Et betydningsfuldt arbejde Typiske træk i forhold til den ansatte i køkkenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et betydningsfuldt arbejde Typiske træk i forhold til den ansatte i køkkenet"

Transkript

1 Denne spørgeskemaundersøgelse er gennemført i foråret Den bygger på en stikprøve af ansatte i køkkener. Hver 6. medlem af Økonomaforeningen samt køkkenansatte (husassistenter/medhjælpere) i FOA blev udtrukket, og 71,4% svarede på spørgeskemaet. De følgende resultater bygger på 908 køkkenansattes svar. Gruppen der omfatter ledere, medarbejdere og elever findes at være tilfredsstillende repræsentativ i forhold til samtlige af de to foreningers medlemmer på køkkenområdet. Undersøgelsen er iværksat af Økonomaforeningen og FOA og udført af Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA. Resultaterne har været drøftet med repræsentanter for de to foreninger, men CASA er alene ansvarlig for rapportens indhold. Et betydningsfuldt arbejde Det optager os og har stor betydning for alle. Vi taler om det, vi læser om det det fylder en del i aviser, blade og TV. Og vi ser frem til det hver dag at få god, sund og lækker mad. Det er et samlingspunkt, noget vi glæder os til. I undersøgelsen har vi at gøre med en personalegruppe, som laver noget andre ser frem til og glæder sig til. For mange er det et højdepunkt i hverdagen smørrebrødet eller den varme ret. Det kan være patienten i sygesengen, den ældre på plejehjemmet eller i eget hjem, som ikke længere kan magte opgaven eller de små i vuggestuerne. For dem er køkkenpersonalets indsats særlig betydningsfuld. Køkkenpersonalet gør, hvad der er muligt for at leve op til brugernes forventninger hvis det ikke lykkes, kan de blive mødt med negative reaktioner og berettiget eller uberettiget kritik gør ondt i sjælen. Personalet kan føle sig uberettiget behandlet, når de møder kritikken, som måske rettelig burde adresseres til politikere og arbejdsgivere i stedet. Men som loyale medarbejdere tager langt de fleste kritikken med et måske anstrengt, men alligevel venligt smil. Men smilet kan krakelere og det ses måske mere og mere sjældent både derhjemme og på arbejdet frustration og ærgrelse kan tage over. Det handler undersøgelsens resultater også om. Alle vi danskere forholder os altså til produktet til maden, dens kvalitet, om den er ernæringsrigtig og lækker. Men i den danske arbejdsmiljølitteratur er der kun ganske få, der har forholdt sig til og undersøgt, hvordan vilkårene er for fremstillingen hvordan de ansattes arbejdsforhold og -vilkår er i køkkenet. Nærværende rapport giver mulighed for indblik heri. Den giver et billede af, hvordan forholdene er på godt og ondt i køkkenet anno I undersøgelsen er der især spurgt om centrale faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Der er endvidere spørgsmål om det fysiske arbejdsmiljø, om arbejdsmiljøarbejdet i køkkenerne, om helbredsforhold samt om deltagernes syn på frem tiden. Der er anvendt tre spørgeskemaer: Hovedskemaet, som alle har udfyldt (i alt 908 personer). Et separat skema om ledernes særlige arbejdsvilkår, som kun ledergruppen i køkkenerne har udfyldt (218 leder), samt et særligt skema, hvor eleverne har taget stilling til deres uddannelse, praktikforløbet og arbejdsforholdene i køkkenet (besvaret af 57 elever). Rapporten indeholder et væld af resultater. I resumeet er hovedresultaterne omtalt. Vi har valgt at lave et forholdsvis fyldigt resumé for at lette overblikket over de mange resultater. Nedenstående beskrivelse følger i store træk kapitlerne i rapporten. Indledningsvis tegnes et portræt af den typiske køkkenansatte, og særlige, typiske træk ved undersøgelsesfeltet skitseres. Typiske træk i forhold til den ansatte i køkkenet Hun er i sin bedste alder (30-49 år). Hun er en stabil arbejdskraft og en garvet, erfaren person inden for faget. Gennem årene har hun arbejdet i forskellige køkkener. I køkkenet, hvor hun arbejder i dag, har hun været omkring 10 år. Der er typisk tale om et køkken inden for den offentlige sektor, fx på et plejehjem, ældrecenter eller i et sygehuskøkken. 10% arbejder på det private område. Hun er overenskomstansat i en fuldtidsstilling. I dagligdagen har hun travlt. Der skal laves mange mad-portioner, hvor hun mest typisk er beskæftiget med at lave varmholdte produkter, men køle- eller frostmad er også en mulighed. Det er knap hver fjerde beskæftiget med. På hjemmefronten har hun familie med hjemmeboende børn, som også skal passes.

2 Andre typiske træk Omkring halvdelen af samtlige arbejder på et plejehjem, ældrecenter o.l. Et andet stort område er sygehuskøkkener, hvor 18% er beskæftiget. 7% arbejder i et selvstændigt køkken, centralkøkken o.l. Køkkenansatte på højskoler, kursuscentre, i kantiner, på cafeteria og på kaserner omfatter i alt 15%. Denne gruppe betegnes i rapporten som "øvrige". Og endelig er der 13%, der arbejder i dag- og døgninstitutioner. I denne gruppe er der en del, der arbejder alene i køkkenet, fx i en vuggestue. Der er gennemgående mange, der arbejder i mindre køkkener, typisk med omkring 10 ansatte. Omkring hver fjerde er i et køkken med mere end 25 ansatte. Undersøgelsen omfatter, som omtalt, alle personalegrupper i disse køkkener. Grupperne belyses hver for sig i undersøgelsen. Der skelnes mellem følgende grupper: Chefer og ledere (souschef, ledende økonoma og afdelingsøkonoma) udgør 13% af samtlige. Økonomaer og køkkenassistenter er den største gruppe (i alt 61%). En tredje gruppe, der belyses separat i undersøgelsen, er kantine- og køkkenledere (13% af alle), der ofte er på små arbejdspladser (sidstnævnte fx alene i en vuggestue). En fjerde gruppe er husassistenterne, køkkenmedhjæl perne, der udgør 7%. Endelig er der elevgruppen, som udgør 7%. Banen er nu kridtet op. Aktørerne er på plads, og vi vil i det følgende se nærmere på, hvad de har svaret på spørgsmålene. Det gode arbejde I undersøgelsen har køkkenpersonalet taget stilling til, hvad de synes karakteriserer et godt arbejde, og om deres visioner om et godt arbejde faktisk er opfyldt i deres nuværende job. Køkkenpersonalet betoner i deres syn på det gode arbejde arbejdets professionalitet. Langt hovedparten finder det således meget vigtigt, at der er mulighed for, at man kan lave et godt stykke arbejde, som man kan føle sig stolt over, og som er til gavn for andre. Og så skal arbejdet være frit og selvstændigt. De sociale aspekter er også meget vigtige. Et godt samarbejde med kolleger og et godt arbejdsklima vægtes højt. Et andet aspekt, der er stor enighed om, er, at arbejde og fritid skal være foreneligt. Løn kommer noget længere nede i rækken, og færrest synes, at mulighed for karriere er meget vigtigt i forhold til, hvad de opfatter som et godt arbejde. De forskellige personalegruppers syn på det gode arbejde er på en del områder næsten ens. Der er imidlertid også visse forskelle. Eksempler herpå er tryghed i ansættelsen, der vægtes højt blandt husassistenterne, medhjælperne, men som ikke optræder på ledernes top-10- liste over det gode arbejde. At det er vigtigt, at arbejde og fritid/familie skal være foreneligt, prioriteres hyppigere blandt økonomaer/køkkenassistenter og husassistenter sammenlignet med ledergruppen. Omvendt er der flere i ledergruppen, der prioriterer frihed og selvstændighed i arbejdet end blandt økonomaerne/køkkenassistenterne og husassistenterne. Undersøgelsen afdækker, at der hyppigt er en kløft mellem ideal og virkelighed. Det, der sjældnest opfyldes, er løn og karriere. Information, indflydelse og samarbejdsklimaet i køkkenet er andre kritiske punkter, og så synes kun et mindretal, at muligheden for at udvikle sig og lære nyt i arbejdet er opfyldt tilfredsstillende. Opfyldelsen af prioriterede elementer i det gode arbejde varierer en del køkkenområderne imellem. Køkkenpersonalet i dag- og døgninstitutioner angiver således betydeligt hyppigere end de øvrige områder, at aspekter i det gode arbejde er opfyldt. Omvendt synes der at være et større gab mellem idealet om det gode arbejde og virkeligheden blandt køkkenpersonalet i selvstændige køkkener, centralkøkkener og lignende. Og mangelsiden i forhold til samarbejdsklimaet, indflydelse på arbejdsvilkårene, ansvar og kompetence, at kunne følge produktet fra start til slut og møde anerkendelse dukker mest frem i sygehuskøkkener og på plejehjem/ældrecentre. Realiseringen af det gode køkkenarbejde synes altså at være mest udbredt i de mindre enheder. Resultatet er værd at overveje også i forhold til fremtiden, hvor tendensen synes at være køkkensammenlægninger og etablering af større og større enheder. Det kunne være overvejelser om etablering af selvstyrende grupper, team og lignende, som undersøgelsen viser fremmer arbejdstilfredsheden.

