Evalueringsrapport Motion for Livet - et projekt om livsstil, netværk og aktiv forebyggelse for inaktive og sårbare

Transkript

1 Evalueringsrapport Motion for Livet - et projekt om livsstil, netværk og aktiv forebyggelse for inaktive og sårbare Pilotprojekt, 2004 Finansieret af Sundhedsstyrelsen, Vestsjælland Amt, Frederiksborg Amts Forebyggelsesråd, Sygekassernes Helsefond, Danmarks Idræts- Forbund og Dansk Arbejder Idrætsforbund.

2 Evalueringsrapport Pilotprojekt Motion for Livet - et projekt om livsstil, netværk og aktiv forebyggelse for inaktive og sårbare 2004 Udarbejdet af: Stud. Scient. San. Publ. Julie Lau-Jensen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Julielau_jensen@hotmail.com Forsidetegner: Mogens Remo Udgiver: DAI Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby en verden af gode oplevelser 1. udgave, december 2004 En særlig tak til Birthe Henriksen for at det overhovedet kunne lade sig gøre, at jeg kunne lave denne rapport samt for faglig vejledning. En stor tak til alle instruktører, deltagere, foreninger og kommuner der har været involveret i evalueringen. Tak til Louise Lau-Jensen og Lis Lau-Jensen for korrekturlæsning, Vivi Wendt for sparring og alle i DAI for praktisk hjælp og støtte.

3 Indholdsfortegnelse: Indledning... 4 Projektets rationale...4 Evalueringsrapportens opbygning...4 Del Projektbeskrivelse Formål Indhold Målgruppe Rekruttering Aktivitetstype Finansiering Metode Registrering af deltagere Registrering af fremmøde Konditalsmålinger Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med deltagere Kvalitativ spørgeskemaundersøgelse med instruktører Spørgeskemaundersøgelse med kontaktpersoner i foreningerne Kvalitative interview med fritidskonsulenter i projektkommuner...8 Del Projektets omfang Projektets deltagere Total Lokalprojekterne Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med deltagere Køn og alder Svarprocent Nærmere beskrivelse af deltagerne Motionsvaner før projektets start Helbredstilstand Kendskab til projektet Motivationsfaktorer...15 Del Fremmøde effektmål Ugentligt fremmøde Fremmødefrekvens

4 3.1.3 Fastholdelse Fysiske effektmål Konditalsmålinger Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med deltagere Instruktørernes vurdering Psykosociale effektmål Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med deltagere Instruktørernes vurdering Videns effektmål Del Kommunerne Kommunernes rolle Kommunernes tilfredshed Foreningerne Tilfredshed Rekruttering Fastholdelse af deltagere Instruktørernes rolle Forankring i foreningerne Instruktørerne Instruktørcafé Deltagerne Del Diskussion Projektets deltagere Konditalsmålingerne Frafald og fastholdelse Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med deltagerne Øvrige aspekter...39 Del Konklusion Referencer...42 Bilag 1-8 2

5 Resumé Denne rapport er en evaluering af pilotprojektet Motion for Livet. Projektet har været afprøvet i 14 måneder, hvor gode ideer, udarbejdet af Dansk Arbejder Idrætsforbund, er afprøvet i praksis. Baggrund: Ideen med projektet var at få inaktive og sårbare fra 35 år og opefter til at motionere. Gennem projektet etableres nyt motionstilbud til deltagerne, hvor det sociale element har lige så stor betydning som selve motionen. Målet var således at forbedre sundhed, livskvalitet og velvære for den enkelte deltager. Metode: Evalueringen bygger på kvantitative og kvalitative data fra deltagere, frivillige instruktører, kontaktpersoner i foreningerne og fritidskonsulenter i kommunerne. Resultater: 1131 personer har deltaget i projektet på 45 stavgangshold, i 9 lokalprojekter, i 6 kommuner, i 2 amter, og der er uddannet 50 frivillige stavgangsinstruktører. 2 af holdene er rundgang, hvor deltagerne henter og afleverer hinanden på hjemadressen. Projektets fastholdelsesprocent er estimeret til %. Den kvantitative undersøgelse med deltagerne viser udvidelse af sociale fællesskaber og stor tilfredshed med projektet. Diskussion: Projektet lykkedes i at nå målgruppen, der normalt er svær at nå. Langt flere kvinder end mænd har deltaget i projektet, muligvis fordi kvinder er lettere at påvirke og ikke er så bange for, hvad andre synes om motionsformen. Sandsynligvis er fastholdelsesprocenten estimeret for lavt, idet den uforpligtende tilmeldingsform på temadagene kan have resulteret i, at deltagerantallet reelt ikke er helt så højt. Konklusion: Det konkluderes i rapporten, at projektet har levet på til sit formål og opfyldt sine mål, og at det anbefales, at fortsætte projektet for dermed at sprede indsatsen til andre steder i landet. 3

6 Indledning Projektets rationale De mange oplysningskampagner og gratis informationsmateriale, der findes i Danmark, har medført adfærdsændringer i dele af befolkningen, mens andre dele af befolkningen har oplevet en forværring i helbredstilstanden. Der har i de seneste årtier været en stigning i antallet af overvægtige og inaktive personer. Disse personer har en øget risiko for at udvikle flere af de store folkesygdomme såsom hjertekarsygdomme, svær overvægt, type 2 diabetes, visse kræftformer, muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed samt psykiske lidelser [1]. Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har haft succes over hele landet med nye former for motion, der ikke kræver specielle forudsætninger. Motionsformerne er baseret på, at det sociale element har lige så stor betydning som selve motionen, og at det skal være sjovt at motionere. DAI s styrke er, at der nås helt ud til den enkelte borger. Erfaringerne fra disse tidligere projekter er grundlaget for den aktive forebyggelse i livsstilsprojektet Motion for Livet. Evalueringsrapportens opbygning Evalueringen er foretaget på 4 niveauer i projektet; deltagerne, de frivillige instruktører, foreningernes kontaktpersoner samt kommunernes fritidskonsulenter. Rapporten er opbygget af følgende seks dele: 1. Projektbeskrivelse og metode. 2. Projektets omfang og deltagere. 3. Projektets effekter på deltagerne evalueret ud fra fire effektmål: 1) fremmøde effektmål, 2) fysiske effektmål, 3) psykosociale effektmål og 4) videns effektmål. 4. Øvrige aspekter ved projektet: Kvantitative interview med fritidskonsulenterne i fire af projektkommunerne, spørgeskemaundersøgelse med kontaktpersoner i ni foreninger, kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med instruktørerne, instruktørcafe samt deltagernes tilfredshed. 5. Diskussion. 6. Konklusion. 4

7 Del Projektbeskrivelse Projekt Motion for Livet blev igangsat af DAI i slutningen af Projektet har en varighed på 3 år, startende med et 14 måneders pilotprojekt, hvor dets idéer og principper afprøves. Det er pilotprojektet, der er genstand for denne evalueringsrapport Formål Formålet med projektet er at sætte ind med forebyggende foranstaltninger til fysisk inaktive og sårbare personer over 35 år så tæt på den enkelte borger som muligt. Dette søges gjort ved hjælp af motion, information og udvikling af sociale fællesskaber. Disse elementer skal skabe tryghed for den enkelte til at ændre livsstil, træffe relevante valg på baggrund af reel viden samt blive i stand til at tage ansvar for eget liv. Målet bliver dermed at forøge det enkelte menneskes livskvalitet, sundhed og velvære. Succeskriterium er etablering af motionstilbud for 20 personer i 5 kommuner i 2 amter Indhold Pilotprojektet søges etableret i et samarbejde med kommuner og lokale foreninger. I fællesskab med disse og evt. andre organisationer afvikles en offentlig temadag i hver kommune, som optakt til projektet lokalt. Temadagene består af 2 relevante oplæg om forebyggelse, måling af blodtryk, blodsukker og kondital samt mulighed for at høre mere om projektet. Desuden kunne folk prøve at gå med stavgangsstavene. Kort tid efter temadagen starter motionen. Oprindeligt var det tanken, at deltagerne skulle have køkkenundervisning i at lave sundere mad, det blev dog til foredrag om kost og motion i stedet for. Der har ikke været visitation til projektet. Der er ingen betaling for at deltage i projektet. Der er i projektet lagt stor vægt på det sociale samvær, idet det forudsættes, at det er det sociale, der holder aktiviteten sammen og er med til at skabe fastholdelsen af de gode vaner. De lokale foreninger og instruktører har via kurser og Instruktør Café i projektet fået viden, mod og inspiration til at overtage og videreføre den nye aktivitet i det lokale foreningsliv, således at aktiviteten forankres og fortsætter lokalt Målgruppe Målgruppen er voksne inaktive og sårbare fra 35 år og opefter. Målgruppen kan altså være raske personer, som ikke dyrker nogen form for regelmæssig motion, og derfor befinder sig i risikogruppen for at få livsstilssygdomme. Sårbare er de mennesker, der allerede har fået stillet en diagnose på en livsstilssygdom, så som overvægt, forhøjet blodtryk, type 2 diabetes, m.m. Desuden er pårørende til personer med konstateret livsstilssygdomme også en del af målgruppen. 5

8 1.1.4 Rekruttering For at rekruttere deltagere har der været uddelt foldere/pjecer på venteværelser hos praktiserende læger, biblioteker etc.. Projektet har været omtalt i de lokale nyhedsmedier og allerede eksisterende foreninger har udbredt kendskabet. Desuden er rekrutteringen lagt an på mund til mund-metoden mellem pårørende, venner og bekendte Aktivitetstype Projektet handler om motion baseret på gang, primært stavgang og rundgang. Det er efter princippet Ud af døren og du er i gang. Der er lagt vægt på, at det skal være sjovt og lettilgængeligt at komme til motionen. Motionsformen kræver ingen forudsætninger eller dyrt udstyr. Stavgang har en dokumenteret fysisk effekt, og der er i et studie fundet en 20 % stigning i konditionen i forhold til alm. gang [2]. Stavgang føles mindre belastende end aktiviteten egentlig er, og nedsætter belastningen på knogler og led samt spændinger i nakke, skulder og ryg Finansiering Pilotprojektet er økonomisk støttet af Sundhedsstyrelsen, Frederiksborg Amts Forebyggelsesråd, Vestsjællands Amt, Sygekassernes Helsefond, Dansk Arbejder Idrætsforbund samt Danmarks Idræts- Forbund. 6

9 1.2 Metode Til indsamling af datamateriale til evalueringen er følgende metodiske elementer anvendt: 1) Registrering af samtlige deltagere i projektet. 2) Registrering af ugentlig fremmøde. 3) Konditalsmålinger. 4) Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med 239 deltagere. 5) Kvalitativ spørgeskemaundersøgelse med 26 instruktører. 6) Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med 9 kontaktpersoner i foreningerne. 7) Kvalitative interview med fritidskonsulenter i 4 projektkommuner Registrering af deltagere Deltagerne har ved tilmelding til projektet udfyldt en blanket med navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse samt evt. alder. (bilag 1) Deltagerne har svaret på, hvor ofte personen dyrkede motion inden tilmelding til projektet. På baggrund heraf er det muligt at undersøge total antal deltagere, der har været igennem projektet i kortere eller længere tid. Til konditalsmålingerne har det dog været obligatorisk at oplyse alder Registrering af fremmøde Det ugentlige fremmøde i lokalprojekterne er registreret af de frivillige instruktører og sendt til projektlederen (bilag 2). I starten af projektperioden blev deltagerne forsøgt afkrydset, men dette blev de fleste steder for uoverskueligt. Lokalprojektet i Frederikssund har dog vedblevet at afkrydse deltagerne gennem hele projektet. En 15 ugers periode fra dette lokalprojekt vil blive undersøgt for fastholdelse og frafald Konditalsmålinger Til estimering af kondital 1 er benyttet konditionstesten 1,6 km gå-test undervejs i projektet. Testen gennemføres ved at gå en distance på 1,6 km så hurtigt som muligt på fladt underlag. Tid, puls, alder, køn og vægt ligger til grund for estimering af konditallet, som er et indirekte mål for den maksimale arbejdskapacitet. Målingerne er fortaget i de lokale projekter af de frivillige instruktører med overværelse af projektleder. Til måling af puls er benyttet Insta pulse heart rate monitor model 105/2003 pulsmåler. Konditalsmålingerne har været frivillige. Første måling blev foretaget på de lokale temadage, 2., 3. og 4. måling er foretaget med 2-5 måneders mellemrum. To lokalprojekter har kun gennemført 2 målinger med hver 3 måneders mellemrum. To projekter har ved evalueringens afslutning gennemført 4. måling. Efter at have gået distancen og fået målt slutpulsen indtastes data i et regneprogram, som bl.a. findes på Internettet [3]. Bilag 3 viser oversigt over procedure for gennemførelse af testen. Ud over at måle kondital får deltagerne også udregnet deres BMI. Disse er dog ikke benyttet i denne evaluering, da vægttab ikke er genstand for en del af projektets mål. 1 Konditallet = ml O2/min/kg kropsvægt 7

10 1.2.4 Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med deltagere 239 deltagere har udfyldt et spørgeskema omhandlende faktuelle oplysninger, motionsvaner, viden om kost og motion samt subjektiv oplevelse af personligt velbefindende før og efter projektet (bilag 4). Spørgeskemaerne er uddelt og indsamlet af de frivillige instruktører på deres hold fra den Før uddeling er spørgeskemaet prætestet af studerende på kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab med det formål at undersøge; 1) Om spørgsmålene var forståelige og entydige. 2) Om svarkategorierne var tilstrækkelige. 3) Om rækkefølgen af spørgsmålene var logiske og sammenhængende. 4) Om der manglede eller var inddraget overflødige spørgsmål. 5) Om spørgeskemaet var overskueligt og ikke for langt. Svarene er indtastet manuelt, renset og analyseret i statistikprogrammet SPSS 12,0 for Windows. Som teststørrelse benyttes chi-i-anden og P-værdierne, signifikanssandsynligheden, vurderer om teststørrelsen er signifikant. P-værdier under 0,05 (5 %) antages som signifikante. Da chi-i-anden testet ikke fortæller, hvori forskellen på variablene består, benyttes kontingenstabellerne til at undersøge tendenser Kvalitativ spørgeskemaundersøgelse med instruktører 26 af de ca. 50 uddannede frivillige instruktører har udfyldt et åbent spørgeskema omhandlende primært forhold omkring deltagerne (bilag 5). Instruktørernes vurderinger og oplevelser er med til at give en supplerende beskrivelse af projektets effekter på deltagerne Spørgeskemaundersøgelse med kontaktpersoner i foreningerne. 10 kontaktpersoner i de medvirkende foreninger i de 2 amter har udfyldt et spørgeskema bestående af en blanding af åbne og lukkede spørgsmål (bilag 6). Skemaet omhandler spørgsmål vedr. tilfredshed og holdninger til rekruttering, sociale og fysiske elementer, instruktørernes rolle, samt forankring. 9 kontaktpersoner valgte at deltage i evalueringen Kvalitative interview med fritidskonsulenter i projektkommuner. Der er foretaget fire kvalitative interview, to i hvert amt, med fritidskonsulenterne i de implicerede kommuner. Interviewguiden (bilag 7) havde til hensigt at undersøge, hvilken rolle kommunerne har spillet samt deres tilfredshed med at have været en del af projektet. Der blev taget noter undervejs, men interviewene blev også optaget på bånd og efterfølgende hørt igennem for at undgå evt. misforståelser. 8

11 Del Projektets omfang Pilotprojektet Motion for Livet har etableret 45 hold i 9 lokalprojekter i 6 kommuner i 2 amter. Fire projekter i Frederiksværk Kommune, et i hvert af Frederikssund, Hundested, Trundholm, Nykøbing-Rørvig og Dragsholm Kommune. Få dage efter den afholdte temadag startede første motionsgang med stavgang. Pilotprojektet startede det første kommunale projekt 28. februar 2004 og det sidste blev skudt i gang 26. juni. Det betyder, at de 9 lokalprojekter er mellem 5 og 9 måneder gamle. 11 idrætsforeninger og Ældre Sagen i Hundested har været involveret i projektet, og der er uddannet 50 frivillige instruktører. 7 af lokalprojekterne er baseret på stavgang med instruktør, mens de sidste 2 lokalprojekter er rundgang 2, begge etableret i Ølsted, Frederiksværk kommune. Hvis ikke andet angivet, er deltagerne i rundgang registreret i lokalprojektet Ølsted. I alle lokalprojekter er der mulighed for at deltage i motionen mindst 2 gange om ugen af 1-1½ time pr. gang. Alt efter tempo og niveau bliver det til 3-10 km pr. gang. 2.2 Projektets deltagere Total På baggrund af registreringen af samtlige personer i pilotprojektet kan deltagerne beskrives som følgende: Interessen for livsstilsprojektet Motion for Livet har været enorm, idet i alt 1131 personer har deltaget fra start til og med den 15. november 2004, hvor skæringen for denne evalueringsrapport er sat. Der er en klar overvægt af kvinder i projektet, idet 82,4 % af deltagerne er kvinder, mens kun 17,6 % er mænd. (tabel 1) Antal Procent Mand ,6 Kvinde ,4 Tabel 1. Antal deltagere og kønsfordeling. (n= ) Af tabel 2 fremgår det, at gennemsnitsalderen for deltagerne er 61,8 år og spænder fra 26 til 85 år samt at mændenes gennemsnitsalder er 3,6 år højere end kvindernes. Middel (år) Minimum (år) Maksimum (år) Mand 64, Kvinde 61, Total 61, Tabel 2. Alder (n=643) 2 Princippet i rundgang er at deltagerne henter og afleverer hinanden på privatadressen. 3 n= angiver antallet af personer, der ligger til grund for udregningerne eller figurerne. 9

12 25,0 20,0 15,0 % 10,0 5,0 0,0 > <35 År Figur 1. Aldersspredning i 5 års aldersgrupper. (n=1127) Det tyder således på, at hele målgruppen er repræsenteret, men som det ses på figur 1, er spredningen i alder forholdsvis lille omkring middelværdien, idet der er en klar centralisering omkring aldersgrupperne og år. Det er således kun ca. 10 % af deltagerne, der er under 50 år, mens hele 43 % er i 60 erne. Undersøges aldersspredningen for hvert af de to køn, viser det sig, at der er relativt flere mænd end kvinder over 70 år, idet 34 % af mændene er 70 år eller mere mens det for kvinderne kun er 18 %. 11 % af kvinderne er under 50 år mens dette tal er 6 % for mændene. Det tyder således på, at de mænd, der er med i projektet, i gennemsnit er lidt ældre end kvinderne Lokalprojekterne Tabel 3 viser fordelingen af registrerede deltagere i de enkelte lokalprojekter, der spænder fra 57 personer i Ølsted til 205 personer i Frederikssund. Dette svarer til mellem 1,6 og 3,6 % af kommunernes samlede befolkningstal pr. 1. januar 2004 for 35 årige og opefter [4]. Fordelingen af deltagerantal vurderes derfor til at være forholdsvis ens i de seks kommuner. Køn Mand Kvinde Ikke oplyst Total % af befolkningen > 35 år Frederiksværk ,1 Ølsted * Frederikssund ,9 Hundested ,8 Trundholm ,6 Nykøbing-Rørvig ,6 Dragsholm ,2 Tabel 3. Antal og kønsfordeling i lokalprojekterne (n=1131). * = Muligvis er dette tal for lavt sat, da nogle i starten af projektet kan være registreret under lokalprojektet i Frederiksværk. De to projekter blev først delt efter temadagen. 10

13 44 % af alle kvinder der er med i projektet er år, og er således den største subgruppe i projektet. De 44 % udgør 8,1 % af alle kvinder i 60 erne i de seks deltagende kommuner. Tabel 4 viser deltagernes alder i lokalprojekterne. Hundested har den højeste gennemsnitsalder på 65,3 og Nykøbing Sj. den laveste på 58,8 år. Middel (år) Minimum (år) Maksimum (år) Frederiksværk 60, Ølsted 62, Frederikssund 61, Hundested 65, Trundholm Nykøbing-Rørvig 58, Dragsholm Tabel 4. Alder i lokalprojekterne (n=643) Som det ses er lokalprojekternes aldersgennemsnit og aldersspænd forholdsvis tæt på hinanden. Dog er de gennemsnitligt lidt ældre i Hundested end i resten af projekterne, hvilket formegentlig kan forklares med, at det i Hundested er Ældre Sagen der står for motionen. Kønsfordelingen i lokalprojekterne varierer fra ca. 15 % mænd i Frederikssund til 26 % i Ølsted (data ikke vist). Spredningen i alder er centreret omkring middelværdien i alle lokalprojekterne, således at deltagerne under 50 år er ligeligt fordelt i de seks kommuner (data ikke vist). Det ser altså ud til at lokalprojekterne ligner hinanden med hensyn til deltagernes antal, alder og køn. 2.3 Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med deltagere Køn og alder Der er 239 respondenter i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse med deltagerne, hvoraf 85,6 % er kvinder og 14,4 % er mænd. Respondenternes gennemsnitlige alder er 63,0 år og spænder fra år. Aldersspredningen i 5 års aldersgrupper ses i figur 2. 6,7 % af respondenterne er under 50 år mens 55,2 % er i 60 erne. Aldersspredningen for respondenterne afviger dermed ikke væsentligt fra aldersspredningen for samtlige deltagere. 11

14 35,0 30,0 25,0 % 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 > <35 År Figur 2. Respondenternes aldersspredning i 5 års aldersgrupper Svarprocent Svarprocenten for den kvantitative undersøgelse for de syv lokalprojekter ses i tabel 5. Trundholms svarprocent er uacceptabel lav, mens de øvrige lokalprojekter er acceptable med svarprocenter mellem ca %. Den samlede svarprocent er 57,3 %, men stiger til 61 %, hvis Trundholm tages ud af beregningen. Lokalprojekt Uddelt Udfyldt Svarprocent Frederiksværk ,2 Ølsted ,7 Frederikssund ,7 Hundested ,6 Trundholm ,4 Nykøbing-Rørvig ,1 Dragsholm ,6 I alt ,3 Tabel 5. Svarprocenter i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse med deltagerne. Figur 3 viser den procentvise fordeling af respondenter i kommunerne i forhold til det samlede antal registrerede i hvert lokalprojekt. Det ses, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af deltagerne, der har svaret på spørgeskemaet i de lokale projekter. I Trundholm kommune er det således kun 7,4 % af samtlige registrerede deltagere, der er med i undersøgelsen, mens det er over 50 % af deltagerne i Ølsted lokalprojekt 4. Denne store forskel kan skyldes flere faktorer. For det første at det er instruktørerne der har uddelt og indsamlet skemaerne, og nogen formegentligt har været bedre til at få delt skemaerne ud, få dem samlet dem ind eller en blanding af de to. For det andet kan det skyldes, at 4 Muligvis for højt. Se * tabel 3. 12

15 der er flere der er faldet fra projektet i de kommuner med lav andel af respondenter. For det tredje at der er forskel på, hvor interesseret deltagerne har været i at svare på spørgeskemaerne. 60,0 50,0 40,0 52,6 33,9 % 30,0 20,0 10,0 15,7 14,6 7,4 18,6 20,4 0,0 Ølsted Trundholm Hundested Dragsholm Frederiksværk Frederikssund Nykøbing-Rørvig Figur 3. Procentvise fordeling af respondenterne i forhold til det samlede antal i hvert lokalprojekt. Da respondenterne tilnærmelsesvis ligner de registrerede deltagere med hensyn til alder og køn giver respondenterne sandsynligvis et godt og solidt grundlag for at beskrive og analysere projektets effekter på deltagere i de 5 af kommunerne med højest svarprocent og procentvis deltagelse. 2.4 Nærmere beskrivelse af deltagerne Ud fra den kvantitative spørgeskemaundersøgelse med deltagerne, vil der i det følgende afsnit blive givet en nærmere beskrivelse af projektets deltagere Motionsvaner før projektets start. Af tabel 6 fremgår det, at 36,7 % af respondenterne var aktive mindre end 2 timer om ugen før projektet start. 37,5 % angav, at de var aktive 2-4 timer om ugen, mens kun en fjerdedel var aktiv mere end 4 timer om ugen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 4 timer om ugen eller de nyere retningslinier, at voksne skal være fysisk aktive mindst en halv time om dagen. [5] Over en tredjedel af respondenterne var således inaktive, mens yderligere 37,5 % var tæt på at være inaktive, idet de var fysisk aktive 2-4 timer om ugen. Kun en fjedredel af deltagerne overholdt med sikkerhed anbefalingerne om mindst 4 timers fysisk aktivitet om ugen før projektets start. Aktivitetsniveau Andel (%) Stillesiddende 6,5 < 2 timer om ugen 30,2 2-4 timer om ugen 37,5 > 4 timer om ugen 25,9 Tabel 6. Fysisk aktivitetsniveau før projektets start. (n=232) 13

16 40 % af respondenterne har ikke før projektets start dyrket organiseret motion i forening, aftenskole eller lignende (data ikke vist). De sidste 60 % af respondenterne har dyrket organiseret idræt i gennemsnit 22 år. Af de 60 % er 22 % stoppet inden projektet startede, og de stoppede i gennemsnit 10 år forinden projektet (stor spredning mellem 1-40 år siden). Det vil altså sige, at over halvdelen af respondenterne ikke dyrkede motion i forening, aftenskole eller lignende, da de startede i projektet Helbredstilstand Figur 4 viser respondenternes helbredstilstand da de startede i projektet. 57 % var raske, 28 % havde allerede fået konstateret en livsstilssygdom og karakteriseres derfor som sårbare. 12 % havde en anden form for sygdom eller sygdomsgene, som bl.a. gigt, problemer med bevægeapparatet, knogleskørhed, forhøjet kolesterol og hjerteproblemer. Da dette alle er sygdomme og gener som fysisk aktivitet har en positiv effekt på kan disse også tillades at blive karakteriseret som sårbare. [6,7] 57% 28% Rask Sårbar Pårørende til sårbar Andet 12% 3% Figur 4. Respondenternes helbredstilstand da de startede i projektet. (n=238) Af de raske respondenter var der 38 %, der er inaktive mens yderligere 36 % er inaktive eller ligger i gråzonen (var aktive 2-4 timer om ugen). Spørgeskemaundersøgelsen viser således, at det kun er 15 % af respondenterne, der falder uden for målgruppen, idet de var raske og dyrkede fysisk aktivitet mindst 4 timer om ugen, da de startede i projektet. Overføres dette til samtlige deltagere, er 85 % af dem, der har tilmeldt sig projektet indenfor målgruppen, hvilket må siges at være yderst acceptabelt Kendskab til projektet Figur 5 viser, hvordan respondenterne fik kendskab til projektet. 65 % fik kendskab til projektet via de lokale medier, hvor der har været annonceret og skrevet om projektet både før og under. 41 % har hørt om projektet fra pårørende eller venner. 14

17 80 60 % Via eksisterende forening Lokale nyhedsmedier Praktiserende læge Via foldere/pjecer Pårørende/venner Andet sted Figur 5. Deltagernes kendskab til projektet. (n= 237) Medierne og mund-til-mund-metoden må siges at være de klart stærkeste midler til at få budskabet og kendskabet om projektet ud til befolkningen. Af andre steder nævnes bl.a. privat praktiserende fysioterapeut, afspændingspædagog og biblioteket Motivationsfaktorer Figur 6 viser, hvad der har motiveret respondenterne til at melde sig til projektet. For at undersøge om mænd og kvinder har forskellige motivationer, er kønnene desuden vist hver for sig. Det der motiverer respondenterne til at melde sig til projektet er først og fremmest for at forbedre eller vedligeholde deres form. Dette gælder for både mænd og kvinder. At have det godt med sig selv er kvindernes næststørste motivationsfaktor, mens det er for mændene blot er den fjerde største. For mændene er det, at ægtefællen melder sig den næststørste grund til at melde sig til projektet. Således har 71 % af mændene har svaret at en af grundene til at de meldte sig var fordi deres ægtefælle gjorde det. Det at opleve socialt samvær og at være sund synes også at have en stor betydning for begge køn. Den eneste motivationsfaktor, hvor der er signifikant forskel mellem kønnene er fordi min ægtefælle eller samleverske gør det (p<0,000). 15

18 % Alle Mænd Kvinder 20 0 Andet Have det godt med sig selv Forbedre/vedligeholde form Tabe sig Være sund Socialt samvær Ægtefælle/samleverske Møde nye mennesker Figur 6. Respondenternes motivation for deltagelse. 16

19 Del Fremmøde effektmål Fremmøde effektmål evaluerer for det første, hvor mange der ugentligt går stavgang. For det andet frekvensen hvormed hver enkelt deltager går stavgang i projektet. For det tredje evaluerer fremmøde effektmål projektets fastholdelse af deltagere Ugentligt fremmøde Tabel 7 på side 15 viser det ugentlige fremmødet i lokalprojekterne fra start og til og med uge 46. Tidligere nævnt er lokalprojekterne startet på forskellige tidspunkter, hvorfor det samlede fremmøde i projektet kan beskrives fra uge I gennemsnit har 425 deltagere gået stavgang om ugen i de 6 kommuner fra uge Højeste ugentlige fremmøde er 483 mens det laveste er 319. De laveste tal fremkommer i de uger, hvor der har været ferie i Frederikssund, og hvor der har været aflysning pga. helligdage eller hvor vejret har været meget dårligt. Korrigeres der for sommerferieperioden i Frederikssund + uge 46 hvor Nykøbing-Rørvig ikke har indberettet fremmøde, ved at tage disse uger ud, stiger det gennemsnitlige fremmøde til 448 personer pr. uge. Der er deltagere, der har gået stavgang mere end en gang om ugen og derfor figurerer flere gange i det samlede antal. Tabel 7 viser desuden, at deltagerantallet næsten er ens i de to lokalprojekter i Frederiksværk Kommune. Dette er lidt overraskende, idet man kunne forestille sig at en stor by som Frederiksværk ville kunne tiltrække flere deltagere end en lille by som Ølsted med kun ca indbyggere. Projektet har således formået at fange en meget høj andel af beboerne i Ølsted by. Der er ikke noget, der tyder på, at fremmødet er influeret af sommerferie i de øvrige lokalprojekter, hvorfor det er rimeligt at benytte de 448 personer som gennemsnittet i de videre beregninger, der vil blive udført i de kommende afsnit. 17

20 Uge Frederiksværk Ølsted Rundgang Frederikssund Hundested Trundholm Nykøbing- Rørvig Dragsholm I alt Start Start Start ? ? 38 Start Start Start Start Start ferie ferie ferie ferie ** *** * * ** * Tabel 7. Fremmøde i lokalprojekterne (udlånt af VMW). *=2 rundgangshold, **=Sidst indberettet tal, ***=Ikke indberetning fra alle hold Fremmødefrekvens Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse med deltagerne viser, at over 85 % af respondenterne har deltaget i projektets motion 2 eller flere gange inden for de sidste 14 dage (figur 7a). Af de 85 % har 35 % deltaget 4 eller flere gange. 18