Foreningssamfundets sociale kapital. Danske foreninger i et europæisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreningssamfundets sociale kapital. Danske foreninger i et europæisk perspektiv"

Transkript

1

2 Foreningssamfundets sociale kapital. Danske foreninger i et europæisk perspektiv

3 Magtudredningen Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Lars Torpe & Torben K. Kjeldgaard Foreningssamfundets sociale kapital. Danske foreninger i et europæisk perspektiv Magtudredningen

5 Foreningssamfundets sociale kapital. Danske foreninger i et europæisk perspektiv Magtudredningen og forfatterne, 2004 ISBN: Omslag: Svend Siune Tryk: AKA-PRINT A/S, Århus Magtudredningen c/o Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken 8000 Århus C Danmark Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.

6 Forord Dette skrift er blevet til på grundlag af en omfattende kortlægning og undersøgelse af de frivillige foreninger i Aalborg. Undersøgelsen fandt sted i efteråret Parallelt hermed blev der gennemført tilsvarende undersøgelser i række andre europæiske byer, som vi derfor har mulighed for at sammenligne resultaterne i Aalborg med. Formålet med undersøgelsen har været at afdække foreningslivets demokratiske potentialer som en del af foreningssamfundets sociale kapital, men vi har også ønsket at give et signalement af det lokale organisationssamfund i Danmark sammenholdt med det, vi finder i andre europæiske byer på omtrent samme størrelse. I forbindelse med offentliggørelsen vil forfatterne gerne benytte lejligheden til at takke de foreninger, der har medvirket til undersøgelsen og de informanter, vi har trukket på i forsøget på at finde frem til alle foreninger. En særlig tak til David May, Aalborg Universitet, der i forbindelse med en anden undersøgelse af indvandrerorganisationerne forestod en særlig opsøgende indsats i forhold disse foreninger. Endelig tak til Ann-Dorte Christensen, Aalborg Universitet, og til Jørgen Goul Andersen og Peter Munk Christiansen fra Magtudredningens ledelse for kommentarer til manuskriptet. Torben K. Kjeldgaard har forestået gennemførelsen af foreningsundersøgelsen og foretaget den statistiske bearbejdning af materialet samt udarbejdet Appendiks 2. Lars Torpe har ført pennen i skriftets øvrige kapitler. Marts 2003 Lars Torpe & Torben K. Kjeldgaard

7 Indhold Kapitel 1. Indledning...9 Kapitel 2. Om selve undersøgelsen...14 Kapitel 3. Foreninger i Danmark/Skandinavien versus foreninger i andre lande...17 Kapitel 4. Foreninger, demokrati og social kapital...21 Kapitel 5. Foreningssamfundet levedygtighed...30 Foreningstæthed og fertilitet Foreningsstørrelse Medlemsudvikling Kapitel 6. Foreningsstruktur og organisation...36 Foreningernes opbygning Foreningernes styring Professionalisering Aktivitet og frivilligt arbejde Kapitel 7. Foreningernes økonomi...46 Budgetstørrelse Indtægtskilder Indtægternes sammensætning Kapitel 8. Foreningernes relationer til omverdenen...53 Kontakt til andre foreninger, institutioner og virksomheder i lokalsamfundet Foreningernes engagement i offentlig politik Foreningernes samarbejde med kommunen Kapitel 9. Tværgående netværk...62 Horisontale og vertikale kontakter Styrkes eller svækkes de tværgående netværk? Kapitel 10. Konklusion...67 Appendiks 1. Organisationssamfundets sammensætning...71 Appendiks 2. Undersøgelsens tilrettelæggelse...75 Population og udvælgelses-/indsamlingsmetode... 75

8 Den praktiske gennemførelse af undersøgelsen Repræsentativitet Litteratur...81 Om forfatterne...84

9 Kapitel 1. Indledning I 1989 opholdt den indiske antropolog Prakash Reddy sig fire måneder i Hvilsager på Djursland. Han fandt meget lidt fællesskab i landsbyen, og ved afslutningen af besøget mente han, at danskerne var blottet for fællesskabsfølelse. Da han tilbage i Indien genlæste sine notater, lagde han imidlertid mærke til, at mange havde sagt, at de var medlem af en forening. Da han næste gang kom til Danmark, opsøgte han foreningerne og fandt noget af det fællesskab, han ved første øjekast ikke havde kunnet få øje på hverken i familien eller i landsbyen. Reddy konkluderer på den baggrund, at foreningerne tjener to funktioner i det danske samfund. Den ene er, at i det postmoderne Danmark skaber hvert individ sit eget fællesskab ved samværet med andre ligesindede gennem venskaber og ved at blive medlem af en klub eller en forening. Den anden funktion er, at foreningerne bidrager til at udvikle ideologier om lighed og frihed. De bliver ofte meningsdannere (Reddy, 2001: 31). Har Reddy ret, udfylder de lokale foreninger en vigtig sammenbindende funktion: I dem udleves fællesskabet, og de binder individet sammen med det større samfund. I sit historiske studium af foreningslivet i Grindsted fra 1880 til 1940 kommer Sidsel Eriksen frem til en lignende konklusion. Hun taler om et foreningsstyret samfund (Eriksen, 1996). Med det mener hun et samfund gennemsyret af foreninger, der organiserer aktiviteter, varetager interesser og forfægter værdier. Foreningerne afspejler på én gang samfundets differentiering og binder det sammen på både tværs og langs. I kraft heraf løser foreningerne ikke kun vigtige sociale og kulturelle opgaver, men har også stor demokratisk betydning. Foreningerne nyder da også bred anerkendelse i Danmark. Påskønnelsen kommer til udtryk på flere måder: Foreningerne modtager store tilskud fra det offentlige, de får adgang til at påvirke politiske beslutninger både centralt og lokalt, de får overdraget vigtige samfundsopgaver, og der værnes om deres grundlovssikrede ret til uafhængighed. Spørgsmålet er imidlertid, om foreningerne også i dag har en så central kulturbærende betydning, som Sidsel Eriksen fandt i Grindsted i forrige århundrede, og som Reddy antyder, foreningslivet fortsat rummer. Tvivlen har flere kilder, og den rettes både mod den måde, foreningerne fungerer på og de forandringer, der er sket i samfundet (Christensen & Molin, 1995; Gundelach & Torpe, 1997; Rosenkrands, 2000). Flere ting kan have bidra- 9

10 Foreningssamfundets sociale kapital get til at svække foreningernes samfundsmæssige rolle. Vi skal ikke gå systematisk ind på dem her (se fx Torpe, 2000), men man kan naturligvis let forestille sig, at den generelle samfundsudvikling, som ofte omtales som en overgang fra industrisamfund til informationssamfund eller netværkssamfund, kan rumme træk, der dels reducerer foreningernes betydning for den enkelte, dels peger på andre former for organisering. Som Reddy siger, fødes man i dagens Danmark ikke ind i bestemte foreningsfællesskaber. Tradition spiller heller ikke den samme rolle. Man vælger selv foreningerne. Eller man vælger dem fra. Vi er nemlig ikke så afhængige af dem som før, hverken når det drejer sig om varetagelsen af bestemte interesser eller udførelsen af bestemte aktiviteter. Desuden kan folk klare mere selv, og vil man noget sammen, findes der andre muligheder end foreningen. For mange er foreningen med dens stive formelle regler ikke specielt attraktiv. En fleksibel, netværksorienteret model er for nogle mere i pagt med tidens krav (Rosenkrands, 2001). På den baggrund vil det ikke være overraskende, om vi finder stagnationstendenser i foreningssamfundet, både når det gælder dets evne til at forny sig, og når det drejer sig om medlems- og aktivitetsudvikling. Foreningsfolk klager da også hyppigt over, at det kniber med at rekruttere ledere, og vi ved fra en anden undersøgelse, at det står lidt sløjt til med de unges deltagelse i foreningerne (Torpe, 2000). Fra den offentlige debat om foreningerne får man desuden af og til det indtryk, at mange foreninger køres af ret få personer, ofte af de ansatte, mens det store flertal af medlemmer passivt ser på. Det tætte samspil med og den økonomiske afhængighed af det offentlige fremføres også som noget, der befordrer professionalisering og svækker den folkelige forankring. Noget af kritikken synes at udspringe af en vis idealisering af fortidens foreninger og en fortælling om de folkelige bevægelser i Skandinavien, der både skabte et levende demokrati og et trygt folkehjem. Når patientforeninger i dag kaldes for ego-foreninger, har man blikket rettet mod disse tabte horisonter. Dele af de kritiske og bekymrede iagttagelser er funderet i forskningsresultater, mens andre dele har en mere spekulativ karakter. Det er måske også navnlig de organisationer, der opererer på nationalt eller internationalt plan, der er genstand for kritik, hvorimod der har været mere stille om det lokale foreningsliv. Der er heller ikke megen systematisk viden herom. Den politologiske forskning har især fokuseret på samspillet mellem organisationer, centraladministration og Folketing (Ronit, 1998; Christiansen & Nørgaard, 2003) og ikke specielt meget på samspillet mellem organisationerne og de lokale politiske myndigheder. I det hele taget findes der kun få studier 10

11 Indledning af de lokale foreningers rolle (Ibsen, 1994; Haberman, 1995; Henriksen, 1996; Schøler & Torpe, 1999). Det betyder også, at mulighederne for at sammenligne over tid er stærkt begrænsede. Der findes fx ingen tidligere danske undersøgelser, som har søgt at registrere alle foreninger inden for et bestemt område. I denne undersøgelse af de frivillige foreninger skal vi forsøge at give et billede af en væsentlig del af det danske foreningsliv, nemlig det, der udfoldes lokalt. Undersøgelsen baserer sig på en bestemt lokalitet, Aalborg Kommune, hvor alle de foreninger, vi har kunnet registrere, har modtaget et spørgeskema. En forening er her defineret som en frivillig sammenslutning, som ikke er underlagt en privat virksomhed eller en statslig myndighed, men som er i stand til at disponere selv, og hvor det at skabe overskud ikke er et selvstændigt formål. Casestudiet er en del af den danske magt- og demokratiudredning, men desuden en del af et fælles europæisk projekt om Citizenship, Involvement and Democracy. Som led i dette internationale projekt er der gennemført lignende undersøgelser i en række mellemstore byer i Europa. Det drejer sig om Aberdeen i Skotland, Mannheim i Tyskland, Bern i Schweiz, Enschede i Holland og Sabadell i Spanien. Ved at sammenligne Aalborg med disse byer får vi mulighed for at belyse, om det danske foreningsliv er så unikt, som vi ofte går og tror. Resultaterne af det sammenlignende studie offentliggøres i I det følgende vil vi inddrage nogle af resultaterne for at sætte den danske undersøgelse i perspektiv. Undersøgelsen har således et dobbeltformål. For det første at give et billede af det danske lokale organisationssamfund og sætte det i et europæisk perspektiv. For det andet at kaste lys over nogle forhold i det lokale foreningsliv, herunder eventuelle forandringer, som påvirker foreningernes demokratiske rolle og deres evne til at generere social kapital. Eftersom nærværende casestudie alene omfatter Aalborg, kan resultaterne selvfølgelig ikke uden videre overføres til andre lokaliteter. Når det er sagt, må det tilføjes, at der er al mulig grund til at tro, at billedet er nogenlunde det samme i andre større kommuner. Et særligt lokalt formet foreningsliv, som fandtes engang, findes ikke mere (Ibsen, 1995; Torpe, 1998). Det er der flere grunde til. For det første er befolkningssammensætningen i dag nogenlunde ens i flere større danske provinsbyer. 1 For det andet er der over hele landet en ensartet foreningskultur, som præger opfattelsen af, hvad vi forstår ved en frivillig forening, herunder hvordan den skal indrettes med vedtægter, generalforsamling mv. For det tredje er Danmark og Skandinavien kendt for en stærk sammenhæng mellem den lokale og den 11

12 Foreningssamfundets sociale kapital nationale organisering, hvilket har bidraget til at udviske lokale særtræk. Endelig for det fjerde har udviklingen af velfærdsstaten været med til at sætte ensartede rammer for foreningsvirksomheden, fx inden for henholdsvist fritidssektoren, boligsektoren og den sociale sektor. I det lange perspektiv har det haft stor betydning, at velfærdsstaten satte sig på den sociale opgavevaretagelse, men overlod det til foreningerne at organisere fritiden. Og i det korte perspektiv har eksempelvis folkeoplysningsloven været med til at sætte nye og ensartede rammer for samspillet mellem kommunen og de frivillige foreninger. Det samme har serviceloven, som påbyder kommunerne at samarbejde med de sociale foreninger om løsningen af visse sociale opgaver. Vi starter med kort at redegøre for undersøgelsen af foreningerne i Aalborg. I kapitel 3 prøver vi at indkredse, hvad der specielt karakteriserer det danske/skandinaviske organisationssamfund. I kapitel 4 søger vi at belyse, hvad disse træk betyder demokratisk set, og hvordan den demokratiske rolle påvirkes af eventuelle forandringer i organisationssamfundet. Kapitlet afsluttes med at indkredse tre empiriske felter. Det første felt omhandler foreningssamfundets levedygtighed. Hvor meget fylder foreningerne i det civile samfund, og bliver vi ved med at danne nye foreninger? Af og til taler vi om forenings-danmark som om, vi er det eneste land, der har en stærk foreningskultur. Men er vi i virkeligheden så unikke? I kapitlet går vi nærmere ind på spørgsmål som foreningstæthed, organisationsfertilitet, foreningsstørrelse og medlemsudvikling. Det andet felt handler om foreningsstrukturen og den interne organisation, herunder foreningernes økonomi. Er der fortsat opbakning til den klassiske foreningsmodel med generalforsamling, bestyrelse mv.? Hvor specifik dansk er denne model? Hvor professionaliserede er de lokale foreninger, og hvor mange frivillige er der? Fra hvilke kilder henter foreningerne deres økonomiske midler, og hvor afhængige er foreningerne af offentlig finansiering? Det er nogle af de spørgsmål, der behandles i kapitlerne 6 og 7. Det tredje felt er foreningernes relationer til omverdenen: Hvem har foreningerne kontakt med, og hvem samarbejder de med? Vi undersøger kontakten til andre foreninger, institutioner og virksomheder, samt mere generelt til offentligheden og til kommunen. Er foreningerne så lidet netværksorienterede, som det af og til påstås? Foreningernes relationer til omgivelserne behandles i kapitel 8 og 9. 12

13 Indledning Note 1. Sammenligner man eksempelvis Århus, Aalborg, Odense og Esbjerg, er der ikke store forskelle. Blandt de mest markante kan nævnes, at Århus har en lidt større andel af personer med længerevarende uddannelser, og at Aalborg har en mindre andel af immigranter uden for Norden, EU og USA. 13

14 Kapitel 2. Om selve undersøgelsen Hensigten med undersøgelsen har som nævnt været at nå samtlige organisationer i Aalborg store som små, formelle som uformelle. Eftersom der ikke i Aalborg lige så lidt som andre steder findes en samlet fortegnelse over foreningerne, har vi først skullet finde dem. Telefonbøger, vejvisere, lister på hovedbiblioteket har hjulpet et stykke ad vejen, men det er langt fra alle foreninger, der nås herigennem. Vi har derfor også måttet trække på en række andre kilder. I Appendiks 2, hvor der redegøres mere deltaljeret for undersøgelsens tilrettelæggelse, findes der en liste over de benyttede kilder. Registreringen af foreningerne blev påbegyndt i juni 2001 og fortsatte året ud. I alt blev der udsendt 2240 skemaer til foreninger i Aalborg. Efter listen blev renset for dobbeltadresser mv., fremkom der en nettopopulation på 2031 foreninger. Det svarer til en forening for ca. hver 80 indbyggere. Der er givetvis flere foreninger i Aalborg, bl.a. er der foreninger, vi bevidst har udeladt. Det drejer sig om små, private foreninger som fx bofællesskaber, der er organiseret som en andelsforening, om ejerlejlighedsforeninger, kortklubber m.m. Det ville være umuligt at finde frem til alle sådanne foreninger, og udbyttet vil ikke stå mål med de ressourcer, det ville kræve at finde frem til blot nogle af dem. Metoden er en spørgeskemaundersøgelse gennemført ved hjælp af et postomdelt skema. Skemaet rummer 31 spørgsmål, hvoraf enkelte er åbne. Eftersom indvandrerforeningerne også indgår i en anden undersøgelse, har disse fået et lettere revideret skema. 1 Selve arbejdet med udsendelse og indsamling af skemaer blev gennemført af Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet. Der er foretaget en rykkerprocedure gennem to faser. Først en telefonisk rykkerrunde fulgt op af en skriftlig rykker vedlagt et nyt spørgeskema. Før rykkerrunden var besvarelsesprocenten 37,6. Efter de to faser i rykkerrunden havde vi i alt modtaget 1026 skemaer, hvilket giver en svarprocent på 50,5. Den opnåede besvarelsesprocent må siges at være tilfredsstillende for en undersøgelse af denne type. I en lignende undersøgelse for nogle år siden blev der opnået en besvarelsesprocent på 45, og sammenligner vi med de parallelle undersøgelser i flere europæiske byer, er svarprocenten i Aalborg den næsthøjeste. 2 Eftersom vi ikke kender den faktiske sammensætning af foreningerne i Aalborg, er vores muligheder for at checke repræsentativiteten indskrænket til at undersøge, om besvarelsesprocenten på de enkelte foreningskategorier 14

15 Om selve undersøgelsen er tilfredsstillende. Opgørelsen heraf fremgår af Appendiks 1, og som det kan ses, er repræsentativiteten i de fleste tilfælde ganske tilfredsstillende. Undtagelserne er de humanitære foreninger, fagforeninger og erhvervsorganisationer, hvor vi godt kunne have ønsket os en lidt højere svarandel. Undersøgelsen af foreningerne i Aalborg er som nævnt en del af en større undersøgelse af lokale organisationer i Europa. For at tilstræbe sammenlignelighed er byerne blevet udvalgt på nogle fælles kriterier 3, og i alle seks tilfælde har den samme fremgangsmåde været fulgt i registreringen af foreningerne 4. Desuden er foreningerne alle steder blevet konfronteret med nogle fælles spørgsmål. Alligevel knytter der sig en vis usikkerhed til sammenligningen. Vi kan fx ikke udelukke, at registreringen nogle steder har været mere grundig end andre. Usikkerheden bliver ikke mindre af, at det i forbindelse med valget af undersøgelsesdesign blev besluttet at inkludere uformelle grupper og netværk i undersøgelsen. Hermed blev populationen næsten umulig at afgrænse, hvilket har bidraget til en de facto uensartethed i registreringen. 5 Endelig har der været problemer med spørgsmålsformuleringerne på grund af de forskelle, der eksisterer mellem landene. Hvad der er meningsfyldt at spørge om i én sammenhæng er ikke meningsfyldt i en anden. De faktiske besvarelsesprocenter varierer en del. Som nævnt var den 50,4 i Aalborg. Det ligger på linje med Enschede, hvor den var 50,2. Derimod lå den noget lavere i Aberdeen, Mannheim og Sabadell, nemlig henholdsvis 36,5, 36,0 og 31,9. 6 Noter 1. Det drejer sig om en undersøgelse, Lise Togeby gennemfører af indvandrerforeninger i Århus, Odense og Aalborg. 2. Vi opnåede ganske vist i en undersøgelse af foreningerne i Skanderborg Kommune for nogle år siden en svarprocent på 61, men her var indsamlingen ikke nær så grundig. Jo længere ud man kommer i afkrogene af foreningslivet, jo større risiko er der for, at nægterprocenten stiger. 3. Det drejer sig om følgende: a) har mere end indbyggere, b) er et center for regionen, c) har en blanding af industri og service, 4) har et fuldt udbygget uddannelsessystem, 5) har et hospital og 6) har et bycentrum. 4. Afgørende for udvælgelsen har alene været, at: 1) organisationen/gruppen har et navn, 2) organisationen/gruppen har en kontaktperson eller optræder på en liste, 3) organisationen/gruppen er aktiv i lokalområdet, 4) har en forening flere afdelinger, tæller de alle med. 15

16 Foreningssamfundets sociale kapital 5. Fælles retningslinjer har været, at foreningen/gruppen: 1) er i stand til at disponere selv og ikke er underlagt en privat virksomhed eller en statslig myndighed, 2) er et non-profit foretagende, 3) bygger på frivillighed. 6. Der knytter sig i skrivende stund en vis usikkerhed til svarprocenten i Bern, men den er opgivet til 55,0. 16

17 Kapitel 3. Foreninger i Danmark/Skandinavien versus foreninger i andre lande I Danmark blev det moderne organisationssamfund dannet fra 1860 erne til midten af 1900-tallet. Det byggede på en omfattende organisering med mange overlappende medlemskaber, hvor grundstammen var lokale foreninger ofte bundet sammen i regionale og nationale sammenslutninger. Organisationsmåden var repræsentativ demokratisk. Og allerede fra århundredets begyndelse ser vi et livligt samspil mellem foreningerne og samfundets politiske institutioner. Dette samspil forstærkedes fra 1930 erne og frem primært på nationalt plan i takt med velfærdsstatens opbygning. Parallelt hermed og med stor hastighed i efterkrigstiden svækkedes den klassebaserede og ide-/værdibetonede form for organisering, og det vidtforgrenede net af foreninger, der var knyttet til henholdsvis arbejderbevægelsen og andelsbevægelsen, begyndte at smuldre. Tilbage kom til at stå en mere ren interesseorganisering i henholdsvis fagforeninger og landbrugets organisationer. I takt med at velfærdsstaten overtog de sociale opgaver, forsvandt også en del sociale foreninger. Til gengæld har vi i efterkrigstiden set en stærk vækst i de foreninger, der organiserer fritiden, og som ikke er knyttet til hverken den ene eller den anden klasse. I de seneste år har vi desuden set en tilvækst af nye interesseorganisationer knyttet til de forskelligartede roller, borgerne indtager til det offentlige som patient, som forældre, som pensionist, som social klient mv. Hvordan disse forandringer spiller sammen med interne forandringer i organisationerne og organisationssamfundet, har vi ikke datagrundlag til at kunne give en mere præcis belysning af. I Norge har man derimod på grundlag af en omfattende registrering af organisationerne i forskellige perioder kunnet belyse forandringerne i organisationernes karakter, i deres indre liv og i samspillet med omgivelserne (Selle & Øymyr, 1995; Wollebæk & Selle, 2002). Det er sandsynligt, at nogle af de træk, der findes i Norge, vil kunne genfindes i den danske udvikling (Klausen & Selle, 1995; Ibsen, 1995; Torpe, 2003b). Det skyldes de relativt mange fællestræk i foreningsudviklingen i Norge, Sverige og Danmark. Blandt sådanne træk kan nævnes en stor foreningstæthed, dvs. mange foreninger set i forhold til indbyggertallet, en stor grad af frivillighed i organisering af indsatsen, en tæt forbindelse mellem den lokale og den nationale organisering i form af lokale 17

18 Foreningssamfundets sociale kapital afdelinger bundet sammen i hovedorganisationer, en høj grad af formalisering af den organisatoriske struktur hvilende på repræsentativt demokratiske mekanismer, en mindre markedsorientering samt et stærkt samspil mellem foreningerne og det offentlige baseret på en arbejdsdeling, der anerkendes af begge parter, og som ikke anfægter foreningernes uafhængighed. Som et direkte udtryk for denne parallelitet bruges af og til vendingen et skandinavisk organisationssamfund (Selle & Øymyr, 1995; Selle, 1999). Der ligger i denne vending en implicit antagelse om, at de fællesstræk, der eksisterer mellem de skandinaviske lande samtidigt adskiller Skandinavien fra andre europæiske lande, dvs. landene i Central- og Sydeuropa, men også Storbritannien. Det antages således, at foreningstætheden er højere i Skandinavien, at den organisatoriske sammenhæng mellem det lokale og det nationale er stærkere, at der er mindre professionalisering, at foreningerne er mere formelt demokratisk opbyggede, at foreningerne er mindre orienteret mod markedet, og at relationerne til det offentlige politiske system er stærkere. Vi har i figur 3.1 oversigtsmæssigt forsøgt at systematisere disse forskelle. Figur 3.1. Skandinaviske træk ved organisationssamfundet sammenholdt med det øvrige Europa Skandinavien Stor foreningstæthed Mange medlemskaber Stort frivilligt engagement og lav professionalisering Tæt sammenhæng mellem lokal og national organisering Stærkt formaliseret demokratisk organisering Stærkt samspil mellem foreningerne og det offentlige Svag markedsorientering Øvrige Europa Mindre foreningstæthed Færre medlemskaber Mindre frivilligt engagement og større professionalisering Mere løs sammenhæng mellem lokal og national organisering Svagere formaliseret demokratisk organisering Svagere samspil mellem foreningerne og det offentlige Stærkere markedsorientering Det skal understreges, at vi her maler med den brede pensel, og det bør tilføjes, at opdelingen mere hviler på indtryk og fornemmelser end på faktuel viden, fordi der endnu ikke findes tilstrækkeligt komparativt undersøgelsesmateriale at trække på. Som sådan kan man sige, at opdelingen tjener et idealtypisk formål. Hensigten er at konfrontere de danske resultater, som vi formoder falder inden for de skandinaviske træk, med resultaterne fra 18

19 Foreninger i Danmark/Skandinavien versus foreninger i andre lande Aberdeen, Enschede, Bern, Sabadell og Mannheim for at undersøge, om vi kan bekræfte de forestillinger, der ligger bag påstandene i figur 3.1. På nogle punkter må Enschede i Holland dog formodes at ligge tættere på de skandinaviske samfund end på det øvrige Europa. Bl.a. ved vi, at der er et omfattende foreningsmedlemskab i Holland, som mindst ligger på linje med det skandinaviske. Vi vil derfor også forvente at finde en stor foreningstæthed der. Men også hvor det drejer sig om skandinaviske træk, har vi forenklet billedet lidt. Når det fx drejer sig om omfanget af det frivillige arbejde, har en tidligere undersøgelse vist, at Norge og Sverige placerer sig i toppen, mens Danmark ligger noget efter sammen med Frankrig, Italien og Storbritannien (Hart & Dekker, 1999). På dette punkt må vi derfor forvente, at Aalborg ligger på linje med de andre byer i undersøgelsen. Vi må dog konstatere, at sammenligningen mellem Danmark og det øvrige Europa i denne sammenhæng lider af den begrænsning, at undersøgelsen kun omfatter ret få lande. Hertil kommer, at flere af byerne ikke på samme måde som Aalborg kan siges at være repræsentative for de pågældende lande. Det gælder fx Sabadell i Catalonien, hvor vi ved, at Catalonien har et mere rigt foreningsliv end det øvrige Spanien. Det gælder også Bern, som jo er hovedstaden i Schweiz, og som i kraft heraf rummer nogle særtræk. 1 Også i Mannheim gør der sig nogle særlige forhold gældende, som vi vender tilbage til. På grund af denne begrænsning i datamaterialet og eftersom hverken Norge eller Sverige er med i undersøgelsen, kan vi ikke give noget udtømmende svar på spørgsmålet om det danske/skandinaviske organisationssamfunds fortsat unikke karakter. Vi må nøjes med et foreløbigt bud, men skulle det vise sig, at Danmark ikke adskiller sig fra de øvrige byer i Europa på de parametre, der er medtaget i figur 3.1, kommer vi meget tæt på at kunne aflive forestillingen om det danske/skandinaviske organisationssamfunds unikke karakter. En sådan konklusion er ikke usandsynlig. Således har den norske forskning i frivillige foreninger vist, at organisationssamfundet er under forandring (Selle & Øymyr, 1995; Wollebæk & Selle, 2002). Meget tyder på, at disse forandringer vil bringe det skandinaviske organisationssamfund tættere på det europæiske. Fire elementer kan i den forbindelse trækkes frem. For det første, at der er sket en større professionalisering af foreningerne. For det andet, at lokale foreninger i stigende grad løskobles fra regionale og nationale organisationer. For det tredje, at nye foreninger foretrækker en 19

20 Foreningssamfundets sociale kapital anden organisationsform end den formelt demokratiske, og for det fjerde at organisationerne orienterer sig mere og mere mod markedet. Som nævnt har vi dog noget sværere ved at dokumentere forandringer i Danmark end i Norge, eftersom der ikke foreligger tidligere danske undersøgelser at sammenligne med. I forsøget på at angive mulige udviklingsretninger, er vi derfor henvist til nogle tilnærmelsesvise mål. Vi inddrager to sådanne mål i undersøgelsen. For det første sammenligner vi med en undersøgelse, som Bjarne Ibsen foretog af lokale organisationer i 1993 (Ibsen, 1994). Denne undersøgelse omfatter foreninger i en række større og mindre kommuner, heriblandt Århus. Når der her kun kan være tale om et tilnærmelsesvist mål, skyldes det for det første, at Ibsens undersøgelse fra 1993 kun omfatter en del af det samlede organisationsspektrum, nemlig organisationer inden for kultur, idræt og fritid og det sociale og humanitære område. For det andet, at vi for at kunne bruge denne undersøgelse i komparativt øjemed har måttet forudsætte, at foreningsstrukturen i Århus i 1993 stort set var den samme som foreningsstrukturen i Aalborg på samme tidspunkt. Det er af grunde, der er anført ovenfor, dog sandsynligt. 2 Det andet tilnærmelsesvise mål drejer sig om forskelle mellem nye og gamle foreninger. Vi ved, at der løbende sker en vis udskiftning af organisationssamfundet (Ibsen, 1994). Nye organisationer kommer til, og andre dør ud. De nye organisationers aktions- og reaktionsmønstre vil derfor i nogen omfang kunne tages som et spejl på fremtiden samt på nogle forandringsprocesser, der er i gang. Noter 1. Det er der dog søgt korrigeret for ved at fjerne de nationale organisationer fra undersøgelsen. 2. Århus har som nævnt en lidt større andel af veluddannede end Aalborg. Og jo længere vi går tilbage, jo større har den forskel givet været. Det spiller formentlig en rolle for omfanget af den individuelle deltagelse, men næppe for den kollektive. 20

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er Frivillighedsundersøgelsen Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund oktober 2004 Foreningerne på Fyn Organisationsundersøgelsen I denne rapport kan du læse nogle af de første

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Asmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation

Asmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Asmus Leth Olsen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Publikationen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen. Oplæg på CIFRI-seminar 15.1.2013 Malene Thøgersen

Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen. Oplæg på CIFRI-seminar 15.1.2013 Malene Thøgersen Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen Oplæg på CIFRI-seminar Malene Thøgersen 1 Oplæggets temaer Bag om projektet: Baggrund og data Karakteristik

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM PROGRAM DemokaCity TM Tredje generations byudvikling Demokratiets udfordringer Projekt DemokraCity Aarhus Relationer, Netværk og Social Kapital Netværk og relationer i DemokraCity Aarhus Opsamling PARTNERSKABER

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Folkeoplysning i forandring. Vejen Idrætscenter 24/05/2016. Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET. En organisation mange virkeligheder

Folkeoplysning i forandring. Vejen Idrætscenter 24/05/2016. Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET. En organisation mange virkeligheder Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 24/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET En organisation mange virkeligheder BAGGRUND FOR RAPPORTEN Vifo s formål: Skabe overblik over og

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Kommunerne og det frivillige arbejde. CIFRI-seminar 15. januar 2013

Kommunerne og det frivillige arbejde. CIFRI-seminar 15. januar 2013 Kommunerne og det frivillige arbejde CIFRI-seminar 15. januar 2013 Store politiske forventninger til det frivillige arbejde XXX STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring

Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring This page intentionally left blank 2 Thyge Winther-Jensen Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring Komparativ pædagogik faglig

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for 2005 Juni FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets beslutning om decharge

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark.................................... 3 2 Guide Fakta og tal om frivillige

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere