-17. Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 1 findes opferte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1 0 Juni 19, S findes opferte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1 Juli 191 December 191, S findes opferte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1 Januar 191 December 19, S findes opferte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1 Januar 191 December 197, S. ie.. De offentlige Jernbaner (Rapport sur les chemins de fer publics.). Civil Retspleie 19. (Statistique de la justice civile.). Oversigt over de vigtigste Resultater af de statistiske Tabeller vedkommende Folketællingen i Kongeriget Norge 1 Januar 191. (Apergu général du recensement du ler Janvier 191.). Norges pergværksdrift 19 og 19. (Statistique des mines et usines.). Strafarbeidsanstalter 19/9. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires.) 7. De Spedalske i Norge (Les lépreux en Norvége.). Norges Skibsfart 19. (Statistique de la navigation.) 9. Rekruteringsstatistik 197. (Statistique du recrutement.) 90. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 19. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 91. Kriminel Retspleie 19 og 19. (Statistique de la justice criminelle: Procédure.) 9. Distriktsfængsler 19. (Prisons départementales.) ARAM 9. Norges Sparebanker 197. ( Statistique des caisses d'épargne.) 9. Den norske Rigstelegraf 197. (Statistique des télégraphes du Royaume.) 9. Norges postvæsen 197. ( Statistique postale.) 9. Sindssygeasylernes Virksomhed 19. ( Statistique des hospices d'aliénés.) 97. Norges Handel 197. (Statistique du commerce.) 9. Norges Fiskerier 197. ( Grandes pêches maritimes.) 99. Veterinærvæsenet og kjedkontrollen 19. ( Compte rendu du service vétérinaire et de l'inspection de la viande.) 00. Skiftevæsenet 19. ( Tableaux des successions, des faillites et des biens pupillaires.) 01. Norges kommunale Finantser 19. ( Finances des communes.) 0. Folkenmngdens Bevægelse 19. (Mouvement de la population.) 0. Det tekniske undervisningsvæsen 199. ( Enseignement technique.) 0. Livs og Dedstabeller 1 l/1 9 /91. ( Tables de mortalité et de survie.) 0. Norges Fabrikanbeg 19. (Etablissements industriels.) 0. Valgmandsvalgene og Storthingsvalgene 197. ( Statistique électorale.) 07. De offentlige Jernbaner 197/9. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 0. Strafarbeidsanstalter 19/97. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires.) 09. Distriktsfængsler 197. (Prisons départementales.) 10. Norges Skibsfart 197. (Statistique de la navigation.) 11. Folkemængdens Bevægelse 19. ( Mouvement de la population.) 1. Civil Retspleie 19. ( Statistique de la justice civile.) 1. Rekruteringsstatistik 19. (Statistique du recrutement.) 1. Jordbrug og Fædrift (Agriculture et gave du bétail.) Fortsættelse: Se Omslagets die Side. 17

3 OFFENTLIGE NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No.. DE. JERNBANER. (LES CHEMINS DE FER PUBLICS DE LA NORVÉGE1) BERETNING OM OE NORSKE JERNBANERS DRIFT TERMINEN 1"E JULI 1991L' MARTS AFGIVET TIL DEN KGL. NORSKE REGJERINGS DEPARTEMENT FOR DE OFFENTLIGE ARBEIDER FRA STYRELSEN FOR STATSBANERNE. r.1 1 KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO

4 Beretninger for Terminerne 1/19/99 se Norges officielle Statistik, Tredie Række, No. 1,,,, 101, 17, 17, 1, 17, 0, 0,,, 07, 9. STEEN ' S KE BOGTRYKKERI.

5 In dhold. (Table des matières Text. (Texte). col. Side (Pages) Indledning. (Introduction) I Anvendt Kapital. (Capital employé) X Af Driftens Overskud oplagte Fonds. (Fonds) XVI Driftens økonomiske Resultater. (Résultats financiers) XVIII Trafik. (Trafic) XXIII Rullende Materiel. (Matériel roulant) XLVI Banerne og deres Vedligehold. (L'entretien des chemins de fer) LI Gjensidig Forsikring mod Ildsvaade. (Assurance mutuelle contre l'incendie) LV Personale. (Personnel) L VI Pensions, Enke og Understøttelseskasser. (Caisses de pensions et de secours).. LVI Uheld. (Accidents) LXII Tabeller. (Tableaux). A. Statsbanerne og Hovedbanen. (Chemins de fer de l'etat et le chemin de fer privé Principal). Tabel I. Fortegnelse over Banernes Expeditionssteder ved Udgangen af Terminen. (Les stations et les haltes des lignes II. III. A, la fin du terme) Anvendt Kapital. (Capital total employé). I. Sammendrag af Banernes Aktiva og Passiva ved Udgangen af Terminen (Actif et passif des chemins de fer A, la fin du terme ) i i 1. Opgave over den ved Udgangen af Terminen til Banerne anvendte Kapital og sammes Tilveiebringelse. (Moyens financiers A. la fin du terme ) Trafik. (Trafic) Rullende Materiels Bevægelse paa Banen, exclusive Tog for Banens Vedligehold. (Mouvement du matériel roulant, non compris trains pour l'entretien de la voie) Personbefordring. (Transport de voyageurs) Side (Pages) i 0 Godsbefordring. (Transport de marchandises) Samlet Trafik. (Mouvement total) 199 cc IV. Økonomiske Resultater. (Résultats financiers) Indtægter af Persontrafik. (Recettes du trafic des voyageurs) Indtægter af Godstrafik. (Recettes du trafic des marchandises).. øvrige Indtægter. (Autres recettes) Samlede Indtægter. (Recettes totales) 9 Udgifter: (Drift og Vedligehold). Dépenses: (Exploitation et entretien) 7 Overskud og sammes Anvendelse. (Excédant et son emploi) 99 V. Rullende Materiel og sammes Anvendelse. (Etat et mouvement du matériel roulant) I. Beskrivelse af Lokomotiver. (Spécification des locomotives)... Beskrivelse af Vogne. (Spécification des voitures et des wagons) 9. Lokomotivernes gjennemløbne Distancer og Vedligeholdelsesudgifter. (Parcours et dépenses de l'entretien des locomotives). 70: Lokomotivernes Drift. (Traction des locomotives). Vognenes gjennemløbne Distancer og Vedligeholdelsesudgifter. (Parcours et frais de l'entretien des voitures et des wagons) Vognenes Drift. (Renseignement sur la traction des voitures et des wagons) Samlede Udgifter til Vedligehold og Drift af rullende Materiel. (Dépenses totales de l'entretien et de la traction du matériel roulant)

6 Col. Side (Pages) Tabel VI. Opgaver vedkommende Beskrivelse af Banerne samt Banernes Vedligehold. (Renseignement sur la description des chemins de fer et sur l'entretien et la surveillance de la voie).. 'or I. Stignings og Krumningsforhold. (Détail des conditions de niveau et de direction des lignes de chemin de fer) Underbygning og Broer. (Infrastructure et ponts) Stationer og andre Anlæg. (Stations et bâtiments) IoS. Overbygning og Gjærder. (Superstructure et clôtures) Specifikation af Udgifterne til Vedligehold af Linie med Bygninger og Telegraf samt Bevogtning. (Spéci fication des dépenses pour l'entretien de la voie, des bâtiments & du télégraphe) Ombytning af Skinner og Sleepers. (Renouvellement de rails et de traverses) VII. Opgaver vedkommende Jernbanernes Telegraf. (Renseignement sur le télégraphe des chemins de fer) 119 VIII. Expeditionsstedernes Trafik med Fordeling paa Lokalog Samtrafik, Personale samt Udgifter ved Stationsog Telegraftjenesten. (Renseignement sur le trafic, les dépenses et le personnel des stations) 1 IX. Expeditionsstedernes Indtægter. (Recettes des stations) 17 io X. Opgave over Fordelingen af de Reisende paa de forskjellige Afstande særskilt for hver Klasse og for Tur og Retur. (Répartition des voyageurs par classe des voitures sur les distances différentes) 179 XI. Opgave over Transportmængde af de væsentligste Varesorter. (Renseignement sur le mouvement des articles principaux de marchandises) 11 a XII. Opgave over, hvorledes Togene har været besatte med Reisende og belastede med Gods mellem Stationerne. '(Renseignement sur l'occupation des trains par des voyageurs et des marchandises entre les stations) XIII. Opgave over Maanedsbilletter. (Billets de saison) 0 XIV. Opgave over Befordring af Reisende med Familiebilletter. (Billets de famille) 7 XV. Trafikindtægternes Fordeling paa hver IViaaned. (La distribution des recettes h chaque mois) 77 XVI. Oversigt over Pensions, Enke og Understøttelseskassernes Status pr. Site Marts (Situation financière des caisses de pensions et de secours au 1 mars 1900) 1 9 XVII. Personale. (Personnel) 9 XVIII. Opgave over Uheld eller Ulykkestilfælde. (Renseignement sur les accidents) 7 9 XIX. i. Opgave over ordinære Tog paa de forskjellige Banestrækninger. (Marche des trains ordinaires sur les sections différentes des lignes) 0 XIX.. Opgave over Antal ordinære Tog paa de forskjellige Banestrækninger efter Togplanerne i Driftsaarene 1999 og (Nombre des trains ordinaires sur les sections différentes des lignes selon les horaires des années 1999 et ) 0 B. Privatbaners (Chemins de fer privés). XX. Statistiske Opgaver for Privatbaner (excl. Hovedbanen). (Renseignement sur les chemins de fer privés (non compris le chemin de fer Principal, Kristiania Eidsvold) C. Sammendrag. (Résumé). xxi. Sammendrag for Aarene (Résumé ) 17 0 Rettelse: I Tabel V., Rubrik 71, staar anført for Ho v e dban en for Lokomotiverne tilsammen : gjennemsnitlig pr. Lokomotiv io 1 km., skal være 0 km.

7 Indledning. Nærværende Driftsberetning omfatter Tidsrummet Iste Juli 199 indtil Ite Marts 1900 og omfatter saaledes kun / Aar. Den slutter sig til Statsbudgetterminen, der tidligere har været fra iste Juli til ote Juni ; men fra Iste April 1900 skal omfatte Tiden fra iste April til i te Marts. Ovennævnte Termin danner saaledes Overgangen. Banernes Længde har i Terminen ikke undergaaet nogen Forandring, og udgjør I 90.9 km., hvoraf 1 km. med Sporvidde 1. m., I 07 km. med Sporvidde 1.07 m. og 9 km. med Sporvidde 0.7 m. Af Banerne er: Statsbaner j 0 km. nemlig: Rene Statsbaner 1 km. Statsbaneinteressentskaber I 7 Privatbaner 17 «91 km. Til de rene Statsbaner (mellem Kongsvinger og Flisen samt mellem Kristiansand og Byglandsfjord) har vedkommende Kommuner uden at erholde nogen Eiendomsandel gjort Tilskud ved kontante Bidrag og Overtagelse af alle Udgifter ved Grunderhvervelse og Gjærdehold, deri indbefattet Erstatning for Grustag i Anledning af Anlægget og al anden Jordskade og Ulempe, som ved Anlægget og Banens Drift foranlediges. Statsbaneinteressentskaberne, hvoraf der er tretten, eies af Staten i Forening med endel Private og Kommuner. Med Hensyn til disse Baners Stilling i juridisk og økonomisk Henseende henvises til «Beretning om de norske Jernbaner og deres Drift», Sth. Prp. No., 11. Eiendomsforholdene ved disse 1 Statsbaneinteressentskaber er indbyrdes ensartede, idet Baneselskabet. som nævnt for hver af dem bestaar af Staten som den principale Aktieeier i Forening med endel Private og Kommuner, der har modtaget Aktier for sine Bidrag. Alle A

8 Jernbaner II Aktier er ligeberettigede til Udbytte. Indløsning af de private og kommunale Aktier er ikke forbeholdt Staten 1) uden ved Jæderbanen, hvis Aktier kan indløses for deres paalydende Belob. Ved Bergen Vossbanen, Eidsvold Hamarbanen og Drammen Skienbanen er de kommunale og private Aktieeiere pligtige til uden Erstatning at finde sig i: at Banen enten sættes under fælles Drift med en større eller en mindre Linie eller Gruppe af Linier paa Betingelse af saadant fælles Opgjør af de forskjellige Liniers Indtægter og Udgifter, som til Forenkling af Regnskabsforboldet maatte anordnes, eller indordnes i fuldt økonomisk Fællesskab med en større eller mindre Linie eller Grup.pe af Linier eller i et samlet norsk Statsjernbaneinteressentskab, alt eftersom til enhver Tid af Statsmyndighederne maatte bestemmes. I Henhold hertil er ved Storthingets Beslutning af de Juni 19 Strækningen Hamar Otta indordnet i fuldt økonomisk Fællesskab med Eidsvold Hamarbanen og ved Storthingets Beslutning af de Juli 191 Strækningen Eidanger Brevik med Drammen Skienbanen. Distrikternes Bidrag til nævnte Strækninger er ordnede som ved Kongsvinger Flisenbanen. Af P ri v at b an er haves der fem, nemlig: a) Den norske Hovedjernbane (fra Kristiania til Eidsvold, 7. km.), for hvilken de økonomiske og administrative Forhold er ordnede ved Kontrakt af i7de December 10 mellem den norske Stat og engelske Bygningsentreprenører. I Henhold til denne Kontrakt blev Halvdelen af Anlægskapitalen tilveiebragt af de engelske Entreprenører, der som Vederlag erholdt prioriterede og af Staten efter wo Aars Forløb fra Banens Aabning til Pari indløselige Aktier, medens den anden Halvdel efter Kontrakten skulde tilveiebringes af Staten mod Aktier i Banen. For at tilveiebringe sin Halvdel af Kapitalen modtog Staten Bidrag af Kommuner og Private, tegnede i Henhold til Aktieindbydelse af 9de Septbr. 10. Efter nævnte Kontrakt er Banens Bestyrelse underlagt en Direktion paa Medlemmer, hvoraf de udnævnes af Kongen, medens det tilkommer Eierne af de prioriterede Aktier at vælge de øvrige. Aabnet den Iste September 1. b Nesttun Osbanen (. km.), der er anlagt i Henhold til den ved kongelig Resolution af den Februar 191 med Hjemmel i Loven af I te August 1 givne Koncession. Ved Storthingets Beslutning af Ite Juli 19 (kfr. Sth. Prp. No. for 19, Indst. S. XXX 19, Pag. i I flg.) er der af Statskassen ydet Banen et Tilskud af Kr , hvoraf den ene Halvdel mod Aktier og den anden som 1) Ved Storthingets Beslutning af. 1 Juni 197 er der udfærdiget en «Lov angaaende Expropriation af Statsjernbaner», hvilken under 7de Juli s. A. er meddelt Kgl. Sanktion, (kfr. Sth. Med. No. 1 for 197 og Sth. Dok. No. 77 samt Tndst. O. X for 197).

9 IIIJernbaner Laan, der er rentefrit i Aar (indtil den December 1900, kfr. Indst. S., No. 01 for 197) og afdragsfrit i io Aar at regne fra Banens Aabning for almindelig Trafik (den Iste Juli 19). Under de Juli 197 har Storthinget samtykket i : I) at der for Nesttun Osbanens Regning optages et Laan med den Prioritets Panteret i Banen med Tilbehør, stort indtil Kr. i io , samt ) at Banens Aktiekapital forøges til Kr (kfr. Sth. Prp. No. 7 for 197, Indst. S. No. 01 for s. A. og Sth. Forh., Pag. 1o). c) Lillesand Flaksvandbanen (1. km.), der er anlagt i Henhold til Storthingets Beslutning af de Juni 191 (kfr. Sth. Prp. No. 1 for 191, Indst. S. No. 1 for 191) og Koncession ifølge Kgl. Resol. af te August 19. Ifølge Sth. Besl. yder Staten til Banens Anlæg indtil Kr , hvoraf den ene Halvdel som et afdrags og rentefrit uopsigeligt Laan og den anden Halvpart mod Aktier. Aabnet den de juni 19. d Sulitjelma,banen (1.1 km.), der er anlagt udelukkende for private Midler til Drift af Kobbergruber paa Sulitjelmafjeldet (i Nordlands Amt) i Henhold til Koncession ifølge kgl. Resol. af 7de Septbr. 19. Aabnet for Personfærdsel den de Juni 19. e UrskogHolandsbanen (fra Bingsfoss til Skullerud,. km.). Strækningen Bings fo s s B j e rkelangen (. km.) er anlagt i Henhold til Storthingets Beslutning af ite Juli 19 (kfr. Sth. Prp. No. 7 for 19, Indst. S. XXX for 19) og Koncession ifølge Kgl. Resol. af 7de Oktbr. 19 og aabnet den 19de Oktober 19. Ifølge Sth. Besl. yder Staten til denne Banes Anlæg indtil Kr , hvoraf Kr. ioo som et afdrags og rentefrit uopsigeligt Laan og Resten, Kr , mod Aktier i Banen. Strækningen Bj erkelangen S kullerud (. km.) er anlagt i Henhold til Storthingets Beslutning af te April 197 (kfr. Sth. Prp. No. for 197, Indst, S. XXX for 197) og Koncession ifølge Kgl. Resol. af te Novbr. 197 og aabnet den jde December 19. Ifølge nævnte Sth. Besl. yder Staten paa i Beslutningen nærmere angivne Betingelser til denne sidste Strækning indtil Kr hvoraf Kr som et afdrags og rentefrit, uopsigeligt Laan og Resten, Kr , mod Aktier i Banen. Betingelserne for Sammenslutning af begge Strækninger er approberet ved Kgl. Res af lode September 19. Ved Sth. Besl. af de Mai 1900, taget tilfølge ved Kgl. Res. af de Juni 1900 (Forh., Pag. 11), er Samtykke meddelt til Banens Forlængelse og Tilknytning til Kongsvingerbanen ved Sørumsanden. I denne Anledning er Banens Bestyrelse bl. a. meddelt Tilladelse til at optage et Laan paa Banen af indtil Kr , for hvilket Beløb viges Prioritet af Staten for dens Laan til Banen (Kr ) paa Betingelse af, at intet Udbytte af Banen uddeles, førend Laanet er tilbagebetalt.

10 Jernbaner o. IV Som Bidrag til Dækkelse af forskjellige af Hølandsbanens første Udgifter i Anledning af Banens Sammenslutning med Urskogbanen er der ifølge samme Storthingsbeslutning bevilget et Statstilskud indtil Kr (kfr. Sth. Prp. No /1900, Indst. S., XV E). Angaaende nye Jernbaneanl æ g bemærkes : Under Iste og den Marts 19 besluttede Storthinget, at der for Statens Regning skulde bygges følgende nye Jernbaner: I. Fra Vossevangen til Taugevand gjennem Rundalen og med Tunnel gjennem Gravehalsen (Længde 7 km. 1),. Fra Egersund til Flekkefjord (Længde 7 km., Sporvidde 1.07 m.),. Fra Arendal til Aamlid Kirke') (Længde 0 km., Sporvidde 1,07 m.),. Fra Flisen til Elverum (Længde km., Sporvidde 1. m.),. Fra Hell Station paa Merakerbanen til Sunde ved Snaasenvandets Udløb (Længde 10 km., Sporvidde 1. m.) og. Fra Kristiania til Gjøvik (Længde 1 km., Sporvidde 1. m.). I Forbindelse med sidstnævnte Bane bygges i Henhold til Storthingets Beslutning af de Juli 19 en Sidelinie fra Tingelstad (Brandbu) til Røkenviken ved Randsfjorden (. km.) og i Henhold til Beslutning af te August 197 bygges en Sidelinie fra Rensvolden til Kværnum paa østre Toten (1. km.). I Henhold til Sth. Beslutning af de Mai 199 bygges videre en Forbindelseslinie fra Sandaker (Grefsen) Station til Alna Station paa Hovedbanen ( km.) (kfr. Sth. Prp. No. 7 for 1 9/99 og Indst. S. XV B.). Under den Juni 19 har Storthinget besluttet at fortsætte Banen fra Taugevand gjennem Hallingdal og Sogndalen over Hønefos ( km.) langs Ranclselven om Randsfjord til Roa paa Kristiania Gjovikbanen ( km.). Sporvidden bestemtes for det hele Anlæg fra Voss til Roa til 1. m. I Forbindelse dermed bestemtes det at ombygge Bergen Vossbanen til samme Sporvidde. Under I de Juni 19 besluttedes det, «at der for Statskassens Regning anlægges en Jernbane med normal Sporvidde fra Narvik i Ofoten til Rigsgrændsen under Forudsætning af, at Banens Fortsættelse paa svensk Side bliver færdig samtidig med Banen i Norge, og at Transportmængden af Malm i det foreliggende Kontraktudkast S ) fastsættes til i Ton». Længde ca. 1 km. De ved Storthingets Beslutning betingede Distriktsbidrag er ordnede for Banerne fra Vossevangen til Taugevand, Kristiania til Gjøvik, Hell til Sunde, Egersund til Flekkefjord og Arendal til Aamlid, hvis Bygning derfor er besluttet iværksatte ved de Kgl. Resolutioner af i te August 19, Bygningsoverslag af lode Februar 19 angiver en Længde af 7. k (jfr. Sth. Prp. No. 7 for 19, Side 9). ) Efter Storthingets Beslutning af I ste juni 19 fenes Banen over Mesel og Boilestad. Kfr. videre th. Prp. No. 9 for 19/99 og Sth. Besl. af ode Mai 199 efter Indst. S. XV, C om Paabegyndelse af Arbeidet paa Strækningen Arendal Meser ) Med KiirunavaaraLuosavaaraselskabet i Sverige.

11 V Jernbaner de November 19, de Februar 19, 7de Marts 19 samt die August 199. Af Banen fra Kristiania til Gjøvik er Strækningen Kristiania (Grefsen) til Røkenviken forudsat aabnet for Drift Høsten 1900, Resten Høsten 190. Strækningen Hell Levanger af Hell Sundebanen forudsættes aabnet Sommeren 190, Egersund Flekkefjord Sommeren 190. Om Tiden for Fuldførelsen af de øvrige under Bygning værende Jernbaner er endnu ingen endelig Bestemmelse af Statsmyndighederne truffet 1). Længden af de besluttede Statsbaner udgjør 0 km. Af private Ban er har været og er under Bygning (1.9 km.): I. Fra Tønsberg til Eidsfos (7.7 km., Sporvidde 1.07 m. Kfr. Sth. Prp. No. 9 for 19, Indst. S. XXX og Kgl. Res. af de Juni 19). Ved Sth. Besl. af ide December 19 er af det bevilgede Statsbidrag til Banen tilladt udredet det fornødne til Forbedring af Kurveforholdene og Anvendelse af stærkere Skinner (kfr. Sth. Prp. No. for 19/199, Indst. S., No., Forh., Pag. og Kgl. Res. af Ite Januar 199). Under de Mai 1900 har Storthinget samtykket i, at der for Tonsberg Eidsfosbanens Regning optages et Laan mod den Prioritets Pantobligation i Banen med Tilbehør, stort indtil Kr (Sth. Prp. No. loi for 199/1900, Indst. S., No. 11, Forh., Pag. 119 og Kgl. Res. ote Juni 1900).. Fra Holmestrand til Vittingfos (1 km., Sporvidde 1.07 m. Kfr. Sth. Prp. No. 9 for 19, Inclst. S. XXX og Kgl. Resolution af te Febr. 199). Under 9de Mai 1900 har Storthinget samtykket i, at der til Anvendelse af stærkere Skinner udredes af Statskassen indtil et Belob af Kr ,00 som afdrags og rentefrit Laan mod Pant i Banen (kfr. Sth. Prp. No. 10 for 199/1900, Indst. S., No., Forh., Pag. 17 og Kgl. Res. af ote Juni 1900).. Fra Eina Jernbanestation ved km. ioo paa Kristiania Gjøvikbanen til Fagernæs i Valdres (10. km., Sporvidde 1. m.). (Kfr. Sth. Prp. No. 71 for 1 9/99, Indst. S. XV C, Pag., Storthingsbesl. af ode Mai 199 og Kgl. Resol. af den September s. A. og videre Sth. Dok. No. 77 samt Indst. S. XXXX for 199/1900). Storthinget har videre ved Beslutninger i Mai 199 indgaaet paa at yde Bidrag til følgende private Baner (. km.):. Fra Lier Jernbanestation til Flolsfjorden ( I km.). Kfr. Sth. Prp. No. 9 for 1 9/99 og Indst. S. XV C. Storthingsbesl. af ide Mai 199 og Kronprinsregentens Resol. af de April ) Indtil ite Marts 1900 var rnedgaaet (excl. Udgifter til Grunderhvervelse og Gjærder) til Anlægget af: Voss Taugevandbanen Kr Egersund Flekkefjordbanen.10 HellSundebanen I. 1 Kristiania Gjøvikbanen (incl. forberedende Forfoininger for Udvidelse af Kristiania Ostbanestation) " Ofotbanen c I 11.7

12 Jernbaner VI. Fra Grimstad til Mesel i Froland (. km.). Kfr. Sth. Prp. No. 9 for 1 9/99 og Indst. S. XV C. Storthingsbesl. af ode Mai 199. De rene Statsbaner og Statsbaneinteressentskaberne a dm inistr er es a f St at en paa samme Maade ; men hver Bane eller hvert Interessentskab som en selvstændig økonomisk Enhed. S tatsb an e rn es Administration er ordnet ved de Kgl. Resol. af de Novbr. 1 og iste Juli 1 med en Centralstyrelse. De inddeles i 7 Centralstyrelsen underlagte Trafikdistrikter, nemlig : iste Trafikdistrikt (1 km.), der omfatter: I. Kristiania Fredrikshald Rigsgrændsen, vestre og østre Linie, eller Smaalensbanen, 9 km., Sporvidde 1. m. (vestre Linie 170 km., aabnet : den første Strækning Kristiania Fredrikshald 17 km. den Januar 179, i sin Helhed indtil Rigsgrændsen de Juli 179; østre Linie, Ski Sarpsborg, 79 km., aabnet de November 1. Strækningen Kornsjø Rigsgrændsen (1 km.) drives fra Iste Juli 19 i Henhold til Kontrakt, approberet ved kgl. Resol. af de Juni 19, i Forbindelse med den tilstødende Dalslandsbane.. Lillestrøm Kongsvinger Rigsgrændsen Jernbane eller Kongsvingerbanen (11 km., Sporvidde 1. m., aabnet: den første Strækning, 79 km., die Oktober 1, i sin Helhed de November 1). I Forbindelse med Kongsvingerbanen drives en Strækning (7 km.) af de svenske Statsbaner, nemlig fra Rigsgramdsen til Charlottenberg, som er den første Station paa hin Side Groendsen.. K ongsvinge r F li se n Jernbane (9 km., Sporvidde 1. m., aabnet die November 19). det Trafikdistrikt (1 km.), der omfatter :. K ristiani a D rammen Jernbane ( km., Sporvidde 1.07 m., aabnet 7de Oktober 17).. D r a m me n S kien Jernbane (1 km., Sporvidde 1.07 m., aabnet : den første Strækning indtil Larvik med Sidelinier, I 10 km., 7de December 11, i sin Helhed de November 1. Den 1de Oktober 19 aabnedes en Sidelinie fra Eidanger Station til Brevik, 9 km.).. Dram m en R an ds fj o r d Jernbane (1 km., Sporvidde 1.07 m.), hvori foruden Hovedlinien (aabnet : første Strækning, km., I de November 1, i sin Helhed ide Oktober 1) indgaar : Sidelinierne Hougsund Kongsberg ( km., aabnet 9de November 171) samt Vikesund Krøderen ( km., aabnet de November 17). die Trafikdistrikt (1 km.), der omfatter: 7. Eid s v ol d O tt a Jernbane (9. km., Sporvidde 1. m., Eidsvold Hamar,. km., aabnet de November 10, Strækningen Hamar Tretten,. km., aabnet 1de November 19 og Resten, Tretten Otta, km., aabnet den November 19).

13 VIIJernbaner Hama r E lverum (Grundset) Jernbane (.1 km., Sporvidde 1.07 m., aabnet te Oktober 1). 9. Grundse t A amot Jernbane (. km., Sporvidde 1.07 m., aabnet de Oktober 171), samt af: To. Store n A am ot Jernbane (17. km., Sporvidde 1.07 m., aabnet: første Strækning, km., 1de December 17, i sin Helhed i7d.e Oktober 177) Strækningen: AamotTønset (1. km.). de Trafikdistrikt (1 km.), der omfatter: Af Støren Aamotbanen Strækningen: Tønse t S tør en (1i km., Sporvidde 1.07 m.) samt I I. Trondhje m S tøren Jernbane (1 km., Sporvidde 1.07 m., aabnet te August 1 med Længde 9 km.; Strækningen Trondhjem Selsbak er senere omlagt og overgivet til Driften de Juni 1; ved Omlægningen er Længden forøget til nævnte 1 km.). No. 1 1, Hamar Trondhjem, benævnes Rørosbane n. 1. Trondhjem Rigsgrændsen eller Merakerba.nen (10 km., Sporvidde 1. m., aabnet 17de Oktober 11). I Forbindelse med Merakerbanen drives en Strækning ( km.) af de svenske Statsbaner, nemlig fra Rigsgrændsen til Storlien. te Trafikdistrikt (7 km.) eller St av ange r E gersund Jernbane eller Jæderbanen Sporvidde 1.07 m., aabnet Iste Marts 17). te Trafikdistrikt (10 km.) eller 1. Berge n V o s s Jernbane (Sporvidde 1.07 m, aabnet i ite Juli 1). 7de Trafikdistrikt (7 km.) eller 1. Kristiansand Byglandsfjord Jernbane (Sporvidde 1.07 m., aabnet 7de November 19). Regler for Fragtberegningen ved Statsbanerne gives i Henhold til Storthingets Bemyndigelse (kfr. Beslutning af 9de April 190) af Kongen.

14 Jernbaner VIII Efterfølgende Tabel viser Fordelingen af Jernbaner paa de forskjellige Amter, samt hvormange Kilometer Jernbane, der kommer paa hvert Titusinde af Amtets Befolkning og paa hvert Tusinde Kvadratkilometer m. m. : Amt. Folkemængde pr. Iste Januar 191 I). km. Længde af Baner pr. te Marts km. Gjennemsnitstal. Antal km. Bane pr Indb. pr. I 000 km. Fladeindhold'). Menemproportionalleddet til Antal km. Bane pr Indb. og pr. km. Smaalenene Akershus ) Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus ) Sondre Trondhjem 1 70 o Nordre Nordland Udføres en tilsvarende Sammenstilling stiftsvis, faaes nedenstaaende Tabel: Stift. Folkemængde pr. Iste Januar ) Fladeindhold. km. Længde af Baner pr. Ite Marts 900. km. Gjennemsnitstal. Antal km. Bane. pr Indb. pr. I 000 km. Menemproportionalleddet til Antal km. Bane pr Indb. og pr. km.' Kristiania Hamar Trondhjem Kristiansand Bergen Tromso III ) Tilstedeværende Folkemængde efter Folketællingen pr. Iste Januar 191. ) Efter nye Beregninger (jfr. Oversigt over Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling pr. te Januar 19 og Folketællingen i Kongeriget Norge Iste Januar 191. Tredie Række No. 0). ) Kristiania By heri indbefattet. ) Bergens By heri indbefattet.

15 ' IX Jernbaner I9919oo., ,, , I Gjennemsnit for hele Riget bliver de tilsvarende Forholdstal 1) for Aarene 10I900: Pr. Terminens Udgang ). Antal km. Bane. pr Indb. pr. I 000 km. Mellernproportionalleddet til Antal km. Bane pr Indb. og pr. km Io Ved Udgangen af Terminen havdes der ved Statsbanerne og Hovedbanen Stationer og Stoppesteder ), som ved Udgangen af foregaaende Termin. Den gjennemsnitlige indbyrdes Afstand er som under foregaaende Termin 7.1 km. Naar alle Privatbaner medregnes, haves der for samtlige Baner 00 Stationer og Stoppesteder med en gjennemsnitlig Afstand af. km., hvilke Forhold ved de forskjellige Trafikdistrikter m. v. stiller sig saaledes ') Rigets hele tilstedeværende Folkemængde pr. Iste Januar 9 var I 9 7 og Fladeindholdet 0 km..) Indtil og med Driftsaaret 9 99 var Terminens Udgang pr. ote Juni. Fra Driftsaaret regnes Terminens Udgang pr. te Marts. Benævnelsen Station eller Stoppested er for Statsbanerne og Hovedbanen benyttet saaledes : Station (S), hvor der haves andre Spor end Hovedlinien, og hvor der expederes Reisende, Reisegods, Il og Fragtgods (i større og mindre Partier), levende Dyr, Kjøreredskaber og Telegrammer, og hvor der er direkte Expedition af alt dette til andre Stationer i den videste Udstrækning, saadan som for vedkommende Distrikt er anordnet, samt hvor derhos Erlæggelse af Fragten for Gods er ordnet saaledes, at den kan ske ved Afsendelses eller AnkomstStationen. Stoppested (Sp.), hvor der vel haves andre Spor end Hovedlinien, og hvor der expederes Reisende, men forøvrigt i Expeditionen er gjort Begrændsning enten med Hensyn til, hvad eller hvorhen der kan expederes, eller med Hensyn til Stedet, hvor Fragten kan erlægges. Derhos findes 1 Las tepladse med Sidespor (LP) samt private sa.a.danne (PLP) hvor der alene expederes Gods. Endvidere findes der ved Statsbanerne Hold ep la dse (HP) hvor der ikke haves andre Spor end Hovedlinien, men hvor der kan expederes Reisende, og Gods i større eller mindre Udstrækning (jfr. Tab. I samt Tab. VIII, hvor Trafiken findes anført). Ved UrskogHolandsbanen haves i og ved NesttunOsba.nen saadanne Holdepladse.

16 Jernbaner ste Trafikdistrikt Stationer og Stoppest. heraf Smaalensbanen cc Kongsvingerbanen 17 Kongsvinger Flisenb. 7 c gjennemsn. Afst km. c det Trafikdistrikt << << «.9 «heraf Kristiania Drammenb 1.. c Drammen Skienb.... Drammen Randsfjordb...0 c die Trafikdistrikt «««. «heraf Eidsvold Ottab 0 ( f 7. c C Hamar Grundsetb 9 (<, a.7 ' c Grundset Aamotb.. c c.7 c c Aamot Tonset... I C «C1.1 «de Trafikdistrikt ««c. «heraf Tonset Støren 1. c.c 9. c. Trondhjem Storenb..10,K a a..1 C «Tr.hjem Rigsgrændsen.10 c a 10. c te Trafikdistrikt 1 te Trafikdistrikt 1 7de Trafikdistrikt 1 Samtlige Statsbaner. Hovedbanen 1 Nesttun Osbanen Lillesand Flaksvandb Sulitjelmabanen... Urskog Hølandsbanen 1 «. ««. «0 7.1 ««7. «0. c< «.7 ««. 0 «1.0 «0.9 «I Tabel I er for Statsbanerne og Hovedbanen meddelt Fortegnelse over Stationer og Stoppesteder med deres Betegnelse samt disses Afstande*) indbyrdes og henholdsvis fra Kristiania, Stavanger, Bergen og Kristiansand S. samt Opgaver over Holdepladse og Lastepladse udenfor Stationernes (Stoppestedernes) Omraade. Anvendt Kapital. Til Oversigt angaaende Størrelsen af den Kapital, der er anvendt til Banerne med Tilbehør fra vor Jernbanedrifts Begyndelse, hidsættes neden. staaende Opgave, der tillige meddeler Banernes Længde: *) Paa Grund af Afrunding, og fordi Afstandene delvis refererer sig til andet Udgangspunkt end vedkommende Banes Endestation, falder de i Tabel I angivne Afstande ikke overalt sammen med den i Tabel II. angivne Driftslængde for de forskjellige Baner.

17 XI Jernbaner 199 I goo. Driftstermin. Den ved Terminens Udgang anvendte Kapital. Banen og andre Anlæg. Rullende Materiel. Sum. I Tusinde Kroner. Anvendt Heraf Udvidelser pr. Kapital og Forbedringer, Bane ved Kilometer foretagne Terminens under Udgang. Banens Drift o r o i o /1 / I I 07 I /7199 1/ i I I I I I I I I I 11 I 7 I 7 I 9 I 9 I 91 I I 10 I I 1 I 7 I 7 I 7 I 7 I 7 I 7 I 7 I 7 I I 709 I 70 I 901 I 97 I " II n I 09 I 09 I 09 I I 09 o I ! X ! o I o '7 X70 1 '9 17 1

18 JernbanerXII Foruden foranstaaende er anvendt til : Dampskibet «Bægna» Kr. Do. «Spirillen» Kanalværker og Elveoprensninger i Aadalselven m. v. «Faste Eiendomme i Stavanger, Sandnes og Egersund o Kr. 1.0 Ialt udgjorde den anvendte Kapital pr. ote Juni 199 Kr og pr..i te Marts 1900 Kr , hvoraf falder paa: Statsbaner nemlig : Rene Statsbaner hvoraf; KongsvingerFlisenbanen KristiansandByglandsfjordbanen Statsbaneinteressentskaberne Privatbaner nemlig : Hovedbanen NesttunOsbanen LillesandFlaksvandbanen UrskogHolandsbanen Sulitjelmabanen o I I Til de rene Statsbaner er Statens Udlæg*): Hovedsum Kr Kongsvinger Flisenbanen Kr. KristiansandByglandsfjordbanen Ialt Kr Banernes Kapital forøvrigt er tilveiebragt af Kommunerne saaledes : KongsvingerFlisenbanen Kr. hvoraf: Kontant Grunderstatninger m. v. KristiansandByglandsfjordbanen hvoraf: Kontant Grunderstatninger soo.00 I I

19 XIII Jernbaner Til de 1 Statsbaneinteressentskaber har Staten ') udlagt mod : Oprindelige Aktier Kr Indkj Ate Do. ) I I Laan Tilsammen Kr Desuden har Staten ydet Statsbaneinteressentskaberne Tilskud mod Aktier samt Laan, dels til Paabegyndelse af Udvidelses og Forbedringsarbeider samt til Ombygning til bredt Spor (BergenVoss) og dels som Driftslaan. Disse Tilskud og Laan udgjorde pr. ote Juni 199 Kr. I og pr. te Marts 1900 Kr. i Statens Udlæg til Statsbanerne har saaledes ialt udgjort pr. ote Juni 199 Kr og pr. te Marts 1900 Kr eller i Middel for begge Terminer Kr I Renter og Udbytte har Statskassen heraf med Fradrag af Tabet paa de rene Statsbaners Drift havt i 199 Iwo Kr. o 01.0 eller 0.7 pct. p. Aar af den udlagte Kapital til Statsbanerne. Statens Udlæg til de private Baner udgjør : pr. 0te Juni pr. ite Marts Hovedbanen nemlig: Kr Fast Anlægslaan Aktier, prioriterede ) ) Do. uprioriterede ) ) NesttunOsbanen nemlig : Aktier Laan LillesandFlaksvandbanen nemlig: Aktier Laan, afdrags og rentefrit uopsigeligt UrskogHolandsbanen nemlig : Aktier La.an, afdrags og rentefrit uopsigeligt Tilsammen ow ) Kapitalen er forøvrigt tilveiebragt saaledes: Kommunale og private Aktier Kr. Tilskud fra Kommuner og Private uden Vederlag i Aktier Andre Laan end hos Statskassen De af Statskassen indkjobte Aktiers nominelle Belob overstiger Indkjobsprisen med Betalt af Driftens Overskud Ialt Kr. ) For Regning af Amortisationsfondet for afdragsfrie Statsobligationer Kr. For Statskassens egen Regning ) Modsvarende nominelle Belob : for prioriterede Aktier Kr. uprioriterede Do I I

20 Jernbaner XIV I Middel for begge Terminer bliver Statens Udlæg til Privatbanerne saaledes Kr For Terminen har Staten i Renter og Udbytte (kun ved Hovedbanen) havt Kr. 1.1 eller. pct. p. A. af den udlagte Kapital. Statens samlede Udlæg til Jernbaner i Drift var: Statsbaner Private Baner Kr. Tilsammen Kr. eller i Middel for begge Terminer Kr I I Renter og Udbytte har Statskassen hævet i Kr. I 0.19 eller I. I pct, p. A. af den udlagte Kapital. Til Oplysning om Fordelingen af Kapitalen paa de enkelte Statsbaneinteressentskaber ved Terminens Begyndelse og Slutning hidsættes nedenstaaende Oversigt: Udvidelser og Forbedringer. Baner. Anlægskapital. Betalte. Dækkede ved Laan. Tilsammen. Kroner. Smaalensbanen Kongsvingerbanen KristianiaDrammenbanen.. DrammenSkienbanen Drammen Randsfjordbanen EidsvoldOttabanen HamarGrundsetbanen GrundsetAamotbanen StørenAamotbanen.. TrondhjemStorenbanen Merakerbanen Jazderbanen BergenVossbanen Tilsammen 199 I9oo I I coo I 7 00 I I II 0900 I I IO I I I I.7 I T ' I I o I 019. I 1 7. IO IO ! I 019. I o

21 9 Forøgelsen i Terminen under Udvidelser og Forbedringer falder saaledes: Baner. Linien med Telegraf, Grustag m. m. Stationerne med Bygninger (Værksteder) samt Sidespor. Lokomotiver. Vogne. Sum. Betalte. Heraf Dækkede ved Laan. Kroner. Smaalensbanen io Kongsvingerbanen KristianiaDrammenbanen Drammen Skienbanen DrammenRandsfj ordbanen EidsvoldOttabanen Hamar Grundsetbanen StørenAamotbanen TrondhjemStørenbanen. 1.0 H10.00 :.9.9 Jazderbanen BergenVossbanen Tilsammen c+,c CD 1) Et til Jæderbanen overført Lokomotiv. ) To til BergenVossbanen overførte Lokomotiver. 1\:) 01 ocr (1 O 0t

22 Jernbaner XVI Af Driftens Overskud oplagte Fonds. Indtil 0te Juni 199 havde de rene Statsbaner en Underbalance af Kr. io 79.7 paa sin Drift, idet Kongsvinger Flisenbanen havde en Underbalance af Kr , hvorimod der for Kristiansand Byglandsfjordbanen var et Overskud af Kr I Terminen havde Flisenbanen et Tab af Kr. I og Byglandsfjordbanen Kr..7. Pr. ite Marts 1900 bliver saaledes Underbalancen paa Flisenbanens Drift Kr. 7.1, medens der for Byglandsfjordbanen bliver et Overskud af Kr De rene Statsbaners Drift har derfor indtil Ite Marts 1900 givet en Underbalance af Kr , der ikke er posteret paa nogen særlig Konto, idet Underbalancen er fort til Udgift for Statskassen ved Likvidation i Udbyttet af Statsbaneinteressentskaberne. Tolv af disse Statsbaneinteressentskaber har af Driftens Overskud tilveiebragt Fonds, der ved Terminens Begyndelse udgjorde Kr og ved dens Slutning Kr Disse Fonds var pr. i te Marts 1900 disponeret saaledes : Til Indkjob af Materialforraad Kr Anbragt i Værdipapirer Udlaant til Støren Aamotbanen Forskud til Ombygning af Bergen Vossbanen 9 1. Indsat i forskjellige Banker Kr

23 XVII jernbaner Fordelingen af disse Fonds paa hver enkelt Bane ved Terminens Begyndelse og Slutning var saaledes: Baner..).) v. " o E,t), 0 E c 1i re) o Drifts og Reservefonds. Kr. Dividendefonds. Kr. Sum. Kr. Smaalensbanen Kongsvingerbanen KristianiaDrammenbanen DrammenSkienbanen DrammenRamisfjordbanen EidsvoldOttabanen HamarGrundsetbanen GrundsetAamotbanen TrondhjemStørenbanen Merakerbanen Jæderbanen BergenVossbanen Tilsammen j I I Igoo I 0.9 I I 0. I o Pr. ite Marts 1900 udgjør ovennævnte R e s e r v e fo n d s pr. km. Bane og i Procent af den i Banerne og andre Ejendomme nedlagte Kapital følgende Beløb: Smaalensbanen pr. km. Kr. pct. 1.9 Kongsvingerbanen c. KristianiaDrammenbanen c. DrammenSkienbanen c I 1. Drammen Randsfjordbanen c.9 EidsvoldOttaba.nen c 9. HamarGrundsetbanen c Grundset Aamotbanen c TrondhjemStorenbanen. o.1 Merakerbanen c 1. Jæcierbanen c 0.9 BergenVossbanen c.7 Det trettende Statsban.einteressentskab, StørenAamotbanen, har siden dets Aabning i7de Oktober 177 havt Underbalance paa sin Drift. Dens Driftskonto udgjorde pr. ote Juni 199 Kr. i og pr. ite Marts 1900 Kr. i iii

24 JernbanerXVIII Heraf udgjør : Extraordinært Tilskud til Pensionskassen Kr Andel i Brandskadeerstatninger II.7 Andre Forføininger (Forsøg med Gnistfængere) Rabat paa Laan Paaløbne Renter Kr Fragaar Driftsoverskud « Kr. i III Af de private Baner har Hovedbanen et oplagt Reservefond, stort pr. ite Marts 1900 Kr. 07., hvilket udgjør pr. km. Bane Kr. 7 og i Procent af den i Banen m. v. nedlagte Kapital. pct. Nærmere Oplysning om den i den egentlige Bane (exclusive andre Eiendomme) nedlagte Kapital meddeles for Statsbanerne og Hovedbanen i Tabel II.. (Jfr. Tabel XX for øvrige Privatbaner samt Tabel XXI). Af den anvendte Kapital i samtlige Baner kommer pr. ite Marts 1900 paa Baner med Sporvidde : 1.m. Kr eller pr. km. Kr. 10 I.07 ««7 9 ««« ««70 «««90 Driftens økonomiske Resultater. Banernes Driftslængde var ved Terminens Begyndelse og Slutning den samme, I 99 km. 1) Da Terminen kun er / Aar bliver den midlere Driftslængde Sammenligning med Helaarstermia kun / af nævnte I 99 km. eller I 97.1 km. 1) Banernes Længde ved: Terminens Begyndelse var I 979 km., hvortil bliver at lægge I km. for Smaalensbanens østre Linie, hvis Driftslængde er større end Anlægslængde (mellem Ise og Sarpsborg, idet ved Ind og Udkjørsel til Sarpsborg I km. maa passeres to Gange), 7 km. for Strækningen fra Rigsgroendsen til Chmiottenberg, der drives af Kongsvingerbanen, z km. fra 'Kongsvinger Flisenbanen, der benytter Kongsvingerbanens Linie i km. fra Kongsvinger Station, km. for Sidelinien til Roros, hvilken befares frem og tilbage af alle Tog, km. for. Strækningen Rigsgrændsen Storlien, der drives af Merakerbanen, samt km. for Sidelinien til Tønsberg, der befares frem og tilbage af alle Tog.

25 XIX jernbaner o. En Oversigt over de økonomiske Resultater af Driften i Terminen 199 og 1900 og foregaaende Aar siden Jernbanedriftens Begyndelse hidsættes: Driftstermin. Ialt. Tusinde Kroner. Indtægter. pr. Kilom. Driftslængde. Kroner. Udgifter til Drift og Vedligeholdelse. Ialt. Tusinde Kroner. pr. Kilom. Driftslængde. Kroner. Udgift i pct. af Indtægt. Ialt. Tusinde Kroner. Driftsoverskud. pr. Kilom. Driftslængde. Kroner. I pct. af den i Banen nedlagte Kapital o (no *) I I 0 I o 01 I o I I o I I 91 I Vi / I I 11 I 0 I 0 I 1 I 9 9 I 01 I I I ' I I 970 I 9 11 I I 9 I I 77 I 07 I I I ) bo II II o io , I 9 I 9 I I Aarlige Middeltal. 1) Omfatter Terminen / 1900 ( / Aar).

26 Jernbaner o. XX Bruttoindtægterne af Jernbanedriften var i Terminen iste Juli 199 til ite Marts 1900 ( / Aar) Kr. i i (pr. km. Driftslængde Kr. 7 10). I Sammenligning med foregaaende Driftsaar er Indtægterne pr. km. Driftslængde forøgede fra Kr. 7 0 til Kr Til Indtægterne har Persontrafik bidraget med Kr. 1 0 eller ca. 7 pct., Godstrafik med Kr. eller ca. 1 pct., medens Kr. eller pct. falder paa andre Trafikindtægter, saasom: Telegrammer, Leieindtægter, Indtægter udenfor den egentlige Drift samt tilfældige Indtægter. Indtægternes Fordeling paa hver Maaned i Driftsaaret meddeles for Statsbanerne og Hovedbanen i Tabel XV, hvoraf det vil sees, at den største Indtægt er faldt i Juli. med Kr. i 9 og den mindste i Februar med Kr. 9. Udgifter til Drift og Vedligehold beløb sig i Terminen til Kr. 0.09, eller pr. km. Driftslængde Kr., mod Kr. 97 i foregaaende Driftsaar. Udgifterne har udgjort 7 pct. af Indtægterne, mod foregaaende Aar pct. D rifts o v ersk udet eller Forskjellen mellem Bruttoindtægterne og Udgifterne til Drift og Vedligehold bliver saaledes for Kr. 7 9 eller pr. km. Kr. I 7 mod Kr. i foregaaende Termin. I pct. p. A. af den pr. ite Marts 1900 til Banerne anvendte Kapital udgjorde Driftsoverskudet i gjennemsnitlig for samtlige Baner.1 mod.7 pct. i foregaaende Termin. De økonomiske Resultater af Driften ved Hovedbanen og hver af Statsbanerne angives nærmere i Tabel IV.

27 XXI Jernbaner =11,111,/ I folgende Sammendrag meddeles en Oversigt for hver Bane over Indtægter, Udgifter og Overskud pr. km. Driftslængde, Overskud i pct af anvendt Kapital for 1999 og (jfr. Tabel IV og XX) sanft i Gjennemsnit for Femaaret 19 99; i Tabellen er Banerne ordnede efter Størrelsen af Indtægter pr. km. Driftslængde i Baner. Udgift i pct. af Indtægt. Driftstermin, endende otejuni. Indtægter. Kr. Udgifter. Kr. Pr. km. Driftslængde. pct. Driftsoverskud. Pr. km. Driftslængde. Kr. pct. af den i Banen nedlagte Kapital. Hovedbanen KristianiaDrammenban.en Kongsvingerbanen Drammen Randsfjordbanen Smaalensbanen TrondhjemStorenbanen Hamar Grundsetbanen Merakerbanen DrammenSkienbanen EidsvoldOttabanen Igoo ) ) I ) Igoo 199 1) ) ! I ' oo I I 70 I 7 10 GrundsetAamotbanen Igoo 9.I I I 9 I 1 1 I I 9 I 09.o ) I Gjennemsnit aarlig. ) For Aaret 900 ender Terminen Ite Marts.

28 Jernbaner XXII Baner. Indtægter. Driftstermin, Kr. endende 0teJuni. ) (Forts.) BergenVossbanen ' StørenAamotbanen Jaederbanen KongsvingerFlisenbanen. Kristiansand Byglandsfjordbanen Sulitjelmabanen ) I) ' I ) 1999 Udgifter. Kr. Pr. km. Driftslængde I 77 7 I 09 Udgift i pct. af Indtægt. pct. 9' I 0 I I 71 Driftsoverskud. Pr. km. Driftslængde. Kr. 17 I pct. af den i Banen nedlagte Kapital o.o , : UrskogHolandsbanen 1900 I I I 9 1 I I 1 0! I00.I LillesandFlaksvandbanen i 7 I 9 I 7 I '" I Nesttun Osbanen '99 I I 7 I I 7 1 I Samtlige Baner ) 19' I 7 I Til Banernes Driftsoverskud kommer endvidere Indtægter ved udenfor Jernbanernes Drift trufne Forføjninger (Tabel IV, Col. 9), nemlig for Hovedbanens Vedkommende den «særskilte Formues» Overskud Kr. 1 9, hvoraf Kr udgjør Netto af Salgsbeløbet for Mjøsdampskibene, medens Underskudet for Dampskibsfarten paa Indsøen Spirillen Kr. 0 for DrammenRandsfj ordbanens Regning bliver at fradrage. Med Hensyn til Anvendelsen af Overskudet, hvorunder er medregnet Renteindtægter, forsaavidt de overskrider Renteudgifterne (jfr. 1) I Gjennemsnit aarlig. ) For Aa.ret 1900 ender Terminen ite Marts.

29 XXIIIjernbaner Tabel IV, Col. ), henvises for Statsbanerne og Hovedbanen til Tabel IV, Col. 9099, idet det bemærkes, at der af Driftsoverskudet udredes Tilskud til Forrentning af Kapital i andre Baner (Forrentning af Fællesstationer og Værksteder m. v.) samt Renteudgifter forøvrigt (Col. 91). Fradrages disse Beløb, faaes Nettooverskude t, Kr. II 7 (Statsbanerne Kr. I 0 0), hvoraf for Driftsaaret er bleven anvendt til Afdrag paa Kapitalkonto Kr (Statsbanerne Kr. 1 70), Afsætning til Reserve og Dividendefonds Kr. i 0 1 (Statsbanerne Kr. i 0 7) samt til Aktieudbytte Kr. i oi 9 (Statsbanerne Kr. ), nemlig ved Smaalensbanen (0. pct.), Kongsvingerbanen (.0 pct.), Kristiania Drammenbanen (1. pct.), DrammenRandsfjordbanen (1. pct.), Hamar Grundsetbanen (0.7 pct.), Trondhjem Størenbanen (0. pct.), Merakerbanen (0. pct.) samt ved Hovedbanen (7.0 og. pct., henholdsvis for prioriterede og uprioriterede Aktier). En Sammenstilling for de fem sidste Driftsaar over Banernes økonomiske Resultater meddeles i Tabel XXI. I. I Tabel XXI. gives desuden Oplysninger om Banernes økonomiske Forhold for de forudgaaende Aar helt fra deres Aabning, forsaavidt Statsbanerne angaar. Trafik. I Terminen iste Juli 199 til ite Marts 1900 er paa samtlige Baner kjørt 9 Trafiktogkilometer (Tabel III, Col. og Tabel XX, Col. ); sammenholdt med den midlere Driftslængde giver dette for Trafiktog, der er passeret over hver Kilometer Bane, hvilket modsvarer.9 Trafiktog om Dagen. Disse Middeltal er for alle Baner undtagen for Kongsvinger Flisenbanen, Drammen Skienbanen, Kristiansand Byglandsfjordbanen, Nesttun Osbanen og Lillesand Flaksvandbanen noget høiere end i foregaaende Termin, da der kjørtes Trafiktog eller.9 pr. Dag over hver Kilometer. I hvert Trafiktog medførtes i som Middeltal.9 Vognaxler mod. i foregaaende Termin; den gjennemsnitlige Indtægt pr. Trafiktogkilometer i Terminen var Kr..7 mod foregaaende Driftsaar Kr.. og i Gjennemsnit for Femaaret 1999 Kr..1. I efterfølgende Tabel er disse Forhold tilligemed de tilsvarende Resultater fra foregaaende Termins Drift samt i Gjennemsnit aarlig for Femaaret angivne for hver af Banerne, ordnede efter Antal Trafiktog (Trafiktogkm. pr. km. Driftslængde) for Terminen :