Udvikling af teamkoordinatorsamarbejdet. mellem undervisnings- og SFO-del og mellem de enkelte årgange. Fortsættes.
|
|
- Birgitte Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Skolens indsatsområder for skoleåret kan ses nedenfor i skemaet. Med udgangspunkt i tiltag og evaluering fra sidste skoleår, har vi forsøgt at lave en sammenhængende opstilling af, hvordan vi fortsat arbejder og tænker indsatsområderne ind i vores skoleliv - herunder hvilke mål vi ønsker og håber at have nået ved afslutningen af dette skoleår. Rie, Lars og Bodil Område: Tiltag 06/07 Evaluering af tiltag 06/07 TEAMSAMARBEJDE samt status juni 07 Efter evaluering i juni 08 fortsætter arbejdet med teamsamarbejde som en naturlig del af skolens udvikling og anses i øvrigt som implementeret i skolens hverdag. Evalueres på teammøder forår 08 Teamkoordinatorordning Fastholdelse af teamkoordinatorer Der har været udskiftning af 4 koordinatorer. Dog oplevelse af forankring af teamkoordinatorrollen. Udvikling af teamkoordinatorsamarbejdet i indskolingsafdelingen mellem undervisnings- og SFO-del og mellem de enkelte årgange. Der laves fælles årsplan, så formiddag og eftermiddag hænger naturligt sammen. Dagsordner, indsatsområder mv. er udarbejdet i fællesskab. Årsplaner Årsplan (aktivitetsplan) til forældre sendes ud inden 1. forældremøde. Årsplaner udsendt inden forældremødet. Evalueres i SB. Fortsættes. Åbne uger 4 5 åbne uger og min. 2 båndforløb. Min. 2 af forløbene også på tværs af årgangen/afdelingen. Større fleksibilitet i undervisning og brug af undervisningsformer. Flere skemaopbrud tilrettelagt af det enkelte team. Tilrettelagt efter elever og indhold af undervisning. Vidensdeling omkring forskellige skemamodeller på teamkoordinatormøder Større fleksibilitet. Samarbejdsaftaler Teamkoordinatorerne arbejder med en opkvalificering af teamsamarbejdsaftaler Alle team har udarbejdet en samarbejdsaftale. Vidensdeling om indhold af denne på teamkoordinatormøde. Fortsættes. Årshjul Teamkoordinatorerne udarbejder i fællesskab et årshjul over teamets Samarbejdsaftaler revurderes hvert år i aug. og afleveres sammen med årsplanen. Fortsættes
2 2 Område: Tiltag 06/07 Evaluering af tiltag 06/07 TEAMSAMARBEJDE samt status juni 07 arbejde. Alle team anvender årshjul. Teamudvikling Udviklingsdelen har fundet et naturligt leje i samarbejdet. Herunder intern teamudvikling ved brug af forskellige kompetencemodeller. Målet ikke nået. Teamets udviklingsarbejde er styrket og fylder min. 20 % af teamsamarbejdstiden. Teamet afleverer en plan for udviklingsarbejdet til ledelsen i sept. mdr. Udviklingsdelen fylder mere i teamreferater. Tid til udvikling er sat ind i teamets årshjul. Teammøder Alle team har teammøder á 2 timer lagt ind i skemaet. Møderne placeres om muligt i ydertimer. Antal timer til teammøder fastholdes. Gennemført, fortsættes. Fortsættes. Store team Store team i indskolingen gør erfaringer med organisering for at styrke samarbejdet. Disse erfaringer medbringes og diskuteres/videregives på teamkoordinatormøde Gennem bedre organisering af de enkelte møder er problemet minimeret, men ikke løst. Planlagt fravær Udlægning af planlagt fravær fortsættes, men med større opmærksomhed på, at timerne reelt kan bruges af de lærere, der får timerne lagt ind i deres arbejdstid. Vigtigt at lave skema over fravær i så god tid, at undervisningen kan tilrettelægges efter det aktuelle antal lærere, der er Planlagt fravær bryder ikke dagligdagens rytme. Større tilfredshed med ordningen. Oplevelse af egen indflydelse og mulighed for planlægning Udviklingen fortsættes
3 3 Område: Tiltag 06/07 Evaluering af tiltag 06/07 TEAMSAMARBEJDE samt status juni 07 til stede. Planlagt fravær lægges også ud i SFO Mere kvalitativ dækning. Fortsættes. Ledelse og team Antal møder med team samt form fastholdes. Deruver er der teamudviklingssamtaler. At alle teamets medlemmer føler sig set/hørt/forstået. Teamudviklingssamtaler afholdt. Fortsættes hvert 2. år. Anerkendende tilgang til hinanden både i hverdagen og til møder fortsættes. Afdelingsmøder Afdelingsmøder består kun af 2 læ.repr. og 1 pæd. fra hvert team. Gruppen er beslutningsdygtig på afd. niveau. Der træffes fælles beslutninger og aftaler på afdelingsniveau. Accept af disse. Fortsættes. Elev- og forældreintra Brug af intranet udvides med først elevintra, så forældreintra. 4 årgange bruger elevintra. Elevintra afprøves af et par team og disse erfaringer videregives til andre team. Fælles diskussion af rammer/faldgruber i brug af forældreintra før dette sættes i gang. Målet ikke nået. 3 årgange har startet elevindtra. Forældreintra startes først. SFO + 3 årgange har startet forældreintra forår 07. Retningslinier/etiske regler for brug af forældreintra er på plads. Overbygningsårgange bruger elevintra. Erfaringer fra mellemtrinet videregives. Alle klasser har igangsat forældreintra, min. på mailniveau. Stigende brug af elevintra. Vidensdeling om elevintra. DANNELSE samt status juni 07 Efter evaluering i juni 08 fortsætter arbejdet med dannelse som en naturlig del af skolens udvikling og anses i øvrigt som
4 4 DANNELSE samt status juni 07 implementeret i skolens hverdag. Sprog, opførsel mv. Fokus på PLI: Omgangstone mv. samt udvikling af: Bedre oprydningskultur. Bedre spisekultur Bedre opførsel v. arrangementer fælles med andre. At overholde aftaler og tider. Større ansvarlighed mht. lektielæsning. Bevidst arbejde med områderne. Fælles holdning hos personalet nået, men behov for fortsat fokus på områderne. Opfølgning ikke god nok. Ikke nået. Tilbagevendende opfølgning, så det bliver implementeret i dagligdagen. Fortsat fokus på dette og forældrenes ansvar. Sker bl.a. gennem elevplaner. Værdigrundlag Værdigrundlag formuleret til videre arbejde/godkendelse i skolebestyrelsen. Skolens eget værdigrundlag er formuleret og udsendt. Elevdag om værdier afholdt. Årlig elevdag afholdes fremover. Værdigrundlag tænkt med i vores daglige arbejde. Samværsaftaler Revurdering af samværsaftaler. Målet ikke nået. Der arbejdes videre. Nye samværsaftaler skal være formuleret med konsekvenskatalog. Anerkendende tilgang Opfølgning/status omkring anerkendende kommunikation med bistand fra konsulentfirmaet DISPUK. Alle team oplever, at anerkendelse anvendes i praksis. Intern evaluering i samarbejde med DISPUK ikke nået. At elever og forældre oplever anerkendelse i hverdagen Konflikthåndtering i en anerkendende tilgang bruges i klasserne. Der snakkes muligheder frem for begrænsninger. Eleverne føler sig set, hørt og forstået. Undervisningsmiljøunder søgelsen viser brugen af den anerkendende tilgang. RUMMELIGHED samt status juni 07 Uddannelse Uddannet yderligere 1 3 AKT-lærere uddannet. Flere lærere får korterevarende Kurser bevilges. Hurtig aktion Fortsat stor udnyttelse af
5 5 RUMMELIGHED samt status juni 07 lærer som AKT-lærer AKT-lærerne bliver (adfærd-kontakt-trivsel) brugt. Tiden slår dårligt til. Mange opgaver med klasser, enkelt elever. kurser i arbejdet med udadrettede børn. 1 pæd. og 1 lærer på AKTkursus. AKT-lærere/pæd. 1 lærer på specialpædagogisk grunduddannelse. 1 lærer på første del af læsevejlederuddannelsen. Gennemført. Gennemført. Yderligere uddannelse af specialundervisningslærere: 1 på specialpædagogisk grundkursus 1 på anden del af læsevejlederuddannelsen. 1 på første del af læsevejlederuddannelsen. Kurser bevilget. 2 lærere med specialpædagogisk grundkursus uddannet. 1 læsevejleder uddannet. 1 lærer med 1. del af læsevejlederuddannelsen. Specialcenterorganisering Ny organisering af specialcenter er indført. Godt at samle AKT, 2- sprogs- og specialopgaver. Fordeling af opgaver ok. Mødeform/-indhold udvikles fortsat. Fortsat implementering af ny Specialundervisningslov med udgangspunkt i nærhedsprincippet. Centeret holder kurser for øvrige lærere. Specialundervisning uden for klassen lægges så vidt muligt efter skoletid. Undervisning af børn med særlige behov tilrettelægges i tæt samarbejde med teamet og foregår i klassen, på hold. Ny procedure for læseundervisning: læsekursus og læseprøver fra årg. Sammenhæng i læseundervisningen. Opdager de svage læsere tidligere. Mere holddeling på årgangene. Større fleksibilitet, større brug af andre undervisningsformer. Supervision Mere fokus på supervision/relationsarbejde af teamet i arbejdet med udadrettede børn. Ikke kørt ind som en fast procedure endnu. Supervision af teams omkring videreudvikling af deres indsats i arbejdet med vore støttekrævende børn bruges jævnligt. AKT fungerer som supervisor/konsulenter for teamene. Alle henvendelser om AKT-bistand følger den beskrevne procedure. 60 % af AKT-arbejdet foregår som konsulentbistand til teamene. Kompenserende hjælpemidler Arbejdet med vejledning og opkvalificering af vore lærere i brug af computeren som kompenserende hjælpemiddel fortsættes. Kursus for specialkoordinatorer gennemført. Arbejdet fortsættes. Flere læse- og skriftsprogssvage elever bruger computeren som kompenserende hjælpemiddel. Disse elever har fået computere stillet til rådighed i klassen. Arbejdet fortsættes. Fortsættes. Flere lærere føler sig sikre i brug af de kompenserende hjælpemidler. Kompenserende hjælpemidler benyttes på alle relevante årgange. Computere til alle relevante elever.
6 6 RUMMELIGHED samt status juni 07 Lektiecafe Udvidelse af lektiecafe. Skole: fire dage fra 5.time, 2 lærere. SFO: lektiecafe alle 3 årgange. Bedre organisering af hensyn til de ældste og de 2-sprogede. Lektiecafe søges af børn med særlige behov og 2- sprogede børn. Tilbagemeldinger fra lærerne i lektiecafeen skal bedres, evt. via intranet. Fortsættelse af lektiecafe. Bedre koordinering af samarbejdet mellem lærere-lektiecafe-hjem. Lektiecafe prioriteres højt. Evt. inddragelse af ældre elever i arbejdet i lektiecafeen. Cafeen er velbesøgt. Lektiecafeens målgruppe benytter cafeen. Valgfag Valgfag i ekstra-dansk. Valgfaget søges. Valgfaget fortsættes. Valgfaget søges. Ressourcetimer og holddeling På plandage være opmærksom på fordeling af ressourcetimer. (teamansvar) Gerne: Mange timer hos én lærer. Ikke faste delehold, men fleksibilitet i forhold til aktuelt indhold. Én ressourcelærer støtter i samme fag/klasse. Større fleksibilitet, men stadig et udviklingsfelt! Fungerer ikke optimalt på alle årgange. Men større bevidsthed om nødvendigheden af at samle timerne hos færre lærere. Ressourcelæreren/-pædagogen har samme forpligtelse til forberedelse som faglæreren. Ressourcelæreren skal være aktiv og forberedt på sin opgave. Fordelingen og brugen er gennemskuelig for alle. Alle timerne forbruges efter planen. Brug af holddeling på alle årgange. Brug af holddeling fungerer bedre og ses mere. Fortsættes og udvikles således at det kommer alle elever til gode både dygtige elever og elever med særlige behov. Læringsstile Alle årgange har forløb med læringsstile. Elever bevidste om egen læringsstil. Kun enkelte årgange arbejder bevidst med læringsstile. Fokus på at elever lærer på forskellig måde, men ikke mange forløb med direkte brug af læringsstils-materialer. At holddeling med brug af læringsstile breder sig, at der bliver mindre fælles klasseundervisning. Fagudvalgene diskuterer læringsstile brug af anderledes undervisningsformer indenfor deres fag. I årsplanerne er det synliggjort, at der arbejdes med elevernes forskellige læringsstile. Læringsstils-materialer er inddateret på Materialerne udlånes gennem skolebiblioteket. Flere materialer på skolebiblioteket, så de kan
7 7 RUMMELIGHED samt status juni 07 skolebiblioteket. anvendes af andre. Alle fællesrum i indskolingsafd. indrettes med inventar, der understøtter de mange intelligenser. Brug af MI er en naturlig indgangsvinkel også i SFO i arbejdet med indsatsområderne Gemmenført. På vej implementeret på 2. årg. Implementeres også på 0. og 1. årg. Der udarbejdes MI-profiler på SFO_børn. Optimering af helhedssyn på barnet. Trivsel Flere udvalg nedsat til at arbejde med adfærd, trivsel, værdigrundlag, undervisningsmiljø. Dette i samarbejde med elevråd og SI. Udvalgene samarbejder og har omfordelt arbejdsopgaverne. Antimobbepolitik og handleplan formuleret. Arrangement forår 07 med fokus på værdigrundlag/ undervisningsmiljø gennemført. Undervisningsmiljøundersøgelse laves efterår 07 uge 39. Fokus på elevrådsarbejde. Evt. omstrukturering. Elevrådet laver arrangementer eller andre tiltag til gavn for trivsel og undervisningsmiljø. Der arbejdes med resultatet af undersøgelsen på alle niveauer. Større bevidsthed om elevansvar omkring trivsel. Oplevelse af elevmedbestemmelse. Trivselspolitik lavet og undervisningsmiljøunder søgelse gennemført. Nødvendige tiltag taget. Fælles indsats for at højne elevansvar i forhold til oprydning og hensyntagen til skolens ting. Hele personalet på skolen tager ansvar. Det virker, men kræver fortsat stor opmærksomhed. Indsatsområdet fortsættes. Mindre slid. Mindre brug af vedligeholdelsesmidler. Kunst- og æstetik Nedsættelse af kunst- og æstetikudvalg bestående af lærere, pæd. og elevrådselever. Ideer fremlagt på pæd.råd. Der arbejdes videre. Elever ikke inddraget endnu. Udsmykning af skolen går i gang, når ombygning af sidste fløj er færdig. Mere kunst på skolens vægge. Tværsektuelt samarbejde/over gange Øget skriftlighed i overlevering fra børnehave til skole. Skriftlighed mere accepteret. Nuværende tiltag fortsættes. Alle børnehaver laver en skriftlig overlevering til skolen. Besøgsdage, praktikudveksling, evalueringsmøder mv.fortsættes og Skriftlig overlevering fra alle børnehaver. Fortsat fokus på udvikling af området.
8 8 RUMMELIGHED samt status juni 07 Område Tiltag 06/07 Evaluering af tiltag06/07 INTEGRATION samt status juni 07 Uddannelse Uddannelse af en tosprogskoordinator. To-sprogskoordinator færdiguddannet. udvikles. Efter evaluering i juni 08 fortsætter arbejdet med integration som en naturlig del af skolens udvikling, men anses i øvrigt som implementeret i skolens hverdag. Integration af forældre og børn med andet sprog Forsøg på at få alle 2- sprogede børn i klasse til at gå i SFO Flere 2-sprogede børn deltager i kommunens fritidstilbud og fritidsaktiviter Målet nået. Ikke nået. Indsatsen fortsætter. Indsatsen fortsætter. Lærere spørger interesseret til deres fritid/interesser. Uge 13: Interkulturel kompetence Eleverne udviser større tolerance overfor hinanden. Flere venskaber på tværs. Indsatsen fastholdes i det daglige. Global/interkulturel kompetence skal tænkes ind i undervisningsforløb jfr. formål for uge 13 2-sprogsforældre deltager i alle skolearrangementer. Dette er ikke nået. Flere kommer g til klassearrangementer og tolk bliver anvendt mere. Indsatsen fortsætter. Forældrerådsansvar Inddragelse af danske forældre i integrationsarbejdet ude i den enkelte klasse. Danske kontaktforældre udpeget i alle klasser. Ordningen fortsætter. Fortsat: På 1. forældremøde i aug. sættes navn på de forældre, der vil tage sig særligt af 2-sprogede forældre ved diverse
9 9 Område Tiltag 06/07 Evaluering af tiltag06/07 INTEGRATION samt status juni 07 arrangementer. Skolebestyrelsesansvar Et skolebestyrelsesmedlem står med særlig kontakt til 2- sprogsforældre. 2-sprogsforældre oplever sig set. Kontaktperson deltager i forældremøde i aug. Skolebestyrelse indgår tydeligere på forældremøde i aug. Samarbejde med forældre og børn med andet sprog Strategiplan iværksat: 1) Pjecen udleveres. 1) 2.sprogsforældre kender mere til skolens dagligdag. 1) Pjecen bruges fortsat. Evt. laves der en CD som supplement til pjecen. 2) Forældremøde med 2-sprogsforældre aug ) Mødet afholdt. 2/3 deltagelse af 2.sprogsforældre. 2) 2 forældremøder afholdt, 100% opbakning. Møderne er ønsket af forældrene. 2) Forældremøder med 2- sprogede forældre fortsættes. 3) Tæt kontakt ca en gang om mdr. med forældre til 2-sprogede. 3) Forbedret opførsel/arbejdsindsats fra 2.sprogede elever. 3) Fortsættes. Undervisning i dansk som 2.sprog. 4) Der er elevplaner på alle 2-sprogede elever, der får sprogstøtteundervisning 5) Undervisningen af 2- sprogede foregår på hold i den aktuelle afdeling 4) Elevplaner lavet. 5) Undervisningen er primært organiseret i hold. 4) elevplaner for 2-spogede sendt med elevplaner ud til forældrene. 5) fleksibilitet i hold- og enkeltelevsundervisning afh. af elever og deres behov. 4) Nye 2-sprogsbørn screenes, øvrige sprogvurderes. 5) holdundervisning prioriteres fortsat giver flere lektioner til eleverne. 4) Screeninger/ vurderinger forbedrer indsatsen i undervisningen af 2- sprogede. Lektiecafe 6) Udvidelse af lektiecafe. Skole: hver dag efter 5..time, 2 lærere 1 naturfaglig og 1sproglig. SFO: lektiecafe alle 3 årgange. 6) 2-sprogsbørn skal efter aftale med forældrene gå i lektiecafe. Målet ikke nået. Særlig lektiebog fungerer som bindeled mellem den enkelte 6) Efter ønske fra forældre skal alle 2-sprogsbørn gå i lektiecafen min. en gang om ugen. Opfølgning på dette fra lærere og lektiecafe. 6) Tiltaget fortsættes både i skole og SFO. Samme niveau.
10 10 Område Tiltag 06/07 Evaluering af tiltag06/07 INTEGRATION samt status juni 07 lærer, lektiecafen og hjemmet. Område: Tiltag 06/07 Evaluering af tiltag 06/07 NATURFAG samt status juni 07 Uddannelse Natlysuddannelse (N/T Udannelse gennemført. uddannelse) fortsat. Fokus på f/k, bio, geo Skolen har bedre faglig ved ansættelser. dækning. Efter evaluering i juni 08 fortsætter arbejdet med naturfag som en naturlig del af skolens udvikling, og er i øvrigt implementeret i skolens hverdag. Efteruddannelse i bio/geo. Gennemført. Fagudvalg Videndeling forsættes. Opprioritering af fagudvalget Målet nået. God vidensdeling i fagudvalg fortsættes. Fortsættes. Naturfagsundervisning Fælles naturfaglig emneuge. Udvalg nedsættes Flere naturfagsprojekter i overbygning/ på mellemtrin. Ugen gennemført med stor succes. Flere tværfaglige naturfagsprojekter. Dog stadig et udviklingsområde. Fælles naturfaglig uge i uge 41 Fortsat fokus på naturfagsprojekter, herunder Case Melved (tværfagligt materiale i naturfag) Fælles naturfaglig uge hvert år. Fortsat fokus. TAFAT TAFAT-program på både 5. og 6. årg. Evaluering på 5. og 6. årg. gennemført. TAFAT-program årg. fortsættes. Koordinering af indkøb. TAFAT fortsættes Bio, geo, fy Hvert fag selvstændige prøver Bio og geo lægges som ½-års fag i skemaet. Prøver til jul og til sommer. Skemalæggerne forsøger at tilgodese dette. Pilotprojekt Tillæg til Pilotarbejde om Grønnegård. Arbejdsgruppe nedsættes. Intern aftale om at tillæg Skitseforslag foreligger. Afventer økonomiske muligheder. Læseplanstillæg lavet. Projekt med tids- og handleplan. Tillægget implementeres. Projekt sættes i gang. Underbygger ønsket om flere tværfaglige
11 læseplan 11 til læseplan N/T er bindende for skolens N/T-lærere fra aug. 07 naturfagsprojekter. Udeliv i SFO Der etableres en mooncarbane. Samarbejde med indskoling i naturfaglige forløb, bedre koordinering af årsplaner. Etableret. Mål delvis nået. Indsatsen fortsætter. Fortsættes og indtænkes i årsplanen. Evalueres på afdelingsmøde i indskolingen.. Et sundere liv Alle børn laver bålmad en gang ugentligt. Fast struktur på eftermiddagsmåltidet. Skriftlig forældreevaluering lavet. 97% ønsker mardning fortsat. Ordningen fortsætter. EVALUERING samt status juni 07 Evaluering Def. af evaluering Mål nået. forankret. Elevmappe som bærende På meget forskellig vis i ide i evalueringskassen. de enkelte team. Konsekvent brug af elevmappe, også som refleksionsredskab. Vidensdeling omkring elevmapper mellem team. Elevmappen bruges som både refleksionsog evalueringsredskab. Elevmappe Hvert fagteam formulerer hvad der inden for deres fag er vigtigt/værdifuldt at samle i en evalueringsmappe. Formuleret i alle fagteam. Samlet af evalueringsudvalg. Evaluerings-fagmapper med eksemplariske eksempler samlet på biblioteket. Udvalg/bibliotek udfarende mhp at samle ind fra fag-udvalg. Oplysninger om min. indhold af elevmappe fag for fag tilgængelig på bibliotek. Elevplan Udvalgsarbejde: Udarbejdelse af 3 samtalebøger. Der tages højde for regeringens udspil mhp. bestemte krav om elevplaner. Måske bliver det en elevplansbog i stedet. Udvalget har i stedet lavet første skabelon for Rønbækskolens elevplan. Teamfokus på elevplaner. Pæd. aften med fokus på vidensdeling om arbejdet med elevplaner i teamene. Elevplaner udviklet/evalueret.
12 12 EVALUERING samt status juni 07 Årsplan At der i årsplaner er synlige Mål og evaluering mål til hvert indgår naturligt i undervisningsforløb. planlægning af ethvert forløb. Ses i årsplan eller informationsbreve. Der kvalitetsudvikles med fokus på elevernes selvrefleksion, selvbestemmelse og medbestemmelse Pæd.aften med fokus på vidensdeling om hvordan mål og evaluering kan indgå i årsplanlægning. Årsplaner og informationsbreve indeholder naturligt mål og evaluering af forløb. Virksomhedsplan SMTTE-model bruges ved udarbejdelse af skolens virksomhedsplan. Denne er lagt ud på hjemmesiden og sendt ud i skolens informationshæfte. Virksomhedsplan ændres så den bliver en naturlig uddybning af skolens kvalitetsrapport. Virksomhedsplan og kvalitetsrapport hænger naturligt sammen. Kvalitetsrapport Krav fra UVM om kvalitetsrapport. Der aftales, hvilke nøgletal de enkelte årgange skal levere. Der arbejdes videre med at finde måder at kumentere vores evalueringer på. Kvalitetrapport som overordnet evaluering af skolens samlede arbejde.
13 13 IT-KOMPETENCER samt status juni 07 Opsætning af computere Ombygningen har skabt IT-struktur i større antal i problemer med fællesrum/bibliotek. kablingen. Nettet har Revideret IT-struktur på derfor ikke fungeret i skolen efter ombygning. alle fløje. Kablingen 10 pc-er pr årgang. fungerer nu. Optimeret brug af Målet med 10 pc-er pr multimedierummet. årgang er ikke nået. 12 bærbare computere 24 bærbare maskiner indkøbt. indkøbt. Målet nået. Trådløst netværk Software Opkoblingen på trådløst netværk fungerer. Relevante programmer er til stede på computerne og benyttes! Målet nået. Målet nået. Indkøb af flere PC-ere. Målet nedjusteres til 6 pc-ere. årgang. Flere computere på biblioteket. Flere bærbare computere indkøbes, således at de kan lånes ud som klassesæt. Trådløst net udbygges. Indsats fortsættes. Programmer indkøbes ud fra ønsker fra fagudvalg og årgange IT-bøger/materialer indkøbt på bibliotek. Synlige PC-områder på alle årgange. Trådløst net fungerer. 6 aktive pc-ere pr. årgang. Net etableret. Samling af kompetencer Opkvalificering af samarbejde mellem bibliotek, IT- og AVafdeling Bibliotekar indgår i arbejdet med AV og IT. Pæd. IT-vejleder Pædagogisk IT-vejledning en del af bibliotekets arbejde. 3. årgang Alle børn på 3. årg. har kendskab til elementære programmer og færdigheder. Spørgeundersøgelse med elever og forældre ikke gennemført. Pga. manglende kabling har 3. årg. ikke kunnet gennemføre planlagte tiltag. Junior pc-kørekort tages på 3. årgang. Teamet har - med vejledning fra bibliotekar - ansvar for, at eleverne på 3. årgang tager pckørekort. 3. årgang har taget pckørekort. Elevmail/ Elevintra Alle skolens elever har deres egen mailadresse. Alle elever har egen mailadresse. Mail anvendes som led i undervisningen.
14 14 IT-KOMPETENCER samt status juni 07 Elevintra anvendes i overbygning og på mellemtrin. Elevintra implementeret Forældreintra Debat om forældreintra. Plan for implementering af forældreintra lavet. Alle klasser bruger forældreintra. Forældreintra implementeret. Uddannelse/ Vidensdeling 2 lærere på mat. ITkursus. Viden/erfaringer viderebringes til matematikfagudvalg. Børnehaveklasse-lærerne på Pædagogisk IT kursus. Gennemført IT generelt bedre integreret i matematik Gennemført. Bibliotekar uddannes i Junior pckørekort. Bibliotek holder spotkursus for lærerne i brug af pc-kørekort. IT anvendes som en naturlig del af undervisningen på alle årgange. SFO SFO: IT integreres mere. Computeren anvendes i dagligdagen. Børn lærer at arbejde med billede- og tekstformidling. Gennemført. IT-teknologi anvendes i hverdagen. Smartboard Skolens første smartboard samt storskærm etableres som faststående i udvalgt lokale. Skolens første smartboard indkøbes. Smartboard bruges af lærerne. Fysik ønsker smartboard. Styrket prioritering af skolens ITindsats. IT laver en plan for indkøb. 4 årlige statusmøder mellem IT og ledelsen. Evalueres på statusmøde.
Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereÅrsrapport 2009 for Enghaveskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mere1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4
Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Læs mereFælles indsatsområder
Fælles indsatsområder Her følger en beskrivelse af, hvordan vi i Sebber Landsbyordning arbejder med de fælles indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse. Trivsel Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereTre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008
Tre Ege Skole -opfølgning d. 1. september 2008 Opfølgning på aftalen for 2008 foregår af 2 gange. Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via opfølgning, evaluering og dialog.
Læs mereMål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning
Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereAftale om akkord vedr. arbejdstid på pædagogisk servicecenter ved skolerne i Ikast-Brande Kommune
Denne aftale er en minimumsaftale. Der kan mellem skoleleder og tillidsrepræsentant aftales, at der afsættes yderligere tid til pædagogisk servicecenter. Der afsættes tid til pædagogisk servicecenter efter
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereNaturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09
Naturfag Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en refleksions-
Læs mereSkolebestyrelsernes dag
Skolebestyrelsernes dag Planlægning af arbejdet i skolebestyrelsen Planlægning Hvorfor? Indflydelse Bedre overblik Fokus på det konkrete/aktuelle Nå det I gerne vil (og skal) Mulighed for opfølgning og
Læs mereNørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Læs mereStatusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning
EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING Mølholm Skole 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... s. 1 2. Opfølgning på sidste rapports handleplan.. s. 4 3. UMV 2013.. s. 9 4. Revideret handleplan.... s. 11 5. Retningslinjer
Læs mereKvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereVirksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mere2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion
1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller
Læs mereKirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereEt sundt liv i Vallensbæk
Et sundt liv i Vallensbæk Sunde vaner for alle Frugtordning nyt initiativ. Salg af frugt i 10frikvarter. 7. 8.klasserne står evt. for det. Fødselsdagspolitik/klassenstime frugt (indskolingen) Alkoholundervisning
Læs mereDronninggårdskolen Det fysiske læringsmiljø Strategiplan 1. december 2008
Dronninggårdskolen Det fysiske læringsmiljø Strategiplan 1. december 2008 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det visuelle læringsmiljø/det funktionelle læringsmiljø... 5 Sammenhæng/Status:... 5 Mål:...
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereUdviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger
Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme
Læs merePrincipper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen
MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Skolens navn: Næsby Skole Skoleår: 08/09 Ledelsens samlede kvalitetsvurdering Vurdering Evt. kommentarer Interne kvalitetssikringssystemer Næsby Skole
Læs mereSyvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:
Nyttige links vedr. skoleudvikling: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk De mange intelligenser: www.demangeintelligenser.dk Furesø Kommune www.furesoe.dk Fælles mål hos undervisningsministeriet www.faellesmaal.uvm.dk/.
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs mereElevernes læring Kerneydelsen 2015-16
Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur
Læs mereÅrsrapport 2009 for Magleblikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereTrivsel handleplan, indsatsområde 2010-12
Elever Overordnet set oplever vi at eleverne trives. Men vi oplever dog ind i mellem at en elev/ familie vælger Hou Skole fra på grund af mistrivsel. At eleverne oplever at de er i trivsel i alle de sammenhænge
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereFaglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereÅrsrapport 2009 for Ølsted skole
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag 2009 har generelt set været et godt år for Ølsted Skole. Vi har en stabil og motiveret medarbejdergruppe og vi har høstet gode resultater på det faglige plan,
Læs mereFriskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereMellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ
Mellemtrin indhold og fakta R Ø E N 2016/2017 N B Æ S L O Rønbækskolens kerneværdier I denne pjece vil vi fortælle dig om Rønbækskolens mellemtrin. Du vil kunne læse om vores pædagogiske værdigrundlag,
Læs mereSKOLEBESTYRELSENS ARBEJDE DET VI SKAL OG DET VI VIL
juli 2015 SKOLEBESTYRELSENS ARBEJDE DET VI SKAL OG DET VI VIL Formål Vi sikrer os, at vi over tid behandler alle SKAL-opgaverne ved at indplacere opgaverne i årsplanen. Klik for at gå til Folkeskoleloven
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs merePå Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.
Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereAuto Teknisk Center. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:
Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereOPFØLGNINGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2016/2017
1 OPFØLGNINGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2016/2017 (Revideret 13. september 2016) Med henvisning til bilaget Evaluering af skolens samlede undervisning er det ledelsens vurdering, at skolens undervisning står mål
Læs mereKvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009
Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.
Læs mereDen specialpædagogiske indsats på Søholmskolen
Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereFrederiksberg Kommunelærerforening
Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereResultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen
Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet
Læs mereMiljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse.
Skole/afdeling/navn Ørum skole Djurslandsskolen PPR Samarbejdsrelationer Samarbejde med lokale videnscentre, skolecentre Tæt dialog med eksperter og skolefolk fra det almene system.. Overblik i kommunens
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereSKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:
Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs mereBeskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS
Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: PROVSTEGÅRDSKOLEN Skoleår: 2007/08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereKvalitetsrapporten 2009-10
Kvalitetsrapporten 2009-10 FREDERIKSHAVN KOMMUNE PÆDAGOGISKE PROCESSER 2009-10 STENSNÆSSKOLEN 2 Stensnæsskolen Indhold Præsentation af skolen.... 3 Pædagogiske processer.... 4 Kommunale indsatsområder...
Læs mere5.-9. klasse Undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø. Den side 1 af 7
Den 21-05-2008 side 1 af 7 Generel tilfredshed Er du glad for din skole? 73% ja, for det meste/ 8% Ikke så tit Hvor tit glæder du dig til at komme i skole? Hvor tit glæder du dig til at se dine klassekammerater?
Læs mereLanghøjskolens ordblindehandleplan
Langhøjskolens ordblindehandleplan 1 I ordblindehandleplanen beskrives Langhøjskolens beredskab for at opdage hhv. elever med risiko for læsevanskeligheder, elever med læsevanskeligheder og elever med
Læs mereMål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereStrategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC
Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere
Læs mereImplementering af LMS platform. Nibe skole MinUdannelse
Implementering af LMS platform Nibe skole MinUdannelse Ramme for implementering Forventningsramme Superbrugerne Aktiviteter Aktører Procesplan 2016-2017 Forventningsramme I forbindelse med arbejdet som
Læs mereHobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010
Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mere