Frafald og fuldførelse på videregående uddannelser
|
|
- Georg Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5 Frafald og fuldførelse på videregående uddannelser Af Mette Skak-Nielsen, Marianne Houbiers og Marianne Mackie (red.) Øget globalisering stiller stigende uddannelseskrav 1. Indledning En globaliseret verden med stadig stigende handel og kommunikation på tværs af grænser og verdensdele er blevet en naturlig del af hverdagen. Den øgede globalisering og den teknologiske udvikling stiller krav til den danske arbejdsstyrke, idet virksomhederne får brug for langt flere veluddannede og omstillingsparate medarbejdere. For at ruste Danmark til den globale økonomi lægger Globaliseringsrådet vægt på, at Danmark skal være et førende vidensamfund med uddannelser i verdensklasse. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan det går de studerende, som begynder på en videregående uddannelse. Samfundsdebat om frafald, langvarige studier og sabbatår Personlige karakteristika har indflydelse på studievalg, frafald og gennemførelse Artiklens første del: Uddannelsessystemet og -niveauet Anden del: Analyse af frafald og fuldførelse I dagens debat om uddannelser er der blandt andet stort fokus på frafald, langvarige studieforløb og pauser mellem gymnasiet og den videregående uddannelse. Centralt i denne artikel er en belysning af sammenhængen mellem nogle af disse aspekter og personlige baggrundsfaktorer som køn, herkomst og karaktergennemsnit. Flere kvinder end mænd starter på en videregående uddannelse. Men selv om stadig flere kvinder vælger en universitetsuddannelse, begynder flertallet på en mellemlang videregående uddannelse. Blandt mændene begynder de fleste på en universitetsuddannelse. Mænd afbryder uddannelser i højere grad end kvinder. Den sociale arv i form af forældres indkomst og uddannelse sætter spor, men mere på de unges valg af uddannelse end hvorvidt de gennemfører den. En faktor som til gengæld har stor indflydelse på om de studerende fuldfører eller afbryder uddannelsen, er karaktergennemsnittet fra den gymnasiale uddannelse. Høje karakterer giver større sandsynlighed for at fuldføre uddannelsen. Artiklen belyser disse og mange andre sammenhænge for studerende på de videregående uddannelser. Artiklens første del belyser det danske uddannelsessystem og befolkningens uddannelsesniveau. Studerende, som er begyndt på en videregående uddannelse i tiårsperioden , undersøges nærmere. Hvem er de, og hvilke uddannelsestyper vælger de? Vi ser på de studerendes køn, herkomst, familiebaggrund og karakterer fra den gymnasiale uddannelse. Ikke alle, der starter en videregående uddannelse, fuldfører den. I artiklens anden del analyseres, hvordan forskellige personlige baggrundskarakteristika påvirker sandsynligheden for at afbryde eller gennemføre de forskellige videregående uddannelser, og hvordan sandsynligheden for at afbryde varierer i uddannelsesforløbet. 2. Uddannelsessystemet og befolkningens uddannelsesniveau Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem består af to hovedområder, det ordinære uddannelsessystem og voksenuddannelsessystemet. Hvert af disse hovedområder består af en række underområder opdelt efter uddannelsernes niveau og retning. Uddannelsessystemet følger en trappestruktur De ordinære uddannelser spænder fra grundskole til lange videregående uddannelser og ph.d. De udgør et samlet system, hvor delene bygger oven på hinanden i en slags trappestruktur, som enten fører videre til næste uddannelsesniveau eller ud i
2 6 Tema erhvervslivet på et givet kvalifikationsniveau. Fælles for disse uddannelser er, at de er fuldtidsuddannelser, og en person derfor ikke sideløbende kan følge flere forskellige. I figur 1 vises strukturen af det ordinære uddannelsessystem. I de enkelte bokse er angivet, hvor mange der har afsluttet en uddannelse inden for det pågældende område i 3/4 1. I denne periode forlod 27.4 personer grundskolen efter at have afsluttet 9. klasse, og 34. personer efter at have afsluttet. klasse. Figur 1 Det ordinære uddannelsessystem Udd.-år Ph.d LVU KVU 5.4 MVU/ professionsbachelor 15.7 Bachelor Erhvervsfaglige uddannelser 31. Gymnasiale uddannelser Grundskolen 9. kl kl Anm.: KVU: Kort videregående uddannelse. MVU: Mellemlang videregående uddannelse. LVU: Lang videregående uddannelse. I forlængelse af grundskolen ligger ungdomsuddannelserne. Der er dels de gymnasiale uddannelser, som primært er studieforberedende, og dels de erhvervsfaglige uddannelser, som primært er erhvervsrettede og giver erhvervskompetence. De videregående uddannelser bygger oven på ungdomsuddannelserne og giver erhvervskompetence. De kan inddeles i følgende niveauer afhængig af deres varighed: korte videregående, mellemlange videregående/professionsbachelor samt lange videregående uddannelser. De fleste lange videregående uddannelser er delt op i bachelorog kandidatuddannelser, men enkelte lange videregående uddannelser er stadig udelte femårige forløb. De gymnasiale uddannelser giver adgang til alle de videregående uddannelser, mens de erhvervsfaglige uddannelser kun giver adgang til korte og visse mellemlange videregående/professionsbacheloruddannelser. Efter de lange videregående uddannelser findes forskeruddannelsen, som afsluttes med en ph.d.- grad. 1 Opgørelsesperioden 3/4 løber fra 1.oktober 3 til 3. september 4.
3 7 Videregående uddannelser: Korte videregående uddannelser (KVU) er fx politibetjent, toldbetjent, fængselsfunktionær og økonoma. Mellemlange videregående uddannelser (MVU) eller professionsbacheloruddannelser er fx folkeskolelærer, journalist, sygeplejerske og pædagog. Lange videregående uddannelser (LVU) er i dag splittet op i en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatoverbygning. I denne artikel kaldes de hhv. bachelor og LVU2, og disse uddannelser er fx uddannelser inden for det humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige område. Udelte femårige lange videregående uddannelser kaldes for LVU5. Dem er der efterhånden kun få af. Senest er fx medicin- og civilingeniøruddannelserne blevet opdelt i en bachelor- og kandidatdel. I det seneste tiår, som denne artikel undersøger, er de dog stadig repræsenteret, og derfor undersøges de separat. I artiklen omtales bachelor, LVU2 og LVU5 også som universitetsuddannelser. Strukturændringer i 1993 og 3 I 1993 blev de fleste lange videregående uddannelser på fem år delt op i en treårig bachelordel og en toårig kandidatoverbygning. Bachelordelen er en selvstændig afsluttet uddannelse, som både giver erhvervskompetence og adgang til en kandidatuddannelse. Langt de fleste studerende (omkring 84 pct.) vælger dog at fortsætte uddannelsesforløbet efter bachelorgraden. I 3 blev størstedelen af de tidligere mellemlange videregående uddannelser ændret og omdannet til professionsbachelorer. Det har blandt andet betydet, at undervisningen i højere grad er blevet forskningsbaseret, og dermed giver professionsbacheloren adgang til visse toårige kandidatuddannelser. Befolkningens uddannelsesniveau Stigende uddannelsesniveau Figur 2 I 4 havde 65 pct. af den danske befolkning i alderen 25 til 64 år en erhvervskompetencegivende uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Det er en stigning på fem procentpoint i forhold til pct. havde en kort videregående eller erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, 15 pct. en mellemlang videregående eller bacheloruddannelse og 7 pct. en lang videregående eller ph.d.- uddannelse. De resterende 35 pct. havde ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, da deres højeste fuldførte uddannelse var på niveau med grundskolen, gymnasial uddannelse eller uoplyst. Den danske befolkning år efter højeste fuldførte uddannelse LVU/ph.d. MVU/bachelor Erhvervsfagl.udd./KVU Grundskole/gymnasial udd. Uoplyst Danskere relativt højtuddannede i forhold til andre OECD-lande Sammenlignet med andre OECD-lande har relativt mange danskere en videregående uddannelse. Andelen med en videregående uddannelse er fx større i Danmark end i Frankrig, Tyskland, Holland og Storbritannien, men mindre end i USA og Japan og på niveau med de andre nordiske lande. Forskellen mellem andelen af de årige med en videregående uddannelse i forhold til de årige er lille i Danmark. Andre OECD-lande som fx Japan, Frankrig og Norge har langt større udvikling i andelen af unge mennesker med en videregående uddannelse. Dette kan betyde, at Danmarks placering blandt de vestlige lande vil falde.
4 8 Tema Befolkningen år i udvalgte lande efter højeste fuldførte uddannelse 3 Figur Videregående uddannelser Ungdomsuddannelser Grundskole Danmark Norge Sverige Finland Frankrig Tyskland Holland Storbritannien USA Japan Kilde: OECD: Education at a glance 5 Anm.: Data er baseret på Labour Force Survey, som er en stikprøveundersøgelse med en vis usikkerhed Fokus på videregående uddannelser Undersøgelsen bygger på studerende med studiestart Studiestart Uddannelsessystemet er ganske komplekst, og det er ikke muligt at behandle alle dele af det i denne artikel. Fokus i denne artikel er derfor på de mellemlange og lange videregående uddannelser, da disse uddannelser er særlig interessante i forhold til ønsket om en højere uddannet og mere omstillingsdygtig arbejdsstyrke. Hvert år begynder ca. 4. personer på en mellemlang videregående eller universitetsuddannelse. Dette afsnit belyser udviklingen i, hvem der starter på en videregående uddannelse i et tiårigt perspektiv. Artiklens analyser er baseret på data fra elevregisteret, som indeholder oplysninger om al ordinær uddannelsesaktivitet i Danmark. Den undersøgte population består af personer, som første gang er begyndt på en mellemlang videregående uddannelse (MVU), bacheloruddannelse (bach) eller lang videregående uddannelse (LVU2 eller LVU5) i perioden 1. oktober september 4, og som på begyndelsestidspunktet var mellem 17 og 39 år. Aldersgrænsen er valgt, fordi det især er de unges uddannelsesadfærd, som er interessant i denne sammenhæng. Da undersøgelsen dækker ti år, kan den samme person optræde flere gange i populationen, men inden for et år kan en person højest forekomme en gang. De studerendes karakteristika og baggrund Mønstre for hvem der starter en uddannelse kan ændre sig over tid. Faktorer som køn, herkomst og forældrebaggrund - forstået som forældres uddannelse og indkomst - har betydning for, om en person vælger at starte på en uddannelse eller ej. Når valget om at uddanne sig er taget, har nogle af disse faktorer også betydning for, hvilken type uddannelse man vælger. Dette afsnit belyser sammensætningen og udviklingen blandt studerende, der er begyndt på en mellemlang videregående eller universitetsuddannelse i tiåret I dette afsnit er studerende på de toårige kandidatuddannelser (LVU2) udeladt, da vi ønsker at belyse studerende på uddannelser, man begynder på umiddelbart efter en ungdomsuddannelse. Stigende andel af kvinder på videregående uddannelser I hele perioden er flere kvinder end mænd begyndt på en mellemlang videregående eller universitetsuddannelse. Kvindeandelen steg jævnt frem til 1 og er siden faldet noget igen, men den er i 4 stadig højere end i 1995 (se tabel 1). 2 Startet i 1995 vil sige mellem 1. oktober 1994 og 3. september De fleste studier begynder omkring 1. september.
5 9 men flest mænd starter på universitetet Blandt de kvindelige studerende er flest begyndt på en mellemlang videregående uddannelse, selv om andelen er faldet fra 62 pct. i 1995 til 58 pct. i 4. Tilsvarende er andelen, der er begyndt på en universitetsuddannelse, steget fra 38 pct. til 42 pct. En større del af mændene vælger universitetsvejen frem for en mellemlang videregående uddannelse, nemlig 59 pct. i 4. Andelen har varieret gennem perioden, men er højere i 4 end i I absolutte tal har der dog siden 1997 været flere kvinder end mænd, der er begyndt på en universitetsuddannelse. Studerende efter køn, uddannelsestype og år for studiestart Tabel Mænd 41,5 41,3 39,8 39,4 38,4 38,9 38,1 38,6 4,2 4,4 Kvinder 58,5 58,7 6,2 6,6 61,6 61,1 61,9 61,4 59,8 59,6 Mænd MVU 42,5 4,4 4,7 41,2 4, 42,2 43, 42,6 42,5 41,4 Universitetsuddannelse 57,5 59,6 59,3 58,8 6, 57,8 57, 57,4 57,5 58,6 Kvinder MVU 61,6 59,7 59, 59,7 58,3 59,8 59,8 59,4 57,8 58,1 Universitetsuddannelse 38,4 4,3 41, 4,3 41,7 4,2 4,2 4,6 42,2 41,9 Flere indvandrere og efterkommere på videregående uddannelser Indvandrere og efterkommere vælger universitetsuddannelse Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør en stigende andel af de nye studerende. Mellem 1995 og 4 steg deres andel på de mellemlange videregående og universitetsuddannelser fra 2,9 til 6,6 pct. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i hele befolkningen i samme aldersgruppe er steget fra 4,4 pct. til 8,1 pct. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er altså underrepræsenterede blandt de nye studerende på de mellemlange videregående og universitetsuddannelser, men forskellen er blevet relativt mindre. Lidt over halvdelen af de nystartede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er begyndt på en universitetsuddannelse, mens lidt under halvdelen af de nye studerende af dansk herkomst har valgt universitetet. Også blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande vælger en større andel en universitetsuddannelse frem for en mellemlang videregående uddannelse i forhold til studerende af dansk herkomst. Udenlandske studerende, som kommer til Danmark kun for at tage en videregående uddannelse kan være med til at påvirke dette billede. Studerende efter herkomst, uddannelsestype og år for studiestart Tabel Dansk herkomst 93,8 93,9 93,1 93,4 92,9 92,8 92,2 91,3 9,2 89,6 I/E vestlige lande 3,3 3,4 3,6 3,6 3,4 3,3 3,4 3,7 4, 3,8 I/E ikke-vestlige lande 2,9 2,8 3,3 3,1 3,7 3,9 4,4 5,1 5,8 6,6 Dansk herkomst MVU 54,2 52,1 52,1 52,7 51,8 53,7 54,1 53,8 52,6 52, Universitetsuddannelse 45,8 47,9 47,9 47,3 48,2 46,3 45,9 46,2 47,4 48, I/E vestlige lande MVU 47,4 46,9 45,6 48,4 4,5 38,5 39,7 38,8 39,7 41, Universitetsuddannelse 52,6 53,1 54,4 51,6 59,5 61,5 6,3 61,2 6,3 59, I/E ikke-vestlige lande MVU 46,3 44,6 46,8 47, 47,7 49,1 48,3 48,2 46,1 46,8 Universitetsuddannelse 53,7 55,4 53,2 53, 52,3 5,9 51,7 51,8 53,9 53,2 Anm.: I/E står for indvandrere og efterkommere
6 Tema Færre studerer på højere niveau end forældrene I 4 havde lidt mere end 28 pct. af dem, som begyndte på en videregående uddannelse, en forælder med en mellemlang videregående eller bacheloruddannelse, og ca. 14 pct. havde en forælder med en lang videregående uddannelse. Der var altså 43 pct., der mindst havde en forælder, som også selv havde en mellemlang videregående eller universitetsuddannelse. Denne andel er steget siden 1995, hvor den var 39 pct. (se tabel 3). Tilsvarende har en faldende andel studerende forældre med en uddannelse på et lavere niveau eller slet ingen uddannelse. Det vil sige, at andelen, som begynder på en uddannelse på et højere niveau end forældrene, er faldet lidt fra 1995 til 4. Studerende efter forældres højeste fuldførte uddannelse, uddannelsestype og år for studiestart Tabel Grundskole/gym. udd. 14,3 13,8 13,1 12,8 12,6 12,7 12,6 12,5 11,6 11,1 Erh.fag.udd. /KVU 38, 38,5 38,5 38,4 38,8 39,5 39,3 39,4 38,5 38,1 MVU/bachelor 26,3 26,9 27,2 27,7 27,6 27,6 27,5 27,2 27,9 28,4 LVU/ph.d. 13, 13,2 13,4 13,7 14, 13,3 13,4 13,4 13,8 14,2 Uoplyst 8,4 7,6 7,8 7,4 6,9 6,9 7,2 7,5 8,1 8,1 Grundskole/gym. udd. MVU 67,2 65,2 64,6 65,2 66,2 67, 68,8 66, 65,3 64, Universitetsuddannelse 32,8 34,8 35,4 34,8 33,8 33, 31,2 34, 34,7 36, Erh.fag.udd./KVU MVU 59,6 58,4 59,1 6,7 59,5 61,2 61,8 6,9 6,2 59,8 Universitetsuddannelse 4,4 41,6 4,9 39,3 4,5 38,8 38,2 39,1 39,8 4,2 MVU/bachelor MVU 48,7 46,6 46,9 47,6 45,8 47,8 48,1 48,7 47,3 47,6 Universitetsuddannelse 51,3 53,4 53,1 52,4 54,2 52,2 51,9 51,3 52,7 52,4 LVU/ph.d. MVU 29,8 26,8 26,5 27,1 26,2 28,2 27,5 28, 27,7 28,1 Universitetsuddannelse 7,2 73,2 73,5 72,9 73,8 71,8 72,5 72, 72,3 71,9 Uoplyst MVU 56,8 54,1 53, 52, 5,2 47,9 48,7 48,9 47,9 47,4 Universitetsuddannelse 43,2 45,9 47, 48, 49,8 52,1 51,3 51,1 52,1 52,6 Anm.: Fed skrift indikerer forældrenes højeste fuldførte uddannelse. En højere uddannelse hos forældrene øger sandsynligheden for, at man starter på en universitetsuddannelse. Af de nye studerende med mindst en universitetsuddannet forælder begyndte 72 pct. også selv på en universitetsuddannelse i 4 (se tabel 3). Tilsvarende valgte 36 pct. af de studerende med forældre, der højst har grundskole eller gymnasial uddannelse, en universitetsuddannelse. Forældres indkomst har stor indflydelse på studievalg Forældrenes indkomst har betydning for valget af uddannelse. Forælderindkomst defineres her som den højeste af forældrenes indkomst ved studiestart. Personer med forældre med lave indkomster vælger hovedsagelig mellemlange videregående uddannelser, mens personer med forældre med høje indkomster vælger universitetsuddannelser (se figur 4). 69 pct. af de studerende, hvis forælderindkomst er mindre end. kr., starter en mellemlang videregående uddannelse og 31 pct. en universitetsuddannelse. I den anden ende af spektret begynder 34 pct. af de studerende, hvis forælderindkomst er mindst 5. kr., en mellemlang videregående uddannelse og 66 pct. en universitetsuddannelse.
7 11 Studerende begyndt efter forælderindkomst og uddannelsestype Figur MVU Universitetsuddannelse Uoplyst Alle Tusinde kroner Anm.: Ca. halvdelen af de studerende har en forælder, hvis højeste indkomst ligger under 3. kr. For syv pct. af de studerende findes ikke oplysninger om forældrenes indkomst. Studerende med højt karaktergennemsnit vælger højere uddannelsesniveau Studerende med et lavt karaktergennemsnit fra den gymnasiale uddannelse begynder primært på en mellemlang videregående uddannelse, mens studerende med højt karaktergennemsnit primært begynder på en universitetsuddannelse. Dette afspejler også optagelseskravene på universitetsuddannelserne. Otte ud af ti personer med et gennemsnit mellem 9, og 9,9 er begyndt på en universitetsuddannelse, mens to ud af ti er begyndt på en mellemlang videregående uddannelse. For dem med et karaktergennemsnit på mindre end 7, er det omvendt (se figur 5). Studerende begyndt efter karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse og uddannelsestype Figur < 7, 7, - 7,9 8, - 8,9 9, - 9,9,-13, Uoplyst Alle Anm.: Omkring 3 pct. har uoplyst karaktergennemsnit. MVU Universitetsuddannelse Karaktergennemsnit 4. Frafald på studiet En del af de studerende, der starter en videregående uddannelse, afbryder den undervejs. Dette afsnit handler om, hvem der afbryder en uddannelse, og hvornår i forløbet det sker. Vi ser på, hvordan personlige karakteristika som køn, alder, herkomst og forældrebaggrund påvirker tilbøjeligheden til at afbryde en uddannelse. Senere i afsnittet bliver betydningen af karakterer fra den gymnasiale uddannelse også belyst. De første figurer i dette afsnit giver et indtryk af betydningen af personlige karakteristika for frafaldet, men de giver et lidt forenklet billede af virkeligheden. Det kræver yderligere analyser at vurdere, om det er den belyste faktor i sig selv, der mindsker sandsynligheden for at afbryde en videregående uddannelse, eller om andre personlige karakteristika har en betydning. Senere i dette afsnit isoleres effekterne af de forskellige baggrundsoplysninger for at få et mere komplet billede af frafaldet.
8 12 Tema Frafald betyder afbrudt uddannelse eller skift til en ikke nært beslægtet uddannelse Færrest kvinder falder fra uddannelsen Frafald på en uddannelse kan defineres på mange forskellige måder. Frafald er her defineret som, når en person helt afbryder et uddannelsesforløb eller skifter til en anden uddannelse, som ikke er nært beslægtet 3. Et studieskift mellem to naturvidenskabelige uddannelser vil altså ikke tælle som et frafald, med mindre den mellemliggende periode er længere end et år og en sommerferie. Derimod tæller et skift fra fx kemi til engelsk som et frafald på kemi. Der er lagt vægt på, at selv om man ikke altid får merit ved at skifte til en beslægtet uddannelse, har personen ikke markant skiftet orientering i sit uddannelsesvalg. Efter denne definition betyder et frafald på en uddannelse ikke nødvendigvis, at personen ikke senere gennemfører en uddannelse på samme niveau eller en anden erhvervskompetencegivende uddannelse. I de første tre år efter studiestart på en videregående uddannelse har en større del af mændene end kvinderne fuldført en uddannelse. Efter fire år har en større del af kvinderne end mændene fuldført. Ni år efter studiestart har 68 pct. af mændene og 77 pct. af kvinderne fuldført uddannelsen. To pct. af mændene og én pct. af kvinderne er stadig i gang (se figur 6). At relativt færre kvinder fuldfører i de første år af studiet betyder ikke nødvendigvis, at kvinder er langsommere til at gennemføre deres studium. Det kan også skyldes, at relativt mange kvinder begynder en mellemlang videregående uddannelse, som tager tre til fire år, mens relativt flere mænd begynder på en bachelor- eller kandidatuddannelse (LVU2), som hver for sig har en kortere varighed end de mellemlange videregående uddannelser. Status for studerende -9 år efter studiestart Figur Mænd Fuldført Afbrudt I gang År Kvinder På mellemlange videregående uddannelser har mænd større tendens til at afbryde end kvinder Kønsforskellen er størst på de mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelsen, hvor en større andel af mændene end kvinderne afbryder deres uddannelse. I et tilbageblik efter ni år afbrød 26 pct. af de mænd, som startede en mellemlang videregående uddannelse mellem 1. oktober 1994 og 3. september 1995, deres uddannelse, mod 15 pct. af kvinderne. På bacheloruddannelserne afbrød 38 pct. af mændene og 35 pct. af kvinderne (se figur 7). 3 På de lange videregående uddannelser er beslægtede uddannelser fx fysik og kemi, da begge uddannelser er naturvidenskabelige, mens statskundskab og fysik ikke er beslægtede. På de mellemlange videregående uddannelser er fx folkeskolelærer beslægtet med pædagog, da begge uddannelser ligger inden for det pædagogiske fagområde. En oversigt over beslægtede uddannelser findes på
9 13 Status ni år efter studiestart i 1995 opdelt på uddannelsestype og køn Figur Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Fuldført Afbrudt I gang MVU Bachelor LVU2 LVU5 Færre indvandrere og efterkommere har fuldført efter ni år Færre indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end studerende af dansk herkomst fuldfører en påbegyndt uddannelse. Ni år efter studiestart har 57 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fuldført uddannelsen, mens dette gælder 74 pct. af de studerende af dansk herkomst. Status for studerende -9 år efter studiestart Figur Dansk herkomst Fuldført Afbrudt I gang År Indv./efterk. fra ikke-vestlige lande Flere indvandrere og efterkommere afbryder bacheloruddannelser Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er særligt tilbøjelige til at falde fra bacheloruddannelsen, hvor 54 pct. af dem afbryder studiet. På de femårige lange videregående uddannelser er der næsten ingen forskel i frafaldsprocenten mellem studerende af dansk og ikke-vestlig herkomst. Til gengæld er væsentlig flere af indvandrerne og efterkommerne stadig i gang med deres femårige lange videregående uddannelse efter ni år. Her studerer ti pct. af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere stadig mod kun tre pct. af de studerende af dansk herkomst.
10 14 Tema Status ni år efter studiestart i 1995 opdelt på uddannelsestype og herkomst Figur MVU Bachelor LVU2 LVU5 Fuldført Afbrudt I gang Dansk herkomst I/E fra ikkevestlige lande Dansk herkomst I/E fra ikkevestlige lande Dansk herkomst I/E fra ikkevestlige lande Dansk herkomst I/E fra ikkevestlige lande Høj forælderindkomst mindsker frafald på universitetsuddannelser På bacheloruddannelsen og de lange videregående uddannelser er der en sammenhæng mellem forældrenes indkomst og tilbøjeligheden til at afbryde et studium: jo højere forælderindkomst, desto lavere andel afbryder uddannelsen. Hver anden bachelorstuderende med en forælderindkomst under. kr. afbryder inden for en niårig periode, mens tre ud af ti med en forælderindkomst på 5. kr. eller derover afbryder (se figur ). Tendensen slår ikke igennem på de mellemlange videregående uddannelser, hvor andelen der afbryder ligger stabilt på to ud af ti uafhængigt af forældrenes indkomst. Status ni år efter studiestart i 1995 efter uddannelsestype og forælderindkomst Figur 7 Fuldført Bachelor Afbrudt I gang Tusinde kroner LVU Frafald gennem uddannelsesforløbet Frafald i start og slut I uddannelsens første år afbryder en del af de studerende. Derefter er andelen nogenlunde stabil for så at stige igen ca. fire år efter studiestart. Sandsynligheden for at afbryde en uddannelse varierer altså over uddannelsesforløbet. Denne tidsafhængighed kan beregnes ved hjælp af en såkaldt overlevelsesanalyse.
11 15 Fakta Overlevelsesanalyse Overlevelsesanalyse er en metode, som bruges til at analysere data om varigheden mellem et veldefineret begyndelsestidspunkt og en bestemt begivenhed. Fx kan man undersøge varigheden, fra en patient får diagnosticeret en sygdom, til vedkommende evt. dør af den, og om denne varighed afhænger af den valgte behandlingsmetode. Overlevelsesanalyse kan også bruges til at undersøge varigheden, fra en person bliver arbejdsledig, til vedkommende får et arbejde igen, og om denne varighed afhænger af faktorer som aktivering, uddannelse, alder og herkomst. I denne artikel ser vi på varigheden, fra en person begynder en uddannelse, til vedkommende fuldfører eller afbryder den. Vi belyser, om varigheden fra man starter en uddannelse, til man enten afbryder eller fuldfører, afhænger af forskellige karakteristika som køn, alder, herkomst, at have et arbejde osv. Formålet er at finde ud af, om nogle karakteristika gør, at en person har større risiko for at afbryde eller fuldføre sin uddannelse end en person med andre karakteristika. Risikoen for at afbryde eller fuldføre en uddannelse udtrykkes i en såkaldt hazard rate (afgangsrate). Den angiver sandsynligheden for, at en person afbryder eller fuldfører sin uddannelse i den efterfølgende måned, hvis vedkommende stadig er i gang på dette tidspunkt. En hazard rate kan ændre sig over tid og afhænger desuden af personernes karakteristika. Sandsynlighed for at afbryde studiet højere i starten end lidt senere Sandsynligheden pr. måned for at afbryde uddannelser følger nogenlunde samme forløb på mellemlange videregående, bachelor og femårige lange videregående uddannelser (se figur 11). Det er som regel den første uddannelse, en person begynder efter ungdomsuddannelserne, og en del vælger forkert eller afbryder af andre grunde uddannelsesforløbet hurtigt. Sandsynligheden for at afbryde er derfor lidt højere i starten af uddannelsen end lidt længere henne i forløbet. Efter et antal år svarende til den normerede uddannelsestid stiger sandsynligheden for at afbryde igen. Jo længere tid der går, desto større er sandsynligheden for at afbryde. Her varierer billedet på universitetsuddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser lidt. Sandsynligheden for at afbryde stiger kraftigt på de mellemlange videregående uddannelser, men ikke på universitetsuddannelserne. Det kan skyldes, at de mellemlange videregående uddannelser i højere grad har en klassestruktur, hvor de studerende følger et fast forløb. At der for de femårige lange videregående uddannelser næsten ingen stigning er, kan skyldes, at analysens tidsperspektiv ikke er langt nok. Selv om kurven for især de mellemlange videregående uddannelser stiger kraftigt efter seks-syv år, er der på det tidspunkt ikke mange i gang med deres studium mere. I absolutte tal er der derfor ikke så mange, der afbryder så sent i studiet. Sandsynlighed pr. måned for at afbryde uddannelsen (hazard rate) Figur MVU Bach. LVU2 LVU År efter studiestart
12 16 Tema Hvem afbryder uddannelserne? Der kan være forskellige grunde til at afbryde en uddannelse inden for det første år og senere i uddannelsen. De to typer frafald og baggrunden for dem er derfor undersøgt separat - og med forskellige metoder. Dette afsnit samler betydningen af forskellige personlige faktorer for risikoen for de to typer frafald. Baggrund påvirker uddannelsestyper forskelligt Sandsynligheden for at en studerende afbryder uddannelsen afhænger blandt andet af vedkommendes baggrund. Vi har undersøgt betydningen af køn, alder, herkomst, ventetid mellem den gymnasiale uddannelse og den første påbegyndte mellemlange eller lange videregående uddannelse 4, karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse, børn, arbejde og forældrebaggrund i form af forældrenes indkomst og uddannelse. Det viser sig, at der er forskel på, hvad der har betydning, alt efter hvilken type uddannelse den studerende er i gang med. Andre faktorer kan også tænkes at have betydning for frafald. Man kunne uddybende undersøge fx den studerendes samlever, regionale forskelle, studieretning, et forudgående højskoleophold, et studieophold i udlandet, eller om grundskolen afsluttes efter 9. eller. klasse. Sandsynlighed for frafald belyses ved forskellige metoder Frafald inden for det første år er undersøgt gennem en såkaldt logistisk regression, hvor den absolutte sandsynlighed for frafald beregnes for en konstrueret referenceperson. Ændringer i referencepersonens karakteristika belyser deres betydning for den absolutte sandsynlighed for at afbryde uddannelsen. Det senere frafald efter mindst et år undersøges ved hjælp af en overlevelsesanalyse 5. Det betyder, at frafald sent i studiet udtrykkes som en sandsynlighed for at afbryde inden for den næste måned (hazard rate). Denne sandsynlighed er tidsafhængig. Derfor måler en overlevelsesanalyse ikke den absolutte sandsynlighed for at afbryde en uddannelse, men den relative sandsynlighed. Analysen måler altså, hvor meget større sandsynligheden er for, at en person fuldfører en uddannelse inden for den kommende måned end en anden person med andre karakteristika. Betydningen af de forskellige personlige karakteristika kan adskilles Udgangspunkt i referenceperson Fælles for de to analysemetoder er, at de gør det muligt at isolere betydningen af forskellige personlige karakteristika for sandsynligheden for at afbryde. Man ser altså kun på én baggrundsvariabel ad gangen og holder de øvrige konstante. På denne måde får vi et mere komplet billede af frafaldet end i de tidligere figurer i dette afsnit. For at undersøge hvilke personlige karakteristika der påvirker sandsynligheden for at afbryde en uddannelse i løbet af uddannelsens første år, tager vi udgangspunkt i en referenceperson. Denne er defineret som en kvinde af dansk herkomst på 19 år, som begynder en uddannelse tre måneder efter en almengymnasial uddannelse, og som har et karaktergennemsnit på ti, mindst en forælder med en lang videregående uddannelse og en forælderindkomst på mindst 5. kr. Denne referenceperson har lidt over ni pct. sandsynlighed for at afbryde en mellemlang videregående eller bachelor uddannelse inden for det første år. Var hun i stedet startet på en femårig lang videregående uddannelse, var sandsynligheden noget lavere, nemlig knap otte pct. I denne analyse af frafald inden for det første år ser vi bort fra de toårige kandidatuddannelser (LVU2), da de ikke følger i umiddelbar forlængelse af en ungdomsuddannelse. 4 Her tæller en pause mellem to videregående uddannelser ikke med som ventetid. Ventetid ændrer sig altså ikke, uanset hvor mange uddannelser personen påbegynder. 5 Regressionskoefficienter fra begge analyser og en oversigt over de forklarende variable kan findes på
13 17 Tabel 4 Ændrede forudsætninger viser betydning af personlig baggrund Samlet effekt af ændrede baggrundsoplysninger På universitetet afbryder kvinder i starten af uddannelsen Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande har større sandsynlighed for at afbryde en MVU Forældrebaggrund har mindre betydning for studerende på MVU Sandsynligheden for at afbryde en uddannelse inden for det første år MVU Bachelor LVU5 Referenceperson 9,4 9,4 7,8 Som referencepersonen med følgende ændringer: Mand i stedet for kvinde 12,5 9,1 7,6 21 år i stedet for 19 år 9,2 9,6 7,9 Ikke-vestlig indvandrer/efterkommer i stedet for dansk herkomst 11,9 8,8 5,2 Forælder uden erhvervskomp.giv. udd. i stedet for forælder med LVU 9,7 12,4 11,1 Højeste forældre indkomst på 15. kr. i stedet for 5. kr. 9,4 9,9 8,5 Karaktergennemsnit på 7 i stedet for 12,6 24,6 18,8 Ventetid på 27 måneder i stedet for 3 måneder (alder 21 år) 8,8 9, 7,2 Erhvervsgymnasial uddannelse i stedet for almengymnasial uddannelse 11, 11,6 8,4 Samlet effekt af ændringer i forhold til referencepersonen 22,4 35,3 18,3 Anm.: Den samlede effekt er ikke summen af de øvrige ændringer, men en separat beregning der tager højde for alle ændringer samtidig. Ved at ændre de enkelte forudsætninger kan man se, hvordan forskellige karakteristika påvirker en persons sandsynlighed for at afbryde de enkelte uddannelsestyper inden for det første år. En person, som kun adskiller sig fra referencepersonen ved at have en erhvervsgymnasial uddannelse frem for en almengymnasial uddannelse har større sandsynlighed for at afbryde uddannelsen inden for det første år (se tabel 4). Sandsynligheden for at afbryde en bacheloruddannelse øges til 35 pct., hvis personen i stedet er en mand af ikke-vestlig herkomst, 21 år, med ventetid på to år efter den erhvervsgymnasiale uddannelse, forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse og lav forælderindkomst, jf. samlet effekt nederst i tabel 4. Inden for det første år har kvinder en højere risiko for at afbryde studiet end mænd på bachelorstudiet og de femårige lange videregående uddannelser. På de mellemlange videregående uddannelser har kvinder til gengæld en lavere risiko for at afbryde end mænd. Senere i studiet har kvinder en lavere sandsynlighed for at afbryde på alle uddannelsestyperne, især på de mellemlange videregående uddannelser. På disse uddannelser vil en kvinde efter fx fire år have 37 pct. lavere sandsynlighed pr. måned for at afbryde end en mand. På de toårige lange videregående uddannelser har kvinder tilsvarende en 12 pct. lavere sandsynlighed end mænd. Herkomst påvirker risikoen for frafald inden for det første år, men ikke entydigt. At være ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer øger risikoen for frafald på de mellemlange uddannelser, men mindsker den på bachelorstudier og særligt de femårige lange videregående uddannelser. Senere i studiet har bachelorstuderende af ikkevestlig herkomst derimod en større sandsynlighed for at afbryde end studerende af dansk herkomst. På de femårige lange videregående uddannelser er deres sandsynlighed for at afbryde stadig lavere. En indvandrer eller efterkommer fra et ikke-vestligt land har dér 25 pct. lavere sandsynlighed pr. måned for at afbryde uddannelse end en studerende af dansk herkomst. Disse effekter kunne man ikke umiddelbart formode ud fra figur 8 og 9. Manglende erhvervskompetencegivende uddannelse hos forældrene øger risikoen for at afbryde inden for det første år - særligt på universitetsuddannelserne. Senere i forløbet er billedet mindre entydigt. På de lange videregående uddannelser (LVU2 og LVU5) har forældrenes uddannelse ingen betydning. På bacheloruddannelsen er sandsynligheden for frafald lavere, jo højere forældrenes uddannelsesniveau er. En højere forælderindkomst mindsker sandsynligheden for frafald i alle faser - dog ikke inden for første år på en mellemlang videregående uddannelse.
14 18 Tema Lave karakterer giver stor sandsynlighed for at afbryde Karaktergennemsnittet fra den gymnasiale uddannelse har en stor indflydelse i alle faser af studiet, og denne effekt er stærkere end de øvrige baggrundsfaktorer. Med et lavere karaktergennemsnit er risikoen for at afbryde uddannelsen væsentlig højere - i starten af studiet særligt på universitetsuddannelserne og i mindre grad på de mellemlange videregående uddannelser (se tabel 4). I perioden har en stigende del af de studerende med et gennemsnit op til ni afbrudt inden for studiets første år. For de højere karaktergennemsnit er frafaldet mere stabilt i perioden (se figur 12). Andel som afbryder uddannelsen inden for det første år Figur Karaktergennemsnit < 7 7, - 7,9 8, - 8,9 9, - 9,9, - 13, Uoplyst År for studiestart Sabbatår giver mindre risiko for frafald inden for det første år Sent frafald påvirket af børn og arbejde En længere ventetid mellem den gymnasiale uddannelse og den første videregående uddannelse mindsker risikoen for frafald inden for det første år. Definitionen af både frafald og ventetid, som er brugt i analysen, kan være med til at påvirke dette resultat. På den anden side øger højere alder ved studiestart sandsynligheden for frafald efter det første år. Alder og ventetid behøver ikke nødvendigvis at følges ad, da man kan begynde sent på en ungdomsuddannelse og derefter direkte begynde på en videregående uddannelse. Dermed har personen ingen ventetid, men en høj alder ved studiestarten. Tilsvarende medfører en pause mellem bachelor- og kandidatuddannelsen en højere alder, men uændret ventetid ved påbegyndelsen af kandidatuddannelsen. Studerende med børn har lavere sandsynlighed for at afbryde de mellemlange videregående uddannelser efter første år, mens de, som har børn på de femårige lange videregående uddannelser, har en højere sandsynlighed for at afbryde. Sent i studiet giver et arbejde ved siden af studiet en lavere sandsynlighed for at afbryde en mellemlang videregående uddannelse. På de andre uddannelser øger arbejde sandsynligheden for at afbryde. 5. Hvem fuldfører og hvornår? Uddannelser normeret til mellem to og seks et halvt år Sandsynligheden pr. måned for at fuldføre ændrer sig over tid. I løbet af de første måneder af et uddannelsesforløb er sandsynligheden for at fuldføre studiet ikke overraskende meget lille, da uddannelserne er normeret til mellem to og seks et halvt år. Mellemlange videregående uddannelser er normeret til tre-fire år, bacheloruddannelser til tre år, lange videregående uddannelser til hhv. to år og fem til seks et halvt år.
15 19 Sandsynlighed pr. måned for at fuldføre uddannelsen (hazard rate) Figur 13 Størst sandsynlighed for at gennemføre en universitetsuddannelse efter normeret tid MVU Bach. LVU2 LVU5 År efter studiestart Sandsynligheden pr. måned for at fuldføre en uddannelse topper et stykke tid efter det antal år, uddannelsen er normeret til (se figur 13). Derefter falder sandsynligheden for at afslutte studiet igen langsomt ned mod nul. På de mellemlange videregående uddannelser er der en brat stigning i sandsynligheden for at fuldføre omkring tre år efter studiestart. Det kan hænge sammen med klasse-strukturen på de mellemlange videregående uddannelser, hvor de studerende følger et fast forløb og dermed oftere bliver færdige samtidig. På alle uddannelsestyper er der allerede før normeret tid en sandsynlighed for at fuldføre. Det kan delvist skyldes studerende, som har fået merit fra tidligere studier. Tidsforbrug i forhold til normering Mellemlange videregående uddannelser gennemføres oftest inden for forventet tid Særligt lange studietider på toårige kandidatuddannelser Tabel 5 Der er stor forskel mellem uddannelsestyperne på, hvor stor en andel af de studerende, som fuldfører inden for forventet tid. 66 pct. af de studerende på de mellemlange videregående uddannelser fuldfører inden for fire år. At tallet er højt hænger blandt andet sammen med, at nogle af disse uddannelser er kortere end fire år. På bacheloruddannelser fuldfører omkring 3 pct. inden for tre år. På de toårige kandidatuddannelser (LVU2) fuldfører omkring 12 pct. inden for normeret tid. Et år efter er omkring halvdelen af de studerende på de toårige kandidatuddannelser stadig i gang med uddannelsen. Knap 29 pct. fuldfører inden for et år ud over normeret tid, så i alt har 41 pct. fuldført et år efter normeret tid på disse uddannelser. Derimod har 42 pct. af de studerende på de femårige lange videregående uddannelser fuldført inden for normeret tid, som her sættes til 6,5 år, da det er varigheden på den længste uddannelse i denne gruppe. De fleste andre femårige lange videregående uddannelser varer dog kun fem år, og derfor er billedet for denne gruppe lidt for positivt. Andel som fuldfører på normeret tid eller senere Fuldført på normeret tid Fuldført på normeret tid mdr. Afbrudt inden for normeret tid + 1 år I gang efter normeret tid + 1 år År for studiestart MVU ,9 11, 18,2 4,8 Bachelor ,8 19, 31,4 16,7 LVU , 28,8, 49,3 LVU ,9 14,9 31,5 11,8 Anm.: På MVU er normeret tid sat til fire år, Bachelor 3 år, LVU2 2 år og LVU5 6,5 år.
16 Tema Ældre nyuddannede Figur 14 At nogle af de studerende bruger længere tid end forventet på deres studier afspejles i en høj alder for færdiguddannede. Gennemsnitsalderen for bachelorer er steget over de sidste ti år fra 25,2 år til 26,4 år. Også gennemsnitalderen for kandidater, der fuldfører en toårig kandidatuddannelse (LVU2), er steget fra 29, år til 3,5 år, og på de mellemlange videregående uddannelser er gennemsnitsalderen for at fuldføre steget med ca. et år. De studerende er altså i gennemsnit ældre i 4 end i 1995, når de fuldfører en videregående uddannelse. En undtagelse er studerende på de femårige lange videregående uddannelser, hvor der er sket et lille fald i alderen. Det kan skyldes, at sammensætningen af fuldførte uddannelser i denne gruppe har ændret sig i perioden Til sammenligning er gennemsnitsalderen ved studiestart lidt over 22 år på bachelor- og de femårige lange videregående uddannelser og ca. 25 år på de mellemlange videregående uddannelser gennem hele perioden. En del af forklaringen på den høje gennemsnitsalder ved studiestart på de mellemlange videregående uddannelser kan være, at mange studerende ved pædagoguddannelsen begynder i en relativt sen alder. Stigningen i alderen på fuldførelsestidspunktet på de mellemlange videregående uddannelser kan til dels skyldes ændringerne i 3, hvor en del uddannelser fik en længere normeret studietid. Gennemsnitlig alder, når uddannelsen fuldføres LVU5 LVU2 Bachelor MVU Alder Hvem fuldfører uddannelserne? Sammenhæng mellem sandsynlighed for frafald og gennemførelse Personlige karakteristika påvirker de studerendes risiko for frafald og dermed deres sandsynlighed for at fuldføre. Alligevel er det nyttigt at supplere med en overlevelsesanalyse blandt dem, som fuldfører en uddannelse, for at se hvad der kendetegner dem. Da frafald og fuldførelse sker på forskellige tidspunkter, kan baggrundsfaktorerne og deres effekter have forskellig betydning 6. Analysen bekræfter fx, at kvinder i starten af studiet har en lavere sandsynlighed for at fuldføre end mænd, men at billedet vender i løbet af uddannelsen. Den bekræfter også den sammenhæng, at et højere karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse øger sandsynligheden pr. måned for at fuldføre uddannelsen. Fx vil en person med et karaktergennemsnit på syv have en 27 pct. lavere sandsynlighed for at fuldføre en bacheloruddannelse end en person med et karaktergennemsnit på ti, hvis alle andre baggrundsoplysninger er ens. Med hensyn til forælderindkomst peger resultatet også i samme retning som frafaldsanalysen, da en højere forælderindkomst øger sandsynligheden for at fuldføre. Forskel på sandsynlighed for frafald og gennemførelse Betydning af andre baggrundsfaktorer for sandsynligheden for at gennemføre peger ikke helt i samme retning som frafaldsanalysen. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har en lavere sandsynlighed for at fuldføre på alle uddannelsestyper. På de femårige lange videregående uddannelser har indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande en 26 pct. lavere sandsynlighed pr. måned for at fuldføre 6 Regressionskoefficienter fra overlevelsesanalysen om de fuldførte kan findes på
17 21 end studerende af dansk herkomst. At en ikke-vestlig herkomst både nedsætter sandsynligheden for at afbryde og fuldføre kan skyldes, at mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande stadig er i gang med en uddannelse efter ni år, hvilket også kan ses i figur 9. Børn giver lavere sandsynlighed for at fuldføre I modsætning til frafaldsanalysen, som ikke viste nogen entydig effekt af at have børn under studiet, viser fuldførelsesanalysen tydeligt, at jo flere børn man har, desto lavere er sandsynligheden pr. måned for at fuldføre en påbegyndt uddannelse. Arbejde i studietiden mindsker sandsynligheden for at fuldføre en mellemlang videregående uddannelse i starten af uddannelsen. Senere aftager denne effekt, for til sidst at øge sandsynligheden for at fuldføre i forhold til, hvis man ikke har arbejde ved siden af studiet. På de lange videregående uddannelser er situationen omvendt. Sandsynligheden for at fuldføre aftager ved arbejde, jo længere man er nået i studiet. 6. Opsamling I de seneste ti år er andelen af befolkningen med en erhvervskompetencegivende uddannelse steget. Denne artikel har fokuseret på frafald og gennemførelse på de mellemlange og lange videregående uddannelser for personer, som er begyndt i perioden Flere faktorer har indflydelse på valget af uddannelse og på, om de studerende gennemfører uddannelsen. Karaktergennemsnit fra den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har stor betydning, da et højere gennemsnit mindsker sandsynligheden for at afbryde uddannelsen betydeligt. I løbet af de sidste ni år er der en markant stigning i andelen, som afbryder inden for studiets første år, hvis de har et karaktergennemsnit lavere end otte. En længere ventetid mellem den gymnasiale uddannelse og den første påbegyndte videregående uddannelse mindsker sandsynligheden for at afbryde inden for det første år. Ikke alle, som fuldfører uddannelsen, gør det på normeret tid, hvilket især er påfaldende på de toårige lange videregående uddannelser. Et år efter normeret tid er halvdelen stadig i gang med uddannelsen, og gennemsnitsalderen på fuldførelsestidspunktet er steget med mere end et år over det seneste tiår. Andelen af kvinder på de videregående uddannelser er voksende. Kvinderne vælger dog oftere en mellemlang videregående uddannelse, hvor de fleste mænd starter på universitetet. Kvinder gennemfører deres videregående uddannelse i højere grad end mænd især på de mellemlange videregående uddannelser. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har en større sandsynlighed for at afbryde uddannelsen end studerende af dansk herkomst undtagen på de femårige lange videregående uddannelser. Den sociale arv i form af forældrenes indkomst og uddannelse viser sig frem for alt i valget af uddannelse. Højere forælderindkomst og uddannelse øger sandsynligheden for at vælge en universitetsuddannelse frem for en mellemlang videregående uddannelse. Til gengæld har forældrebaggrund en mindre og ikke entydig effekt på, om de studerende fuldfører eller afbryder uddannelsen.
STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2006. Tema om de videregående uddannelser
12mm Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Af og til har vi alle brug for viden om vores samfunds struktur og virke. Måske mangler vi svar på, hvordan befolkningen har udviklet sig de seneste år. Måske
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereFAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE
FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mereDe nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen
De nyuddannede og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De nyuddannede og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik November 2004 Oplag: 700 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr.
Læs mereVÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI
VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI 95%-MÅLSÆTNINGEN & NEET-GRUPPEN Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre
Læs mereJobmobilitet Lederne Maj 2015
Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereBefolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen
Befolkningens uddannelsesniveau Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mere2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:
4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereElevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne
Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereUdvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013
A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008
Læs mereFaktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed
December 2014 Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Data stammer fra Danmark Statistiks
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereRådet for Ungdomsuddannelser
- Rådets arbejde, med fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og på hvordan Danmark tager sig ud i et internationalt perspektiv Nedsat i november 2014 Består af repræsentanter for brancheorganisationer,
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereaf Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009
Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen
Læs mereØje på uddannelse. Årgang 1988
Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk:
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereTabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.
30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereFattigdom i Odense Kommune
Fattigdom i Odense Kommune 2011-2013 Indhold 1. Indledning... 1 2. Hovedkonklusioner... 2 3. Fattige i Odense fordelt på karakteristika... 3 4. Udviklingen i fattigdom i Odense... 5 Bilag 1: Metode...
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereDanmarks samlede resultater i PISA 2006
s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereDet danske uddannelsessystem. Alder År ISCED 1) 26 20 25 19 Ph d 8.970. Mellemlange videregående uddannelser 70.381
Uddannelse 1 Det danske uddannelsessystem De ordinære uddannelser omfatter uddannelser, der går fra børnehaveklassen til lange uddannelser og forskningsuddannelser (Ph.d.). Figuren nedenfor giver et billedet
Læs mereJobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015
Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereEtnicitet og ledighed - unge under 30 år
og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mere8. Familiernes IT-anvendelse
Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereUnges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:
U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.
Læs mereGodt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær
26. maj 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 43 pct. af de ansatte på det private arbejdsmarked har ikke haft en eneste sygefraværsdag i 2012. I kommuner
Læs mereFakta om udviklingen i Kriminalforsorgen
Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt august 2005 er: Der er, de første fem måneder af i år, blevet idømt mere straf
Læs mereUddannelse og beskæftigelse for unge
Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller
Læs mereMeritlærere ANALYSENOTAT. Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet.
Meritlærere Af Lasse Vej Toft, Analyseenheden, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet. Side 1 af 10 Analysens hovedkonklusioner Fra
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mere3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereDimittendanalyse for social- og sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent årgang 2008, 2009, 2010 og 2011. Pædagogisk assistent årgang 2011
Dimittendanalyse for social- og sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent årgang 2008, 2009, 2010 og 2011. Pædagogisk assistent årgang 2011 Indhold Status efter 1, 2, 3 og 4 år... 2 Videre... 3 Social
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Arrangør Taletid Møde i Globaliseringsrådet. 95 pct. målsætningen for ungdomsuddannelse status og perspektiver Statsministeriet 8-10 minutter med efterfølgende
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereArbejdsmarkedet i Holbæk Kommune
Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen
Læs mereTema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening
Tema: Uddannelse ARBEJDS 2 4 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 24 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Okt. 2011 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mere