3 Et område i forandringer Forandringer er i allerhøjeste grad på dagsordenen i køkkenerne. Knap hver anden af de ansatte i køkkenerne har det seneste år oplevet væsentlige forandringer i deres arbejdssituation, og hver sjette oplyser, at forandringer er på tale. Det er især personalet i sygehuskøkkener og i selvstændige køkkener, centralkøkkener o.l., der angiver, at der er sket forandringer. Knap hver anden på plejehjem, ældrecenter o.l. har oplevet forandringer. Hertil kommer en del der oplyser, at der ikke har været forandringer, men der er planer herom. Det gælder lidt over hver femte. Forandringer i form af rationaliseringer, sammenlægninger og udlicitering er de mest typiske. Ændret arbejdsorganisering og ændret produktion er andre omlægninger, der angives af mange. Undersøgelsens resultater tyder på, at køkkenudviklingen især bevæger sig i retning af større enheder med sammenlægning af køkkener, hvor der er færre timer eller færre personer til selve madproduktionen en produktion, der tilsyneladende får mere karakter af fabrikslignende produktion med større vægt på køle-, vakuum eller frostmad. Undersøgelsen viser også, at mange ansatte er åbne og positive over for forandringer. Det gælder især ændringer i arbejdsorganiseringen, teknologi og madproduktionen. Personalets holdninger til rationaliseringer og udlicitering er derimod, og mere forventeligt, mere negativ. Men undersøgelsen afdækker også, at det ikke kun er hensigten med forandringen, der er afgørende for personalets holdninger. Information om og inddragelse i det, der skal ske, er centrale faktorer. Hvis disse aspekter fungerer godt, er personalets vurdering af det skete mere positiv, end hvis det ikke finder sted. Resultaterne viser, at omkring halvdelen af alle lederne synes, at de er blevet dårligt informeret og har ikke været tilstrækkeligt inddraget i forandringen. Blandt personalet er billedet endnu mere nedslående. Kun hver tredje synes, at det har fungeret tilfredsstillende. Nogle synes, at forandringerne har skabt bedre arbejdsforhold og kvalitet i arbejdet, men det mest udbredte synspunkt er, at begge forhold er blevet forringet efter forandringen. Resultaterne giver stof til eftertanke og rejser spørgsmålet, hvordan der skabes engagement og motivation i køkkenet for det nye, når så store dele af personalet føler sig sat udenfor. Resultaterne giver et klart signal om, at forandringsprocessen er et område, som der er et stort behov for at arbejde videre med i den kommende udvikling af køkkenerne. Undersøgelsens resultater tyder på, at det er som at kaste guld på gaden, hvis information og medarbejderinddragelse ikke får en klar placering i forandringsprocessen. I forhold til fremtiden frygter hver tredje, at der vil ske forandringer, der medfører, at de bliver afskediget pga. sammenlægninger, udlicitering eller lignende, mens næsten lige så mange frygter afskedigelser pga. økonomiske besparelser. Selve arbejdet og arbejdsbetingelserne Køkkenpersonalet er tilfreds med selve arbejdet. Deres svar tyder på, at de er glade for selve faget og det, der er indeholdt i faget. De er så at sige landet på den rette hylde. Tilfredsheden aftager, når der spørges til arbejdsbetingelserne. Her er tre ud af ti mindre tilfredse eller direkte utilfredse. Undersøgelsen viser, at dem, der arbejder i selvstyrende, selvfungerende grupper, team eller lignende, hyppigere end dem, der ikke gør det, angiver, at de er tilfredse med arbejdet og arbejdsbetingelserne. Langt de fleste har de arbejdsredskaber, hjælpemidler og den teknologi, der er nødvendig, for at de kan udføre arbejdet tilfredsstillende, og godt syv ud af ti svarer, at de fysiske rammer (borde, plads, adgangsveje m.m.) fungerer tilfredsstillende. Hverdagen i køkkenet er præget af travlhed. Alligevel er vurderingen i langt de fleste tilfælde, at arbejdsmængden er passende i forhold til arbejdstiden. Knap hver fjerde synes, at det ofte er nødvendigt at arbejde over for at nå det hele. I nogle tilfælde medfører travlheden kvalitetsforringelser. Således svarer 37%, at det i høj grad eller i nogen grad er tilfældet, at de må gå på kompromis med kvaliteten af det, de laver, på grund af tidspres. Hver anden af de køkkenansatte oplever, at arbejdet er ujævnt fordelt over arbejdsdagen i køkkenet, så det hober sig op. Personalets egen indflydelse på arbejdsvilkårene opleves overvejende tilfredsstillende, men knap halvdelen kan ikke selv bestemme, hvornår de vil holde pause, samt hvem de vil arbejde sammen med om opgaverne. Fire ud af ti oplever, at andre tager beslutninger om

4 deres arbejde. Et andet tankevækkende resultat er, at knap tre ud af ti mener, at de foretager sig ting i deres arbejde, som de synes er spild af tid. Generelt gælder det, at jo større arbejdspladsen er, des mindre bliver andelen, der finder de forskellige oplistede forhold tilfredsstillende. Analyserne viser også, at tilfredsheden oftest er mest udbredt i dag- eller døgninstitutionerne og mindst udbredt i sygehusene og de selvstændige køkkener/centralkøkkener. Endelig viser analyserne, at der synes at være en sammenhæng mellem tilfredshed med arbejdsbetingelserne, og hvorvidt man har oplevet forandringer eller ej. Utilfredshed med de betingelser, arbejdet foregår under, er således mest udbredt blandt dem, der har oplevet forandringer inden for det seneste år, sammenlignet med dem, der ikke har oplevet forandringer. Arbejdstid og overarbejde Personalets arbejdstid er typisk 37 timer om ugen. Knap halvdelen har haft over- eller merarbejde seneste måned, gennemsnitligt et par timer om ugen. Det mest typiske er, at overarbejdet veksler en del af året, men for en mindre del forekommer det rimeligt konstant måned efter måned. Hver fjerde får ofte ændret deres skemalagte arbejde, hvor flertallet angiver, at det varsles i rimelig god tid. Samarbejdet i køkkenet I prioriteringen af elementer i det gode arbejde vægter køkkenpersonalet, som allerede nævnt, et godt samarbejde med kollegerne som meget vigtigt. En stor del får det opfyldt. Det underbygges også af andre af undersøgelsens resultater. Langt hovedparten synes således, at man behandler hinanden ligeværdigt og respektfuldt, og at man er hensynsfuld og støttende. Andre steder knirker det. Et stort mindretal synes, at man ikke taler åbent om sagerne, og mange angiver, at sladder og bagtalelser præger deres køkken. Sladder og bagtalelse angives af hver anden på de større køkkener (med mere end 25 ansatte), men "kun" af hver fjerde i køkkener med under fem ansatte. Vurderingen af, om der er sladder eller ej, synes dog også at være præget af generationsforskelle, hvor de unge angiver det betydeligt hyppigere end de ældre. Grunde til at samarbejdet ikke altid fungerer godt Når køkkenpersonalet skal sammenfatte deres syn på samarbejdet i køkkenet, så er det godt de fleste steder, men et stort mindretal angiver, at samarbejdet i deres køkken i en eller anden grad er spændt og konfliktfyldt. En del af konflikterne har relation til andre parter uden for køkkenet (andre afdelinger, samarbejdspartnere o.l.). En del peger på konflikter mellem de ansatte og lederen/ledelsen, men de fleste synes, at konflikterne forekommer de ansatte imellem. Den del af køkkenpersonalet, der oplever konflikter, har vurderet årsager til samarbejdsproblemerne. De mest typiske årsager, der angives, er: For stort arbejdspres, forskelle i arbejdsindsatsen kollegerne imellem, personkemi, uro og turbulens pga. forandringer. Knap halvdelen angiver ledelsesforhold som en væsentlig årsag. En række af de angivne årsager til konflikter genfindes inden for de forskellige køkkentyper, men der er også klare variationer på tværs af køkkenområderne. Turbulente tider og uro angives således hyppigt på plejehjem, ældrecenter o.l. samt i selvstændigt køkken, centralkøkken o.l. Arbejdspres og besparelser er mere typisk i sygehuskøkkener. Blandt ansatte i det, der i rapporten betegnes "øvrige" (kantiner, cafeterier, højskoler og andre skoler, mv.), popper problemer i tilknytning til kunder, brugere samt økonomiske besparelser hyppigt op. Kvalifikationer og efteruddannelsesmuligheder Langt de fleste køkkenansatte synes, at deres viden eller kunnen i forhold til kravene i arbejdet er enten meget god eller god. Jo færre ansatte, der er i køk kenet, des større bliver andelen, der vurderer, at deres viden eller kunnen i forhold til kravene i arbejdet er meget god. Derudover er andelen af svarpersoner, der vurderer deres viden og kunnen til at være meget god, størst blandt ansatte i dag- og døgninstitutioner og mindst på sygehusene og i de selvstændige køk kener. Omkring seks ud af ti synes, at deres kvalifikationer bliver brugt godt nok i køkkenet, og godt hver tredje svarer, at dette delvis er tilfældet. Kun 6% synes, at de langtfra får brugt

5 deres faglige kvalifikationer i køkkenet. Hver anden af de køkkenansatte har deltaget i kurser eller efteruddannelse i relation til deres arbejde inden for det seneste år. Det er især cheferne, der har deltaget i efteruddannelse. Økonomaerne/køkkenassistenterne og husassistenterne er dem, der mindst hyppigt kommer på kursus. Hver anden køkkenansat har oplevet hindringer i at deltage i kurser og efteruddannelse. Hyppigst fremhæves følgende hindringer: Arbejdspladsens kursusbudget er for lille, der er for travlt på arbejdspladsen og manglende mulighed for vikardækning. Oplysninger fra lederne viser, at kun 12% har eget kursusbudget i køkkenet, og rådighedsbeløbet er beskedent i gennemsnit kr pr. medarbejder årligt. Selvom langt de fleste synes, at deres faglige kvalifikationer er gode, frygter hver fjerde, at de inden for den nærmeste fremtid får svært ved at finde nyt job pga. de kvalifikationer, de har. Denne bekymring er mest udbredt blandt husassistenterne og eleverne samt blandt den ældste gruppe medarbejdere (50 år og ældre). Bekymringen om, at man kan få svært ved at få nyt arbejde pga. ens kvalifikationer, er mest udbredt blandt dem, der ikke har deltaget i kurser eller efteruddannelse inden for det seneste år sammenlignet med dem, der har. Ledelse og information Deltagerne i undersøgelsen blev bedt om at lave en form for evaluering af deres nærmeste leder. Den foretagne "evaluering" viser, at nærmeste leder langt overvejende får gode "karakterer" af størsteparten af deltagerne i undersøgelsen. Generelt set får nærmeste leder den bedste "karakter" i forhold til, at vedkommende værdsætter medarbejderen, er lyttende og prioriterer trivsel højt. De "dårligste karakterer" er i forhold til, om lederen er god til at lede og fordele arbejdet, hvor et flertal synes, at det er tilfredsstillende, men fire ud af ti er ikke enige heri. Meningerne er delte i forhold til, om nærmeste leder sætter ef fektiviteten foran alle andre hensyn, og at lederen har svært ved at prioritere afdelingens mål og opgaver og vil det hele. Langt hovedparten synes desuden, at de får den information, de behøver for at kunne klare deres arbejde godt. Billedet bliver betydeligt mere negativt, når spørgsmålet handler om at få information om, hvad der sker eller skal ske på arbejdspladsen, fx om vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner. Mange synes, at der er mangler her, eller at de modtager modstridende informationer. At blive mangelfuldt informeret om arbejdspladsen angives af alle inklusive lederne. Sammenholdt med andre af undersøgelsens resultater findes information at være et problemområde. Det handler om information internt på arbejdspladsen, men især den information, som burde tilgå køkkenet udefra. Forholdsvis mange ledere angiver således, at de kun i ringe grad eller slet ikke får information om vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner vedrørende arbejdspladsen, hvilket naturligvis gør ledelsesarbejdet yderst vanskeligt. Psykiske belastninger i arbejdet Deltagerne skulle lave en samlet bedømmelse af, om de synes, at deres arbejde alt i alt er psykisk belastende. Hovedparten af de køkkenansatte synes ikke, at det er tilfældet i betydelig grad. Godt hver femte synes, at deres arbejde er noget eller meget psykisk belastende. De hyppigst angivne begrundelser for, at arbejdet opleves psykisk belastende er: Tidspres/at der er for meget at lave, ledelsesforhold/lederstil, for dårlig planlægning af arbejdet, forskellige holdninger til arbejdet (fx sløseri, sjusk og dovenskab) og manglende muligheder for at lave ordentlig kvalitet i arbejdet. Blandt dem, der arbejder alene i køkkenet i hele arbejdsdagen, fordi de er de eneste ansatte, giver mere end halvdelen udtryk for, at alenearbejde i høj grad eller i nogen grad bidrager til, at arbejdet er psykisk belastende. Analyser i forhold til arbejdspladstyper viser to tendenser. Dels er andelen, der synes, at de pågældende forhold medvirker til et psykisk belastende arbejde, generelt mindst blandt ansatte i dag- eller døgninstitutionerne og størst blandt ansatte i sygehusene og blandt ansatte i selvstændige køkkener, centralkøkke ner o.l. Derudover er der en generel tendens til, at jo større arbejdspladsen er, des større er andelen, der oplever de oplistede forhold som bidragende til et psykisk belastende arbejde.

6 Udvikling i jobtilfredsheden Knap hver fjerde af de køkkenansatte er blevet mere tilfredse med deres job inden for det seneste år. Næsten lige så mange er blevet mindre tilfredse, og for omkring fire ud af ti er jobtilfredsheden uændret. Resultaterne viser, at andelen, der oplever at være blevet mindre tilfredse i lø bet af det seneste år, er dobbelt så stor blandt dem, der har oplevet forandringer inden for den samme tidsperiode, sammenlignet med dem, der ikke har oplevet forandringer. Det fysiske arbejdsmiljø i køkkenerne 40% af samtlige synes, at deres arbejde er noget eller meget fysisk belastende, mest udbredt i de større køkkener selvstændige køkkener, plejehjem eller sygehuse. Blandt økonomaerne/køkkenassistenterne er der 47%, der finder arbejdet fysisk belastende, og blandt husassistenter/køkkenmedhjælpere er andelen 42%. Forekomst af sygefravær findes at have sammenhæng med, om arbejdet opleves fysisk belastende eller ej, hvor sygefraværet er 2-3 gange højere blandt dem, der finder arbejdet fysisk belastende, sammenlignet med dem, der ikke synes det er tilfældet. Der er spurgt uddybende til forskellige typer fysiske belastninger i køkkenarbejdet. Resultaterne afdækker, at ensidigt gentaget arbejde er udbredt i køkkener. Næsten halvdelen udfører således de samme finger-, hånd- eller armbevægelser mange gange i minuttet i halvdelen af arbejdstiden eller mere. Det rapporteres hyppigst blandt personalet i selvstændige køkkener, centralkøkkener o.l. samt i sygehuskøkkener. Resultaterne viser endvidere, at det ensidigt, gentagne arbejde er mest udbredt blandt husassistenterne/køkkenmedhjælperne, hvor 75% angiver, at de udfører det i halvdelen af arbejdstiden eller mere. Den høje forekomst er overraskende og antyder, at det er noget, der kræver særlig opmærksomhed i det fremtidige arbejdsmiljøarbejde i køkkener. Tunge løft, støj, stærk varme/damp, træk, direkte hudkontakt med råvarer er andre påvirkninger, som en betydelig andel af samtlige angiver at være udsat for i en stor del af arbejdstiden. Arbejdsmiljøarbejdet i køkkener Næsten ni ud af ti angiver, at der er en sikkerhedsgruppe eller et sikkerhedsudvalg på deres arbejdsplads. Samarbejdsudvalg (SU, MED, MIO, SiSu o.l.) synes mindre udbredt. Seks ud af ti bekræfter, at et sådant findes, men mange (30%) svarer ved ikke til spørgsmålet. Et grundigt oplysningsarbejde synes på krævet i en del køkkener. Undersøgelsen afdækker også, at der mange steder er behov for at informere om mulig sundhedsrisiko i arbejdet, fx i forhold til de stoffer og materialer der anvendes i køkkenet samt om sundheds-, ulykkes- og nedslidningsfarerne i arbejdet. Omkring hver fjerde synes således, at de mangler viden på disse områder. Arbejdspladsvurdering, APV, er endnu ikke gennemført i en del køkkener, selv om det har været lovbestemt i flere år. Hver femte siger, at APV ikke er lavet, og en stor andel (23%) er ikke vidende om, at det har fundet sted. Løsningen af en stor og vigtig opgave står altså og venter i en del køkkener, hvor det er vigtigt med medarbejderinddragelse, som arbejdsmiljølovens regler foreskriver. Deltagerne har også lavet en samlet vurdering af arbejdsmiljøindsatsen i køkkenet. Hovedparten af de ansatte er enige i, at deres leder prioriterer et sikkert og sundt arbejdsmiljø højt. Og hovedparten synes også, at der gøres en indsats i køkkenet for at skabe et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Omkring hver fjerde synes dog, at indsatsen ikke er tilstrækkelig eller slet ikke finder sted. Om forhold i arbejdet der giver arbejdsglæde Hovedparten synes, at de ofte eller meget ofte har haft en god dag i køkkenet, hvor stemningen var god, og man har grinet og hygget sig sammen. Og hovedparten går ofte eller endda meget ofte glad hjem fra arbejdet, fordi de synes, at de har lavet et godt stykke arbejde, som andre kan være tilfredse med. Altså et meget positivt resultat. I rapporten ses der nærmere på de ca. tre ud af ti, hvor ovenstående ikke er tilfældet, for at komme på sporet af mangler, der kan rettes op på i det videre arbejde for at skabe gode og udviklende køkkenarbejdspladser. Analyserne viser, at der er en klar tendens til, at man har det godt på arbejdet og går glad

7 hjem, i jo højere grad følgende er tilfældet: At man har en leder, der er god til at lede og fordele arbejdet. At man har god indflydelse på egne arbejdsvilkår og har et selvstændigt ar bejde, der er afvekslende og overskueligt, og hvor man ikke skal gå på kompromis med det, man laver. At man får den nødvendige information og kan få hjælp og støtte, når der er behov for det. At man arbejder i en selvstyrende gruppe, selvfungerende gruppe, team o.l. Helbred og arbejde Overraskende mange cirka hver tredje angiver, at de har en lidelse eller sygdom, som de helt eller delvis mener skyldes deres arbejde i køkkenet. Det er udbredt inden for alle stillingsgrupper, dog mest markant blandt husassistenterne/køkkenmedhjælperne. Generelt set er andelen, der har en arbejdsbetinget lidelse, stigende med anciennitet inden for køkkenarbejdet. Den angivne arbejdsbetingede lidelse knytter sig langt overvejende til bevægeapparatet, en del angiver også hudlidelse og allergi. Forekomsten af fysisk helbredsbesvær er kortlagt. Besvær, stammende fra nakke, skuldrer samt ryggens nederste del, er mest udbredt. Knap hver fjerde angiver, at det har de dagligt eller ugentligt. Analyserne viser endvidere, at ubehag og smerter fra kropsregionerne har sammenhæng med ensidigt, gentaget arbejde. Stress bekræftes af tre ud af ti. Forekomsten af stress findes at have sammenhæng med mangelfuld indflydelse i arbejdet, ledelsesforhold, dårligt arbejdsklima, og om der har været væsentlige forandringer på arbejdspladsen. Køkkenpersonalets psykiske velbefindende afviger ikke fra alderssvarende danske kvinders velbefindende. Blandt køkkenpersonalet er der en del variation i det psykiske velbefindende afhængigt af en række forskellige arbejdsforhold. Et lavt psykisk velbefindende har således sammenhæng med: forandringer på arbejdspladsen ledelsesforhold at man skal gå på kompromis med det, man laver mangelfuld indflydelse i arbejdet manglende støtte og hjælp i arbejdet og generelt set, hvis man ikke alt i alt er tilfreds med arbejdsbetingelserne, eller man er utryg i forhold til den arbejdsmæssige fremtid Ud fra deltagernes egne oplysninger om sygefravær konkluderes der i rapporten, at det ikke er specielt højt, snarere lavt, når man sammenholder med andre typer kvindearbejdspladser. I rapporten vurderes det, at det kan være et udtryk for stor ansvarlighed og pligtfølelse for arbejdet og kollegerne. Deltagernes svar viser endvidere, at 6% det seneste år har været udsat for en arbejdsulykke, som medførte mindst 1 dags sygemelding. Overvejelser om den arbejdsmæssige fremtid Godt og vel halvdelen af de køkkenansatte forventer at fortsætte med at arbejde inden for køkkenområdet de næste 5 år. Knap hver tredje "ved ikke", om det er tilfældet, og godt hver tiende tror ikke, at de er på køkkenområdet om 5 år. Mellem hver fjerde og hver tredje af de køkkenansatte frygter, at de inden for den nærmeste fremtid bliver arbejdsløs, får svært ved at finde nyt job pga. deres alder eller bliver uarbejdsdygtige pga. nedslidning. Frygten for at blive uarbejdsdygtig pga. nedslidning er, noget overraskende, stort set lige udbredt, uanset om man er 29 eller 49 år. Derudover er det især økonomaerne/køkkenassistenterne og husassistenterne, der bekymrer sig for, at de bliver uarbejdsdygtige pga. nedslidning. Bekymringen om at blive uarbejdsdygtig pga. nedslidning er mest udbredt blandt dem, der oplever, at arbejdet er noget eller meget fysisk belastende, sammenlignet med dem der svarer, at arbejdet kun er lidt eller slet ikke fysisk belastende. Især husassistenterne og eleverne bekymrer sig for, at de bliver arbejdsløse, og igen er det

8 især husassistenterne og de ældste medarbejdere, der bekymrer sig for, at de kan få svært ved at finde nyt job pga. deres alder. Hver anden køkkenansat har inden for det sidste halve år alvorligt overvejet at finde et andet arbejde. Ønsket om nye udfordringer er den begrundelse for job skifte, der angives langt hyppigst. Derudover viser resultaterne, at omkring tre ud af ti køkkenansatte angiver som begrundelse for deres overvejelser om jobskifte, at selve arbejdet er for stressende/anstrengende, samt at arbejdsmiljøet er for belastende (nedslidning, sundhedsfarer mv.). Tillæg om ledernes og elevernes særlige arbejdsvilkår I tillæg til hovedundersøgelsen blev der, som allerede nævnt i indledningen, set nærmere på ledernes og elevernes særlige vilkår. Ledernes særlige arbejdsvilkår Ledergruppen omfatter: Cheføkonoma, souschef, økonomaer med ledelsesfunktioner, køkkenleder og kantineleder. Som nævnt har 218 udfyldt leder-spørgeskemaet. Ledernes syn på medarbejderstaben viser: Personalet er meget stabilt, og langt de fleste har ikke haft væsentlige ud skiftninger i staben det seneste år. Mange har personer i særlige stillinger (puljejob, jobtræning, fleksjob, arbejdsprøvning og lignende). Det angives af hver anden leder. 15% af lederne oplyser, at der er køkkenansatte i skånejob. Lederne er stort set enige i, at medarbejderne kan deres håndværk, er ansvarsfulde, har høj arbejdsmoral og er gode til at hjælpe hinanden i dagligdagen. Og næsten lige så mange synes, at medarbejderne er åbne over for nye krav, udfordringer og nysgerrige efter at lære nyt. Halvdelen af lederne synes endvidere, at personalet er overbebyrdet med opgaver. Ledernes vurdering af vilkårene for at kunne udfylde lederfunktionen viser, at: flertallet har en veldefineret jobbeskrivelse, men for tre ud af ti er det ikke gældende flertallet synes, at der er klare mål for køkkenet næsten alle synes, at de har tilstrækkelig ansvar og kompetence samt har indflydelse på væsentlige forhold vedrørende køkkenets udvikling hovedparten synes, at de har gode kursus og efteruddannelsesmuligheder men for hver tredje er det kun tilfældet i mindre grad eller slet ikke muligt Lederne synes endvidere, at de har rimelig gode kvalifikationer på centrale områder i forhold til deres funktion, såsom: Økonomi og administration, ledelse i forhold til kostfagligt arbejde og udviklingsmetoder, personaleledelse og arbejdsmiljø. Økonomi og administration er der område, hvor flest synes, at deres kvalifikationer er utilstrækkelige, hvilket angives af ca. en tredjedel. Mange af lederne har lange arbejdsdage, hvilket især er udbredt inden for sygehusområdet, hvor over halvdelen arbejder over 38 timer om ugen. To tredjedele af lederne synes, at deres arbejdsbyrde i dag er større end for få år siden. Kun ganske få synes, at arbejdsbyrden er aftaget. De administrative opgaver fylder meget og er gennem årene øget og fylder mere og mere i den samlede lederfunktion. Knap halvdelen synes, at de administrative opgaver fylder så meget, at det er vanskeligt at varetage de andre lederopgaver tilfredsstillende. Når lederne skal sammenfatte, så synes langt hovedparten, at de alt i alt har gode vilkår og muligheder i deres lederjob. Tre ud af ti synes, at vilkårene er bedre i dag end for få år siden, knap to ud af ti synes det modsatte, og de resterende synes, at vilkårene er uforandrede. På et område er lederne enige om, at der er et kritisk forhold, nemlig at de ikke får klare udmeldinger fra arbejdsgiverne/ politikerne om deres holdninger til fremtiden i køkkenet. Lederne skulle endvidere tage stilling til, om der er forhold i den nærmeste fremtid, der bekymrer dem. Fire ud af ti bekymrer sig om, hvorvidt der sker forandringer, der underkender deres specialistviden. Hver tredje bekymrer sig i forhold til, om de kan rekruttere kvalificerede medarbejdere i fremtiden, og tre ud af ti frygter, at de ikke kan leve

9 op til de krav, der stilles til ledere i fremtiden. Lederne blev desuden spurgt, om de synes, fagforeningen varetager deres interesser. Her er meningerne delte. Lidt over halvdelen synes, at det gør den i nogen grad eller i høj grad. Omkring hver tredje synes, at det kun er tilfældet i mindre grad, og en mindre gruppe synes slet ikke, det er tilfældet. Lederne har angivet en lang række emner og problemstillinger, som de anbefaler, at fagforeningen bør se nærmere på i fremtiden. Elevernes syn på deres praktikplads og egne arbejdsforhold Resultaterne bygger på 57 elevers svar. Langt hovedparten er køkkenassistentelever, herudover en der enkelte økonomaelever og køkkenlederelever. Langt de fleste elever mener, at de indgår i fællesskabet på arbejdspladsen på en ligeværdig måde. Derudover tegner der sig et billede af, at køkkenerne er gode praktikpladser. Størstedelen af eleverne giver således udtryk for, at de får den faglige støtte af personalet, som de har behov for, og at de ved starten af praktikforløbet har fået og i øvrigt stadig får tilfredsstillende oplæring og introduktion. Men der er også vanskeligheder. Seks ud af ti elever oplever således, at deres oplæring ofte eller indimellem bliver tilsidesat pga. travlhed i køkkenet. Langt de fleste elever oplever, at de har selvstændige opgaver. Mange elever angiver samtidig, at de bliver flyttet rundt til de pladser, hvor der mangler personale, og der tegner sig et billede af, at eleverne i mange tilfælde bliver betragtet som reel arbejdskraft i køkkenerne. Hvad angår elevernes nærmeste arbejdsmæssige fremtid, så frygter mere end halvdelen, at deres uddannelse ikke giver dem de kvalifikationer, der kræves i de job, de søger efter endt uddannelse, og lidt færre (fire ud af ti) frygter, at der i den nærmeste fremtid skal ske forandringer på deres arbejdsplads, der medfører, at kvaliteten af deres uddannelse forringes. Tilsyneladende er bekymringerne imidlertid ikke så alvorlige, at de resulterer i overvejelser om at skifte praktiksted. Mere end syv ud af ti har ikke inden for det sidste halve år alvorligt overvejet at finde et nyt godkendt praktiksted. Hver tiende har overvejet det inden for det sidste halve år, og 17% siger, at det over vejer de da engang imellem. Afslutning: Hvad kan undersøgelsen bruges til? I undersøgelsen har køkkenpersonalet selv givet et bud på et godt arbejde, og gennem rapporten peges på en række sammenhænge mellem jobkrav, psykiske og fysiske belastninger og helbredet, der kan danne grundlag for at prioritere den fremtidige indsats og være udgangspunkt for debat ude i køkkenerne. Undersøgelsen indkredser risikofaktorer, som findes vigtige at vie særlig opmærksomhed og overveje i den fremtidige arbejdsmiljøindsats i køkkener. Undersøgelsens spørgsmål og resultater kan endvidere anvendes i de respektive køkkener i forbindelse med APV-arbejdet. Og der er indkredset temaer, som kan være udgangspunkt for den videre udvikling af personalepolitikken i køkkener.

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Elektrikernes arbejdsmiljø

Elektrikernes arbejdsmiljø Elektrikernes arbejdsmiljø - en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, ulykker og helbred Oktober 010 Jørgen Møller Christiansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen CASA

Læs mere

CASA. FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

CASA. FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø CASA Januar 2005 Jørgen Møller Christiansen og Nadia El-Salanti D A N S K E F Y S I O T E R A P E U T E

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge medlemmer... 11 3.3 Holdninger til arbejdspladsen...

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Sociale forhold, baggrund og levevaner

Sociale forhold, baggrund og levevaner Sociale forhold, baggrund og levevaner Først vil vi bede om nogle generelle baggrundsoplysninger. Er De: Kvinde eller Mand. Hvornår er De født? 9. Hvilken skoleuddannelse har De? 7. klasse 8.- 9. klasse

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012

Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012 Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og Studentermedhjælp Christian Thornfeldt December

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 13-1-2014 BJERGET EFTERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 Udarbejdet af Kurt Jensen og Steffen Krøyer Indledning Arbejdspladsvurderingen på Bjerget Efterskole udarbejdes af ArbejdsMiljøOrganisationen,

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ BrandFARM Reklamebureau Vestergade 58T 8000 Aarhus Tlf. 86 76 09 44 www.brandfarm.dk ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE Ja Nej Er der personer, der udfører intensivt skærmarbejde i det

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Spørgeskema til leder-apv

Spørgeskema til leder-apv Kære leder Du sidder her med Børne- og Ungdomsforvaltningens leder-apv, der ved hjælp af nedenstående spørgeskema til institutions- og skoleledere kortlægger ledernes psykiske arbejdsmiljø. Det er KUN

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Trivsel og APV - 2012

Trivsel og APV - 2012 Trivsel og APV - 2012 Svar angivet i % med mindre andet er nævnt INDHOLD BG kort fortalt Trivsel overordnet og fordelt på områder APV Konklusioner SVARPROCENT - APV 2009 2012 Besvarelser - styk 57 (70

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere