Pensionisternes økonomi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pensionisternes økonomi"

Transkript

1 Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere analyser Indkomst og forbrugsmuligheder for den yngste årgang pensionister Litteratur 22 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Formålet med denne rapport er at belyse pensionisternes økonomi ud fra gængse indikatorer, der beskriver indkomstspredning, risiko for økonomisk fattigdom og forbrugsmuligheder. Udviklingen i pensionisternes økonomi siden 1995 sammenlignes med den øvrige befolkning over 25 år. Indkomstfordelingen og udbredelsen af (økonomisk) fattigdom i Danmark er blevet undersøgt flere gange. Men pensionisternes økonomi og herunder indkomstfordelingen, ulighed og udbredelsen af fattigdom blandt pensionisterne er ikke analyseret særskilt. Det er interessant, at undersøge pensionisternes økonomi, fordi udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner vil føre til en ændret indkomstsammensætning for pensionisterne. I denne rapport analyseres pensionisternes økonomi derfor også i relation til pensionssystemets tre søjler og betydningen af arbejdsmarkedspensioner og private pensioner, jf. boks 1. Hovedkonklusionerne er: Indkomstspredningen målt med Gini-koefficienten har været konstant og relativt lav de seneste femten år for folkepensionisterne. I samme periode er indkomstspredningen øget for personer i den erhvervsaktive alder. Indkomstspredningen er i pct. lavere for pensionister sammenligninet med erhvervsaktive. Med andre ord er pensionsindkomsterne mere ligeligt fordelt. Flere pensionister tilhører i dag de mellemste indkomstdeciler og færre tilhører de laveste indkomstdeciler. I 1995 udgjorde pensionisterne 2 ud af 3 af de 30 pct. med de laveste indkomster. I 2010 udgør de hver anden. Flere og flere pensionister har udbetalinger fra søjle II og III. Det bidrager til at forklare, hvorfor pensionisterne er rykket op i indkomstfordelingen. Pensionisterne udgør af de økonomisk fattige i 2011 defineret som disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten. En pensionist har kun 1/3 så stor risiko for at være fattig sammenlignet med resten af befolkningen. Halvdelen af de fattige pensionister er indvandrere fra ikke-vestlige lande, der modtager brøkpension. Dækningsgraden, der måler kompensationsgraden for pensionister sammenlignet med indkomsten som 59-årig, er omkring 80 pct. fra 2004 til Dækningsgraden er højest for de laveste indkomster og lavere for de højere indkomster. Derfor er indkomstspredningen lavere blandt pensionister i forhold til personer i den erhvervsaktive alder.. Side 4

6 Boks 1 Det danske pensionssystem Det danske pensionssystem er funderet på tre søjler. Søjle I består hovedsageligt af folkepension, som er løbende finansieret af skattebetalinger. Folkepension er universel forstået på den måde, at alle har ret til folkepension, hvis de opfylder de generelle betingelser. 1 Folkepensionens formål er at sikre pensionister mod fattigdom. ATP hører også under søjle I. ATP er en opsparingsbaseret pension, hvilket betyder, at udbetalingerne afhænger direkte af indbetalingsperiodens længde, indbetalingssatsen og forrentningen af formuen. Alle lønmodtagere - også ledige og kontanthjælpsmodtagere - indbetaler til ATP. Der ud over kan selvstændige, førtidspensionister og modtagere af efterløn vælge at indbetale til ATP. Pensionsudbetalingerne er livsvarige, og der udbetales ydermere et engangsbeløb til efterladte, hvis afdøde er under 70 år. Søjle II består af aftalebaserede, kollektive, opsparingsbaserede arbejdsmarkedspensioner. Indbetalingssatsen aftales kollektivt og bidragene er typisk fordelt med 2/3 betalt af arbejdsgiver og 1/3 betalt af medarbejderen. Arbejdsmarkedspensioner er bidragsfinansierede (defined contribution) pensioner, fordi bidragene er kendt, men udbetalingerne afhænger af det løbende afkast på formuen. Tjenestemandspensioner, der også hører også til søjle II, er derimod tilsagnspensioner pensioner (defined benefit), fordi der er tilknyttet en rettighed i form af pensionsudbetalinger, der udgør en andel af slutlønnen uden en egentlig opsparing. Tjenestemandspensioner er under udfasning og erstattes af bidragsfinansierede ordninger. Pensionerne i søjle II bidrager til, at indkomsten som pensionist ikke er væsentlig lavere end indkomsten som erhvervsaktiv. Søjle III består af individuelle, privattegnede pensionsopsparinger. Formålet med søjle III er at give mulighed for individuelt at tilpasse pensionsopsparingen. 1 De generelle betingelser for at få tildelt folkepension er, at modtageren skal have dansk statsborgerskab og have haft bopæl i Danmark i 3 år mellem det fyldte 15. og 65. år. Hvis optjeningskravet om 40 års bopæl i Danmark ikke er opfyldt, udbetales brøkpension i forhold til antal år med bopæl i Danmark. Side 5

7 2. Baggrund og tidligere analyser Indkomstfordelingen og herunder udbredelsen af (økonomisk) fattigdom er belyst i en række tidligere analyser, se fx Finansministeriet (2004,2006), De Økonomiske Råd (2011) og Ekspertudvalg om fattigdom (2013). De tidligere analyser konkluderer enstemmigt, at uligheden er lav og antallet af fattige også er lavt i Danmark i en international sammenligning. Men uligheden og antallet af fattige har dog været stigende de seneste år. og herunder indkomstfordelingen, ulighed og udbredelsen af fattigdom blandt pensionisterne er ikke analyseret særskilt. Det er interessant at undersøge pensionisternes økonomi, fordi udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner vil føre til en ændret indkomstsammensætning for pensionisterne. Det Økonomiske Råd (1998) skriver: Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner indebærer, at ( ) fremtidens pensionister vil opleve en mindre nedgang i indkomsten ved pensionering. De offentlige pensioner vil derfor udgøre en mindre del af indkomsten. Der vil dog fortsat være nogle, som ( ) ikke har sparet tilstrækkeligt op ( ). Denne gruppe bliver ikke anderledes stillet end i dag. Der vil derfor være en større spredning i indkomsterne blandt fremtidens ældre. Det er netop denne hypotese, som analyseres i nærværende rapport, for at fastslå, hvordan dækningsgraden, indkomstfordelingen og uligheden blandt pensionisterne har udviklet sig siden Analysen i denne rapport viser, at flere og flere pensionister får udbetalinger fra egen pensionsopsparing. Pensionisterne er desuden blevet relativt rigere i løbet af de seneste 15 år: Der er færre pensionister i de laveste indkomstdeciler og flere pensionister i de mellemste indkomstdeciler. Spredning i indkomstfordelingen er således blevet mindre, hvilket ses ved en uændret til svagt faldende Ginikoefficient beregnet på pensionisternes indkomst. Det modbeviser indtil videre vismændenes frygt fra 1998 om øget ulighed blandt pensionisterne I dette afsnit belyses indkomsterne for pensionisterne mellem 1995 og 2010 med særlig vægt på samspillet mellem offentlig og privat pension og pensionisternes forbrugsmuligheder. Ligeledes analyseres spredningen og fordelingen af indkomsterne blandt pensionisterne i forhold til personer i den erhvervsaktive alder. Fokus i rapporten er på, hvordan pensionisternes økonomi under ét udvikler sig, mens der sker en transition over mod et mere opsparingsbaseret pensionssystem. Derfor er analysen også udelukkende baseret på tværsnit af befolkningen i de enkelte år. 2 Hvor intet andet er nævnt, er gruppen af pensionister afgrænset ved personer, der har folkepensionist som socioøkonomisk status. Personer med udbetalinger fra tjenestemandspension indgår ikke i analysen. Side 6

8 Boks 2 Indkomstbegreb og ækvivaleringsmetode Indkomsterne er opgjort på familieniveau. De to centrale indkomstbegreber er givet som: Disponibel indkomst=bruttoindkomst + imputeret lejeværdi af egen bolig skattebetaling Bruttoindkomst=personlige indkomster + kapitalindkomst + virksomhedsindkomst + udlandsindkomster Når indkomst og indkomstkomponenter for personer fra familier af forskellig størrelse sammenlignes, er det nødvendigt at korrigere familieindkomsten med en såkaldt ækvivaleringsfaktor, som sikrer, at indkomsten afspejler det enkelte familiemedlems økonomiske muligheder. Den ækvivalerede indkomst er givet som: Ækvivaleringsfunktionen reflekterer dermed dels en antagelse om stordriftsfordele forbundet med at være flere medlemmer i familien, og dels en antagelse om, at børn reducerer forbrugsmulighederne for de voksne medlemmer af familien. Ækvivaleringsfaktoren er 0,6, jf. (2011b). For befolkningen mellem 25 og 100 år er bruttoindkomsten stigende indtil 60. år, og herefter aftager indkomsten med alderen, jf. figur 1. Det skyldes, at lønnen generelt er stigende med alderen indtil et vist punkt, hvorefter indkomsten falder, når erhvervsindkomsten bortfalder ved pensionering. Figuren viser ækvivalerede indkomster, således at der tages højde for, at familiernes størrelse er varierende på tværs af alder, jf. boks 2. Når indkomsterne for et tværsnit af befolkningen i et enkelt år sammenlignes, skal det tages i betragtning, at de yngre årgange generelt er bedre uddannede og dermed har højere indkomster end de ældre årgange. Forskellen på bruttoindkomst og de disponible indkomster afspejler det progressive skattesystems og indkomstoverførslers omfordeling af indkomst på tværs af aldersklasser. I et enkelt år sker der en omfordeling af indkomsten fra de erhvervsaktive til unge og ældre. Derfor er de ækvivalerede disponible indkomster også relativt jævnt fordelt for alle danskere mellem 25 og 100 år. Side 7

9 25-<30 30-<35 35-<40 40-<45 45-<50 50-<55 55-<60 60-<65 65-<70 70-<75 75-<80 80-<85 85-<90 90-<95 95-<100 Figur 1 Aldersfordelte ækvivalerede indkomster, år, kr Disponibel indkomst Bruttoindkomst Alder Anm.: Ækvivalerede indkomster, jf. boks 2. Indkomstfordelingen over ækvivalerede disponible indkomster i 2010 viser, at indkomsterne hovedsageligt ligger mellem og kr., jf. figur 2. Fordelingen er højreskæv, fordi de højeste indkomster trækker gennemsnittet op. Folkepensionisterne har overvejende disponible indkomster mellem og kr., og spredningen i pensionisternes indkomster er mindre end for den øvrige befolkning. Side 8

10 Figur 2 Indkomstfordeling, ækvivalerede disponible indkomster, 2010 Pct Øvrige Folkepensionister Indkomst, kr. Anm.: I figuren er indkomsterne afgrænset ved 0 og kr. Ækvivalerede disponible indkomster for personer over 24 år. Udviklingen i pensionisternes indkomst de seneste femten år relativt til den øvrige befolkning over 24 år er illustreret ved at se på, hvor pensionisterne er placeret i indkomstfordelingen. Pensionisterne er i 2010 hovedsageligt placeret i anden, tredje og fjerde indkomstdecil, jf. figur 3. I 1995 var 20 pct. af pensionisterne placeret i første decil, 27 pct. i anden og 18 pct. i tredje decil. I 2010 er andelen i første decil faldet til 11 pct., andelen i anden decil er 23 pct. og andel er steget til 22 pct. i tredje decil. Tilsvarende er flere pensionister placeret i alle de højere deciler i pct. af pensionisterne er placeret i de tre laveste indkomstdeciler i 1995, mens det kun er 53 pct. i Pensionisterne er altså rykket længere op i indkomstfordelingen fra 1995 til De har dermed fået relativt større forbrugsmuligheder sammenlignet med den øvrige befolkning. Specielt er der sket en forskydning væk fra første og anden decil til fjerde og femte decil. Side 9

11 Figur 3 Pensionisterne fordelt efter indkomstdeciler Pct Indkomstdecil Anm.: Fordelingen hvert år summer til 100 pct. over decilerne. Ækvivalerede disponible indkomster for alle over 24 år. Forskydningen af pensionisternes placering i indkomstfordelingen giver anledning til at undersøge, om indkomstspredningen blandt pensionisterne også er ændret. Indkomstspredningen, der er et mål for uligheden i indkomstfordelingen, kan grafisk beskrives ved Lorentz-kurven, jf. figur 4. Kurven viser, hvor stor en andel af den kumulerede indkomst, som den kumulerede andel af befolkningen har. 45-graderslinjen illustrerer den helt lige indkomstfordeling, hvor 50 pct. af befolkningen har 50 pct. af indkomsten og 75 pct. af befolkningen har 75 pct. af indkomsten osv. I 2010 har den fattigste halvdel af hele befolkningen i den erhvervsaktive alder 34 pct. af indkomsten, jf. figur 4. Blandt folkepensionisterne har den fattigste halvdel 36,9 pct. af indkomsten. Kurven for pensionister er en smule tættere på 45-graderslinjen, så indkomstspredningen er med andre ord en smule mindre blandt pensionisterne. Side 10

12 Figur 4 Lorentz-kurve ækvivalerede disponible indkomster, 2010 Andel af indkomst, pct Andel af befolkningen, pct. 45-graderslinje Folkepensionister Erhvervsaktive alder Anm.: Kumulerede ækvivalerede disponible indkomster for hhv. alle i den erhvervsaktive alder og folkepensionister. Den kumulerede indkomstsandel blandt de 50 pct. fattigste er vist for personer i den erhvervsaktive alder og folkepensionisterne, jf. figur 5. De 50 pct. fattigste erhvervsaktive har i 2010 en mindre andel af den samlede indkomst (36,6 pct.) sammenholdt med 1995 (34,3) og 2005 (33,8). Indkomstfordelingen blandt pensionisterne er mere lige. Det ses ved, at de fattigste 50 pct. af folkepensionisterne har 39,0 pct. af indkomsterne i 1995 og 36,9 pct. i Gini-cigar figur, Fordelt på pensionister. Figur 5 Andel af samlet indkomst erhvervet af de 50 pct. fattigste Pct Erhvervsaktive alder Folkepensionister År Anm.: Kumulerede ækvivalerede disponible indkomster for de fattigste 50 pct. blandt hhv. alle i den erhvervsaktive alder og folkepensionister. Side 11

13 Indkomstspredningen kan i ét tal beskrives ved Gini-koefficienten. Ginikoefficienten er mellem 0 og 1, hvor 0 beskriver en helt lige fordeling, mens 1 beskriver en helt ulige fordeling, jf. boks 3. Gini-koefficienten har været stigende fra 0,24 i 1995 til 0,29 i 2011, når der ses på befolkningen i den erhvervsaktive alder mellem 25 og 64 år, jf. figur 6. 3 Uligheden er mindre blandt pensionister, hvilket ses ved, at Gini-koefficienten for folkepensionister i 2010 er 0,22, mens den for befolkningen mellem 18 og 64 år er 0,29. For pensionisterne er Gini-koefficienten tilmed stort set konstant mellem 1995 og Ændringerne i Gini-koefficienten kan blandt andet forklares af skattereformer, indførelse af supplerende pensionsydelse/ældrecheck og økonomiske konjunkturer. Ændringer i Gini-koefficienten som følge af større privat opsparing kan derfor ikke isoleres fra de øvrige effekter. Men specielt når pensionister afgrænses ved personer, hvor pensionsindkomst er den dominerende indkomstkilde, er Gini-koefficienten relativt konstant og lav på omkring 0,2 mellem 1995 og Figur 6 Gini-koefficient, ækvivalerede disponible indkomster, Ginikoefficient 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, År Folkepensionister Pension dominerende indkomst Erhvervsaktive alder Anm.: Ækvivalerede disponible indkomster. Den erhvervsaktiv alder er fra 25 år til folkepensionsalderen. Der er anvendt to mål for afgrænsningen af pensionister. Folkepensionister er defineret på baggrund af socioøkonomisk status. Pension som dominerende indkomst beskriver pensionister, hvor indkomst fra offentlige og private pensioner udgør mere end 50 pct. af bruttoindkomsten. 3 Afgrænsningen er år frem til 2004, hvor folkepensionsalderen sættes ned. Side 12

14 Boks 3 Gini-koefficient Gini-koefficienten er et samlet ulighedsmål for fordelingen af indkomsterne. Gini-koefficienten er mellem 0 og 1. En Gini-koefficient på 0 beskriver en hel lige indkomstfordeling, hvor alle har den samme indkomsten. Er Gini-koefficienten 1, er det en indkomstfordeling, hvor en person har al indkomsten. Gini-koefficienten beregnes ved at rangere befolkningen efter stigende indkomst. Rangering efter stigende indkomst kaldes Lorentz-kurven, som er den kumulative fordelingsfunktion af indkomsten. Gini-koefficienten findes herefter som arealet mellem den helt lige indkomstfordeling beskrevet ved 45-graders linjen og Lorentz-kurven i forhold til arealet under den helt lige fordeling. Gini-koefficienten er beregnet for disponible ækvivalerede indkomster, for at beskrive uligheden i forbrugsmuligheder, hvor der tages hensyn til familiernes størrelse. Gini-koefficienten udtrykker uligheden relativt i et tal, men beskriver ikke, hvordan uligheden er fordelt over befolkningen. Ligeledes er det muligt, at Ginikoefficienten øges, selvom alle i befolkning får højere indkomst, fordi Ginikoefficienten er et relativt mål for den aktuelle indkomstfordeling. Spredningen i indkomster er større, når der ses på bruttoindkomster, fordi skatternes omfordelende effekt ikke er medtaget. Gini-koefficienten for bruttoindkomst blandt personer i den erhvervsaktive alder er 0,27 i 1995 og 0,30 i 2010, jf. figur 7. Blandt folkepensionisterne svinger Gini-koefficienten omkring 0,25. Uligheden i bruttoindkomster er altså mindre blandt pensionister end blandt den erhvervsaktive befolkning. Ses der på erhvervsindkomster blandt de erhvervsaktive, er uligheden målt ved Gini-koefficienten højere i erhvervsindkomster end i den samlede bruttoindkomst 4. Modsat er uligheden væsentlig lavere i pensionisternes pensionsindkomst, som inkluderer udbetalinger fra pensionsordninger og folkepension, end i pensionisternes samlede bruttoindkomst. Det skyldes hovedsageligt, at der i bruttoindkomsten indgår formueindkomst, som er mere ulige fordelt. En årsag til den lave ulighed i pensionsindkomsten er, at folkepensionen giver et indkomstgrundlag for alle. Her til kommer, at uligheden også begrænses af modregningen i pensionssystemet. Se også figur 11 nedenfor. 4 Erhvervsindkomsten består af lønindkomst og nettooverskud af selvstændig virksomhed. I bruttoindkomsten indgår foruden erhvervsindkomst også overførselsindkomst, formueindkomst og anden personlig indkomst. Side 13

15 Figur 7 Gini-koefficient efter indkomstkilder, erhvervsaktive alder og pensionister, Ginikoefficient 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Bruttoindkomst, FP Bruttoindkomst, år Pensionsindkomst, FP Erhvervsindkomst år År Anm.: FP=folkepensionist. Ækvivalerede indkomster. Pensionsindkomst omfatter offentlig og privat pension før skat. Erhvervsindkomst består af lønindkomst og overskud fra egen virksomhed før skat. Som vist ovenfor tilhører godt halvdelen af pensionisterne de tre lavest indkomstdeciler i Det kan betyde, at pensionisterne er i øget risiko for at være ramt af fattigdom. Risikoen for fattigdom belyses ofte ved at se på andelen af befolkningen, der har mindre end halvdelen af medianindkomsten. Social- og Integrationsministeriet har nedsat et ekspertudvalg, som har defineret en officiel fattigdomsgrænse for Danmark. Ekspertudvalgets definition tager udgangspunkt i 50 pct. af medianindkomsten som grænsen for at være fattig, men betinger yderligere på, at familier med studerende over 17 år eller med nettoformue på over (2010-niveau) pr. voksen ikke indgår i opgørelsen af fattige. Endelig skal man være fattig tre år i træk for at være defineret som økonomisk fattig. Medianindkomsten fastsættes som et treårigt glidende gennemsnit reguleret med et lønindeks. Den disponible ækvivalerede medianindkomst er i 2011 ca kr. Ud fra definition er man derfor økonomisk fattig, hvis den disponible indkomst er under kr. Andelen af befolkningen, der er økonomisk fattige, er steget fra i 1999 til i 2011 heraf er pensionister. 5 Risikoen for at være fattig er 1 pct. for befolkningen ekskl. pensionister, men kun 0,15 pct. for pensionister med dansk oprindelse, jf. figur 8. Samtid er der dog pensionister, der er indvandrere fra ikke-vestlige lande, som har 4 pct. risiko for at være fattige, fordi de kun er berettiget til brøkpension. For pensionisterne under ét er risikoen for at være fattig 1/3 så stor sammenlignet med den øvrige befolkning. 5 Der er blevet flere fattige pensionister mellem 2005 og Det skyldes, at folkepensionsalderen blev nedsat fra 67 til 65 år. Alt andet lige betyder det, flere pensionister og dermed flere fattige pensionister Side 14

16 Figur 8 Risiko for økonomisk fattigdom, 2011 Pct. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Pensionist m. dansk oprindelse Pensionist og indvandrer fra ikkevestlige lande Øvrige befolkning Anm.: Figuren viser andelen af befolkningen i hver gruppe, der er økonomisk fattige, defineret som ækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten tre år i træk. Metoden fastlægges i Ekspertudvalg om fattigdom (2013). I to andre traditionelle mål for fattigdom sættes grænsen for risiko for fattigdom til 50 pct. eller 60 pct. af medianindkomsten. Uafhængig af den valgte grænse er gruppen, der er i risiko for fattigdom, blevet større. Men pensionisterne udgør en relativt lille andel af risikogruppen. I det følgende ses der på indkomstens sammensætning for den yngste årgang pensionister, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor pensionisterne er blevet relativt rigere. Det viser sig, at udbredelsen af private opsparinger og arbejdsmarkedspensioner forklarer en del af indkomstfremgangen. Side 15

17 3.1. Indkomst og forbrugsmuligheder for den yngste årgang pensionister Den yngste årgang pensionister er defineret som de personer, der er i deres første hele kalenderår som folkepensionist. Det vil sige, at når folkepensionsalderen er 65 år, ses der på de 66-årige ekskl. de personer, der endnu ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Den økonomiske situation for den yngste årgang pensionister er under forandring. I takt med udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne bliver pensionsopsparingen gennem søjle II og III en vigtigere indkomstkilde. Alle folkepensionister uden supplerende erhvervsindkomst på mere end kr. (2013-niveau) modtager folkepensionens grundbeløb på kr. Hertil kommer pensionstillæg på kr. for gifte og samlevende og kr. for enlige. Egen og ægtefælle/samlevers pensionsindkomst over / kr. modregnes i pensionstillægget. I gennemsnit udgør folkepension inkl. tillæg 76 pct. af pensionsindkomsten i 2011, jf. figur 9. Godt 90 pct. af pensionisterne modtager udbetalinger fra ATP, men udbetalingerne udgør kun 10 pct. af pensionsindkomsten. Der er 47 pct., der modtager udbetalinger fra søjle II og III, og udbetalingerne udgør 14 pct. af pensionsindkomsten. Figur 9 Sammensætningen af pensionsindkomst for den yngste årgang folkepensionister, 2011 Pct Folkepension ATP Søjle II og III Andel af pension Andel med udbetalinger Anm.: Yngste årgang folkepensionister ekskl. personer med tjenestemandspensioner og pensionister med mere end i erhvervsindkomst. Fra 2004 til 2011 er der sket en stigning i andelen af den yngste årgang pensionister, som har udbetalinger fra søjle II og III. Stigningen er specielt sket blandt personer i femte til niende decil, jf. figur 10. Mange af disse personer har ikke nødvendigvis store pensionsformuer, da mange kun har indbetalt siden 1993 og i begyndelsen med lave indbetalingssatser. Fremadrettet, når flere faggrupper har sparet op i arbejdsmarkedspensioner gennem hele deres karriere, vil udbetalingerne fra søjle II og III fylde mere i Side 16

18 den samlede pensionsindkomst. Det gælder fx allerede for sygeplejersker, som har været dækket af arbejdsmarkedspension siden Blandt sygeplejesker udgør udbetalinger fra søjle II og III 40 pct. af pensionsindkomsten i dag, hvilket er næsten tre gange så meget som for den gennemsnitlige pensionist i dag, jf. (2011a). Figur 10 Andel af den yngste årgang pensionister med udbetalinger fra søjle II og III Pct Indkomstdecil Anm.: Yngste årgang folkepensionister ekskl. personer med tjenestemandspensioner og pensionister med mere end i erhvervsindkomst. Mens folkepension udgør hovedindkomstkilden for den gennemsnitlige pensionist, så er der betydelige forskelle i indkomstsammensætningen på tværs af indkomstfordelingen. I figur 11 er den yngste årgang pensionister i 2010 rangeret efter deres disponible indkomster som 59-årige. For hvert indkomstinterval er vist, hvor stor en andel af bruttoindkomsten, der stammer fra hhv. søjle I eller søjle II og III. Figuren viser, at for de laveste indkomster udgør folkepension inkl. tillæg og ATP omkring 80 pct. af indkomstgrundlaget, mens søjle II og III udgør under 10 pct. Den resterende indkomst er blandt andet formueindkomst. Jo højere indkomst pensionisterne har som 59-årige, jo større andel af indkomsten som pensionist stammer fra søjle II og III og en mindre andel fra søjle I. For de mest velstående udgør søjle I under 20 pct., mens søjle II og III udgør omkring 40 pct. For disse pensionister udgør formueindkomst op i mod 40 pct. af bruttoindkomsten. Figuren viser samtidig, at for de 2/3 med laveste indkomster, sker der kun en svag stigning i bruttoindkomsten, når udbetalingerne fra søjle II og III øges, som andel af indkomsten. Det skyldes, at når pensionisterne får en større andel fra opsparingsbaserede midler i søjle II og III, modregnes disse ydelser i folkepensionens tillæg. Figuren afspejler dermed også den relativt høje sammensatte marginalbeskatning, som pensionisterne er udsat for. Side 17

19 Modregningen i folkepensionen trækker isoleret set i retning af mindre spredning i indkomsterne blandt pensionisterne. Modregningen har dog den konsekvens, at det svækker incitamenterne til at spare op. Figur 11 Bruttoindkomstens sammensætning for den yngste årgang pensionister rangeret efter disponibel indkomst som 59-årig, 2011 Pct kr Søjle I (inkl. ATP) Bruttoindkomst (hj.akse) Søjle II og III Indkomstpercentil Anm.: Yngste årgang folkepensionister ekskl. personer med tjenestemandsordninger og pensionister med mere end i erhvervsindkomst. I bruttoindkomst indgår endvidere formueindkomst, erhvervsindkomst mv. Pensionisternes forbrugsmuligheder kan illustreres ved at se på dækningsgrader. Dækningsgraden måler, hvor stor indkomsten er som 66-årig pensionist i forhold til indkomsten som 59-årig, jf. boks 4. Forbrugsbehovet som pensionist er ofte lavere end før pensionering. Derfor er det heller ikke nødvendigvis ønskeligt med en dækningsgrad på 100 pct. Typisk er (netto)dækningsgraden negativt korreleret med indkomsten som 59-årig og er i gennemsnit omkring 80 pct., jf. figur 12. I figur 12 er vist fire forskellige dækningsgrader, der hver især afspejler forbrugsmulighederne for den yngste årgang pensionister. Antages det, at pensionisterne løbende forbruger deres nettoformue, således at de ikke efterlader sig arv, er forbrugsmulighederne målt ved nettodækningsgraden inkl. formueforbrug omkring 95 pct. Variation over tid skyldes variation i formuens værdi, som følge af svingende huspriser m.v. Antages det ydermere, at indkomsten fordeles inden for husstanden, er den ækvivalerede nettodækningsgrad inkl. formueforbrug det relevante mål. Nettodækningsgraden for ækvivalerede indkomster inkl. formueforbrug er godt 100 pct. Det afspejler den omfordeling, der finder sted inden for den enkelte husstand. Side 18

20 Figur 12 Dækningsgrader, Pct Nettodækningsgrad inkl net.formue ækvivaleret inkl net.formue og ækvivaleret Anm.: Yngste årgang folkepensionister ekskl. tjenestemænd, og pensionister med mere end i erhvervsindkomst. Dækningsgraderne er afgrænset ved 0 og 250 pct. Boks 4 Beregning af dækningsgrader En konsistent beregning af dækningsgrader kræver afgrænsninger af personkreds, indkomstbegreber samt overvejelser om korrektion for pris- og lønudviklingen. De valgte afgrænsninger i denne rapport er identiske med Forsikring & Pension (2011a). Afgrænsning af personkreds Dækningsgraden beregnes ved at sammenligne indkomsten for en person, som har været pensionist i et år, med personens indkomst som 59-årig. Der tages højde for, at pensionsalderen blev nedsat pr. 1/ fra 67 til 65 år. Personkredsen afgrænses til kun at omfatte personer med folkepensionist som socioøkonomisk status og med en erhvervsindkomst mindre end kr. Ligeledes ekskluderes tjenestemænd, og personerne skal være fuldt skattepligtige i Danmark både som 59-årig og folkepensionist. Ingen personer frasorteres som 59-årige. Selvstændige og ledige 59-årige indgår for at få et bredt beregningsgrundlag. Afgrænsning af indkomstbegreber Dækningsgraden er beregnet for fire forskellige indkomstbegreber. Indkomsten som 59-årig er fremskrevet med lønindekset for den private sektor. 1. Disponible indkomster fradraget frivillige pensionsindbetalinger. 2. Som 1., ækvivaleret på husstandsniveau, jf. boks Som 1., men til pensionsindkomsten er tillagt et beregnet forbrug af formuen. Forbrug af formuen er positiv nettoformue målt i det første år som pensionist delt med forventet restlevetid. 4. Som 3., ækvivaleret på husstandsniveau, jf. boks 2. Side 19

21 Generelt er dækningsgraden høj for personer med lave disponible indkomster som 59-årige, jf. figur 13. Det er typisk personer, der er på overførselsindkomst som 59-årig og derfor får en ydelse, der er tæt på den ydelse, som folkepensionen giver dem som pensionister. Jo højere indkomst som 59-årig, jo lavere nettodækningsgrad. Blandt de højeste indkomstdeciler er nettodækningsgraden omkring 60 pct. Disse personer oplever derfor et relativt stort fald i forbrugsmulighederne ved overgang til pensionist. Men som det fremgår nedenfor, udlignes faldet, hvis det antages, at de forbruger den formue, de fx har i fastejendom. Den gennemsnitlige dækningsgrad på tværs af indkomstdecilerne er stort set uændret i 2004 og Når dækningsgraden er faldende i indkomst som 59-årig, er det et udtryk for, at indkomstspredningen blandt pensionisterne er mindre end for de samme personer som 59-årige. Figur 13 Nettodækningsgrad efter indkomstdecil Pct Indkomstdecil Anm.: Yngste årgang folkepensionister ekskl. tjenestemænd og pensionister med mere end i erhvervsindkomst. Indkomstdecilerne er beregnet for disponible indkomster som 59-årige. Dækningsgraderne er afgrænset ved 0 og 250 pct. Side 20

22 Nettodækningsgraden er mere jævnt fordelt over decilerne, hvis potentielt formueforbrug inkluderes og indkomsterne ækvivaleres inden for husstanden, jf. figur 14. Den ækvivalerede nettodækningsgrad inkl. formueforbrug er mellem 90 og 100 pct. på tværs af decilerne. I det omfang hele nettoformuen forbruges gennem pensionsalderen, viser figuren, at forbrugsmulighederne relativt til indkomsten som 59-årig er ens på tværs af deciler. Det skyldes, at formuen er ulige fordelt. Figur 14 Nettodækningsgrad inkl. formueforbrug og ækvivaleret, 2011 Pct Nettodækningsgrad inkl. nettoformue og ækvivaleret Indkomstdecil Anm.: Yngste årgang folkepensionister ekskl. tjenestemænd og pensionister med mere end i erhvervsindkomst. Indkomstdecilerne er beregnet for disponible indkomster som 59-årige. Dækningsgraderne er afgrænset ved 0 og 250 pct. Side 21

23 4. Litteratur Det Økonomiske Råd (1998), Dansk Økonomi Efterår De Økonomiske Råd (2011), Dansk Økonomi Efterår Ekspertudvalg om fattigdom (2013), En dansk fattigdomsgrænse. Finansministeriet (2004), Fordeling og incitamenter 2004, juni Finansministeriet (2006), Indkomstudvikling og -fordeling i Danmark, oktober (2011a), Modning af pensionssystemet, Analyserapport 2011:3. (2011b), Indvandrernes indkomst som pensionerede, Analyserapport 2011:8. Side 22

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013 Analyserapport utilstrækkelig pensionsopsparing 2015:5 Peter Foxman Christian Claudi Trolle Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 1. Baggrund

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Indkomstfordeling og indkomstudvikling

Indkomstfordeling og indkomstudvikling Indkomstfordeling og indkomstudvikling Nyt kapitel Danskernes disponible indkomst er steget med 1½ pct. årligt siden midten af erne. Det er lidt lavere end i det foregående tiår, hvor indkomstfremgangen

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR

DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND Et bæredygtigt pensionssystem REGERINGEN 2000 JANUAR REGERINGEN, januar 2000 Et bæredygtigt pensionssystem

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår

Ældres økonomiske vilkår Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Skatteministeriet Finansministeriet Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere