Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013"

Transkript

1 Analyserapport utilstrækkelig pensionsopsparing 2015:5 Peter Foxman Christian Claudi Trolle Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Restgruppen i de erhvervsaktive aldre 5 3. Restgruppen blandt pensionister Litteratur Bilag 23

3 Side 2

4 1. Indledning og sammenfatning I denne analyserapport belyses udviklingen i restgruppen bestående af personer med ingen eller. 1 Der skelnes mellem restgruppen blandt personer i de erhvervsaktive aldre og restgruppen blandt pensionister. De erhvervsaktive i restgruppen er der, fordi de i et eller flere år har en utilstrækkelig indbetaling til pensionsopsparing. Pensionister i restgruppen er personer med, der betyder, at de oplever et relativt kraftigt fald i deres forbrugsmuligheder ved pensionering. Pensionssystemets evne til at sikre fyldestgørende forbrugsmuligheder efter pensionering beskrives bedst ved at se på restgruppen blandt pensionisterne. Da er et relativt begreb, defineres tre restgrupper i de erhvervsaktive aldre med forskellige afgrænsninger af, hvornår pensionsopsparing er lav eller utilstrækkelig. Restgruppeanalysen for pensionister er centreret om den yngste årgang pensionister dvs. de 65-årige. Restgruppen undersøges ved at se på personer med en relativt lav dækningsgrad. Dækningsgraden angiver forholdet mellem den disponible indkomst som 65-årig og indkomsten som 59-årige. En lav dækningsgrad betyder derfor, at forbrugsmulighederne er blevet forringet relativt kraftigt efter pensionering. Pensionisterne inddeles i tre lige store indkomstintervaller: lav-, mellem- og højindkomst. For hver indkomstinterval findes en grænse for, hvornår man tilhører restgruppen. Den bestemmes som medianen for nettodækningsgraden i intervallet fratrukket 30 pct. Blandt pensionisterne viser resultaterne: For pensionister i lavindkomstgruppen som 59-årige er det omkring 4 pct., der tilhører restgruppen som pensionister. Gruppen oplever et fald i forbrugsmulighederne på mellem pct. ved pensionering sammenlignet med forbrugsmulighederne som 59-årig. I mellem- og højindkomstgruppen er mellem 2 7 pct. i restgruppen. Forbrugsmuligheder bliver nedsat mellem 36 og 48 pct. Pensionister i restgruppen er blandt andet personer, der ikke har haft en tilstrækkelig pensionsopsparing, imens de var erhvervsaktive. Det kan skyldes, at mange endnu ikke har været omfattet arbejdsmarkedspensioner gennem hele arbejdslivet Blandt de erhvervsaktive viser resultaterne: Blandt personer i den erhvervsaktive alder ekskl. studerende tilhører, afhængigt af afgrænsning, mellem 21 og 32 pct. restgruppen med lav eller. Restgruppen omfatter kun mellem 6 og 14 pct., hvis gruppen afgrænses til fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Restgruppen med en lav og har gennemgående været faldende frem mod Siden 2008 har restgruppen været nogenlunde stabil. 1 Rapporten er en opdatering af (2013) Side 3

5 Selvstændige er den gruppe blandt de beskæftigede, som har størst risiko for at tilhøre restgruppen. Dette kan skyldes, at selvstændige vælger at investere i deres egen virksomhed fremfor at spare op til pension. Det er mere risikabelt end pensionsopsparing på grund af risikoen for, at virksomheden ikke kan afhændes til den forventede pris eller går konkurs. Analysen er disponeret som følger. I afsnit 2 beskrives restgruppen i den erhvervsaktive alder (18-59-årige), som har lav eller. I afsnit 3 præsenteres restgruppen blandt nutidens pensionister, dvs. personer, der har oplevet et markant fald i deres forbrugsmuligheder efter at være gået på pension Boks 1 Det danske pensionssystem Det danske pensionssystem er funderet på tre søjler. Søjle I består hovedsageligt af folkepension, som er løbende finansieret af skattebetalinger. Folkepension er universel forstået på den måde, at alle har ret til folkepension, hvis de opfylder de generelle betingelser. 2 Folkepensions formål er sikre pensionister mod fattigdom. ATP hører også under søjle I. ATP er en opsparingsbaseret pension, hvilket betyder, at udbetalingerne afhænger direkte af indbetalingsperiodens længde, indbetalingssatsen og forrentningen af formuen. Alle lønmodtagere, ledige og kontanthjælpsmodtagere indbetaler til ATP. Derudover kan selvstændige, førtidspensionister og modtagere af efterløn vælge at indbetale til ATP. Pensionsudbetalingerne er livsvarige, og der udbetales ydermere et engangsbeløb til efterladte. Søjle II består af aftalebaserede, kollektive, opsparingsbaserede arbejdsmarkedspensioner. Indbetalingssatsen aftales kollektivt og bidragene er typisk fordelt med 2/3 betalt af arbejdsgiver og 1/3 betalt af medarbejderen. Arbejdsmarkedspensioner er bidragsfinansierede (defined contribution) pensioner, fordi bidragene er kendt, men udbetalingerne afhænger af det løbende afkast på formuen. Tjenestemandspensioner, der også hører til søjle II, er derimod tilsagnspensioner (defined benefit), fordi der er tilknyttet en rettighed i form af pensionsudbetalinger, der udgør en fast andel af slutlønnen uden egentlig opsparing. Tjenestemandspensioner er under udfasning og erstattes af bidragsfinansierede ordninger. Pensioner i søjle II skal sikre, at indkomsten som pensionist ikke er væsentlige lavere end indkomsten som erhvervsaktiv. Søjle III består af individuelle, privattegnede pensionsopsparinger. Formålet med søjle III er at give mulighed for individuelt at tilpasse pensionsopsparingen. 2 De generelle betingelser for at få tildelt folkepension er, at modtageren skal have dansk statsborgerskab og haft bopæl i Danmark i 3 år mellem det fyldte 15. og 65. pr. Hvis optjeningskravet om 40 års bopæl i Danmark ikke er opfyldt, udbetales brøkpension i forhold til antal år med bopæl i Danmark. Side 4

6 2. Restgruppen i de erhvervsaktive aldre Restgruppen er en betegnelse for personer, som har lave eller utilstrækkelige pensionsindbetalinger. Disse personer er i risiko for at opleve et stort fald i forbrugsmulighederne, når de går på pension. Forholdet mellem den disponible indkomst som erhvervsaktiv og pensionist kaldes dækningsgraden. Personer med en lav dækningsgrad vil opleve, at indkomsten er væsentligt mindre end før pensionering, jf. (2011,2013) Lav eller er et relativt begreb. Derfor er restgruppen afgrænset på tre måder. I den bredeste definition af restgruppen - som giver den største restgruppe - indgår personer, hvor pensionsindbetalingsprocent er under 50 pct. af medianindbetalingsprocenten. I den mellemste definition indgår personer, som har en pensionsindbetaling på mindre end 6 pct. af kontanthjælpssatsen for enlige kr. årligt. Den 3. definition er den strengeste, og giver den mindste restgruppe. I 3. restgruppe indgår således kun personer, der slet ikke har nogen pensionsindbetaling. Se boks 2. Pensionsopsparingens vigtigste funktion er at flytte indkomsten over tid således, at forbrugsmulighederne jævnes ud over livsforløbet. Det betyder, at opsparingsbehovet varierer mellem personer og aldre afhængig af, hvornår indkomsten tjenes og hvor stor indkomsten er. Det kan give anledning til forskelligt adfærd for pensionsopsparing. De tre restgruppedefinitioner afspejler derfor, at opsparingsbehovet er individuelt og afhænger af indkomstgrundlaget i de erhvervsaktive år. Personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet behøver en stor pensionsopsparing for at opnå en passende dækningsgrad ved pensionering. Personer med mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet har ofte lavere pensionsopsparing. Det behøver ikke at betyde, at dækningsgraden er lav, da indkomsten både før og efter pensionering er relativt lav. Derfor kan en relativt høj dækningsgrad opnås med en mindre pensionsformue. Side 5

7 Boks 2 De tre restgrupper blandt erhvervsaktive Afgræsningen af restgruppen blandt de erhvervsaktive sker ud fra de samlede pensionsindbetalinger. Pensionsindbetalingerne udgøres af alle indbetalinger til arbejdsadministrerede pensionsordninger og privattegnede pensionsordninger. Indbetalingerne til pensionsordningerne vedrører hermed kun søjle II og III, jf. boks 1. Det betyder, at indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og den særlige pensionsopsparing (SP) ikke indgår. Personer, der modtager dagpenge, indbetaler dobbelt ATP-bidrag. Det kan argumenteres for, at den ene halvdel af disse indbetalinger bør indgå som indbetaling til en søjle II-ordning. Datamæssigt er det vanskeligt at udskille det dobbelte ATP-bidrag. Halvdelen af et evt. dobbelt ATP-bidrag er derfor ikke medtaget i den samlede pensionsopsparing til søjle II og III. Restgruppe 1: Personer med en indbetalingsprocent i pct. af den korrigerede bruttoindkomst på mindre end 50 pct. af median-indbetalingsprocenten. Median-indbetalingsprocenten var på 10,4 pct., hvilket betyder at personer med en indbetalingsprocent på mindre end 5,2 pct. er i restgruppe 1. Median-indbetalingsprocenten har været stigende over tid som følge af stigningen i de aftalte indbetalingsprocenter. Restgruppe 2: Restgruppen består af personer, der har en indbetaling på mindre end 6 pct. af kontanthjælpssatsen. I 2013 var kontanthjælpssatsen for en enlig (ikke-forsørger) på kr. om året. Det medfører, at personer, som indbetaler mindre end kr., tilhører restgruppe 2. Restgruppe 3: Restgruppen består af alle personer med pensionsindbetalinger på 0 kr. I restgruppeanalysen af personer i den erhvervsaktive alder indgår der ikke anden opsparing end formel pensionsopsparing. Opsparing i bolig og egen virksomhed kan benyttes som opsparing til pension. Det er dog ikke givet, at denne opsparing vil indgå i indkomsten som pensionist. Afhængig af valget af afgræsning er restgruppen med lav og mellem 41,5 og 6,1 pct., jf. tabel 1. Restgruppe 1 omfatter 41,5 pct. af alle årige. Restgruppe 2 udgør 37,8 pct., mens 28,7 pct. tilhører restgruppe 3, hvor der slet ikke indbetales til pension. En stor del af de unge årgange er uden for arbejdsmarkedet, og indbetaler derfor ikke til pension. Hvis man kun ser på de årige ekskl. studerende falder andelen af personer i restgruppen derfor med ca. 10 pct. point i alle de tre afgrænsninger af restgruppen. Andelen af personer i restgrupperne falder med yderligere 10 pct. point, hvis der kun ses på de årige, som er i arbejdsstyrken. Således er der kun 11,5 pct. i restgruppe 3. Frasorteres de ledige og deltidsbeskæftigede, falder restgrupperne til mellem 17,6 pct. og 9,3 pct. De mindste restgrupper findes blandt de årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Langt de fleste lønmodtagere er omfattet af arbejdsmarkedspensioner med bidragssatser over de 5,2 pct., som er grænsen for restgruppe 1 i Restgruppen udgør mellem 13,6 pct. og 6,1 pct. afhængigt af hvilken restgruppedefinition, der benyttes. De fuldtidsbeskæftigede i restgruppe 1, er Side 6

8 formodentligt i erhverv, hvor der ikke er en bred overenskomstdækning som følge af en lav organiseringsgrad, jf. figur 3 nedenfor. Tabel 1 Andel i restgrupperne, 2013 Restgruppe andel i pct årige 41,5 37,8 28, årige ekskl. studerende 31,8 27,5 20, årige i arbejdsstyrken 20,7 15,8 11, årige fuldtidsbeskæftigede 17,6 12,9 9, årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 13,6 9,4 6,1 Anm.: Restgrupperne er defineret i boks 1. Alle grupper er eksklusiv tjenestemænd og invalidepensionister. Fuldtidsbeskæftigede er defineret på baggrund af oplysninger i RASstatistikken, der dannes på baggrund af oplysninger om arbejdsmarkedstilknytning i november måned. Kilde: Egne beregninger på registerdata Restgrupperne har været faldende over tid frem til 2008, hvilket er en konsekvens af løbende udbygning af arbejdsmarkedspensionerne, jf. figur 1. Blandt de årige ekskl. studerende er restgruppe 1 faldet fra 37,6 pct. i 1999 til 31,8 pct.. Det største fald findes for restgruppe 2, hvor restgruppen er faldet fra 37,9 pct. i 1999 til 27,5 pct.. Restgruppe 3 er faldet fra 27,4 pct. i 1999 til 20,7 pct.. Overenskomstforhandlingerne i 2007/2008 betød, at karensreglerne for bidrag til arbejdsmarkedspensioner ved jobskifte blev lempet. Det betyder isoleret set også et fald i restgrupperne. Den negative udvikling i beskæftigelsen efter finanskrisen forklarer den svage stigning i restgrupperne siden Side 7

9 Figur 1 Andel i restgrupperne, årige ekskl. studerende, Pct Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 År Anm.: Der er et databrud i Definitionen af fuldtidsbeskæftigede er ændret i RAS statistikken, hvilket betyder et fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Det reducerer restgrupperne i Kilde: Egne beregninger på registerdata Det er muligt at eliminere effekten af konjunkturudsving ved at fokusere på gruppen af årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Figur 2 viser udviklingen i restgrupperne for årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i perioden For restgruppe 1 er andelen i restgruppen faldet fra 25,3 pct. til 13,6 pct., et fald på mere end 10 pct.point. Restgruppe 2 er faldet fra 25 pct. i 1999 til 9,4 pct., hvilket svarer til et fald på mere end 15 pct.point. Restgruppe 3 udgjorde i ,1 pct., faldende til 6,1 pct.. Denne udvikling skal ses i lyset af de højere bidragssatser på LO/DA-området. Side 8

10 Figur 2 Andel i restgrupperne, årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, Pct Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 År Anm.: Databrud i 2008, se anmærkning til figur 2. Kilde: Egne beregninger på registerdata Organiseringsgraden i forskellige brancher har betydning for, hvor stor restgruppen er i de forskellige brancher, jf. figur 3. F.eks. er landbrug mv. og hotelog restaurationsbranchen præget af mange korterevarende ansættelsesforhold, lav organiseringsgrad og høj andel af selvstændigt erhvervsdrivende. Alle disse faktorer kan bidrage til højere andele i restgrupperne. Det fremgår eksempelvis af figur 3, at andelen i restgrupperne er relativt høj for landbruget i forhold til andre brancher. Restgruppe 1 omfatter således 56 pct. i landbruget, hvor den tilsvarende restgruppe for Finansierings og forsikring kun udgør 5 pct. Side 9

11 Figur 3 Restgrupperne fordelt på brancher, årige ekskl. studerende, 2013 Landbrug, skovbrug og fiskeri Hoteller og restauranter Andre serviceydelser mv. Kultur og fritid Rejsebureauer, rengøring og Ejendomshandel og udlejning Videnservice Information og kommunikation Handel Transport Offentlig administration, forsvar Bygge og anlæg Undervisning Råstofindvinding Sundhed og socialvæsen Vandforsyning og renovation Industri Energiforsyning Finansiering og forsikring Pct. Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Anm.: Efter DB07 19-gruppering. Personer uden brancheoplysninger er udeladt. Kilde: Egne beregninger på registerdata Størrelsen af restgrupperne er også meget forskellig for forskellig socioøkonomiske status, jf. figur 4. Figuren viser, at dagpengemodtagere og arbejdsløse er overrepræsenterede i restgrupperne, fordi grupperne ikke indbetaler penge til arbejdsmarkedspensioner. Modtagere af dagpenge har således en andel på 97 pct. i restgruppe 1. Men restgrupperne er også store blandt selvstændige og medarbejdende, hvor restgrupperne tilnærmelsesvis er på niveau med arbejdsløse mv. Selvstændige kan fravælge at spare op til traditionel pension, og i stedet investere i deres egen virksomhed. Hvis virksomheden kan afhændes til en god pris, kan det være en fornuftig pensionsopsparing. Går virksomheden i stedet fallit, eller viser sig svær at sælge, mister den selvstændige både sit arbejde og den opsparing, der er bundet i virksomheden. Opsparing i virksomhed er derfor langt mere risikabel end en traditionel pensionsopsparing. Lønmodtagere er modsat sikret en fornuftig pensionsindbetaling, efter arbejdsmarkedspensionerne er blevet udbredt til stort set hele arbejdsmarkedet. Pensionsopsparingen for lønmodtagere er selvsagt mindre risikabel, da pensionsfor- Side 10

12 muen ikke forsvinder, selvom man mister sit job. Lønmodtagere på mellem- og højtniveau er de to socioøkonomiske grupper, der har lavest andel i restgrupperne, med henholdsvis 13 og 16 pct. i restgruppe 1. I restgruppen 3 er andelene henholdsvis 5 og 6 pct. Figur 4 Restgrupperne efter socioøkonomisk status årige ekskl. studerende, 2013 Modtager af dagpenge Arbejdsløs mindst halvdelen af Medarbejdende ægtefælle Selvstændig, ingen ansatte Selvstændig, 1-4 ansatte Selvstændig, 5-9 ansatte Lønmodtager, uoplyst Selvstændig, 10 eller flere Andre lønmodtagere Lønmodtager grundniveau Topleder Lønmodtager højeste niveau Lønmodtager mellemniveau Pct. Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Anm.: Kun personer i arbejdsstyrken er inkluderet. Socioøkonomisk status er efter hovedindkomstkilde. Arbejdsløse kan således have været i beskæftigelse i løbet af året. Kilde: Egne beregninger på registerdata. Som det fremgår ovenfor af figur 4, er restgruppen i et enkelt år påvirket af arbejdsløsheden. Det er derfor også relevant at se på restgruppens størrelse over en årrække. Gennem hele den erhvervsaktive alder er manglende pensionsindbetaling i et enkelt år ikke afgørende for at tilhøre restgruppen som pensionist. Omvendt øges risikoen for at tilhøre restgruppen som pensionist, hvis man tilhører restgruppen blandt de erhvervsaktive i flere år. Udgangspunktet er alle årige fuldtidsbeskæftigede i Blandt dem er restgruppe 1 i pct., restgruppe 2 er 21 pct. og restgruppe 3 er 13 pct. Men det er langt færre fuldtidsbeskæftigede personer, der er i restgrupperne i flere år, jf. figur 5. Figuren viser restgruppernes størrelse, fordelt efter hvor mange år de årige fuldtidsbeskæftigede i 2004 er i restgruppen frem til pct. tilhører eksempelvis kun restgruppe 1 i et år, 7 pct. tilhører restgruppe 1 i præcist to år. Ligeledes er 4 pct. tilhørende restgruppe 1 i fem år. Cirka 6 pct. tilhører restgruppe 1 i ti år. Det er kun 8 pct. der tilhører restgruppe 3 i et år, knap 5 pct. i to år, omkring 2 pct. i fem år og ligeledes omkring 2 pct. tilhører restgruppe 3 i alle ti år. Side 11

13 Det viser, at for fuldtidsbeskæftigede personer er restgruppeproblematikken begrænset, når der ses over en længere periode. Figur 5 Andel i restgruppen i op til 10 år blandt personer som er fuldtidsbeskæftigede mellem år i 2004, Pct Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 År Anm.: Figuren viser antal år i hver restgruppe mellem 2004 og 2013 for personer, der i 2004 var mellem 25 og 50 år og var fuldtidsbeskæftigede i det år. Kilde: Egne beregninger på registerdata Alle tre restgrupper er faldende med alderen, jf. figur 6. De højeste andele i restgruppe 1, 2 og 3 findes for 25-årige, hvor andelene er henholdsvis 25, 20 og 15 pct. Grunden til dette er, at flere unge er ansat i job uden obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger. Unge fravælger også i større grad pensionsopsparing, fordi deres nuværende lønniveau er lavt i forhold til senere i livet. Det kan være rationelt i forhold til et ønske om forbrugsudjævning. I takt med, at pensionsalderen nærmer sig, begynder flere personer også at være mere opmærksomme på pensionsopsparing. Personer, der nærmer sig pensionering, er muligvis blevet opmærksomme på, at deres pensionsopsparing er utilstrækkelig og begynder derfor at betale mere ind til deres pensionsopsparing. Side 12

14 Figur 6 Andel i restgruppen efter alder, årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, 2013 Pct År Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Kilde: Egne beregninger på registerdata Mens restgrupperne er faldende med alderen, er den gennemsnitlige indbetalingsprocent stigende med alderen, jf. figur 7. For de fuldtidstidsbeskæftigede lønmodtagere er den gennemsnitlige indbetalingsprocent stigende fra 9,0 pct. som 25-årige til 13,6 pct. som 59-årig. Stigningen for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er kraftig frem til 30-årsalderen, hvorefter stigningen flader ud. Grunden til den høje stigning fra årige er, at personer med lange videregående uddannelser i dette aldersinterval kommer ind på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspensionsordningerne for højtuddannede har normalt højere indbetalingsprocenter end arbejdsmarkedspensionsordningerne for lavuddannede. Stigningen i indbetalingsprocenten fra 50 til 60-årsalderen kan forklares af, at det typisk er i denne periode, at et større økonomisk råderum kombineret med større bevidsthed om pensionsbehovet giver anledning til højere pensionsindbetalinger. Det højere råderum skyldes en høj anciennitet på arbejdsmarkedet og deraf følgende høj løn og faldende udgifter til børn og afdrag på gæld. De stigende pensionsindbetalingsprocenter kan også være et udtryk for, at årene op til pensionering bliver brugt til at indhente tidligere års huller i pensionsindbetalingerne. Side 13

15 Figur 7 Pensionsindbetalingsprocent efter alder, 2013 Pct årige ekskl. Studerende År årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Anm.: Indbetalingsprocenten er beregnet som fradragsberettigede indbetalinger til søjle II og III i pct. af den korrigerede bruttoindkomst, jf. boks 1 og 2. Kilde: Egne beregninger på registerdata. Side 14

16 3. Restgruppen blandt pensionister I dette afsnit kortlægges, hvor mange pensionister, der i dag har en relativ lav eller, som betyder, at dækningsgraden er relativ lav. Med andre ord illustreres det, hvordan indkomsterne og derved forbrugsmulighederne er for pensionister, der tilhører restgruppen. Når man bliver pensionist, oplever mange, at den disponible indkomst formindskes. Ændringen kan måles ved dækningsgraden. Nettodækningsgraden er forholdet mellem den disponible indkomst som 65-årig og 59-årig. I nogle tilfælde er nettodækningsgraden dog over 100 pct. Det skyldes, at indkomsten som 59- årig er meget lav. Kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere kan som følge af deres lave indkomst som 59-årige blive bedre stillet som pensionister. Pensionister med lav indkomst modtager folkepension inkl. tillæg, ældrecheck m.v. Pensionister, der har en høj disponibel indkomst som 59-årige, vil oftest opleve et fald i disponibel indkomst som 65-årige, med en nettodækningsgrad på ca. 60 pct., jf. figur 8. De rene nettodækningsgrader er ikke nødvendigvis det bedst beskrivende mål for hvem, der har relativt lave forbrugsmuligheder som pensionist. For at give et mere retvisende billede af forbrugsmulighederne, anvendes de ækvivalerede indkomster. De ækvivalerede indkomster giver et mere korrekt billede af forbrugsmulighederne i husstanden, fordi de inddrager den potentielle omfordeling af indkomst, der finder sted indenfor husstanden, jf. boks 3. De ækvivalerede nettodækningsgrader er præsenteret i figur 8. De ækvivalerede nettodækningsgrader varierer mindre på tværs af indkomstdeciler 3, jf. figur 8. Ved beregning af nettodækningsgraden indgår ikke anden opsparing som eksempelvis fri opsparing og friværdi i fast ejendom. Typisk opspares der gennem den erhvervsaktive alder både pensionsformue, friværdi i fast ejendom og anden opsparing. Efter pensionering bliver alle formuekomponenterne nedsparet eller ender som arv. Derfor er det relevant at inddrage potentielt formueforbrug i indkomsten som pensionist for at give et heldækkende billede af den økonomiske situation som pensionist. Det kan gøres ved, at det mulige forbrug af anden formue spredes udover den forventede restlevetid, jf. boks 3. Hvis formueforbruget inkluderes i de ækvivalerede nettodækningsgrader, er dækningsgraderne noget mere jævnt fordelt henover decilerne. I bilag 5.1 er dækningsgradernes fordeling beskrevet nærmere. 3 Pensionisterne inddeles i 10 lige store dele efter størrelsen af den disponible indkomst som 59-årige Side 15

17 Figur 8 Nettodækningsgrad inkl. formueforbrug og ækvivaleret for den yngste årgang pensionister efter indkomstdeciler som 59-årig, 2013 Pct D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Indkomstdeciler Nettodækningsgrad Ækvivaleret Ækvivaleret inkl. formue Anm.: Omfatter den yngste årgang folkepensionister ekskl. tjenestemænd og pensionister med mere end 5.000kr, i erhvervsindkomst. Indkomstdecilerne er beregnet for disponible indkomster som 59-årig. Dækningsgraderne er afgrænset ved 0 og 250 pct. Kilde: Egne beregninger på registerdata Pensionister med en lav dækningsgrad er ikke nødvendigvis dårligt stillet. Af figur 8 fremgår det, at dækningsgraderne varierer noget henover indkomstdecilerne. Det er derfor ikke oplagt, at alle pensionister kan forvente samme høje dækningsgrad uanset indkomst. Og generelt er dækningsgraden lavere jo højere indkomsten er. De personer, som tilhører de højere indkomstdeciler, har typisk større nettoformuer ved pensionering. Hvis det potentielle formueforbrug medregnes i forbruget, er der ikke tale om samme fald i dækningsgraderne over indkomstdecilerne. Da pensionister i de øvre indkomstdeciler kan benytte anden formue til forbrugsudjævning, er de rene nettodækningsgrader derfor ikke nødvendigvis det mest retvisende mål for forbrugsmulighederne ved pensionering for de højeste deciler. I nettoformuen indgår samlede aktiver inkl. boligformue minus passiver. Nettoformuen varierer meget på tværs af indkomstniveauerne. I lavindkomstgruppen er gennemsnitsnettoformuen således kr., hvor mediannettoformuen i lavindkomstgruppen kun er kr., jf. tabel 2. Til sammenligning er medianen i højindkomstgruppen kr., hvor gennemsnitsformuen er på kr. En mediannettoformue på kr. for lavindkomstgruppen giver mulighed for et øget forbrug på knap kr. årligt i resten af den forventede levetid. Til sammenligning har højindkomstgruppen en mediannettoformue på kr., jf. tabel 2. Det giver et muligt forbrug på cirka kr. årligt. Forskellen mellem lav- og højindkomstgruppen bliver tydelig, når nettoformuen ses i forhold til den disponible indkomst. For lavindkomstgruppen er forholdet mellem gennemsnitsnettoformuen og den disponible indkomst 1,36. Højindkomstgruppen har til sammenligning et forhold på 5,71. Det forklarer hvorfor, at Side 16

18 den ækvivalerede nettodækningsgrader inkl. formue øges markant i højindkomstgruppen, når nettoformuen inddrages. Den valgte metode til udregning af dækningsgraderne inkluderer lønindkomst, pensionsindkomst, afkast af formuen og en beregnet lejeværdi af egen bolig for boligejere. Valget af metode betyder, at dækningsgraderne er følsomme overfor økonomiske konjunkturer mv. Konjunkturen påvirker boligmarkedet og de finansielle markeder. I år, hvor afkastet på de finansielle markeder er høje, er indkomsterne relativt høje. Derved kan der opstår problemer i forbindelse med sammenligning af indkomsten som 59-årig og 65-årig, da de samfundsøkonomiske forhold kan være radikalt anderledes i perioden. Over den mellemliggende 7-årige periode kan konjunkturerne være vendt, således at indkomsten i en højkonjunktur sammenlignes med indkomsten i en lavkonjunktur eller omvendt. Dette bliver der ikke korrigeret for i udregningerne, da der ikke findes en tilfredsstillende metode. I stedet er det valgt at fastsætte en grænse for restgruppen relativt til median-dækningsgraden blandt personer i samme indkomstinterval som 59-årige. På den måde sikres det, at grænsen for, hvornår man tilhører restgruppen, målt ved dækningsgraden, kan variere over tid som følge af konjunkturerne. Men samtidig fastholdes princippet om, at restgruppen udgøres af personer, der har en relativt lav indkomst som pensionist i forhold til de samme personers indkomst som 59-årig. Samtidig fastholdes også, at den strukturelle modning af pensionssystemet kan illustreres ved udviklingen i restgruppen i det omfang, at modningen medfører, at flere får bedre dækningsgrader. Side 17

19 Tabel 2 Potentielle formueforbrug, 2013 Gennemsnit 1. kvartil Median 3. kvartil Lavindkomst som 59-årig ---kr.--- Nettoformue Løbende "udbetalinger" pct.--- Nettoformue ift. disponibel indkomst som 65-årig 135,9-24,8 26,1 190,4 Mellemindkomst som 59- årig ---kr.--- Nettoformue Løbende "udbetalinger" pct.--- Nettoformue ift. disponibel indkomst som 65-årig 318,4 22,0 199,5 439,1 Højindkomst som 59-årig ---kr.--- Nettoformue Løbende "udbetalinger" pct.--- Nettoformue ift. disponibel indkomst som 65-årig 571,1 233,5 475,5 669,6 Alle ---kr.--- Nettoformue Løbende "udbetalinger" pct.--- Nettoformue ift. disponibel indkomst som 65-årig 351,8 9,6 168,6 459,5 Anm.: Løbende udbetalinger er et beregnet forbrug af formuen over forventet restlevetid. Variablen omfatter den yngste årgang folkepensionister ekskl. tjenestemænd og pensionister med mere end kr. årligt i erhvervsindkomst. Kilde: Egne beregninger på registerdata Side 18

20 I tabel 3 nedenfor er den yngste årgang pensionister dvs. 65-årige inddelt i tre lige store grupper efter indkomsten som 59-årige 4, hhv. lav- mellem og højindkomst. Tabellen angiver grænsen for, hvornår dækningsgraden betragtes som lav for hver indkomstgruppe. Det afhænger både af indkomstniveauet som 59-årig og median-nettodækningsgraden. Personer betragtes som tilhørende restgruppen, hvis dækningsgraden er 30 pct. under median-dækningsgraden i indkomstgruppen. Som det fremgår af tabel 3, er grænsen for restgruppen - målt ved 30 pct. under mediannettodækningsgraden - højest i lavindkomstgruppen, hvor restgruppen udgøres af personer med en nettodækningsgrad på under 62,5 pct. Grænsen for restgruppen er 46,2 pct. for personer i mellemindkomstgruppen og 47,0 pct. i højindkomstgruppen. Grænsen for lavindkomstgruppen ændres ikke meget ved ækvivalering og er fortsat på 62,5 pct. Det er et udtryk for, at personer i lavindkomstgruppen i højere grad danner par med andre fra lavindkomstgruppen. Den samme tendens kan observeres i figur 8, hvor nettodækningsgraden stort set er ens for de laveste indkomstdeciler. Når både ækvivalering og formueforbrug medregnes, rykkes grænserne for alle indkomstgrupperne, men effekten er størst for mellem- og højindkomstgruppen. Således er grænsen for mellemindkomstgruppen 59,7 pct. og for højindkomstgruppen 63,9 pct. Tabel 3 Grænsen for restgruppen efter indkomstniveau som 59-årig, 2013 Inkl. Inkl. ækvivalering Nettodækningsgrad ækvivalering og formueforbrug Lavindkomst 62,5 62,5 68,8 Mellemindkomst 46,2 51,9 59,7 Højindkomst 47,0 51,5 63,9 Anm.: Indkomstgrupperne afspejler en tredeling af disponibel indkomst som 59-årig. Variablen omfatter den yngste årgang folkepensionister ekskl. tjenestemænd og pensionister med mere end 5.000kr. årligt i erhvervsindkomst. Dækningsgraderne er afgrænset ved 0 og 250 pct. Kilde: Egne beregninger på registerdata. 4 Indkomstgrupperne er tre lige store grupper opdelt efter disponibel indkomst som 59- årig. Side 19

21 Boks 3 Ækvivalerede indkomster og dækningsgrader Ækvivalering De centrale indkomstbegreber er givet som: Bruttoindkomst = personlige indkomster + kapitalindkomst + virksomhedsindkomst + udlandsindkomst Disponibel indkomst = bruttoindkomst + imputeret lejeværdi af egen bolig - skattebetaling Når indkomst og indkomstkomponenter for personer fra familier af forskellig størrelse sammenlignes, er det nødvendigt at korrigere familieindkomsten med en såkaldt ækvivaleringsfaktor, som sikrer, at indkomsten afspejler det enkelte familiemedlems økonomiske muligheder. Den ækvivalerede indkomst er givet som: Ækvivaleringsfunktionen reflekterer dermed dels en antagelse om stordriftsfordele forbundet med at være flere medlemmer i familien, og dels en antagelse om, at børn reducerer forbrugsmulighederne for de voksne medlemmer af familien. Ækvivaleringsfaktoren er 0,6. Dækningsgrader En konsistent beregning af dækningsgrader kræver afgræsninger af personkreds, indkomstbegreber samt overvejelser om korrektion for pris- og lønudviklingen. De valgte afgræsninger i denne rapport er identiske med (2013). Dækningsgraden beregnes ved at sammenligne indkomsten for en person, som har været pensionist i et år, med personens indkomst som 59-årig. Der tages højde for, at pensionsalderen blev nedsat pr. 1/ fra 67 til 65 år. Personkredsen afgrænses til kun at omfatte personer med folkepensionist som socioøkonomisk status og med en erhvervsindkomst mindre end kr. Ligeledes ekskluderes tjenestemænd, og en person skal være fuldt skattepligtige i Danmark både som 59-årig og folkepensionist. Ingen personer frasorteres som 59- årige. Selvstændige og ledige 59-årige indgår for at få et bredt beregningsgrundlag. Dækningsgraden er beregnet med tre forskellige indkomstbegreber. Indkomsten som 59-årig er fremskrevet med lønindekset for den private sektor. 1. Disponible indkomster fradraget frivillige pensionsindbetalinger. 2. Som 1, ækvivaleret på husstandsniveau. 3. Som 2, men til pensionsindkomsten er tillagt et beregnet forbrug af formuen. Forbrug af formuen er positivt nettoformue målt i det første år som pensionist delt med forventet restlevetid. Side 20

22 Defineres restgruppen i hver indkomstgruppe på baggrund af nettodækningsgraden, er restgruppen mellem 11,9 og 18,1 pct. på tværs af indkomstgrupperne, jf. tabel 4. På tværs af indkomstniveauer falder andelen i restgrupperne kraftigt, hvis de ækvivalerede dækningsgrader benyttes. Det skyldes, at spredningen i de ækvivalerede nettodækningsgrader er mindre. Restgruppen er mellem 1,7 og 6,5 pct. på tværs af indkomstgrupperne. Det er relevant at inkludere et formueforbrug i indkomsten som pensionist. Det antages, at anden formue end pensionsformue forbruges over den forventede restlevetid. Der beregnes en ækvivaleret nettodækningsgrad inkl. beregnet formueforbrug som pensionist. Det er dog ikke sikkert, at alle ønsker at forbruge hele deres formue gennem deres restlevetid. Der kan være et ønske om at efterlade arv. Nettodækningsgraden inkl. formueforbrug skal derfor ses som et øvre estimat for forbrugsmulighederne som pensionist. Beregningerne viser, at restgruppen udgør mellem 2,1 og 7,1 pct., når formueforbruget inddrages, jf. tabel 4. Andelen i restgruppen er svagt stigende for mellem- og højindkomstgruppen. Årsagen er formentlig, at formuen er mere ulige fordelt i mellem- og højindkomstgruppen. Det betyder, at spredningen i ækvivalerede nettodækningsgrader inkl. formueforbrug er højere end spredningen i de ækvivalerede dækningsgrader. Dermed bliver restgruppen større, jf. bilag 5.1. Tabel 4 Restgruppen efter indkomstniveau som 59-årig, 2013 Nettodækningsgrad Ækvivaleret nettodækningsgrad Ækvivaleret nettodækningsgrad inkl. formueforbrug ---pct.--- Lavindkomst 18,1 4,1 4,0 Mellemindkomst 11,9 1,7 2,1 Højindkomst 16,8 6,5 7,1 Anm.: Indkomstgrupperne er en tredeling af disponibel indkomst som 59-årig. Omfatter den yngste årgang folkepensionister ekskl. tjenestemænd og pensionister med mere end kr. årligt i erhvervsindkomst. Dækningsgraderne er afgrænset ved 0 og 250 pct. Kilde: Egne beregninger på registerdata Restgruppen blandt pensionister er større end antallet af fattige pensionister, jf. Forsikring & pension (2013) 5. Det understreger pointen om, at restgruppen ikke kun udgøres af pensionister med en lav indkomst, men også af pensionister med en, som ved pensionering oplever et markant fald i deres disponible indkomst, og dermed forbrugsmulighederne. I takt med pensionssystemet modnes, vil flere danskere have sparet op til pension gennem hele arbejdslivet. Fremadrettet betyder det, at restgruppen bliver mindre. Spredningen i indkomstfordelingen blandt pensionister vil i højere grad afspejle indkomstfordelingen blandt de erhvervsaktive, og det vil mindske spredningen i dækningsgradsfordelingen. 5 Den nuværende regering har besluttet at afskaffe fattigdomsgrænsen. Således er der ikke længere en officiel fattigdomsgrænse. Side 21

23 4. Litteratur De Økonomiske Råd (2008), Dansk Økonomi Forår (2011), Modning af pensionssystemet, Analyserapport 2011:3 (2013), Pensionisternes økonomi, Analyserapport 2013:1 (2013),, Analyserapport 2013:2 Side 22

24 5. Bilag 5.1 Dækningsgradernes fordeling over indkomstdeciler Indkomsten for de 59-årige er inddelt i deciler, og for hvert decil er der indtegnet et boksplot, der beskriver dækningsgradernes fordeling inden for hvert decil. I figur 8 er nettodækningsgraden for 2011 vist. Det ses, at spredningen er størst i 1. og 10. decil. Gennemsnit og median er tæt på hinanden i alle deciler, og fordelingen er højreskæve. 99. percentil, 1. og 3. kvartil samt mediandækningsgraden er faldende i decilerne indtil 9. decil, hvorefter den stiger en smule. Figur 9 Boksplot nettodækningsgrad, ,5 2 1,5 1 0, Indkomst deciler Anm.: Et boksplot viser fra nederste markering til øverste: 1. percentil, 1. kvartil, median, 3. kvartil og 99. percentil. De blå punkter er gennemsnit og dækningsgraderne er afgrænset ved 0 og 250 pct. Kilde: Egne beregninger på registerdata Figur 10 og 11 viser tilsvarende boksplot over henholdsvis nettodækningsgraderne inklusiv ækvivalering og ækvivalering inklusiv formue. Specielt for de ækvivalerede nettodækningsgraderne er spredningen for hver indkomstdecil relativt lille. For alle graferne er det gældende, at spredningen er størst i 1. og 10. decil. Side 23

25 Figur 10 Boksplot ækvivaleret nettodækningsgrader, ,5 2 Nettodækningsgraderne (Ækvivalering) 1,5 1 0, Indkomst deciler Anm.: Som figur 9. Kilde Egne beregninger på registerdata. Figur 11 Boksplot nettodækningsgrader inkl. formueforbrug ækvivaleret, ,5 2 Nettodækningsgraderne (Ækvivalering inkl. formue) 1,5 1 0, Indkomst deciler Anm.: Som figur 9 Kilde: Egne beregninger på registerdata Side 24

26 5.2 Illustration af dækningsgradsberegningen Dækningsgraden udtrykker forholdet mellem indkomsten som 65-årige og indkomsten som 59-årig. Indkomsten falder typisk ved pensionering. Figur 12 Illustration af dækningsgradsberegningen Side 25

27 er brancheorganisation for forsikringsselskaber, pensionsselskaber og tværgående pensionskasser i Danmark. varetager forsikrings- og pensionsbranchens interesser, og det er vores vision, at branchen skal opleves som en betydelig aktør, der bidrager konstruktivt med at skabe tryghed og til at løse velfærdssamfundets udfordringer. Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 1. Baggrund

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR

DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND Et bæredygtigt pensionssystem REGERINGEN 2000 JANUAR REGERINGEN, januar 2000 Et bæredygtigt pensionssystem

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere