'REVE Trafi khandlingsplan 2007 Trafi khandlingsplan 2007

Transkript

1 Trafikhandlingsplan 2007

2 Indhold 1 Indledning Status og udfordringer Effektiv trafikafvikling Sikker trafikafvikling Miljørigtig trafikafvikling Målsætninger Indsatsområder og tiltag Hastigheder på vejnettet Trafikveje Transportstier Trafiksikkerhed Trafik i lokalområder Kollektiv trafik Mobilitetsplanlægning Etapeplan Trafikhandlingsplanen er udarbejdet af Center for Teknik og Miljø, Greve Kommune i samarbejde med COWI. Fotos: Greve Kommune og Palle Andersen, Europlan 2

3 1 Indledning Trafik spiller en stor rolle i Greve Kommunes ønske om fortsat at være et velfungerende bysamfund og et godt sted at bo. I kommuneplanen fra 2005 har Byrådet udmøntet dette med en vision, der i korte træk fremhæver følgende: Ønske om en sikker, effektiv og miljørigtig trafikafvikling Borgerne skal have reelle valgmuligheder mellem transportformer Trafikkens arealer skal have arkitektonisk og æstetisk kvalitet Kommunen ønsker at tænke nyt og kreativt for at opnå resultater. Visionen blev fulgt af en række mål og forslag til indsatser. Kommunen har siden da fulgt op på kommuneplanen. Blandt andet er der udarbejdet hastighedsplan, stiplan og årlige prioriteringer af projekter, der kan styrke trafiksikkerheden. Nu ønsker kommunen at skabe et samlet overblik over vigtige indsatsområder og handlinger til at realisere målene. Behovet er forstærket af, at kommunalreformen har givet kommunen et øget ansvar for den kollektive bustrafik og ansvaret for flere større veje, som tidligere var amtsveje. På den baggrund har kommunen udarbejdet denne Trafikhandlingsplan. Planen skal koordinere de kommende års indsats på trafikområdet. Dermed vil planen være et bindeled til kommunens øvrige planlægning udgøre kommunens strategi for større beslutninger på trafikområdet give baggrund for og støtte til det daglige vej- og trafikarbejde. Som led i at udarbejde handlingsplanen er der gennemført analyser af blandt andet trafiksikkerhed, kollektiv trafik, støj, fremkommelighed samt by- og landskabsrum. Planens kapitel 2 opsummerer resultater fra analyserne og giver en status på trafikområdet med beskrivelse af udfordringer for de kommende år. I kapitel 3 beskrives kommunens målsætninger for at forfølge visionen. Kapitel 4 beskriver de valgte indsatsområder og tiltag, som kommunen vil gennemføre for at forfølge målene. Endelig indeholder kapitel 5 en etapeplan med konkrete indsatser de næste 4 år. Byrådets vision I Greve Kommune skal trafi kken afvikles sikkert, miljørigtigt og effektivt og der skal tænkes nyt og kreativt for at opnå resultater. Alle transportformer skal have gode vilkår, så borgerne får en reel mulighed for at vælge ud fra hensyn til bl.a. tid, miljø og sundhed. Børn og unges sikkerhed i trafi kken skal prioriteres særligt. Gode trafi kale forbindelser til den øvrige del af Hovedstadsregionen er en afgørende forudsætning for kommunens udvikling. De skal derfor gøres endnu bedre, end de er i dag. Trafi k- kens arealer (veje, stier, torve, parkeringspladser mv.) skal have arkitektonisk og æstetisk kvalitet som dele af det offentlige rum. 3

4 2 Status og udfordringer I dette kapitel præsenteres en opsamling og status for den trafikale situation i kommunen. 2.1 Effektiv trafikafvikling En effektiv trafikafvikling betyder, at der er tilgængelige transportmuligheder (så direkte veje, stier, busruter mv. som muligt) og, at transportmulighederne giver en fremkommelighed uden store forsinkelser. Vejnet Det overordnede vejnet i kommunen består af statsvejen Køge Bugt Motorvejen og en række kommuneveje. De regionale veje er de tidligere amtsveje Tune Landevej-Mosede Landevej, Karlslunde Landevej-Greve Landevej-Kildebrønde Landevej-Kappelev Landevej og hele Strandvejen. De fungerer som regionale veje for trafikanter, der kører gennem kommunen eller skal til og fra kommunen samt som lokale veje internt i kommunen. De primære trafikveje benyttes hovedsagelig til trafik mellem områder i kommunen. De øvrige veje er lokale veje, der sikrer betjening internt i kommunens områder. Vejnettet i Greve Kommune. 4

5 Det nuværende vejnet sikrer et godt udbud af veje med god betjening af alle områder. På enkelte af de mest belastede veje opleves periodevis trængsel i myldretiderne i form af lav rejsehastighed. Der er ikke planlagt større udbygninger eller ændringer af det overordnede vejnet. I forbindelse med byudvikling er planlagt mindre ændringer. Stinet De store byområder mellem motorvejen og kysten er udbygget efter samlede planer fra 60 erne og 70 erne, hvor etablering af stier var en naturlig del. Derfor har store dele af kommunen et meget udbygget stinet sammenlignet med de fleste andre danske kommuner. Stitrafikanter er imidlertid følsomme over for selv mindre manglende strækninger i stinettet, ligesom stiers krydsning af veje kræver særlige sikkerhedsmæssige overvejelser. Kommunen har arbejdet med en stiplan, der giver et systematisk overblik over udbuddet, udpeger mangler og foreslår forbedringer. Kommunen har kortlagt rejsehastigheder og trængsel på de mest trafikbelastede veje. 5

6 Stiplanen har udpeget et net af transportstier, der i princippet er de lette trafikanters trafikvejnet. Transportstierne binder kommunens områder sammen og skaber forbindelse til stinettet uden for kommunen. Nettet af transportstier er suppleret med rekreative stier og lokale stier, der betjener de enkelte byområder. Kollektiv trafik Udbuddet af kollektiv trafik i kommunen består af S-tog og buslinier. Endvidere står kommunen for transportordninger til særlige grupper af borgere, som for eksempel ældrekørsel, elevkørsel til specialinstitutioner mv. De tre S-tog stationer i kommunen giver et højt serviceniveau for rejsende mod resten af hovedstadsområdet og mod Køge sammenlignet med mange andre kommuner. Således ligger ca. 65 % af boligerne inden for en gangafstand på 15 minutter fra en af stationerne. Hundige station er den mest befærdede af de tre stationer. Buslinjerne kommer ud i de enkelte bolig- og erhvervsområder, og stort set alle boligområder med en betydelig boligtæthed har mindre end 5 minutters gang til et stoppested. Kun den sydøstlige del af Tune by, Olsbæk kvarteret Antal passagerer Hundige Greve Karlslunde Antal af- og påstigende S-togs passagerer talt en hverdag i november Det udpegede net af transportstier i kommunen. 6

7 i Hundige samt et par andre mindre delområder lever ikke helt op til dette. Antallet af busture er størst på hverdage i myldretiderne og mindst i aften- og nattetimerne samt i weekender. Det betyder, at selvom et område betjenes af en buslinje, er der ikke busser alle døgnets timer eller alle ugens dage. I en tid, hvor folks arbejdstider bliver mere individuelle og antallet af aktiviteter i fritiden er stigende, kan dette påvirke brugernes oplevelse af serviceniveauet. På en hverdag i foråret 2006 var der i alt ca busrejser. Hovedparten var interne rejser i kommunen, og en stor del af disse foregik som led i en kombineret rejse med både bus og S-tog. Væsentlige udfordringer: Fortsat sikre en effektiv trafi kafvikling på vejene - også med forventet trafi k- vækst og byudvikling. Styrke stitrafi kanters rutenet og derved tilbyde cykeltrafi k og gang som reelle attraktive transportalternativer til bilen på lokale rejser. Optimere den kollektive trafi kbetjening ud fra brugernes behov inden for kommunens handlemuligheder. Styrke sammenhængen mellem transportformerne for at opnå effektiv trafi kafvikling på en så miljørigtig måde som muligt. Udbuddet af S-tog og buslinjer samt dækningsgraden af busbetjeningen. 7

8 2.2 Sikker trafikafvikling Kommuneplanens mål er, at antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte på kommunens veje skal reduceres med 40 % fra 1998 til Udviklingen siden 1998 viser, at det går den rigtige vej, men langsommere end ønsket i kommunens mål. Trafikuheldene er spredt på mange veje, men hovedparten sker på de overordnede veje, heraf mange på de tidligere amtsveje. I 2006 var der 9 dræbte og tilskadekomne personer på de tidligere amtsveje, mens der på de daværende kommuneveje i alt var 19 personer. Det betyder, at forøgelsen af kommunens vejnet fra 2007 medfører ansvar for et større antal tilskadekomne og dræbte. Kommunen har på baggrund af uheldene i de seneste 5 år udpeget 10 kryds og én strækning, som synes at være særligt uheldsbelastede. Dræbte og alvorligt tilskadekomne Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne på kommune- og amtsveje i perioden sammenholdt med kommunens og Færdselssikkerhedskommissionens målsætning. Analyser af uheldene de seneste år og tilsvarende viden fra andre kommuner viser, at vejtekniske virkemidler sandsynligvis ikke alene er tilstrækkelige til at nå målene. En stor andel af uheldene skyldes trafikanternes adfærd og kræver en indsats i form af information mv. Kommuneveje Amtsveje Målkurve - kommuneveje Målkurve - Færdselssikkerhedskommission Væsentlige udfordringer: Mindske uheldsrisikoen på de særligt uheldsbelastede steder. Bidrage til at trafi kanters adfærd generelt bliver mere trafi ksikker. Trafikulykker registreret i perioden

9 Boliger belastet med vejtrafikstøj. Effekten af støjvolde - og skærme, der opstilles , langs motorvejen er medregnet. 2.3 Miljørigtig trafikafvikling Et moderne bysamfund er afhængigt af, at der er et velfungerende trafiksystem. Imidlertid skaber trafikken også negative påvirkninger af miljøet. De lokale problemer er især støjbelastning og i mindre grad luftforurening. Regionale og globale problemer med luftforurening og CO2- udslip rækker ud over kommunen, men er også problemstillinger, hvor kommunen kan spille en rolle. Vejtrafikstøj optager mange af kommunens borgere og berører mange boliger. Især den oplevede støj fra motorvejen har gennem årene været et stort problem. Med den igangværende udbygning af motorvejen bliver støjbeskyttelsen forbedret, og belastningen bliver mindsket. For øvrige områder i kommunen gælder, at høj støjbelastning især findes langs de større og mest trafikerede trafikveje. Imidlertid betyder kommunens bebyggelsesstruktur planlagt i 60 erne og 70 erne, at relativt få boliger ligger meget tæt på de mest trafikerede veje. I alt er ca. 25 boliger beregnet til at være belastet med en gennemsnitlig støj på over 68 db. Trafikken på vejene forårsager desuden et udslip af luftforurenende stoffer. Den lokale påvirkning af disse udslip afhænger især af de enkelte gaderums udformning. En tæt, høj facadebebyggelse på begge sider af en vej med store trafikmængder kan give luftforurening, der overskrider de accepterede grænseværdier. Sådanne strækninger findes typisk i 9

10 større byers ældre tætbyområder, hvor gaderne er smalle og har store trafikmængder. I Greve Kommune findes ingen strækninger, hvor koncentrationen af de luftforurenende stoffer er over grænseværdierne. En miljørigtig trafikafvikling betyder også valg af de mindst miljøbelastende transportmidler, som kan benyttes til en given transport. En undersøgelse baseret på interview i perioden viste, at borgere i Greve udfører lidt over halvdelen af alle ture i bil. En interviewundersøgelse gennemført i 2006 blandt beboere i kommunen gav yderlige oplysninger om valg af dagligt transportmiddel til arbejdssted. Her fremgik det, at 2/3 (67 %) kører i bil, heraf 1 % som passagerer. Knap en fjerdedel (24 %) benytter kollektiv trafik, heraf nogle i kombination med bil. Knap hver tiende (9 %) benytter cykel, knallert eller går. Ikke overraskende benytter beboere i Tune oftest bilen (73 %) til arbejde, mens færre beboere i Hundige, som ligger med tæt afstand til S-togs station, benytter bilen (59 %) og flere benytter kollektiv trafik (27 %). Væsentlige udfordringer: Opstille og realisere løsninger, der kan mindske støjbelastningen på de mest belastede steder. Støtte trafi kanterne mod valg af mindst miljøbelastende transportformer. Ture alene med bil 54 % Ture alene med cykel 10 % Ture alene med kollektiv trafik 5 % Kombination med kollektiv trafik 11 % Transportvaner blandt borgere i Greve ud fra interviewanalyse i

11 3 Målsætninger Kommunen vil strukturere sit arbejde på trafikområdet ud fra en række mål og overordnede indsatsområder. Nogle af målene er tidligere formuleret i Kommuneplan , andre er formuleret som led i arbejdet med denne trafikhandlingsplan. Udgangspunktet er fortsat visionen fra kommuneplanen. Byrådets vision I Greve Kommune skal trafi kken afvikles sikkert, miljørigtigt og effektivt og der skal tænkes nyt og kreativt for at opnå resultater. Alle transportformer skal have gode vilkår, så borgerne får en reel mulighed for at vælge ud fra hensyn til bl.a. tid, miljø og sundhed. Børn og unges sikkerhed i trafi kken skal prioriteres særligt. Gode trafi kale forbindelser til den øvrige del af Hovedstadsregionen er en afgørende forudsætning for kommunens udvikling. De skal derfor gøres endnu bedre, end de er i dag. Trafi k- kens arealer (veje, stier, torve, parkeringspladser mv.) skal have arkitektonisk og æstetisk kvalitet som dele af det offentlige rum. Vejnettet i Greve Kommune indrettes, så der bliver sammenhæng mellem vejens funktion, hastighed og udseende. Stinettet i Greve Kommune skal forbedres, så det bliver mere attraktivt og mere sikkert at cykle særligt for børn og unge. Cykeltrafikkens andel af den lokale trafik i Greve Kommune skal øges med 25 pct. frem mod Kollektiv trafik skal være en reel valgmulighed som transportløsning for alle borgere og med særlig vægt på borgere uden andre transportmuligheder, ligesom kollektiv trafik skal styrkes for at blive ét af de midler, der kan afløse bilture og derved mindske miljøbelastningen. Sikker trafikafvikling Antallet af dræbte og tilskadekomne på de kommunale veje skal reduceres med 40 % frem mod 2017 i forhold til gennemsnittet for perioden Miljørigtig trafikafvikling Greve Kommune vil arbejde for at være foregangskommune for miljørigtige løsninger på trafikområdet, herunder også påvirkning af trafikanters adfærd mod de mest miljørigtige transportmidler. Ingen boliger i Greve kommune må i år 2012 udsættes for mere end 68 db fra vejtrafikken. Antallet af boliger udsat for mere end 63 db skal halveres inden år Alle boliger udsat for mere end 58 db skal inden 2012 have undersøgt mulighederne for at få støjbelastningen reduceret med mindst 5 db. Sammenhæng med indsatsområder Kommunen har opstillet en række overordnede indsatsområder. Disse går på tværs af udfordringer og målsætninger og er valgt for at skabe en helhed i indsatsen. For eksempel vil en hastighedsdæmpning ved en stikrydsning på en trafikvej måske være med til at påvirke trafikanternes rutevalg, mindske uheldsrisikoen og styrke byrummets kvalitet. Effektiv trafik Infrastrukturen i kommunen skal løbende forbedres og omlægges i takt med byudviklingen, så trafikken kan afvikles effektivt og sikkert og på en måde, der tilgodeser alle trafikanters interesse med særlig hensyntagen til trafiksikkerhed og miljøbelastning. Indsatsområder Målsætninger Effektiv trafi k Sikker trafi k Miljørigtig trafi k Trafi kveje Transportstier Trafi ksikkerhed Trafi k i lokalområder Kollektiv trafi k Mobilitetsplanlægning 11

12 4 Indsatsområder og tiltag I forarbejdet til trafikhandlingsplanen er udpeget en række tiltag, som knytter sig til konkrete steder i kommunen (f.eks. ombygning af et kryds eller ændring af en buslinje). Andre tiltag er ikke direkte knyttet til et konkret sted (f.eks. kampagner om trafiksikkerhed og fremme af cykeltrafik). For nogle indsatsområder kan kommunen allerede nu gennemføre konkrete tiltag, der kan føre mod opfyldelsen af målene. For andre indsatsområder kræves yderligere forberedelse inden realisering kan igangsættes. 4.1 Hastigheder på vejnettet Kommunen vil arbejde på at realisere hastighedsplanen. Indsatsen koordineres med de følgende indsatsområder og vil som udgangspunkt bestå i at sikre følgende hastigheder: Max 50 km/t på veje øst for motorvejen. 30 km/t og 40 km/t i boligområder og landsbyer. samlet plan og ved opfølgning på hastighedsplanen. På et konkret niveau vil det være at realisere f.eks. krydsforbedringer, mindske gener fra støjbelastning og projekter til styrke oplevelsen af by- og landskabsrum. Tiltag: Gennemgang af trafikvejnettet og hastighedsplan for eventuelle behov for justeringer minimum hvert andet år. Realisering af forslag i hastighedsplanen om ændringer i hastighedsniveauer herunder max. 50 km/t på trafikveje øst for motorvejen. Forberedelse og realisering af støjprojekter. Realisering af fremkommelighedsprojekter. Kortlægningen fra 2006 på de mest belastede veje viste ikke store og kritiske fremkommelighedsproblemer. Kommunen vil følge udviklingen på de mest belastede veje og tage stilling til eventuelle tiltag. Realisering af stikrydsninger, hvor transportstier krydser trafikveje (sammen med indsatsområde Transportstier) 4.3 Transportstier Kommunen har et enestående udgangspunkt for at skabe et velfungerende net af transportstier, da stier er integreret i hovedparten af kommunens byområder. Tiltagene vil i høj grad være at udbedre mindre mangler for at opnå sammenhæng og dermed mere direkte og sikre ruter. Samtidig muliggør de sammenhængende stiruter, at cyklister kan færdes i by- og landskabsrum, der bedre er afstemt til deres fart end de rum, som udgøres af trafikveje for biler. Endelig er transportsti- 4.2 Trafikveje Trafikvejnettet er afgørende for en sikker og effektiv trafikafvikling og udgør nogle af kommunens vigtigste by- og landskabsrum. Endelig findes de største støjproblemer langs disse veje. Indsatsområdet skal koordinere tiltag, der påvirker disse veje. På et overordnet niveau vil det være eventuelle ændringer i nettet, f.eks. ved byudvikling, efter en 12

13 erne en nødvendig forudsætning for, at trafikanter kan se fordele ved at cykle som et alternativ til at bruge bilen. Indsatsområdet er en realisering af kommunens stiplan og desuden forventes tiltag til at styrke borgernes kendskab til transportstierne i form af kampagner og information. Tiltag: Udbedring af mangler i ruter for transportstier Udarbejdelse af informationsmateriale om transportstierne. 4.4 Trafiksikkerhed I mange år har forbedring af trafiksikkerheden især bestået i at ombygge strækninger og kryds. Der kan stadig nås en del med ombygninger, men generelt er veje og stier blevet mere sikre. Derfor er trafikanternes adfærd i dag blevet en relativt større årsag til trafikuheld. Indsatsen vil derfor bestå i tiltag på tre områder. For det første en fortsat forbedring på de steder, hvor der er registreret mange uheld. For det andet en indsats spredt på en større del af vejnettet, hvor inspektioner viser udformninger med stor risiko for uheld, som man kan forebygge. For det tredje en indsats rettet mod at påvirke trafikanternes adfærd med information og kampagner. Tiltag: Forbedringer på særligt uheldsbelastede steder udpeget i 2006: - Krydset Nimbusvej / Geminivej - Krydset Hundigevej / Hundige Strandvej - Krydset Godsvej / Eriksmindevej - Krydset Greve Strandvej / Greve Centervej - Krydset Mosede Landevej / Karlslunde Parkvej - Krydset Mosede Landevej / Blågårdsvej - Krydset Greve Landevej / Mosede Landevej - Strækningen Tune Parkvej i Tune Jævnlig udpegning af og forbedring på særligt uheldsbelastede steder Vejtekniske tiltag på øvrige lokaliteter: - Inspektion af lokaliteter - Afmærkning og hastighedsdæmpning i kryds og kurver - Overkørbare midterarealer på strækninger - Rumleriller på strækninger - Sanering af sikkerhedszoner på veje i åbent land - Skabe sammenhæng i stiruter (sammen med indsatsområdet Transportstier Kampagner og information, blandt andet: - over for hastighedsafhængige uheld, spiritusuheld, personskader på grund af manglende brug af seler og manglende brug af hjelm på cykel og knallert - Særlige kampagner målrettet mod at få en mere hensigtsmæssig adfærd blandt knallertkørere på stinettet. - Skolestartskampagner 13

14 4.5 Trafik i lokalområder Børn og unge færdes i høj grad i deres eget lokalområde, både på stier og lokale veje. Risikoen for trafikuheld med personskader er sjældent stor i disse områder - eller burde i hvert fald ikke være det. Skolevejsanalysen fra 2005 viste, at skoleelever oplever de største problemer, hvor stier krydser trafikveje. Analysen viste desuden, at mange skoleelever, set i forhold til andre kommuner, selv transporterer sig til skole som fodgænger eller cyklist. Det gode stisystem medvirker til dette, og det er vigtigt, at denne tradition fortsætter. Det betyder noget for børnenes sundhed, og styrker evnen til, at de kan begå sig i trafikken senere i livet. Desværre opleves en særlig type af problemer på stierne, der skyldes sammenblandingen af knallerter, cyklister og fodgængere. De relativt hurtigt kørende knallerter larmer, skaber utryghed og skaber enkelte alvorlige uheld. Endelig er det vigtigt at påpege, at selv om antallet af uheld er relativt lille på de lokale veje og skoleelever ikke på disse veje oplever de største utryghedsproblemer, så er der stor forskel mellem lokalområderne. Kommunens hastighedsplan indeholder principper og kriterier for hastighedsniveauer og brug af virkemidler til at fartdæmpe lokale veje. Intentionen er, at bilister her skal afpasse hastighed og adfærd efter de lette trafikanter. Indsatsen vil derfor bestå i at prioritere områdevise planer ud fra principperne i hastighedsplanen og i sammenhæng med stiplanens udpegning af behov for lokale stier. Intentionen er at etablere hastighedszoner med 30 eller 40 km/t i boligområder og i landsbyer. Desuden vil der blive arbejdet med at mindske generne fra knallertkørsel på stierne. Tiltag: Udpegning af lokalområder, hvor samlet trafikplan med hastighedszoner, stiforbedringer, kampagner om knallertkørsel mv. skal gennemføres Gennemførelse af trafikplaner i udpegede lokalområder Særlig indsats i forhold til knallertkørsel på stier. 14

15 4.6 Kollektiv trafik Kommunen har fra 2007 en ny og styrket rolle i forhold til busbetjeningen, som planlægges, finansieres og drives i samarbejde med trafikselskabet MOVIA og nabokommunerne. Endvidere er det kommunens opgave at tilbyde særlige kørselsordninger til f.eks. handicappede og skoleelever. Kommunen arbejder løbende på mest effektivt at koordinere den almindelige busbetjening med de særlige kørselsordninger. Da indsatsen sker sammen med de nævnte eksterne parter, har kommunen i udarbejdet en særskilt plan herfor. I øvrigt ønsker kommunen på sigt at styrke brugen af kollektiv trafik som et alternativ til brug af bilen. Denne indsats vil hovedsagelig ske som led i indsatsområdet Mobilitetsplanlægning. 4.7 Mobilitetsplanlægning Kommunen ser dette indsatsområde som et nyt tværgående initiativ, der kræver samarbejde med mange aktører. Biltrafik er en af de mest miljøbelastende transportformer og samtidig kræver den meget plads på veje og til parkering. Kommunen ønsker at undersøge muligheder for at få flere ture til at foregå med andre transportmidler end biler og få bilture til at blive mere miljørigtige. Der skal i høj grad tages udgangspunkt i en persons eller vares samlede rejse i modsætning til at tage udgangspunkt i veje, stier og busruter. Her er mobilitet (= bevægelighed) et nøglebegreb. Indsatsområdet vil arbejde med tværgående løsninger, der kan styrke den enkelte trafikants oplevelse af god mobilitet og visionen om en samlet effektiv, sikker og miljørigtig trafik. Denne tilgang kræver en stor grad af deltagelse fra trafikanterne, hvor arbejdsprocessen i sig selv er en vigtig del. Derfor vil omfanget af indsatsen og de enkelte tiltag i høj grad blive styret af de behov, som borgere, virksomheder mv. udtrykker og er villige til at samarbejde om at opfylde. Indsatsområdet er derfor i første omgang et forsøg på at skabe samarbejder og forberede tiltag. I indsatsen drøftes følgende emner: fremme af cykeltrafik udvikling af fleksible kollektive trafikløsninger arbejdsplads-baserede transportplaner målrettet trafikantinformation brug af informationsteknologi boligområde-baseret tilgang fremme af miljørigtig indkøbstrafik. 15

16 5 Etapeplan Handlingsplanen vil være kommunens overordnede ramme for indsatsen i den kommende planperiode for kommuneplanen frem til Naturligvis vil nye behov opstå undervejs og nogle tiltag vil måske vise sig at være mindre relevante end forudset. Kommunen har derfor konkretiseret handlingsplanen med forventede tiltag i en 1. etape frem til og med Derefter foreslås på et mindre detaljeret niveau tiltag i en 2. etape frem til og med For tiltag på trafiksikkerhedsområdet er det skønnet, at indsatsen i 1. etape og et tilsvarende omfang i 2. etape kan føre til en reduktion på ca. 30% i antal tilskadekomne. For de øvrige mål vil kommunen løbende evaluere indsatsen i forhold til målene. Opfølgning De viste tiltag vil indgå i den årlige budgetlægning og i løbet af 2012 vil kommunen evaluere indsatsen og ajourføre planen for perioden frem til Etape 1, Trafikveje Ændring i skiltede hastigheder Projektering af støjtiltag Udlægning af støjsvag asfalt Anlæg af stikrydsninger på Karlslunde Mosevej Transportstier Sti langs bane mellem Greve og Hundige Udarbejdelse af informationsmateriale om stinettet Trafiksikkerhed Forbedring på 7 særligt uheldsbelastede steder udpeget i 2006 Anlæg af rundkørsel. Mosede Landevej/Karlslunde Parkvej Ny udpegning af særligt uheldsbelastede steder i 2009 Inspektion af lokaliteter med generelle forbedringspotentialer Gennemførelse af generelle forbedringspotentialer Kampagner i samarbejde med Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg og egne kampagner og information, særligt knallertkørere Trafik i lokalområder Udpegning af lokalområde og forberedelse af lokal trafikplan i min. ét område Mobilitetsplanlægning Konkretisering af tiltag Etape 2, Trafikveje Gennemførelse af støjtiltag Anlæg af stikrydsninger Transportstier Anlæg af stier Trafiksikkerhed Forbedring på de særligt uheldsbelastede steder udpeget i 2009 Ny udpegning af særligt uheldsbelastede steder i 2011 Inspektion af lokaliteter med forbedringspotentiale Gennemførelse af forbedringer på lokaliteter med forbedringspotentiale Kampagner i samarbejde med Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg og egne kampagner og information Trafik i lokalområder Gennemførelse af lokal hastighedsplan i min. ét område Forberedelse af lokal hastighedsplan i min. 3 yderligere områder og evt. gennemførelse i nogle af disse områder Mobilitetsplanlægning Gennemførelse af tiltag Tværgående opgaver Evaluering og ajourføring af trafikhandlingsplan i

17 17

18 Greve Kommune