Rapport om ledelse og informationsteknologi Rapport om ledelse og informationsteknologi
|
|
- Jette Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport om ledelse og informationsteknologi Ledernes Hovedorganisation Januar
2 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING... 3 INDLEDNING... 4 UDBREDELSE AF IT PÅ ARBEJDSMARKEDET... 4 INDFØRELSE AF IT PÅ ARBEJDSMARKEDET... 6 UDVIKLINGEN DE NÆSTE FEM ÅR... 8 HJEMMEARBEJDE BLANDT MEDARBEJDERE... 9 LEDERENS NYE ROLLE I FORBINDELSE MED HJEMMEARBEJDE BARRIERER FOR HJEMMEARBEJDE LEDERENS EGEN BRUG AF IT LEDERENS HJEMMEARBEJDE OM UNDERSØGELSEN
3 Sammenfatning Udbredelsen af informationsteknologi (IT) er hastigt stigende. Under halvdelen af lederne brugte Internettet for fem år siden, men i dag benytter stort set alle ledere Nettet, og kun tre procent af virksomhederne bruger slet ikke IT. Brugen af IT har på kort tid ændret lederens rolle og dermed kravene til lederens kvalifikationer. I undersøgelsen peger lederne især på, at det er blevet vigtigere at være parat til hyppige omstillinger og være i stand til at overskue store mængder information. Når udviklingen går så stærkt, som den gør i dag, må lederen fungere som uddannelsesplanlægger for sine medarbejdere. Gør lederen ikke det, kan han eller hun løbe ind i problemer. Dels er den almindelige sidemandsoplæring mellem kolleger vanskeliggjort af, at stadig flere arbejder hjemme, dels kan en manglende uddannelsesindsats betyde, at lederen må bruge meget tid på vejledning og oplæring og i ekstreme tilfælde selv løse opgaven. Hjemmearbejdet og omstillingstempoet i kølvandet på udbredelsen af IT har altså øget kravene til lederen. Undersøgelsen viser også, at to ud af ti ledere mener, det generelt er sværere at udøve ledelse, når medarbejderne arbejder hjemme. Generelt vurderer ledere med hjemmearbejdende medarbejdere dog, at der er tale om store fordele blandt andet i form af øget produktivitet og relativt få negative konsekvenser. I vurderingen af den forbedrede produktivitet deler lederne sig i højere grad end tidligere i to grupper: Ledere, der ikke oplever nogen produktivitetsforbedring, og ledere, der har oplevet en meget høj produktivitetsforbedring. Det understreger, at produktivitetsfremgangen ved indførelse af hjemmearbejdspladser kun er midlertidig, medmindre den nye måde at organisere arbejdet på bliver fulgt op af en ny form for ledelse, der tager højde for ændringerne. for lederen som vejleder, sparringspartner eller problemknuser, kan det dog betyde, at lederen må stå til rådighed i flere af døgnets timer. At lederen selv har mulighed for at arbejde hjemme har også både positive og negative konsekvenser. På den ene side peger godt halvdelen af lederne i undersøgelsen på, at det er blevet sværere at holde rigtig fri, og at arbejdsdagen er blevet længere. På den anden side er det blevet lettere at få arbejdsliv og familieliv til at harmonere, hvilket især ledere med hjemmeboende børn fremhæver. De nye opgaver samt de nye muligheder for at tilrettelægge arbejdet mere fleksibelt kræver mere af lederne, og undersøgelsen viser, at den ugentlige arbejdstid er steget med 1,7 time hos ledere med hjemmearbejdende medarbejdere. Tilsvarende er arbejdstiden hos de øvrige ledere i undersøgelsen ikke steget. Lederne vurderer, at der i løbet af de næste fem år vil være stadig mere hjemmearbejde, ledelseshierarkierne i virksomhederne vil blive fladere, og flere af virksomhedens opgaver vil blive udført af eksterne konsulenter. Samtidig betyder hjemmearbejdet også, at medarbejderne tilrettelægger arbejdet mere fleksibelt i løbet af døgnet. Når de har brug 3
4 Indledning IT indebærer store og hastige ændringer i måden at organisere arbejdet på. Hjemmearbejdspladser, fladere organisationsstrukturer i virksomhederne samt lettere og hurtigere adgang til information via Internet betyder nye udfordringer, krav og muligheder på en lang række områder i arbejdslivet. Det gælder i høj grad også på ledelsesniveau. I disse år, hvor IT bliver en stadig mere vigtig del af arbejdslivet, har Ledernes Hovedorganisation undersøgt den udvikling, der sker i lederrollen. Ledernes Hovedorganisation har gentaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de samme 640 ledere, som deltog i en undersøgelse i sommeren Deltagerne repræsenterer et bredt udsnit af brancher og ledere på alle niveauer, og resultaterne bygger dermed på svar fra alle ledertyper fra speditører og reklamechefer til direktører og værkførere. Derfor er der i højere grad tale om en overordnet kortlægning af de ledelsesmæssige konsekvenser af indførelsen af IT, frem for en undersøgelse af fordele og ulemper ved IT for specifikke ledergrupper. Undersøgelserne koncentrerer sig om den del af IT, der omhandler opsamling, bearbejdning og formidling af information (for eksempel computere og software, telekommunikation, elektronisk handel, satellitter og mobilnet). Hensigten med at gentage undersøgelsen har blandt andet været at se, hvordan ledernes anvendelse og vurdering af teknologiens betydning for deres opgaver har ændret sig i løbet af de sidste halvandet år. Rapporten er opdelt i fire hovedafsnit. Først behandles den generelle udbredelse af IT på