening inden for sygehusv senet og i special-l gepraksis. Inden godkendelse af praksisplanen skal den forel gges samarbejdsudvalget med henblik p bem rkninger. 1.1 Praksisplanens udarbejdelse Samarbejdsudvalget vedtog p videre arbejde med udarbejdelse af praksisplanen. sit młde den 29. november 2006 et kommissorium for det I henhold til dette kommissorium skal planen indeholde forslag til en styrkelse af prim rsektoren med henblik p at łge muligheden for at flytte opgaver fra hospitalernes ambulatorier til speciall gepraksis. Parterne er enige om, at det kan v re łnskeligt at lłse flere opgaver i prim rsektoren. Opgaveflytningen til praksisomr det skal v re begrundet i, at de konkrete sundhedsydelser Side 3

4 kan produceres billigere eller til samme pris med mindst samme kvalitet og gerne t ttere p borgeren, end ydelserne i dag produceres eller i fremtiden vil blive produceret - p offentlige eller private hospitaler. Med henblik p at aflaste hospitalerne og sikre, at sundhedsydelserne produceres s omkostningseffektivt som muligt, er parterne enige om at diskutere alle barrierer for opgaveflytning s som kn kgr nser, antal ydernumre og andre foranstaltninger, der kan sikre kapaciteten (seniorordninger, delepraksis, assisterende speciall ger mv.). I forbindelse med udarbejdelse af delpraksisplaner for de enkelte specialer, har der v ret nedsat specialespecifikke arbejdsgrupper. Disse arbejdsgrupper har typisk best et af en chefl ge som formand, 2 deltagere der repr senterede overl gerne og 2 som repr senterede de praktiserende speciall ger. Herudover deltog Region Midtjylland med repr sentanter i og var sekretariat for arbejdsgrupperne. 1.2 Praksisplanens opbygning I afsnit 2 er hovedelementer i overenskomstens bestemmelser om tilrettel ggelse af speciall gepraksis kort gennemg et, herunder bestemmelserne om praksisplanl gning og kn kgr nser. I afsnit 3 er de demografiske udfordringer, som den ambulante speciall gekapacitet i regionen st r over for, vurderet, efterfulgt af en overordnet beskrivelse i afsnit 4 af kapacitet og łkonomi i de eksisterende speciall gepraksis i regionen. I afsnit 5 er Region Midtjyllands overordnede visioner og m ls tninger for udviklingen af speciall gepraksis pr senteret. M ls tningerne omfatter bl.a. en łget koordinering og integrering af speciall gepraksis i regionens samlede sundhedsv sen, overvejelser om speciall gepraksis forskellige sundhedsm ssige roller i forskellige specialer, uddannelsesog łkonomiske problemstillinger i forbindelse med opgaveflytning, samt overvejelser om kn kgr nser, effektivitets- og produktivitetskrav og kvalitetssikring. P baggrund heraf, samt de efterfłlgende gennemgange af de enkelte specialer i afsnit 7, er der i afsnit 6 opstillet en r kke anbefalinger til den kommende udvikling af speciall gepraksis i regionen. Delpraksisplanerne i afsnit 7 er i hovedtr kkene bygget over samme skabelon, men der er dog en r kke forskelle, idet de enkelte arbejdsgrupper har haft differentierede łnsker til formen samtidigt med, at der er tale om meget forskellige specialer med uensartede vilk r, volumen og rolle i Region Midtjyllands sundhedstilbud til borgerne. Side 4

5 2. Lidt om speciall gepraksis 2.1 Generelt Praktiserende speciall ger, der har tiltr dt overenskomsten mellem Regionernes Lłnnings- og Takstn vn (RLTN) og Foreningen af Speciall ger (FAS) er underlagt overenskomstens vilk r. For at speciall gerne kan tage patienter i behandling og blive honoreret for det, skal patienterne v re henvist af en alment praktiserende l ge. Til undersłgelse og behandling hos praktiserende łjenl ger og łrel ger kr ves dog ikke henvisning. Speciall gerne honoreres pr. ydelse. Der er 3 hovedtyper af ydelser: Kontaktydelser, undersłgelsesydelser og behandlingsydelser. I almindelighed kan speciall gerne honoreres for alle de ydelser, der er opregnet i overenskomsten. For visse ydelser kr ves det dog, at visse foruds tninger er opfyldt. Speciall gepraksis kan drives i fire former: Fuldtidspraksis, deltidspraksis, overl gepraksis (3 timers praksis) og delepraksis. Endelig er der mulighed for, at speciall gerne efter s rlig tilladelse kan ans tte assisterende speciall ger. Fuldtidspraktiserende speciall ger skal have praksisdrift som hovedbesk ftigelse, og de skal levere en m ngde af og en bredde i antallet af ydelser, der sikrer optimal speciall gebetjening og forhindrer en uhensigtsm ssig subspecialisering og sikrer, at speciall gen lever op til normal praksisoms tning. Deltidspraksis er defineret ved maksimal rlig oms tning. For visse specialer er oms tningsloftet kr. om ret, for de resterende specialer er oms tningsloftet kr. rligt. Overl gepraksis (eller 3-timers praksis) er defineret ved dels en maksimal rlig oms tning p kr., dels at der er tale om overl ger, der driver praksis maksimalt 3 timer om ugen p det hospital, hvor de er ansat. Delepraksis er fuldtidspraksis, der drives af 2 eller flere speciall ger i kompagniskab. Det foruds ttes, at mindst Øn af speciall gerne ikke har fuldtidsbesk ftigelse ved siden af. Assisterende speciall ger. Efter ansłgning til samarbejdsudvalget mellem regionen og de praktiserende speciall ge kan praktiserende speciall ger gives tilladelse til at ans tte en eller flere assisterende speciall ger. Det er et krav, at principall gen udfłrer mindst 50 % af ydelserne i den p g ldende praksis. Side 5

6 2.2 Kapacitetsplanl gning. I henhold til overenskomsten udarbejdes praksisplanen af regionen med henblik p at sikre samarbejde mellem speciall gepraksis og det łvrige sundhedsv sen, jf. overenskomstens 13, hvori det blandt andet er anfłrt: Med henblik p at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren foretager regionen, med udgangspunkt i de enkelte specialer, en samlet planl gning for tilrettel ggelsen af den ambulante speciall gebetjening i regionen. Praksisplanl gningen danner grundlag for beslutning om de overenskomstm ssige speciall gepraksisforhold og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Praksisplanen behandles i henhold til 206 i sundhedsloven en gang i hver kommunal valgperiode. Praksisplanl gningen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koordinering og samordning af den ambulante speciall gebetjening inden for sygehusv senet og i speciall gepraksis samt sikre en samordning med almen praksis og andre sundhedsm ssige og sociale forhold. Ved planl gningen skal det tilstr bes, at der i regionen er et tilstr kkeligt antal speciall gepraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang. () Samarbejdsudvalget forel gges regionens udkast til praksisplan og kan meddele regionen bem rkninger hertil. De l gelige medlemmer af samarbejdsudvalget kan i givet fald frems tte selvst ndige bem rkninger til udkastet til praksisplan. Bem rkningerne forel gges regionsr det sammen med udkastet til praksisplan. Regionen tr ffer s ledes den endelige beslutning om, hvor og hvor mange speciall gepraksis og med hvilke praksisformer der skal v re, dog gives tilladelse til delepraksis af samarbejdsudvalget. Regionen kan p baggrund af praksisplanen beslutte at oprette, flytte eller reducere antallet af speciall gepraksis. Oprettelse af nye speciall gepraksis i regionen sker efter overenskomstens 23 om tiltr delse af overenskomsten. Reduktion af antallet af praksis kan ske ved en speciall ges naturlige afgang eller efter n rmere aftale mellem regionen og speciall gen, jf overenskomstens 18. S fremt en praksis ophłrer ved naturlig afgang, uden at den kan s lges inden for en periode p 12 m neder, kan regionen v lge at nedl gge praksis. Hvis regionen beslutter at nedl gge Side 6

7 en etableret praksis, skal regionen imidlertid i henhold til overenskomstens 18 yde speciall gen en godtgłrelse for det tab, der p fłres ved, at praksis ikke kan viderefłres eller overdrages efter overenskomstens regler. Godtgłrelsen er fastsat til 90 % af gennemsnittet af udbetalingen fra regionen i de seneste 3 regnskabs r. Overl gepraksis nedl gges dog uden kompensation ved overl gens ophłr. Flytning af praksis kan i henhold til overenskomstens 20 ske ved at regionen anmoder speciall gen om flytning af praksis. Dette foruds tter imidlertid, at der indg s aftale herom mellem regionen og speciall gen. Derudover kan flytning ske ved, speciall gen anmoder regionen om flytning, hvilket skal godkendes med mindre det vurderes at ndre v sentligt p praksisforholdene i regionen eller er i modstrid med en vedtaget praksisplan. 2.3 Mindsteoms tning og kn kgr nser Det er i overenskomsten for speciall gepraksis forudsat, at fuldtidspraktiserende speciall ger har deres fuldtidsbesk ftigelse i praksis. Derfor er der i overenskomsten fastsat mindsteoms tningsgr nser, som svarer til 50% af gennemsnitsoms tningen for fuldtidspraksis i det p g ldende speciale i 2006, jf. nedenst ende tabel. Derudover er der inden for de enkelte specialer fastsat s kaldte kn kgr nser. De indeb rer, at n r oms tningen i en speciall gepraksis i lłbet af et r overstiger en bestemt gr nse, sker der et honorarfradrag p 40 % af den resterende oms tning. Kn kgr nserne i de enkelte specialer for 2009 fremg r af nedenst ende tabel 2.1. Side 7

8 Tabel 2.1 Specialespecifikke mindsteoms tnings- og kn kgr nser (i prisniveau) Speciale Nedre oms tningsgr nse Kn kgr nse g ldende fra 2009 (kr.) (kr.) An stesiologi Dermato-venerologi Reumatologi (Fysiurgi) Gyn kologi og obstetrik Intern medicin Kirurgi Klinisk biokemi Neurologi jenl gehj lp (Oftalmologi) Ortop disk kirurgi rel gehj lp (Otologi) Plastikkirurgi Psykiatri P diatri Błrne- og ungdomspsykiatri Der er ikke fastsat mindsteoms tning eller kn kgr nser for specialerne diagnostisk radiologi og patologisk anatomi. Kn kgr nserne har i en del r v ret suspenderet i tidligere Ringkłbing Amt for łjenl ger, łrel ger, hudl ger og an stesiologer. I tidligere Viborg Amt er der ingen honorarreduktion for łjen- og łrel ger og reduktion (20 %) for łvrige specialer. I den łvrige region er kn kgr nserne g ldende i henhold til overenskomstens bestemmelser. Begrundelsen for at suspendere kn kgr nserne har typisk v ret rekrutteringsm ssige problemstillinger samt forbedrede muligheder for at sikre den łnskede kapacitet i et omr de. Side 8

9 3. Demografiske udfordringer i befolkningen 3.1 Befolkningstal hele regionen I dette kapitel vil der bliver givet en generel overordnet beskrivelses af demografien i Region Midtjylland. I de specialespecifikke afsnit i praksisplanen, vil der kort blive redegjort for, hvilke konsekvenser den forventede befolkningsudvikling vil f for de enkelte specialer. Alle de demografiske opgłrelser og fremskrivninger er hentet fra Danmarks Statistik. Som det fremg r af figur 3.1 vil befolkningstallet i Region Midtjylland stige fra i 2008 til i 2018 og til i Det vil sige at det samlede befolkningstal forventes at stige med ca. 5 % ( indbyggere) frem til 2018 og med 9,4 % ( indbyggere) frem til Figur 3.1 Befolkningsprognose Region Midtjylland, Befolkningsprognose - Region Midtjylland Befolkningstilv ksten er kendetegnende ved, at det som i resten af landet prim rt er blandt de ldre befolkningsantallet stiger. I tabel 3.1 og figur 3.2 ses, at der bliver f rre borgere mellem 0 og 19 r i lłbet af de n ste 10 r, idet denne aldersgruppe falder med 2 % frem til 2018 for s at stige til 2008-niveauet i Der kan forventes en mindre stigning p 1 % af de rige frem til 2018, hvorefter Side 9

10 denne befolkningsandel falder med 1,2 % i forhold til 2008-niveauet. Den store stigning skal som n vnt findes blandt borgerne over 60 r. Antallet af ldre stiger med 61,570 svarende til en tilv kst p 23,5 % frem til 2018 og med svarende i 2028, hvilket er en stigning p 47,6 % i forhold til Tabel 3.1 Befolkningsudvikling i Region Midtjylland, , fordelt p aldersgrupper Antal Antal V kst i % Antal V kst i % 0-19 rige , , rige , ,0-1,2 60 rige , ,6 I alt , ,4 Figur 3.2 Prognose for udvikling i aldersfordeling i Region Midtjylland, Aldersprognose - Region Midtjylland r r 60 r Af figur 3.3 ses, at de ldre over 60 r bliver en v sentlig procentvis stłrre del af den samlede befolkning end tilf ldet er i dag, hvor de udgłr 21 %. Side 10

11 Figur 3.3 Udvikling i alderssammens tning i Region Midtjylland, Befolkningssammens tning - Region Midtjylland 100% 90% 80% 70% % 50% 40% % 20% 10% 0% r r 60 r Befolkningstal fordelt p kommuner Af figur 3.4 ses de enkelte kommuners indbyggertal og figur 3.5 viser befolkningssammens tningen inden for kommunerne. Figur 3.4 Befolkningstal i kommunerne i Region Midtjylland. Befolkningstal - kommuner Viborg rhus Odder Struer Randers Lemvig Ringkłbing-Skjern Syddjurs Ikast-Brande Skanderborg Horsens Hedensted Herning Samsł Silkeborg Favrskov Holstebro Norddjurs Skive Side 11

12 Figur 3.5. Befolkningssammens tningen i kommunerne. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Befolkningssammens tning - kommuner rhus Odder Struer Randers Samsł Lemvig Ringkłbing-Skjern Syddjurs Ikast-Brande Skanderborg Horsens Hedensted Herning Holstebro Silkeborg Norddjurs Favrskov Skive Viborg 0-19 rige rige 59 + rige Side 12

13 4. Kapacitet, aktivitet og łkonomi for speciall gepraksis i Region Midtjylland 4.1 Geografisk fordeling af speciall gepraksis i Region Midtjylland. Figur 4.1 viser den geografiske placering af speciall gepraksis i Region Midtjylland fordelt p kommuner. Figur 4.1 Geografisk placering af speciall gepraksis i Region Midtjylland. Lemvig 1 psykiatri Holstebro Viborg 4 łjne 3 łrer 1 hud 1 psykiatri (+2 deltids) 3 łvrige Silkeborg Randers 4 łjne 5 łrer 2 hud 2 psykiatri 2 łvrige Norddjurs 1 łjne 1 hud + 1 vakant łrer 2 łjne Skive Favrskov 2 łjne Herning 2 łrer 1 łjne 2 łvrige rhus 2 łrer 3 łjne 2 hud 1 łrer 8 łjne 1 hud Skanderborg Syddjurs 3 łrer 1 psykiatri 1 hud 9 łrer 1 psykiatri 2 hud 1 łjne 1 psykiatri 1 psykiatri (+ 1 deltids) (+ 1 vakant) 1 psykiatri 1 łrer 1 łvrige 5 hud (+1 deltids) 1 łvrige 1 psykiatri Ringkłbing/Skjern 8 psykiatri 4 łvrige 2 łvrige 2 łjne (+ 2 deltids) 1 psykiatri Ikast/Brande 1 łjne Horsens 3 łjne 2 łrer 2 hud 2 psykiatri (deltids) 6 łvrige 29 łvrige Odder 1 łjne Regionshuset vrige speciall ger fordeler sig p specialer som fłlger: Viborg rhus: 2 Reumatologer, 2 ortop dkirurger, 2 fuld- og 2 deltidskirurger, 2 Afdeling błrnel ger, 2 błrne- og ungdomspsykiatere, 2 neurologer, 1 fuld- og 3 Afdeling2 deltids lungemedicinere, 2 kardiologer, 3 gyn kologer, 1 fuld og 3 deltids plastikkirurger, 1 billeddiagnostiker, 1 patolog Randers: 1 Błrnel ge, 1 gyn kolog Viborg: 1 Kirurg, 1 neurolog, 1 gyn kolog Silkeborg: 1 Lungemedicinere, 2 gyn kologer, 1 błrnel ge Herning: 1 Ortop dkirurg Horsens: 2 Błrnel ger, 1 błrne- og ungdomspsykiater, 1 neurolog, 1 kirurg, 1 Side 13

14 gyn kolog Skanderborg: 1 Reumatolog, 1 neurolog Skive: 1 Gyn kolog Favrskov: 1 fuld- og 1 deltids neurologer Der har indtil efter ret 2008 v ret en łrel gepraksis i Grenaa. Denne har ikke kunnet s lges videre, men er under opslag i efter ret Tabel 4.1 viser i hvor hłj grad borgerne fra de enkelte kommuner har benyttet sig af de praktiserende speciall ger i Opgłrelsen er baseret p, hvor mange 1. konsultationer de praktiserende speciall ger har foretaget i Dette giver en god indikation for, hvor ofte borgerne benytter speciall gepraksis, idet speciall gen registrerer en 1. konsultation fłrste gang patienten henvender sig med et givent problem. Tabellen viser antal 1. konsultationer pr borger for de 5 stłrste praksisspecialer. Tabel 4.1. Antal 1.gangskonsultationer i 2008 fordelt p bop lskommuner. Kommune Dermatologi Gyn kologi jenl ge rel ge Psykiatri antal 1. kons. 1.kons. / indb. antal 1. kons. 1.kons. / indb. antal 1. kons. 1.kons. / indb. antal 1. kons. Hele kons. / indb. antal 1. kons. 1.kons. / indb regionen 1 8 Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkłbing Skjern Samsł Silkeborg Skanderbor g Skive Struer Syddjurs Viborg rhus Side 14

15 4.2 konomi i forbindelse med speciall gepraksis I dette afsnit vil der kort blive redegjort for, hvordan udgifterne til speciall gepraksis har udviklet sig fra 2007 til Tallene er opgjort efter fradrag som fłlge af kn kgr nsen. Tabel. 4.2 Samlede udgifter til speciall gepraksis i Region Midtjylland i 2007 og 2008 ( rets priser). (Belłb i rets priser, kr.) Regnskab 2007 Regnskab 2008 re-/n se-/halsl ger jenl ger vrige speciall ger Fondsbetalinger 1) m.m. 2) I alt ) Fondsbetalinger er henholdsvis sygefonden og fonden til faglig udvikling. 2) m.m. d kker bl.a. betaling af masker mv. i forbindelse med 3-aftale om behandling af słvnapnł, leasingaftaler, laboratorieanalyser og IT-pulje p kr. vedrłrende 2006-betaling. FAS-omr det. Der er i 2007 reduceret med ca. Tabel Samlede udgifter til łvrig Prim r Sundhed 1) i Region Midtjylland i 2007 og 2008 ( rets priser). (Belłb i rets priser, kr.) Regnskab 2007 Regnskab 2008 vrig Prim r Sundhed 1) 2) Speciall ger i alt Prim r Sundhed i alt 2) Speciall geudgifter i % af Prim r Sundhed i alt 13,9 % 14,6 % 1) vrig Prim r Sundhed d kker bl.a. udgifter til alment praktiserende l ger, speciall ger, tandl ger, psykologer, fodterapeuter og fysioterapeuter. 2) Excl. medicinudgifter. I tabel 4.4 er tallene fremskrevet til 2009-prisniveau, og det fremg r, at udgiftsudviklingen renset for pris- og lłnudvikling er p ca. 10% set over rene Tabel 4.4. Udgifter til speciall gepraksis i 2007 og 2008 (2009-prisniveau) (Belłb i 2009-niveau) Regnskab 2007 Regnskab 2008 Index rel ger jenl ger vrige speciall ger Fondsbetalinger 1) m.m. 2) I alt En af forklaringerne p stigningen i udgifter til praktiserende speciall ger, skal findes i overenskomsten af april Der blev fjernet en kn kgr nse p 25 %, og den hłje Side 15

16 kn kgr nsen p 40 % reduktion blev h vet, s ledes at speciall gepraksis kan have en stłrre indtjening, fłr der foretages fradrag. Endvidere skete der et generationsskifte i nogle praksis, hvor de nye speciall ger har en hłjere indtjening end den tidligere. Side 16

17 5. Visioner og m l for udviklingen af speciall gepraksis i Region Midtjylland I dette afsnit pr senteres forslag til retningslinjer og strategier for, hvordan speciall gepraksis i fremtiden kan indg i det samlede fremtidige sundhedstilbud til borgerne i Region Midtjylland. Der er tale om overordnede sigtelinier i forhold til udviklingen af speciall gepraksis. Sigtelinierne skal i den kommende planperiode gennemarbejdes og beskrives n rmere med inddragelse af de relevante parter. De overordnede sigtelinier vedrłrer i den sammenh ng: Visioner og overordnede m l for speciall gepraksis i Region Midtjylland. Speciall gepraksis rolle i et integreret sundhedsv sen. Afklaring af speciall gepraksis forskellige roller i forskellige specialer. Fremtidig anvendelse af kn kgr nser. 5.1 Visioner og overordnede m ls tninger for speciall gepraksis i Region Midtjylland Det er en del af Region Midtjyllands overordnede visioner at skabe et sundhedsv sen p hłjt internationalt niveau til gavn for alle. Regionsr det har tidligere vedtaget m ls tninger, hvoraf fłlgende visioner for Region Midtjyllands sundhedsv sen fremg r: Region Midtjylland vil opretholde et decentraliseret, offentligt sundhedsv sen, som er baseret p let, lige og fri adgang til sundhedsydelser af hłj kvalitet samt stłrst mulig n rhed og valgfrihed i forhold til ydelserne. Et sundhedsv sen, hvor der t nkes i samarbejde mellem sygehusenhederne og p tv rs af sektorer med ydelser, som for den enkelte borger fremtr der sammenh ngende og veltilrettelagte p tv rs af sygehuse og sektorer. Praksissektoren skal fortsat varetage hovedparten af borgernes behov for sundhedsm ssig behandling. Det er derfor visionen, at praksissektorens indsats bliver endnu st rkere integreret i den łvrige del af sundhedsv senet, bl.a. for at understłtte en hensigtsm ssig arbejdsdeling mellem den prim re sundhedstjeneste og de mere specialiserede tilbud. Kvaliteten skal v re hłj og dokumenteret med let adgang til relevant information for borgerne. I sundhedsplanen fra 2009 indg r 6 pejlem rker omhandlende: Patientforlłb den enkeltes młde med sundhedsv senet Gr nsebrydning i sundhedsv senet Sundhedsfremme og forebyggelse Side 17

18 Lighed i sundhed Medarbejderne den vigtigste ressource Sammenh ng mellem psykiatri og somatik Det er et gennemg ende tr k, at der i Region Midtjyllands sundhedsv sen arbejdes p et integreret sundhedsv sen, hvor alle dele af sundhedsv senet bidrager til, at patientens młde med sundhedsv senet bliver pr get af effektivitet, sammenh ng og hłj kvalitet. I den forbindelse bidrager speciall gepraksis til at sikre, at de specialiserede sundhedsydelser foreg r p effektivt og hłjt fagligt niveau s n r p borgeren som muligt. Det skal i den fremtidige udvikling af speciall gepraksis sikres, at disse karakteristika udnyttes og integreres i den bedst mulige samlede anvendelse af sundhedsv senets ressourcer. Speciall gepraksis har en r kke s rlige karakteristika, som overordnet set betyder, at de b de nu og i fremtiden har og vil have en v sentlig funktion i det samlede sundhedsv sen. P den ene side er de en del af det specialiserede sundhedsv sen, hvor speciall ger p hłjt niveau udfłrer funktioner, der som udgangspunkt ellers kun kan foreg p hospitalerne. Den medicoteknologiske og an stesiologiske udvikling har gjort og vil givet fremover medfłre, at endnu flere undersłgelser og behandlinger vil kunne foreg i speciall gepraksis. Dog vil mere specialiserede funktioner ikke kunne foreg i speciall gepraksis, f.eks. p grund af teknologiske foruds tninger, s rligt personalekr vende forhold, krav om tilstedev relse af flere specialer, det samlede antal behandlinger, s rlige uddannelsesforuds tninger eller lignende. P den anden side er speciall gepraksis organiseret i mindre enheder, der i hłjere grad end hospitalerne kan indg som borgernes n re specialiserede sundhedsv sen, ikke mindst set i lyset af det łgede centraliserede hospitalsv sen. I den sammenh ng vil det v re oplagt at undersłge mulighederne for, at speciall gepraksis indg r som en naturlig del af de nye sundheds-/behandlerhuse og kommunale sundhedscentre og lignende, hvor s danne etableres i regionen. Det er Region Midtjyllands m ls tning, at de s rlige karakteristika ved speciall gepraksis udnyttes optimalt i tilrettel ggelsen af den samlede specialiserede sundhedskapacitet. Det indeb rer, at der i visse tilf lde kan v re behov for i fremtiden at łge behandlingskapaciteten i speciall gepraksis, s fremt det vurderes relevant i en f lles kapacitetsplanl gning p tv rs af speciall gepraksis og hospitalerne. Dette kan ske b de ved at oprette flere ydernumre, give tilladelse til ans ttelse af assisterende speciall ger eller łge incitamenterne til at produktionen łges i speciall gepraksis. Det er samtidig en m ls tning, at de praktiserende speciall ger i hłjere grad indg r i sundhedsv senet med de samme rettigheder og forpligtelser som łvrige parter i Side 18

19 sundhedsv senet, herunder krav til kvalitetsdokumentation og udveksling af information m.m. 5.2 Speciall gepraksis i et integreret sundhedsv sen Det er Region Midtjyllands ambition, at speciall gepraksis generelt set bliver en endnu mere integreret del af det samlede sundhedsv sen i regionen. Det g lder ikke mindst i forhold til den samlede planl gning p sundhedsomr det og effektiv kapacitetstilrettel ggelse. Speciall gepraksis skal t nkes ind dels som en v sentlig og nłdvendig del af det borgern re ambulante tilbud til regionens indbyggere, og dels som samarbejdsparter med hospitaler i forbindelse med spidsbelastninger, ventetidsproblemer mv. For at sikre dette er det for det fłrste vigtigt, at planl gningen p speciall gepraksisomr det t nkes sammen med regionens łvrige planer inden for sundhedsomr det hospitalsplaner, akutplaner, specialeplacering og at praksisplanl gningen fremover foreg r som en del af en samlet planl gning p det ambulante omr de. Dertil er der behov for et t ttere samarbejde mellem hospitalerne og speciall gepraksis, s ledes at de praktiserende speciall gers kapacitet ses i t t sammenh ng med hospitalernes kapacitet og produktion. Den samlede behandlingskapacitet i et omr de tilrettel gges mest effektivt og optimalt ved at tage udgangspunkt i de s rlige muligheder og foruds tninger, som g lder for henholdsvis hospital og speciall gepraksis. Samtidig tages udgangspunkt i de faglige anbefalinger for, hvilke behandlinger der kan og błr placeres i hvilket regi, jf. bl.a. de enkelte delpraksisplaners anbefalinger. Her t nkes i 2 spor: 1. Opgaver der helt eller delvist lłses i speciall gepraksis, som fłlge af henvisning fra almen praktiserende l ge (samt hos łjen- og łrel ger hvortil der ikke kr ves henvisning). Disse undersłgelser og behandlinger vil naturligt v re en del af overenskomstens ydelser, men vil for en r kke specialers vedkommende ogs foreg i hospitalernes ambulatorier. Der kan v re opgaver, som ikke umiddelbart er en del af overenskomsten, men som regionen v lger at indg 3-aftale med de praktiserende speciall ger om, at de varetager. 2. Opgaver der lłses efter aftale med hospitalerne I situationer hvor hospitalerne har spidsbelastninger eller (for) lang ventetid inden for undersłgelser eller behandlinger, som alle eller enkelte af de praktiserende speciall ger inden for specialet kan lłfte, kan det v re hensigtsm ssigt, at der udvikles et t ttere samarbejde mellem speciall gepraksis og hospitalerne, s ledes at speciall gepraksis kan v re behj lpelig med lłsningen af kapacitetsproblemerne. I praksis kan kapaciteten fastl gges via formaliserede samarbejdsaftaler mellem hospital Side 19

20 og speciall gepraksis i de enkelte omr der, idet der i den forbindelse l gges v gt p en optimal ressourceudnyttelse med inddragelse af de praktiserende speciall gers kompetencer og kapacitet i et udviklet samspil mellem sektorerne. S danne aftaler kan enten indg s som s rskilte aftaler eller som aftaler baseret p udbud. Aftalerne kan eksempelvis indeb re, at et antal n rmere aftalte patienter/patientgrupper visiteres til de speciall ger, der łnsker at indg i de aftalte produktionsbetingelser, og at speciall gerne foretager det aftalte antal forundersłgelser/behandlinger p de n rmere aftalte vilk r. Det skal undersłges n rmere, hvordan de faglige anbefalinger i de enkelte specialer kan danne grundlag for aftaler mellem hospital og speciall ger, som eventuelt kan danne grundlag for, at en stłrre del af den samlede behandlingskapacitet i et omr de i fremtiden tilrettel gges i speciall gepraksis. Det foresl s s ledes, at der i den kommende planperiode iv rks ttes en n rmere vurdering af kapacitetsbehovet i de enkelte specialer og omr der med henblik p udarbejdelse af aftaler mellem hospitaler og speciall gepraksis. 5.3 Uddannelsesm ssige og łkonomiske overvejelser i forbindelse med opgaveflytning Hvis der flyttes opgaver fra hospitalerne til speciall gepraksis, er det vigtigt, at konsekvenserne for de yngre l gers uddannelse indt nkes. Det skal sikres, at hospitalerne har volumen nok af de givne undersłgelser og behandlinger til at sikre uddannelsen og/eller at speciall gepraksis i hłjere grad inddrages i uddannelsesansvaret. Generelt er det v sentlig, at der i forbindelse med opgaveflytninger tages stilling til konsekvenserne for den l gelige videreuddannelse. Hvor opgaveflytning medfłrer, at centrale kompetencer fra det p g ldende speciales m lbeskrivelse ikke l ngere kan opn s p hospitalet, skal der laves aftaler om uddannelse i speciall gepraksis, inden iv rks ttelse af opgaveflytningen. Videreuddannelse i speciall gepraksis er i blandt andet de funktionsb rende praksisspecialer en meget v rdifuld del af speciall geuddannelsen, men den kunne indg med stłrre v gt i disse specialer eller i andre specialer. Der er i den forbindelse behov for en afklaring af de łkonomiske konsekvenser. Det skal endvidere sikres, at hospitalerne har opgaver nok til at d kke bemandingen og vagtberedskabet. I forbindelse med flytning af opgaver eller samarbejdsaftaler mellem speciall gepraksis og hospitalerne om konkrete undersłgelser/behandlinger, vil der v re behov for at finde lłsninger p de łkonomiske mellemregninger. Side 20

