Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov"

Transkript

1 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen

2

3 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov Redigeret af Søren Carøe og Pauli Fruergaard

4 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov Rapporten er udarbejdet af Strategisk Netværk for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001

5 Forord Side 3 Forord Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD) har de seneste år været vidne til, at ny teknologi og andre måder at organisere arbejdet på øger kvalifikationskravene til forbundets medlemmer. Det har imidlertid været uklart, i hvilket omfang medlemmerne er i stand til at honorere de krav, som udviklingen stiller til dem. KAD har en naturlig interesse i at gøre en indsats for, at forbundets medlemmer får de bedste muligheder for at fastholde og udbygge deres status som attraktiv arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. I den forbindelse har KAD behov for at få et detaljeret overblik over, hvad forandringerne på arbejdspladserne betyder for medlemmerne. KAD besluttede derfor i efteråret 2000 at iværksætte en analyse, som skulle sætte fokus på medlemmernes IT-kompetencer og uddannelsesbehov. Formålet med analysen har været at belyse: Hvilke uddannelses- og kvalifikationsbehov, som indførelsen af ny teknologi og nye organisationsformer skaber hos kortuddannede kvinder. Hvilke strategier, som virksomheder og medarbejdere benytter for at opbygge de nødvendige kompetencer. Hvilke barrierer og muligheder, som AMU-centrene møder i forbindelse med opkvalificering af kortuddannede kvinder. Analysen har inddraget virksomheder i proces- og vaskeriindustrien. Det har fra starten været tanken, at analysen skulle pege fremad og bidrage til at afstikke kursen for kommende tiltag på ITefteruddannelsesområdet. Eftersom fremtidens succes ofte bygges på fortidens erfaringer, har det været naturligt at foretage en grundig opsamling af erfaringerne fra KAD s hidtil største tiltag inden for IT-relaterede uddannelsesaktiviteter, nemlig: KAD s IT-strategiske indsats i Sønderjyllands amt, der blev gennemført i samarbejde med AMU-centrene, VUC m.fl.. Denne erfaringsopsamling har især haft til formål at kortlægge: Hvorledes KAD s medlemmer bedst motiveres til at engagere sig i uddannelsesaktiviteter. Hvorledes der kan etableres et attraktivt kompetencemiljø, der fremmer samspillet mellem de mange forskellige aktører, og som kan medvirke til, at kortuddannede kvinder efteruddannes. Denne rapport indgår i KAD s arbejde med at formulere en samlet IT-kompetencestrategi. Analysearbejdet er medfinansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og er gennemført af analysevirksomheden Strategisk Netværk på vegne af KAD. Rapporten er redigeret af projektchef Søren Carøe og analytiker Pauli Fruergaard. Analysechef Tue Vinter-Jørgensen og projektmedarbejder Morten Krebs Gjesing har endvidere medvirket i analysearbejdet. Strategisk Netværk er eneansvarlig for analyseresultater og forslag. København, den 28. september 2001 Søren Carøe Indehaver, projektchef

6

7 Indholdsfortegnelse Side 5 Indholdsfortegnelse Forord...3 Indholdsfortegnelse...5 Rapportens konklusioner, perspektiver og indhold...7 Kapitel 1: IT i vaskeriindustrien Vaskeriindustriens generelle udviklingstendenser IT-anvendelse i vaskeriindustrien Ny arbejdsorganisering Ændrede arbejdsfunktioner Ændrede kvalifikationsbehov...16 Kapitel 2: IT i procesindustrien Procesindustriens generelle udviklingstendenser IT-anvendelse i vaskeriindustrien Ny arbejdsorganisering Ændrede arbejdsfunktioner Ændrede kvalifikationsbehov...22 Kapitel 3: Svar på IT-udfordringen Uddannelses- og kompetencestrategier i vaskeriindustrien Uddannelses- og kompetencestrategier i procesindustrien Medarbejdernes uddannelsesaktivitet i vaskeriindustrien Medarbejdernes uddannelsesaktivitet i procesindustrien...29 Kapitel 4: AMU som leverandør af IT-kompetence Status og fremtidige udfordringer Potentialer og begrænsninger i AMU-systemet Udviklingsmuligheder for AMU...35 Kapitel 5: IT-strategiår IT-strategiens baggrund Udvikling af strategien Målsætninger og aktiviteter...41 Kapitel 6: Resultater og succeskriterier Effekten af strategien Strategiens stærke og svage sider Succeskriterier for regionale IT-strategier...51 Kilder Bilag 1: Spørgeskemaundersøgelsen

8

9 Rapportens konklusioner, perspektiver og indhold Side 7 Rapportens konklusioner, perspektiver og indhold Analysen af kortudannede kvinders IT-anvendelse og kvalifikationsbehov i vaskeri- og procesindustrien samt erfaringsopsamlingen fra KAD s IT-strategiske indsats i Sønderjyllands amt giver grundlag for følgende konklusioner og perspektiver: Konklusioner og perspektiver Analysen viser, at IT spiller en stadig større rolle for medarbejdere i vaskeri- og procesindustrien. Medarbejderne anvender IT i forbindelse med ordrebehandling, lagerstyring og i selve produktionsprocessen. For langt de fleste kortuddannede kvinder optager IT imidlertid kun en begrænset del af arbejdstiden, ligesom de IT-relaterede opgaver er relativt simple. Indførelsen af IT i virksomhederne foregår sideløbende med en omfattende omstrukturering af virksomhedernes arbejdsorganisation og af måden, hvorpå arbejdsopgaverne udføres. Hierarkier bliver i stor stil erstattet af fladere organisationsstrukturer, hvor medarbejderne indgår i relativt selvstyrende arbejdsgrupper. Grupperne har stor indflydelse på og ansvar for planlægning og udførelse af arbejdet. Gruppemedlemmerne skiftes til at udføre de forskellige opgaver, der indgår i arbejdsgangen. Herved opnår de større fleksibilitet og en mere varieret arbejdsdag. Virksomhedernes ledelse og medarbejdere har meget forskellige opfattelser af, hvorledes kortuddannede kvinders kompetencer udfordres af forandringerne. Medarbejderne mener, at efteruddannelse i almene IT-kvalifikationer er nødvendig for, at de nu som i fremtiden kan udføre deres arbejde på tilfredsstillende vis. Deltagelse i personlighedsudviklende kurser og opnåelse af almene ITkvalifikationer ses som en forudsætning for faglig såvel som personlig udvikling samt for at opnå mere spændende arbejdsopgaver og større jobtilfredshed. I modsætning til medarbejderne anser virksomhederne efteruddannelse i almene IT-kvalifikationer for at være unødvendig. Virksomhederne mener, at medarbejderne i overvejende grad lever op til virksomhedernes kvalifikationskrav. Dertil kommer, at medarbejdernes IT-anvendelse er så simpel og virksomhedsspecifik, at nødvendige IT-kvalifikationer kan opnås gennem sidemandsoplæring på virksomhederne. Virksomhedernes opfattelse af medarbejdernes behov for IT-kvalifikationer afspejler sig i deres strategier for medarbejdernes efteruddannelse. Kendetegnende for virksomhedernes uddannelsesstrategier er, at: Virksomhederne i både vaskeri- og procesindustrien prioriterer teknisk-faglige og holdnings- og personlighedsudviklende kurser højere end IT-kurser. Kurser vedrørende styrkelse af almene kvalifikationer som regning, skrivning og læsning prioriteres ligeledes højere. Virksomhederne i vaskeribranchen udtrykker interesse for IT-kurser i AMU-regi, men medarbejderne må selv tage initiativ til kursusdeltagelse. De mødes sjældent af specifikke krav og forventninger om efteruddannelse fra virksomhedens side. Medarbejderne i procesindustrien deltager i interne og eksterne kursusforløb i almene ITkvalifikationer, men sidemandsoplæring er fortsat den mest anvendte metode til at udbygge medarbejdernes IT-kvalifikationer. Virksomhederne i procesindustrien er i stigende grad opmærksomme på medarbejdernes uddannelsesbehov. Oplæringstiden for nye medarbejdere er blevet længere, og mange af virk-

10 Side 8 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov somhederne forventer, at flere medarbejdere i fremtiden vil have længere formelle uddannelsesforløb bag sig. Kun de færreste virksomheder har udviklet sammenhængende uddannelsesstrategier for deres kortuddannede medarbejdere. AMU har været den mest benyttede udbyder af kurser til at udvikle kortuddannede medarbejderes IT-kompetencer. Kortuddannede kvinder er generelt meget tilfredse med AMU s kurser. AMU roses især for sin store pædagogiske indsigt. Der er imidlertid en række barrierer for, at samarbejdet mellem AMU, medarbejderne og virksomhederne fungerer optimalt: Virksomheder og medarbejdere mangler kendskab til AMU s kursusudbud, ligesom AMU mangler kendskab til virksomhedernes kvalifikationsbehov. AMU har begrænset teknisk kapacitet, IT udstyret er for gammelt, og udviklingen af nye kursusudbud går langsomt. Virksomhederne kan ikke overskue tilskuds- og støtteordningerne i forbindelse med AMU-kurserne. Kortuddannede kvinder er meget immobile. De vil ikke deltage i kurser, hvis transporttiden til kursusstedet er lang. AMU kan forstærke sin position som leverandør af almene IT-kompetencer gennem følgende tiltag: Informationskanalerne mellem virksomhederne, medarbejderne og AMU bør udvikles. AMU skal i højere grad opfatte medarbejderne som målgruppe for informationsindsatsen. Her kan et fagforbund som KAD være kanalen til at nå ud til medarbejderne. IT-undervisningen bør integreres i kurser, der omhandler mere almene, personlige og faglige problemstillinger. Derved imødekommes virksomhedernes prioritering af efteruddannelsens formål samtidig med, at medarbejdernes ønske om skærpelse af deres IT-kvalifikationer tilgodeses. Gennem fjernundervisning kan man løse problemet vedrørende kvindernes manglende mobilitet. Fjernundervisningen gør undervisningen fleksibel i tid og rum. Det er imidlertid vigtigt, at fjernundervisningen gennemtænkes grundigt, inden den sættes i værk. Det kan tænkes, at nogle kursister har brug for en mere direkte pædagogisk støtte end den, der kan gives gennem computeren. KAD s IT-strategiske indsats i Sønderjylland blev iværksat i år Indsatsen søgte gennem en række meget alsidige aktiviteter at sætte fokus på kortuddannede kvinders behov for udvikling af IT-kompetencer. Formålet var at øge medlemmernes interesse for IT. Erfaringsopsamlingen fra KAD s IT-strategiske indsats i Sønderjyllands amt leder til følgende konklusioner: Arrangørerne betegner indsatsen som en succes. Medlemmerne, der har deltaget i strategien, var ligeledes positive. Deres interesse og motivation for kursusdeltagelse steg så markant, at en lang

11 Rapportens konklusioner, perspektiver og indhold Side 9 række af de initierede kurser kunne videreføres selv efter indsatsens ophør. Der er flere årsager til succesen: For at motivere medlemmerne til at engagere sig i uddannelsesaktiviteterne er det vigtigt, at kurserne er anvendelsesorienterede, så medlemmerne præcis kan se, hvilket praktisk udbytte de kan opnå ved at deltage. Udbudet blev gjort så bredt som muligt, og det var hele tiden muligt at komme på et kursus, der udbyggede den viden, som den enkelte i forvejen sad inde med. Motivationen hos medlemmerne blev yderligere skærpet af, at markedsføringen af kurserne anvendte en ukompliceret og ligefrem formidlingsform. Det har været vigtigt, at der fra starten blev etableret et samarbejde mellem AOF, AMU, VUC og KAD-Sønderjylland. Samarbejdet var præget af løbende dialog og åbenhed. Parterne havde tillid til hinanden som følge af tidligere samarbejde, ligesom de fra starten indså, at de havde fælles interesser i strategien. KAD-Sønderjylland havde et stort antal potentielle kursister, mens uddannelsesinstitutionerne kunne levere de relevante kurser. Gennem hyppig mødeaktivitet opbyggedes en fælles ansvarsfølelse og bevidsthed om parternes roller og kompetencer. Uddannelsesinstitutionernes engagement blev således højnet af, at de ikke længere blot var leverandører af undervisning, men var aktive i hele processen. Mange medlemmer engagerede sig frivilligt og ulønnet i strategiarbejdet. På deres arbejdspladser fungerede de som ambassadører for strategien, og de medvirkede til, at projektet fik tilført tilstrækkelige menneskelige ressourcer til at kunne fungere. Det har været vigtigt, at IT-strategien fremstod som en sammenhængende og langvarig indsats, fordi samarbejdsparternes og medlemmernes engagement og motivation herved blev fastholdt. KAD s IT-strategiske indsats er imidlertid blevet hæmmet af en række forhold: Virksomhederne blev ikke i nævneværdig grad inddraget i strategiprocessen, og der blev ikke taget højde for deres behov. Var virksomhederne blevet inddraget fra starten, er det sandsynligt, at de havde udviklet større ansvar for og engagement i uddannelsesindsatsen. Der var ikke defineret tilstrækkeligt klare succeskriterier for strategien, hvilket betyder, at det er svært at afgøre, om målet bag indsatsen er nået. Der har ikke været anvendt tilstrækkelig tid på at planlægge og evaluere indsatsen. Derfor er det svært at sige præcis, hvilken retning uddannelsesindsatsen bør tage fremover. Det blev ikke i tilstrækkelig grad sikret, at medlemmer, der ikke i forvejen var interesserede i at udvikle deres IT-kompetence, blev motiveret til at deltage. Dermed opstår fare for, at kun de mest interesserede medlemmer tager springet ind i informationsteknologiens fagre nye verden, mens udviklingen løber fra resten af medlemmerne. Rapportens indhold Rapporten Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov indeholder et forord samt et indledende afsnit med konklusioner og perspektiver og er derudover disponeret på følgende måde:

12 Side 10 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov Kapitel 1 og 2 : IT i vaskeriindustrien og IT i procesindustrien indeholder en analyse af kortuddannede kvinders IT-anvendelse i vaskeri- og procesindustrien. Kapitlerne analyserer, hvorledes medarbejdere og virksomheder forestiller sig, at indførelse af IT og nye organisationsformer vil ændre kvalifikationsbehovet hos kortuddannede kvinder i vaskeri- og procesindustrien. Kapitel 3: Svar på IT-udfordringen analyserer, hvilke strategier virksomhederne i vaskeri- og procesindustrien har udviklet til at opfylde kortuddannede kvinders nuværende og fremtidige kvalifikationsbehov. Kapitlet giver ligeledes et billede af medarbejdernes uddannelsesaktivitet. Kapitel 4: AMU som leverandør af IT-kompetence gør status over AMU s indsats i forbindelse med opfyldelsen af kortuddannede kvinders IT-kvalifikationsbehov. Analysen fokuserer på muligheder og barrierer for, at AMU kan udvide sit engagement i kortuddannede kvinders efteruddannelse. Kapitel 5: IT-strategiår 2000 opsumerer baggrunden for iværksættelsen af KAD s IT-strategiske indsats i Sønderjyllands amt. Kapitlet giver en oversigt over, hvorledes IT-strategien blev udviklet og over hvilke målsætninger, der har været styrende for strategiens aktiviteter. De forskellige aktiviteter omtales kort, og deres succes vurderes. Kapitel 6: Resultater og succeskriterier vurderer, hvilken effekt KAD s IT-strategiske indsats i Sønderjyllands amt har haft på medlemmernes interesse for og motivation til at engagere sig i uddannelsesaktiviteter. Strategiens stærke og svage sider vurderes, og der opstilles succeskriterier for fremtidige IT-strategier.

13 Kapitel 1: IT i vaskeriindustrien Side 11 Kapitel 1: IT i vaskeriindustrien På baggrund af virksomhedsbesøg og spørgeskemaundersøgelser i vaskeriindustrien og procesindustrien er der i kapitel 1 og 2 gennemført en analyse af kortuddannede kvinders IT-anvendelse og -kompetencebehov. I kapitel 3 er virksomhedernes uddannelsesstrategier og medarbejdernes uddannelsesbehov blevet analyseret. Nedenstående virksomheder har deltaget i såvel virksomhedsbesøgene som spørgeskemaundersøgelsen. Det er angivet i parentes, hvilken industri virksomheden repræsenterer: K-Salat A/S (procesindustrien) MalacoLeaf K/S (procesindustrien) Ferrosan A/S (procesindustrien) H. Lundbeck A/S (procesindustrien) Thorfisk A/S (procesindustrien) Løgumkloster og Omegns Centralvaskeri A.m.b.A. (vaskeriindustrien) Berendsen Textil Service A/S, Frederiksberg (vaskeriindustrien) Århus Amts Vaskeri (vaskeriindustrien) De Forenede Dampvaskerier i Haderslev (vaskeriindustrien) Virksomhedsbesøgene foregik som gruppeinterviews med én ledelsesrepræsentant og KAD s tillidsrepræsentant. Derudover er der blevet foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige KAD-medlemmer på de ni virksomheder. Der er i alt blevet udsendt 744 spørgeskemaer og 144 er blevet besvaret. Når der i kapitlerne 1, 2 og 3 nævnes medarbejderne eller kortuddannede kvinder, henvises der til de KAD-medlemmer, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Hvor intet andet er angivet, er alle udsagn, oplysninger og konklusioner baseret på virksomhedsbesøgene samt spørgeskemaundersøgelsen Vaskeriindustriens generelle udviklingstendenser Der er tendenser til koncentration og privatisering i vaskeriindustrien. De to private vaskerier, Berendsen Textil Service A/S og De Forenede Dampvaskerier, har udvidet deres markedsområder betydeligt og har overtaget driften af mange offentlige vaskerier. De to vaskerier har overtaget sygehusvasken i alle amter med undtagelse af Bornholms amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Derudover har Frederiksborg, Ringkøbing, Ribe, Viborg og Nordjyllands amter oprettet privat-offentlige selskaber sammen med de to vaskerier. Det er det private firma, der besidder aktiemajoriteten og dermed den bestemmende indflydelse i selskaberne. Meget tyder på, at driften af de tilbageværende offentlige vaskerier snart vil blive sendt i udbud, eller at de offentlige aktier i vaskerierne vil blive solgt til et af de to private vaskerier. Udover en vigtig markedsposition i den

14 Side 12 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov private sektor er de to vaskerier derved tæt på at have monopol på vaskeri for sygehuse og plejehjem. I de seneste år er vaskeriindustrien blevet automatiseret, og der anvendes nu IT til en række funktioner, som tidligere blev betjent manuelt. I dag består arbejdet på et vaskeri ikke bare i at vaske, men også i at anvende IT. Endnu er IT dog ikke en dominerende faktor i industrien, og der er fortsat mange funktioner, som udføres manuelt IT-anvendelse i vaskeriindustrien Tabel 1.1. Hvad bruger du IT til på dit arbejde? Arbejdsopgave Andel (Pct.) Ordremodtagelse og behandling 19,2 Kontakt til ledelse og kolleger 11,5 Programmering/indstilling af maskiner 7,7 Informationssøgning 7,7 Lagerstyring 7,7 Tidsregistrering 3,8 Afrapportering 3,8 Kundekontakt 3,8 Andet 15,8 Note: 53,8 pct. af respondenterne havde ikke svaret på spørgsmålet, primært fordi de ikke anvender IT i deres arbejde. Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af spørgeskemaundersøgelse blandt KAD s medlemmer i vaskeriindustrien. IT-anvendelsen i vaskeriindustrien foregår primært i forbindelse med ordrebehandling og i produktionen. Derudover anvendes IT til kontakt til ledelse og kolleger samt til informationssøgning. På alle fire vaskerier er kortuddannede kvinder i større eller mindre grad beskæftiget med de nævnte funktioner. Vaskerierne modtager ordrer ved, at sygehuse og plejehjem rekvirerer tøj. De sender ordrer til vaskerierne, som medarbejderne registrerer ved indtastning i et produktionsstyringssystem. Sygehusene og private kunder kan også indsende tøj til vaskerierne. Medarbejderne registrerer det indkomne tøj i produktionsstyringssystemet enten ved indtastning eller ved indscanning, hvis tøjet er forsynet med chips eller stregkoder. Herefter printes ordresedler ud, som danner basis for produktionsplanlægningen. I produktionen indstiller og overvåger medarbejderne de automatiske vaskemaskiner, alt efter om det for eksempel er duge, linned eller uniformer, der skal vaskes. De indkoder chips, der skal syes ind i sygehuspersonalets personlige uniformer, mærker tøjet med en stregkode og foretager udscanning af tøjet. Mærkningen af tøjet sker for at kunne følge det fra ankomsten, til det sendes ud igen. På to af vaskerierne deltager medarbejderne i lagerstyringen. Fra lageret rekvirerer de via indtastning i vaskeriets produktionsstyringssystem det tøj, der skal sendes ud til kunden. På et vaskeri bestiller medarbejderne nyt tøj hjem via ARBEJDSOPGAVER MED IT I VASKERIINDU- STRIEN Produktion: Indstilling og indkodning af automatiske maskiner, indkodning af chips, der skal syes ind i tøjet, indog udscanning af tøj, mærkning af tøj med stregkode. Ordrebehandling: Registrering af det indkomne tøj. Lagerstyring: Fakturering og rekvirering af færdigvasket tøj, der skal sendes ud til kunden. Andet: Udskrivning af mærkater og etiketter, tøjbestilling via Internettet. Kilde: Strategisk Netværk på basis af virksomhedsbesøg i vaskeriindustrien.

15 Kapitel 1: IT i vaskeriindustrien Side 13 Internettet, og på et andet vaskeri er de beskæftiget med faktureringen af kunderne. Tabel 1.1 og tekstboksen på forrige side giver et samlet overblik over IT-anvendelsen i vaskeriindustrien. Virksomhedsbesøgene viste, at det er forskelligt fra vaskeri til vaskeri, hvor mange af de kortuddannede kvinder, der dagligt anvender IT. På to af vaskerierne har alle medarbejdere dagligt IT-relaterede arbejdsfunktioner, på et vaskeri har ca. halvdelen, mens kun meget få medarbejdere har IT-relaterede arbejdsopgaver på det sidste vaskeri. Ca. halvdelen af de medarbejdere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, anvender IT i deres arbejde. Kun på et enkelt vaskeri har medarbejderne adgang til en PC ere med Internetforbindelse. PC erne er placeret i kantinen, og den kan anvendes enten i frokostpausen eller uden for arbejdstiden. Selvom de kortuddannede kvinder anvender IT i deres arbejde, fylder IT-relaterede arbejdsfunktioner langt fra hele arbejdsdagen. Tabel 1.2 viser, at 34 pct. af de medarbejdere, der anvender IT i deres arbejde, højst bruger teknologien to timer ugentligt, mens kun 25 pct. anvender IT over 20 timer ugentligt. Langt størstedelen af de kortuddannede kvinders IT-relaterede arbejdsopgaver er forholdsvis enkle funktioner, som for eksempel simpel indtastning ved omstilling af maskiner, tasteopgaver ved ordrebehandling og udprintning af ordresedler. Det overordnede indtryk er, at såvel kompleksiteten som omfanget af medarbejdernes IT-anvendelse befinder sig på et forholdsvist begrænset niveau Ny arbejdsorganisering Tabel 1.2. Hvor mange timer om ugen bruger du IT på arbejdet? Tidsforbrug Andel (Pct.) Under 1 time timer timer timer timer 0 Over 20 timer 25 Note: 53,8 pct. havde ikke svaret på spørgsmålet, primært fordi de ikke anvender IT i deres arbejde. I tabellen indgår kun de respondenter, der anvender IT. Kilde: Strategisk Netværk på basis af spørgeskemaundersøgelse blandt KAD s medlemmer i vaskeriindustrien. På tre af de fire vaskerier er der tegn på en ændring i arbejdsorganiseringen. Arbejdsstyrken skal være mere fleksibel, selvstændig og ansvarsbevidst. Tidligere stod en produktionsleder for planlægningen af arbejdet og uddelegeringen af arbejdsopgaverne. I dag deltager medarbejderne i planlægningen af arbejdet, og de har fået større ansvar for, at det udføres i henhold til tidsplan og kvalitetskrav. På to vaskerier er der indført selvstyrende grupper, som i dialog med en produktionsleder selv varetager planlægningen af arbejdet. På de to øvrige vaskerier er graden af uddelegeret ansvar noget mindre. På det ene af vaskerierne instrueres medarbejderne af en produktionsleder, men planlægger selv det daglige arbejde ud fra ordre- og pakkesedler. På det andet vaskeri er arbejdet fortsat meget traditionelt organiseret og meget topstyret. Der har medarbejderne ikke megen indflydelse på planlægningen af arbejdet. Selvom der er tendens til en bevægelse fra en hierarkisk organisationsform til en mere flad struktur, er hierarkiet langt fra forsvundet. I dag rokerer medarbejderne mere end tidligere mellem forskellige arbejdsfunktioner. Udover at gøre arbejdsstyrken mere fleksibel, bliver vaskerierne også mindre sårbare ved for eksempel sygdom eller ferie. Derudover begrænses faren for nedslidning som følge af ensidigt gentaget arbejde.

16 Side 14 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov Et flertal af medarbejderne oplever i deres hverdag, at virksomhedernes arbejdsorganisering er under forandring. Et flertal af de adspurgte medarbejdere oplever, at de håndterer flere forskellige opgaver end tidligere, ligesom deres arbejde oftere ændres. Mange føler ligeledes, at de i dag i højere grad skal tage ansvar for eget arbejde. Se tabel 1.3. Tabel 1.3. Ny arbejdsorganisering Udsagn Enig (Pct.) Uenig (Pct.) Ved ikke (Pct.) I dag håndterer jeg flere forskellige opgaver end tidligere I dag er jeg i kontakt med flere forskellige mennesker på min arbejdsplads end tidligere I dag oplever jeg oftere ændringer i mine arbejdsopgaver end tidligere I dag skal jeg i højere grad tage ansvar for mit eget arbejde end tidligere Jeg tror, at mine arbejdsopgaver i stigende grad vil blive overtaget af ny teknologi/it Jeg tror, at mit arbejdsområde udvides som følge af ny teknologi/it 53,8 11,5 15,4 50,0 23,0 7,7 57,7 11,5 7,7 46,2 19,2 11,5 30,7 26,9 23,1 38,5 15,4 26,9 Note: Udsagnene enig og uenig er sammenlægninger af svarmulighederne enig og delvis enig samt uenig og delvis uenig. Mellem 19 og 23 pct. af respondenterne har ikke besvaret spørgsmålet. Derfor giver sammentælling af tallene ikke en svarprocent på 100. Kilde: Strategisk Netværk på basis af spørgeskemaundersøgelse blandt KAD s medlemmer i vaskeriindustrien. Ledelsen på vaskerierne mener ikke, at IT har været den drivende faktor bag den nye arbejdsorganisering. IT har været et værktøj, der har muliggjort uddelegering af ansvar, men indførelsen af IT har ikke været et mål i sig selv. IT bevirker, at medarbejderne for eksempel selv kan foretage fejlfinding i produktionsprocesserne ved at anvende de computere, der indgår i produktionssystemerne. Via computerne bliver en række oplysninger, som medarbejderne ikke tidligere havde adgang til, gjort tilgængelige. Den direkte adgang til oplysningerne overflødiggør, at den arbejdsleder, der tidligere stod for al fejlfinding, involveres i produktionen. Ledelsesrepræsentanterne fra vaskerierne opfatter den øgede fleksibilitet og uddelegering af ansvar som en naturlig udvikling, som IT blot har hjulpet på vej. Ingen af de adspurgte medarbejdere forventer, at IT vil få mindre betydning for deres arbejde i de næste fem år. Derimod mener samtlige respondenter, at IT vil blive en vigtigere del af deres arbejde. De ser både IT som en trussel og som en mulighed for deres arbejdsopgaver i fremtiden. Ca. en trediedel af de adspurgte medarbejdere forventer, at IT vil overtage deres arbejdsopgaver, mens ca. 40 pct. mener, at deres arbejdsområde vil blive udvidet som følge af IT eller ny teknologi. Se tabel Ændrede jobfunktioner Besøgene på de fire vaskerier viste, at der ikke er sket ændringer i arbejdsopgaverne som følge af indførelse af IT. Det er der derimod i arbejdsrutinerne og den måde, som arbejdsopgaverne udføres på. Her har indførelse af IT medført, at meget manuelt, fysisk hårdt arbejde er blevet afløst af mere planlægning, overvågning, kontrol og fejlfinding.

17 Kapitel 1: IT i vaskeriindustrien Side 15 Spørgeskemaundersøgelsen giver et lidt anderledes billede af medarbejdernes arbejdsopgaver og jobfunktioner. Over en trediedel af de adspurgte vurderer, at de bruger mere tid på manuelt arbejde nu i forhold til for fem år siden, og kun ca. syv pct. vurderer, at de bruger mere tid på opstilling og planlægning af arbejdet. Over en fjerdedel vurderer, at de bruger mere tid på kvalitetskontrol. Ca. 15 pct. vurderer, at kommunikation, forbedring og udvikling samt undervisning og instruktion optager mere af deres arbejdsdag. Se tabel 1.4. Tabel 1.4. Hvor meget tid bruger du på følgende opgaver i dag i forhold til for fem år siden? Arbejdsopgave Mindre tid (Pct.) Uændret tid (Pct.) Mere tid (Pct.) Ved ikke (Pct.) Manuelt arbejde 3,8 38,5 34,6 7,7 Opstilling og overvågning 7,7 46,2 7,7 15,4 Kvalitetskontrol 0,0 38,5 26,9 11,5 Afrapportering 3,8 30,8 7,7 11,5 Fejlfinding/optimering 7,7 30,8 0,0 15,4 Planlægning af arbejdet 3,8 30,8 7,7 11,5 Lagerstyring 3,8 23,1 3,8 19,2 Kommunikation med 3,8 15,4 15,4 15,4 ledelse og kolleger Informationssøgning 0,0 19,2 11,5 19,2 Forbedrings- og udviklingsarbejde 0,0 19,2 15,4 15,4 Instruktion og undervisning 0,0 23,1 15,4 11,5 Note: Mellem 15 og 50 pct. af respondenterne har ikke besvaret spørgsmålene. Derfor giver sammentælling af tallene ikke en svarprocent på 100. Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af spørgeskemaundersøgelse blandt KAD s medlemmer i vaskeriindustrien. Spørgeskemaundersøgelserne og besøgene i virksomhederne giver altså forskellige indtryk af arbejdsgangen på virksomhederne. Uoverensstemmelserne mellem undersøgelserne kan skyldes, at de fokuserer på forskellige sider af problemstillingen. Besøgene på vaskerierne tegner et generelt billede af ændringerne i de arbejdsopgaver, der anvendes IT til. Udsagnene fra spørgeskemaundersøgelsen indeholder imidlertid også svar fra medlemmer, der ikke anvender IT i deres daglige arbejde. For dem har indførelse af IT ikke influeret på arbejdsfunktionerne. Manuelt arbejde kan således fortsat udgøre en væsentlig del af deres arbejdsdag. Indførelse af IT på vaskerierne rammer ikke nødvendigvis samtlige medarbejdere. Nogle har fortsat ikke berøring med den nye teknologi. Det kan derfor frygtes, at medarbejderne kan blive delt op i A- og B-hold, hvad IT-anvendelse og kvalifikationer angår, når ikke alle beskæftiger sig med ITrelaterede arbejdsopgaver.

18 Side 16 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov 1.5. Ændrede kvalifikationsbehov Ingen af ledelserne på de fire vaskerier mener, at deres kortuddannede arbejdskraft har ændrede kvalifikationsbehov på grund af den øgede IT-anvendelse i industrien. Groft sagt er det muligt at komme ind fra gaden helt uden IT-kvalifikationer, da vaskerierne via sidemandsoplæring selv sørger for at give medarbejderne de nødvendige kvalifikationer. Det er dog en fordel ikke at være bange for en computer og at have kendskab til computere på tænd-/slukniveau. Medarbejderne anvender stort set ikke generelle ITredskaber som eksempelvis tekstbehandling og regneark, men hovedsageligt virksomhedsspecifikke EDBsystemer. Oplæring og uddannelse i de systemer foregår udelukkende ved sidemandsoplæring. Ifølge virksomhedernes ledelser skaber indførelse af ny teknologi og ændring af organisationsformerne altså ikke behov for øgede IT-kvalifikationer hos kortuddannede kvinder. Tabel 1.5. Synes du, at du har behov for kurser eller efteruddannelse på grund af IT? Udsagn Behov for uddannelse (Pct.) Ja 34,6 Nej 38,5 Ved ikke 23,1 Note: 3,8 pct. af respondenterne havde ikke besvaret spørgsmålet. Kilde: Strategisk Netværk på basis af spørgeskemaundersøgelse blandt KAD s medlemmer i procesindustrien. Ledelsen på vaskerierne anser sidemandsoplæring for tilstrækkelig uddannelse af medarbejderne, og derfor er behovet for videreuddannelse på IT-området begrænset. Vaskerierne efterspørger i højere grad personlige kvalifikationer som for eksempel kommunikations- og samarbejdsevne, ansvarsbevidsthed samt andre almene kvalifikationer som læsning, regning, stavning og fremmedsprog, især engelsk, hos medarbejderne. Medarbejderne er ikke enige med ledelserne i, at der ikke er behov for opkvalificering i IT. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at ca. en trediedel af de adspurgte har et aktuelt behov for efteruddannelse som følge af indførelse af IT, mens knap 40 pct. ikke har. Se tabel 1.5. Medarbejderne efterspørger primært efteruddannelse i almene ITkvalifikationer og personlige kvalifikationer. Ca. en trediedel af de adspurgte mener, at de har behov for efteruddannelse i grundlæggende PC-kendskab, PC-køre-kort, anvendelse af Internettet samt personlige udviklingskurser. Derudover har ca. 20 pct. af de adspurgte et efteruddannelsesbehov i fremmedsprog og brancherettede kurser. Se tabel 1.6. Medarbejderne ønsker opkvalificering i deres almene IT-kvalifikationer, selvom de ikke direkte har arbejdsopgaver, hvorved de anvender de almene IT-redskaber. Det kan være Tabel 1.6. Hvilken type efteruddannelse er der behov for? Type Andel (Pct.) Grundlæggende PC-kendskab 37,3 PC-kørekort 35,9 Personlige udviklingskurser 31,4 Internettet 30,7 Engelsk eller andre fremmedsprog 20,9 Brancherettede kurser 20,9 Anvendelse af diverse programmer 19,2 Dansk, læsning, stavning eller regning 14,4 Kilde: Strategisk Netværk på basis af spørgeskemaundersøgelse blandt KAD s medlemmer i vaskeriindustrien.

19 Kapitel 1: IT i vaskeriindustrien Side 17 et udtryk for, at medarbejderne dels er meget nysgerrige over for den nye teknologi, dels at de har behov for at opbygge et fundament af almene IT-kvalifikationer for at være i stand til at udføre de mere virksomhedsspecifikke IT-relaterede arbejdsopgaver, som de beskæftiger sig med. Medarbejderne vurderer ikke alene, at de har behov for efteruddannelse i IT. De anser også ITkvalifikationer som centrale elementer i deres fremtidige arbejdsliv og for deres personlige udvikling. Over halvdelen af de adspurgte forventer, at bedre IT-kvalifikationer i fremtiden vil være forudsætninger for såvel faglig som personlig udvikling samt for at opnå mere spændende arbejdsopgaver og større jobtilfredshed. Ca. en trediedel af medarbejderne anser IT-kvalifikationer for at være en forudsætning for at blive bedre til arbejdet og for at kunne udvide arbejdsområderne. Samtidig anser ca. 40 pct. af de adspurgte medarbejdere IT-kvalifikationer som en væsentlig forudsætning for at kunne fastholde deres arbejde, få øget indflydelse og opnå en højere løn. Se tabel 1.7 på næste side. Kortuddannede kvinders ønske om at opkvalificere deres IT-kompetencer drives altså af en blanding af lyst og nødvendighed. De føler det nødvendigt, fordi de har en forestilling om, at de skal honorere et udviklingspres for at fastholde deres arbejde. Samtidig føler de lyst som følge af, at de anser IT for at være nøglen til en mere tilfredsstillende tilværelse. Kortuddannede kvinders ønske om at opkvalificere deres IT-kompetencer drives altså af en blanding af lyst og nødvendighed. De føler det nødvendigt, fordi de har en forestilling om, at de skal honorere et udviklingspres for at fastholde deres arbejde. Samtidig føler de lyst som følge af, at de anser IT for at være nøglen til en mere tilfredsstillende tilværelse.

20 Side 18 Kortuddannede kvinders IT-kompetencer og uddannelsesbehov Tabel 1.7. Medlemmernes vurdering af IT-kvalifikationers betydning Udsagn Enig (Pct.) Uenig (Pct.) Ved ikke (Pct.) Bedre IT-kvalifikationer er en forudsætning for at udvikle mig personligt Bedre IT-kvalifikationer er en forudsætning for at få større jobtilfredshed Bedre IT-kvalifikationer er en forudsætning for at udvikle mig fagligt Bedre IT-kvalifikationer er en forudsætning for at få et mere spændende arbejde Bedre IT-kvalifikationer er en forudsætning for at få højere løn Bedre IT-kvalifikationer er en forudsætning for at skifte job til en anden virksomhed/arbejdsplads Bedre IT-kvalifikationer er en forudsætning for at fastholde mit nuværende job Bedre IT-kvalifikationer er en forudsætning for at være ordentligt informeret om min virksomhed/arbejdsplads Bedre IT-kvalifikationer er en forudsætning for at få øget indflydelse på mit arbejde Bedre IT-kvalifikationer er en forudsætning for at blive bedre til mit arbejde Bedre IT-kvalifikationer er en forudsætning for at udvide mine arbejdsområder 57,7 11,5 15,4 57,7 11,5 15,4 53,9 15,4 15,4 50,0 15,3 15,4 46,2 23,0 15,4 46,2 19,2 15,4 42,3 30,8 7,7 42,3 15,4 19,2 42,3 15,4 19,2 38,4 30,8 15,4 34,6 26,9 15,4 Note: : Udsagnene enig og uenig er sammenlægninger af svarmulighederne enig og delvis enig samt uenig og delvis uenig. Mellem 15 og 23 pct. af respondenterne har ikke tilkendegivet deres holding til udsagnene. Derfor giver sammentælling af tallene ikke en svarprocent på 100. Kilde: Strategisk Netværk på basis af spørgeskemaundersøgelse blandt KAD s medlemmer i vaskeriindustrien.

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 21. december 2006 Ansøgning om tilskud til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2007 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse Efteruddannelsesudvalgets målgrupper

Læs mere

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV)

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Spørgeramme til besøg på arbejdspladser Huskeliste til møde med ledelsen og TR på arbejdspladsen

Læs mere

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller.

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller. Undersøgelse om kompetenceudvikling IDAs Kompetence- og Uddannelsesudvalg har gennemført en spørgeundersøgelse om kompetenceudvikling blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen er gennemført via IDAs

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Kompetenceløft i Danmark 2000

Kompetenceløft i Danmark 2000 Sagsnr. 12.01-00-1601 Ref. ABH/hmo Den 15. januar 2001 Kompetenceløft i Danmark 2000 Baggrund LO har i samarbejde med Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) gennemført en analyse af læringsaktiviteter

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

FTF DOKUMENTATION NR Ny teknologi og nye kompetencer

FTF DOKUMENTATION NR Ny teknologi og nye kompetencer FTF DOKUMENTATION NR. 2 2017 Ny teknologi og nye kompetencer 2 Side 2 WELCOME TO THE MASHINE Side 3 Ny teknologi giver muligheder, men kræver kompetencer Vi står midt i en udvikling, som får stor betydning

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 6 Nummer: 2686 Titel: Forsynings- og distributionssektorerne Kort titel: Forsyning Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Rapport om ledelse og informationsteknologi Rapport om ledelse og informationsteknologi

Rapport om ledelse og informationsteknologi Rapport om ledelse og informationsteknologi Rapport om ledelse og informationsteknologi Ledernes Hovedorganisation Januar 2001 1 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING... 3 INDLEDNING... 4 UDBREDELSE AF IT PÅ ARBEJDSMARKEDET... 4 INDFØRELSE AF IT PÅ

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Mulighed for danskundervisning

Mulighed for danskundervisning Mulighed for danskundervisning Virksomheder, der ønsker at tilbyde danskundervisning til medarbejdere, kan vælge selv at betale for undervisningen eller søge kommunen (eller AF) om økonomisk støtte. Der

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Spørgeskema om efter- og videreuddannelse

Spørgeskema om efter- og videreuddannelse Spørgeskema om efter- og videreuddannelse Kære tillidsrepræsentant Dette skema indeholder en række spørgsmål om deltagelse i efter- og videreuddannelse i 1996, for de ansatte du repræsenterer på arbejdspladsen.

Læs mere

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer Fase 5 Fase 5 Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S Læringsformer i virksomheden Læringsform Anvendelse Beskrivelse Opgaveløsning under overvågning af overordnede Hjælp fra overordnet Arbejdsgrupper Hygiejnekurser

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Motivationsundersøgelsen 2006. vejen til en attraktiv arbejdsplads

Motivationsundersøgelsen 2006. vejen til en attraktiv arbejdsplads Motivationsundersøgelsen 2006 Motivationsundersøgelsen 2006 vejen til en attraktiv arbejdsplads Oktober 2006 Personalestyrelsen 1220 København K Tlf. 33 92 40 49 www.perst.dk Oktober 2006 Frederiksholms

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted I. Baggrund... 2 II. Formål... 2 III. ens udformning... 2 III.1. Succeskriterier... 2 III.2. Indsamling af data... 2 IV. Resultater... 3 IV.1 Respondenter

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Dokument nr. 379573 Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013

Læs mere

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 EPOS Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 En undersøgelse af udbydernes aktiviteter for omsorgsmedhjælpere, deres arbejdspladser og organisationer Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Kompetenceundersøgelsen 2004

Kompetenceundersøgelsen 2004 Kompetenceundersøgelsen 2004 Indhold 1 Indledning & resumé 2 2 Status over kompetenceudvikling i staten 6 2.1 Generel kompetenceudvikling 6 2.2 Kompetenceudviklingsaktiviteter 9 2.3 Barrierer for kompetenceudvikling

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser Februar 2007 mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser DJØF har foretaget en undersøgelse af livsfaser og i den forbindelse spurgt medlemmerne om, hvad de anser for at være de centrale omdrejningspunkter i

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere