Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver i øget arbejdsudbud
|
|
- Jacob Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver i øget arbejdsudbud AF DIREKTØR CHRISTIAN T. INGEMANN, MBA, CAND. JUR. OG CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Regeringens forslag til skattereform blev offentliggjort 29. maj. I denne udgave af Perspektiv fremlægges dels Dansk Erhvervs overordnede skattepolitiske sigtelinjer og dels vores forslag til skattereform, samt beregninger af arbejdsudbudseffekter mv. af vores reformforslag, udført af de uafhængige økonomer i DREAM-gruppen i. Dansk Erhvervs forslag til en skattereform er fuldt finansieret og hæver iflg. DREAMberegningerne arbejdsudbuddet med fuldtidspersoner i 2020 ii. I figur 1 nedenfor optræder delelementerne i Dansk Erhvervs råskitse til skattereform og deres respektive bidrag til de beregnede arbejdsudbudseffekter i Herudover bidrager reformen med 0,5 pct. af BNP - svarende til ca. 9,3 mia. kr. årligt - til den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Dansk Erhvervs skattereform giver iflg. beregninger på DREAM-modellen en arbejdsudbudseffekt på i 2020 og et årligt bidrag til den finanspolitiske holdbarhed på 0,5 pct. af BNP Figur 1 Arbejdsudbudseffekter i 2020 ved Dansk Erhvervs skattereform Delelementer Arbejdsudbudseffekt* (1.000 fuldtidspersoner) Fjernelse af forvridende danske særskatter 1,81 Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag 4,77 Forhøjelse af topskattegrænse 5,22 Lettelse af topskattesats 4,64 Sænkelse af selskabsskattesats 0,78 Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer 0,00 Regulering af overførselsindkomster med prisudvikling 12,23 Brugerbetaling -0,11 Øget pensionsafkastbeskatning -0,27 Øget ejendomsværdibeskatning -3,44 Afvikling af særlige begunstigelser -0,01 Mere effektiv skatteligning -0,03 Andelsboliger gøres skattepligtige -0,03 Håndhævelse af udenlandske internetvirksomheders momspligt -0,43 Effekten af det samlede forløb 25,13 Lettelserne i topskatten bidrager med ca årsværk i 2020 Ca. halvdelen af reformens arbejdsudbudseffekt stammer fra regulering af overførselsindkomster med prisudvikling fremfor lønudvikling i tre år Kilde: Dansk Erhverv og DREAM-gruppen * DREAM benytter standardantagelse om en arbejdsudbudselasticitet på 0,1 Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 16
2 DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 Med en årlig langsigtet holdbarhedseffekt på 0,5 pct. af BNP sikrer skattereformen, at DREAM s såkaldte grundforløb bevæger sig fra uholdbart til holdbart. I relation til effekterne i figur 1 er det vigtigt at slå fast, at DREAM-beregningerne er en fin rettesnor - men ingen facitliste. Bl.a. når det gælder selskabsskat, er det Dansk Erhvervs vurdering, at DREAM undervurderer de positive effekter, hvorfor selskabsskatteændringer fremstår relativt dyre i DREAM-modellen. Bl.a. har det ikke været muligt at modellere nogen effekt fra forøgede udenlandske investeringer. Dette er også årsagen til, at posten initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer ganske urealistisk ikke giver nogen effekt i DREAM-setup et overhovedet. DREAM-modellen undervurderer de positive effekter af lavere selskabsskat Endvidere oplyser DREAM, at modellen p.t. overvurderer de negative formue-effekter af ændringen i ejendomsværdiskat og på det punkt er under rekonstruktion. På baggrund af disse to forhold, er det Dansk Erhvervs vurdering, at der er tale om et klart underkantsskøn for den samlede arbejdsudbudseffekt i figur 1. Dansk Erhverv har i foråret 2012 fastlagt flg. pejlemærker som nogle af de vigtigste forud for skattereformen: Skattereformen skal først og fremmest stimulere den økonomiske vækst Skat flyttes fra aktiv erhvervsvirksomhed til passiv anvendelse af midler Det skal ikke være en ren skatteomlægning, dvs. offentlige besparelser skal indgå, hvorved det samlede skattetryk reduceres Ambitionsniveau: Skattelettelser for mindst 30 mia. kr. og positiv arbejdsudbudseffekt på mindst årsværk (inkl. dynamiske effekter) Skat på arbejde sænkes over hele indkomstskalaen Smertegrænsen er nået for punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer og tjenester Lavere selskabsskattesats bør også indgå i skattereformen Reformen skal sikre større enkelhed, retssikkerhed og færre administrative byrder Nyt princip om, at afgifter vurderes ud fra forhold mellem provenu og byrder Det er den samlede mosaik i skattereformforslag, der skal bedømmes, dvs. hvis der er positivt indhold på lettelsessiden, kan man acceptere enkelte finansieringsbidrag, som man ellers isoleret set normalt ville være modstander af. Skattereformen skal også sikre større enkelhed, retssikkerhed og færre administrative byrder ERFARINGER FRA SENESTE SKATTEREFORM MV. Seneste skattereform i 2009 sænkede skatten på arbejde for ca. 29 mia. kr. Det var særdeles positivt. Men finansieringssiden gav anledning til store problemer, fordi man valgte en række hver for sig små håndtag med lav provenueffekt og høj negativ symbolværdi (som f.eks. multimedieskat, iværksætterskat, fedtafgift, udligningsskat mv.) Det viste sig at være en uheldig kombination. Finansieringen af reformen var uheldig: Mange små håndtag med store irritationsmomenter Som udgangspunkt er regeringens ambitionsniveau for skattereform 2012 noget lavere end skattereformen fra Det ses ved, at regeringsgrundlaget opererer med, at skattereformen skal bidrage med ca. 3 mia. kr. til den langsigtede finanspolitiske hold- DANSK ERHVERV 2
3 DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 barhed og et arbejdsudbudsmål på ca personer ud af de i alt , som det strukturelle arbejdsudbud dengang manglede at blive hævet med frem mod Denne ambition hævedes en smule med 2020-planen, hvor det er den strukturelle private beskæftigelse, der skal hæves med mindst personer, og hvor det samlede reformbehov også er øget til en arbejdsudbudseffekt på nu fuldtidspersoner, bl.a. pga. finansloven for 2012, der trækker i den forkerte retning i forhold til det langsigtede arbejdsudbud. Det endelige forslag til skattereform, som blev fremlagt 29. maj, endte imidlertid med at indeholde en samlet arbejdsudbudseffekt på personer i 2020 og 3,6 mia. kr. i langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Til sammenligning bidrog 2009-skattereformen på papiret med personer i strukturelt arbejdsudbud og 5,5 mia. kr. i langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Skattereformen i 2009 bidrog med i arbejdsudbud og 5,5 mia. kr. i langsigtet holdbarhed LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE Det er vigtigt, at skatten på arbejde sænkes over hele indkomstskalaen, dvs. det er oplagt at ændre på både topskattegrænse, topskattesats og beskæftigelsesfradrag. Andre væsentlige målsætninger vedr. skat på arbejde: Det skal altid kunne betale sig at arbejde Ingen bør betale mere end 50 pct. i skat af sidst tjente krone Skattereformen skal understøtte vækst og øge arbejdsudbuddet. Dette fokus tilsiger særlig opmærksomhed på lettelser i topskatten, hvor man får størst effekt på arbejdsudbud, på tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og på nedbringelse af sort arbejde. Størst arbejdsudbudseffekt i toppen af skatteskalaen Konkret i Dansk Erhvervs forslag til skattereform, opnås der en arbejdsudbudseffekt via topskattelettelser på ud af de i alt årsværk i forøget arbejdsudbud. Når det også er vigtigt at hæve beskæftigelsesfradraget, skyldes det især, at det er i bunden af indkomstskalaen, der er højest sammensat marginalskat. En del af den problemstilling kan adresseres i forbindelse med skattereformen. Dansk Erhverv mener dog også, at en del af løsningen af den problemstilling bør findes ved sænkning af visse overførselsindkomster. SMERTEGRÆNSEN NÅET FOR AFGIFTER PÅ GRÆNSEHANDELSVARER Som vigtig præmis forud for forhandlingerne om skattereform, bør det pointeres, at det hverken er på selskabsskat eller personskat, at Danmark p.t. skiller sig mest negativt ud i forhold til nabolandene, men inden for de indirekte skatter (dvs. moms, punktafgifter og grønne afgifter), se figur 2 nedenfor iii. Det er netop de indirekte skatter, der belaster grænsehandelsfølsomme varer og tjenester mest. Her er smertegrænsen for længst nået. DANSK ERHVERV 3
4 DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 Figur 2 Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande % 15,3% 14% 12% 10% 8% 13,5% 12,0% 11,7% 10,7% 10,7% Markant højere forbrugsbeskatning i Danmark end i nabolandene 6% 4% 2% 0% Kilde: OECD-database VÆK MED FORVRIDENDE SÆRSKATTER OG SÆNK SELSKABSSKATTEN Dansk Erhverv ønsker at fastholde fokus på lavere selskabsskattesats. Selskabsskat er en skat på afkast af kapital og dermed på investeringer og skabelse af arbejdspladser. Selskabsskatten er også en væsentlig parameter for udenlandske virksomheders beslutning om etablering af virksomhed i Danmark. En sænkning af selskabsskatten fra det nuværende udgangspunkt på 25 pct. har iflg. Skatteministeriet (2010) en høj selvfinansieringsgrad på 67 pct. Brug for et rent snit: Væk med en række forvridende danske særskatter og diskriminerende ordninger Men der er mange andre hjørner af skattesystemet, der har stor betydning for rammevilkårene omkring at drive erhvervsvirksomhed. Figur 3 Fjernelse af forvridende danske særskatter i Dansk Erhvervs skattereform Estimeret Danske særskatter provenu (mia. kr.) Fjernelse fedtafgiften -1,4 Fjernelse af iværksætterskatten -0,5 Fjernelse af skat på fri telefon -0,1 Kommende sukkerafgift droppes -1,0 Genindførelse af omkostningsdækning i skattesager -0,1 Kommende reklameafgift droppes -0,4 Fuld momsafløftning, overnatning & restauration -0,8 Kommende kørselsafgift på lastbiler droppes -1,5 Pulje til at lempe punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer -0,7 Pulje til at lempe energiafgifter i sektorneutral retning -0,5 Samlede forbedringer -7,0 Oprydning for 7 mia. kr. Kilde: Dansk Erhvervs egne beregninger, Forårspakke 2.0 samt Finansministeriet og Skatteministeriet DANSK ERHVERV 4
5 DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 Elementerne i figur 3 er et helt centralt element i Dansk Erhvervs skattereform. Samlet set fjerner vi en række forvridende danske særskatter for ca. 7 mia. kr. (så vidt muligt opgjort i 2012-niveau). Finansieringselementet fremgår af figur 4 nedenfor. I forbindelse med skattereformen er det derudover oplagt at tilstræbe: Større enkelhed og forståelighed i skattesystemet. Lettelse af administrative byrder. Besparelser i SKAT s administration må ikke blot erstattes af tilsvarende/nye byrder, hvor omkostningen overvæltes på erhvervslivet. Generel oprydning i punktafgifter, hvor de enkelte afgifter vurderes ud fra forholdet mellem de tilknyttede administrative byrder og det provenu, de indbringer. Mere fokus på retssikkerhed for borgere og virksomheder. Målrettede vækstfremmende initiativer rettet mod forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, som gør Danmark attraktiv i konkurrence med andre europæiske lande, der allerede har lempet skatteregler, for at tiltrække sådanne aktiviteter. Introduktion af princip, så administrative byrder står i rimeligt forhold til provenu for hver enkelt punktafgift FINANSIERING UDEN FOR SKATTESYSTEMET Dansk Erhverv foreslår, at en væsentlig del af finansieringen findes uden for selve skattesystemet, hvorved skattetrykket samtidig - alt andet lige - vil falde. Her kan peges på besparelser i den offentlige sektor inkl. transfereringer til husholdningerne, hvor man eksempelvis kan skaffe finansiering ved at lade satsreguleringen af overførselsindkomster følge prisudviklingen i stedet for lønudviklingen. Der kan også hentes finansiering fra et område som SU til hjemmeboende (de såkaldte cafépenge) og ved at omlægge SU på den 2-årige kandidatoverbygning til SU-lån og ved at reformere de offentlige ydelser, der er rent aldersbetingede. Øget brugerbetaling bør også indgå som mulig finansieringskilde. Her har Dansk Erhverv tidligere peget på en socialt afbalanceret brugerbetaling ved lægebesøg (dvs. med hensyn til indtægts-/formueforhold som ved friplads i daginstitutioner, samt friholdelse af børn og kronisk syge). Plads til lidt mere brugerbetaling end i dag FINANSIERING INDEN FOR SKATTESYSTEMET Mulige finansieringselementer inden for skattesystemet kan være: Pensionsafkastbeskatningen Urimelige særbegunstigelser/erhvervsstøtte Andelsboligområdet Ejendomsværdiskat indekseres fra 2016 og frem (jf. forslag fra DØR, OECD og Nationalbanken m.fl.) Præmissen for skattereformen i 2012 er, at alle samfundsgrupper skal bidrage til løsningen af de langsigtede økonomiske udfordringer. Derfor er det naturligt også at fremtidssikre ejendomsbeskatningen fra 2016 og frem, forudsat provenuet går til at sænke andre skatter og afgifter. Ingen hellige køer: Det nytter ikke på forhånd at frede boligbeskatningen DANSK ERHVERV 5
6 DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 Samfundsøkonomisk er det fornuftigt at flytte skat fra aktiv erhvervsmæssig anvendelse (arbejde og kapital) til ikke-mobile faktorer som fast ejendom. En afskaffelse af det nominelle stop for ejendomsværdibeskatningen vil tilmed lægge en dæmper på udsvingene i priserne på boligmarkedet både i opadgående og nedadgående retning - og derigennem bidrage til øget makroøkonomisk og finansiel stabilitet. TOPSKATTEN SKAL LEVE OP TIL SIT NAVN Som konsekvens af skattereformen i 2009, blev antal topskattebetalere sænket fra personer i 2009 til i 2010, men siden da er antal topskatteydere igen kravlet opad til i 2011 og ca i Hvis ikke der sker ændringer, skønner Dansk Erhverv ca topskattebetalere i Uden skattereform: topskatteydere i 2013 Dansk Erhverv mener, at topskatten bør leve op til sit navn og derfor bør det på sigt sikres, at det aldrig er mere end de ca højestlønnede, der skal betale topskat. Udover at hæve topskattegrænsen for ca. 5 mia. kr., foreslår Dansk Erhverv, at topskattegrænsen indekseres, så det fremadrettet kan sikres, at antal topskattebetalere ikke overstiger niveauet fra 2012-reformen. På bundlinjen indebærer hævet topskattegrænse med kr. i årlig indkomst iflg. Dansk Erhvervs skøn, at der her og nu kan løftes mere end lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ud af topskattepligten, hvorved denne gruppe skatteborgere opnår en markant nedsættelse af den øverste marginalskat på 15 pct.-point. Hævet topskattegrænse med kr. INGEN SKAL BETALE MERE END 50 PCT. AF SIDST TJENTE KRONE Den øverste marginalskat er på 56,5 pct. I råskitsen til skattereform beskrevet nedenfor foreslås det at bruge ca. 5 mia. kr. til at sænke topskattesatsen for. Det kan sænke den øverste marginalskat med 6,75 pct.-enheder, selv hvis der kun regnes med såkaldt mekanisk effekt, dvs. med tilbageløb, men uden adfærdsændringer overhovedet. På bundlinjen sikrer denne øvelse lige præcis Dansk Erhvervs mangeårige målsætning om, at ingen behøver at betale mere end 50 pct. i skat af sidst tjente krone, idet den øverste marginalskat i 2013 lander på 49,75 pct. Denne lettelse vil komme alle de resterende ca topskatteydere til gavn. For 5 mia. kr. kan øverste marginalskat sænkes til knapt 50 pct. RÅSKITSE TIL KONKRET DANSK ERHVERV SKATTEREFORM I figur 4 nedenfor er der givet et konkret eksempel på, hvordan en skattereform, der letter skatten med godt 34 mia. kr., kan se ud. Reformen er underfinansieret i begyndelsen, men ender med at være fuldt finansieret, idet der i 2020 er finansieringsbidrag ligeledes for i alt godt 34 mia. kr. Dansk Erhvervs skattereform indeholder tilstrækkeligt med finansieringselementer til, at den ikke er alt for afhængig af, at der kan skaffes politisk opbakning til samtlige de i råskitsen optrædende finansieringsbidrag. DANSK ERHVERV 6
7 DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 Figur 4 Mekaniske provenueffekter for 2020, jf. DREAM-modelberegning Skattelettelser Mia. kr. Fjernelse af forvridende danske særskatter, jf. figur 3 ovenfor 7,6 Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag med 3 pct.-point & grænse øges 6,3 Forhøjelse af topskattegrænse med kr. 5,2 Topskattesats sænkes fra 15,0 til 8,25 pct. 5,0 Sænkelse af selskabsskattesats fra 25,0 til 20,0 pct. 9,1 Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer iv 1,0 Skattelettelser samlet 34,2 Finansiering Mia. kr. Satsregulerede overførsler reguleres med prisudvikling 2017 => ,8 Brugerbetaling (eksempelvis ved lægebesøg samt på uddannelsesområdet) 6,2 Pensionsafkastbeskatning øges gradvist fra 15,3 til 17,0 pct. v frem mod ,4 Nominalprincip i ejendomsværdiskat ophæves (indeksering på 0,6 pct. af ejendomsværdi fra 2016) Særbegunstigelser/skatteudgifter afvikles 3,0 Andelsboliger gøres skattepligtige 2,0* Mere effektiv skatteligning/minimering af skattegab 2,0* Håndhævelse af udenlandske internetvirksomheders danske momspligt 1,0* Finansiering, samlet 34,2 *Provenuskøn behæftet med betydelig usikkerhed 6,8 Anm.: Tallene er opgjort i 2013-niveauer og i 2013-priser inkl. tilbageløb og ekskl. adfærdsændringer. Skattelettelserne træder som beregningsmæssigt udgangspunkt i kraft i Ejendomsværdiskatten indekseres med virkning fra Satsregulering efter prisudviklingen fremfor lønudviklingen træder i kraft i 2017 og gælder frem til Øvrig finansiering indfases gradvist i perioden Kilde: Dansk Erhverv og DREAM-gruppen DANSK ERHVERV 7
8 DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 OM DENNE UDGAVE Dansk Erhvervs skattereform 2012 er 16. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 1. juni. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund, online KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Bo Sandberg på bsa@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansvarshavende redaktør), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. NOTER i DREAM = Danish Rational Economic Agents Model. DREAM-gruppen er en uafhængig institution, der har som hovedformål at foretage langsigtede strukturanalyser af den danske økonomi. Da DREAM-modellen er en langsigtet strukturmodel, bør tolkningen af modellens resultater fokusere på de langsigtede udviklinger. Læs evt. mere på ii Inklusive effekter af tilbageløb og adfærdsændringer. iii Se også Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 om international skattesammenligning. iv Kunne eksempelvis være i form af skattefradrag for forsknings-, og udviklings- og innovationsaktivitet (R & D Credits), Innovation Box eller lignende regimer kendt fra Holland, Storbritannien samt en række asiatiske lande. v Der er beregningsteknisk taget udgangspunkt i hævet PAL-skattesats, men provenuet kan evt. alternativt hentes via ændrede fradragsregler for administrationsomkostninger mv., hvorved selve skattesatsen ikke behøver stige så meget. De samlede administrationsomkostninger i livsforsikrings- og pensionsbranchen udgør årligt over 5 mia. kr. Med en skønnet gennemsnitlig fradragssats på knap 40 pct. vil det give et provenu på ca. 2 mia. kr. såfremt denne fradragsret fjernes. I dag subsidierer staten administrationsomkostningerne til pensioner. Det reducerer alt andet lige - pensionsinstitutternes økonomiske incitament til at holde administrationsomkostningerne nede. Evt. fjernelse af denne fradragsret bør i givet fald også omfatte pengeinstitutters pensionsprodukter og udenlandske pensionsinstitutter, der modtager dansk opsparing samt forsikringsmæglernes aktiviteter, som pensionskunderne betaler. DANSK ERHVERV 8
Offentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereSommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet
Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereSkattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
Læs mereJanteloven i vejen for innovation
Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte
Læs mereSådan kan det danske skattetryk sænkes til svensk niveau på 7 år
Sådan kan det danske skattetryk sænkes til svensk niveau på 7 år AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT., MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER BREINBJERG, STUD POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereAfgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15
Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag
Læs mere60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%
Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereDe positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger
De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Flere analyser
Læs mereBeregning af en skattereform 1
Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen
Læs mereKommunale vindere i uddannelseskapløbet
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige
Læs mereStor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor
Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereKonkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor
Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige
Læs mereNye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.
Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN
Læs mereVæsentlig mere end en milliard
Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.
Læs mereTime-out øger holdbarheden
F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereApps og digitale services i sigte
Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereÆldre er en attraktiv arbejdskraft
Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende
Læs mereEksportarbejdspladser i service
Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle
Læs mereBefolkningen efterlyser reformer
Befolkningen efterlyser reformer AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er behov for reformer af dansk økonomi pga. offentligt
Læs mereUdbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereMens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv
JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereIværksætterskatten stadig et selvmål
Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereDanskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk
Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereForskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter
Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereKonkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst
Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-
Læs mereIt-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år
It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.
Læs mereDet rigtige uddannelsesvalg
Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereVækst og velstand 2020
Vækst og velstand 2020 AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, PH.D., SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG CHEFANALYTIKER MIRA NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Vækst skaber velstand men Danmark
Læs mereANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner
ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af
Læs mere2011 blev endnu et år med lavvækst
2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det
Læs mereANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte
ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereHurtigere studiegennemførelse med SU-reformer
Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet
Læs mereLavere selskabsskat er en god forretning
Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt
Læs mereDer skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser
Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereAfgiftslettelser for 24 mia. kostede kun 14 mia. kr.
ANALYSE Afgiftslettelser for 24 mia. kostede kun 14 mia. kr. Resumé Dansk Erhverv har i denne analyse gennemgået lovforslag, politiske aftaler og svar til Folketinget og kortlagt omfanget af afgiftsændringer
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereFinanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mere33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem
33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem
Læs mereAkademiet for talentfulde unge
Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereArbejdsmarkedsdeltagelsen falder
Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering
Læs mereIt er hovednøgle til øget dansk produktivitet
It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereStore gevinster ved sundhedsforsikringer
Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereArbejdsudbud og indkomstskat
Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter
Læs mereLastbilerne viser væksten!
Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereSelskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed
Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereSinglerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk
Læs mereFinanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1
Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.
Læs mereTopskatten gør Danmark fattigere
DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,
Læs mereMillioner at spare ved at reducere sygefraværet
Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereTopskat straffer vækstiværksætteri
Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser
Læs mere(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med
Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat
Læs mereMilliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse
Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereVækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op
Vækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Dansk økonomi har længe været i vækstmæssig krise. Trods den nærmest ikkeeksisterende vækst er beskæftigelsen
Læs mereANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud
ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Velfærd og erhvervsvilkår er hinandens forudsætninger God velfærd og gode
Læs mere