BENZOESYRE REDUCEREDE AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVIN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BENZOESYRE REDUCEREDE AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVIN"

Transkript

1 BENZOESYRE REDUCEREDE AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 948 Tilsætning af 1 % benzoesyre til foderet reducerede lugtemissionen med 17 pct. og ammoniakemissionen pr. gris med 14 pct. Det gav ikke yderligere effekt på lugtemissionen at kombinere 1 % benzoesyre med et lavt svovlindhold i foderet. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MICHAEL HOLM UDGIVET: 18. JULI 2012 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag Afprøvningen viste, at tilsætning af 1 % benzoesyre til foderet reducerede lugtemissionen statistisk sikkert med 17 pct. Lugtemissionen blev ikke yderligere reduceret, når 1 % benzoesyre blev tilsat i kombination med et lavt svovlindhold i foderet. Koncentrationen af svovlbrinte blev målt i forbindelse med lugtmålingerne, da en mindre emission af svovlbrinte forventes at være en af årsagerne til benzoesyrens effekt på lugt. Men der blev ikke fundet statistisk sikker forskel på svovlbrinteemissionen, når foderet blev tilsat 1 % benzoesyre. Svovlbrinteemissionen pr. gris pr. time blev dog statistisk sikkert reduceret med 25 pct., når 1 % benzoesyre blev tilsat i kombination med et lavt svovlindhold i foderet. Ammoniakemissionen pr. gris pr. time blev statistisk sikkert reduceret med 8 pct., når foderet var tilsat 1 % benzoesyre. Omregnet til ammoniakemission pr. produceret gris fra 32 til 107 kg gav det 14 pct. reduceret ammoniakemission, når der var korrigeret for foderudnyttelse, forskel i kødprocent og forskel i råproteinindhold i foderet. Den større ammoniakreduktion pr. produceret gris i forhold til 1

2 ammoniakreduktion pr. gris pr. time skyldes en højere daglig tilvækst, når foderet var tilsat benzoesyre. Afprøvningen blev foretaget i seks ens staldsektioner med hver 32 stipladser til slagtesvin. Målingerne blev foretaget på i alt seks hold grise (tre produktionsrunder á to hold) og der indgik i alt 576 grise i afprøvningen. TILSKUD Projektet har fået støtte fra svineafgiftsfonden samt fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har projekt ID: VSP 09/10/63, samt journalnr D Baggrund Benzoesyre har vist at kunne nedsætte dannelsen af svovlbrinte [1], samt koncentrationen af svovlbrinte i staldluften [2]. Svovlbrinte er et lugtstof, som det er vist korrelerer positivt til olfaktometriske målinger [3], og det forventes derfor, at benzoesyre kan medvirke til en reduceret lugtemission. Samtidig med den reducerede svovlbrintekoncentration fandt man dog i forsøget [1] en svag stigning i koncentrationen af methanthiol, hvilket kan modvirke benzoesyrens effekt på lugt, da lugttærsklen for methanthiol er meget lav. I en tidligere afprøvning, hvor der blev tilsat 1 % benzoesyre til foder med henholdsvis normalt og lavt indhold af råprotein, blev der fundet en tendens til lugtreduktion på 17 pct. [2]. I den sidste runde i afprøvningen var der problemer med lugtposernes baggrundslugt og der blev registreret meget høje lugtkoncentrationer i netop denne runde. Det blev derfor besluttet at teste benzoesyres effekt på lugt endnu en gang. Methanthiol dannes ud fra ufordøjet methionin og cystin, som mikrobielt omsættes i tyktarmen og i gyllen. Reduceret indhold i foderet eller en bedre fordøjelighed af methionin og cystin vil derfor kunne medvirke til en reduceret methanthioldannelse. Methanthiol dannes dog også ud fra sulfid i gyllen og det er vist, at methanthioldannelsen øges markant, når fæces tilsættes urin [4]. Det kan derfor være vigtigt, foruden at reducere mængden af ufordøjeligt methionin og cystin i foderet, også at reducere mængden af sulfat og andre svovlkilder i foderet. En afprøvning [5] har således vist en effekt på lugtemissionen, når svovlindholdet i foderet blev reduceret fra et højt niveau (cirka 2,4 gram svovl pr. kg foder) til et lavt niveau (1,6 gram svovl pr. kg foder). I en tidligere dansk undersøgelse [2] blev der fundet en tendens (p=0,06) til en lavere ammoniakemission på 7,5 pct. pr. produceret gris, når foderet var tilsat 1 % benzoesyre. Benzoesyre udskilles fra kroppen som hippursyre via urinen [2], hvorved ph i urinen og derefter i gyllen sænkes. 2

3 Når ph i gyllen sænkes, vil en mindre andel af gyllens ammoniumindhold blive frigivet som ammoniak, og dermed vil ammoniakfordampningen blive mindre. Formålet med denne afprøvning var at klarlægge benzoesyrens effekt på lugtemissionen, samt at undersøge om lugtemissionen yderligere kunne reduceres ved samtidig med tilsætning af 1 % benzoesyre også at reducere foderets svovlindhold. Det var endvidere formålet at eftervise benzoesyrens effekt på ammoniakemissionen. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i seks identiske staldsektioner på forsøgsstation Grønhøj. Detaljer om staldudformningen fremgår af appendiks 1. I afprøvningen indgik tre grupper: Én gruppe med kontrolfoder, én med 1 % benzoesyre tilsat foderet og én gruppe med 1 % benzoesyre kombineret med lavt svovlindhold i foderet. Der blev udført seks gentagelser (hold). Der blev sat to hold i forsøg samtidigt og afprøvningen blev således udført over tre produktionsperioder (runder). Afprøvningen blev foretaget i perioden fra marts til november. Ved opstart blev der i hver staldsektion indsat 32 grise fordelt i to stier, hvor de var opdelt i henholdsvis so- og galtgrise. Der blev således i alt indsat 576 grise i afprøvningen. De seks staldsektioner blev opdelt i to blokke á tre staldsektioner og behandlingerne blev randomiseret imellem de tre sektioner. Grisene blev ved indsættelse fordelt, således at grisene i et hold størrelsesmæssigt var så ens som muligt i de tre staldsektioner. Grisene blev indsat ved en gennemsnitlig vægt på cirka 33 kg og blev udvejet ved en gennemsnitlig vægt på cirka 110 kg. Grisene havde fri adgang til tørfoder og vand. Foder Kontrolfoderet indeholdt 7 pct. rapskage, da rapstilsætning i dag er meget anvendt i slagtesvinefoder og også forventes at være det fremover. Foderet med 1 pct. benzoesyre blev optimeret tæt op af kontrolfoderet, således at der alene kunne ses på effekten af benzoesyre. I den tredje gruppe, hvor foderet havde et lavt svovlindhold, blev der anvendt fasefodring og foder uden rapstilsætning. Fase 1 foderet blev anvendt i perioden fra indsættelse til cirka 70 kg og fase 2 foderet i den resterende vækstperiode frem til slagtning. Foderet til de tre grupper var optimeret efter den gældende danske norm for slagtesvin [6]. Foderet blev varmebehandlet (minimum 81 C) samt pelleteret. Foderet blev produceret på Danish Agros fabrik i Janderup og der blev udtaget prøver af foderet til analyse på Eurofins Steins Laboratorium A/S i forbindelse med foderproduktionen. Foderets råvaresammensætning fremgår af appendiks 2. Der blev produceret foder tre gange i løbet af afprøvningsperioden. 3

4 I staldsektionerne blev foderet tildelt via et foderanlæg, der udvejer en portion foder i en beholder på vejeceller og derefter blæser foderet ud til den enkelte foderautomat. Foderrøret blæses tom imellem hver foderportion. ph i gylleoverfladen Hver anden uge gennem vækstperioden blev der målt ph i gylleoverfladen og den første måling blev foretaget 14 dage efter indsættelse. Målingerne blev foretaget i gylleprøver, der blev udtaget cirka 5 cm under gylleoverfladen. Prøverne blev udtaget ved at pumpe en prøve op i et glas gennem et rør med en diameter på 1,5 cm. Der blev målt ph i tre prøver pr. sti og hver prøve blev suget op fra to punkter i stien (appendiks 4). ph blev målt i de tre prøver, det vil sige fra lejeområdet, fra midt i stien og fra gødeområdet, og ph-metret blev kalibreret før hver måledag. Gyllesammensætning Gyllen blev udsluset to gange i vækstperioden: første gang cirka seks uger efter indsættelse og anden gang ved udvejning af grisene fra afprøvningen. Udslusningen blev foretaget samme dag i alle kamre. Gyllehøjden i kummerne blev registreret umiddelbart inden udslusning og gyllen fra hver staldsektion blev udsluset til en tom forbeholder og omrørt. Under omrøringen blev der udtaget to gylleprøver fra hver staldsektion. Der blev målt ph i gylleprøverne inden de blev frosset ned og ved afslutning af to hold grise blev gylleprøverne sendt til analyse på Eurofins Steins Laboratorium A/S, hvor de blev analyseret for total-kvælstof, ammoniumkvælstof, tørstof, svovl og benzoesyre. Ammoniak og kuldioxid Ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen i luftindtaget og udsugningsluften blev målt med en VE 18 multisensor fra VengSystem. Dette udstyr bestod af pumper, der via teflonslanger pumpede cirka to liter luft pr. minut fra luftindtaget og fra udsugningen i staldsektionerne til apparatet, der analyserede luftens indhold af ammoniak og kuldioxid. Til ammoniakmålingen blev anvendt en Polytron 1 fra Dräger med måleområdet 0-50 ppm, og til kuldioxidmåling blev benyttet en Vaisala med måleområdet ppm. En manifold placeret umiddelbart inden måleinstrumenterne sørgede for, at der på skift blev sendt luft fra de seks staldsektioner ind til analyse. Der blev skiftet kanal hvert 10. minut, og det var den sidst registrerede værdi, der blev lagret. Efter hver måleperiode blev måleapparaterne renset ved at lede luft udefra gennem måleinstrumenterne i 10 minutter. Luften blev forvarmet til 34 C, inden den blev pumpet ind i måleapparaterne. Kontrollerende målinger af ammoniakkoncentrationen med detektionsrør af mærket Kitagawa blev foretaget én gang hver 14. dag om formiddagen. Lugt Der blev fra hvert hold foretaget fem lugtmålinger. På hver måledag blev der opsamlet to luftprøver fra hvert klimakammer i tidsrummet mellem kl. 11:00 og kl. 13:30. Lugtmålingerne blev jævnt fordelt over vækstperioden, således at to lugtmålinger blev foretaget i perioden fra indsættelse og frem til første 4

5 gylleudslusning og de sidste tre blev foretaget i den sidste del af vækstperioden. Lugtmålingerne blev foretaget minimum 14 dage efter indsættelse eller minimum 14 dage efter gylleudslusning. Lugtprøverne blev udtaget i ventilationsafkastet, hvor der blev indsat en Teflon -slange, der var monteret til en 30 liter Nalophanpose. Posen var placeret i en tæt lukket kasse, hvortil der var monteret en SKC-pumpe. Der blev i kassen dannet et vakuum ved hjælp af pumpen, hvorved posen blev fyldt med luft fra ventilationsafkastet via lungeprincippet. Alt udstyret var placeret udenfor staldrummet, således at grisene ikke blev forstyrret under udtagning af lugtprøverne. Prøverne blev udtaget efter den europæiske CEN-standard, som er effektueret til Dansk Standard [7]. Poserne blev fyldt med 0,9 liter pr. minut, hvilket vil sige, at poserne blev fyldt over cirka 30 minutter. Prøverne blev efterfølgende transporteret til Teknologisk Institut i Roskilde, hvor de blev analyseret den efterfølgende dag med hensyn til lugtkoncentration. Analysen blev foretaget i henhold til Dansk Standard [7]. Svovlbrinte Efter udtagning af lugtprøver blev koncentrationen af svovlbrinte målt under luftudtaget i staldsektionerne. Der blev yderligere målt svovlbrintekoncentration på andre ugedage, således at der gennem afprøvningsperioden blev foretaget cirka tre målinger pr. uge pr. staldsektion. De supplerende målinger blev anvendt til at vurdere, hvor konstant svovlbrintekoncentrationen var i sektionerne. Temperaturer og luftmængder Ude- og staldtemperatur blev målt med en VE 10 temperaturføler fra VengSystem. I hver sektion blev ventilationsydelsen målt med en Fancom målevinge. Ude- og staldtemperatur samt ventilationsydelse blev opsamlet elektronisk. Desuden blev temperatur og relativ luftfugtighed registreret med multimeter TSI VelociCalc 8347 i forbindelse med de kontrollerende målinger af ammoniakkoncentrationen i staldsektionerne. Elektronisk dataopsamlingsudstyr Der var monteret et BUS-system, hvortil der var monteret VE18 multisensor, temperaturføler, ventilationsstyring fra Fancom samt en computer. På computeren var indlagt et softwareprogram fra VengSystem, der bl.a. styrede, at nye data blev lagret fra hvert kammer hver anden time. Emissionsberegninger Der er i tidligere undersøgelser fundet en lineær sammenhæng mellem de håndholdte ammoniakmålinger med detektionsrør af typen Kitagawa og de elektronisk opsamlede ammoniakkoncentrationer med Vengudstyr. Korrektionslinien mellem de ugentlige Kitagawa og Vengregistreringer blev bestemt og de elektronisk opsamlede ammoniakkoncentrationer målt med Vengudstyret blev korrigeret efter korrektionslinien. Efterfølgende blev ammoniakemissionen beregnet ud fra de korrigerede ammoniakkoncentrationer, ventilationsydelsen og antallet af grise i staldsektionen ved følgende formel: 5

6 g NH3-N/time/dyr = (M V Q P) / (R T N 1.000) Hvor, M: Molvægt af N, 14,007 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelse, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 (l atm)/(mol K) T: Temperatur i Kelvin (K) N: Antal dyr i sektionerne, stk. Svovlbrinteemissionen pr. dyr blev beregnet ud fra de målte svovlbrintekoncentrationen udtaget efter lugtmålingerne, ved følgende formel: mg H2S-S/time/dyr = (M V Q P) / (R T N) Hvor, M: Molvægt af S, 32,08 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelse, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 (l atm)/(mol K) T: Temperatur i Kelvin (K) N: Antal dyr i sektionerne, stk. Lugtemissionen pr kg dyr blev beregnet ud fra den målte lugtkoncentration, ventilationsydelse samt gennemsnitlig vægt og antallet af grise i staldsektionen ved følgende formel: OUE/s pr kg gris = (L x Q x 1.000) / (W x N x 3.600) Hvor, L: Lugtkoncentrationen, OUE/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time W: Gennemsnitsvægt pr. gris på måledagen, kg N: Antal grise i sektionen, stk. 6

7 Statistik ph og gyllesammensætningen blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS. I den statistiske model indgik gruppe og hold, samt grisenes alder som klassevariabel. I den statistiske analyse blev resultatet korrigeret for tre parvise sammenligninger. Ammoniakemissionen blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS. I den statistiske model indgik gruppe og hold, samt grisenes alder som klassevariabel, mens dato indgik som tilfældig variabel. I forbindelse med ammoniakemissionen blev der i den statistiske analyse kun sammenlignet gruppe 1 og gruppe 2. Svovlkoncentrationen i staldluften og svovlbrinteemissionen blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS. I den statistiske model indgik gruppe og hold, samt grisenes alder som klassevariabel, mens dato indgik som tilfældig variabel. Målte lugtkoncentrationer er logaritmisk fordelt og derfor blev lugtdata logaritmetransformeret inden de indgik i den statistiske analyse. De logaritmetransformerede lugtkoncentrationer og lugtemissioner i de seks klimakamre blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. I den statistiske model indgik gruppe og hold som klassevariabel, mens dato for udtagning af prøver indgik som tilfældig variabel. I den statistiske analyse blev resultatet korrigeret for tre parvise sammenligninger. Resultater og diskussion Der blev ikke regnet statistik på produktionsresultaterne, da afprøvningen var dimensioneret efter den forventede effekt på lugtemissionen og der derfor kun indgik 12 stier pr. gruppe i afprøvningen (seks stier med sogrise og seks stier med galtgrise), hvilket er for få til at teste en eventuel effekt på produktivitet. I en samtidig produktivitetsafprøvning på Grønhøj med benzoesyre [8], blev der dokumenteret 10 pct. højere produktivitet ved tilsætning af 1 % benzoesyre til foderet. Der blev anvendt samme fodersammensætning til kontrolgruppen og gruppen med 1 % benzoesyre i [8], som i denne afprøvning. De gennemsnitlige produktionsresultater for de tre grupper fremgår af tabel 1 og mere detaljeret i appendiks 5. Det ses, at der er numerisk stor forskel på den gennemsnitlige daglige tilvækst imellem de tre grupper. I afprøvningen [8] gav tilsætning af 1 % benzoesyre ligeledes en forbedret daglig tilvækst på 43 gram. Dette er væsentligt i forbindelse med beregningen af ammoniakemissionen, da den målte emission af NH3-N pr. gris pr. time omregnes til emission pr. produceret gris fra 32 til 107 kg og når tilvæksten er høj, vil der gå færre timer med at producere én gris. 7

8 Tabel 1. Produktionsresultater. Gruppe 1 - Kontrol 2 Kontrol Daglig tilvækst, gram Foder pr. svin dagligt, FEsv 2,59 2,65 2,74 Foder pr. kg tilvækst, FEsv 2,84 2,80 2,80 Gennemsnitlig kødprocent 59,9 59,5 59,3 Foderanalyse Foderblandingernes analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 3. Foderets analyserede indhold af benzoesyre og svovl stemte godt overens med det deklarerede indhold i alle blandingerne. Det analyserede indhold af calcium i foderet lå cirka 10 pct. under det deklarerede indhold. Det forventes dog ikke at have påvirket afprøvningens resultat, da det var ens for alle blandingerne. ph i gyllen ph-værdierne i gylleprøverne, der blev udtaget cirka 5 cm under gylleoverfladen, samt i gylleprøverne der blev udtaget i forbindelse med udslusning og omrøring af gyllen, fremgår af tabel 2. Begge målinger er foretaget på Grønhøj. Tabel 2. ph i gylle. Gruppe 1 - Kontrol 2 Kontrol ph i gylleoverfladen 7,14 7,11 7,19 ph i gylleprøver fra forbeholder 7,07 6,97 7,07 Der blev ikke fundet forskel på ph i gylleoverfladen eller på ph i de udtagne gylleprøver i forbindelse med udslusning af gyllen imellem gruppe 1 og gruppe 2. Det store fald i urinens ph målt i tidligere undersøgelser [2], [9], når foderet var tilsat 1 % benzoesyre, kunne altså ikke genfindes i gyllen. Ligeledes blev der heller ikke i en tidligere undersøgelse [2] fundet et statistisk sikkert fald i gyllens ph, mens der i en anden undersøgelse [9] blev fundet et statistisk sikkert fald i gyllens ph. Det var forventet, at gyllens ph ville være lavere i gruppe 3, da grisene blev fasefodret og dermed tildelt en mindre mængde råprotein gennem vækstperioden for at reducere foderets indhold af svovl. Gyllemængden pr. kg tilvækst var dog også mindre i gruppe 3 og derfor var indholdet af kvælstof og ammonium på niveau med indholdet i de andre grupper (tabel 3), hvilket stemmer overens med de relativt høje ph-værdier i forhold til kontrolgruppen. 8

9 Gyllens sammensætning I tabel 3 er gyllens analyserede indhold af total-n, ammonium-n, svovl og benzoesyre opgjort. De analyserede indhold er ab stald. Tabel 3. Gyllens indhold. Gruppe 1 Kontrol 2 Kontrol Antal prøver Total kvælstof, gram/kg gylle 5,86 5,99 6,09 Ammonium-N, gram/kg gylle 4,46 4,52 4,62 Svovl, gram/kg gylle 0,36 0,38 0,38 Benzoesyre, gram/kg gylle 0,67 a 3,50 b 3,79 b Tørstof, pct. 4,93 4,80 4,90 Målt gyllemængde, liter pr. kg tilvækst 5,90 5,88 5,41 Værdier mærket (a,b) i samme række er statistisk forskellige p<0,001. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel på gyllens indhold af totalkvælstof, ammonium-n og svovl imellem de tre grupper. I appendiks 6 er opstillet et balanceregnskab for kvælstof, hvor den teoretisk indlejrede mængde kvælstof i grisene og den målte ammoniakfordampning er fratrukket den tildelte mængde kvælstof via foderet. Den beregnede mængde kvælstof i gyllen fra balanceregnskabet stemmer godt overens med de analyserede niveauer af kvælstof i gyllen i tabel 3. Der er ligeledes opstillet et balanceregnskab for svovl i appendiks 6. I dette regnskab er anvendt en indlejring af svovl i grisen, svarende til det fundne niveau i et fordøjelighedsforsøg [10] på 1,3 gram svovl pr. kg tilvækst. De analyserede niveauer i tabel 3 lå i gennemsnit cirka 30 pct. under den forventede koncentration ud fra balanceregnskabet. Det lykkedes altså ikke at genfinde den forventede mængde svovl i gyllen. Ud fra balanceregnskabet var det endvidere forventet, at koncentrationen i gruppe 3 s gylle skulle ligge under gruppe 1 og gruppe 2 s gylle. En årsag, til at der jf. balanceregnskabet forventes mere svovl i gyllen, kan være, at den metode, hvormed vi bestemmer svovlemissionen, ikke er tilstrækkelig repræsentativ. Svovlemissionen fra stalden er estimeret ud fra svovlbrintekoncentrationerne målt de dage, der udtages lugtprøver. Dog viste de supplerende målinger af svovlkoncentrationen i staldluften på andre dage nogenlunde samme koncentration, som de anvendte koncentrationer i emissionsberegningen. Årsagen, til at der blev analyseret en mindre mængde svovl i gyllen end forventet ud fra balanceregnskabet, er således ikke klarlagt. Som forventet blev der fundet et højere niveau af benzoesyre i gruppe 2 og 3. I appendiks 6 er der opstillet et balanceregnskab for benzoesyre, og det ses, at 94 pct. af den tildelte benzoesyre blev 9