arbejdsmarkedet og betydningen for lederens kvalifikationer. Herefter giver lederne deres bud på, hvilken betydning IT får for udviklingen af ledelsesstrukturen i virksomhederne de næste fem år. Endelig kommer to afsnit, der handler om muligheder for og konsekvenser af hjemmearbejdspladser. Først diskuteres medarbejdernes hjemmearbejde, og hvad det betyder for lederen, og bagefter behandles lederens egen brug af IT og muligheden for at arbejde hjemme. Udbredelse af IT på arbejdsmarkedet For medarbejderne har arbejdet i høj grad ændret karakter efter indførelsen af IT. Dermed skaber IT også ændrede betingelser for, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, og hvilken rolle lederen har på arbejdspladsen. Figur 1 Andel af ledernes medarbejdere, der tilbringer hele eller dele af deres arbejdstid ved en computer 5% 55% 12% 27% Ingen Under 25% 25-50% Over 50% 4
5 Undersøgelsen viser (se figur 1), at kun fem procent af lederne har medarbejdere under sig, der ikke tilbringer hele eller dele af deres arbejdstid ved en computer. Omvendt gælder det for 55 procent af lederne, at mere end halvdelen af medarbejderne tilbringer hele eller dele af deres arbejdstid ved skærmen. I forhold til for halvandet år siden er der ikke sket de store ændringer i andelen af medarbejdere, der arbejder meget ved en computer. Det tyder på, at vi har nået et naturligt mætningspunkt for hvor mange opgaver, der kan udføres ved hjælp af eller med bistand fra IT. I undersøgelsen har lederne vurderet, i hvilket omfang der anvendes forskellige former for IT på virksomheden. På tre procent af virksomhederne anvendes slet ikke IT. Det drejer sig stort set udelukkende om virksomheder inden for hotel- og restaurationsbranchen. De øvrige svar er vist i tabel 1, og de mest udbredte former for IT står øverst i tabellen. Der tegner sig et klart mønster af, at IT mest anvendes til forskellige former for intern og ekstern kommunikation. Således toppes listen af , intern kommunikation og intranet kun fire procent af lederne i undersøgelsen bruger ingen af de tre nævnte former for IT. For halvandet år siden var andelen 14 procent. Hertil kommer, at informationsstyring og søgning af informationer på Internettet også bruges af mange ledere. Der har de seneste halvandet år været en stigning på 13 procentpoint i antallet af ledere der anvender IT til informationssøgning på Internettet, mens andelen der anvender IT til informationsstyring er næsten uændret. Tabel 1 Lederens og virksomhedens brug af IT (tallene angivet i procent) Bruges ofte af lederen Bruges af og til af lederen Bruges ikke af lederen men af andre på virksomheden Bruges ikke på virksomheden Intern kommunikation Intranet Informationssøgning på Internettet Informationsstyring Styring af lager Styring af produktionsprocesser Personalestyring Projektstyring Marketing via Internettet Køb hos leverandører via Internettet Salg via Internettet Udbyder ordrer via markedspladser på Internettet Byder på ordrer via markedspladser på Internettet
6 IT har også andre anvendelsesområder på virksomhederne eksempelvis lagerstyring, styring af produktionsprocesser, personalestyring og projektstyringsredskaber. Som styringsredskab anvendes IT ofte eller af og til af procent af lederne, og i forhold til forrige undersøgelse har der ikke været nogen nævneværdig vækst i antallet af ledere, der anvender teknologien til disse formål. Brug af Internettet er formentlig det ITområde, der vokser hurtigst i disse år. Kun hver tiende leder bruger ikke Internettet til at søge informationer, og for de virksomheder, der overhovedet benytter sig af IT, bruger mindre end en procent ikke Internettet. Sammenlignet med situationen for såvel fem år som halvandet år siden er der tale om en markant vækst. I 1997 viste en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation, at 43 procent af lederne brugte Internettet. Når brugen af Internettet udvides til også at omfatte marketing, er det kun hver sjette virksomhed, der ikke har deres egen hjemmeside. Undersøgelsen viser også, at 18 procent overhovedet ikke anvender Internettet til marketing. Der er imidlertid stadig et stykke vej, før brugen af Internettet er fuldt integreret på virksomhederne som mere end et middel til hurtig og effektiv informationssøgning og formidling. Nederst på listen over anvendelsen af IT i virksomhederne ligger køb og salg via Internettet. 50 procent af virksomhederne sælger produkter, mens 64 procent køber hos leverandører via Internettet. Kun 27 procent af lederne bruger selv Internettet til indkøb hos leverandører. Der er dog sket en vækst i anvendelsen af disse områder, og noget tyder på, at der ikke længere er samme usikkerhed om eksempelvis kontraktmæssige forhold ved handler på Internettet som tidligere. Blandt de nyeste former for handel på Internettet er køb og salg via markedspladser. Disse nye handelsveje er hurtigt blevet populære, men alligevel er det kun 31 procent af ledene, som byder på ordrer via markedspladser på Internettet. Det hænger i et vist omfang sammen med, at endnu kun få virksomheder udbyder ordrer via markedspladser. Indførelse af IT på arbejdsmarkedet Allerede i løbet af en forholdsvis kort årrække har indførelsen af IT betydet mærkbare ændringer for tilrettelæggelsen af arbejdet for mange ledere. Lederne i undersøgelsen er blevet bedt om at vurdere, hvilken betydning indførelsen af IT har haft dels for virksomheden, dels for deres egen rolle som leder. Svarene er vist i tabel 2 og 3. Det er især behovet for efteruddannelse på virksomheden, der er blevet større med indførelsen af IT. Mange forudser, at virksomhederne får en mindre hierarkisk ledelsesstruktur, og at flere af virksomhedernes opgaver lægges ud til eksterne konsulenter eller freelance-medarbejdere. Besvarelserne i undersøgelsen understøtter synspunktet, da en betydelig andel (46 procent) mener, at ledelsesstrukturen i høj eller nogen grad er blevet fladere. I forhold til for halvandet år siden er antallet af ledere, der vurderer, at ledelsesstrukturerne er blevet fladere, eller at flere opgaver udføres uden for virksomheden, imidlertid ikke steget. Der er således ikke noget, der tyder på, at ledelsesstrukturerne bliver fladere i takt med, at virksomhederne bliver bedre til at anvende den nye teknologi. 6
7 Tabel 2 Betydning af indførelse af IT på virksomheden (tallene angivet i procent) I høj grad I nogen grad Behovet for efteruddannelse er steget Der er kommet en fladere ledelsesstruktur Arbejdsopgaverne er blevet mere specialiserede Der er flere opgaver, der lægges ud til eksterne konsulenter eller freelance-medarbejdere Tabel 3 Indførelsen af IT har betydet følgende for kravet til mine lederkvalifikationer Meget vigtigt Vigtigt Uændret Uændret Tværtimod Tværtimod Jeg må være parat til hyppige omstillinger i hverdagen Jeg må være i stand til at lede efter målstyring Jeg må være i stand til at overskue store mængder information Jeg må være i stand til at detailstyre hele arbejdsprocessen Jeg må være i stand til at opbygge teams Også lederens egen rolle påvirkes med indførelsen af IT. Deltagerne i undersøgelsen har vurderet vigtigheden af fem forskellige lederkvalifikationer. Størst vægt tillægges det, at lederen er i stand til at overskue store mængder information og er parat til hyppige omstillinger. På baggrund af ændringerne i lederens måde at organisere arbejdet er det sandsynligt, at lederens fokus flyttes fra arbejdsprocessen til produktet på grund af, at han eller hun ikke har overblik til at tilrettelægge processen i alle detaljer. 36 procent af lederne i undersøgelsen vurderer, at det er vigtigt eller meget vigtigt at være i stand til at detailstyre hele arbejdsprocessen, hvilket ikke stemmer overens med, at lederen flytter fokus fra proces til produkt. I forhold til den forrige undersøgelse er det bemærkelsesværdigt, at over en tredjedel af lederne i dag mener, at detailstyring er vigtig, selv om udbredelsen af IT i virksomhederne er øget markant det sidste halvandet år. Det kan skyldes, at en del ledere oplever, at arbejdsopgaverne i højere grad er delt mellem medarbejderne, og det stiller større krav til lederne om at sikre, at hele processen forløber optimalt. Indførelsen af IT og hjemmearbejdspladser medfører ikke nødvendigvis en ændring i opfattelsen af lederopgaverne, da lederne stadig vurderer detailstyring som vigtig. Men det kan blive sværere for dem at finde tid til at tilrettelægge arbejdsprocessen ordentligt. 7
8 Tabel 4 Indførelsen af IT har betydet, at lederne bruger mere tid på I nogen I høj grad grad Uændret Tværtimod Administration Efteruddannelse af medarbejdere Egen efteruddannelse Løsning af faglige problemer Vejledning af medarbejdere Motivation af medarbejdere Kontrol af arbejdsprocesser Kontrol af output Sidemandsoplæring IT stiller dermed store krav til lederen om højere omstillingshastighed og forøger samtidig mængden af informationer, hvilket lederne også giver udtryk for i undersøgelsen. Hvis lederen ikke er i stand til at uddelegere opgaver og ansvar, vil han eller hun bringe sig selv i en vanskelig situation med en betydelig større arbejdsbyrde end tidligere. Der kan dog også findes en anden forklaring på, hvorfor 37 procent af lederne mener, at det er vigtigt at være i stand til at detailstyre hele arbejdsprocessen. Hvis omstillingshastigheden på virksomheden er så høj, at medarbejderne ikke fuldt ud er i stand til fagligt at følge med udviklingen, er det i sidste ende lederens ansvar at planlægge hele arbejdsprocessen. Et utilstrækkeligt tempo i efteruddannelsen af medarbejderne eller manglende forståelse af deres kompetencer kan i sidste instans medføre, at lederen er tvunget til at have indsigt i alle processer i produktionen. Det er derfor væsentligt, at lederen fungerer som uddannelsesplanlægger frem for at skulle råde bod på en manglende uddannelsesindsats ved selv at detailstyre udførelsen af arbejdsopgaverne. Generelt må det konstateres, at der ikke er områder, hvor lederne finder arbejdsbyrden mindre efter indførelsen af IT. Lederne har oplevet et øget arbejdspres, og de største arbejdsbyrder synes at være øget administration, efteruddannelse samt tid til vejledning af medarbejdere. Den nye teknologi har også medført, at mange ledere bruger mere tid på egen efteruddannelse, og lederne oplever samtidig, at de ofte må erstatte den traditionelle sidemandsoplæring. Det er i den forbindelse interessant at konstatere, at de i højere grad påtager sig rollen som læremester end problemknuser i faglige spørgsmål. Udviklingen de næste fem år Udviklingen på IT-området er gået uhyre stærkt. For fem år siden var det ikke mange, der havde forudset med hvor hurtigt, Internettet ville udvikle sig. Figur 2 viser ledernes bud på, hvordan udviklingen inden for ledelsesstrukturen vil forløbe de næste fem år på fire udvalgte områder. Det drejer sig om udlicitering af opgaver til eksterne konsulenter, hjemmearbejde, ledelsesorganisation og antallet af medarbejdere under den enkelte leder. 8
9 Figur 2 Om fem år (angivet i procent) Vil flere opgaver blive løst eksternt Vil der være mere hjemmearbejde 4 69 Vil der være fladere struktur 2 59 Vil lederen have flere medarbejdere under sig Nej Ja Bemærk: Tallene summer ikke til 100 procent, da gruppen, der har svaret uændret, ikke er taget med i figuren. Hvis udviklingen forløber, som lederne i undersøgelsen forudser, vil der allerede i løbet af fem år ske yderligere ændringer i ledelsesstrukturen i danske virksomheder. Der vil komme en stadig mindre hierarkisk opbygning med færre ledelsesniveauer, og samtidig vil den enkelte leder have flere medarbejdere under sig det såkaldte span of control bliver større. Samtidig vurderer lederne også, at flere opgaver vil blive udført udenfor virksomhederne. Det ændrede fokus fra arbejdstid til resultater betyder nye ansættelsesformer og må samtidig formodes at reducere angsten for at udlicitere opgaver. Det må forventes, at der kommer opgavebaserede ansættelser fremfor fastansættelser, og nye grupper på arbejdsmarkedet med en løsere tilknytning til virksomhederne vil udgøre en fortsat større del af arbejdsstyrken. Det er eksempelvis freelancere, distancearbejdere og projektansatte, som befinder sig langt fra det traditionelle lønmodtagerbegreb. En gruppe på arbejdsmarkedet, som virksomhederne køber til løsningen af en konkret opgave, og som i forbindelse med løsningen af opgaven ofte er sin egen leder. Forventningerne til fremtiden har ikke ændret sig markant, siden undersøgelsen blev gennemført første gang i Men i dag er der færre ledere, der forventer, at IT vil medføre en fladere struktur, og det er således ikke længere samme selvfølge, at IT reducerer ledelseslagene. Hjemmearbejde blandt medarbejdere Hidtil er langt hovedparten af arbejdet blevet udført på arbejdspladsen. Medarbejdere og ledere har i vid udstrækning haft faste tidsrum, hvor de skulle være til stede på virksomheden. Medarbejderne vidste, hvornår lederen kunne træffes, og hvornår han eller hun havde fri. Tilsvarende vidste lederen, hvornår medarbejderne var på virksomheden. Det stigende antal af hjemmearbejdspladser og den større grad af fleksibilitet betyder, at der i mindre grad bliver faste arbejdstider. Samtidig får lederen nye opgaver i forhold til sine medarbejdere, når der indføres hjemmearbejdspladser. Det gælder både i forhold til de medarbejdere, der arbejder hjemme, men også i forhold til dem, der stadig udfører deres arbejde på arbejdspladsen. 9
10 En stigning i antallet af hjemmearbejdspladser vil stille større krav til lederens evne til at lede og fordele arbejdet. Når den tætte kontakt til medarbejderne bliver mindre, bliver det vanskeligere at følge arbejdsprocessen på nært hold, og dermed flyttes fokus fra arbejdstid til resultater. Det stiller store krav til medarbejderne om selvstændighed og disciplin. Men det stiller også store krav til lederen om at vurdere, om den enkelte medarbejder er i stand til udføre den aftalte arbejdsopgave, når medarbejderen har valgt at placere (dele af) sin arbejdstid uden for den normale arbejdstid. Undersøgelsen viser, at godt 22 procent af lederne har ledelsesansvar for medarbejdere, der arbejder hjemme en del af tiden, og at det på nogle områder har betydelige konsekvenser for lederrollen. Mest udbredt er hjemmearbejdet i finansierings- og forretningssektoren. Lederne i undersøgelsen har vurderet, hvilken betydning det har, at en eller flere medarbejdere arbejder hjemme. Svarene fremgår af figur 3. Mest markant peger lederne på, at det stiller krav til de medarbejdere, der arbejder hjemme. Det kræver større selvstændighed og mere initiativ fra medarbejdernes side, når de skal udføre deres arbejdsopgaver hjemme. Samtidig bliver det sværere at sidemandsoplære, og der kan på længere sigt blive problemer med at udveksle viden og erfaringer internt i virksomhederne. For lederen betyder det, at opgaver, der førhen blev løst ved sidemandsoplæring, nu bliver en del af ledelsesopgaven, når medarbejdere, der tidligere har været vejledere, arbejder hjemme. 54 procent af lederne mener, at de i højere grad selv må stå for sidemandsoplæringen, og i den forbindelse vurderer 35 procent, at de er nødt til at sætte sig ind i flere tekniske og faglige ting. Man kan her tale om en indirekte effekt af hjemmearbejde blandt medarbejderne. Det er ikke kun dem, der rent faktisk arbejder hjemme, som berøres, men også i høj grad lederen og kravene til hans eller hendes tilrettelæggelse af arbejdet. Figur 3 Betydning af medarbejdernes hjemmearbejde (angivet i procent) Dårligere socialt miljø Dårligere fagligt miljø Kræver mere initiativ 0 69 Kræver større selvstændighed 0 84 Det er sværere med sidemandsoplæring Nej Ja Bemærk: Tallene summer ikke til 100 procent, da gruppen, der har svaret uændret, ikke er taget med i figuren. 10
11 Figur 4 Betydningen af at indføre hjemmearbejdspladser (angivet i procent) Produktiviteten er steget 4 71 Lettere at rekruttere medarbejdere 0 40 Lettere at holde på nøglemedarbejdere Nej Ja Bemærk: Tallene summer ikke til 100 procent, da gruppen, der har svaret uændret, ikke er taget med i figuren. Blandt de mest almindelige indvendinger mod udbredt hjemmearbejde hører frygten for forringelse af det faglige og sociale miljø på arbejdspladsen. Lederne i undersøgelsen vurderer ikke i særlig høj grad, at det er et problem. 13 procent svarer, at det faglige miljø er blevet dårligere, mens 30 procent peger på et dårligere socialt miljø. Næsten lige så mange henholdsvis 17 og 14 procent mener imidlertid, at det modsatte er tilfældet. Undersøgelsen kan derfor ikke understøtte en formodning om, at indførelsen af hjemmearbejdspladser medfører et dårligere fagligt og socialt miljø. Her er det værd at understrege, at udsagnet kommer fra ledere, der til daglig har medarbejdere, som arbejder hjemme. Undersøgelsen viser, at 40 procent af lederne mener, det er blevet lettere at rekruttere medarbejdere, mens 64 procent mener, at muligheden for hjemmearbejdspladser gør det nemmere at fastholde nøglemedarbejdere. Det tyder på, at dygtige og selvstændige medarbejdere i højere grad får mulighed for at selv tilrettelægge deres arbejde. Muligheden for hjemmearbejdspladser rummer dog et dilemma for lederen. På den ene side ønsker lederen at øge produktiviteten og samtidig tiltrække og holde på attraktive medarbejdere ved at tilbyde dem fleksible arbejdsvilkår. På den anden side risikerer lederen faldende produktivitet, i og med at det bliver vanskeligere at uddanne nyansatte gennem den daglige sidemandsoplæring eller rådgivning mellem kolleger, der tidligere har fundet sted på arbejdspladsen. Men ledere med hjemmearbejdende medarbejdere vurderer generelt, at det har øget produktiviteten. Mere end 70 procent mener, at de oplever en stigende produktivitet hos de medarbejdere, der arbejder hjemme. I forhold til den forrige undersøgelse er der tale om et fald på 20 procentpoint, men til gengæld svarer flere ledere i dag, at de i høj grad har oplevet en produktivitetsfremgang. Der er således tale om en signifikant polarisering af svarene, da flere ledere end tidligere også oplever en uændret produktion. Resultatet afspejler, at hjemmearbejdspladser ikke i sig selv giver en permanent produktivitetsforøgelse, men kræver en forsat indsats fra lederens side. 11
12 Figur 5 Hjemmearbejdspladser har gjort det sværere for lederen at (angivet i procent) Udøve ledelse generelt 6 22 Vejlede medarbejderne 2 37 Motivere medarbejderne Kvalitetssikre arbejdet 6 22 Planlæggere medarbejdernes arbejdstid Nej Ja Bemærk: Tallene summer ikke til 100 procent, da gruppen, der har svaret uændret, ikke er taget med i figuren. Lederens nye rolle i forbindelse med hjemmearbejde Lederne i undersøgelsen har vurderet, hvilken betydning indførelsen af hjemmearbejdspladser har for deres eget arbejde som leder. 22 procent mener, at det generelt er blevet sværere at udøve ledelse, mens 6 procent giver udtryk for, at det er blevet lettere, efter medarbejderne har fået mulighed for at arbejde hjemme. Svarene er vist i figur 5. Større ansvar og selvstændighed for medarbejderne indebærer, at fokus flyttes fra arbejdstid til resultater. Samtidig indebærer muligheden for at få informationer hurtigt og nemt via Internettet, at lederens rolle som fagspecialist og tekniker i stigende grad erstattes af rollen som inspirator eller sparringspartner for medarbejderne. På den anden side skal lederen i højere grad fungere som vejleder i de tilfælde, hvor sidemandsoplæring er blevet vanskeliggjort. De forskellige krav til lederen kan derfor tyde på, at ledelsesopgaven er blevet bredere i takt med indførelsen af hjemmearbejdspladser, og IT bidrager på dette punkt til, at der samtidig stilles større krav til lederen. Det understøttes af, at lederne i undersøgelsen vurderer, at det er blevet vanskeligere at udøve generel ledelse. Lederen skal naturligvis fortsat have et vist fagligt niveau i bagagen for at være inspirator og sparringspartner for medarbejderne, men fokus på lederens ledelsesmæssige egenskaber øges. Ved at miste den fysiske kontakt med medarbejderen, kan der blive stillet større krav til lederens evne til at motivere og vejlede medarbejderen, når han eller hun kører fast i en arbejdsopgave. Størst er problemet med vejledning, hvor mere end hver femte leder mener, at opgaven er blevet vanskeligere efter indførelsen af hjemmearbejdspladser. Omvendt betragtes det kun som et mindre problem at kvalitetssikre arbejdet og i det hele taget planlægge medarbejdernes arbejdstid. Disse resultater adskiller sig ikke fra den forrige undersøgelse. 12
13 Figur 6 Betydning for lederen, at medarbejdere arbejder hjemme (angivet i procent) Står mere til rådighed Arbejder mere Bemærk: Tallene summer ikke til 100 procent, da gruppen, der har svaret uændret, ikke er medtaget i figuren. Behovet for at stå til rådighed, når medarbejderen oplever problemer i arbejdet, viser sig tydeligt i ledernes egen hverdag. Hver anden leder, der har ledelsesansvar for hjemmearbejdende medarbejdere, svarer, at de må stå til rådighed i flere af døgnets timer. Tilsvarende er det over halvdelen af lederne, der selv arbejder mere som følge af medarbejdernes hjemmearbejde. I forhold til den forrige undersøgelsen er der sket en kraftig stigning i antallet af ledere, der mener, de står mere til rådighed og arbejder mere. Tabel 5 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid (timer) Har hjemmearbejdende medarbejdere 47,8 49,5 Har ikke hjemmearbejdende 44,9 44,9 medarbejdere Alle ledere i undersøgelsen 45,2 45,9 Alle ledere i Ledernes lønstatistik 42,4 42,6 I begge undersøgelser har lederne vurderet deres gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Tallene viser klart, at ledernes gennemsnitlige arbejdstid er steget mest blandt de ledere, der har hjemmearbejdende medarbejdere. Den gennemsnitlige arbejdstid er steget med 1,7 time om ugen i løbet af halvandet år. Omvendt har ledere, der ikke har hjemmearbejdende medarbejdere, ikke oplevet en stigning i den gennemsnitlige arbejdsuge. Den gennemsnitlige arbejdstid i undersøgelsen ligger markant over gennemsnittet for ledere generelt, som ifølge Ledernes Lønstatistik ligger på 42,6 timer om ugen. En væsentlig årsag er udvælgelsen af de personer, der indgår i undersøgelsen. Der er tilstræbt en ligelig fordeling af antallet af ledere på de forskellige ledelsesniveauer, og herved indgår der relativt mange topledere, der generelt arbejder mere end 1.linielederne. Den kraftige stigning i den ugentlige arbejdstid understreger, hvor vigtigt det er også at inddrage lederens egne arbejdsvilkår, når der tages stilling til, om medarbej- 13
14 derne skal have mulighed for at arbejde hjemme. Barrierer for hjemmearbejde Som tidligere omtalt har 22 procent af lederne i undersøgelsen en eller flere medarbejdere, der arbejder hjemme efter indførelsen af IT. Yderligere 10 procent arbejder på nuværende tidspunkt aktivt for at give medarbejderne mulighed for hjemmearbejde. Tilbage er 69 procent, der ikke giver eller kan give medarbejderne mulighed for hjemmearbejde. Lederne i undersøgelsen blev spurgt om årsagen til, at deres medarbejdere ikke har mulighed for at arbejde hjemme. Svarene er vist i tabel 6. Tabellen afslører, at der ofte er helt indlysende grunde til, at medarbejderne ikke arbejder hjemme. Således svarer 90 procent, at arbejdet i høj eller nogen grad er uegnet til hjemmearbejde. Tilsvarende er en betydelig del af medarbejdernes tilstedeværelse nødvendig på grund af kundekontakt, og man kan konstatere, at det i høj grad er arbejdets karakter, der bestemmer omfanget af hjemmearbejde. Et skøn baseret på undersøgelsen fra Ledernes Hovedorganisation viser, at omkring seks procent af arbejdsstyrken har mulighed for arbejde hjemme en del af deres arbejdstid. Til sammenligning anslår Forskningsministeriet i, at potentialet for hjemmearbejde er ni procent af arbejdstyrken. Den faktor, der generelt tillægges mindst betydning i overvejelserne om hjemmearbejde, er jalousi mellem medarbejderne på virksomheden. Det tillægges kun stor betydning hos ni procent af lederne. Som tidligere omtalt er der heller ikke mange ledere, der vurderer, at det faglige og det sociale miljø på arbejdspladsen forringes ved hjemmearbejde. I forhold til forrige undersøgelse er der dog sket en signifikant stigning i antallet af ledere, der begrunder de manglende hjemmearbejdspladser med de to nævnte faktorer. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at der ikke er sket samme signifikante stigning i opfattelsen af hjemmearbejdspladsernes betydning blandt de, der allerede har givet deres medarbejdere denne mulighed. Det skal understreges, at udbredelsen af hjemmearbejde ikke er inddraget i undersøgelsen. Det er dermed heller ikke muligt at afdække en eventuel øvre grænse for, hvor mange medarbejdere, der skal arbejde hjemme, før eksempelvis det faglige miljø bliver påvirket i negativ retning. Tabel 6 Årsagen til at der ikke er mulighed for hjemmearbejde for medarbejderne (tallene angivet i procent) I høj grad I nogen grad Uden betydning Arbejdet egner sig ikke til hjemmearbejde Medarbejdernes tilstedeværelse er nødvendig på grund af kundekontakt Medarbejdernes tilstedeværelse er nødvendig på grund af samarbejdet i afdelingen Det sociale miljø bliver for dårligt Det faglige miljø bliver for dårligt Der er for store omkostninger ved indretning af hjemmearbejdspladser Det skaber jalousi mellem dem, der får muligheden for at arbejde hjemme, og de øvrige medarbejdere
15 Lederens egen brug af IT Det har hidtil været diskuteret, hvordan kravene til lederen ændres i forbindelse med indførelse af hjemmearbejde. I undersøgelsen er der stillet en række spørgsmål til lederens egen brug af IT, og lederne har også vurderet, hvordan han eller hun bruger mulighederne for hjemmearbejde. De danske ledere anvender i meget høj grad IT. Der er 90 procent, der dagligt bruger IT i arbejdet, og mens kun tre procent aldrig bruger det. Figur 7 viser den del af lederens samlede tid, hvor der anvendes IT. Lederens hjemmearbejde For unge og kommende ledere er det ofte et problem at kombinere familieliv og arbejdsliv. Ofte vurderes det, at hensynet til familien vil kunne gå ud over karrieren og omvendt. IT kan forbedre mulighederne for at kombinere karriere og familieliv ved at udføre dele af arbejdet hjemme. Undersøgelsen viser, at mere end tre ud af fire ledere bruger IT til hjemmearbejde. Figur 7 Del af den samlede arbejdstid, hvor lederen bruger IT 28% 3% 11% % 10-25% 28% 26-50% Over 50% 31% 15
16 Tabel 7 For lederne har muligheden for IT-baseret hjemmearbejde betydet, at Ja Nej Det er lettere at få arbejdsliv og familieliv til at passe sammen Det er lettere at få tid til at arbejde uforstyrret Det er sværere at holde rigtigt fri Jeg arbejder mere hjemme end tidligere Arbejdsdagen er blevet længere Jeg arbejder sammenlagt mere Næsten 80 procent af de ledere, der bruger IT til at klare en del af arbejdet hjemme, mener, at det nu er lettere at få arbejdsliv og familieliv til at passe sammen. Det er især ledere med hjemmeboende børn, der fremhæver dette. Endnu flere 85 procent mener, at det er lettere at få tid til at arbejde uforstyrret, det vil sige at løse påtrængende opgaver, der ikke er tid til i en presset hverdag. Som nævnt betyder medarbejdernes nye muligheder for at tilrettelægge arbejdet mere fleksibelt, at lederen i mange tilfælde må stå til rådighed flere timer i døgnet. Lederens mulighed for selv at arbejde hjemme har også betydning for, hvordan lederne opfatter skellet mellem fritid og arbejde. Således mener seks ud af ti ledere, at det er blevet vanskeligere at holde rigtigt fri, efter de har fået mulighed for at løse arbejdsopgaver hjemmefra. Muligheden for at arbejde hjemmefra er ikke i sig selv ensbetydende med, at arbejdsdagen er blevet længere, da IT blot giver mulighed for at arbejde på andre tidspunkter af døgnet. Men undersøgelsen viser, at knap halvdelen af lederne mener, at den nye mulighed har gjort deres arbejdsdag længere, og at de sammenlagt arbejder mere end tidligere. Om undersøgelsen Ledernes Hovedorganisation har gennemført en undersøgelse af IT s indflydelse på lederrollen i forskellige sammenhænge. Undersøgelsen bygger på et spørgeskema udsendt til 640 af medlemmerne i Ledernes Hovedorganisation. I alt svarede 274 personer, hvilket giver en svarprocent på 43. i Analyse af den potentielle udbredelse af hjemmebaseret telearbejde i Danmark, Forskningsministeriet, jan
Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereVirksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,
Læs mereLedernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik
Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme
Læs mereKøn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Læs mereNotat. Hjemmearbejde/distancearbejde. Hjemmearbejdspladser er meget udbredt
Notat Hjemmearbejde/distancearbejde Hjemmearbejde/distancearbejde er udbredt blandt virksomhederne i Danmark. Det kan være med til at give medarbejderne en større fleksibilitet ved evt. syge børn eller
Læs mereTopchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere
Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for
Læs mereMøder og mødekultur 2017
Møder og mødekultur 217 Lederne Maj 217 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7
Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende
Læs mereErhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning
Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er
Læs mereForventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise
Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereTil kamp for øget produktivitet
14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs mereMedarbejdersundhed som en del af personalepolitikken
Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange
Læs mere3. Virksomhedernes brug af it
Virksomhedernes brug af it 1. Virksomhedernes brug af it Figur.1 Udviklingen i virksomheders brug af it 1 Pct. Internetadgang Hjemmeside 97 8 8 Bredbånd Internetkøb 1 It-fjernarbejde 54 Internetsalg E-læring
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereLedelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2004
Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet
Læs mere2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013
2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereBettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100.
Bettina Carlsen Maj 2011 FTFs ungdomsundersøgelse 2011 De unge sygeplejerskers forventninger til og oplevelse af arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de 538 beskæftigede sygeplejerskers oplevelse
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereDI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked
Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereBESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE
FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereDanske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft
Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker
Læs mereDigitalisering af danske virksomheder
Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mere1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse
1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mereKompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017
Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling
Læs mereElektroniske netværk og online communities
Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk
Læs mereArbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder.
Arbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder. Den nuværende rekrutteringssituation Dette notat beskriver hovedresultaterne af TEKNIQ Arbejdsgivernes arbejdskraftsundersøgelse blandt industri-
Læs mereKøn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov
Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereAnalyse af byggeriet som forretning
Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereKonflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen
Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det
Læs mereFusioner. Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder
Fusioner Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder Ledernes Hovedorganisation August 2004 Indledning Eksemplerne på mislykkede fusioner mellem store virksomheder er mange og
Læs mereDeltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.
Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere
Læs mereDansk Erhverv medlemsundersøgelse om værdibaseret ledelse august 2009:
Dansk Erhverv medlemsundersøgelse om værdibaseret ledelse august 2009: Indledning Dette notat præsenterer hovedresultaterne af Dansk Erhvervs undersøgelse af, hvordan virksomhederne arbejder med den værdibaserede
Læs mereSæt et VINDERHOLD September 2011
Sæt et VINDERHOLD September 2011 INDLEDNING God ledelse forudsætter lederens vilje og evne til at påtage sig et meget bredt spektrum af lederroller. En af disse er rollen som teamleder. Det er bredt dokumenteret,
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereRygning på arbejdspladsen
Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier
Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier
Læs mereForandringslandskabet i Velfærdsdanmark
Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske
Læs mereKonsekvenser af besparelser på skoleområdet
ANALYSENOTAT Konsekvenser af besparelser på skoleområdet 1. februar 2012 Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereWork-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005
Work-Life Balance Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, april 2006 INDLEDNING Denne specialanalyse af Det Danske Ledelsesbarometer 2005 påviser, at hver fjerde
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mereIndhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.
Læs mereFire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri
27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereFN s verdensmål for bæredygtig udvikling
Analyse fra LEDERNE FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Muligheder, forventninger, fordele og barrierer ud fra et ledelsesperspektiv Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Virksomheders og
Læs mereIT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver
IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...
Læs mereArbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4
Læs mereIværksættere og selvstændige i DM
Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereBettina Carlsen April 2011
Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes
Læs mereØkonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.
CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereSURVEY. Fokus på ejerskifte MARTS 2014. www.fsr.dk
Fokus på ejerskifte SURVEY www.fsr.dk MARTS 2014 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager 1 revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereUdsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål
Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse
Læs mereForskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?
Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov
Læs mereSENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET
SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereRekruttering og evaluering af ledere
Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.
Læs mereUndersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore
Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereFØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens
Læs mereNotat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM
Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ
ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereRef. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf
Ref. MSL/- 15.05.2017 Advokateksamen Marts 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereLederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013
Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget
Læs mereHar I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%
Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereArbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen
Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereTilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår
Læs mere