Derfor skal livrenter Modning pensionssystemet

Transkript

1 Derfor skal livrenter ikke Modning ind under af pensionssystemet kr. s loftet Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Det danske pensionssystem kort fortalt 5 3. Sammensætning af pensionsudbetalingerne 8 4. Beregning af dækningsgrader Konklusion Litteratur Bilag 26 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Formålet med denne rapport er at give en beskrivelse af udviklingen i udbetalingerne fra pensionssystemet med særlig vægt på udbetalingerne fra søjle II og III over perioden 1995 til 2009, som er hhv. ældste og nyeste år med data for udbetalinger på individniveau. Rapporten viser i hvilken udstrækning modningen af pensionssystemet kan ses i pensionsudbetalingerne. Dette illustreres ved at se på hhv. sammensætningen af pensionsudbetalingerne og dækningsgraden. Siden aftalen om Fælleserklæringen fra 1987 og den efterfølgende udbredelse af arbejdsmarkedspensioner til LO/DA-området indbetaler omkring 80 pct. af de beskæftigede til en pensionsordning i søjle II i Rapporten viser, hvordan pensionssystemet ser ud i 2009, ca. 15 år efter LO/DA-området blev omfattet af arbejdsmarkedspensioner. Pensionssystemet er i 2009 stadig under modning for arbejdstagere inden for LO/DA-området. Rapporten skal derfor ses som en status på modningen af pensionssystemet i 2009 sammenholdt med udgangspunktet i Ydermere beskrives pensionssystemet for tre udvalgte faggrupper med det formål at illustrere forholdene i et modnet system i forhold til et system under modning. Første halvdel af rapporten viser, at modningen af pensionssystemet endnu ikke kan ses på de aggregerede pensionsudbetalinger, men blandt forskellige faggrupper ses der betydelige forskelle i udbetalingerne fra søjle II og III på tværs af grupperne, afhængig af hvor lang tid de har været omfattet af arbejdsmarkedspensioner. Udbetalingerne fra søjle II og III vokser kraftigt de kommende 30 år, og i 2030 er udbetalingerne større end udbetalingerne fra folkepensionen. Pensionsformuen (inkl. ATP) stiger fra 150 pct. af BNP i 2009 til 200 pct. i Anden halvdel af rapporten giver en detaljeret beskrivelse af dækningsgraden, der angiver, hvor høj dækning pensionsindkomsten giver i forhold til indkomsten umiddelbart før pensionering. Der præsenteres fire forskellige mål for dækningsgraden, og fordele og ulemper ved de forskellige mål diskuteres. Endelig ses der også på, hvordan dækningsgraden varierer for faggrupper i et fuldt modnet pensionssystem og faggrupper i et system under modning. Beregningerne viser, at nettodækningsgraden er omkring 80 pct. og nogenlunde konstant igennem perioden , alternative definitioner af dækningsgraden giver andre niveauer, men for hver definition er dækningsgraden konstant over perioden, dækningsgraden er højere for faggrupper i et fuldt modnet pensionssystem, fx sygeplejersker, sammenlignet med faggrupper i et system under modning, fx håndværksuddannede. Afsnit 2 giver først en kort beskrivelse af det danske pensionssystem. Afsnit 3 gennemgår pensionsudbetalinger for pensionister i det først hele år som pensionist, dvs. året efter, at de er overgået som folkepensionist. Endelig beskrives i 1 For en mere præcis afgrænsningen af restgruppen, som er de personer, der ikke indbetaler, se Schaarup (2010). Side 4

6 afsnit 4 udviklingen i dækningsgraderne fra 2004 til 2009, og i afsnit 5 konkluderes på resultaterne. 2. Det danske pensionssystem kort fortalt Det danske pensionssystem er funderet på tre søjler. Søjle I består hovedsageligt af folkepension, som er løbende finansieret af skattebetalinger. Folkepension er universel forstået på den måde, at alle har ret til folkepension, hvis de opfylder de generelle betingelser. 2 Folkepensionens formål er at sikre pensionister mod fattigdom. ATP hører også under søjle I. ATP er en opsparingsbaseret pension, hvilket betyder, at udbetalingerne afhænger direkte af indbetalingsperiodens længde, indbetalingssatsen og forrentningen af formuen. Alle lønmodtagere - også ledige og kontanthjælpsmodtagere - indbetaler til ATP. Der ud over kan selvstændige, førtidspensionister og modtagere af efterløn vælge at indbetale til ATP. Pensionsudbetalingerne er livsvarige, og der udbetales ydermere et engangsbeløb til efterladte, hvis afdøde er under 70 år. Søjle II består af aftalebaserede, kollektive, opsparingsbaserede arbejdsmarkedspensioner. Indbetalingssatsen aftales kollektivt og bidragene er typisk fordelt med 2/3 betalt af arbejdsgiver og 1/3 betalt af medarbejderen. Arbejdsmarkedspensioner hører under defined contribution (bidragsfinansierede) pensioner, fordi bidragene er kendt, men udbetalingerne afhænger af det løbende afkast på formuen. Tjenestemandspensioner, der også hører også til søjle II, er derimod defined benefit pensioner (tilsagnspensioner), fordi der er tilknyttet en rettighed i form af pensionsudbetalinger, der udgør en andel af slutlønnen uden en egentlig opsparing. Tjenestemandspensioner er under udfasning og erstattes af bidragsfinansierede ordninger. Søjle III består af individuelle, privattegnede pensionsopsparinger. Formålet med søjle III er at give mulighed for individuelt at tilpasse pensionsopsparingen. AC-omådet og forskellige funktionærgrupper som fx sygeplejersker og lærere har haft arbejdsmarkedspensioner siden 1950/1960erne, mens LO/DA-området først blev omfattet af arbejdsmarkedspensioner fra 1993 med en indbetalingsprocent på 0,9 pct., der siden gradvist er øget til 12 pct. i 2010, jf. figur 1. 2 De generelle betingelser for at få tildelt folkepension er, at modtageren skal have dansk statsborgerskab og have haft bopæl i Danmark i 3 år mellem det fyldte 15. og 65. år. For at få udbetalt den fulde folkepensionssats kræves 40 års bopæl i Danmark i samme periode. Hvis optjeningskravet om 40 års bopæl i Danmark ikke er opfyldt, udbetales brøkpension i forhold til antal år med bopæl i Danmark. Det er muligt at få tildelt folkepension, selvom man ikke bor i Danmark, eller ikke er danske statsborger, hvis yderligere betingelser er opfyldt. Side 5

7 Figur 1 Indbetalingsprocenter til arbejdsmarkedspensioner Pct LO/DA DJØF (stat) Sygeplejersker Kilde: De Økonomiske Råd (2008) og PKA. LO/DA (funktionærer) DJØF (kommune) År Modningen af pensionssystemet er en langvarig proces, og systemet er først modnet, når alle pensionister har indbetalt til arbejdsmarkedspensioner hele deres arbejdsliv med den fulde indbetalingssats. Som det fremgår af figur 1, er indbetalingsprocenterne først fuldt indfaset fra Pensionssystemet er derfor først modnet om mange år. Figur 2 viser en fremskrivning baseret på DREAM-modellen af de samlede pensions-indbetalinger, -udbetalinger og formuen. Figuren illustrerer modningen af pensionssystemet. Indbetalingerne stiger kun svagt, hvilket skyldes, at indbetalingsprocenterne ikke ændres fremadrettet. Udbetalingerne stiger over hele perioden, hvilket primært skyldes, at hver ny årgang pensionister har akkumuleret større pensionsformuer end de foregående årgange som følge af udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne. Fra omkring 2040 aftager væksten i udbetalingerne, fordi hver pensionistårgang på dette tidspunkt har nogenlunde ens pensionsformuer. I det modnede system vil der på et givet tidspunkt gælde, at udbetalingerne er lig indbetalinger plus forrentning i fravær af ændringer i demografi, uddannelsesniveau mv. Udviklingen i pensionsformuen skyldes forskellen på indbetalingerne og udbetalingerne samt forrentningen af formuen. Figur 2 viser pensionsformuen i pct. af BNP. Over den betragtede periode vokser formuen fra 150 pct. til 200 pct. af BNP. Væksten i pensionsformuen er aftagende, hvilket primært skyldes væksten i udbetalingerne efterhånden som systemet modnes. Udviklingen i figur 2 er vækstkorrigeret, således at væksten, der skyldes den underliggende vækst i økonomien, er fratrukket. Udvikling er derfor kun drevet af udviklingen i demografi og uddannelsesniveau, samt den vækstkorrigerede realrente. Med en positiv vækstkorrigeret realrente vil pensionsformuen fremadrettet vokse som andel af BNP. Side 6

8 Figur 2 Pensions-indbetalinger, -udbetalinger og -formue Mia kr. Pct. af BNP Indbetalinger Udbetalinger Pensionsformuen i pct. af BNP (hj. akse) År Anm.: Serierne er i 2008-niveau, vækst- og inflationskorrigerede. Udvikling drives af den forventede demografiske og uddannelsesmæssige udvikling, samt den vækstkorrigerede realrente. Pensionsordningerne udgøres af SP, LD, ATP, livrenter, kapital- og ratepension. Faldet i udbetalingerne i 2025, 2030 og 2035 skyldes forhøjelse af pensionsalderen som følge af velfærdsaftalen fra 2006, herunder især antagelserne om udbetalingsprofilen for kapitalpensioner, jf. DREAM (2011). Effekterne af tilbagetrækningsreformen fra 2011 er ikke medtaget. Udbetalingerne inkluderer invaliditetsydelse, dødsfaldsdækning, mv. (risikodækning). Kilde: DREAM. Da samlede pensionsudbetalinger og udbetalingerne fra folkepension er vist i figur 3. De stigende udbetalinger fra opsparingsbaserede pension betyder en større modregning i folkepensionen, som fra omkring 2025 falder til et niveau omkring 100 mia kr. Den demografiske udvikling og ændring i pensionsalderen bidrager dog også til faldende udgifter til folkepension. I 2030 overtiger udbetalingerne fra opsparingsbaserede pensioner udbetalingerne fra folkepension. Side 7

9 Figur 3 Pensionsudbetalinger og folkepension Mia kr Udbetalinger Folkepension År Anm.: Som figur 2. Kilde: DREAM. 3. Sammensætning af pensionsudbetalingerne I den resterende del af rapporten fokuseres på udviklingen i pensionsudbetalingerne i perioden 1995 til I rapporten ses der kun på 66-årige, der socioøkonomisk er klassificeret som folkepensionister, hvilket betyder, at 66-årige, der stadig er erhvervsaktive som hovedbeskæftigelse, er ekskluderet. Med en pensionsalder på 65 år siden 1. juli 2004 udgør de 66-årige primo hvert år de pensionister, der er i deres første hele år som folkepensionister. Det er en fordel kun at se på den yngste årgang pensionister, når modningen af pensionssystemet skal undersøges. De yngste pensionister repræsenterer netop de pensionister for hvem systemet er 'mest' modnet, fordi de har haft flest år med indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner. Rapporten sammenligner pensionsudbetalingerne i 2009 med I 1995 var folkepensionsalderen 67 år, derfor er de yngste pensionister i 1995 alle, der er 68 år primo De 66-årige folkepensionisters indkomst består af tre elementer: pensionsudbetalinger, formueindkomst og erhvervsindkomst, jf. figur 4. Erhvervsindkomst er meget begrænset eller fraværende for hovedparten af pensionisterne, fordi kun et fåtal af folkepensionisterne har supplerende indkomst fra erhvervsarbejde. Formueindkomst består af løbende afkast af fri opsparing og udgør knap 15 pct. af indkomsten. Omkring 85 pct. af pensionisternes indkomst udgøres af pensionsindkomst bestående af folkepension (inkl. tillæg), udbetalinger fra ATP, tjenestemandspensioner, private og arbejdsgiveradministrerede pensioner, samt andre offentlige tillæg som fx boligstøtte. Denne rapport fokuserer i det følgende udelukkende på pensionsudbetalingerne, dvs. udbetalinger fra søjle I, II og III. 3 3 Udbetalingerne fra søjle I er eksklusiv boligstøtte og varmehjælp. Side 8

10 Figur 4 Sammensætning af de 66-åriges indkomst, ,1 14,1 Erhvervsindkomst Formueindkomst Pensioner i alt 84,2 Anm.: Pensioner i alt inkluderer udbetalinger fra søjle I, II og III. Kilde: Egne beregninger på registerdata. Figur 5 viser pensionsudbetalingernes størrelse og sammensætning for 66-årige folkepensionister i Folkepension udgør med 5,3 mia. kr. knap 60 pct. af udbetalingerne, efterfulgt af arbejdsmarkedspensioner og private pensioner på 1,6. mia. kr., svarende til ca. 18 pct. Tjenestemandspensioner er udskilt fra søjle II og III, og udbetalingerne herfra svarer til 1,2 mia. kr. eller ca. 13 pct. Figur 5 Samlede udbetalinger til 66-årige, 2009 Mia. kr. 6 5, ,8 1,2 1,6 0 Folkepension ATP Tjenestemand Søjle II og III Anm.: Søjle II og III er i denne figur ekskl. tjenestemandspension. Kilde: Egne beregninger på registerdata. For at vurdere arbejdsmarkedspensionernes betydning for det danske pensionssystem fra 1995 til 2009 ses der på fordelingen af udbetalinger fra folkepension, ATP, tjenestemandspension og private og arbejdsmarkedspensioner til pensionister i det første hele år som pensionist, jf. tabel 1. Side 9

11 De samlede pensionsudbetalinger stiger fra 6,8 til 8,9 mia lønkroner. fra 1995 til 2009, svarende til en stigning på 30 pct. Stigning skyldes både større gennemsnitlige pensionsudbetalinger og et større antal pensionister. I 1995 udgør den yngste årgang pensionister , mens der i 2009 er knap , hvilket er en stigning på ca. 24 pct. Den samlede stigning i pensionsudbetalinger kan således ikke kun forklares af et øget antal modtagere, men skyldes også større, gennemsnitlige udbetalinger. Tabel 1 viser, at de private og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger (søjle II og III) udgør en konstant andel af de samlede pensionsudbetalinger på knap 20 pct. Folkepensionens faldende andel, fra 67 pct. i 1995 til 60 pct. i 2009, skyldes hovedsageligt, at ATP er blevet relativt mere betydningsfuld. Udbetalingerne fra ATP udgør i 2009 knap 9 pct. af de samlede udbetalinger. ATP udgør dog kun halvt så meget som udbetalingerne fra søjle II og III. Antallet af personer med udbetaling fra søjle II og III fordobles næsten fra i 1995 til i Det svarer til, at ca. 40 pct. modtager udbetalinger fra søjle II og III i Dette er et udtryk for arbejdsmarkedspensionernes stigende udbredelse. Modningen af pensionssystemet betyder, at stadig flere pensionister er omfattet af arbejdsmarkedspensioner. Den kraftige stigning i udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner slår dog ikke igennem på de samlede udbetalingers sammensætning. Ses der på de samlede udbetalinger, stiger udbetalingerne fra søjle II og III med 33 pct. i faste priser, mens antallet af modtagere næsten fordobles. Årsagen til, at udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne ikke slår igennem på de samlede pensionsudbetalingernes sammensætning, er, at arbejdsmarkedspensionerne er opsparingsbaserede, så personer der kun har været omfattet (med lave indbetalingssatser) i godt 15 år har relativt små formuer og derfor små udbetalinger. I 2009 får de 25 pct. med laveste udbetalinger under kr. brutto udbetalt fra søjle II og III. Konklusionen er, at modningen af pensionssystemet endnu kun ses i udbredelsen målt på antal modtagere, men ikke i de samlede udbetalingers størrelse/sammensætning. Side 10

12 Tabel 1 Pensionsudbetalinger , yngste pensionistårgang Samlede udbetalinger Mia. kr., 2009-lønkroner ,8 6,4 7,0 10,8 15,0 11,3 8,4 8,9 Folkepension 4,5 4,0 4,3 6,6 9,2 6,9 5,1 5,3 ATP 0,3 0,4 0,5 0,9 1,2 0,9 0,7 0,8 Tjenestemand 0,8 0,7 0,8 1,3 1,8 1,3 1,1 1,2 Søjle II og III 1,2 1,3 1,4 2,1 2,8 2,1 1,6 1, Pct Samlede udbetalinger 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Folkepension 66,5 62,8 60,9 61,0 61,4 61,5 60,2 59,9 ATP 4,4 6,2 7,8 7,9 7,8 8,1 8,1 8,6 Tjenestemand 11,2 11,3 11,5 11,8 11,9 11,9 12,7 13,3 Søjle II og III 17,7 19,6 19,9 19,3 18,9 18,3 18,9 18, Antal Alle Folkepension ATP Tjenestemand Søjle II og III Anm.: Søjle II og III er i denne tabel ekskl. tjenestemandspension. Udbetalinger er deflateret til 2009-lønkroner. Det store antal pensionister i 2005, 2006 og 2007 skyldes nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år pr. 1. juli Kilde: Egne beregninger på registerdata. Figur 6 viser den relative fordeling af de fire typer pensioner i tabel 1. Praktisk talt alle får folkepension. Andelen med udbetalinger fra ATP stiger over perioden fra 70 til 90 pct. ATP blev indført i 1964 og har i 2009 eksisteret i 45 år, hvilket betyder, at ordningen er fuldt modnet for de 66-årige i 2009, da de har været omfattet af ATP i alle deres erhvervsaktive år. Tjenestemandspensioner udbetales til godt 12 pct. Denne andel vil blive kraftigt reduceret over tid i takt med tjenestemandspensionernes udfasning. Arbejdsmarkedspensioner stiger fra 27 pct. til 40 pct. I dag er ca. 80 pct. af de erhvervsaktive omfattet af en arbejdsmarkedspension, hvilket giver en idé om, hvor stor en andel der vil få udbetalinger i det fuldt modnede system. Det be- Side 11

13 mærkes i øvrigt, at 80 pct. næsten svarer til andelen med udbetalinger fra ATP, der som nævnt er fuldt modnet. 4 Figur 6 Andel med udbetalinger fra pension Pct Folkepension ATP Tjenestemand Søjle II og III Anm.: Søjle II og III er i denne figur ekskl. tjenestemandspension. Kilde: Egne beregninger på registerdata Sammenligning af pensionsudbetalinger i et fuldt modnet system og et system under modning Som det fremgår overfor, kan modning af pensionssystemet kun ses på udbredelsen af antal modtagere, mens udbetalingerne for mange modtagere stadig er begrænsede. Til at belyse forskellen på et modnet system og et system under modning ses der i det følgende på tre uddannelsesgrupper. 5 Den første gruppe omfatter sygeplejersker, som har været dækket af arbejdsmarkedspensioner siden De to øvrige grupper repræsenterer hhv. håndværksfag og personer uddannet inden for levnedsmiddel- og restaurationsbranchen. Disse to grupper omfatter personer inden for LO/DA-området og beskriver således pensionsindkomsterne for personer i et system under modning. Figur 7 viser udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner angivet ved andelen af modtagere inden for hver af de tre grupper i 1995 og Blandt sygeplejersker modtager omkring 80 pct. udbetalinger fra arbejdsmarkedspension i Dette afspejler, at arbejdsmarkedspensionerne er fuldt modnet for sygeplejersker. For håndværkere og levnedsmiddeluddannede stiger andelen fra hhv. 33 og 25 pct. i 1995 til ca. 45 pct. for begge grupper i Disse andele svarer nogenlunde til gennemsnittet for alle 66-årige, jf. figur 6. 4 Også personer uden for arbejdsstyrken indbetaler til ATP. Dette kan forklare, hvorfor en større andel har udbetalinger fra ATP end den forventede andel, der vil få udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner. 5 Fordi der ses på pensionister, er det ikke muligt at opdele efter beskæftigelse. Derfor er der valgt tre uddannelsesgrupper, hvor der forventes at være en tæt sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse som erhvervsaktiv. Det kan dog ikke udelukkes, at de valgte personer i kortere eller længere perioder har haft beskæftigelse indenfor andre områder, hvor arbejdsmarkedspensioner er mere eller mindre udbredt i forhold til de øvrige personer i deres uddannelsesgruppe. Side 12

14 Figur 7 Andel med udbetalinger fra søjle II og III Pct Sygeplejsker Håndværkere Lvn.middel Anm.: Søjle II og III er i denne figur ekskl. tjenestemandspension. Kilde: Egne beregninger på registerdata. Figur 8 viser sammensætningen af pensionsudbetalingerne for de tre grupper. Pensionsudbetalingerne er summen af de samlede udbetalinger fordelt på folkepension, ATP, tjenestemandspension og søjle II og III, jf. tabel 1. For sygeplejersker, der har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i mange år, udgør udbetalingerne en relativ stor andel af udbetalingerne. Udbetalingerne fra arbejdsmarkedspensioner udgør mere end 30 og 40 pct. af de samlede pensionsudbetalinger i hhv og 2009, se figur 8. Det ses ydermere, at søjle II og III inklusiv tjenestemandspensioner udgør 50 pct. af udbetalingerne i både 1995 og Dette viser dels, at arbejdsmarkedspensionerne løbende overtager den rolle, tjenestemandspensioner tidligere har haft, og dels, hvor stor en andel af udbetalingerne søjle II og III vil udgøre i det fuldt modnede system, efter tjenestemandspensioner er udfaset. For håndværkere og levnedsmiddeluddannede udgør søjle II og III mellem 10 og 20 pct. af de samlede udbetalinger. For disse to grupper må det forventes, at udbetalingerne i 1995 hovedsageligt hidrører fra søjle III, da et fåtal har haft indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner før På trods af den kraftige stigning i andelen af håndværkere og levnedsmiddeluddannede med udbetalinger, er arbejdsmarkedspensionernes andel af udbetalingerne ca pct. både i 1995 og Dette skyldes, at de personer, der kommer til, har en relativt kort indbetalingsperiode og relativt lave indbetalingssatser. Derfor udgør arbejdsmarkedspensionerne en meget begrænset andel af de samlede udbetalinger, og derfor ændres sammensætningen af pensionsudbetalingerne ikke, selvom der sker en kraftig stigning i udbredelsen. For alle tre grupper ses det, at ATP udgør en stigende andel af pensionsudbetalingerne fra 1995 til 2009, hvilket afspejler modningen af ATP. Figur 8 illustrerer således forskellen i arbejdsmarkedspensionernes betydning i et modnet og umodent system. Det skal dog tages forbehold for, at forskelle i de tre faggruppers indkomstniveauer og indbetalingsprocenter kan betyde forskellige modregninger i folkepension, hvilket kan påvirke den samlede fordeling af Side 13

15 udbetalingerne. Forskelle i indkomstniveauet for de tre uddannelsesgrupper er dog relativt begrænsede. Figur 8 Sammensætning af pensionsudbetalingerne Pct Sygeplejsker Håndværkere Lvn.middel Øvrige Søjle II og III Tjenestemand ATP Folkepension Kilde: Egne beregninger på registerdata. 4. Beregning af dækningsgrader Den resterende del af rapporten præsenterer beregninger af dækningsgraden, der er et simpelt udtryk for, hvor meget indkomsten i det første hele år som pensionist udgør i procent af indkomsten som erhvervsaktiv umiddelbart før tilbagetrækning. Dækningsgraden kan enten beregnes på baggrund af brutto- eller nettoindkomsten. Bruttodækningsgraden er defineret som forholdet mellem bruttoindkomsten som erhvervsaktiv hhv. pensionist. Tilsvarende er nettodækningsgraden defineret som forholdet mellem de tilsvarende disponible indkomster. Det primære formål med beregning af dækningsgrader er at sammenligne forbrugsmulighederne før og efter pensionering. Derfor er det oplagt at anvende nettodækningsgraden, da denne er udtryk for rådighedsbeløbet. Dækningsgraden er beregnet ved at sammenligne indkomsten som 66-årig pensionist med personens indkomst som 59-årig. Dækningsgraden er beregnet for 66-årige i 2005 til I 2004, 2005 og 2006 beregnes dækningsgraden også for de 68-årige pensionister, der først pensioners som 67-årige, sammenlignet med indkomsten som 59-årig. Det giver et øjebliksbillede af dækningsgraden for alle pensionister i det første hele år som pensionist i perioden Dækningsgraden kan ses som et mål for modningen af pensionssystemet, fordi arbejdsmarkedspensionernes større udbredelse vil medføre højere dækningsgrader for de fleste personer. De fleste af de 66-årige, der indgår i beregningerne, har dog kun været omfattet af arbejdsmarkedspensioner i en begrænset periode, så modningen er endnu ikke slået igennem på udviklingen i dækningsgraderne. Side 14

16 4.1. Tidligere beregninger af dækningsgrader En række tidligere rapporter beregner dækningsgrader, bl.a. Regeringen (2000), Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005), Pensionsmarkedsrådet (2005), Velfærdskommissionen (2006), Jørgensen (2007), De Økonomiske Råd (2008) og Schaarup (2010). De fleste rapporter fokuserer på en fremskrivning af de fremtidige pensionisters dækningsgrad og fokuserer i mindre grad på dækningsgraden for de nuværende pensionister. Rapporterne adskiller sig ved at anvende forskellige afgrænsninger af personkreds, indkomstbegreber osv. De valgte afgrænsninger i denne rapport afspejler overvejelserne bag de tidligere beregninger, se boks 1. De vigtigste afgrænsninger er forklaret i det følgende. En retvisende beregning af dækningsgraden sammenligner den enkeltes indkomst som pensionist med indkomsten som erhvervsaktiv. Opsparingsadfærden varierer dog fra person til person og er ofte forskellig for ejere og lejere og varierer over livsforløbet. De Økonomiske Råd (2008) og Schaarup (2010) beregner dækningsgraden som forholdet mellem indkomsten som 59-årig og 66-årig. Velfærdskommissionen (2006) laver en fremskrivning baseret på DREAM-modellen og ser på forholdet mellem den gennemsnitlige indkomst som årig og som årig. Velfærdskommissionen bemærker, at såvel indkomsten som erhvervsaktiv og som pensionist varierer over tid som følge af periodevis fravær fra arbejdsmarkedet og pga. løbende aftrapning af pensionsudbetalinger (ratepensioner har fx ofte en løbetid på ti år, før de ophører). For at tage højde for variation i indkomst som følge af udsving i et enkelt år vælger Velfærdskommissionen at beregne en gennemsnitlig indkomst over flere år. I denne rapport beregnes dækningsgraden ved at sammenligne indkomsten for den yngste årgang pensionister med de samme personers indkomst som 59- årige. Som pensionist er personkredsen afgrænset til folkepensionister med en erhvervsindkomst på under kr., og som ikke har tjenestemandspension. Som 59-årig inkluderes alle personer, både personer på og uden for arbejdsmarkedet. Dette er valgt for at dække så stor en del af befolkningen som muligt. Dækningsgraden vil generelt være højere for personer, der står uden for arbejdsmarkedet som 59-årige, fordi deres indkomst er relativt mindre end for personer med erhvervsindkomst, se figur 10. En af årsagerne er, at der ikke indbetales til arbejdsgiveradministrerede pensionsopsparinger under ledighed. Hvis en person kun er ledig i netop det år, hvor indkomsten opgøres, vil det give en skæv beregning af dækningsgraden og omvendt, hvis personen netop er i beskæftigelse det pågældende år. Når dækningsgraden beregnes som et gennemsnit af de individuelle dækningsgraden, vil effekten af midlertidig ledighed forsvinde, og kun det aggregerede ledighedsniveau kan tænkes at påvirke beregningerne. Der er dog ikke tegn på, at udviklingen i ledigheden påvirker de konkrete beregninger nævneværdigt. Alternativt kunne erhvervsindkomsten beregnes som et gennemsnit af erhvervsindkomsten over fx tre år for at udjævne effekten af midlertidig ledighed. For en korrekt sammenligning af indkomsten som erhvervsaktiv og pensionist skal indkomsten som erhvervsaktiv fremskrives til tidspunktet for pensionsudbetalingerne. Det relevante indeks afhænger af, hvad der sammenlignes. Forbrugerprisindekset er relevant, hvis det er forbrugsmuligheder, der sammenlignes, mens lønindekset er relevant, hvis det er indkomstniveauer der sammenlignes, jf. De Økonomiske Råd (2008). De tidligere beregninger anvender forskellige indeks til at korrigere for prisudviklingen. Schaarup (2010) anvender lønudviklingen for privatansatte. De Øko- Side 15

17 nomiske Råd (2008) anvender både et lønindeks og et prisindeks. Det bemærkes, at der er stor forskel på korrektionen afhængig af indeks. Således er priserne steget med 15 pct. fra 1999 til 2006, mens lønningerne er steget med 28 pct., se De Økonomiske Råd (2008). Principielt sammenligner dækningsgraden forbrugsmulighederne, hvilket taler for at anvende prisindekset. Omvendt sammenligner en fremskrivning af indkomsten med lønindekset, hvad en tilsvarende lønindkomst er værd i det år, dækningsgraden beregnes. I denne rapport er indkomsterne som 59-årig fremskrevet med lønindekset. Det er forskelligt, om de tidligere beregninger inkluderer anden opsparing i form af formueforbrug. Schaarup (2010) tillægger et gennemsnitsforbrug af formue over pensionisttilværelsen til den disponible indkomst, hvilket giver en øvre grænse for dækningsgraden. Inkluderes formueindkomst eller samlet formue, betyder det, at dækningsgraden bliver mere konjunkturfølsom, da værdien af formuen afhænger af udviklingen på de finansielle markeder og i særdeleshed boligmarkedet. Det bemærkes dog, at den beregnede lejeværdi af egen bolig, der tillægges indkomsten, i forvejen medfører en vis konjunkturfølsomhed. I denne rapport beregnes også dækningsgrader inkl. formueforbrug. De laveste og højeste 2 pct. af de individuelt beregnede dækningsgrader er udeladt af beregningerne for at ekstreme observationer ikke skal forstyrre gennemsnittet unødigt. Desuden er dækningsgraderne også beregnet for hver af de tre uddannelsesgrupper nævnt ovenfor. Side 16

18 Boks 1 Valgte afgrænsninger ved beregning af dækningsgrader En konsistent beregning af dækningsgrader kræver afgrænsninger af personkreds, indkomstbegreber samt overvejelser om korrektion for prisudviklingen. De valgte afgrænsninger i denne rapport afspejler overvejelserne i tidligere beregninger. Afgrænsning af personkreds Dækningsgraden beregnes ved at sammenligne indkomsten for en person, som har været pensionist i et år med indkomsten som 59-årig, jf. Schaarup. Pensionsalderen blev nedsat pr. 1/ fra 67 til 65 år, se Skatteministeriet (2004). Det betyder, at både de, der fyldte 65 år i anden halvdel af 2004, og de, som fyldte 67 år i 2004, gik på pension i årige med fødselsdag i første halvdel af 2004 og 66-årige i 2004 kunne først gå på pension som 67- årige i hhv og Ændringen i pensionsalderen er fuldt indfaset pr. 1/ Dækningsgraden beregnes første gang for 68-årige folkepensionister i Personkredsen afgrænses til kun at omfatte personer med folkepensionist som socioøkonomisk status og med en erhvervsindkomst mindre end kr., jf. Schaarup (2010). Ligeledes ekskluderes tjenestemænd, og personerne skal være fuldt skattepligtige i Danmark både som 59-årig og folkepensionist. Ingen personer frasorteres som 59-årige. Selvstændige og ledige indgår i beregningerne af dækningsgrader for at få et bredt beregningsgrundlag. Afgrænsning af indkomstbegreber Dækningsgraden er beregnet for fire forskellige indkomstbegreber. Disponible indkomster (indkomst som 59-årig er fremskrevet med lønindekset). Disponible indkomster, men til pensionsindkomsten er tillagt et beregnet forbrug af formuen. Forbrug af formuen er positiv nettoformue som 66/68-årig delt med forventet restlevetid. Ækvivaleret disponibel indkomst som 59-årig og 66/68-årig. Husstandsindkomsten er korrigeret med ækvivaleringsfaktoren:. Bruttoindkomst som 59-årig og 66/68-årig. Se i øvrigt tabel 4. Bidrag til privattegnede pensionsordninger indgår i disponibel indkomst som 59-årig, da det er kompliceret at korrigere for skatteværdien af bidragene i den disponible indkomst. Kapitalpensioner indgår ikke i indkomstbegreberne. Korrektion for prisudvikling Indkomsten kan fremskrives med enten pris- eller lønindekset. Som følge af produktivitetsstigninger er lønstigningstaksten generelt højere end prisstigningerne. Det er derfor ikke ubetydeligt, hvilket indeks der anvendes. Det er valgt at fremskrive indkomsten med lønindekset for den private sektor. 6 Dækningsgraden udtrykker således indkomsten som pensionist i forhold til et tidssvarende niveau for indkomsten som 59-årig. Den samlede indkomst indeholder også formue- og overførselsindkomst. Når lønindekset anvendes, er der ikke særskilt korrigeret for den nominelle udvikling i disse komponenter. 6 Der anvendes smalfortjenesten leveret af DA. Side 17

19 4.2. Dækningsgrader Der er beregnet fire forskellige mål for dækningsgraden for årene 2004 til 2009, jf. boks 1. Tabel 2 præsenterer de beregnede dækningsgrader, jf. også figur 9. Det første mål er nettodækningsgraden beregnet som forholdet mellem disponibel indkomst som hhv. 59-årig og folkepensionist. Det andet mål for nettodækningsgraden indeholder et beregnet forbrug af nettoformuen, der er tillagt indkomsten som pensionist. I det tredje mål er nettoindkomsterne justeret (ækvivalerede indkomster) for at tage højde for husstandens størrelse og mulige stordriftsfordele. Det fjerde mål er bruttodækningsgraden. Nettodækningsgraden er konstant og omkring 80 pct. over perioden, hvilket betyder, at den disponible indkomst falder med ca. 20 pct. i det første hele år som pensionist i forhold til indkomsten som 59-årig. Men fordi udgiftsbehovet som pensionist ofte er mindre end behovet som erhvervsaktiv, viser beregningerne, at forbrugsmulighederne som pensionist ikke forringes i betydelig grad. Nettodækningsgraden er ofte højere for personer, der har haft en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skyldes dels, at de havde relativt lave indkomster som erhvervsaktive, og dels, at folkepensionen er tilstrækkelig til at give en relativ høj dækning som pensionist. Arbejdsmarkedspensionerne er derimod med til at sikre, at personer med en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet får en begrænset reduktion i forbrugsmulighederne ved overgangen til pensionist. Inkluderes forbrug af nettoformue, stiger nettodækningsgraden til omkring 100 pct. Dette viser, at pensionisterne kan opretholde uændret forbrug, hvis de nedsparer i deres samlede formue. Usikkerhed om forventet levetid øger usikkerheden om, hvor stor en del af formuen, der løbende kan forbruges. Ønsker om at tilgodese arvinger, ved at efterlade arv, betyder ligeledes, at ikke hele formuen nødvendigvis forbruges i løbet af pensionisttilværelsen. Nettodækningsgraden inkl. formue stiger fra 2004 til 2007, hvorefter den falder frem til Dette skyldes, at værdien af formuen er påvirket af den finansielle krise og udviklingen på boligmarkedet over perioden. Usikkerhed om værdien af formuen er ligeledes med til at øge usikkerheden om, hvor stor en andel af formuen pensionisterne kan tillade sig at forbruge hvert år for at udjævne forbruget. For at korrigere for stordriftsfordele i husholdningerne korrigeres husstandens disponible indkomst for husstandens størrelse. Nettodækningsgraden beregnet på ækvivalerede indkomster er generelt en smule højere end nettodækningsgraden uden korrektion, men det har ikke den store betydning, om beregningerne foretages på individ- eller husstandsniveau. Årsagen til, at den ækvivalerede nettodækningsgrad er højere på husstandsniveau kan være, at husstandens indkomst inkluderer indkomst fra evt. ægtefælle til den tilbagetrukne person, der stadig er i beskæftigelse. Bruttodækningsgraden er lavere end nettodækningsgraden som følge af progression i skattesystemet. Bruttodækningsgraden er i ,6 pct., 10,6 pct.point mindre end nettodækningsgraden. De fire forskellige mål for dækningsgraden adskiller sig hovedsageligt ved forskelle i niveauerne. Udviklingen over tid er nogenlunde ens, bortset fra nettodækningsgraden inkl. forbrug af formue, der selvsagt er mere konjunkturfølsom end de øvrige mål. Nettodækningsgraden er på omkring 80 pct. og ligger ni- Side 18

20 veaumæssigt nogenlunde midt imellem bruttodækningsgraden og dækningsgraden inkl. formueforbrug. Tabel 2 Dækningsgrader, Pct Nettodækningsgrad 79,44 80,12 80,35 81,83 80,08 79,17 Nettodækningsgrad (inkl. nettoformue) Nettodækningsgrad (ækvivaleret) 99,20 101,02 100,41 104,63 101,00 96,29 77,45 82,27 82,68 85,02 83,75 81,56 Bruttodækningsgrad 69,93 69,63 70,25 69,62 70,29 68, Antal Observationer Kilde: Egne beregninger på registerdata. Figur 9 Dækningsgrader, Pct År Netto Netto (inkl. formue) Netto (ækvivaleret) Brutto Kilde: Egne beregninger på registerdata. Dækningsgradens størrelse afhænger af, om personerne som 59-årig indgår i arbejdsstyrken. Figur 10 viser nettodækningsgraden for personer i og uden for arbejdsstyrken. For personer i arbejdsstyrken som 59-årig er nettodækningsgraden ca. 70 pct. i alle årene. Personer uden for arbejdsstyrken som 59-årig har en nettodækningsgrad tæt på 100 pct., hvilket hovedsageligt skyldes, at disse personer har relativt lave indkomster som 59-årig i forhold til personer i beskæftigelse. Dette illustrerer tilmed, at det ikke nødvendigvis er ønskeligt at have dækningsgrader på 100 pct., da det typisk vil forudsætte en relativ lav indkomst som 59-årig. Side 19

21 Figur 10 Nettodækningsgrader fordelt på arbejdsmarkedstilknytning, Pct I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken År Kilde: Egne beregninger på registerdata. Generelt er der en negativ sammenhæng mellem dækningsgraden som pensionist og indkomsten som 59-årig. Figur 11 viser et plot af disponible indkomster som 59-årig mod nettodækningsgraden. Det ses, at høje nettodækningsgrader findes blandt de laveste disponible indkomster, mens høje indkomster som 59- årige betyder en relativ større lønnedgang som pensionist. Side 20

22 Figur 11 Nettodækningsgrad og disponibel indkomst, kr Nettodækningsgrad, pct. Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige nettodækningsgrad og disponibel indkomst inden for hvert indkomstdecil. Disponibel indkomst er i 2009-lønkroner. Nettodækningsgrad er censureret ved 200 pct., mens disponible indkomster over kr. er ekskluderet. I alt mistes ud af godt observationer. Kilde: Egne beregninger på registerdata. Personer med relativt høje indkomster som 59-årig vil ofte også have relativt større formuer som pensionist. Inkluderes forbrug af formuen i beregningerne af nettodækningsgraden stiger nettodækningsgraden således også relativt mere for personer i arbejdsstyrken som 59-årig, se figur 12. Dette betyder dels, at nettodækningsgraden inkl. nettoformue i gennemsnit er højere og dels, at fordelingen af nettodækningsgraden inkl. nettoformue er mere lige end nettodækningsgraden uden formueforbrug. 7 7 Sammenlignes fordelingerne af nettodækningsgraden hhv. med og uden formueforbrug findes det, at nettodækningsgraden inkl. formueforbrug har en større spredning og er mindre højreskæv. Side 21

23 Figur 12 Nettodækningsgrader fordelt på arbejdsmarkedstilknytning og formue, 2009 Pct Nettodækningsgrad I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Nettodækningsgrad (inkl. nettoformue) Kilde: Egne beregninger på registerdata. For at beskrive forskelle i dækningsgraden i et modent systemet og et system under modning er nettodækningsgraden beregnet for sygeplejersker, håndværkere og levnedsmiddeluddannede, se figur 13. Nettodækningsgraden for sygeplejersker ligger mellem 76 og 81 pct. og er ca. 10 pct.point højere end for de to øvrige faggrupper i de fleste år. Dette skyldes, at sygeplejersker har større udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner. Sammenholdt med figur 10 viser figur 13 således, hvordan arbejdsmarkedspensioner i et fuldt modnet system er med til at øge dækningsgraden for personer i arbejdsstyrken, og dermed fastholde forbrugsmulighederne ved overgangen til pensionisttilværelsen. Nettodækningsgraden er mellem 68 og 75 pct. for håndværkere og levnedsmiddeluddannede. Efterhånden som arbejdsmarkedspensionerne modnes for disse grupper forventes det, at dækningsgraden vil stige til niveauet for sygeplejersker, da indkomstniveau, indbetalingssats, samt indbetalingsperiode vil være nogenlunde ens for de tre grupper i det fuldt modnede system. Side 22

24 Figur 13 Dækningsgrader fordelt på uddannelsesgrupper Pct Sygeplejsker Håndværkere Lvn.middel År Anm.: Personer med tjenestemandspensioner er ekskluderet, og det er derfor ikke den samme population som figur 7 og 8. Kilde: Egne beregninger på registerdata. 5. Konklusion Denne rapport har dels beskrevet udviklingen i pensionsudbetalingerne de seneste 15 år og dels udviklingen i dækningsgraden i perioden Første halvdel af rapporten fokuserer på pensionsudbetalingernes sammensætning fordelt på udbetalinger fra hhv. søjle I, II og III. Udbetalingerne fra søjle II og III udgør i perioden 1995 til 2009 knap 20 pct. af de samlede udbetalinger. Folkepensionens andel falder en smule, hvilket hovedsageligt tilskrives stigende udbetalinger fra ATP, som antages at være fuldt modnet omkring år efter oprettelsen. Modningen af pensionssystemet ses i perioden kun via en kraftig stigning i andelen af de yngste pensionister, der modtager udbetalinger fra søjle II og III. Andelen stiger fra 27 til 40 pct. Ved at sammenligne pensionsudbetalingerne for tre forskellige faggrupper illustreres modningen af pensionssystemet. Sygeplejersker repræsenterer en gruppe, hvor pensionssystemet er fuldt modnet. Blandt de sygeplejerskeuddannede, der er i deres første år som pensionist, udgør udbetalingerne fra søjle II og III (inkl. tjenestemandspension) ca. 50 pct., og ca. 80 pct. modtager udbetalinger fra søjle II og III. Blandt de to øvrige faggrupper håndværkere og levnedsmiddeluddannede der kun har været omfattet af arbejdsmarkedspensioner siden 1993, udgør udbetalingerne kun pct., og kun ca. 40 pct. modtager ydelser. Resultaterne viser, at modningen af opsparingsbaserede pensioner tager en hel generation, og i modningsfasen modtager en stor del personer relativt begrænsede ydelser, fordi de har indbetalt i en relativ kort periode med lave indbetalingssatser. Anden halvdel af rapporten præsenterer beregninger af dækningsgraden, der angiver forholdet mellem indkomstniveauet som pensionist og indkomstniveauet umiddelbart før pensionering. Dækningsgraden er mellem 70 og 100 pct., af- Side 23

25 hængig af hvilket dækningsgradsbegreb der anvendes. Dækningsgraden er relativt konstant i perioden Dækningsgraden er generelt højere for personer uden for arbejdsstyrken som 59-årig, hvilket skyldes at disse personer har relativt lavere indkomster som 59- årig. Inkluderes forbrug af formue i pensionisttilværelsen mindskes forskellen i nettodækningsgraden mellem personer i og uden for arbejdsstyrken. Nettodækningsgraden er beregnet for de tre forskellige uddannelsesgrupper for at vise forskellen i dækningsgrader i et modnet systemet og et system under modning. Nettodækningsgraden for sygeplejersker er højere end for de to øvrige grupper, hvilket viser at arbejdsmarkedspensionerne er med til at sikre højere dækningsgrader i det modnede pensionssystem. Arbejdsmarkedspensionerne bidrager således også til at udjævne forskellen på dækningsgraderne for personer i og udenfor arbejdsstyrken. Side 24

26 6. Litteratur De Økonomiske Råd (2008), Dansk Økonomi Forår DREAM (2011), Langsigtet økonomisk fremskrivning 2011, september Jørgensen, M. (2007), Danskernes pensionsopsparing en deskriptiv analyse. Pensionsmarkedsrådet (2005), Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Regeringen (2000), Et bæredygtigt pensionssystem. Schaarup, J. Z. (2010), Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing,, Analyserapport 2010:11. Skatteministeriet (2004), Skat, december Velfærdskommissionen (2006), Fremtidens velfærd vores valg. Analyserapport I. Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005), Pensionsopsparingen i Danmark, Økonomisk Tema. Side 25

27 7. Bilag 7.1. Bilag 1. Indkomstbegreber I dette afsnit præsenteres indkomstvariablene, i indkomstregisteret INDH, som de er defineret af DST, jf. TIMES på Se i øvrigt tabel 3. DST opererer med to bruttoindkomstbegreber: samlet indkomst og indkomst i alt. Indkomst i alt (PERINDKIALT) er summen af erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomst og anden personlig indkomst ekskl. lejeværdi af egen bolig. 8 Lejeværdi af egen bolig indgår i formueindkomsten. Indkomst i alt bør anvendes i stedet for variablen BRUTTO. Forskellen på variablene er, at BRUTTO ikke indeholder en række skattefrie ydelser, bl.a. boligstøtte og varmehjælp til pensionister. Samlet indkomst (SAMLINK_NY) er Indkomst i alt inkl. lejeværdi af egen bolig. 9 DST beregner disponibel indkomst på baggrund af Samlet indkomst. Den disponible indkomst (DISPON_NY) beregnes som Samlet indkomst fratrukket fradragsberettigede renteudgifter, skatter (inkl. arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag), betalt underholdsbidrag og tilbagebetalt kontanthjælp. Indkomsten som erhvervsaktiv indeholder ikke arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger (QARBPEN), da indbetalingerne ikke er en del af den skattepligtige bruttoindkomst. Private pensionsindbetalinger er også fradragsberettigede, men DST fratrækker ikke indbetalinger til private pensioner (QPRIPEN) fra indkomstopgørelsen. Det betyder, at der principielt sker en dobbelttælling, fordi indbetalingerne også indgår (med forrentning) i pensionsudbetalingerne, hvilket tenderer mod lavere dækningsgrader. Der kan argumenteres for, at så længe det er forbrugsmuligheder der sammenlignes, bør opsparing ikke indgå i disponibel indkomst som erhvervsaktiv, da opsparing netop er en udskydelse af forbrug. Det er imidlertid kompliceret at beregne skatteværdien af private pensionsindbetalinger og derfor korrigeres der ikke for dette. Ligeledes er det vanskeligt at fastlægge øvrig opsparing udover pensionsopsparing. Pensioner hævet i utide indgår ikke i indkomstvariablene. Som pensionist indgår udbetalinger fra arbejdsgiveradministrerede pensioner og privattegnede pensioner (QANDPENS) i overførselsindkomsten (OVERFORSINDK) som er en del af Indkomst i alt og Samlet indkomst. Kapitalpensioner hævet i tide (KAPPEN) indgår ikke i QANDPENS. Kapitalpension hævet i tide beskattes med 40 pct. (KAPPENAF). Den disponible kapitalpension (kapitalpension efter afgift) er differensen af KAPPEN og KAPPENAF. Kapitalpensioner kan hæves på ethvert tidspunkt efter 60 år eller ved dødsfald. Kapitalpensioner er svære at håndtere i beregningen af dækningsgraden. Kapitalpensioner kan komme til udbetaling i et år, men det må forventes, at kapitalpensionen udjævnes over den forventede restlevetid. Mange hæver kapitalpensionen som 60-årig. Den del af kapitalpensionen, der ikke er brugt, indgår i formuen. 8 Lejeværdi af egen bolig er en teknisk beregning fra DST for at kunne sammenligne disponibel indkomst for ejere og lejere. Beløbet påvirker ikke skatteberegningen. 9 Lejeværdi af egen bolig hedder skiftevis OVSKEJD02, OVSKEJD02_NY eller OVSKEJD07, men kan også konsistent beregnes ved: SAMLINK_NY PERINDKIALT. Side 26

28 Foruden formueindkomst, der omfatter løbende afkast af formuen, forventes det, at pensionister hvert år forbruger en andel af deres nettoformue (FORM- REST_NY05). I indkomsten som pensionist kan indgå et beregnet forbrug af formuen, jf. Schaarup (2010). Det årlige forbrug af (positiv) nettoformue er beregnet som nettoformuen i forhold til forventet restlevetid. 10 Tabel 3 Dannelsen af indkomstvariable i INDH +ERHVERVSINDK_GL +OVERFORSINDK Erhvervsindkomst Overførselsindkomst +FORMUEINDK_NY Formueindkomst = renteindtægter + lejeværdi+ øvrig formueindkomst OVSKEJD02_NY +RESUINK_GL =PERINDKIALT Lejeværdi af egen bolig (OVSKEJD07 fra 2007) Anden personlig indkomst Bruttoindkomst +OVSKEJD02_NY =SAMLINK_NY QRENTUD2 =PERSAMLINKNETRENT UNDERHOLD TBKONTHJ SKATMVIALT_NY =DISPON_NY Bruttoindkomst inkl. lejeværdi af egen bolig. Renteudgifter Bruttoindkomst fratrukket renteudgifter Underholdsbidrag Tilbagebetalt kontanthjælp Skat mv. Disponibel indkomst Kilde: Tabel 4 Formler til beregning af dækningsgrader 10 Restlevetiden for kvinder og mænd som 66/68-årige er trukket fra HISB8, Statistikbanken.dk. Side 27