21 5.4 Forskellige roller for speciall gepraksis i de enkelte specialer Speciall gepraksis i Region Midtjylland er, som blandt andet beskrevet i de enkelte delpraksisplaner, en meget heterogen stłrrelse. Der er stor variation p tv rs af specialerne i forhold til speciall gepraksis rolle og betydning, teknologier, łkonomiske foruds tninger og rammer m.v. I lyset af de meget forskellige foruds tninger og roller, som er g ldende i de forskellige specialer, vil sigtepunkterne ikke v re de samme p tv rs af specialerne. Sigtepunkterne for speciall gepraksis i Region Midtjylland t nkes s ledes ind i en ramme best ende af tre grupper af praksisspecialer: Gruppe 1. Funktionsb rende praksisspecialer Gruppe 2. Aflastende / supplerende praksisspecialer Gruppe 3. Specialer med mindre behov for speciall gepraksis I det fłlgende vil de tre grupper blive n rmere karakteriseret. Der opstilles et forslag til, hvilke specialer der skal indg i gruppe 1. Hvordan specialerne i łvrigt skal fordeles i de to łvrige grupper, vil der ikke blive taget endelig stilling til her. Endvidere beskrives sigtepunkterne for specialerne i henholdsvis gruppe-1 specialerne og specialerne i de to andre grupper. Gruppe 1. Funktionsb rende praksisspecialer Funktionsb rende praksisspecialer er karakteriseret ved, at en betydelig del af regionens behandlingskapacitet og behandlingsindsats p hovedfunktionsniveau foreg r i speciall gepraksis. Funktionsb rende praksisspecialer skal ikke v re en kopi af hospitalerne. Udviklingen i de funktionsb rende praksisspecialer vil imidlertid v re pr get af synliggłrelse og udvikling af speciall gepraksis som det borgern re hłjtkvalificerede sundhedstilbud. Der vil derfor v re fokus p sikring af et fortsat decentraliseret tilbud, med fokus p mere lige adgang p tv rs af geografi og social status m.v. I forhold til udviklingen af det borgern re sundhedstilbud ses speciall gepraksis ikke mindst inden for de funktionsb rende praksisspecialer som en integreret del af de funktioner, der i fremtidens sundhedsv sen forventes at foreg i behandler- og sundhedshuse. Som en naturlig fłlge af speciall gepraksis meget centrale rolle i Region Midtjyllands sundhedsv sen inden for de funktionsb rende praksisspecialer, er det intentionen, at der kan og skal stilles s rlige krav til speciall gepraksis. F.eks. kan der p kvalitetsomr det v re behov for at understłtte tiltag, forsłg m.v., som kan medvirke til systematisk Side 21

22 kvalitetsudvikling og sikring. Specialer i Region Midtjylland i denne gruppe I Region Midtjylland er de funktionsb rende praksisspecialer: - re-, n se-, halsspecialet - jenspecialet - Dermatologi Sigtepunkter for funktionsb rende praksisspecialer: Som anfłrt ovenfor vil Region Midtjylland i forhold til de funktionsb rende praksisspecialer arbejde p sikre et bredt d kkende tilbud til befolkningen. Endvidere ses disse speciall gepraksis gerne etableret i forbindelse med behandler-/ sundhedshuse og lignende. Da speciall gepraksis i disse specialer d kker hovedparten af behovet for sundhedsydelser, er det imidlertid vigtigt, at der er tilstr kkeligt med kapacitet i hele regionen. I den kommende planperiode vil dette blive analyseret n rmere. Ved stillingtagen til eventuel opgaveflytning til speciall gepraksis vil dette for de funktionsb rende specialer blive vurderet konkret med afs t i delpraksisplanernes faglige anbefalinger og under foruds tning af, at der i Region Midtjyllands samlede łkonomi kan tilvejebringes finansiering. Kapacitet kan tilvejebringes gennem s vel udvidelse af antal ydernumre som gennem udvidelse af produktionen hos de eksisterende speciall gepraksis. Sidstn vnte h nger bl.a. sammen med, i hvilket omfang der gives fritagelse for kn kgr nseafregning i hele eller dele af regionen. Det foresl s, at der iv rks ttes en n rmere analyse med henblik p at afd kke det lokale behov for kapacitet, herunder muligheder for at rekruttere og udnytte speciall ger inden for disse specialer i hele regionen og for evt. at anvende differentierede kn kgr nser. Gruppe 2 og 3: Aflastnings- / suppleringsspecialer samt specialer med mindre behov for speciall gepraksis. Aflastnings- eller suppleringsspecialer er karakteriseret ved, at de i et vist omfang supplerer hospitalskapaciteten. Endvidere er der typisk tale om specialer, som for nuv rende er uden et egentligt regionsd kkende tilbud, men i hłjere grad et mindre antal speciall gepraksis, som i en konkret geografisk kontekst varetager en p ingen m de ubetydelig behandlingsindsats. Samtidig er der i forhold til aflastnings- eller suppleringsspecialer tale om specialer, der, p grund af de s rlige rammer og vilk r i speciall gepraksis, er i stand til at v re en buffer i forhold til det łvrige offentlige sundhedsv sen. Styringsmekanismen vil i hłjere grad v re baseret p, at speciall gepraksis fungerer som aftalepart i forhold til hospitalernes kapacitetsbehov, end p traditionel stram kapacitetsstyring p antallet af ydere. I forhold til specialer med mindre behov for speciall gepraksis er der grundl ggende tale om Side 22

23 specialer, hvor regionen vurder, at der er principiel mulighed for, at hele funktionen kan hjemtages til hospitalerne. Det kan blandt andet v re begrundet i betydelig speciall gemangel i forhold til behovet for at opretholde centrale hospitalsfunktioner, eller der kan v re tale om, at funktionen inden for specialet foruds tter s betydelige anl gsinvesteringer i forhold til det samlede antal patienter, at funktioner uden for hospitalsv senet ikke er hensigtsm ssige. Specialer i Region Midtjylland i disse to grupper. Det vil ikke inden for rammerne af denne praksisplanl gning blive n rmere specificeret, hvilke specialer der t nkes at indg i henholdsvis gruppe 2 og gruppe 3. Specialer i grupperne 2 og 3 vil s ledes v re de specialer, som ikke er n vnt under gruppe 1 Sigtepunkter for aflastnings-/suppleringsspecialer samt specialer med mindre behov for speciall gepraksis: Kapaciteten i speciall gepraksis inden for disse specialer tager udgangspunkt i en n rmere vurdering af, hvordan det samlede behandlingsbehov i et omr de kan tilrettel gges mest effektivt og hensigtsm ssigt med inddragelse af delpraksisplanernes faglige anbefalinger for tilrettel ggelse af kapaciteten, jf overvejelser om aftalebaseret kapacitet. Stillingtagen til eventuel opgaveflytning til speciall gepraksis vil s ledes tage udgangspunkt i de faglige anbefalinger i delpraksisplanerne samt hospitalernes behov for at indg en aftale herom. I forhold til kn kgr nser p gruppe 2 og 3 specialer vil Region Midtjylland som udgangspunkt arbejde p en harmonisering svarende til det overenskomstaftalte. 5.5 Kn kgr nser Som antydet i tidligere afsnit skal der med n rv rende praksisplan tages principiel stilling til kn kgr nseproblematikken. Kn kgr nserne indeb rer, at n r oms tningen i en speciall gepraksis i lłbet af et r overstiger en bestemt gr nse, foretages der som udgangspunkt et honorarfradrag p 40 % af den resterende oms tning. I dag er honorarreduktionen suspenderet i tidligere Ringkłbing Amt for łjenl ger, łrel ger, dermatologer og an stesiologer. I tidligere Viborg Amt er der pt. ingen honorarreduktion for łjen- og łrel ger og reduktion (20 %) for łvrige specialer. I resten af regionen er kn kgr nserne fortsat g ldende svarende til overenskomstens bestemmelser. Kn kgr nsen har i de tidligere Ringkłbing og Viborg amter v ret brugt som rekrutteringsv rktłj. Dette kan fortsat v re et relevant instrument til at sikre speciall ged kning i regionens yderomr der. Side 23

24 I stedet for en generel forhłjelse eller oph velse af kn kgr nserne kan der alternativt v re mulighed for at udv lge bestemte ydelser og aftale, at honorarerne for disse ikke t lles med i kn kgr nseoms tningen. Dette vil eksempelvis v re oplagt, hvis der indg s 3 aftaler om ydelser, som ikke er omfattet af overenskomsten, hvilket ofte er blevet brugt af de tidligere amter. Men det vil principielt ogs v re muligt i forhold til ydelser, der er omfattet af overenskomsten. Sigtepunkter for fremtidig anvendelse af kn kgr nser i speciall gepraksis i Region Midtjylland: Det anbefales, at kn kgr nserne i Region Midtjylland som udgangspunkt harmoniseres til det i landsoverenskomsten fastsatte. Men for de funktionsb rende praksisspecialer vil der v re behov for overvejelser om, hvorvidt kn kgr nserne af kapacitetsm ssige rsager skal fjernes eller ndres i konkrete situationer. F.eks. kan kn kgr nsen v re baseret p behovet for ydelser i den praktiserende speciall ges optageomr de. Hvis der i et omr de er et meget stort befolkningsgrundlag i forhold til antallet af speciall gepraksis, kan det overvejes eventuelt at tilpasse kn kgr nsen til omr dets behandlingsbehov. Det foresl s, at behov og muligheder herfor analyseres n rmere i den kommende planperiode. 5.6 Adgangskrav Det er intentionen at alle speciall gepraksis i regionen skal have handicapvenlig adgang. Det betyder, at der ved fremtidige nyneds ttelse og flytninger vil blive stillet klare krav til adgangsforholdene. Der er i overenskomsten mellem Foreningen af Speciall ger og Regionernes Lłnnings- og Takstn vn indarbejdet krav om, at der ved nyneds ttelser skal sikres handicapvenlige adgangsforhold til speciall gepraksis. Endvidere er det i 13 om praksisplanl gning og samarbejde mellem speciall gepraksis og det łvrige sundhedsv sen angivet, at ved planl gningen skal det tilstr bes, at der i regionen er et tilstr kkeligt antal speciall gepraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang. Endelig er det i protokollat af 26/ om adgangsforhold angivet: Parterne er enige om, at speciall gepraksis i videst muligt omfang skal tilgodese etablering af handicapvenlige adgangsforhold, enten i form af etablering af praksis i lokaler - der rummer mulighed for en indretning - som tilgodeser hensigtsm ssige forhold for bev gelsesh mmede eller i form af etablering af adgangsforhold og indretning i łvrigt i eksisterende praksislokaler. Lokalplanbestemmelser kan imidlertid v re en hindring for at fremfinde egnede lokaler hertil. Parterne er derfor enige om, at regionerne błr medvirke til at finde Side 24

25 lokaler, hvilket kan ske ved, at region og speciall ge i f llesskab retter henvendelse til de relevante myndigheder om problemstillingen. Det m i den sammenh ng ogs vurderes, at en mere integreret og sammenh ngende speciall gepraksis ogs foruds tter, at adgangsforholdene er tilfredsstillende og opfylder normale krav og forventninger til sundhedsv senet. P den baggrund skal der i den kommende tid fokuseres p adgangsforholdene til speciall gepraksis med henblik p at sikre, at de er tilstr kkeligt gode. Herunder błr det kr ves, at der ved flytning af speciall gepraksis etableres handicapvenlige adgangsforhold, eller at der som minimum sker v sentlige forbedringer af adgangsforholdene. S fremt der fra konkrete speciall gepraksis vurderes at v re problemer med at finde relevante praksislokaler, hvor adgangsforholdene er opfyldt, vil regionens administration medvirke til at tage kontakt til de relevante kommuner. 5.7 Kvalitetssikring i speciall gepraksis Overenskomstens parter har iv rksat et kvalitetsprojekt (KVIS II) med 7 delprojekter med henblik p at skabe Øn model for kvalitetsudvikling i speciall gepraksis. Sigtepunktet for projektet er, at speciall gepraksis kan dokumentere, at kvaliteten i det udfłrte arbejde er fuldt p hłjde og dermed sammenlignelig med kvaliteten i det łvrige sundhedsv sen. Aktuelt findes ingen systematisk kvalitetsmonitorering i speciall gepraksis. Det betyder, at sektoren i łjeblikket ikke kan dokumentere kvaliteten i eget arbejde. Speciall gepraksis błr derfor v re en integreret del af det generelle arbejde omkring udvikling af kvalitet i sundhedsv senet. Det er p den ene side vigtigt, at kvalitetssikring og udvikling sker p samme grundlag og vilk r som for det łvrige sundhedsv sen. P den anden side er det ogs vigtigt, at kvalitetssikring/-udvikling tager hłjde for de vilk r og foruds tninger, der findes i speciall gepraksis. Speciall gepraksis m derfor deltage i og indg i arbejdet med at fastl gge metoder og modeller for arbejdet, herunder via Den Danske Kvalitetsmodel. For at speciall gepraksis kan młde disse udfordringer, har Foreningen af Speciall ger sammen med Danske Regioner iv rksat et KVIS-projektet, som har til form l, at udvikle en struktur og et forlłb for kvalitetsudvikling i speciall gepraksis, herunder at udvikle, afprłve og skabe grundlag for at implementere metoder og modeller for m lrettet at arbejde med kvalitetsmonitorering og udvikling i speciall gepraksis. Projektet omfatter 7 delprojekter: Delprojekt A Kliniske retningslinier for endoskopier Delprojekt B Undersłgelse af patientoplevet kvalitet patienttilfredshed Delprojekt C Faglige indikatorer Side 25

26 Delprojekt D Generiske standarder kvalitetssikring af sektorovergange i patientforlłb Delprojekt E Generel kvalitetsorganisering og arkitektur for kvalitetsunderstłttende IT-v rktłjer Delprojekt F Elektronisk indberetning til databaser Delprojekt G Indrapportering af utilsigtede h ndelser Det anbefales, at kvalitetsudviklingsarbejdet for speciall gepraksis i Region Midtjylland fłlger og indg r i det landsd kkende KVIS-projekt, idet det lłbende vurderes, om der kan og błr igangs ttes s rlige projekter i Region Midtjylland. 5.8 Direkte visitation fra hospital til speciall gepraksis I forbindelse med udredningerne i delpraksisplanerne er det i mange tilf lde vurderet, at et hensigtsm ssigt patientforlłb og en optimal inddragelse af speciall gepraksis foruds tter, at der kan henvises direkte fra hospital til speciall gepraksis. Det vurderes s ledes, at det er uhensigtsm ssigt og usmidigt for patienterne, at hospitalerne ikke kan henvise direkte til praktiserende speciall ger uden, at patienten skal tilbage til den alment praktiserende l ge. Endvidere er der risiko for, at patienten "tabes" i henvisningssystemet. Med henblik p at smidiggłre arbejdsgangen anbefales det derfor i flere delpraksisplaner, at der gives mulighed for, at der kan henvises direkte fra hospitalernes specialafdelinger til de praktiserende speciall ger, uden at den praktiserende l ge skal inddrages (dog skal der orienteres). Det bem rkes i den forbindelse, at en viderehenvisning fra hospital til speciall gepraksis błr tage hłjde for, at der hos egen l ge kan v re en viden om den enkelte patient, der głr, at viderevisitering ikke er hensigtsm ssig, og at det blandt andet af den grund er en foruds tning, at egen l ge altid skal orienteres. Derved har egen l ge mulighed for at korrigere, supplere eller andet i nłdvendigt og relevant omfang. Endvidere bem rkes, at der samtidig kan v re behov for, at hospitalerne i łget omfang tager initiativ til at beskrive over for de praktiserende l ger, hvilke patienttyper der ikke skal ind p hospitalsafdelingerne, men som błr henvises direkte til speciall gepraksis. Side 26

27 6. Anbefalinger. I dette afsnit er der foretaget en sammenskrivning af anbefalingerne i praksisplanen. Det v re sig s vel overordnede anbefalinger som anbefalinger om opgaveflytning, kapacitet, henvisninger, kvalitetssikring og uddannelse mv. Efter praksisplanens politiske vedtagelse i regionsr det vil der blive arbejdet videre med anbefalingerne med henblik p, at der senere tages konkret politisk stilling til de enkelte anbefalingers implementering, herunder n rmere beskrivelser af, hvordan, hvorn r og p hvilke vilk r den eventuelle gennemfłrelse skal finde sted. Udover anbefalingerne i praksisplanen er der kommet - og vil givet ogs fremover komme - łnsker, ansłgninger og anbefalinger fra de praktiserende speciall ger, om vilk r for deres praksisdrift og deres muligheder for at foretage undersłgelser/behandlinger. som ligger ud over overenskomsten. Disse henvendelser vil blive behandlet sidelłbende med anbefalingerne fra praksisplanen. 6.1 Overordnede anbefalinger P baggrund af ovenst ende overvejelser om overordnede udviklingsm l for speciall gepraksis, samt p baggrund af de konkrete overvejelser og anbefalinger i delpraksisplanerne, anbefales det i forhold til den kommende planperiode: At der udarbejdes en samlet planl gning for aktivitet og kapacitet i hospitalsambulatorier og speciall gepraksis. P denne baggrund kan der udarbejdes udkast til samarbejdsaftaler mellem hospitaler og speciall gepraksis inden for de aflastende/supplerende praksisspecialer. At der gennemfłres en analyse af behovet for speciall gekapacitet i de funktionsb rende specialer med henblik p stillingtagen til eventuelt behov for udvidelse eller flytning af kapacitet. At der i relation til eksisterende og kommende ansłgninger om opgaveflytning og kapacitetsudvidelse - herunder anbefalinger fra praksisplanen - tages kontakt til de relevante hospitaler med henblik p hłring og eventuel indg else af en aftale herom. At der tages initiativ til at harmoniseres kn kgr nserne i regionen. Der kan dog i s rlige tilf lde v re behov for efterfłlgende at analyseres n rmere, om der kan v re kapacitetsm ssigt grundlag for differentierede kn kgr nser. At der i den kommende tid s ttes fokus p adgangsforholdene i speciall gepraksis. At kvalitetsudviklingsarbejdet for speciall gepraksis i Region Midtjylland foreg r i regi af Side 27