10 genfundet i gyllen, og at benzoesyre derfor fortsat kan have en antimikrobiel virkning i gyllen. De genfundne mængder benzoesyre i gruppe 2 og 3 var dog mindre end den tildelte mængde, mens der derimod blev fundet benzoesyre i gyllen fra kontrolgruppen. Årsagen er sandsynligvis, at udtagningen af gylleprøverne ikke er perfekt. Der anvendes samme forbeholder til alle kamre og i forbeholderen er der en sump, hvorfra gyllen pumpes op, men pumpen kan ikke tømme sumpen fuldstændigt og derfor vil der være en lille sammenblanding af gylle fra den ene gylleudslusning til den næste. Ammoniakemission Foderet til gruppe 2 svarede indholdsmæssigt til foderet til gruppe 1 blot med 1 % benzoesyre tilsat. Foderet til gruppe 3 havde derimod en anden råvaresammensætning end foderet til gruppe 1 og der blev anvendt fasefodring for at reducere svovlindholdet i foderet til et minimum. Derfor er det kun relevant at lave et estimat for benzoesyrens effekt på ammoniakemissionen ved at sammenligne ammoniakemissionen fra gruppe 2 med gruppe 1. I appendiks 7 er opstillet den gennemsnitlige staldtemperatur, luftydelse, koncentration af kuldioxid og ammoniak, samt den beregnede ammoniakemission pr. gris pr. time for de enkelte hold. I tabel 4 ses den gennemsnitlige ammoniakemission i vækstperioden for gruppe 1 og gruppe 2. Tabel 4. Ammoniakemissionen fra staldsektionerne. Gruppe 1 Kontrol 2 Kontrol Gram NH3-N pr. gris pr. time 0,250 0,230* Gram NH3-N pr. produceret gris ( kg) Værdier mærket (a,b) er statistisk forskellige p<0,05. Ammoniakemissionen pr. gris pr. time var statistisk sikker 8 pct. lavere for forsøgsgruppe 2 i forhold til kontrolgruppen. Men da tilvæksten i de to grupper som nævnt ikke var ens (tabel 1), var vækstperioden pr. produceret gris fra 32 til 107 kg kortere i gruppe 2. Som det fremgår af tabel 4 vil ammoniakemissionen pr. produceret gris fra 32 til 107 kg derfor være 11 pct. lavere fra gruppe 2 i forhold til kontrolgruppen. Når N ab dyr fra 32 til 107 kg korrigeres for de målte forskelle i foderudnyttelse og kødprocent, samt de analyserede forskelle i foderets råproteinindhold, ses det fra appendiks 5, at grisene fra gruppe 2 teoretisk skulle udskille gram N pr. gris, mens de i gruppe 1 teoretisk skulle udskille gram N pr. gris i perioden fra 32 til 107 kg. Grisene i gruppe 2 skulle derfor have udskilt 2 pct. mere N pr. gris fra 32 til 107 kg, hvilket hovedsagligt skyldes et højere analyseret råproteinindhold i foderet til gruppe 2 (appendiks 3). Ifølge miljøgodkendelsesordningen vil det svare til 3 pct. højere ammoniakemission fra gruppe 2 i forhold til gruppe 1. Men da der blev målt 11 pct. lavere ammoniakemission fra gruppe 2, reducerede benzoesyren derfor ammoniakemissionen med 14 pct. i 10

11 denne afprøvning. Denne effekt er større end den tidligere fundne effekt i en dansk afprøvning [2], hvor effekten blev estimeret til 7,5 pct. i vægtintervallet kg. I Holland blev der i en større undersøgelse i fire forskellige besætninger fundet en gennemsnitlig reduktion af ammoniakemissionen pr. stiplads på 16 pct. [11]. I de tidligere undersøgelser [2], [11] er ammoniakemissionen dog ikke korrigeret for forskelle i foderudnyttelse, kødprocent og råproteinindhold i foderet imellem grupperne. I miljøgodkendelsesordningen ville tilsætningen af den analyserede mængde benzoesyre på 9,3 gram pr. kg (appendiks 3) svare til 8,7 gram pr. FEsv i gruppe 2, hvilket ville medføre en teoretisk reduktion af ammoniakemissionen på 8,7 pct.. Den udregnede reduktion i miljøgodkendelsesordningen er altså væsentlig mindre end det fundne resultat i denne afprøvning. Svovlemission I tabel 5 er svovlbrintekoncentrationen og svovlemissionen fra svovlbrinte opgjort. Der er ikke målt svovlemission fra de øvrige svovlholdige lugtstoffer. En tidligere afprøvning [5] viste, at pct. af svovlemissionen stammer fra svovlbrintefordampning. Tabel 5. Svovlemissionen fra svovlbrinte fra staldsektionerne. Gruppe 1 Kontrol 2 Kontrol Svovlbrintekoncentration, ppm 0,33 a 0,31 a 0,25 b Svovlbrinteemission, mg svovl pr. gris pr. time 25 a 22 a,b 19 b Svovlbrinteemission, gram svovl pr. produceret gris ( kg) Værdier mærket (a,b) i samme række er statistisk forskellige p<0,01. De målte svovlbrintekoncentrationer i tabel 5 er fra lugtprøvedagene. De løbende målinger af svovlbrintekoncentrationen, som blev målt cirka tre gange pr. uge, viste samme niveau, nemlig henholdsvis 0,30; 0,26 og 0,22 ppm svovlbrinte i gennemsnit. De målte svovlbrintekoncentrationer på lugtprøvedagene antages derfor for at være repræsentative for vækstperioden. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel på hverken koncentration af svovlbrinte i staldluften eller den beregnede svovlbrinteemission pr. gris pr. time imellem gruppe 2 og gruppe 1. Der var dog statistisk sikkert 25 pct. mindre svovlbrinteemission pr. gris pr. time fra gruppe 3 i forhold til kontrolgruppen. Den mindre mængde svovl, der blev tildelt med foderet til gruppe 3, gav altså en mindre svovlbrinteemission fra gyllen. Dog var der kun tendens (p=0,05) til lavere svovlbrinteemission fra gruppe 3 i forhold til gruppe 2. Men hypotesen om, at benzoesyrens antimikrobielle effekt i gyllen nedsætter svovlbrinteemissionen, kunne altså ikke entydigt bekræftes af denne afprøvning. 11

12 Lugtemission I appendiks 8 er opstillet de målte lugtkoncentrationer for de tre produktionsperioder (runder) og i tabel 6 er lugtkoncentrationerne omregnet til lugtemission pr kg dyr, via ventilationsydelsen og kg dyr i staldsektionen. Tabel 6. Resultat af lugtmålingerne. Gruppe 1 Kontrol 2 Kontrol OUE/sek. pr kg dyr 150 a 120 b 130 a,b Værdier mærket (a,b) er statistisk forskellige p<0,01. Der var statistisk sikker forskel på lugtemissionen imellem gruppe 1 og gruppe 2 og forskellen var på 17 pct. Dette stemmer overens med den tidligere danske afprøvning med benzoesyre [2], hvor der blev fundet en tendens til mindre lugtemission på 17 pct. (p=0,07), når foderet blev tilsat 1 % benzoesyre. Derimod blev der ikke fundet en mindre lugtemission, når foderet blev tilsat 1 % benzoesyre samtidig med et lavt svovlindhold i foderet. Der blev ligeledes ikke fundet forskel på lugtemissionen imellem gruppe 2 og gruppe 3. Afprøvningen kunne altså ikke vise additiv effekt af at tilsætte benzoesyre og reducere svovlindholdet, selv om en tidligere afprøvning [5], hvor foderets svovlindhold blev markant reduceret, viste effekt på lugtemissionen. Effekten af den lavere svovlbrinteemission, der blev målt fra gruppe 3 i forhold til gruppe 1, kunne således ikke registreres på den målte lugtemission i afprøvningen. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på dette, men den skal eventuelt søges i, at når man sænker svovlindholdet i foderet, ændrer man samtidig på foderets råvaresammensætning, hvilket kan bevirke en ændring i den mikrobielle omsætning i tyktarmen og i gyllen. Konklusion Tilsætning af 1 % benzoesyre gav en statistisk sikker lavere lugtemission på 17 pct.. En tidligere afprøvning med 1 % benzoesyre har ligeledes vist en tendens (p=0,07) til lavere lugtemission på 17 pct. Der blev ikke fundet en yderligere effekt på lugtemissionen ved at kombinere benzoesyre med et lavt svovlindhold i foderet. Det var kun for forsøgsgruppen med 1 % benzoesyre kombineret med et lavt svovlindhold i foderet, der blev fundet en statistisk sikker lavere svovlbrinteemission pr. gris pr. time på 25 pct. i forhold til kontrolgruppen. I afprøvningen blev der fundet en statistisk sikker reduceret ammoniakemission pr. gris pr. time på 8 pct., når foderet blev tilsat 1 % benzoesyre. Når emissionen blev omregnet til ammoniakemission pr. 12

13 produceret gris og korrigeret for foderudnyttelse, kødprocent og råproteinindhold i foderet, svarede det i denne afprøvning til 14 pct. lavere ammoniakemission. Referencer [1] Eriksen, J. A.P.S. Adamsen, J.V. Nørgaard, H.D. Poulsen, B.B. Jensen, S.O. Petersen (2010): Emissions of sulphur-containing odorants, ammonia and methane from pig slurry: Effects of dietary methionine and benzoic acid. Journal of Environmental Quality, vol. 39, p [2] Holm, M., M.Lyngbye og D.K.Rasmussen, (2010): Effekt af benzoesyre og protein på lugt- og ammoniakfordampning. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [3] Petersen, S.O. (2009): Hvad betyder lagringsbetingelserne for lugt, ammoniak og drivhusgasser? Temamøde vedr. svin. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) Aarhus Universitet. [4] Poulsen, H.V., B.B. Jensen (2009): Dannelsen af svovlforbindelser i gyllen og betydning for lugtudvikling. Temamøde vedr. svin. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) Aarhus Universitet. [5] Holm, M., B.B. Jensen og A. Feilberg (2011): Foderets svovlindhold og inulins effekt på lugt fra slagtesvinestalde. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [6] Jørgensen, L. og P. Tybirk, (2010): Normer for næringsstoffer, 16. udgave. Videncenter for Svineproduktion. [7] Dansk Standard (2003) Luftundersøgelse - Bestemmelse af lugtkoncentration ved brug af dynamisk olfaktometri. Udtagning af prøver til lugtanalyse. DS/EN 13725:2003. analyseforskrift ANF-016- udgave 06. Dansk Standard. [8] Holm, M. og M.L. Andersson (2012): Benzoesyre gav højere produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [9] Van der Peet-Schwering, C. M. C.; Verdoes, N.; Plagge, J. G. (1999): Influence of benzoic acid in the diet on performance and urine ph of growing/finishing pigs. Research Institute for Pig Husbandry, Rosmalen, Holland. Report P pp. [10] Holm, M., M. Lyngbye, H.D. Poulsen og C.F. Hansen (2009): Sammenligning af tre proteinniveauer i foder til slagtesvin med hensyn til ammoniak og lugt. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [11] Aarnink, A.J.A, A.Hol og G.M.Nijeboer (2008). Ammonia emission factor for using benzoic acid (1 % VevoVitall ) in the diet of growing-finishing pigs. Animal Sciences Group of Wageningen UR. Report pp. Deltagere Gruppeleder Thomas Lund Sørensen, Videncenter for Svineproduktion Staldmedarbejder Tommi Højmark Pedersen, Videncenter for Svineproduktion Stationsleder Peter Juhl Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.:

14 Appendiks 1 Staldudformning Antal sektioner 6 Areal pr. sektion 4,84 meter 6,00 meter Loftshøjde 2,50 meter Antal stier pr. sektion 2 Antal grise 16 grise pr. sti, 32 grise pr. sektion Stidimensioner 2,40 meter 4,80 meter Hvileareal 1/3 drænet gulv af betonelementer, bjælkebredde 15 cm og spaltebredde 1,8 cm Gødeareal 2/3 betonspaltegulv, bjælkebredde 6,5 cm og spaltebredde 2,0 cm Gyllekumme Én samlet gyllekumme under hver sti. Dybde til underkant af spalte: 60 cm. Spalterne er cirka 10 cm tykke Inventar Lukkede stiadskillelser, men åbne i gødeareal Overbrusning Én dyse pr. sti over gødeareal (i vinterperioden overbruses ikke) Ventilation Diffus ventilation (luftindtag via mineraluld og træbeton) Fodring Én simpel tørfoderautomat pr. sti. Tørfoder ad libitum Vandtildeling Én drikkekop pr. sti Rode/beskæftigelse Træklods / i perioder reb 14

15 Appendiks 2 Foderets råvaresammensætning 1 - Kontrol 2 Kontrol Råvarer, pct. Fase 1 Fase 2 Byg 20,9 19,7 22,5 26,6 Hvede 50,0 50,0 50,0 50,0 Sojaskrå, afskallet 17,1 17,3 21,0 17,5 Rapskage, Scanola 7,0 7,0 0 0 Vegetabilsk olie 1,25 1,25 1,35 1,16 Melasse, roe 1,30 1,30 1,30 1,30 Benzoesyre 0 1,00 1,00 1,00 Foderkridt 1,16 1,16 1,32 1,13 Monocalciumfosfat 0,50 0,50 0,68 0,52 Fodersalt 0,37 0,37 0,35 0,36 L-lysinhydrochlorid, 98,5 % 0,14 0,13 0,15 0,12 DL-methionin, 100 % 0,02 0,02 0,05 0,03 L-treonin, 98,5 % 0,02 0,02 0,03 0,02 Vitamin- og mineralpremix 1 0,22 0,22 0,22 0,22 Microgrits (farveflager) 0,05 0,05 0,05 0,05 1) Inkl. Phyzyme XP. Foderets beregnede indhold af mineraler og aminosyrer 1 - Kontrol 2 Kontrol Fase 1 Fase 2 Svovl, gram pr. FEsv 1,90 1,90 1,67 1,58 Calcium, gram pr. FEsv 6,5 6,5 7,0 6,0 Fosfor, gram ford. pr. FEsv 2,4 2,4 2,5 2,2 Råprotein, gram ford. pr. FEsv Lysin, gram ford. pr. FEsv 7,4 7,4 7,7 6,7 Methionin, gram ford. pr. FEsv 2,3 2,3 2,4 2,1 Cystin, gram ford. pr. FEsv 2,5 2,5 2,4 2,3 Treonin, gram ford. pr. FEsv 4,9 4,9 5,0 4,5 15

16 Appendiks 3 Blandingernes beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer 1 Kontrol 2 Kontrol Foder Beregnet Analyseret 1 Beregnet Analyseret 1 FEsv pr. 100 kg , ,2 Vand, pct. 13,7 13,6 13,6 13,5 Råprotein, pct. 16,8 16,7 16,7 17,0 Svovl, gram/kg 2,06 1,98 2,05 1,98 Calcium, gram/kg 7,1 6,2 7,0 6,1 Fosfor, gram/kg 4,8 4,7 4,8 4,7 Lysin, gram/kg 9,4 9,4 9,4 9,4 Methionin, gram/kg 2,8 2,8 2,8 2,8 Cystin, gram/kg 3,2 3,3 3,2 3,3 Treonin, gram/kg 6,3 6,5 6,3 6,5 Benzoesyre, mg/kg ) Ni analyser af råprotein, seks analyser af FEsv, mineraler og aminosyrer og tre analyser af benzoesyre pr. blanding. Foder Fase 1 Fase 2 Beregnet Analyseret 1 Beregnet Analyseret 1 FEsv pr. 100 kg , ,4 Vand, pct. 13,7 13,8 13,9 13,7 Råprotein, pct. 16,8 16,9 15,5 15,7 Svovl, gram/kg 1,82 1,83 1,72 1,70 Calcium, gram/kg 7,6 6,8 6,5 5,9 Fosfor, gram/kg 4,8 4,8 4,3 4,4 Lysin, gram/kg 9,5 9,6 8,4 8,5 Methionin, gram/kg 2,9 2,8 2,5 2,5 Cystin, gram/kg 3,0 3,1 2,9 2,9 Treonin, gram/kg 6,2 6,4 5,7 5,9 Benzoesyre, mg/kg ) Ni analyser af råprotein, seks analyser af FEsv, mineraler og aminosyrer og tre analyser af benzoesyre pr. blanding. 16

17 Appendiks 4 Udtagningspunkter til ph-målinger LEJE P1 P2 P3 MIDT P4 F O D E R P5 GØDE Vand kop P6 P1: 0,8 meter fra bagvæg; 0,6 meter fra skillerum P2: 0,8 meter fra bagvæg; 0,6 meter fra væg P3: 2,4 meter fra bagvæg; 0,6 meter fra skillerum P4: 2,4 meter fra bagvæg; 0,6 meter fra væg P5: 1,6 meter fra forværk; 1,2 meter fra skillerum P6: 0,7 meter fra forværk; 1,2 meter fra skillerum P1 + P2; P3 + P4; samt P5 + P6 blev udtaget parvist i samme prøveglas inden ph-målingen. 17

18 Appendiks 5 Produktionsresultater og beregnet kvælstofudskillelse Gruppe 1 - Kontrol 2 Kontrol Antal grise indsat, stk Antal grise leveret, stk Vægt ved indsættelse, kg 32,5 32,7 32,6 Slagtevægt, kg 82,1 83,9 85,6 Daglig tilvækst, gram Foder pr. svin dagligt, FEsv 2,59 2,65 2,74 Foder pr. kg tilvækst, FEsv 2,84 2,80 2,80 Gennemsnitlig kødprocent 59,9 59,5 59,3 Døde og kasserede, pct. 1,7 1,1 0,6 N ab dyr, gram pr. svin N ab dyr, gram pr. svin 1 ( kg) ) Beregnet med foderforbrug, kødprocent og råprotein som i afprøvningen. 18

19 Appendiks 6 Balanceregnskab, kvælstof Gruppe 1 Kontrol 2 Kontrol Antal foderdage Kg tilvækst Tildelt N med foder, kg 913,4 970,2 951,6 - Indlejret N i grise, kg (teoretisk tal 1 ) 384,2 401,4 416,8 = N ab dyr, kg 529,1 568,8 534,8 - målt N fordampet, kg 85,5 79,4 79,6 = N i gylle ab stald, kg 443,6 489,4 455,2 / målt gylle ab stald, kg (1,025 kg/l) = N pr. kg gylle, g (balanceregnskab) 5,65 5,99 5,83 Analyseret N pr. kg gylle, gram (tabel 3) 5,86 5,99 6,09 Fordampet N i pct. af N ab dyr ) 29,6 gram N pr. kg tilvækst. Balanceregnskab, svovl Gruppe 1 Kontrol 2 Kontrol Antal foderdage Kg tilvækst Tildelt S med foder, kg 67,68 70,62 64,40 - Indlejret S i grise, kg (teoretisk tal 1 ) 16,88 17,63 18,31 = S ab dyr, kg 50,80 52,99 46,09 - målt S fordampet 2, kg 8,95 8,23 6,80 = S i gylle ab stald, kg 41,85 44,76 39,29 / målt gylle ab stald, kg (1,025 kg/l) = S pr. kg gylle, gram (balanceregnskab) 0,53 0,55 0,50 Analyseret S pr. kg gylle, gram (tabel 3) 0,36 0,38 0,38 Fordampet S i pct. af S ab dyr ) 1,3 gram S pr. kg tilvækst [10]. 2) Målt S fra svovlbrinte tillagt 5 pct. på grund af fordampning af andre svovlholdige stoffer, bl.a. methanthiol og dimethylsulfid. Balanceregnskab, benzoesyre Gruppe 1 Kontrol 2 Kontrol Antal foderdage Kg tilvækst Tildelt benzoesyre med foder, kg 1,71 329,6 342,4 / målt gylle ab stald, kg (1,025 kg/l) = benzoesyre pr. kg gylle, gram (balance) 0,02 4,03 4,38 Analyseret benzoesyre pr. kg gylle, gram (tabel 3) 0,67 3,50 3,79 19

20 Appendiks 7 Klima- og ventilationsforhold, samt gennemsnit af målte CO 2 - og NH 3 -koncentrationer Runde Antal Udetemperatuperatuydelse Gruppe Staldtem- Ventilations- CO2 NH3 Ammoniakemission 1 måledage C C m 3 /time/gris ppm ppm Gram NH3-N pr. gris pr. time ,9 1 16, ,7 0, , ,6 0, ,2 1 22, ,5 0, , ,0 0, ,7 1 18, ,5 0, , ,3 0,210 1) Gennemsnit for hele produktionsperioden, det vil sige fra cirka kg. 20

21 Appendiks 8 Målte lugtkoncentrationer Runde Antal Måle- Gruppe Ventilations- Lugtkoncentration, (OUE/m 3 ) måledage 1 periode ydelse m 3 /time/gris 2 Gns. 3 Min. Max apr. - maj juli aug okt. nov ) Der blev udtaget to lugtprøver pr. staldsektion pr. måledag x to staldsektioner pr. gruppe = fire lugtprøver pr. gruppe pr. måledag. 2) Den aktuelle ventilationsydelse under prøveudtagningen. 3) Gennemsnit af i alt 20 lugtprøver pr. gruppe pr. runde. 21

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.

Læs mere

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.

Læs mere

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

Benzoesyre til smågrise

Benzoesyre til smågrise Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 24.11.2010 Teknologitype: Fodring - benzoesyre Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Benzoesyre til smågrise Resumé Dette Teknologiblad gennemgår

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma

Læs mere

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE

LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE Støttet af: LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE MEDDELELSE NR. 1080 Der blev målt 43 % mindre lugt fra en slagtesvinestald med gylleforsuring kombineret med daglig separering af gyllen end fra

Læs mere

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %

Læs mere

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV MEDDELELSE NR. 1072 Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m 3 /time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG Støttet af: PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG MEDDELELSE NR. 1127 Punktudsugningskanal placeret under midtergangen medførte, at henholdsvis 55 pct. og 39

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND MEDDELELSE NR. 958 Separation af ajle og fast gødning i kombination med støbejernsspaltegulv reducerede emissionen af ammoniak med 31 % og lugt med 47

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Raps til smågrise. Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk

Raps til smågrise. Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk Raps til smågrise Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk Disposition Raps effekt på fysiologien Fermenteret raps Fedtkvalitet slagtesvin - 0, 10, 20% rapskage Rapsprojektet lakker mod enden 11 dage endnu!

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå sidestilling med

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Råprotein i slagtesvinefo der

Råprotein i slagtesvinefo der Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Fodring Råprotein i slagtesvinefoder Revideret: 31.05.2011 Kode: TB Side: 1 af 24. Råprotein i slagtesvinefo der Resumé

Læs mere

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar Projektchef Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Hvordan undgår man skuldersår?:

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

AMMONIAKREDUKTION OG DRIFTSOMKOSTNINGER VED FARM AIRCLEAN BIO SYSTEM FRA SKOV A/S I EN SMÅGRISESTALD.

AMMONIAKREDUKTION OG DRIFTSOMKOSTNINGER VED FARM AIRCLEAN BIO SYSTEM FRA SKOV A/S I EN SMÅGRISESTALD. AMMONIAKREDUKTION OG DRIFTSOMKOSTNINGER VED FARM AIRCLEAN BIO SYSTEM FRA SKOV A/S I EN SMÅGRISESTALD. MEDDELELSE NR. 915 Luftrenserne reducerede ammoniakkoncentration fra gennemsnitlig 4,2 ppm til,2 ppm

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

TILSÆTNING AF KOKOSOLIE TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER

TILSÆTNING AF KOKOSOLIE TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development TILSÆTNING AF KOKOSOLIE TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER MEDDELELSE NR. 910 Tildeling af foder med 4,25 pct. kokosolie i optil fem uger før faring

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard

Læs mere

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Udredningsrapport

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Udredningsrapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Udredningsrapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Udarbejdet af Amparo

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2012

Gældende pr. 1. august 2012 Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Tilstandsligningen for ideale gasser

Tilstandsligningen for ideale gasser ilstandsligningen for ideale gasser /8 ilstandsligningen for ideale gasser Indhold. Udledning af tilstandsligningen.... Konsekvenser af tilstandsligningen...4 3. Eksempler og opgaver...5 4. Daltons lov...6

Læs mere

ANTONIUS TILLÆG 2012/2013

ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 NOTAT NR. 1229 Institution: Videncenter for Svineproduktion FORFATTER: MICHAEL CHRISTIANSEN Udgivet: 19. NOVEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere