Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver i øget arbejdsudbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud"

Transkript

1 Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver i øget arbejdsudbud AF DIREKTØR CHRISTIAN T. INGEMANN, MBA, CAND. JUR. OG CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Regeringens forslag til skattereform blev offentliggjort 29. maj. I denne udgave af Perspektiv fremlægges dels Dansk Erhvervs overordnede skattepolitiske sigtelinjer og dels vores forslag til skattereform, samt beregninger af arbejdsudbudseffekter mv. af vores reformforslag, udført af de uafhængige økonomer i DREAM-gruppen i. Dansk Erhvervs forslag til en skattereform er fuldt finansieret og hæver iflg. DREAMberegningerne arbejdsudbuddet med fuldtidspersoner i 2020 ii. I figur 1 nedenfor optræder delelementerne i Dansk Erhvervs råskitse til skattereform og deres respektive bidrag til de beregnede arbejdsudbudseffekter i Herudover bidrager reformen med 0,5 pct. af BNP - svarende til ca. 9,3 mia. kr. årligt - til den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Dansk Erhvervs skattereform giver iflg. beregninger på DREAM-modellen en arbejdsudbudseffekt på i 2020 og et årligt bidrag til den finanspolitiske holdbarhed på 0,5 pct. af BNP Figur 1 Arbejdsudbudseffekter i 2020 ved Dansk Erhvervs skattereform Delelementer Arbejdsudbudseffekt* (1.000 fuldtidspersoner) Fjernelse af forvridende danske særskatter 1,81 Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag 4,77 Forhøjelse af topskattegrænse 5,22 Lettelse af topskattesats 4,64 Sænkelse af selskabsskattesats 0,78 Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer 0,00 Regulering af overførselsindkomster med prisudvikling 12,23 Brugerbetaling -0,11 Øget pensionsafkastbeskatning -0,27 Øget ejendomsværdibeskatning -3,44 Afvikling af særlige begunstigelser -0,01 Mere effektiv skatteligning -0,03 Andelsboliger gøres skattepligtige -0,03 Håndhævelse af udenlandske internetvirksomheders momspligt -0,43 Effekten af det samlede forløb 25,13 Lettelserne i topskatten bidrager med ca årsværk i 2020 Ca. halvdelen af reformens arbejdsudbudseffekt stammer fra regulering af overførselsindkomster med prisudvikling fremfor lønudvikling i tre år Kilde: Dansk Erhverv og DREAM-gruppen * DREAM benytter standardantagelse om en arbejdsudbudselasticitet på 0,1 Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 16

2 DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 Med en årlig langsigtet holdbarhedseffekt på 0,5 pct. af BNP sikrer skattereformen, at DREAM s såkaldte grundforløb bevæger sig fra uholdbart til holdbart. I relation til effekterne i figur 1 er det vigtigt at slå fast, at DREAM-beregningerne er en fin rettesnor - men ingen facitliste. Bl.a. når det gælder selskabsskat, er det Dansk Erhvervs vurdering, at DREAM undervurderer de positive effekter, hvorfor selskabsskatteændringer fremstår relativt dyre i DREAM-modellen. Bl.a. har det ikke været muligt at modellere nogen effekt fra forøgede udenlandske investeringer. Dette er også årsagen til, at posten initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer ganske urealistisk ikke giver nogen effekt i DREAM-setup et overhovedet. DREAM-modellen undervurderer de positive effekter af lavere selskabsskat Endvidere oplyser DREAM, at modellen p.t. overvurderer de negative formue-effekter af ændringen i ejendomsværdiskat og på det punkt er under rekonstruktion. På baggrund af disse to forhold, er det Dansk Erhvervs vurdering, at der er tale om et klart underkantsskøn for den samlede arbejdsudbudseffekt i figur 1. Dansk Erhverv har i foråret 2012 fastlagt flg. pejlemærker som nogle af de vigtigste forud for skattereformen: Skattereformen skal først og fremmest stimulere den økonomiske vækst Skat flyttes fra aktiv erhvervsvirksomhed til passiv anvendelse af midler Det skal ikke være en ren skatteomlægning, dvs. offentlige besparelser skal indgå, hvorved det samlede skattetryk reduceres Ambitionsniveau: Skattelettelser for mindst 30 mia. kr. og positiv arbejdsudbudseffekt på mindst årsværk (inkl. dynamiske effekter) Skat på arbejde sænkes over hele indkomstskalaen Smertegrænsen er nået for punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer og tjenester Lavere selskabsskattesats bør også indgå i skattereformen Reformen skal sikre større enkelhed, retssikkerhed og færre administrative byrder Nyt princip om, at afgifter vurderes ud fra forhold mellem provenu og byrder Det er den samlede mosaik i skattereformforslag, der skal bedømmes, dvs. hvis der er positivt indhold på lettelsessiden, kan man acceptere enkelte finansieringsbidrag, som man ellers isoleret set normalt ville være modstander af. Skattereformen skal også sikre større enkelhed, retssikkerhed og færre administrative byrder ERFARINGER FRA SENESTE SKATTEREFORM MV. Seneste skattereform i 2009 sænkede skatten på arbejde for ca. 29 mia. kr. Det var særdeles positivt. Men finansieringssiden gav anledning til store problemer, fordi man valgte en række hver for sig små håndtag med lav provenueffekt og høj negativ symbolværdi (som f.eks. multimedieskat, iværksætterskat, fedtafgift, udligningsskat mv.) Det viste sig at være en uheldig kombination. Finansieringen af reformen var uheldig: Mange små håndtag med store irritationsmomenter Som udgangspunkt er regeringens ambitionsniveau for skattereform 2012 noget lavere end skattereformen fra Det ses ved, at regeringsgrundlaget opererer med, at skattereformen skal bidrage med ca. 3 mia. kr. til den langsigtede finanspolitiske hold- DANSK ERHVERV 2

3 DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 barhed og et arbejdsudbudsmål på ca personer ud af de i alt , som det strukturelle arbejdsudbud dengang manglede at blive hævet med frem mod Denne ambition hævedes en smule med 2020-planen, hvor det er den strukturelle private beskæftigelse, der skal hæves med mindst personer, og hvor det samlede reformbehov også er øget til en arbejdsudbudseffekt på nu fuldtidspersoner, bl.a. pga. finansloven for 2012, der trækker i den forkerte retning i forhold til det langsigtede arbejdsudbud. Det endelige forslag til skattereform, som blev fremlagt 29. maj, endte imidlertid med at indeholde en samlet arbejdsudbudseffekt på personer i 2020 og 3,6 mia. kr. i langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Til sammenligning bidrog 2009-skattereformen på papiret med personer i strukturelt arbejdsudbud og 5,5 mia. kr. i langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Skattereformen i 2009 bidrog med i arbejdsudbud og 5,5 mia. kr. i langsigtet holdbarhed LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE Det er vigtigt, at skatten på arbejde sænkes over hele indkomstskalaen, dvs. det er oplagt at ændre på både topskattegrænse, topskattesats og beskæftigelsesfradrag. Andre væsentlige målsætninger vedr. skat på arbejde: Det skal altid kunne betale sig at arbejde Ingen bør betale mere end 50 pct. i skat af sidst tjente krone Skattereformen skal understøtte vækst og øge arbejdsudbuddet. Dette fokus tilsiger særlig opmærksomhed på lettelser i topskatten, hvor man får størst effekt på arbejdsudbud, på tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og på nedbringelse af sort arbejde. Størst arbejdsudbudseffekt i toppen af skatteskalaen Konkret i Dansk Erhvervs forslag til skattereform, opnås der en arbejdsudbudseffekt via topskattelettelser på ud af de i alt årsværk i forøget arbejdsudbud. Når det også er vigtigt at hæve beskæftigelsesfradraget, skyldes det især, at det er i bunden af indkomstskalaen, der er højest sammensat marginalskat. En del af den problemstilling kan adresseres i forbindelse med skattereformen. Dansk Erhverv mener dog også, at en del af løsningen af den problemstilling bør findes ved sænkning af visse overførselsindkomster. SMERTEGRÆNSEN NÅET FOR AFGIFTER PÅ GRÆNSEHANDELSVARER Som vigtig præmis forud for forhandlingerne om skattereform, bør det pointeres, at det hverken er på selskabsskat eller personskat, at Danmark p.t. skiller sig mest negativt ud i forhold til nabolandene, men inden for de indirekte skatter (dvs. moms, punktafgifter og grønne afgifter), se figur 2 nedenfor iii. Det er netop de indirekte skatter, der belaster grænsehandelsfølsomme varer og tjenester mest. Her er smertegrænsen for længst nået. DANSK ERHVERV 3

4 DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 Figur 2 Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande % 15,3% 14% 12% 10% 8% 13,5% 12,0% 11,7% 10,7% 10,7% Markant højere forbrugsbeskatning i Danmark end i nabolandene 6% 4% 2% 0% Kilde: OECD-database VÆK MED FORVRIDENDE SÆRSKATTER OG SÆNK SELSKABSSKATTEN Dansk Erhverv ønsker at fastholde fokus på lavere selskabsskattesats. Selskabsskat er en skat på afkast af kapital og dermed på investeringer og skabelse af arbejdspladser. Selskabsskatten er også en væsentlig parameter for udenlandske virksomheders beslutning om etablering af virksomhed i Danmark. En sænkning af selskabsskatten fra det nuværende udgangspunkt på 25 pct. har iflg. Skatteministeriet (2010) en høj selvfinansieringsgrad på 67 pct. Brug for et rent snit: Væk med en række forvridende danske særskatter og diskriminerende ordninger Men der er mange andre hjørner af skattesystemet, der har stor betydning for rammevilkårene omkring at drive erhvervsvirksomhed. Figur 3 Fjernelse af forvridende danske særskatter i Dansk Erhvervs skattereform Estimeret Danske særskatter provenu (mia. kr.) Fjernelse fedtafgiften -1,4 Fjernelse af iværksætterskatten -0,5 Fjernelse af skat på fri telefon -0,1 Kommende sukkerafgift droppes -1,0 Genindførelse af omkostningsdækning i skattesager -0,1 Kommende reklameafgift droppes -0,4 Fuld momsafløftning, overnatning & restauration -0,8 Kommende kørselsafgift på lastbiler droppes -1,5 Pulje til at lempe punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer -0,7 Pulje til at lempe energiafgifter i sektorneutral retning -0,5 Samlede forbedringer -7,0 Oprydning for 7 mia. kr. Kilde: Dansk Erhvervs egne beregninger, Forårspakke 2.0 samt Finansministeriet og Skatteministeriet DANSK ERHVERV 4

5 DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 Elementerne i figur 3 er et helt centralt element i Dansk Erhvervs skattereform. Samlet set fjerner vi en række forvridende danske særskatter for ca. 7 mia. kr. (så vidt muligt opgjort i 2012-niveau). Finansieringselementet fremgår af figur 4 nedenfor. I forbindelse med skattereformen er det derudover oplagt at tilstræbe: Større enkelhed og forståelighed i skattesystemet. Lettelse af administrative byrder. Besparelser i SKAT s administration må ikke blot erstattes af tilsvarende/nye byrder, hvor omkostningen overvæltes på erhvervslivet. Generel oprydning i punktafgifter, hvor de enkelte afgifter vurderes ud fra forholdet mellem de tilknyttede administrative byrder og det provenu, de indbringer. Mere fokus på retssikkerhed for borgere og virksomheder. Målrettede vækstfremmende initiativer rettet mod forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, som gør Danmark attraktiv i konkurrence med andre europæiske lande, der allerede har lempet skatteregler, for at tiltrække sådanne aktiviteter. Introduktion af princip, så administrative byrder står i rimeligt forhold til provenu for hver enkelt punktafgift FINANSIERING UDEN FOR SKATTESYSTEMET Dansk Erhverv foreslår, at en væsentlig del af finansieringen findes uden for selve skattesystemet, hvorved skattetrykket samtidig - alt andet lige - vil falde. Her kan peges på besparelser i den offentlige sektor inkl. transfereringer til husholdningerne, hvor man eksempelvis kan skaffe finansiering ved at lade satsreguleringen af overførselsindkomster følge prisudviklingen i stedet for lønudviklingen. Der kan også hentes finansiering fra et område som SU til hjemmeboende (de såkaldte cafépenge) og ved at omlægge SU på den 2-årige kandidatoverbygning til SU-lån og ved at reformere de offentlige ydelser, der er rent aldersbetingede. Øget brugerbetaling bør også indgå som mulig finansieringskilde. Her har Dansk Erhverv tidligere peget på en socialt afbalanceret brugerbetaling ved lægebesøg (dvs. med hensyn til indtægts-/formueforhold som ved friplads i daginstitutioner, samt friholdelse af børn og kronisk syge). Plads til lidt mere brugerbetaling end i dag FINANSIERING INDEN FOR SKATTESYSTEMET Mulige finansieringselementer inden for skattesystemet kan være: Pensionsafkastbeskatningen Urimelige særbegunstigelser/erhvervsstøtte Andelsboligområdet Ejendomsværdiskat indekseres fra 2016 og frem (jf. forslag fra DØR, OECD og Nationalbanken m.fl.) Præmissen for skattereformen i 2012 er, at alle samfundsgrupper skal bidrage til løsningen af de langsigtede økonomiske udfordringer. Derfor er det naturligt også at fremtidssikre ejendomsbeskatningen fra 2016 og frem, forudsat provenuet går til at sænke andre skatter og afgifter. Ingen hellige køer: Det nytter ikke på forhånd at frede boligbeskatningen DANSK ERHVERV 5

6 DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 Samfundsøkonomisk er det fornuftigt at flytte skat fra aktiv erhvervsmæssig anvendelse (arbejde og kapital) til ikke-mobile faktorer som fast ejendom. En afskaffelse af det nominelle stop for ejendomsværdibeskatningen vil tilmed lægge en dæmper på udsvingene i priserne på boligmarkedet både i opadgående og nedadgående retning - og derigennem bidrage til øget makroøkonomisk og finansiel stabilitet. TOPSKATTEN SKAL LEVE OP TIL SIT NAVN Som konsekvens af skattereformen i 2009, blev antal topskattebetalere sænket fra personer i 2009 til i 2010, men siden da er antal topskatteydere igen kravlet opad til i 2011 og ca i Hvis ikke der sker ændringer, skønner Dansk Erhverv ca topskattebetalere i Uden skattereform: topskatteydere i 2013 Dansk Erhverv mener, at topskatten bør leve op til sit navn og derfor bør det på sigt sikres, at det aldrig er mere end de ca højestlønnede, der skal betale topskat. Udover at hæve topskattegrænsen for ca. 5 mia. kr., foreslår Dansk Erhverv, at topskattegrænsen indekseres, så det fremadrettet kan sikres, at antal topskattebetalere ikke overstiger niveauet fra 2012-reformen. På bundlinjen indebærer hævet topskattegrænse med kr. i årlig indkomst iflg. Dansk Erhvervs skøn, at der her og nu kan løftes mere end lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ud af topskattepligten, hvorved denne gruppe skatteborgere opnår en markant nedsættelse af den øverste marginalskat på 15 pct.-point. Hævet topskattegrænse med kr. INGEN SKAL BETALE MERE END 50 PCT. AF SIDST TJENTE KRONE Den øverste marginalskat er på 56,5 pct. I råskitsen til skattereform beskrevet nedenfor foreslås det at bruge ca. 5 mia. kr. til at sænke topskattesatsen for. Det kan sænke den øverste marginalskat med 6,75 pct.-enheder, selv hvis der kun regnes med såkaldt mekanisk effekt, dvs. med tilbageløb, men uden adfærdsændringer overhovedet. På bundlinjen sikrer denne øvelse lige præcis Dansk Erhvervs mangeårige målsætning om, at ingen behøver at betale mere end 50 pct. i skat af sidst tjente krone, idet den øverste marginalskat i 2013 lander på 49,75 pct. Denne lettelse vil komme alle de resterende ca topskatteydere til gavn. For 5 mia. kr. kan øverste marginalskat sænkes til knapt 50 pct. RÅSKITSE TIL KONKRET DANSK ERHVERV SKATTEREFORM I figur 4 nedenfor er der givet et konkret eksempel på, hvordan en skattereform, der letter skatten med godt 34 mia. kr., kan se ud. Reformen er underfinansieret i begyndelsen, men ender med at være fuldt finansieret, idet der i 2020 er finansieringsbidrag ligeledes for i alt godt 34 mia. kr. Dansk Erhvervs skattereform indeholder tilstrækkeligt med finansieringselementer til, at den ikke er alt for afhængig af, at der kan skaffes politisk opbakning til samtlige de i råskitsen optrædende finansieringsbidrag. DANSK ERHVERV 6

7 DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 Figur 4 Mekaniske provenueffekter for 2020, jf. DREAM-modelberegning Skattelettelser Mia. kr. Fjernelse af forvridende danske særskatter, jf. figur 3 ovenfor 7,6 Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag med 3 pct.-point & grænse øges 6,3 Forhøjelse af topskattegrænse med kr. 5,2 Topskattesats sænkes fra 15,0 til 8,25 pct. 5,0 Sænkelse af selskabsskattesats fra 25,0 til 20,0 pct. 9,1 Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer iv 1,0 Skattelettelser samlet 34,2 Finansiering Mia. kr. Satsregulerede overførsler reguleres med prisudvikling 2017 => ,8 Brugerbetaling (eksempelvis ved lægebesøg samt på uddannelsesområdet) 6,2 Pensionsafkastbeskatning øges gradvist fra 15,3 til 17,0 pct. v frem mod ,4 Nominalprincip i ejendomsværdiskat ophæves (indeksering på 0,6 pct. af ejendomsværdi fra 2016) Særbegunstigelser/skatteudgifter afvikles 3,0 Andelsboliger gøres skattepligtige 2,0* Mere effektiv skatteligning/minimering af skattegab 2,0* Håndhævelse af udenlandske internetvirksomheders danske momspligt 1,0* Finansiering, samlet 34,2 *Provenuskøn behæftet med betydelig usikkerhed 6,8 Anm.: Tallene er opgjort i 2013-niveauer og i 2013-priser inkl. tilbageløb og ekskl. adfærdsændringer. Skattelettelserne træder som beregningsmæssigt udgangspunkt i kraft i Ejendomsværdiskatten indekseres med virkning fra Satsregulering efter prisudviklingen fremfor lønudviklingen træder i kraft i 2017 og gælder frem til Øvrig finansiering indfases gradvist i perioden Kilde: Dansk Erhverv og DREAM-gruppen DANSK ERHVERV 7

8 DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 OM DENNE UDGAVE Dansk Erhvervs skattereform 2012 er 16. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 1. juni. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund, online KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Bo Sandberg på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansvarshavende redaktør), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. NOTER i DREAM = Danish Rational Economic Agents Model. DREAM-gruppen er en uafhængig institution, der har som hovedformål at foretage langsigtede strukturanalyser af den danske økonomi. Da DREAM-modellen er en langsigtet strukturmodel, bør tolkningen af modellens resultater fokusere på de langsigtede udviklinger. Læs evt. mere på ii Inklusive effekter af tilbageløb og adfærdsændringer. iii Se også Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 om international skattesammenligning. iv Kunne eksempelvis være i form af skattefradrag for forsknings-, og udviklings- og innovationsaktivitet (R & D Credits), Innovation Box eller lignende regimer kendt fra Holland, Storbritannien samt en række asiatiske lande. v Der er beregningsteknisk taget udgangspunkt i hævet PAL-skattesats, men provenuet kan evt. alternativt hentes via ændrede fradragsregler for administrationsomkostninger mv., hvorved selve skattesatsen ikke behøver stige så meget. De samlede administrationsomkostninger i livsforsikrings- og pensionsbranchen udgør årligt over 5 mia. kr. Med en skønnet gennemsnitlig fradragssats på knap 40 pct. vil det give et provenu på ca. 2 mia. kr. såfremt denne fradragsret fjernes. I dag subsidierer staten administrationsomkostningerne til pensioner. Det reducerer alt andet lige - pensionsinstitutternes økonomiske incitament til at holde administrationsomkostningerne nede. Evt. fjernelse af denne fradragsret bør i givet fald også omfatte pengeinstitutters pensionsprodukter og udenlandske pensionsinstitutter, der modtager dansk opsparing samt forsikringsmæglernes aktiviteter, som pensionskunderne betaler. DANSK ERHVERV 8

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Beregning af en skattereform 1

Beregning af en skattereform 1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

Lavere selskabsskat er en god forretning

Lavere selskabsskat er en god forretning Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder Canada Irland Australien Frankrig Danmark Korea Chile Luxembourg Storbritannien Tyrkiet New Zealand Finland USA Israel Mexico Sverige Norge Portugal Spanien Tyskland Østrig Belgien Holland Slovenien Iceland

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden

Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Den offentlige

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG FØDEVAREPOLITISK CHEF LOTTE ENGBÆK LARSEN, CAND.POLIT, HD(O) RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Maj 2015 Jobbonus for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Forslagets indhold Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får mulighed for jobbonus på op til 9.000

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Grænsehandel koster dyrt

Grænsehandel koster dyrt Grænsehandel koster dyrt AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT, MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Grænsehandlen

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

En 2020-plan med ambitioner

En 2020-plan med ambitioner En 2020-plan med ambitioner» Fordi Danmark skal vinde SIDE 1 FORORD Danmark er et godt land, men vi er ude af balance. Og hvis ikke vi får genoprettet balancen, vil vi om få år ikke være i stand til at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse Skatteministeriet J. nr. 2012-311-0084 Udkast i høring 2. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse (Skattereformen) 1 I lov om påligningen

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere