RUST Nr INDHOLD VELKOMMEN TILBAGE OG VELKOMMEN TIL

Transkript

1 SEPTEMBER 2012

2 INDHOLD VELKOMMEN TILBAGE OG VELKOMMEN TIL HINDBÆRROULADE, HÅNDBAJERE OG HEKTISK STUDIESTART Studiestarten kan være en rutsjebanetur af spænding, eufori og kaos. MØNSTERBRYDER, DET ER IKKE LET Mange har svært ved at tilpasse sig livet som universitetsstuderende. Men på Aalborg Universitet har man gode erfaringer med at fastholde mønsterbryderne. STUDIET ER IKKE DRØMME. DET ER HÅRDT ARBEJDE Mange nye studerende bliver overraskede over indholdet på deres studier. DET KORTE AF DET LANGE Tre hurtige om dette års ansøgning og optag på de videregående uddannelser. SKAL DET KOSTE PENGE AT LÆSE PÅ UNIVERSITETET? Tænketanken DEA forsøger at sætte gang i en upopulær debat. MARKEDSFØRING UNDER LUP Universiteterne bruger millioner af kroner på at tiltrække de rette studerende. Enhedslisten vil se nærmere på udgifterne. UBALANCE I UDDANNELSESSYSTEMET De danske erhvervsuddannelser er upopulære som aldrig før. Men industrien kan ikke holde til, at vi alle sammen vælger gymnasiet og de videregående uddannelser. MENINGERNES EFTERSMÆK Pia K. Elsket af mange. Forbandet af endnu flere. En partiformand trækker sig tilbage efter 17 år i ringen. EN DIREKTE OG BEDRE INFORMATION Som en journalistikkens Madonna har studiemagasinet RUST haft mange ansigter. Vi giver et historisk tilbageblik. TERPER TIL KONCERTER Bandet Jetsi Kain er på vej til at bryde op af undergrunden. Deres øvelokale ligger dog stadig dybt under jorden. TELEGRAM FRA EN CAMPUSBY RUST har spurgt en studerende fra SDU i Esbjerg, hvad der kendetegner et godt studiemiljø TIL SOFAEN SDU-studerende Stina Mickiewicz Larsen og håndboldspiller Lotte Grigel giver et par kulturelle tips. PÅ TVÆRS AF ATLANTEN Livet som studerende kan til tider føles stresset. Men prøv at sammenligne din arbejdsuge med Alan Montelongo, der studerer engelsk på Harvard i USA

3 TANDLÆGE STUDIERABAT PÅ BIOGRAFTUREN! Tag STUDIEKORTET MED, når du går i BioCity. MANDAG TIL TORSDAG slår vi nemlig EN 10 ER AF BILLETPRISEN. Rigtig god fornøjelse i ODENSES STØRSTE BIOGRAF med 9 sale og en hyggelig café! Odense Banegård Center biocity.dk Har du lommesmerter...?...vi gir bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende......mod forevisning af gyldigt studiekort. CentrumTandlægerne Odense City Grønnegade 16 tlf.: Middelfart Teglgårdsparken 100 tlf.:

4 VELKOMMEN TILBAGE OG VELKOMMEN TIL Et nyt semester er skudt i gang. Denne gang med flere studerende end nogensinde før på de videregående uddannelser. Det tegner godt for Danmarks fremtid, at så mange unge har lyst til at uddanne sig. Men det høje optag kræver også, at universiteterne udviser stor ansvarlighed, at politikerne viser vilje til at holde deres løfter, og ikke mindst at vi hver især tager os godt af hinanden. Mere om det længere inde i bladet. Velkommen tilbage efter en velfortjent sommerferie, velkommen til alle de nye studerende, og velkommen til semestrets første nummer af RUST. Du sidder med det månedlige magasin for Syddansk Universitets studerende i hånden. Vi er til for dig, og vi tilskynder alle studerende til at bidrage eller kontakte redaktionen, hvis der er noget, du mener, vi bør beskæftige os med. I dette nummer har vi skruet op for de studierelevante artikler. Vi skriver blandt andet om aktuelle tendenser inden for uddannelsespolitik, guider til en god studiestart, og vi ser nærmere på, hvad der karakteriserer et godt studiemiljø. Desuden kan du læse vores faste portræt. Denne gang er hovedpersonen en af de mest markante og kontroversielle skikkelser i dansk politik gennem nyere tid. Vi har taget billeder i studiet med undergrundsbandet Jetsi Kain, og vi giver dig en usædvanlig kulturguide til september måned. Alt det og meget andet kan du læse i denne måneds magasin. Husk også at tjekke RUST ud på Facebook, eller find os på rustonline.dk. Tilbage er kun at sige endnu engang velkommen, pas godt på jer selv og hinanden, og husk at stemme til universitetsvalget i efteråret. Sebastian Abrahamsen Sebastian Abrahamsen Ansv. chefredaktør Christian Birk Chefredaktør Anne Katrine Gregersen Redaktør Mads Frimann Redaktør Nina Aagaard Redaktør Fotograf: Simon Johansen Forsidefoto Carolina Marie Segre Høyer Udgiver Serviceområdet Kontakt rust@sdu.dk Layout Christine Hedwig/Rosendahls Print - Design - Media Annonceansvarlig Lisbeth Kristensen mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media Oplag 2.500, 8 gange årligt Tryk Rosendahls Print - Design - Media Distribution Alle afdelinger af SDU Web Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN

5 Studiepris 13. september kl. 20:00 Thee Attacks Studiepris 14. september kl. 21:00 The Foreign Resort + Nightmare Air (US) Studiepris 22. september kl. 21:00 BigBang (NO) 27. september kl. 20:00 Studiepris Outlandish 21. september kl. 21:00 Specktors + DJ sæt Studiepris The Asteroids Galaxy Tour 04. oktober kl. 20:00 Studiepris Studiepris 29. september kl. 21:00 The Blue Van Studiepris 05. oktober kl. 21: oktober kl. 20:00 Royal Southern Brotherhood (US) Complicated Universal Cum + Stella Blackrose m. Cyril Neville Studiepris 14. september kl. 21:00 Naja Rosa 22. september kl. 21:00 Danjal Studiepris 29. september kl. 21:00 Le Funk Mystique 27. september kl. 20:00 Mads Bjørn Studiepris 04. oktober kl. 20:00 n*grandjean 20. oktober kl. 21:00 Jonas Alaska m/band (NO) Køb dine billetter på Postenlive.dk og Dexter.dk

6 Studiestarten kan være nervøs, hård og fuld af bekymringer, men for de fleste er det en god oplevelse. Og så er det med at huske på, at der er flere som en selv. Og at der er nogen at tale med. Hindbærroulade, håndbajere Så en vis grad af ensomhed og afsavn, det skal man acceptere, opfatte som noget naturligt, og noget som man ikke behøver være bange for Rune Mastrup, studievejleder, VejledningsCentret. Vi vil gerne have, at de studerende føler, at vi gør det, vi siger; møder dem i øjenhøjde og tager dem alvorligt, Per Christian Andersen, studiechef, SDU HVOR HURTIGT KAN MAN FORTÆRE EN HINDBÆRROULADE? Svaret fik du måske på din rustur. Hvis du altså var af sted. Men udover det aflange stykke bagværk fik du også et indblik i studiet, dine nye studiekammerater, og det liv du skal føre de næste par år. Det var måske lidt nervøst, måske kendte du slet ingen, eller måske havde du allerede mødt nogen på et højskoleophold forinden, og måske drak du dig så fuld den første aften, at du stadig nu er lidt pinligt berørt over din optræden på rusturen. Ikke alle finder deres bedste ven på rusturen, og nogen har måske ikke fået så meget ud af turen andet end lidt praktisk information om studiet, et par hyggelige dage og en slem omgang hovedpine. Alligevel er studiestarten og rusturen vigtig. Men det nye liv på universitetet er også andet end importerede dåseøl og langtidsholdbare hvedemelsprodukter. DU ER VELKOMMEN Fra Syddansk Universitets side bliver der lagt en hel del arbejde i opstartsugerne. Rusturen er underlagt regler, således at der også bliver lagt vægt på det faglige. Du har fået et velkomstbrev, der fortæller dig om institutionen og de forskellige muligheder, der er her, og sidste år blev der tildelt ekstra ressourcer, så de studerende kommer i centrum. Det sidste kommer vi tilbage til senere. Når alle de praktiske ting er overstået, når du har fået dit skema, din SU, dit studiekort og dit log-in til netværket, kan du gå i gang med at studere. Men selvom det lyder kedeligt med plastickort og studi , er det vigtigt, forsikrer Per Christian Andersen, studiechef på Syddansk Universitet. For det er med til, at man føler sig hjemme. Vi vil jo gerne have, at de studerende får det indtryk, at de er velkomme. At vi er glade for at se dem. Vi vil gerne have, at de studerende føler, at vi gør det, vi siger; møder dem i øjenhøjde og tager dem alvorligt. Alt dette bliver der lagt tryk på af studiechefen, for den positive studiestart er nemlig rigtig, rigtig vigtig. JEG SKAL TIL EKSAMEN, OG ALLE HAR LÆST. UNDTAGEN MIG Selvom den positive studiestart er ønskværdig for alle studerende, er det ikke alle, der lige problemfrit kommer igennem det første stykke tid som ny på universitetet. Per Christian Andersen nævner selv, at mange i opstartsforløbet bliver i tvivl, om de nu har valgt det rigtige. Studerende med den slags og lignende bekymringer kan få hjælp hos VejledningsCentret. Her er man godt forberedt, for vejlederne oplever, at der er mange lighedstræk mellem de studerende og de problemer, de slås med. Det er først hen i efteråret, at der bliver rigtig travlt hos vejledningsgruppen. Her har den første eufori typisk lagt sig, eksamenerne nærmer sig med hastige skridt, og virkeligheden indfinder sig så småt. Så når dagene bliver kortere, spreder usikkerheden sig hos de studerende, men det er ikke altid, at de selv kan forklare, hvad der er galt. De har tit svært ved at sætte ord på det. Men det bunder tit i usikkerhed. Vi hører tit den der, Jeg skal til eksamen lige om lidt, og jeg har ikke læst noget som helst. Men alle de andre, de har sikkert læst det hele, fortæller Rune Mastrup, studievejleder hos Vejledningscentret. 6

7 og hektisk studiestart Af Christian Birk ACCEPTÉR ENSOMHEDEN Overgangen fra gymnasiet, handelsskole eller et sabbatår kan i det hele taget godt være lidt svær. Én ting er, at man skal vænne sig til at gå til forelæsninger og have et mere ustruktureret skoleforløb, end man er vant til. En anden ting er, at man må se i øjnene, at man ikke længere er den eneste, der er skarp til tredjegradsligninger, antik filosofi og det periodiske system. Pludselig finder man ud af, at man er en del af massen og det der wake-up call, det er hårdt. Man var vant til, at man var den, der var dygtig bogligt, men nu er man så ikke den eneste. Så spørger de jo sig selv, hvem er jeg så?, siger Trine Fenger, der er Rune Mastrups kollega i vejledningscentret. Vejlederne lytter, men en god social kontakt med ens medstuderende er af afgørende betydning for de fleste. Rune Mastrup og Trine Fenger opfordrer til, at man taler med de andre om ens bekymringer, for ofte er man ikke den eneste, der har nogle vanskeligheder på studiet. Og så er det måske ikke så farligt at omfavne usikkerheden. Det er også noget med at acceptere, at der lige går et par uger eller en måned, hvor man ikke har styr på det. Ikke har styr på byen og vennerne. Så en vis grad af ensomhed og afsavn, det skal man acceptere, opfatte som noget naturligt, og noget som man ikke behøver være bange for, siger Rune Mastrup. DE STUDERENDE I CENTRUM Sidste år besluttede Syddansk Universitet at afsætte 35 millioner til at styrke uddannelserne og studiemiljøet. Herigennem fødtes projektet De Studerende i Centrum. Der skal fokuseres på det studerendes trivsel og på at styrke deres tilhørsforhold til institutionen. Formand for Syddanske Studerende, Peter Lykkegaard Hansen, håber, at nogle af pengene bliver øremærket til at styrke foreningslivet, for hvis studiestarten udelukkende er baseret på rusturen, bliver alle ikke tilgodeset. De nye studerende skal have et slægtskab med universitetet. Det kan man skabe igennem foreningslivet, på tværs af studierne. Særligt på de små studier er det jo heller ikke sikkert, man finder nogen, man klikker med, og så er det essentielt, at der er mulighed for at skabe noget socialt ad andre veje. Syddanske Studerende er i tæt dialog med universitetet om fordelingen af midlerne, og indtil videre føler de, at de er lydhøre. Universitetet bakker op om at skabe et tættere bånd til foreningslivet og opfordrer til, at man eksempelvis deltager i film- eller skakklubben. Vi har en meget stor opgave i at integrere og understøtte, men de studerende har også et ansvar, siger rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede. Og så var der lige det med rouladen. På min egen rustur fik jeg den ned på 12 sekunder. Særligt på de små studier er det jo heller ikke sikkert, man finder nogen, man klikker med, og så er det essentielt, at der er mulighed for at skabe noget socialt ad andre veje Peter Lykkegaard Hansen, formand, Syddanske Studerende. STØTTE & VEJLEDNING: SPS-vejlederne: Vejledning til dig der har en permanent fysisk eller psykisk lidelse. Kan kontaktes på eller på sps@sdu.dk Vejledningscentret: Vejledning til dig, der vil have besvaret studierelaterede spørgsmål. Åbent alle hverdage fra Kan kontaktes på eller på vejledning@sdu.dk Studenterrådgivningen: Vejledning til dig, der er i tvivl, om du har valgt det rette studie. Åbent mandag til torsdag fra 9-15, fredag Kan kontaktes på eller på odn@srg.dk De faglige vejledere: Vejledning til dig, der har spørgsmål vedrørende det faglige indhold på dit eget studie. De enkelte faglige vejledere og deres træffetid kan findes på de enkelte studiers hjemmesider. 7

8 Mønsterbryder, det er ikke let Af Christian Birk SDU og Aalborg Universitet er danmarksmestre i mønsterbrydere, men på SDU er frafaldet større end i Aalborg. Det er ikke nemt at bryde mønstret, men det er heller ikke sådan lige at organisere et universitet. Der er en stor chance for, at du er det selv. Eller måske din sidekammerat i auditoriet, eller hende der lige har smidt tre kartofler op på tallerkenen i kantinen. Et forsigtigt bud lyder på 65 procent. Så mange af de studerende på Syddansk Universitet er mønsterbrydere, førstegangsakademikere eller hvad man nu kalder dem. Det er studerende, der kommer fra hjem, hvor mor og far ikke har nogen akademisk baggrund. Men det, at være mønsterbryder, er ikke uden bivirkninger. Flere af dem oplever nemlig en del startvanskeligheder, når de begynder på universitetet. Det kan aflæses på frafaldsstatistikkerne, hvor mønsterbryderne optræder lidt flere gange end de studerende, der har akademikerforældre. I hvert fald på SDU. De er meget mere sårbare. Fordi deres forældre ikke har kendskab til institutionerne, har de ikke den samme fortrolighed og føler ikke den samme sikkerhed som de studerende med akademisk baggrund, siger Martin D. Munk, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. På SDU ved man fra erfaring, at de første måneder er særligt svære for mønsterbryderne. De har ofte ikke den store selvtillid hvad angår livet som studerende og føler sig generelt usikre på, om de overhovedet hører til på en videregående uddannelse. Hvis de oplever at løbe hovedet mod muren og ikke at kunne knække koden med at gå på universitetet, så er sandsynligheden for, at de dropper ud desværre relativt stor, siger Per Christian Andersen, studiechef på Syddansk Universitet. DET ER IKKE SÅ FARLIGT Hvis de oplever at løbe hovedet mod muren og ikke at kunne knække koden med at gå på universitetet, så er sandsynligheden for, at de dropper ud desværre relativt stor Per Christian Andersen, studiechef, SDU På den anden side af Lillebæltsbroen og små 200 kilometer nordpå ligger Aalborg Universitet. Her er ca. 80 procent af de studerende uden akademisk ophav. Samtidig har de nordjyske studerende den korteste studietid herhjem- me. 57 procent af de humanistiske kandidater afslutter deres uddannelser på normeret tid. Til sammenligning ligger tallet på 13 procent på Københavns Universitet. Desuden oplever man ikke det samme frafald blandt mønsterbryderne som på landets øvrige universiteter. Måske skal forklaringen på successen findes dybt nede i den nordjyske muld. Ifølge studiechef på Aalborg Universitet, Preben Sørensen, er Aalborg et akademisk u-land, og derfor har man været nødt til at indrette strukturen derefter. Der bliver i høj grad lagt vægt på de praktiske opgaver, så teorien er et nytteredskab og uden nogen selvstændig værdi. Vi har forsøgt at fjerne alt det finkulturelle og gjort det til en arbejdsplads. Vi fokuserer på, at de ikke skal læse om noget, men til noget. Det skal være sådan, at smeden fra Dronninglund kan sige til sin søn, Okay sønnike, prøv du bare det her. Det er måske ikke så farligt, forklarer Preben Sørensen. Og det er ingen tilfældighed, at Aalborg Universitet har oplevet disse positive resultater. For hvis man skal have held med at integrere mønsterbryderne, kan det godt betale sig at tænke over, hvordan uddannelserne er tilrettelagt. Frafaldet og den generelle tilfredshed blandt mønsterbryderne handler mere om, hvordan studiet er organiseret og ikke lige så meget om den sociale baggrund. På de klassiske universiteter har de det sværere, fordi de studerende er overladt mere til sig selv. Mønsterbryderne kræver mere vejledning og flere lærere, siger Martin D. Munk. EN ØKONOMISK HÅNDSRÆKNING Selvom mønsterbryderne fylder lidt mere i frafaldsstatistikkerne på Syddansk Universitet i forhold til i Aalborg, og selvom Per Christian Andersen gerne vil indrømme, at han misunder det arbejde, de gør i Nordjylland, skal man ikke regne med en organisatorisk revolution på SDU. Vi udveksler jo ideer med Aalborg Universitet. Men jeg tror ikke, vi kan kopiere det. Det ville der heller ikke komme noget godt ud af. I stedet sætter man sin lid til projektet De studerende i centrum. Igennem det vil man styrke studiemiljøet, og her til studiestart har VejledningsCentret planer om en række arrangementer, hvor man vil række ud til dem, der er nye på universitetet. Og så ville det bestemt heller ikke gøre noget, hvis man modtog en økonomisk håndsrækning fra Christiansborg. Vi kunne rigtig godt tænke os at få nogle ressourcer til nogle forløb, hvor vi særligt sætter fokus på det første halve år. For vi ved, at der er større chance for, at de fortsætter, hvis de overlever det. Og hvis regeringen vil nå målsætningen om, at 60 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse, så er det altså særligt her, der skal sættes ind. 60 PROCENT SKAL HAVE EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I foråret præsenterede regeringen en række planlagte investeringer på uddannelsesområdet. Frem til 2020 skal der bruges 3,5 milliarder kroner på at få flere i gang med en videregående uddannelse. 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 60 procent skal have en videregående uddannelse og 25 procent en lang videregående uddannelse. Frafaldet og den generelle tilfredshed blandt mønsterbryderne handler mere om, hvordan studiet er organiseret og ikke lige så meget om den sociale baggrund, Martin D. Munk, professor, Aalborg Universitet. Hos Socialdemokraterne har man stor fokus på at få flere af de såkaldte mønsterbrydere i gang med en videregående uddannelse. I hvert fald hvis man spørger Rasmus Prehn, der er formand for Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Står det til ham, finder man gerne nogle flere midler til særligt denne gruppe. Jeg kunne godt tænke mig, at vi politisk lagde en strategi for at bryde den sociale arv. Vi skal være ambitiøse både fra universiteternes side, fra samfundets side og fra politisk side. Nu håber jeg, vi kan søsætte nogle forskningsprojekter, hvor man undersøger det her, undersøger hvem der har succes, hvad de gør, og så må vi tage de nødvendige politiske beslutninger. 8

9 BYENS SCENER - SØNDERBORG BYEN LEVER! Velkommen til Alsion i Sønderborg Din koncertsal i Alsion er mange ting......den er blandt andet Mick Øgendahl og en ordentlig gang SPAS Fredag den 9. november men den er også en af Europas bedste, når det gælder klassisk symfonisk musik og er hjemsted for Sønderjyllands Symfoniorkester. Find Concert Student Club på Facebook og læs mere om dine muligheder i Alsion Byens Scener Sønderborg Byen lever!

10 Er det mor, far, ens veninde eller karaktererne fra gymnasiet, der skal afgøre, hvad man skal læse? Erfaringerne fra studievejledere på universiteterne tyder på, at andre faktorer end de studerendes egne interesser spiller ind, når der skal vælges studie. Men det kan ende med at blive dyrt for både den studerende og for samfundet. Studiet er ikke drømme. Det er hårdt arbejde Af Christian Birk Flere af de nye studerende på universiteterne herhjemme har ikke sat sig godt nok ind i indholdet på deres studier og i universitetslivet som helhed. Desuden vælger de ofte efter råd fra forældre, venner og efter de mest prestigetunge uddannelser. Sådan lyder erfaringerne fra de danske universiteters studievejledere. RUST har lavet en undersøgelse blandt fem danske universiteter, og her er meldingen den samme: En række af de nye studerende har andre bevæggrunde end det faglige indhold, når de vælger studie, og så ender det altså ofte med, at de bliver overraskede, når de kommer i gang. Det betyder, at nogle af dem havner i frafaldsstatistikkerne. Hvis man har valgt sin uddannelse, fordi ens forældre synes, det lyder fornuftigt, og fordi man synes, det er rart ikke at få kritiske bemærkninger til familiefesten, så kan det altså blive svært at finde motivationen, når lokummet brænder, og eksamen trænger sig på, fortæller Rune Mastrup, studievejleder i Vejledningscentret ved Syddansk Universitet. Men hvis man har fået det rette eksamensgennemsnit i gymnasiet, kan det måske virke særligt befordrende at bruge det til at komme ind på den uddannelse, man selv og ens forældre havde forestillet sig. Det er meget ofte, fordi der er prestige i de uddannelser, de vælger. Dem med de rigtig høje snit, de kommer så ind og overvejer medicin, jura og psykologi. De sværest opnåelige studier. Men de uddannelser er altså ekstremt forskellige. Men man skal jo bruge sine karakterer til noget. Den hører vi tit, siger Trine Fenger, studievejleder i Vejledningscentret. DET ER IKKE KUN DE STUDERENDES SKYLD Selvom man måske har været glad for et enkelt fag i gymnasiet, er det ikke ensbetydende med, at man skal vælge det på universitetet. For der er stor forskel på at læse et fag på gymnasiet og på universitetet, hvor man ofte skal beskæftige sig med det i halvdelen af ens vågne tid. Det kan jo godt være, at man syntes, at psykologi på C-niveau på HF var meget sjovt, men der er altså meget stor forskel på psykologi på universitetet og på HF, siger Claus Nielsen, studiechef og ansvarlig for området Vejledning og Optagelse ved Københavns Universitet. Sådan en tankegang kan man godt genkende fra nogle af de aarhusianske studerende på Aarhus Universitet, hvor flere af dem bliver overraskede over den generelle struktur på et universitet og i særdeleshed forandringen fra gymnasiet. Men det er altså ikke kun de studerendes skyld. I hvert fald ikke hvis man spørger Johannes An- 10

11 >_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde. >_læs mere på annonce_210x148.indd 1 09/03/ BRANDTS Foto fra Torsdagslounge 10. marts 2011 Samtidskunst Musik Performance Events Fotokunst Sansebar Torsdagslounge Mediemixeren Fri entre hver torsdag kl Se alle udstillinger deltag i events Events hver måned hva sker der? Følg brandts.dk/ung og Facebook Inspired by... Brandts Kunst & Brunch kr. 135,- Få adgang til hele Brandts og snup en sandwich eller brunch på en af cafeerne i Brandts Passage.

12 Studiet er ikke drømme. Det er hårdt arbejde Dem med de rigtig høje snit, de kommer så ind og overvejer medicin, jura og psykologi. De sværest opnåelige studier. Men de uddannelser er altså ekstremt forskellige Trine Fenger, studievejleder, VejledningsCentret. dersen, lektor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. Han mener især, at universiteterne bør påtage sig en del af ansvaret. De studerende har naturligvis selv ansvaret for at sætte sig ind i uddannelserne. Men overgangen fra at være passiv elev på gymnasiet til at være studerende på et universitet er altså meget svær, og universiteterne er slet ikke gode nok til at lære de nye studerende, hvordan det er. DET ER HÅRDT ARBEJDE Jens Oddershede, rektor ved Syddansk Universitet, medgiver at universitetet har en opgave, der skal løses. I den henseende peger han dog på, at man specifikt på SDU har forsøgt at være imødekommende for eventuelle ansøgere. For eksempel tilbyder man muligheden for at Prøve en studiedag. Her kan man komme ud og snuse til undervisningen på SDU, møde elever, undervisere og forskere. at de studerende partout skal hurtigt igennem uddannelsessystemet. Vi deler ikke begejstringen for, at man skal hurtigt igennem systemet. Vi vil ikke have hurtige studerende, men dygtige studerende. DET AFKLAREDE VALG I 2011 udsendte Center for Ungdomsforskning rapporten Hvor blev drengene af. I den blev det blandt andet undersøgt, hvad der spiller ind, når de unge skal tage beslutning om deres videre færd efter endt ungdomsuddannelse. Desuden viste rapporten, at pigerne ofte følte et pres fra blandt andet forældre for at komme videre i uddannelsessystemet, mens drengene gerne ville have tid til at finde sig selv, inden de skulle i gang igen. Hvis man skal mindske frafaldet, er det vigtigt, at man får lov at tage sig tid til det afklarede valg. Men lige nu er der lagt alt for meget Hvis man skal mindske frafaldet, er det vigtigt, at man får lov at tage sig tid til det afklarede valg. Men lige nu er der lagt alt for meget vægt på de planlagte og instrumentelle valg Camilla Hutters, professor, Aarhus Universitet. Når det så senere kommer til udvælgelsen af studie, så har de studerende dog det overordnede ansvar ifølge Jens Oddershede. Og i den udvælgelsesproces giver rektor ikke meget for betegnelsen drømmestudie. Det er vigtigt, at processen bliver baseret på det faglige og ikke på drømmerier. Vi tilbyder studier, og det er hårdt arbejde. Vi tilbyder ikke drømme. I landsorganisationen Danske Studerendes Fællesråd er man enig i, at de studerende har et ansvar, men det skal de ikke stå ikke alene med. Formand, Torben Holm, mener, at opgaven med at vejlede de studerende må løses i fællesskab. De studerende skal bruge mere tid på at sætte sig ind i uddannelserne, universiteterne skal blive bedre til at bistå de studerende, og så ville det heller ikke gøre noget, hvis politikerne skruede ned for snakken om, vægt på de planlagte og instrumentelle valg, siger Camilla Hutters, udviklingsleder og lektor ved Center for Ungdomsforskning, der også er medforfatter til rapporten. Hun efterlyser dertil en bedre understøttelse. Både vejledningsmæssigt og politisk. Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstres ordfører for forskning, innovation og videregående uddannelser, er enig i, at det ikke skal være slavepisken, der taler, og hun er også villig til at se på, om der kan frigives ressourcer til mere og bedre vejledning på universitetet, men problemet kan ikke udelukkende løses fra Christiansborg. De studerende skal også være klar over, at det har nogle konsekvenser for samfundsøkonomien, hvis de vælger forkert for ofte. Og så er det altså vigtigt, at mor og far bliver opmærksomme på det forventningspres, de nogle gange kan påføre deres børn. 12

13 odensesymfoni.dk Billettelefon Garanti for gåsehud Oplev bruset fra det store symfoniorkester Symfoniorkestret skal opleves i koncertsalen et rum udenfor digital rækkevidde, hvor man kan give sig hen i oplevelser, der sidder i kroppen længe efter koncertens sidste toner har lydt. Et symfoniorkester kan på få sekunder sætte dig i en given stemning. Koncerter med Odense Symfoniorkester giver adgang til de helt store musikoplevelser, hvor orkestret nærmest spiller taget af Koncerthuset men også muligheden for at forholde sig til alt det, den klassiske musik også har at byde på: nærvær, koncentration, dybde og gåsehud. Se alle koncerter på odensesymfoni.dk Studie- og ungerabat 65% Gælder unge til og med 26 år og studerende med studiekort ung/stud normalpris kr kr.

14 Det korte af det lange Rekordernes år Både på OL-banerne i London og hos Den Koordinerede Tilmelding i København har det været et rekordernes år. Med over ansøgere til landets videregående uddannelser er der for fjerde år i træk blevet sat ansøgerrekord. Ud af de mange ansøgere har mere end fået plads i undervisningslokalet. Endnu en rekord. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Torben Holm, glæder sig over, at så mange har lyst til at tage en videregående uddannelse. Men der er en bagside af medaljen, mener formanden. Ifølge ham har især universiteterne vigtigere ting at fokusere på end at øge optaget. Det, vi desværre bare må konstatere, er, at der er så store vanskelligheder med kvaliteten på universiteternes uddannelser, at det er ved at være lidt halvfarligt for forsvarligheden. Vi hører for mange eksempler på studerende, der har mellem fem og otte timer om ugen i gennemsnit henover et semester. Det er simpelthen bare ikke nok. Forskerdækningen på uddannelsen bliver også mindre og mindre, siger Torben Holm. Han mener, universiteterne risikerer at bryde loven, som sikrer de studerende en vis mængde forskningsbaseret undervisning. Han bakkes op af en rapport, som Rigsrevisionen udgiver i løbet af efteråret. Her vil det fremgå, at nogle studerende på især humaniora og samfundsvidenskab modtager for lidt og for dårligt kvalificeret undervisning. IKKE DEN RETTE LØSNING Derfor opfordrede Torben Holm tidligere på året universiteterne til at vente med at øge optaget og fokusere på at løse udfordringerne omkring kvaliteten. Men det er ikke den rette løsning, mener formand for Rektorkollegiet, Jens Oddershede. Vi er forpligtet til at give samme grad af forskningsbaseret undervisning til de nye studerende, der kommer. Men det forudsætter selvfølgelig, at Folketinget og regeringen lever op til det løfte, de har givet om at finde flere penge, hvis vi optager flere studerende, siger Jens Oddershede. Det problem, som Rigsrevisionen påpeger, skal løses uafhængigt af optaget. Det skal løses for de midler, vi har. Og det er vi allerede i færd med at gøre på de danske universiteter. Vi skal levere det, vi har fået penge til. Det kan betyde nedskæringer og omprioriteringer på nogle universiteter, mener Jens Oddershede. Men problemet kan ikke afhjælpes ved at undlade at optage studerende, understreger han. Både Aarhus Universitet og Københavns Universitet, som har haft de største problemer med den manglende undervisning, har nu lavet planer for, hvordan man hæver niveauet. På SDU har ledelsen fortaget en intern undersøgelse, som viser, at de studerende på bacheloruddannelserne i gennemsnit modtager 12 timers forskningsbaseret undervisning om ugen. De dystre udsigter? Med dette års rekordoptag har universiteterne efterhånden opfyldt regeringens målsætning om, at 25 procent af en årgang skal have en lang videregående uddannelse. Vi skal leve af viden, og uddannelsesniveauet skal højnes, lyder mantraet. Et hurtigt kig på ledighedstallene maler dog et dystert beskæftigelseslandskab for de unge akademikere. I juni i år var 28,7 procent af de nyuddannede kandidater arbejdsløse. Det er det højeste tal, der nogensinde er registreret hos fagforeningen Akademikernes Centralorganisation. Men de nye studerede skal ikke fortvivle, mener forskningsordfører for Det Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen. Der er forsvundet rigtig mange jobs i forbindelse med krisen, men jeg er sikker på, at vi får brug for de her højtuddannede. Men vi skal også tænke lidt anderledes. Vi skal have mange flere af de unge med lange videregående uddannelser til at gå ud og skabe deres egne jobs, og vi skal også have mange flere små og mellemstore virksomheder til at se, at de har brug for akademikere, siger hun. Det gør man blandt andet ved at oprette informationscentre for små og mellemstore virksomheder, mener Sofie Carsten Nielsen. Derudover skal det også blive nemmere for de studerende at sammensætte deres egen uddannelse, så de bliver mere fleksible i forhold til arbejdsmarkedet: Det skal være muligt at tage en mellemlang uddannelse på en professionshøjskole og så tage en overbygning eller et fag på et universitet. Det er lidt for besværligt i dag - også bare mellem universiteterne. Det vil gøre, at de i højere grad vil kunne gå ud og få et job, men også skabe et job. Vi kan altså ikke blive for kloge, og vi skal have flere med mere uddannelse, for det er det, der skaber nye og flere jobs til mange af de her studerende. Professor Palle Rasmussen, der blandt andet har forsket i uddannelse og arbejdsmarked ved Aalborg Universitet, ser også en lang videregående uddannelse som en god investering på trods af ledighedstallene. Indtil videre virker det til, at de langvarigt uddannede, der kommer ud, nogenlunde kan finde plads på arbejdsmarkedet. Og at der er et behov, og at det behov er voksende, siger han. Han tror på, der kommer til at være jobs til de mange unge akademikere, fordi efterspørgslen også har det med at tilpasse sig udbuddet på længere sigt. Men man skal være klar over, at det er en kompleks proces, som også kræver støtte fra det offentlige i forhold til at opsøge og udvikle de her nye arbejdsmarkeder, vurderer professoren. 14

15 Vinderne af ansøgningsræset Sommerens varme kartoffel - ansøgning og optag på de videregående uddannelser - er blevet tærsket igennem mediemøllen til et punkt, hvor den efterhånden er begyndt at tage form som en slatten agurk. RUST opridser det vigtigste Af Sebastian Abrahamsen Alle landets universiteter oplevede øget interesse fra ansøgerne i år. Dog lagde Aalborg Universitet og Syddansk Universitet sig forrest i feltet med en stigning på henholdsvis 17 og 16 procent, sammenlignet med De to universiteter har ellers traditionelt set stået i skyggen af mere populære studiebyer som Aarhus og København. Studiechef Per Christian Andersen fra Syddansk Universitet glæder sig over dette års ansøgertal. De er et udtryk for, at Odense og Aalborg efterhånden er blevet reelle alternativer til de øvrige universiteter, mener han. Der er givetvis også nogen, der har valgt Aalborg og SDU til, fordi de måske ikke har så gode chancer for at komme ind i København. Men de er også begyndt at vælge os som første prioritet, og det er jo lidt nyt, siger studiechefen. Førhen kunne det godt være, at de valgte os som femte prioritet og sagde, okay, hvis de fire første ønsker, jeg har, ikke bliver til noget, så kan jeg da altid have Odense som en back up. Men det er ikke det, vi oplever i år, tilføjer han. Formand for Rektorkollegiet og rektor på SDU, Jens Oddershede, er enig. Udover at udgøre et alternativ til storbyuniversiteterne mener Jens Oddershede desuden, at provinsuniversiteterne tiltrækker en ny gruppe af ansøgere, som tidligere ikke ville have søgt ind på et universitet. Det er en anden del af forklaringen på den voldsomme stigning. Vi får flere studerende fra miljøer, som tidligere ikke sendte deres unge til universitetet. Man kan også sige det på en anden måde; der er mere talentmasse at tage af i Syddanmark og Nordjylland end for eksempel i hovedstaden, for der er jo en meget større frekvens af unge, som går på universitetet, siger Jens Oddershede. PAS PÅ MED OVERFORTOLKNING Blandt universitetsuddannelserne har især de mere erhvervsrettede uddannelser fået procentmæssigt langt flere ansøgere end sidste år. Samfundsvidenskab, naturvidenskab og ingeniøruddannelserne ser ud til at have hittet blandt ansøgerne. Erhvervslivet har hungret efter flere ingeniører, og det ser ud til, at virksomhedernes bønner er blevet hørt blandt de studiesøgende. På landsplan har 12 procent flere søgt ind på civilingeniøruddannelsen sammenlignet med Professor ved Institut for læring og filosofi ved Aalborg Universitet, Palle Rasmussen, advarer dog mod at overfortolke tallene. Han fremhæver i stedet den langsigtede tendens, som er, at humaniora og sundhedsvidenskab tiltrækker flest ansøgere. For at sætte det i relief kan man sige, at de 13 procents fremgang for de tekniske uddannelser på universiteterne dækker over cirka mennesker. Fremgangen på humaniora er 400 mennesker, men det er så kun 6 procent, fordi humaniora er så meget større i forvejen, forklarer Palle Rasmussen og konkluderer: Der er jo ingen tvivl om, at der stadig vil være et behov for folk med en højere teknisk uddannelse og højere naturvidenskabelig uddannelse og så videre, men når man ser på uddannelsesmønsteret på arbejdsmarkedet, så fylder folk, som ikke har den type kompetencer vældig meget. ANSØGNING TIL UNIVERSITETERNE I 2012 Aalborg Universitet (17 procent) Syddansk Universitet (16 procent) IT-Universitetet (19 procent) Aarhus Universitet (4 procent) Roskilde Universitetscenter (5 procent) Københavns Universitet (2 procent) Copenhagen Business School (4 procent) Danmarks Tekniske Universitet (5 procent) *Parentesen angiver den procentvise stigning i forhold til søgningen i 2011 Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 15

16 Skal det koste penge at læse på universitetet? Tænketanken DEA mener, det kan blive nødvendigt med delvis brugerbetaling på kandidatuddannelser i fremtiden Af Sebastian Abrahamsen HVOR ENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN? Jeg ville være villig til at acceptere en undervisningsafgift, hvis pengene gik ubeskåret til at løfte kvaliteten af min uddannelse. Sådan spurgte tænketanken DEA i foråret en række danske kandidatstuderende. Resultatet blev, til tænketankens egen overraskelse, at 29 procent ville være villige til at acceptere afgiften. DEAs vicedirektør, Bjarne Lundager Jensen, tolkede det dengang som et udtryk for, at der blandt de studerende er større villighed til at højne kvaliteten, end man umiddelbart skulle tro. Det er ikke første gang, tænketanken forsøger at sætte gang i debatten om brugerbetaling på universiteterne. Økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet har tidligere siddet som formand for en arbejdsgruppe under tænketanken DEA, og ifølge hende vil det blive svært at bevare en model for universiteterne, der udelukkende er finansieret gennem skatten. Spørgeskemaundersøgelsen gør dog ikke umiddelbart indtryk på formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Torben Holm. Han tolker snarere resultatet som et udtryk for en slags desperation blandt de danske studerende. Jeg synes, det siger noget om, hvor galt det står til på universiteterne. Vi studerende er åbenbart villige til at gøre snart sagt hvad som helst for at få højnet kvaliteten, siger han. I DEAs spørgeskemaundersøgelse bliver afgiftsmodellen præsenteret som et statslån på kroner per semester på kandidatuddannelsen, mens det stadig vil være gratis at tage en bachelor. Ifølge DEA ville det betyde 600 millioner kroner ekstra om året til at forbedre undervisningen, hvis afgiften blev indført i dag. Men Torben Holm frygter, at alene tanken om at gældsætte sig vil afholde studerende med en bestemt baggrund fra at tage en kandidatuddannelse. Det, der vil ske ud fra det scenarium, er, at alle de faglærte og ufaglærte familiers sønner og døtre vil vælge ikke at tage en videregående eller lang videregående uddannelse, simpelthen fordi empirien fortæller os, at lige netop den her befolkningsgruppe har tendens til ikke at ville gældsætte sig. De bliver simpelthen skræmt af det. SOCIAL SLAGSIDE Heller ikke formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, bryder sig om brugerbetaling som et middel til at løfte kvaliteten af kandidatuddannelserne. Ifølge ham viser erfaringer fra udlandet, at politikerne har en tendens til at se brugerbetaling som et håndtag, der kan skrues op for, når staten skal spare penge. Det ville være fristende at sige ja til det (pengene fra brugerbetaling, red.). Men jeg tror ikke Vi betragter det som en velfærdsmæssig kronjuvel, at der er fri og lige adgang til vores uddannelsessystem Uddannelsesminister, Morten Østergaard (R) på, at regnestykket holder. Jeg tror ikke på, at samfundet ville investere samme mængde, hvis de får en mulighed for at dreje på afgiftsskruen eller på betalingsskruen. Så tror jeg, at man stille og roligt ville reducere værdien af den offentlige del af det. Han hæfter sig desuden ved, at de 29 procent, der vil være villige til at acceptere afgiften, ikke er et særligt højt tal, når præmissen i undersøgelsen er, at pengene vil gå ubeskåret til bedre undervisning. Omkring 50 procent vil ikke være villige til at acceptere afgiften, mens resten har svaret hverken eller. Tænketanken DEA er politisk uafhængig og har ikke noget erklæret mål om, at der skal indføres brugerbetaling på universiteterne. Men det er vigtigt at få liv i debatten, mener Magnus Balslev Jensen, der er konsulent i DEA. Vores rolle som tænketank er at starte nogle af de debatter, som er tabubelagte. Og hvis der er en debat, som i særlig grad har været tabubelagt i Danmark i lang tid, så er det debatten om, hvorvidt vi har brug for et opgør med gratisprincippet på uddannelsesområdet, siger han. Magnus Balslev Jensen mener, debatten ofte er præget af stærke organisationer, som opponerer mod enhver form for brugerbetaling. Men brugerbetaling er ikke én ting, siger han. Der findes forskellige typer af modeller, som har givet forskellige resultater i mange andre lande. Der er en tendens til at man i debatten i Danmark ser alle brugerbetalingsmodeller på samme måde. Og så siger man jo så, at de alle sammen forhindrer folk fra lavere sociale grupper i at tage en uddannelse, men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Det kommer an på, hvilken model man vælger at indføre, og hvordan man vælger at indføre den. Vi syntes simpelthen, at der trængte til at komme noget evidens ind i debatten om brugerbetaling i Danmark. Han medgiver, at brugerbetaling potentielt kan have en social slagside. Men han understreger, at en indførelse af brugerbetaling altid bør gå hånd i hånd med andre initiativer, som kan dæmme op for de potentielle negative konsekvenser. Det kan eksempelvis være gældsvejledning. Derudover tror Magnus Balslev Jensen, at det en dag kan blive nødvendigt at indføre brugerbetaling på universiteterne, hvis både optagsfrekvens 16

17 og undervisningsniveau fortsat skal være højt. Og så er det vigtigt at tage debatten i god tid: Hvis man bare siger, brugerbetaling det kan ikke komme på tale, så er der altså ikke mange muligheder tilbage for at finansiere en høj kvalitet i uddannelsessystemet. Så er der erhvervslivet, der er måske fonde, der er statslige tilskud, men hvis man af princip afskriver en potentiel finansieringskilde, risikerer man at male sig selv op i et hjørne og langsomt lade kvaliteten dale i stedet for at sikre en tilstrækkelig finansiering. En opgave, som i øvrigt kun vil blive meget sværere i fremtiden, siger han. INEFFEKTIV ADMINISTRATION Umiddelbart er der ingen af Folketingets partier, der støtter en delvist brugerfinansieret model på de danske universiteter. Liberal Alliances uddannelsesordfører, Mette Bock, har tidligere foreslået at fjerne SU en på kandidatuddannelsen, men hun er ikke tilhænger af en lånefinansieret model. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har afvist al snak om brugerbetaling på universiteterne. Vi betragter det som en velfærdsmæssig kronjuvel, at der er fri og lige adgang til vores uddannelsessystem. For nogle kan det være nemt nok at skaffe kroner til et semester. For andre kan det ikke, sagde ministeren til Berlingske tidligere på året. Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, afviser også, at brugerbetaling skulle komme på tale under en eventuel borgerlig regering. Grundlæggende set har vi jo den opfattelse, at når vi betaler skat i landet, så er nogle af de goder, som vi prioriterer, blandt andet fri og lige sundhedsadgang og fri og lige uddannelse, og sådan påtænker vi, at det fortsat skal være, siger han. DEA har tidligere påvist, at den danske universitetssektor mangler finansiering. På spørgsmålet om, hvor pengene i fremtiden skal komme fra, svarer 37 procent af de studerende, at de skal findes gennem øgede skatteindtægter. 70 procent foretrækker at finde pengene gennem effektivisering på universiteterne. Spørgsmålet er, om man kan tolke det som, at de studerende er vidne til en form for ineffektiv administration i deres hverdag, som gør, at de føler, at der er nogle penge at spare på det her. Det er jo også et interessant spørgsmål, siger Magnus Balslev Jensen. DEA har udgivet to notater på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, som kan læses på dea.nu/publikationer. Tænketanken DEA spurgte i foråret kandidatstuderende om deres holdning til kvalitet og finansiering i uddannelsessystemet af de adspurgte har svaret. I et spørgsmål svarer 29 procent af de studerende, at de er villige til at acceptere en undervisningsafgift, hvis pengene går ubeskåret til bedre undervisning. Kun 18 procent er imidlertid positive over for en generel øget medfinansiering fra de studerende. 78 procent svarer, at kvaliteten af undervisningen er tilfredsstillende, mens 43 procent er tilfredse med antallet af undervisningstimer. I andre lande som Holland og Tyskland betaler universitetsstuderende en undervisningsafgift. Erfaringen fra andre lande viser, at indførslen af brugerbetaling ofte følges af et fald i de statslige bevillinger. Kloge hoveder går ikke glip af kroner 25 NYE MEDLEMMER OM DAGEN Er du medlem hos AAK, får du målrettet jobvejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde. Og melder du dig ind senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse, kan du få dagpenge fra dag ét, hvis du ikke får et job lige fra start. Det er gratis at være medlem, mens du læser. MELD DIG IND PÅ AAK.DK f facebook.com/akademikernesakasse Kloge hoveder er til for at blive brugt

18 Markedsføring under lup Enhedslisten lufter muligheden for at indføre et loft over universiteternes udgifter til markedsføring. Det er jo skruen uden ende, mener Pernille Skipper Af Sebastian Abrahamsen Pernille Skipper (EL) har bedt uddannelsesminister Morten Østergaard (R) om en opgørelse over, hvor mange penge universiteterne bruger på markedsføring. Pernille Skipper er medlem af Folketingets Udvalg for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (FIVU), og hun er bekymret for, at konkurrencen om de studerende får universiteterne til at intensivere markedsføringen. Vi har stillet spørgsmålet simpelthen for at få et overblik over, hvor mange penge der bliver brugt på det, fordi vi har en fornemmelse af, at der bliver brugt for mange. Altså, at der bliver brugt for mange af de penge og midler, som vi politisk sætter af til at lave uddannelse, siger hun. Morten Østergaard har nu bedt de otte universiteter om hver især at udarbejde en oversigt over udgifterne til markedsføring. Hvis det viser sig, at udgifterne vokser, mener Pernille Skipper, at det kan blive nødvendigt at indføre et loft over udgifterne fra politisk side. Det er jo skruen uden ende. Vi må indse, at universiteterne konkurrerer mod hinanden for at tiltrække studerende, og hvis det ene universitet bliver ved med at bruge flere og flere penge på markedsføring, så vil de andre selvfølgelig føle sig presset til det, og det vil gå ud over kvaliteten. De penge hører jo til på uddannelserne. Nanna Westerby (SF) stillede sidste år et lignende spørgsmål til ministeren, og her fremgik det af resultatet, at universiteterne har vidt forskellige definitioner af, hvad der kan betegnes som markedsføring. Skal man eksempelvis medregne udgifter til åbent hus-arrangementer og tryk af pjecer? Det er derfor svært at sammenligne tallene fra de forskellige universiteter, og Pernille Skipper mener, der kan være brug for, at politikerne definerer begrebet markedsføring for universiteterne. På den måde vil det også blive lettere at indføre et loft over udgifterne, hvis det viser sig, at de er for høje, mener hun. EN GRUNDLÆGGENDE FORSKELLIG OPFATTELSE På Syddansk Universitet mener formand for Syddanske Studerende, Peter Lykkegaard Hansen, at man skal passe på med at detailstyre alt for meget fra Folketingets side. Markedsføringsudgifterne må ikke blive alt for høje, men det må være op til universiteterne at vurdere, hvor grænsen går, synes han. Det er vigtigt for et universitet som Syddansk Universitet, der har mange små campus rundt omkring, at kunne tiltrække studerende, også i Udkantsdanmark, og gøre opmærksom på, at der er uddannelse derude også. Sådan at de lokale ved, at de ikke behøver flytte til hovedstaden for at få en uddannelse. Et loft over markedsføringsudgifterne vil kunne føre til en skævvridning i fordelingen af ansøgere til universiteterne, mener Peter Lykkegaard Hansen. Ideen falder heller ikke umiddelbart i god jord hos Mads Rørvig (V), der også er medlem af FIVU-udvalget. Det er vigtigt for et universitet som Syddansk Universitet, der har mange små campus rundt omkring, at kunne tiltrække studerende Peter Lykkegaard Hansen, formand, Syddanske Studerende UNIVERSITETERNES UDGIFTER TIL MARKEDSFØRING I 2010: Syddansk Universitet: kr. Danmarks Tekniske Universitet: kr. Copenhagen Business School: kr. Aalborg Universitet: kr. Aarhus Universitet: kr. Københavns Universitet: kr. IT-Universitetet: kr. Roskilde Universitet: kr. *Beløbene kan ikke umiddelbart sammenlignes, da hvert universitet har sin egen metode for udregning *Udgifterne for CBS stammer fra 2009 men burde svare til udgifterne i 2010 Universiteterne prøver jo at tiltrække de bedste studerende ved hjælp af markedsføring, og det, synes jeg, er sundt nok. Den balance tror jeg egentlig, de selv kan finde. Det er vi på Christiansborg ikke nødvendigvis bedre til. Pernille Skipper og jeg har en grundlæggende De penge hører jo til på uddannelserne Pernille Skipper (EL) forskellig opfattelse af konkurrence, og det er nok det, der adskiller os i den her sag, siger han. DE HÅRDESTE ÅR I DIT LIV Københavns Universitet bruger omkring 3,5 millioner kroner om året på markedsføring af universitetets bachelor- og kandidatuddannelser. Tallet dækker over udgifter til plakater, hængeskilte, avisannoncer, reklamebannere på nettet mv. Udgifter til uddannelsesmesser og åbent husarrangementer er ikke medregnet. Studiechef Claus Nielsen mener, pengene er godt givet ud. Han håber, at universitetets markedsføring kan få ansøgerne til selv at opsøge mere information om uddannelserne ved blandt andet at komme til åbent hus og uddannelsesmesser. Det, vi bruger markedsføring til, er, at fortælle, hvad Københavns Universitet er. Og vi gør det sådan set også for, at nogen skal holde op med at tænke på Københavns Universitet. Han mener ikke, at universitetet bruger markedsføring til at male et glansbillede i medierne. I vores punchline skriver vi endda, velkommen til de hårdeste år i dit liv. Vi producerer ikke sodavand eller chokoladebarer, og derfor bruger vi ikke den form for markedsføring. Der bliver talt meget om studievejledning, og det her er i virkeligheden en måde at få folk til at interessere sig for, hvad de godt kunne tænke sig ud fra en relativt ærlig vinkel, siger studiechefen. Han understreger, at universitetet naturligvis vil rette sig efter Folketingets beslutning, hvis der bliver indført et loft over udgifterne. Pengene til markedsføring kommer fra de såkaldte STÅ-indtægter, som gives af staten. Københavns Universitet modtog sidste år næsten 1,7 milliarder kroner i STÅ-indtægter. Universiteterne har frist til den 20. august til at svare på Morten Østergaards forespørgsel. Herefter vil der gå nogle uger, før han fremlægger sit svar til Pernille Skipper. 18

19 Ubalance i uddannelsessystemet De videregående uddannelser fylder godt op i medierne, de politiske visioner og de unges bevidsthed. I mellemtiden går det støt nedad for erhvervsuddannelserne. Af Sebastian Abrahamsen Imens de almene gymnasier og videregående uddannelser oplever voldsom stigning i ansøgertallet i disse år, går det den modsatte vej for erhvervsuddannelserne. I 2000 søgte 45 procent af en årgang ind på en erhvervsuddannelse. I år var det tal faldet til omkring 20 procent af en årgang. I mellemtiden går 70 procent af de unge i dag på det almene gymnasium. Og det er ikke udtryk for et samfund i balance, mener Liberal Alliances uddannelsesordfører, Mette Bock. Vi har jo brug for et samfund, hvor vi både har uddannede håndværkere og uddannede folk fra mellemlange videregående og lange videregående uddannelser, siger hun. Danmark kommer til at mangle faglært arbejdskraft i stor stil inden for den nærmeste fremtid. Det viser analysen Danmarks Kvalifikationsbalance, som er udarbejdet af tre økonomiprofessorer for Rockwool Fonden. Udviklingen skyldes, at de store årgange er på vej til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, samtidig med at de unge i stigende grad vælger erhvervsuddannelserne fra. I længden kan det komme til at betyde, at store danske virksomheder må flytte produktionen til udlandet, eller at der bliver importeret arbejdskraft fra udlandet, fordi der ikke er nok faglærte arbejdere herhjemme. POLITISK INDGRIBEN Formand for lederne af de Danske Erhvervsskoler, Peter Amstrup, ser de svigtende ansøgertal som resultat af en stribe udfordringer på erhvervsuddannelserne. Blandt de mest grundlæggende problemer er et helt generelt imageproblem samt en udbredt mangel på praktikpladser. De studerende risikerer, at de ikke kan færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan komme i lære, og mange af dem har heller ikke mulighed for at tage et alternativt praktikforløb på uddannelsesstedet. Han tror ikke på, arbejdsmarkedets parter kan løse problemet uden politisk indgriben. Det er under 10 procent af de danske virksomheder, der stiller praktikpladser til rådighed. Og selv dengang der var flest praktikpladser omkring 2008, var der ikke nok. Politikerne er nødt til at gribe ind, fordi det er en del af ungdomsuddannelsessystemet, der så holder op med at fungere, siger formanden. Lige nu mangler der i omegnen af praktikpladser til de studerende. For at rette op på det foreslår Socialdemokraternes børneog undervisningsordfører, Troels Ravn, blandt andet, at man udvider princippet om sociale klausuler. Det vil medføre, at private virksomheder, der vinder en udbudsrunde om en offentlig opgave, samtidig forpligter sig til at tage flere elever og lærlinge. Det er jo faktisk de små og mellemstore virksomheder, der tager det største kontingent af elever og lærlinge. Der skal vi simpelthen have de store virksomheder med, siger Troels Ravn. Men den ide er Mette Bock lodret imod. Selv med offentlige tilskud på næsten kroner per elev, en virksomhed tager imod, kan det ofte ikke betale sig at oprette en praktikplads. Flere virksomheder henviser desuden til, at eleverne mangler motivation og engagement. Så må vi jo ind på erhvervsskolerne og spørge, hvad det egentlig er, der er årsagen til det. Det er i hvert fald ikke en løsning, at man bare tvinger praktikpladser igennem, siger Mette Bock. Stikke- og nagelfast uddannelsesgaranti Forud for forårets forliste trepartsforhandlinger stillede regeringen med en række initiativer, der skulle hjælpe med at få erhvervsuddannelserne på ret køl igen. Blandt forslagene lå en ny flex-uddannelse målrettet de svageste elever samt oprettelsen af nogle praktikcentre, hvor virksomheder kan få lov at deles om en elev. Forhandlingerne brød som bekendt sammen, men regeringen forventer at invitere erhvervsuddannelserne til en række møder efter sommerferien. Her vil der blive set på, hvilke initiativer der skal gennemføres for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Peter Amstrup ved godt, hvad der står øverst på hans ønskeliste: Uddannelsesgarantien. At der bliver en stikke- og nagelfast uddannelsesgaranti, ligegyldigt hvilken af ungdomsuddannelserne du bliver optaget på. Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn, er enig. Han ser det som et klart mål for regeringen at få genetableret skolepraktikken, som blev nedlagt under den tidligere regering. Vi skal simpelthen have en uddannelsesgaranti. De mennesker, der starter på et grundforløb, skal være sikre på, at de kan fuldføre deres uddannelse siger Troels Ravn. Vi har jo brug for et samfund, hvor vi både har uddannede håndværkere og uddannede folk fra mellemlange videregående og lange videregående uddannelser Mette Bock, uddannelsesordfører, Liberal Alliance Politikerne er nødt til at gribe ind, fordi det er en del af ungdomsuddannelsessystemet, der så holder op med at fungere Peter Amstrup, formand for lederne af de Danske Erhvervsskoler 19

20