Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov"

Transkript

1 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen

2

3 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov Redigeret af Søren Carøe og Pauli Fruergaard

4 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov Rapporten er udarbejdet af Strategisk Netværk for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001

5 Forord Side 3 Forord Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD) har de seneste år været vidne til, at ny teknologi og andre måder at organisere arbejdet på øger kvalifikationskravene til forbundets medlemmer. Det har imidlertid været uklart, i hvilket omfang medlemmerne er i stand til at honorere de krav, som udviklingen stiller til dem. KAD har en naturlig interesse i at gøre en indsats for, at forbundets medlemmer får de bedste muligheder for at fastholde og udbygge deres status som attraktiv arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. I den forbindelse har KAD behov for at få et detaljeret overblik over, hvad forandringerne på arbejdspladserne betyder for medlemmerne. KAD besluttede derfor i efteråret 2000 at iværksætte en analyse, som skulle sætte fokus på medlemmernes IT-kompetencer og uddannelsesbehov. Formålet med analysen har været at belyse: Hvilke uddannelses- og kvalifikationsbehov, som indførelsen af ny teknologi og nye organisationsformer skaber hos kortuddannede kvinder. Hvilke strategier, som virksomheder og medarbejdere benytter for at opbygge de nødvendige kompetencer. Hvilke barrierer og muligheder, som AMU-centrene møder i forbindelse med opkvalificering af kortuddannede kvinder. Analysen har inddraget virksomheder i proces- og vaskeriindustrien. Det har fra starten været tanken, at analysen skulle pege fremad og bidrage til at afstikke kursen for kommende tiltag på ITefteruddannelsesområdet. Eftersom fremtidens succes ofte bygges på fortidens erfaringer, har det været naturligt at foretage en grundig opsamling af erfaringerne fra KAD s hidtil største tiltag inden for IT-relaterede uddannelsesaktiviteter, nemlig: KAD s IT-strategiske indsats i Sønderjyllands amt, der blev gennemført i samarbejde med AMU-centrene, VUC m.fl.. Denne erfaringsopsamling har især haft til formål at kortlægge: Hvorledes KAD s medlemmer bedst motiveres til at engagere sig i uddannelsesaktiviteter. Hvorledes der kan etableres et attraktivt kompetencemiljø, der fremmer samspillet mellem de mange forskellige aktører, og som kan medvirke til, at kortuddannede kvinder efteruddannes. Denne rapport indgår i KAD s arbejde med at formulere en samlet IT-kompetencestrategi. Analysearbejdet er medfinansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og er gennemført af analysevirksomheden Strategisk Netværk på vegne af KAD. Rapporten er redigeret af projektchef Søren Carøe og analytiker Pauli Fruergaard. Analysechef Tue Vinter-Jørgensen og projektmedarbejder Morten Krebs Gjesing har endvidere medvirket i analysearbejdet. Strategisk Netværk er eneansvarlig for analyseresultater og forslag. København, den 28. september 2001 Søren Carøe Indehaver, projektchef

6

7 Indholdsfortegnelse Side 5 Indholdsfortegnelse Forord...3 Indholdsfortegnelse...5 Rapportens konklusioner, perspektiver og indhold...7 Kapitel 1: IT i vaskeriindustrien Vaskeriindustriens generelle udviklingstendenser IT-anvendelse i vaskeriindustrien Ny arbejdsorganisering Ændrede arbejdsfunktioner Ændrede kvalifikationsbehov...16 Kapitel 2: IT i procesindustrien Procesindustriens generelle udviklingstendenser IT-anvendelse i vaskeriindustrien Ny arbejdsorganisering Ændrede arbejdsfunktioner Ændrede kvalifikationsbehov...22 Kapitel 3: Svar på IT-udfordringen Uddannelses- og kompetencestrategier i vaskeriindustrien Uddannelses- og kompetencestrategier i procesindustrien Medarbejdernes uddannelsesaktivitet i vaskeriindustrien Medarbejdernes uddannelsesaktivitet i procesindustrien...29 Kapitel 4: AMU som leverandør af IT-kompetence Status og fremtidige udfordringer Potentialer og begrænsninger i AMU-systemet Udviklingsmuligheder for AMU...35 Kapitel 5: IT-strategiår IT-strategiens baggrund Udvikling af strategien Målsætninger og aktiviteter...41 Kapitel 6: Resultater og succeskriterier Effekten af strategien Strategiens stærke og svage sider Succeskriterier for regionale IT-strategier...51 Kilder Bilag 1: Spørgeskemaundersøgelsen

8

9 Rapportens konklusioner, perspektiver og indhold Side 7 Rapportens konklusioner, perspektiver og indhold Analysen af kortudannede kvinders IT-anvendelse og kvalifikationsbehov i vaskeri- og procesindustrien samt erfaringsopsamlingen fra KAD s IT-strategiske indsats i Sønderjyllands amt giver grundlag for følgende konklusioner og perspektiver: Konklusioner og perspektiver Analysen viser, at IT spiller en stadig større rolle for medarbejdere i vaskeri- og procesindustrien. Medarbejderne anvender IT i forbindelse med ordrebehandling, lagerstyring og i selve produktionsprocessen. For langt de fleste kortuddannede kvinder optager IT imidlertid kun en begrænset del af arbejdstiden, ligesom de IT-relaterede opgaver er relativt simple. Indførelsen af IT i virksomhederne foregår sideløbende med en omfattende omstrukturering af virksomhedernes arbejdsorganisation og af måden, hvorpå arbejdsopgaverne udføres. Hierarkier bliver i stor stil erstattet af fladere organisationsstrukturer, hvor medarbejderne indgår i relativt selvstyrende arbejdsgrupper. Grupperne har stor indflydelse på og ansvar for planlægning og udførelse af arbejdet. Gruppemedlemmerne skiftes til at udføre de forskellige opgaver, der indgår i arbejdsgangen. Herved opnår de større fleksibilitet og en mere varieret arbejdsdag. Virksomhedernes ledelse og medarbejdere har meget forskellige opfattelser af, hvorledes kortuddannede kvinders kompetencer udfordres af forandringerne. Medarbejderne mener, at efteruddannelse i almene IT-kvalifikationer er nødvendig for, at de nu som i fremtiden kan udføre deres arbejde på tilfredsstillende vis. Deltagelse i personlighedsudviklende kurser og opnåelse af almene ITkvalifikationer ses som en forudsætning for faglig såvel som personlig udvikling samt for at opnå mere spændende arbejdsopgaver og større jobtilfredshed. I modsætning til medarbejderne anser virksomhederne efteruddannelse i almene IT-kvalifikationer for at være unødvendig. Virksomhederne mener, at medarbejderne i overvejende grad lever op til virksomhedernes kvalifikationskrav. Dertil kommer, at medarbejdernes IT-anvendelse er så simpel og virksomhedsspecifik, at nødvendige IT-kvalifikationer kan opnås gennem sidemandsoplæring på virksomhederne. Virksomhedernes opfattelse af medarbejdernes behov for IT-kvalifikationer afspejler sig i deres strategier for medarbejdernes efteruddannelse. Kendetegnende for virksomhedernes uddannelsesstrategier er, at: Virksomhederne i både vaskeri- og procesindustrien prioriterer teknisk-faglige og holdnings- og personlighedsudviklende kurser højere end IT-kurser. Kurser vedrørende styrkelse af almene kvalifikationer som regning, skrivning og læsning prioriteres ligeledes højere. Virksomhederne i vaskeribranchen udtrykker interesse for IT-kurser i AMU-regi, men medarbejderne må selv tage initiativ til kursusdeltagelse. De mødes sjældent af specifikke krav og forventninger om efteruddannelse fra virksomhedens side. Medarbejderne i procesindustrien deltager i interne og eksterne kursusforløb i almene ITkvalifikationer, men sidemandsoplæring er fortsat den mest anvendte metode til at udbygge medarbejdernes IT-kvalifikationer. Virksomhederne i procesindustrien er i stigende grad opmærksomme på medarbejdernes uddannelsesbehov. Oplæringstiden for nye medarbejdere er blevet længere, og mange af virk-

10 Side 8 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov somhederne forventer, at flere medarbejdere i fremtiden vil have længere formelle uddannelsesforløb bag sig. Kun de færreste virksomheder har udviklet sammenhængende uddannelsesstrategier for deres kortuddannede medarbejdere. AMU har været den mest benyttede udbyder af kurser til at udvikle kortuddannede medarbejderes IT-kompetencer. Kortuddannede kvinder er generelt meget tilfredse med AMU s kurser. AMU roses især for sin store pædagogiske indsigt. Der er imidlertid en række barrierer for, at samarbejdet mellem AMU, medarbejderne og virksomhederne fungerer optimalt: Virksomheder og medarbejdere mangler kendskab til AMU s kursusudbud, ligesom AMU mangler kendskab til virksomhedernes kvalifikationsbehov. AMU har begrænset teknisk kapacitet, IT udstyret er for gammelt, og udviklingen af nye kursusudbud går langsomt. Virksomhederne kan ikke overskue tilskuds- og støtteordningerne i forbindelse med AMU-kurserne. Kortuddannede kvinder er meget immobile. De vil ikke deltage i kurser, hvis transporttiden til kursusstedet er lang. AMU kan forstærke sin position som leverandør af almene IT-kompetencer gennem følgende tiltag: Informationskanalerne mellem virksomhederne, medarbejderne og AMU bør udvikles. AMU skal i højere grad opfatte medarbejderne som målgruppe for informationsindsatsen. Her kan et fagforbund som KAD være kanalen til at nå ud til medarbejderne. IT-undervisningen bør integreres i kurser, der omhandler mere almene, personlige og faglige problemstillinger. Derved imødekommes virksomhedernes prioritering af efteruddannelsens formål samtidig med, at medarbejdernes ønske om skærpelse af deres IT-kvalifikationer tilgodeses. Gennem fjernundervisning kan man løse problemet vedrørende kvindernes manglende mobilitet. Fjernundervisningen gør undervisningen fleksibel i tid og rum. Det er imidlertid vigtigt, at fjernundervisningen gennemtænkes grundigt, inden den sættes i værk. Det kan tænkes, at nogle kursister har brug for en mere direkte pædagogisk støtte end den, der kan gives gennem computeren. KAD s IT-strategiske indsats i Sønderjylland blev iværksat i år Indsatsen søgte gennem en række meget alsidige aktiviteter at sætte fokus på kortuddannede kvinders behov for udvikling af IT-kompetencer. Formålet var at øge medlemmernes interesse for IT. Erfaringsopsamlingen fra KAD s IT-strategiske indsats i Sønderjyllands amt leder til følgende konklusioner: Arrangørerne betegner indsatsen som en succes. Medlemmerne, der har deltaget i strategien, var ligeledes positive. Deres interesse og motivation for kursusdeltagelse steg så markant, at en lang

11 Rapportens konklusioner, perspektiver og indhold Side 9 række af de initierede kurser kunne videreføres selv efter indsatsens ophør. Der er flere årsager til succesen: For at motivere medlemmerne til at engagere sig i uddannelsesaktiviteterne er det vigtigt, at kurserne er anvendelsesorienterede, så medlemmerne præcis kan se, hvilket praktisk udbytte de kan opnå ved at deltage. Udbudet blev gjort så bredt som muligt, og det var hele tiden muligt at komme på et kursus, der udbyggede den viden, som den enkelte i forvejen sad inde med. Motivationen hos medlemmerne blev yderligere skærpet af, at markedsføringen af kurserne anvendte en ukompliceret og ligefrem formidlingsform. Det har været vigtigt, at der fra starten blev etableret et samarbejde mellem AOF, AMU, VUC og KAD-Sønderjylland. Samarbejdet var præget af løbende dialog og åbenhed. Parterne havde tillid til hinanden som følge af tidligere samarbejde, ligesom de fra starten indså, at de havde fælles interesser i strategien. KAD-Sønderjylland havde et stort antal potentielle kursister, mens uddannelsesinstitutionerne kunne levere de relevante kurser. Gennem hyppig mødeaktivitet opbyggedes en fælles ansvarsfølelse og bevidsthed om parternes roller og kompetencer. Uddannelsesinstitutionernes engagement blev således højnet af, at de ikke længere blot var leverandører af undervisning, men var aktive i hele processen. Mange medlemmer engagerede sig frivilligt og ulønnet i strategiarbejdet. På deres arbejdspladser fungerede de som ambassadører for strategien, og de medvirkede til, at projektet fik tilført tilstrækkelige menneskelige ressourcer til at kunne fungere. Det har været vigtigt, at IT-strategien fremstod som en sammenhængende og langvarig indsats, fordi samarbejdsparternes og medlemmernes engagement og motivation herved blev fastholdt. KAD s IT-strategiske indsats er imidlertid blevet hæmmet af en række forhold: Virksomhederne blev ikke i nævneværdig grad inddraget i strategiprocessen, og der blev ikke taget højde for deres behov. Var virksomhederne blevet inddraget fra starten, er det sandsynligt, at de havde udviklet større ansvar for og engagement i uddannelsesindsatsen. Der var ikke defineret tilstrækkeligt klare succeskriterier for strategien, hvilket betyder, at det er svært at afgøre, om målet bag indsatsen er nået. Der har ikke været anvendt tilstrækkelig tid på at planlægge og evaluere indsatsen. Derfor er det svært at sige præcis, hvilken retning uddannelsesindsatsen bør tage fremover. Det blev ikke i tilstrækkelig grad sikret, at medlemmer, der ikke i forvejen var interesserede i at udvikle deres IT-kompetence, blev motiveret til at deltage. Dermed opstår fare for, at kun de mest interesserede medlemmer tager springet ind i informationsteknologiens fagre nye verden, mens udviklingen løber fra resten af medlemmerne. Rapportens indhold Rapporten Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov indeholder et forord samt et indledende afsnit med konklusioner og perspektiver og er derudover disponeret på følgende måde:

12 Side 10 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov Kapitel 1 og 2 : IT i vaskeriindustrien og IT i procesindustrien indeholder en analyse af kortuddannede kvinders IT-anvendelse i vaskeri- og procesindustrien. Kapitlerne analyserer, hvorledes medarbejdere og virksomheder forestiller sig, at indførelse af IT og nye organisationsformer vil ændre kvalifikationsbehovet hos kortuddannede kvinder i vaskeri- og procesindustrien. Kapitel 3: Svar på IT-udfordringen analyserer, hvilke strategier virksomhederne i vaskeri- og procesindustrien har udviklet til at opfylde kortuddannede kvinders nuværende og fremtidige kvalifikationsbehov. Kapitlet giver ligeledes et billede af medarbejdernes uddannelsesaktivitet. Kapitel 4: AMU som leverandør af IT-kompetence gør status over AMU s indsats i forbindelse med opfyldelsen af kortuddannede kvinders IT-kvalifikationsbehov. Analysen fokuserer på muligheder og barrierer for, at AMU kan udvide sit engagement i kortuddannede kvinders efteruddannelse. Kapitel 5: IT-strategiår 2000 opsumerer baggrunden for iværksættelsen af KAD s IT-strategiske indsats i Sønderjyllands amt. Kapitlet giver en oversigt over, hvorledes IT-strategien blev udviklet og over hvilke målsætninger, der har været styrende for strategiens aktiviteter. De forskellige aktiviteter omtales kort, og deres succes vurderes. Kapitel 6: Resultater og succeskriterier vurderer, hvilken effekt KAD s IT-strategiske indsats i Sønderjyllands amt har haft på medlemmernes interesse for og motivation til at engagere sig i uddannelsesaktiviteter. Strategiens stærke og svage sider vurderes, og der opstilles succeskriterier for fremtidige IT-strategier.

13 Kapitel 1: IT i vaskeriindustrien Side 11 Kapitel 1: IT i vaskeriindustrien På baggrund af virksomhedsbesøg og spørgeskemaundersøgelser i vaskeriindustrien og procesindustrien er der i kapitel 1 og 2 gennemført en analyse af kortuddannede kvinders IT-anvendelse og -kompetencebehov. I kapitel 3 er virksomhedernes uddannelsesstrategier og medarbejdernes uddannelsesbehov blevet analyseret. Nedenstående virksomheder har deltaget i såvel virksomhedsbesøgene som spørgeskemaundersøgelsen. Det er angivet i parentes, hvilken industri virksomheden repræsenterer: K-Salat A/S (procesindustrien) MalacoLeaf K/S (procesindustrien) Ferrosan A/S (procesindustrien) H. Lundbeck A/S (procesindustrien) Thorfisk A/S (procesindustrien) Løgumkloster og Omegns Centralvaskeri A.m.b.A. (vaskeriindustrien) Berendsen Textil Service A/S, Frederiksberg (vaskeriindustrien) Århus Amts Vaskeri (vaskeriindustrien) De Forenede Dampvaskerier i Haderslev (vaskeriindustrien) Virksomhedsbesøgene foregik som gruppeinterviews med én ledelsesrepræsentant og KAD s tillidsrepræsentant. Derudover er der blevet foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige KAD-medlemmer på de ni virksomheder. Der er i alt blevet udsendt 744 spørgeskemaer og 144 er blevet besvaret. Når der i kapitlerne 1, 2 og 3 nævnes medarbejderne eller kortuddannede kvinder, henvises der til de KAD-medlemmer, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Hvor intet andet er angivet, er alle udsagn, oplysninger og konklusioner baseret på virksomhedsbesøgene samt spørgeskemaundersøgelsen Vaskeriindustriens generelle udviklingstendenser Der er tendenser til koncentration og privatisering i vaskeriindustrien. De to private vaskerier, Berendsen Textil Service A/S og De Forenede Dampvaskerier, har udvidet deres markedsområder betydeligt og har overtaget driften af mange offentlige vaskerier. De to vaskerier har overtaget sygehusvasken i alle amter med undtagelse af Bornholms amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Derudover har Frederiksborg, Ringkøbing, Ribe, Viborg og Nordjyllands amter oprettet privat-offentlige selskaber sammen med de to vaskerier. Det er det private firma, der besidder aktiemajoriteten og dermed den bestemmende indflydelse i selskaberne. Meget tyder på, at driften af de tilbageværende offentlige vaskerier snart vil blive sendt i udbud, eller at de offentlige aktier i vaskerierne vil blive solgt til et af de to private vaskerier. Udover en vigtig markedsposition i den

14 Side 12 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov private sektor er de to vaskerier derved tæt på at have monopol på vaskeri for sygehuse og plejehjem. I de seneste år er vaskeriindustrien blevet automatiseret, og der anvendes nu IT til en række funktioner, som tidligere blev betjent manuelt. I dag består arbejdet på et vaskeri ikke bare i at vaske, men også i at anvende IT. Endnu er IT dog ikke en dominerende faktor i industrien, og der er fortsat mange funktioner, som udføres manuelt IT-anvendelse i vaskeriindustrien Tabel 1.1. Hvad bruger du IT til på dit arbejde? Arbejdsopgave Andel (Pct.) Ordremodtagelse og behandling 19,2 Kontakt til ledelse og kolleger 11,5 Programmering/indstilling af maskiner 7,7 Informationssøgning 7,7 Lagerstyring 7,7 Tidsregistrering 3,8 Afrapportering 3,8 Kundekontakt 3,8 Andet 15,8 Note: 53,8 pct. af respondenterne havde ikke svaret på spørgsmålet, primært fordi de ikke anvender IT i deres arbejde. Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af spørgeskemaundersøgelse blandt KAD s medlemmer i vaskeriindustrien. IT-anvendelsen i vaskeriindustrien foregår primært i forbindelse med ordrebehandling og i produktionen. Derudover anvendes IT til kontakt til ledelse og kolleger samt til informationssøgning. På alle fire vaskerier er kortuddannede kvinder i større eller mindre grad beskæftiget med de nævnte funktioner. Vaskerierne modtager ordrer ved, at sygehuse og plejehjem rekvirerer tøj. De sender ordrer til vaskerierne, som medarbejderne registrerer ved indtastning i et produktionsstyringssystem. Sygehusene og private kunder kan også indsende tøj til vaskerierne. Medarbejderne registrerer det indkomne tøj i produktionsstyringssystemet enten ved indtastning eller ved indscanning, hvis tøjet er forsynet med chips eller stregkoder. Herefter printes ordresedler ud, som danner basis for produktionsplanlægningen. I produktionen indstiller og overvåger medarbejderne de automatiske vaskemaskiner, alt efter om det for eksempel er duge, linned eller uniformer, der skal vaskes. De indkoder chips, der skal syes ind i sygehuspersonalets personlige uniformer, mærker tøjet med en stregkode og foretager udscanning af tøjet. Mærkningen af tøjet sker for at kunne følge det fra ankomsten, til det sendes ud igen. På to af vaskerierne deltager medarbejderne i lagerstyringen. Fra lageret rekvirerer de via indtastning i vaskeriets produktionsstyringssystem det tøj, der skal sendes ud til kunden. På et vaskeri bestiller medarbejderne nyt tøj hjem via ARBEJDSOPGAVER MED IT I VASKERIINDU- STRIEN Produktion: Indstilling og indkodning af automatiske maskiner, indkodning af chips, der skal syes ind i tøjet, indog udscanning af tøj, mærkning af tøj med stregkode. Ordrebehandling: Registrering af det indkomne tøj. Lagerstyring: Fakturering og rekvirering af færdigvasket tøj, der skal sendes ud til kunden. Andet: Udskrivning af mærkater og etiketter, tøjbestilling via Internettet. Kilde: Strategisk Netværk på basis af virksomhedsbesøg i vaskeriindustrien.

15 Kapitel 1: IT i vaskeriindustrien Side 13 Internettet, og på et andet vaskeri er de beskæftiget med faktureringen af kunderne. Tabel 1.1 og tekstboksen på forrige side giver et samlet overblik over IT-anvendelsen i vaskeriindustrien. Virksomhedsbesøgene viste, at det er forskelligt fra vaskeri til vaskeri, hvor mange af de kortuddannede kvinder, der dagligt anvender IT. På to af vaskerierne har alle medarbejdere dagligt IT-relaterede arbejdsfunktioner, på et vaskeri har ca. halvdelen, mens kun meget få medarbejdere har IT-relaterede arbejdsopgaver på det sidste vaskeri. Ca. halvdelen af de medarbejdere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, anvender IT i deres arbejde. Kun på et enkelt vaskeri har medarbejderne adgang til en PC ere med Internetforbindelse. PC erne er placeret i kantinen, og den kan anvendes enten i frokostpausen eller uden for arbejdstiden. Selvom de kortuddannede kvinder anvender IT i deres arbejde, fylder IT-relaterede arbejdsfunktioner langt fra hele arbejdsdagen. Tabel 1.2 viser, at 34 pct. af de medarbejdere, der anvender IT i deres arbejde, højst bruger teknologien to timer ugentligt, mens kun 25 pct. anvender IT over 20 timer ugentligt. Langt størstedelen af de kortuddannede kvinders IT-relaterede arbejdsopgaver er forholdsvis enkle funktioner, som for eksempel simpel indtastning ved omstilling af maskiner, tasteopgaver ved ordrebehandling og udprintning af ordresedler. Det overordnede indtryk er, at såvel kompleksiteten som omfanget af medarbejdernes IT-anvendelse befinder sig på et forholdsvist begrænset niveau Ny arbejdsorganisering Tabel 1.2. Hvor mange timer om ugen bruger du IT på arbejdet? Tidsforbrug Andel (Pct.) Under 1 time timer timer timer timer 0 Over 20 timer 25 Note: 53,8 pct. havde ikke svaret på spørgsmålet, primært fordi de ikke anvender IT i deres arbejde. I tabellen indgår kun de respondenter, der anvender IT. Kilde: Strategisk Netværk på basis af spørgeskemaundersøgelse blandt KAD s medlemmer i vaskeriindustrien. På tre af de fire vaskerier er der tegn på en ændring i arbejdsorganiseringen. Arbejdsstyrken skal være mere fleksibel, selvstændig og ansvarsbevidst. Tidligere stod en produktionsleder for planlægningen af arbejdet og uddelegeringen af arbejdsopgaverne. I dag deltager medarbejderne i planlægningen af arbejdet, og de har fået større ansvar for, at det udføres i henhold til tidsplan og kvalitetskrav. På to vaskerier er der indført selvstyrende grupper, som i dialog med en produktionsleder selv varetager planlægningen af arbejdet. På de to øvrige vaskerier er graden af uddelegeret ansvar noget mindre. På det ene af vaskerierne instrueres medarbejderne af en produktionsleder, men planlægger selv det daglige arbejde ud fra ordre- og pakkesedler. På det andet vaskeri er arbejdet fortsat meget traditionelt organiseret og meget topstyret. Der har medarbejderne ikke megen indflydelse på planlægningen af arbejdet. Selvom der er tendens til en bevægelse fra en hierarkisk organisationsform til en mere flad struktur, er hierarkiet langt fra forsvundet. I dag rokerer medarbejderne mere end tidligere mellem forskellige arbejdsfunktioner. Udover at gøre arbejdsstyrken mere fleksibel, bliver vaskerierne også mindre sårbare ved for eksempel sygdom eller ferie. Derudover begrænses faren for nedslidning som følge af ensidigt gentaget arbejde.

16 Side 14 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov Et flertal af medarbejderne oplever i deres hverdag, at virksomhedernes arbejdsorganisering er under forandring. Et flertal af de adspurgte medarbejdere oplever, at de håndterer flere forskellige opgaver end tidligere, ligesom deres arbejde oftere ændres. Mange føler ligeledes, at de i dag i højere grad skal tage ansvar for eget arbejde. Se tabel 1.3. Tabel 1.3. Ny arbejdsorganisering Udsagn Enig (Pct.) Uenig (Pct.) Ved ikke (Pct.) I dag håndterer jeg flere forskellige opgaver end tidligere I dag er jeg i kontakt med flere forskellige mennesker på min arbejdsplads end tidligere I dag oplever jeg oftere ændringer i mine arbejdsopgaver end tidligere I dag skal jeg i højere grad tage ansvar for mit eget arbejde end tidligere Jeg tror, at mine arbejdsopgaver i stigende grad vil blive overtaget af ny teknologi/it Jeg tror, at mit arbejdsområde udvides som følge af ny teknologi/it 53,8 11,5 15,4 50,0 23,0 7,7 57,7 11,5 7,7 46,2 19,2 11,5 30,7 26,9 23,1 38,5 15,4 26,9 Note: Udsagnene enig og uenig er sammenlægninger af svarmulighederne enig og delvis enig samt uenig og delvis uenig. Mellem 19 og 23 pct. af respondenterne har ikke besvaret spørgsmålet. Derfor giver sammentælling af tallene ikke en svarprocent på 100. Kilde: Strategisk Netværk på basis af spørgeskemaundersøgelse blandt KAD s medlemmer i vaskeriindustrien. Ledelsen på vaskerierne mener ikke, at IT har været den drivende faktor bag den nye arbejdsorganisering. IT har været et værktøj, der har muliggjort uddelegering af ansvar, men indførelsen af IT har ikke været et mål i sig selv. IT bevirker, at medarbejderne for eksempel selv kan foretage fejlfinding i produktionsprocesserne ved at anvende de computere, der indgår i produktionssystemerne. Via computerne bliver en række oplysninger, som medarbejderne ikke tidligere havde adgang til, gjort tilgængelige. Den direkte adgang til oplysningerne overflødiggør, at den arbejdsleder, der tidligere stod for al fejlfinding, involveres i produktionen. Ledelsesrepræsentanterne fra vaskerierne opfatter den øgede fleksibilitet og uddelegering af ansvar som en naturlig udvikling, som IT blot har hjulpet på vej. Ingen af de adspurgte medarbejdere forventer, at IT vil få mindre betydning for deres arbejde i de næste fem år. Derimod mener samtlige respondenter, at IT vil blive en vigtigere del af deres arbejde. De ser både IT som en trussel og som en mulighed for deres arbejdsopgaver i fremtiden. Ca. en trediedel af de adspurgte medarbejdere forventer, at IT vil overtage deres arbejdsopgaver, mens ca. 40 pct. mener, at deres arbejdsområde vil blive udvidet som følge af IT eller ny teknologi. Se tabel Ændrede jobfunktioner Besøgene på de fire vaskerier viste, at der ikke er sket ændringer i arbejdsopgaverne som følge af indførelse af IT. Det er der derimod i arbejdsrutinerne og den måde, som arbejdsopgaverne udføres på. Her har indførelse af IT medført, at meget manuelt, fysisk hårdt arbejde er blevet afløst af mere planlægning, overvågning, kontrol og fejlfinding.

17 Kapitel 1: IT i vaskeriindustrien Side 15 Spørgeskemaundersøgelsen giver et lidt anderledes billede af medarbejdernes arbejdsopgaver og jobfunktioner. Over en trediedel af de adspurgte vurderer, at de bruger mere tid på manuelt arbejde nu i forhold til for fem år siden, og kun ca. syv pct. vurderer, at de bruger mere tid på opstilling og planlægning af arbejdet. Over en fjerdedel vurderer, at de bruger mere tid på kvalitetskontrol. Ca. 15 pct. vurderer, at kommunikation, forbedring og udvikling samt undervisning og instruktion optager mere af deres arbejdsdag. Se tabel 1.4. Tabel 1.4. Hvor meget tid bruger du på følgende opgaver i dag i forhold til for fem år siden? Arbejdsopgave Mindre tid (Pct.) Uændret tid (Pct.) Mere tid (Pct.) Ved ikke (Pct.) Manuelt arbejde 3,8 38,5 34,6 7,7 Opstilling og overvågning 7,7 46,2 7,7 15,4 Kvalitetskontrol 0,0 38,5 26,9 11,5 Afrapportering 3,8 30,8 7,7 11,5 Fejlfinding/optimering 7,7 30,8 0,0 15,4 Planlægning af arbejdet 3,8 30,8 7,7 11,5 Lagerstyring 3,8 23,1 3,8 19,2 Kommunikation med 3,8 15,4 15,4 15,4 ledelse og kolleger Informationssøgning 0,0 19,2 11,5 19,2 Forbedrings- og udviklingsarbejde 0,0 19,2 15,4 15,4 Instruktion og undervisning 0,0 23,1 15,4 11,5 Note: Mellem 15 og 50 pct. af respondenterne har ikke besvaret spørgsmålene. Derfor giver sammentælling af tallene ikke en svarprocent på 100. Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af spørgeskemaundersøgelse blandt KAD s medlemmer i vaskeriindustrien. Spørgeskemaundersøgelserne og besøgene i virksomhederne giver altså forskellige indtryk af arbejdsgangen på virksomhederne. Uoverensstemmelserne mellem undersøgelserne kan skyldes, at de fokuserer på forskellige sider af problemstillingen. Besøgene på vaskerierne tegner et generelt billede af ændringerne i de arbejdsopgaver, der anvendes IT til. Udsagnene fra spørgeskemaundersøgelsen indeholder imidlertid også svar fra medlemmer, der ikke anvender IT i deres daglige arbejde. For dem har indførelse af IT ikke influeret på arbejdsfunktionerne. Manuelt arbejde kan således fortsat udgøre en væsentlig del af deres arbejdsdag. Indførelse af IT på vaskerierne rammer ikke nødvendigvis samtlige medarbejdere. Nogle har fortsat ikke berøring med den nye teknologi. Det kan derfor frygtes, at medarbejderne kan blive delt op i A- og B-hold, hvad IT-anvendelse og kvalifikationer angår, når ikke alle beskæftiger sig med ITrelaterede arbejdsopgaver.

18 Side 16 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov 1.5. Ændrede kvalifikationsbehov Ingen af ledelserne på de fire vaskerier mener, at deres kortuddannede arbejdskraft har ændrede kvalifikationsbehov på grund af den øgede IT-anvendelse i industrien. Groft sagt er det muligt at komme ind fra gaden helt uden IT-kvalifikationer, da vaskerierne via sidemandsoplæring selv sørger for at give medarbejderne de nødvendige kvalifikationer. Det er dog en fordel ikke at være bange for en computer og at have kendskab til computere på tænd-/slukniveau. Medarbejderne anvender stort set ikke generelle ITredskaber som eksempelvis tekstbehandling og regneark, men hovedsageligt virksomhedsspecifikke EDBsystemer. Oplæring og uddannelse i de systemer foregår udelukkende ved sidemandsoplæring. Ifølge virksomhedernes ledelser skaber indførelse af ny teknologi og ændring af organisationsformerne altså ikke behov for øgede IT-kvalifikationer hos kortuddannede kvinder. Tabel 1.5. Synes du, at du har behov for kurser eller efteruddannelse på grund af IT? Udsagn Behov for uddannelse (Pct.) Ja 34,6 Nej 38,5 Ved ikke 23,1 Note: 3,8 pct. af respondenterne havde ikke besvaret spørgsmålet. Kilde: Strategisk Netværk på basis af spørgeskemaundersøgelse blandt KAD s medlemmer i procesindustrien. Ledelsen på vaskerierne anser sidemandsoplæring for tilstrækkelig uddannelse af medarbejderne, og derfor er behovet for videreuddannelse på IT-området begrænset. Vaskerierne efterspørger i højere grad personlige kvalifikationer som for eksempel kommunikations- og samarbejdsevne, ansvarsbevidsthed samt andre almene kvalifikationer som læsning, regning, stavning og fremmedsprog, især engelsk, hos medarbejderne. Medarbejderne er ikke enige med ledelserne i, at der ikke er behov for opkvalificering i IT. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at ca. en trediedel af de adspurgte har et aktuelt behov for efteruddannelse som følge af indførelse af IT, mens knap 40 pct. ikke har. Se tabel 1.5. Medarbejderne efterspørger primært efteruddannelse i almene ITkvalifikationer og personlige kvalifikationer. Ca. en trediedel af de adspurgte mener, at de har behov for efteruddannelse i grundlæggende PC-kendskab, PC-køre-kort, anvendelse af Internettet samt personlige udviklingskurser. Derudover har ca. 20 pct. af de adspurgte et efteruddannelsesbehov i fremmedsprog og brancherettede kurser. Se tabel 1.6. Medarbejderne ønsker opkvalificering i deres almene IT-kvalifikationer, selvom de ikke direkte har arbejdsopgaver, hvorved de anvender de almene IT-redskaber. Det kan være Tabel 1.6. Hvilken type efteruddannelse er der behov for? Type Andel (Pct.) Grundlæggende PC-kendskab 37,3 PC-kørekort 35,9 Personlige udviklingskurser 31,4 Internettet 30,7 Engelsk eller andre fremmedsprog 20,9 Brancherettede kurser 20,9 Anvendelse af diverse programmer 19,2 Dansk, læsning, stavning eller regning 14,4 Kilde: Strategisk Netværk på basis af spørgeskemaundersøgelse blandt KAD s medlemmer i vaskeriindustrien.

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 7 Nummer: 2663 Titel: Industriel vask og efterbehandling af tekstiler Kort titel: Vaskeriindustri Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 7 Nummer: 2663 Titel: Industriel vask og efterbehandling af tekstiler Kort titel: Vaskeriindustri Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Velkommen i DLBR. En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær

Velkommen i DLBR. En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær Velkommen i DLBR En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær Forord Tillykke med dit nye job. I DLBR Dansk Landbrugsrådgivning ønsker vi at tage godt imod nye medarbejdere. Vi gennemfører derfor

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

10 råd til virksomheder

10 råd til virksomheder MERE VIDEN ER MERE MOD PÅ LIVET 10 råd til virksomheder om planlægning af uddannelse V E STSJ Æ LLA ND MERE VIDEN ER MERE MOD PÅ LIVET 10 råd til virksomheder om planlægning af uddannelse 1. Uddannelse

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse?

Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen Hvilke uddannelser har KADs medlemmer på Fyn

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job!

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Hvad er jobrotation? Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner Notat Sag Videnscentre for kompetenceafklaring Rambøll Management Kunde Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat nr. 1 Til Videnscentrene og den centrale følgegruppe Fra Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere