Grøn Mobilitet - Kortlægning. - Cykelregnskab for Furesø Kommune 2010

Transkript

1 Grøn Mobilitet - Kortlægning - Cykelregnskab for Furesø Kommune 2010

2 Udgivelsesdato : 21. december 2010 Projekt : Udarbejdet : Anders Jelstrup KS : Christine Wennerberg

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Kortlægning af cykeltransport Cykeltællingen Spørgeskemaundersøgelsen 6 2 CYKELTÆLLINGEN Cykelpendling Cykelpendling i Farum by Cykelpendling i Værløse by, Hareskovby og Jonstrup by 14 3 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Borgernes transportvaner til arbejde Hvorfor cykler borgerne så ikke mere på arbejde? Borgernes transportvaner til fritidsaktiviteter Hvorfor cykler borgerne så ikke mere til fritidsaktiviteter? Borgernes transportvaner på indkøb Hvorfor cykler borgerne så ikke mere, når de skal købe ind? 36 4 SAMMENFATNING Gode ideer til at fremme cyklisme Sammenhæng med Vej- og trafikplan Fysiske barrierer for cyklisme 41

4 1 INDLEDNING Furesø Kommune ønsker at sætte klimaet på den kommunale dagsorden. Derfor har Kommunen udarbejdet en klimaplan for , der skal hjælpe med at reducere energiforbruget og satse på vedvarende energi. Målet er på sigt at blive 100 % baseret på vedvarende energi og reducere udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser. I dag arbejder Furesø Kommune allerede målrettet mod at nedbringe CO 2 - udledningen fra den kommunale virksomhed. Men eftersom den samlede CO 2 - udledning fra den kommunale virksomhed kun udgør ca. 5 % af CO 2 -udledningen i hele kommunen, kan en markant reduktion af CO 2 -udledning i kommunen som geografisk område kun ske, hvis borgere og erhvervsliv også deltager aktivt i klimaindsatserne. For at understrege at Furesø Kommune er ambitiøs, har Kommunen derfor opstillet et mål om at reducere CO 2 -udledningen i kommunen som geografisk område med mindst 2 % om året. Transportområdet er et af indsatsområderne i Klimaplan , idet transport bidrager væsentligt til det samlede CO 2 -udledning. Transportens bidrag til CO 2 - udledningen er opgjort til at udgøre 21 % af udledningerne i Furesø Kommune som geografisk område. For at sikre et godt vidensgrundlag for udarbejdelsen af en Grøn Mobilitetsstrategi har Kommunen kortlagt cykeltrafikken i Furesø Kommune, herunder især cykelpendlertrafikken mellem byerne og på de større ind- og udfaldsveje i Furesø Kommune, som ikke er blevet undersøgt før. Herudover har Kommunen ønsket at få et større kendskab til de forhold, der kunne få borgerne i kommunen til at bruge cyklen endnu mere. Cykelpendlertrafikken og borgenes holdning til cyklisme er derfor emnerne for denne rapport. Parallelt hermed har Kommunen igangsat et samarbejde med andre kommuner om cykling. Kortlægningen bygger videre på Furesø Kommunes allerede igangsatte initiativer til at forbedre de trafikale forhold. Furesø Kommune fik i 2008 udarbejdet en Vej- og trafikplan, der medvirker til at realisere Kommunens trafikmål. Vej- og trafikplanen beskriver blandt andet Kommunens målsætninger i forhold til cykeltrafik. Et resumé af de vigtigste konklusioner fra Vej- og trafikplanen, der har relevans for denne cykelkortlægning er givet i sammenfatningen sidst i rapporten.

5 1.1 Kortlægning af cykeltransport For at lave en strategisk og gennemtænkt indsats mod at fremme grøn mobilitet har Furesø Kommune gennemført en kortlægning af cykeltrafikken i kommunen i samarbejde med konsulentfirmaet Grontmij Carl Bro og analysefirmaet Enalyzer. Cykelkortlægningen består af to delelementer, nemlig en cykeltælling og en spørgeskemaundersøgelse, som hver i sær bidrager til at tegne et helhedsbillede af cyklismen i Furesø Kommune. Der er dog ingen reel kobling mellem de to undersøgelser idet de cyklister, der er blevet talt, ikke nødvendigvis falder sammen med de, der har svaret på spørgeskemaerne. Cykeltællingen og spørgeskemaundersøgelsen har visse begrænsninger, idet de borgere der har deltaget, ikke repræsenterer alle grupper af borgere i kommunen. Det gælder eksempelvis unge under 16, som ikke er repræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen, og borgere der ikke har interesse i cykling, og som derfor ikke har deltaget. Resultaterne i denne rapport dækker derfor ikke nødvendigvis disse gruppers behov eller interesse for cykling. Desuden, eftersom de to delelementer i kortlægningen er uafhængige, kan konklusioner om cykeltrafik på visse ruter ikke umiddelbart kobles med spørgeskemaets resultater om, hvor mange i Furesø Kommune der cykler på arbejde, hvor de cykler hen, hvem de er. Til sidst i kortlægningen sammenfattes resultaterne fra de to undersøgelser ved at holde cykeltællingens resultater op i forhold til spørgeskemaundersøgelsens resultater, herunder ikke mindst de gode ideer og erfaringer som borgene har bidraget med, om hvad der kan få den enkelte til at cykle mere Cykeltællingen Formålet med kortlægningen af cykeltransporten i Furesø Kommune er først og fremmest at få et overblik over, hvor mange der cykler på udvalgte pendlingsruter i Furesø Kommune i dag og identificere de strækninger, hvor der kan være potentialer for en øget cykelpendlingstrafik i fremtiden. Kortlægningen identificerer således Furesø Kommunes pendlingscykelstrømme, og viser hvor mange, der benytter de udvalgte cykelruter. Med denne kortlægningen bliver det derfor klart, hvilke ruter der er mest belastede, og hvilke der i dag bruges i mindre grad. Cykeltællingen tjener samtidigt det formål, at tællingen efterfølgende kan bruges som et baseline for fremtidige kortlægninger til at afgøre, om udviklingen med at fremme cyklisme går i den rigtige retning. Antallet af cykler blev registreret af elektroniske cykeltællere på 13 strækninger i Furesø Kommune. Målingerne blev fortaget over 7 dage, og registrerede kørsel i begge retninger over hele døgnet. Strækningerne er udvalgt med det for øje, at det er væsentlige pendlingsruter, som knytter Furesø Kommunes byer sammen, og/eller som knytter Furesø Kommune sammen med de omkringliggende kommuner, eksempelvis til København.

6 Til fremtidige kortlægninger af pendlingstrafikken vil det være en anbefaling også at tælle cykeltrafikken på Ballerupvej, idet denne strækning må betragtes som en potentiel pendlerrute for cyklister til og fra Værløse. Denne strækning er af forskellige årsager uheldigvis ikke med i denne kortlægning Spørgeskemaundersøgelsen Som det andet delelement i kortlægningen af cykeltrafik i Furesø Kommune blev en spørgeskemaundersøgelse gennemført. Formålet var at inddrage Furesø Kommunes borgere i kommunens arbejde med cyklisme ved at spørge borgerne om deres cykelvaner. Ved at inddrage borgerne i processen og spørge dem om de barrierer som de oplever i valget mellem at cykle eller at benytte sig andre alternative muligheder af transport, specielt i forhold til at vælge bilen, får Kommunen førstehåndsberetninger om, hvorfor borgerne vælger de transportformer, som de gør. Spørgeskemaundersøgelsen gør det samtidigt muligt at indsamle gode som mindre gode erfaringer fra borgerne om de forhindringer, de møder i dagligdagen i forhold til at cykle. Desuden får borgene muligheden for at fortælle Furesø Kommune, hvad de efterspørger af initiativer og indsatser, som vil få dem til at cykle mere. Sidst men ikke mindst er borgerinddragelsen med til at sætte fokus på cyklismen og måske inspirere flere til at tage cyklen.

7 2 CYKELTÆLLINGEN Som den ene del af denne kortlægning af cykeltrafikken i Furesø Kommune blev cykeltrafikken på udvalgte strækninger talt ved hjælp af elektroniske cykeltællere. Tællingerne blev gennemført den sidste uge i september og første uge i oktober i 2010 (én uge i Farum og én uge i Værløse/Hareskov), og tællingerne registrerede cykeltrafikken i begge retninger. Ifølge vejdirektoratets cykel-/knallerttrafikindeks, der registrerer cykel- og knallerttrafik fra 28 tællestationer placeret på cykelstier fordelt over hele landet, er cykel- og knallerttrafikken højest i september måned sammenlignet med alle andre måneder. Samtidig er cykel- og knallerttrafikken i oktober måned også høj, hvor kun juni og september har mere trafik 1. Dermed er Furesø Kommunes cykeltællinger gennemført på et tidspunkt, hvor cykeltrafikken på landsplan stadig er på sit højeste og før efterårsregn, mørke og kulde får betydning for antallet af cyklister. Man må derfor formode, at tællingernes resultat er tæt på maksimal for strækningerne. På følgende strækninger blev der talt cyklister: Oversigt over cykeltællinger (Nord) Strækning Antal cyklister på en uge 1. Slangerupvej, lige vest for Lillevangsvej Frederiksborgvej, lige syd for Trevangsvej Stavnsholtvej, ved gadekæret i Stavnsholt Ganløsevej, ved Christianshøjvej Frederiksborgvej under Fiskebækbroen Duemosevej 1517 Oversigt over cykeltællinger (syd) Strækning Antal cyklister på en uge 7. Frederiksborgvej Åvej, ved udkørsel til Ringvej B Gammel Hareskovvej Skovbovænget (Hareskovby), ved kommunegrænsen Bundsvej, vest for Lejrvej Jonstrupvangvej, lige øst for Jonstrup Vænge

8 13. Jonstrupvej 2400 Furesø Kommunes cykeltælling Slangerupvej Frederiksborgvej Stavnsholtvej Ganløsevej Under Fiskebækbroen Duemosevej Frederiksborgvej (Værløse) Åvej Gammel Hareskovvej Skovbovænget Bundsvej Jonstrupvangvej Jonstrupvej Antal af cyklister på en uge Oversigt over samlede antal registrerede cyklister i tælleperioden i begge retninger Som det fremgår af diagrammet herover, så er Frederiksborgvej under Fiskebækbroen i Farum den mest benyttet cykelrute i Furesø Kommune med næsten cyklister mere i forhold til den næstmest benyttede Frederiksborgvej i Værløse. Samlet set registrerede cykeltællerne på de to uger, som tællingerne foregik, over cyklister. På de efterfølgende to sider er placeringerne af cykeltællingerne vist på to kort.

9

10

11 2.1 Cykelpendling Et helt centralt element i Furesø Kommunes grønne mobilitet er at få flere til at tage cyklen på arbejde. Derfor har det været centralt for kortlægningen at identificere, hvor stor morgen- og eftermiddagscykeltrafikken er på de udvalgte strækninger, for at kunne sammenligne cykelpendlingstrafikken fra år til år. De opstillede cykeltællere registrerer antallet af cykler fordelt på timebasis, hvilket gør det muligt at opgøre, hvor mange der cykler inden for en-times intervaller. I denne kortlægning af pendlingstrafikken i Furesø Kommune defineres pendlingstrafikken til at ligge i tidsrummet mandag til fredag fra kl. 6 9 om morgenen og fra kl om eftermiddagen. Inden for disse tidsrum er der en markant forøgelse af cykeltrafikken som følge af en øget pendlings- og skoletrafik. I kortlægningen skelnes ikke mellem pendling til og fra arbejde eller cyklister, der er på vej i skole. Derfor kan der være større cykelpendlingstal på de veje, der også er skoleveje. Ud fra kortlægningen ses, at cykeltællingen registrerede cyklister i pendlerperioden i de to uger cykeltællingen forløb over, hvilket svarer til 56,6 % af den samlede cykeltrafik i hele tælleperioden. En samlet oversigt over cykelpendlingen i hele Furesø Kommune findes i bilag 1. Samlet cykelpendling i Furesø Kommune Farum By Værløse by, Hareskovby og Jonstrup by Samlet Samlet cykelpendling Samlet antal cylister Cykelpendling i forhold til samlet cykeltrafik 2.2 Cykelpendling i Farum by I Farum by blev der, i perioden 21. september til 28. september, opstillet cykeltællere, som registrerede cykeltrafikken. I perioden blev der talt cyklister. Ud af disse cyklede cyklister i pendlingsperioden svarende til 57 %. Den overordnede cykelpendling på de udvalgte strækninger i hele tælleperioden fremgår af diagrammerne herunder.

12 Cykelpendling i Farum by Morgenpendling Aftenpendling Samlet cykelpendling Antal cyklister i hele perioden Slangerupvej Frederiksborgvej ved Trevangsvej Stavnholtsvej Under Fiskebækbroen Ganløsevej Duemosevej Cykelpendlingen i Farum by i forhold til den samlede trafik. Gælder begge retninger Som det fremgår af diagrammet herover, så var cykelpendlingstrafikken markant størst på Frederiksborgvej under Fiskebækbroen, hvor cyklister cyklede i pendlingsperioden ud af samtlige cyklister, som blev talt i hele cykelperioden. Dermed cyklede 57 % i pendlingsperioden. Frederiksborgvej var den strækning med den største procentandel af cyklister i pendlingsperioden med 61 % i forhold til det samlede antal igennem cykeltællingsperioden. Den næstmest benyttede rute var Stavnsholtvej med cyklister i pendlerperioden ud af en samlet cykeltrafik på over hele perioden, hvilket svarer til 57 %. Ganløsevej og Slangerupvej havde færrest cyklister i pendlingsperioden med henholdsvis 338 cyklister ud af 653 (52 %) og 628 cyklister ud af 1239 (51 %). I diagrammet herunder er det illustreret i procent, hvor stor en procentandel af cykelpendling den enkelte strækning befordrer set i forhold til det samlede antal cyklister i hele pendlingsperioden i Farum. 12

13 Procentandel af pendlere på strækningen i forhold til samlet antal pendlere i perioden på alle strækninger Slangerupvej 3,0% 8,1% 5,6% Frederiksborgvej ved Trevangsvej 18,2% Stavnholtsvej Under Fiskebækbroen 44,4% 20,8% Ganløsevej Duemosevej Gælder cykeltrafikken i begge retninger i Farum by Disse ovenstående opgørelser er specielt interessante at følge op på næste gang en cykeltælling gennemføres for at se, om cykelpendlingstrafikken har ændret sig, i kraft med at Furesø Kommune iværksætter cykelinitiativer, som skal fremme borgernes brug af cykler. Kortlægningen giver ikke svar på, hvem der cykler, eller hvorfor de mest benyttede ruter er populære. Det vil være interessant i en næste kortlægning at undersøge. 13

14 2.3 Cykelpendling i Værløse by, Hareskovby og Jonstrup by I perioden 28. september til d. 5. oktober blev der opstillet cykeltællere på strækninger i både Værløse by, Hareskovby og Jonstrup by, som registrerede antallet af cyklister. Den samlede cykeltrafik på strækningerne i de tre byer blev talt til at være cyklister. Pendlingstrafikken blev registreret til at være 9940 cyklister, hvilket svarer til at 56,1 % cyklede i pendlingsperioden. Herunder ses den samlede opgørelse af alle, der cyklede i pendlingsperioden i forhold til den samlede cykeltrafik i hele tælleperioden og på alle tider af døgnet. Cykelpendling i Værløse, Hareskovby og Jonstrup by Samlet morgenpendling Samlet aftenpendling Samlet cykelpendling Samlet antal cyklister i hele perioden Frederiksborgvej Åvej Gl. Hareskovvej Skovbovænget Bundsvej Jonstrupvangvej Jonstrupvej Cykelpendlingen i Værløse by, Hareskovby og Jonstrup by i forhold til den samlede trafik. Gælder begge retninger Af diagrammet herover fremgår det, at strækningen Frederiksborgvej er den mest benyttede cykelruter med cyklister og i pendlingsperioden svarende til 60,7 % af den samlede trafik igennem tælleperioden. Herefter følger Jonstrupvej, Jonstrupvangsvej med ca cyklister i pendlingsperioden og ca over hele perioden, hvilket svarer til ca. 54 %. Den mindst benyttede cykelrute er Gl. Hareskovvej med 397 cyklister i pendlingsperioden og samlet 683 cyklister i hele perioden. Pendlingsandelen af cyklister på Bundsvej var mindst med blot 48 % svarende til 802 cyklister ud af 1680 af den samlede trafik. I diagrammet herunder er det illustreret i procent, hvor stor en procentandel som den enkelte strækning er ansvarlig for set i forhold til det samlede antal cyklister i hele pendlingsperioden. 14

15 Procentandel af pendlere på strækningen i forhold til samlet antal pendlere i perioden på alle strækninger 11,0% Frederiksborgvej 9,2% 10,8% 41,0% Åvej Gl. Hareskovvej Skovbovænget Bundsvej 8,9% Jonstrupvangvej Jonstrupvej 4,6% 14,5% Gælder trafikken i begge retninger i Værløse by, Hareskovby og Jonstrup by Opgørelserne af cykeltrafikken i de tre byer vil kunne bruges som baggrund for en fremtidig cykeltælling, for at se om cykelpendlingstrafikken har ændret sig i takt med kommunale cykelforbedringer og initiativer. 15

16 3 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN I forbindelsen med kortlægningen af cykeltransporten i Furesø Kommune i efteråret 2010 blev en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført via kommunens hjemmeside, og spørgeskemaerne var tilgængelige over en to-ugers periode. Informationsfoldere om spørgeskemaundersøgelsen blev omdelt til kommunens kulturelle institutioner som bibliotek, kulturhuse, idrætsfaciliteter m.m. Samtidig blev en informations om spørgeskemaundersøgelsen sendt ud til forældre til skolebørn via skoleweb, samt til idrætsklubberne via kultur- og fritidsforvaltningen. Spørgeskemaundersøgelsen var opdelt i tre spørgeskemaer, som til sammen afdækker borgernes transportvaner og deres holdninger til cyklisme og trafikale cykelforhold. Spørgeskemaerne blev konstrueret på en sådan måde, at der var god mulighed for, at borgerne kunne skrive uddybende kommentarer til enkelte spørgsmål, hvilket har bidraget med en større indsigt i de udfordringer som borgerne møder i deres dagligdag i valget mellem transportformer. Spørgeskema Antal respondenter Aldersfordeling kvinder Aldersfordeling Mænd Transportvaner til arbejde ,3 % 40,7 % Transportvaner til fritidsaktiviteter ,1 % 55,4 % Transportvaner til indkøb ,7 % 37,6 % Total ,7 % 44,3 % Alle der deltog i undersøgelsen, har oplyst deres alder, og aldersfordelingen fremgår af diagrammet herunder. 16

17 Antallet af besvarelser svarer til, at knap 3 % af indbyggerne i kommunen har deltaget, men der er dog respondenter, som har besvaret alle tre spørgeskemaer. I forbindelse med Furesø Kommunes Vej- og trafikplan blev en spørgeskemaundersøgelse også gennemført. Her var svarprocenten knap 2 %. Dermed er svarprocenten på knap 3 % fint i tråd med tidligere spørgeskemaundersøgelser i Furesø Kommune. Spørgeskemaundersøgelsen har bidraget med en stor mængde kvalitative data i form af respondenternes kommentarer til udfordringer og barrierer for cykling. Disse data er vigtige for det videre arbejde med cyklismen i Furesø Kommune, da det må formodes, at respondenterne har en eller anden form for interesse for at cykle, idet de har brugt tid og energi på at svare på spørgsmål om cyklisme. I det efterfølgende gennemgås de tre forskellige spørgeskemaer for til sidst at samle op og konkludere på spørgeskemaundersøgelsens resultater og indsigter. 3.1 Borgernes transportvaner til arbejde 354 har deltaget i undersøgelsen af transportvaner til arbejde. Fordelingen af hvor i kommunen respondenterne bor, er illustreret herunder. Over 80 % af besvarelserne i forbindelse med transportvaner til arbejde kommer fra borgere, der bor i Furesø Kommune. Under kategorien Andet er der en stor andel, der har svaret, at de bor i Furesø Kommune samt andre steder som f.eks. i Storkøbenhavnsområdet. Egen bolig, beliggenhed? Jonstrup 1% Kirke Værløse 3% Værløse Vest (vest for Fiskebækvej/Ballerupvej) 13% Værløse Øst (øst for Fiskebækvej/Ballerupvej) 18% Hareskovby 7% Kulhuse 0% Farum 26% Trevang 2% Stavnsholt 10% Bregnerød 0% Andet (skriv herunder) 20% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 17

18 Specielt i forhold til pendling er det interessant at sammenligne, hvor respondenterne har deres bopæl i forhold til, hvor de arbejder. Som det er illustreret i diagrammet herunder, arbejder 24 % i Værløse, 19 % i Farum og 54 % arbejder et andet sted. Under svarmuligheden andet er København valgt som arbejdspladsens beliggenhed 43 % af gangene, mens Ballerup Kommune er valgt 12 % af gangene. Den største pendlingstrafik til arbejde fra Furesø Kommune foregår således til henholdsvis Farum, København og til Værløse, fra Værløse og Farum by. Arbejdsplads-beliggenhed? Jonstrup 1% Kirke Værløse 1% Værløse Vest (vest for Fiskebækvej/Ballerupvej) 5% Værløse Øst (øst for Fiskebækvej/Ballerupvej) 19% Hareskovby 4% Kulhuse 0% Farum 16% Trevang, Stavnsholt 1% Bregnerød 0% Andet (skriv f.eks. Allerød, Hillerød, Ganløse eller København) 54% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 18

19 I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne blevet spurgt om, hvad der opleves som de største fysiske hindringer for at cykle til arbejde. Her svarer de fleste, at en for stor afstand er en stor barriere i forhold til at vælge cyklen som det foretrukne transportmiddel. Afstand til og fra arbejdspladsen er derfor en væsentlig indikator på, hvor stort et potentiale der kan være for at få flere til at benytte cyklen. Desværre er der ingen indikator på, hvor langt for langt er, når cyklen fravælges (hvilket i høj grad også må komme an på individuelle tilfælde). Fremtidige undersøgelser vil formentlig kunne bidrage med nyttig information om dette. Diagrammet herunder viser, hvor langt respondenterne har fra boligen til arbejdspladsen. Interessant så viser det sig, at næsten en fjerdedel af respondenterne har mere end 20 km på arbejde, mens 18 % og 19 % har henholdsvis mellem km og km på arbejde. Dette er interessant set i forhold til hvor lang afstand, der betragtes som for langt til at cykelpendle på arbejde. En fremtidig undersøgelse kan med fordel undersøge, hvad borgerne mener, er for langt. Afstand Hvor langt er der fra din bolig til din arbejdsplads? 6% 11% 11% 11% 18% 19% 24% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0-1 km 1-3 km 3-6 km 6-10 km km km + 20 km 19

20 Helt centralt for spørgeskemaundersøgelsen er den transportform, som respondenterne benytter, når de skal på arbejde. Denne er en indikator på fordelingen mellem henholdsvis bilister, cyklister, gående og passagerer, der benytter offentlig transportmidler. Som det fremgår herunder, så er cyklen det mest benyttede transportmiddel i vores undersøgelse, med 38 % af besvarelserne der bruger cyklen efterfulgt af bilen med 31 %, S-toget med 13 %. Størstedelen af respondenterne der har valgt andet, svarer at de kombinerer cykel/bil og offentlige transportmidler. Hvordan kommer du normalt på arbejde? Gående 2% Cykel 38% Knallert/Motorcykel 1% Bil 31% Bus 2% S-tog 13% Andet (skriv) 14% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Ud fra ovenstående diagram så tegner der sig et billede af en væsentlig cykeltrafik til arbejde. Men det kunne ifølge spørgeskemaundersøgelsen godt være højere. Som de herunder følgende diagrammer illustrerer, så har hele 51 % af respondenterne tilkendegivet, at de faktisk godt kunne tænke sig at cykle oftere på arbejde, end de gør i dag. Desuden viser undersøgelsen, at 41 % af respondenterne aldrig har prøvet at cykle på arbejde. Den store barriere for cykling på arbejde er dog tidsfaktoren, idet hele 79 % mener at det tager længere tid at komme på arbejde, hvis de cykler. 20

21 Kunne du tænke dig at cykle oftere til arbejde? Har du prøvet at cykle til arbejde? Aldrig 41% Ja 51% Nogle gange 38% Nej 37% Ofte 19% Ved ikke 12% Altid 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Vil det tage længere tid at cykle til dit arbejde end i bil, bus eller S-tog i myldretiden? Ja 79% Nej 16% Ved Ikke 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

22 Som beskrevet under introduktionen til spørgeskemaundersøgelsen, punkt 3, kan man kan forvente, at der er en overvægt at cykelentusiaster, der har besvaret spørgeskemaet. Det er derfor interessant at undersøge hvorfor entusiasterne ikke cykler mere. Dette vil næste afsnit give en indsigt i, hvor rapporten vil behandle de barrierer, som respondenterne oplever i forhold til at cykle mere Hvorfor cykler borgerne så ikke mere på arbejde? For at belyse hvorfor borgerne ikke cykler mere på arbejde, blev de i spørgeskemaundersøgelsen bedt om at svare på, hvad de oplever som de største fysiske hindringer for at cykle oftere til arbejde. Over 300 har svaret på spørgsmålet, og de hyppigste tre fysiske barrierer var for lang afstand, tager for lang tid på cykel og dårligt vejr. Over 20 % svarer, at der er for lang afstand, lidt under 10 % svarer at det tager for lang tid på cykel, mens knap 10 % svarer for dårligt vejr. De væsentligste barrierer for at benytte cyklen som transportmiddel til arbejde er angivet som: For lang afstand Stisystemerne hænger ikke sammen For dårligt vejr Dårligt lys Manglende cykelsti Manglende snerydning Ugidelighed Farlige kryds/bilister Manglende cykel-vogne i S-toget Dårlige cykel p-forhold ved stationer Følgende skema er en oversigt over de steder, som respondenterne har udpeget til at have specielt dårlige eller farlige vej- og trafikforhold. Manglende / Lokalitet Farligt vejkryds dårlig cykelsti Bemærkning Duemosevej X Udbygning af cykelsti Farum Hovedgade Cykelstien er fuld af huller og reparationsasfalt Farum Station X Rundkørslen er ofte farlig at forcere pga. biler, der holder på cykelstien Frederiksborgvej X Mellem Slangerupvej og Oldvej Furesøstien X Mellem Løvfaldsvej og Damgårdsvej Gammel Hareskovvej X X Cykelsti vil give mere tryghed Hareskovby X Cykelstier især Skovbovænge/Syvendehusvej Kirke Værløsevej X Cykelstien trænger til en ny gang asfalt Klausdalsbrovej X Opfør Cykelbro Løvfaldsvej X Løvfaldsvej meget hullet, hvilket er ekstra farligt, da der ikke er nogen belysning.

23 Skovlinien i vestlige side ned mod Kollekollevej X Manglende cykelsti på Skovlinien i vestlige side ned mod Kollekollevej Skovlystvej X Manglende cykelsti. Vil være oplagt cykelrute for cykeltransport mellem Farum og arbejdspladser i Ballerup/Skovlunde Slangerupvej X Åbning af stisystemet på golfbanen ved det gamle kaserneområde ville være fint, så man kan køre fra Garnisonsparken til Vassingerød landsby Stavnholt og Birkerød X Asfaltering Vasevej er udelukket, det er simpelthen Vasevej (Birkerød) X for farligt I samme forbindelse blev respondenterne opfordret til at komme med ideer til at fremme cyklismen i Furesø Kommune. Anbefalinger er i hovedtræk: Cykelbro over Klausdalsbrovej Cykelmotorvej mod Købenavn Kursus i kend din cykel Gratis cykellygter til alle husstande og økonomiske incitamenter for dem der cykler Bedre integration med offentlig transport Bedre sammenhæng i stisystemer Oplysningskampagner Mere lys på cykelstier Bedre badeforhold på arbejdspladser plus overdækket cykelparkering Cykelpumpestationer strategisk placeret Optimér trafikflow'et med tanke på cyklende, minimér ventetid ved lyskryds etc. Det vil give en højere gennemsnitsfart og dermed kortere rejsetid og gøre cyklen til et mere oplagt valg tiere. Specielt er stisystemerne og den manglende sammenhæng mellem de enkelte stier, noget der gør cykelpendling besværligt, og dermed en væsentlig årsag til, at borgerne ikke cykler på arbejde. Der mangler eksempelvis gode, brede cykelstier i den sydlige del af erhvervsområdet, der afgrænses af Pantholmvej. Veje som Gammelgårdsvej og Rugmarken i erhvervsområder er trafikerede og smalle, og fordrer ikke cykling. En borger nævner, at der er behov for cykelstier langs hovedfærdselsårerne i erhvervsområderne, og tværstier der følger skellene mellem virksomhederne, og som forbindes til de øvrige stier og med direkte adgang til offentlig transport. Desuden foreslås, at stisystemerne kobles til de regionale stisystemer, så pendlere eksempelvis fra Allerød, Birkerød og Lynge har en god og sikker forbindelse. Sidst men ikke mindst er det et vigtigt aspekt, at stierne er så direkte som muligt, så cyklister ikke skal ud på lange cykelture. 23

24 3.2 Borgernes transportvaner til fritidsaktiviteter 398 besvarede spørgeskemaet, der handlede om transportvaner til fritidsaktiviteter. Fordelingen af hvor i kommunen respondenterne bor, er illustreret herunder. Som det ses, så bor respondenterne hovedsageligt inden for Furesø Kommunes grænse, dog er en større del af de 17 %, som har svaret Andet, borgere i andre kommuner hovedsagligt fra Hovedstadsområdet. Samtidigt viser diagrammet, at der er en god fordeling mellem respondenterne fra begge sider af Fiskebækvej i Værløse og fra Farum by. Egen bolig, beliggenhed? (Vælg fra liste, sæt kryds) Jonstrup 2% Kirke Værløse 4% Værløse Vest (vest for Fiskebækvej/Ballerupvej) 14% Værløse Øst (øst for Fiskebækvej/Ballerupvej) 18% Hareskovby 7% Kulhuse 0% Farum 27% Trevang 2% Stavnsholt 10% Bregnerød 0% Andet (skriv herunder) 17% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 24

25 For at kortlægge potentialet for at flere borgere vil benytte cyklen som det foretrukne transportmiddel, når de skal til deres fritidsaktiviteter, så er det interessant at undersøge, hvor langt respondenterne har fra deres bolig til deres største fritidsinteresse. Resultatet ses i diagrammet herunder. Hvor langt er der fra din bolig til din største fritidsinteresse? 0-1 km 13% 1-3 km 38% 3-6 km 22% 6-10 km 10% km 7% km 6% + 20 km 4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Som resultatet viser, så har hele 73 % af respondenterne maksimum seks kilometer til deres største fritidsaktivitet. Det må forventes, at der pga. den høje procentandel, der har under seks kilometer til deres fritidsaktivitet, eksisterer et væsentligt potentiale for, at mange flere benytter cyklen. Dette ikke mindst i lyset af at 38 % af respondenterne har mellem en og tre kilometer til deres fritidsaktivitet. For at afdække det mest foretrukne transportmiddel blev respondenterne spurgt om, hvordan de normalt kommer til deres fritidsaktiviteter. 49 % af respondenterne bruger deres cykel, mens 34 % bruger bil. Sættes dette i perspektiv til, at der var 73 %, der havde under seks kilometer til deres fritidsaktivitet, så bør der være flere, der bor tæt nok på til at vælge cyklen frem for bilen. Resultaterne af det mest foretrukne transportmiddel ses i øvrigt herunder. 25

26 Hvordan kommer du normalt til din(e) fritidsaktivitet/-er? Gående 9% Cykel 49% Knallert/Motorcykel 1% Bil 34% Bus 1% S-tog 3% Andet (skriv) 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% De 49 % som besvarede, at de normalt kommer til deres fritidsaktiviteter på cykel, udvandes imidlertid, idet kun 1 % af respondenterne har tilkendegivet, at de altid cykler til deres fritidsaktivitet, mens blot 12 % siger, at de ofte cykler. Dermed kan de 49 %, der har tilkendegivet, at de primært cykler til deres fritidsaktiviteter, virke som en høj andel. 52 % svarer på spørgsmålet om de cykler til fritidsaktiviteter, at de nogle gange cykler, mens 34 % svarer at de aldrig cykler. Resultaterne fremgår af understående diagram. 26

27 Har du prøvet at cykle til din(e) fritidsaktivitet/-er? Aldrig 34% Nogle gange 52% Ofte 12% Altid 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% For at få en bedre indsigt og forståelse for de fysiske hindringer som respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen oplever mod at cykle oftere, blev de opfordret til at fortælle, hvad der hindrer dem i at cykle mere. Ud af de 398, der har deltaget i undersøgelsen, har 342 svaret på dette spørgsmål Hvorfor cykler borgerne så ikke mere til fritidsaktiviteter? De mest forekommende svar er: Vejrforhold, Vej og trafikforhold Andet. Lidt over 30 % af respondenterne oplever vej- og trafikforholdene i kommunen, som en fysisk barriere for at tage cyklen til deres fritidsaktiviteter. De fysiske vejforhold er blandt andet dårlige eller ikke-eksisterende cykelstier, farlig trafik samt dårlig eller ingen belysning på længere, øde strækninger. Flere nævner i sammenhæng med vejforholdene, at de lange strækninger gør, at det føles usikkert at køre på cykel, og at fritidsaktiviteterne som regel er sent om eftermiddagen eller om aftenen. Derudover oplever nogle borgere, at manglende cykelparkering er en hindring. Citater: Jeg tager bus 334 dertil, da jeg ikke tør cykle til Ganløse på Farumvej. Der er ikke cykelsti, vejen snor sig meget, biler kører ofte alt for stærkt og overhaler sommetider ind over fuldt optrukne linier 27

28 Det er mørkt på vejen til Buddinge. Der er desuden langt. Jeg cykler desuden ikke på det om dagen gode stisystem i Farum, fordi jeg ikke bryder mig om at køre på øde og mørke stier, når det er mørkt. Jeg kunne køre på Borgmester Jespersens vej, hvor dog ofte kører nogle biler og dermed er lidt flere mennesker, men der er ingen cykelsti. Stisystemet i Farum burde i øvrigt repareres mere, der er for mange huller o. lign. Det er mørkt når jeg skal hjem og det er en øde strækning, som jeg ikke bryder mig om at cykle på som alene kvinde Dårlige cykelparkeringsforhold - helt klart Følgende skema er en oversigt over de steder, som respondenterne har udpeget til at have specielt dårlige eller farlige vej- og trafikforhold. Lokalitet Farligt vejkryds Manglende / dårlig cykelsti Bemærkning Ballerupvej X X Ujævn cykelsti Borgmester Jespersensvej X Ingen cykelsti Cykelstien er fuld af huller og reparationsasfalt. Elendig separation Bil/Cykel/Fodgænger i Farum hovedgade X hovedgade Farum Midtpunkt X Manglende cykelsti fra Farum midtpunkt via Frederiksborgvej og over Slangerupvejs-krydset Farumvej X Manglende cykelsti Frederiksborgvej under Fiskebækbroen X Mørke mellem Farum & Værløse ved Fiskebækbroen Fiskebækvej & Nørrevænget Frederiksborgvej X X Bedre forhold ved krydsning af Fiskebækvej og Nørrevænget/Skovlinien Farligt kryds på Frederiksborgvej & Farum hovedgade, Manglende lys Hareskovvej X Mangler cykelsti Kirke Værløse X Strækningen Kirke Værløse & Værløse Lilholtvej X Mangler cykelsti Lillevangsvej, X I krydset med Ryttergårdsvej & Ganløsevej 28

29 Skovgårds Allé Skovvejen X X Dårligt vedligeholdte cykelstier: Skovgårds Allé fra Bymidten ned mod krydset ved Fiskebækvej Skovvejen fra Bagsværd, Værløse til Farum (ingen lys på cykelstien eller på vejen!) Slangerupvejen X Manglende belysning til Bistrup Syvendehusvej X Trafik på Syvendehusvej & Skovbovænge Åvej X Smal cykelsti Specielt i vinterperioden oplever flere af respondenterne, at vej og vejrforhold tilsammen udgør en fysisk hindring for at cykle til fritidsaktiviteter. Både dårlig belysning og manglende snerydning gør, at cyklen fravælges. Desuden svarede flere, at udstyr til fritidsaktiviteter fylder for meget til at have det på cyklen. Respondenterne blev også spurgt om andre hindringer for at cykle oftere til fritidsinteresser. Spørgeskemaet opstiller selv tre eksempler, som f.eks. at bilen er bekvem eller mangler god cykel. De mest forekommende svar var: Mangler (fungerede) cykel Bilen er bekvemmelig Bilen er praktisk (f.eks. til at transportere udstyr til fritidsaktivitet) Tid og vejrforhold Godt 140 foretrækker bilen som transportmiddel til fritidsaktiviteter. Flere mener, at bilens bekvemmelighed spiller en afgørende rolle, tidsmæssigt og i forhold til vejrforhold. Over 23 deltager svarer, at bilen er nødvendig på grund af stort og tungt udstyr, der skal transporteres til og fra fritidsaktiviteterne. Respondenterne blev også spurgt om deres børns fritidsaktiviteter, og om hvordan børnene kommer til deres fritidsinteresser. 134 ud af 153 havde børn der går til fritidsaktiviteter, hvoraf godt 60 % af børnene cykler. De fire mest forekommende årsager til at børnene ikke cykler til fritidsinteresser var: Afstand Børnene var endnu for unge Forældrene brød sig ikke om, at børnene cykler om aftenen, når det er mørkt Dårlige eller farlige vejforhold Respondenterne blev også bedt om at komme med forslag til, hvordan flere ville begynde at cykle i Furesø kommune. 29

30 Citat: Første skridt ville være at fastlægge en vision fx Farum skal være Europas bedste cykelby. Dernæst fastlæg hvilke mål, der skal være opfyldt for, at visionen er realiseret. Herefter planlægges hvilke tiltag, der skal iværksættes for indfri målene Overvægten af forslagene var forbedringer så som: Bedre vedligeholdelse af cykelstier Bedre belysning Flere cykelstier Sikrere trafikforhold Foreslåede områder til forbedre cykelforhold: Farum vest (Lillevangsskoven) Kirke Værløse Farum til Birkerød (langs hovedvejen) Rundt om Søndersø (grusvejene) Stavnsholt (gennem skoven fra Christianshøjvej i Kr. Værløse til Farum) Respondenterne har desuden svaret, at der sjældent bliver ryddet for sne, at trygheden på stierne ikke er god, at der er knallerter på cykelstierne, og at der er brug for sikre cykelstier langs trafikerede hovedveje. Specifikt blev der foreslået, at hastigheden omkring Farum skulle nedsættes til 50 km., og at der skulle være bedre afmærkning til cykelstier. Derudover blev der foreslået, at der kom endnu mere sammenhæng i nettet af cykelstier, samt bedre belysning på de mindre trafikerede cykelstier. Citat: Stierne skal ikke opleves som dunkle lukkede rum Bedre begrænsning af bilernes hastighed på Skovlinien - mine børn skal simpelthen ikke cykle hvor biler kører racerløb Jeg synes Farum har et fantastisk cykelmiljø, men her i Stavnsholt kunne jeg godt tænke mig flere fartreduktionsmidler på villavejene, idet vi bor på en, hvor det virker som om folk skal afreagere, når de køre her, og derfor er jeg ikke glad for at sende mine børn ud på cykel på vejene 16 af respondenterne foreslog, at der skulle være bedre cykelparkeringsfaciliteter evt. overdækkede og/eller aflåste. Derudover var der flere mente, at flere kampagner og bedre marketing kunne få flere til at cykle. Der var også andre, der efterlyste sociale cykelarrangementer i nærområdet, eller oprettelsen af en cykelklub. Citat: En cykelklub. Måske endda en internetside, hvor man kan tegne sin rute op, et tidspunkt man tager af sted på. På den måde kan folk mødes og cykle sammen. en af mine egne erfaringer er at hvis man skal lave noget sport og motiveres, er det vigtigt der er nogen mennesker man kan gøre det sammen med, fordi det er enormt motiverende 30

31 3.3 Borgernes transportvaner på indkøb 316 deltog i spørgeskemaundersøgelsen hvis formål var at afdække borgernes transportvaner, når de skulle på indkøb. Ud af de 316 der deltog i undersøgelsen var størstedelen af besvarelserne i aldersgrupperne år (med 29 %) og år (med 30 %), som også er illustreret herunder, og 58 % af respondenterne var kvinder. Din alder? år 3% år 12% år 29% år 30% år 18% + 70 år 7% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% I forhold til respondenternes sociale status så er 41 % gift eller samboende, mens 39 % repræsenterer en familie med børn. Dermed er hele 80 % af respondenterne personer, der har et familieforhold, eller er samboende med en partner, mens blot 12 % er single, og 6 % som er enlig forsørger. 31

32 Din sociale situation? Bor hos forældre 2% Single 12% Gift/Samboende 41% Familie med børn 39% Single med børn 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Langt størstedelen af undersøgelsens deltagere bor i Furesø Kommune. Kun 12 % har tilkendegivet, at de bor et andet sted en de listede byer. Af de 12 % er størstedelen bosiddende i Københavns Kommune, mens resten næsten udelukkende bor andre steder i Furesø Kommune. Egen bolig, beliggenhed? Vælg fra liste, sæt kryds) Jonstrup 2% Kirke Værløse 3% Værløse Vest (vest for Fiskebækvej/Ballerupvej) 14% Værløse Øst (øst for Fiskebækvej/Ballerupvej) 20% Hareskovby 6% Kulhuse 0% Farum 29% Trevang 2% Stavnsholt 10% Bregnerød 0% Andet (skriv herunder) 12% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Som det ovenstående diagram viste, så bor 29 % af undersøgelsens deltagere i Farum by, mens 34 % bor i Værløse by både vest og øst for Fiskebækvej. Resten af undersøgelsens deltagere bor rundt omkring i de mindre byer i Furesø Kommune. 32

33 Når nu undersøgelsen fokuserer på transportvaner på indkøb, er det derfor nærliggende at undersøge, hvor borgerne køber ind henne i forhold til deres bolig. Herunder ses resultatet. 40 % benytter bymidten i Værløse, mens 45 % benytter Farum by til at købe ind i. Af de 16 % der køber ind andre steder, er det spredt rundt om i kommunerne, der ligger op ad Furesø Kommune. Hvor køber du/i normalt de fleste dagligvarer? Bymidten, Værløse 40% Bytorvet, Farum 30% Akacietorvet, Farum 15% Andet (skriv herunder) 16% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Ud fra denne spørgeskemaundersøgelse bliver afstanden fra egen bolig til det normale indkøbssted tit nævnt af respondenterne som en væsentlig hindring for at bruge cyklen til indkøb. Derfor er det nærliggende at betragte, hvor langt respondenterne i undersøgelsen har til indkøb, og hvor mange der cykler denne afstand, for mere præcist at kunne bestemme den afstand, der opfattes som for lang til at cykle. Herunder er opgørelsen over, hvor langt respondenterne har fra deres bolig til deres mest brugte indkøbssted. 26 % har blot mellem 0-1 km til indkøb, hvilket bestemt må betragtes som en kort nok afstand til at cyklen er et alternativ til andre transportformer. 53 % har mellem 1-3 km, hvilket også er en afstand, der bør kunne få folk til at cykle. 18 % har mellem 3-6 km til indkøbsmuligheder, hvilket formenligt er ved at være grænsen for, hvor langt folk har lyst til at cykle på indkøb. Alt derover må betragtes som for langt til, at der er et potentiale for at overbevise folk om at cykle på indkøb. 33

34 Hvor langt er der fra din bolig til dit mest brugte indkøbssted? 0-1 km 26% 1-3 km 53% 3-6 km 18% 6-10 km 2% km 0% km 1% + 20 km 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Med 79 % af undersøgelsens deltagere boende inden for 3 km af deres foretrukne indkøbssted, og hele 96 % der bor inden for 6 km af det mest benyttede indkøbssted, så bør der være potentiale for en stor cykeltransport, når der skal købes ind. I diagrammet herunder fremgår tallene på, hvordan respondenterne klarer indkøb i dagligdagen. Respondenterne har haft mulighed for at vælge mere end en svarmulighed, hvorfor procentantallet under de forskellige muligheder overstiger 100 %. 58 % af undersøgelsens deltagere benytter cyklen til indkøb, mens 57 % gør brug af bilen. Interessant er det, at den offentlige transport i så ringe et omfang, blot 2 %, benyttes til indkøb. Set ud fra tallene, så bør der være et potentiale for at flytte nogle af bilisterne over på cyklen, hvis der gennemføres forbedringer der kan være med til at skabe bedre vilkår for cyklisterne. I weekenderne er bilen klart det mest foretrukne transportmiddel til at få klaret indkøb. Dette kan skyldes ifølge respondenterne, at der er mange, der i hverdagen kombinerer deres cykelpendling fra arbejde med at købe ind samtidigt. Ligeledes er der mange, der giver udtryk for, at indkøb i weekenden som regel er ugens store indkøbstur, og mange giver udtryk for, at de ikke har plads på cyklen til alle de varer de køber. 34

35 Hvordan klarer du/i som regel indkøb af dagligvarer i hevrdagene? (gerne flere krydser) Gående 18% Cykel 58% Knallert/Motorcykel 1% Bil 57% Bus 2% S-tog 0% Andet (skriv) 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Hvordan klarer du/i som regel indkøb af dagligvarer i weekenden? (gerne flere krydser) Gående 16% Cykel 42% Knallert/Motorcykel 0% Bil 64% Bus 1% S-tog 0% Andet (skriv) 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 35

36 Potentialet for at få flere til at bruge cyklen når de skal til og fra indkøb, er bestemt til stede. 50 % af respondenterne giver udtryk for, at de godt kunne tænke sig at cykle oftere end de gør i dag, når de skal på indkøb. Der bør således være mulighed for, at flytte flere bilister over på cyklen. Her kan det være fordelagtigt at tage de forslag, som spørgeskemaundersøgelsens deltagere selv bidrager med. Undersøgelsen har nemlig spurgt dem om, hvad der skal til at fysiske forbedringer for, at de ville cykle mere. Som en afslutning på kortlægningen af transportvaner på indkøb fokuseres der herunder på respondenternes egne forslag og meninger Hvorfor cykler borgerne så ikke mere, når de skal købe ind? Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen har svaret på, hvad de opfatter som de største fysiske hindringer for at bruge cyklen mere, når der skal købes ind. Mange har svaret på dette, og generelt kan svarene opdeles i fem kategorier. De er herunder, prioriteret efter andelen af svar: Besværligheder ved at få indkøb med hjem på cykel Mangler ved cykelinfrastrukturen i kommunen Mangler ved cykelforhold i og omkring indkøbssteder For lang afstand Adfærd i form af dovenskab og dårlige vaner Herunder er de strækninger, der er udpeget af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen som problematiske Lokalitet Farligt vejkryds Manglende / dårlig cykelsti Bemærkning Duemosevej Skovbovænget X X Manglende cykelsti fra slutningen af Duemosevej til Farum Bytorv De vejbump der er blevet lavet på Skovbovænget er meget uhensigtsmæssige for cyklister idet der ikke kan fejes/ryddes sne for cykler Stationsvej Stiager X X Manglende cykelsti på Stationsvej - cykeltrafik risikabel pga. bustrafik Den lille rampe ved Stiager, som man kan trække cyklen opad, når man kører op for at komme til broen over Stiager til Bymidten - er meget stejl. Cykelforholdene ved krydset fra Stiager ved Rådhuset og til Super Best er ikke så gode. Værløse Bymidte Dårlige P-forhold for cykler på Værløse Bymidte Som en del af undersøgelsen har respondenterne haft mulighed for at bidrage med ideer til forbedringer. Herunder følger de væsentligste ideer: 36

37 Besværligheder med at få indkøb med hjem på cykel Gratis cykelindkøbstasker Leje af cykelanhænger efter samme princip som bycykler i København Reklame for de hjemtransportmuligheder som findes Indkøbsmuligheder i Hareskovby Mangler ved cykelinfrastrukturen i Kommunen Lokalisering af større byfunktioner i kommunen ud fra en gang- og cykelkultur, fx plejehjem, dagligvareforretninger, genoptræningscenter, danseskoler mm. / Flere udvalgsvarebutikker i Kommunen for det unge segment. / Målrettet kommunikation til bearbejdning af forstadens "køre i bil kultur" / Flere cafeer, barer og kiosker placeret ud mod hovedcykelstier/pendlerruter. / Etablering af cykelsti-link mellem de eksisterende cykelstier i kommunen Gøre det muligt at cykle i hele Bymidten området, samtidig med at de gode forhold for de gående bibeholdes Check af udvalgte cykelruter i kommunen - set med cyklistøjne. En "sikker" skolecykelrute kan være ubekvem for anden trafik. Ex: Skovbakkens udmunding i Stavnsholtvejs rundkørsel - hvor folk på Skovbakkens vestside m.fl. næppe vælger en cykelsti gennem parken. / Et check af særligt forsømte cykelstiafsnit. Ex: den sidste bid af Dybedalsstien ud for Stavnsholtvej. / Et check af visse lyskurve (fx Langager Allé) med trykknap = overdrevet lang (sikkerhedsrelateret) forsinkelse for cyklister og gående. Mangler / ønsker til cykelforhold i og omkring indkøbssteder Bedre overdækkede cykelforhold i bymidten Tryg cykelparkering. Aflåselige opbevaringsbokse til varerne fra de butikker man har været i, medens man handler i næste butik Cykelparkering flere steder Aflåselige cykelstativer med kæde lås Let adgang til at pumpe sin cykel med trykluft Dårlige cykelparkeringsforhold, få og dårlige hjulstativer, med stor risiko for ødelagte hjul når folk rammer cyklerne. Bøjlestativer eller holdere til styr ville / være at foretrække, samt mulighed for fastlåsning med wirelås. / En synlig skiltning med "Cykelparkering" de steder hvor denne mulighed er til stede. Adfærd i form af dovenskab og dårlige vaner Rabatordning hvor man samler point pr. kørt kilometer Gratis cykellygter til husstande igen Kampagner om sundhed og økonomi ved cykling. Sponsorerede cykelhjelme Større afgift på benzin. Kunne kåre "ugens cyklist" i / Furesøavisen med interview og billede. Rabat på indkøb når man er på cykel. Gratis cykelservice ved indkøbsmulighederne, såsom lapning, pumpning, smøring. Parkeringsafgift på Bymidten Serviceeftersyn af cykler et par gange om året Små artikler med mellemrum i lokalpressen om en god cykeltur i og i omegnen af Furesø. 37

38 Desuden var specielt én respondent meget bevidst om, hvad der ville gøre en stor forskel. Respondenten svarede:: Hvor cykelstier krydses af veje (biler) er udformningen således, at "afskærmninger" i form af niveauforskelle / brosten / kantsten krydser cykelstien. Dette kan løses ved enten at male striber (hvis ønskes) eller foretage af afskærmningen "omvendt", så det i stedet er bilisterne, der skal krydse disse afskærmninger eller forhindringer. Disse "afskærmninger" i form af niveauforskelle / brosten / kantsten er potentielt farlige for cyklisterne, da de specielt under våde forhold bliver meget glatte. Derudover vil de forskellige materialer i disse afskærmninger arbejde med tiden, hvorfor større niveauforskelle og/eller huller opstår, med dertilhørende ubehageligheder eller farer. / Værst af alt er dog, at disse forhindringer ofte er skyld i eksede hjul, samt stød gennem kroppen. 38

39 4 SAMMENFATNING Med denne kortlægning har Furesø Kommune skabt overblik over cykeltrafikken og cykelpendlingen på udvalgte strækninger, hvor antallet af cyklister er blevet talt. Desuden er en række forhold omkring borgernes cykelvaner og barrierer for at cykle mere blevet belyst med den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Tilsammen giver cykeltællingen og spørgeskemaundersøgelsen et billede af henholdsvis hvor mange, der cykler i dag og hvilke barrierer, der skal brydes ned for at få flere borgere til at cykle. Kortlægningen er således et væsentligt element i vidensgrundlaget for Furesø Kommunes strategiske indsats for at fremme grøn mobilitet. Den gennemførte cykeltælling har over en uge i kommunens nordlige og sydlig del registreret mere end cyklister på 13 udvalgte strækninger. Den klart mest benyttede strækning er Frederiksborgvej med små cyklister på strækningen under Fiskebækbroen og små på Frederiksborgvej i Værløse. Mere end 40 % af al cykelpendlingstrafik foregår på disse strækninger. Samtidig har cykeltællingen også belyst, at der er visse strækninger, som har en meget lille cykeltrafik. Eksempelvis blev blot 653 cykler talt på Ganløsevej og blot 683 blev talt på Gammel Hareskovvej. Cykeltællingen giver således et overblik over hvilke strækninger, der benyttes mest, og hvilke strækninger, der er potentialer for at øge trafikken. Cykeltællingens resultater viser dog ikke,hvorfor de mindst benyttede strækninger ikke benyttes mere. Derfor blev en spørgeskemaundersøgelse gennemført for at identificere specielt de fysiske barrierer, som borgerne oplever for at bruge cyklen mere. Borgerne blev samtidig opfordret til at komme med gode ideer til initiativer til fremme af cyklismen i Furesø Kommune. Skemaet til sidst i denne kortlægning opremser alle de strækninger, hvor spørgeskemaundersøgelsens respondenter oplever fysiske barrierer som en barriere for at cykle. På de strækninger hvor der blev talt cyklister er der desuden angivet, hvor mange cyklister som cykeltællingen registrerede på de pågældende strækninger. Dermed er det muligt at sammenligne mængden af trafik med de forslag og udfordringer, som borgene mener, den pågældende strækning har. Dette skema kan dermed være med til at prioritere de kommunale indsatser mod at fremme cyklisme i Furesø Kommune. Dog skal det understreges som det også er nævnt i indledningen, at spørgeskemaundersøgelsen har visse begrænsninger i forhold til de grupper af borgere, der ikke er særlig stærkt repræsenterede i undersøgelsen. Her tænkes især på gruppen af unge under 16 år og spørgsmål relateret til cykling til skole. Da der ikke metodisk er en direkte kobling mellem cykeltællingens resultater og spørgeskemaundersøgelsen, skal konklusioner om cykeltrafik på de udvalgte ruter anvendes med forsigtighed, da de ikke kan direkte kobles med spørgeskemaundersøgelsens indsigter i cykeltransportvaner i Furesø Kommune. 4.1 Gode ideer til at fremme cyklisme Spørgeskemaundersøgelsen spurgte også respondenterne, om de havde gode ideer til, hvad der kunne få flere borgere op på cyklen. En opsummering af de ti mest forekommende gode ideer er herunder: 39