Trafiksikkerhedsplan 2012

Transkript

1 Trafiksikkerhedsplan Sammenfatning

2 Indhold 1. Indledning... 3 Målsætninger Veje Stier Skoleveje Trafiksikkerhed Vejtrafikstøj Indsatsområder Projektoversigter Realisering og Opfølgning

3 1. Indledning Trafiksikkerhedsplan 2011 i Greve Kommune sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, skoleveje, stier og vejtrafikstøj. 1.1 Målsætninger Målsætning for trafiksikkerhed (2017): Trafikdræbte og tilskadekomne på kommunevejene i Greve skal reduceres med 20% i perioden Formålet med trafiksikkerhedsplanen er samlet, at give en vurdering af hvordan kommunens visioner bedst muligt effektueres. Planen danner grundlag for de politiske beslutninger og for prioritering af kommunens ressourcer med udgangspunkt i de konstaterede problemer. Målsætning for skoleelever (2017): 20 % flere skoleelever skal cykle eller gå til og fra skole i 2017 i forhold til. Som grundlag for trafiksikkerhedsplanen er gennemført en systematisk kortlægning af kommunens trafikstruktur. Det er kortlagt, hvilke dele af vej- og stinettet der er forbundet med stor uheldsrisiko, hvor der er utrygge skoleveje samt trafikfarlige stier og stikrydsninger og endeligt er der gennemført en støjkortlægning på 8 af de mest trafikerede kommuneveje. Målsætning for antallet af cyklister (2017): Der er opstillet målsætninger frem til 2017 der beskrives i afsnit 1.1. For at nå målsætningerne er der opstillet en strategi med 5 overordnede indsatsområder samt en række konkrete tiltag for hvert indsatsområde der beskrives nærmere i afsnit 7, side 13. De fem indsatsområder: Vejnettet Stinettet Reduktion af uheld Skoleveje Reduktion af støj Antallet af cykelture på fem udvalgte strækninger skal forøges med 20 % frem mod 2017 i forhold til. Målsætning for vejtrafikstøj (jf. Trafikplan 2007) Ingen boliger i Greve kommune må i år udsættes for mere end 68 db fra vejtrafikken. Antallet af boliger udsat for mere end 63 db skal halveres inden år. Alle boliger udsat for mere end 58 db skal inden have undersøgt mulighederne for at få støjbelastningen reduceret med mindst 5 db. Denne publikation udgør en sammenfatning af arbejdet med trafiksikkerhedsplanen. Som grundlag foreligger en kortlægningsrapport som kan læses på kommunens hjemmeside 3

4 2. Veje Vejnettet i Greve Kommune omfatter ca. 220 km offentlige veje og cirka 90 km stier. Statsvejen, Køge Bugt Motorvejen, går gennem Greve Kommune. Det primære formål med den overordnede trafikstruktur er at sikre, at fremkommeligheden er bedst mulig på de veje der er bedst egnede, så fart og trafikmængder kan begrænses mest muligt på de mindre egnede veje, så der er overensstemmelse mellem udformning af vejen og trafikal funktion. Det tilstræbes, at trafikvejnettet skal kunne afvikle trafikken, herunder kollektive forbindelser, ved et passende serviceniveau, men under hensyntagen til det omgivende miljø. Konkret bør der være fokus på de steder, hvor trafikvejene går gennem byområder. Strandvejen gennem Greve Kommune Trafikveje forbinder byområder og lokalområder med hinanden. Fordelingsveje forbinder lokalveje med trafikveje og er karakteriseret ved god fremkommelighed, sikkerhed og tilgængelighed. Gennem en klasseinddeling af vejene skelnes der mellem trafikveje, fordelingsveje og lokalveje. Lokalveje betjener lokalområderne og som udgangspunkt bør der ikke forekomme gennemkørende trafik på lokalveje. 4

5 2.1 Veje med væsentlige fartoverskridelser Der er foretaget en undersøgelse af de veje, hvor farten er væsentligt højere end fartgrænsen. På disse veje kan det have en effekt at etablere foranstaltninger eller ombygge vejene for at reducere farten. Veje med væsentlige fartoverskridelser fremgår af kortet herunder. Ved fartmålinger opgøres 85% fraktilen svarende til at 15% af bilisterne kører hurtigere end en given hastighed. De strækninger hvor 85% fraktilen er højere end (hastighedsgrænsen + 10% + 3 km/t ) betegnes veje med væsentlige fartoverskridelser. F.eks. 50 km/t = 58 km/t På Hundige Centervej køres væsentligt over fartgrænsen Vejen er en bred, firesporet vej 5

6 3. Stier Greve Kommune har i dag ca. 90 km cykelstier. Stinettet er generelt meget veludbygget, sammenlignet med andre kommuner i Danmark. Dog mangler der stadig stiforbindelser særligt vest for motorvejen uden for den tætte bybebyggelse. Missing Links i stinettet er kortlagt og steder, hvor stierne krydser trafikvejnettet er vurderet i forhold til krydsningsfacilteter (signal, hævet flade, midterhelle mv.). I alt er registreret ca. 13 km missing Links. Heraf udgør manglende stiforbindelser vest for motorvejen ca. 10 km (siden 2007 er der etableret ca. 1,5 km transportstier). Der er udpeget 19 stikrydsninger: 2 stikrydsninger i firebenede vigepligtsregulerede kryds, hvor der sker forholdsmæssigt flere trafikulykker frem for andre kryds. 7 stikrydsninger med fodgængerkrydsninger uden foranstaltninger som ligeledes kan betegnes trafikfarlige fordi de kan skabe en form for falsk tryghed når bløde trafikanter tror bilerne holder tilbage. 8 lige strækninger uden fodgængerfelter kan medføre utryghed ved krydsning 2 vigepligtsregulerede T-kryds Derudover er der udpeget 19 stikrydsninger som i en hvis udstrækning kan fobedres for at øge trafiksikkerhed og tryghed ved stikrydsninger. Utrygge stikrydsninger 6

7 4. Skoleveje I forbindelse med trafiksikkerhedsplanen har Greve kommune fokus på de skoleveje der har størst behov for indsats i forhold til trafiksikkerhed. Greve Kommune har i den forbindelse udsendt et spørgeskema til de offentlige skoler. Formålet har primært været, at få et overblik over de steder, hvor der trafikalt kan være behov for forbedring i forhold til hvor skoleeleverne oftest færdes. Generelt er det seperate stinet i Greve Kommune en god og tryg måde at adskille børn på vej til og fra skole fra biltrafikken. Der er dog stadig steder, hvor skolebørn har behov for at færdes langs veje og krydse trafikvejene. Omvendt bliver næsten alle elever fra 0.-2 klassetrin kørt i skole. På klassetrin er der stadig mange der bliver kørt i skole, mens andre begynder at færdes på egen hånd. De elever som færdes på egen hånd, bruger primært stisystemet omkring skolerne eller i nogle tilfælde tager de bussen på vej til skole. Undersøgelsen viser at der ved stort set alle skoler er afsætningsproblemer om morgenen. På flere skoler ligger stisystemet bagom P-arealerne, hvilket kan skabe utrygge situationer når skolebørnene skal krydse P- pladserne i morgenmyldretiden. Undersøgelsen viser at det afhænger af stisystemet omkring skolen, hvor mange elever der færdes på egen hånd til/fra skole. Der er dog et generelt billede af, at elever fra 5. klassetrin og opefter færdes på egen hånd. 7

8 5. Trafiksikkerhed Udviklingen i antallet af person- og materielskadeuheld i Greve Kommune og på landsplan har været støt faldende i perioden Figuren herunder viser uheldsudviklingen i Greve Kommune i forhold til hele landet (indekseret). Ses der nærmere på trafikuheld i den 5-årige periode er der ialt registreret 532 trafikuheld heraf er der 3 trafikdræbte. Uheldsudviklingen i Greve Kommune har haft en større positiv udvikling end landsgennemsnittet. Siden 1999 er antallet af person- og materielskadeuheld i Greve Kommune faldet med 48 %, mens faldet på landsplan er på 35 %. En gennemgang af trafikuheldene viser, at langt de fleste uheld sker i byzonen. 82 % af alle uheld i Greve Kommune sker i byområderne. 63 ud af i alt 80 personskadeuheld er registreret i byzone. Der er således tendens til, at de alvorlige uheld sker i byområderne, hvor hastighedsgrænsen ellers er lavere end i åbent land. 8

9 Trafikanttyper i ulykkerne Uheldsanalysen viser at fodgængere fylder meget i uheldsbilledet. Fodgængere har været involveret i 17 personskadeuheld, hvor i alt 21 personer er kommet til skade. I to ud af tre tilfælde er fodgængeren blevet påkørt af en bil eller lastbil. Det tyder på, at der er behov for at sætte fokus på fodgængeres uheldsrisiko ved at færdes langs med og på tværs af veje i Greve Kommune. De bløde trafikanter (fodgængere, cyklister og knallerter) er impliceret i ca. 20% af trafikulykkerne. Hastighed Jo højere bilernes hastighed er, jo større er risikoen for at være involveret i et trafikuheld, og desto alvorligere er konsekvensen. I Greve Kommune er der flere ting der indikerer, at hastigheden er en væsentlig årsag til uheldene. Antallet af eneuheld og uheld på lige vej er typiske indikatorer på for høj hastighed. Der er således behov for at sætte fokus på hastigheden i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. Fokusområder Den tematiske uheldsanalyse har afdækket flere indsatsområder som trafiksikkerhedsarbejdet i Greve Kommune kan fokusere på. Implicerede trafikanttyper i 336 person- og materielskadeuheld i perioden Figuren herunder viser antal personskadeuheld og personskader (de alvorlige ulykker) i forhold til forskellige indsatsområder. Vejudformning Der er samlet set registreret flest uheld med personskade i vejkrydsene. Det er dog på kategorien lige vej, at der ses den største koncentration af personskader. Figuren herunder viser dræbte og tilskadekomne fordelt på vejudformning. Antal dræbte og tilskadekomne fordelt på vejudformning. 9

10 Uheldsbelastede steder Det er undersøgt om der er strækninger og kryds, hvor der forekommer en større koncentration af uheld. Det tyder på vejens udformning på disse steder er en del af årsagen til uheldene. En ændring af de vejtekniske forhold på disse steder kan derfor være med til at forbedre trafiksikkerheden. I alt er der udpeget 19 uheldsbelastede steder heraf 6 sorte pletter. Sorte pletter Krydset mellem Hundigevej og Godsvej er der registreret 12 trafikuheld i perioden Den seneste udvikling af alvorlige ulykker Den seneste udvikling viser en tendens til, at antallet af dræbte og tilskadekomne er faldende i Greve Kommune. Man skal dog være opmærksom på, at tallene er meget små, hvorfor et enkelt uheld med mange tilskadekomne kan have stor indflydelse på uheldsudviklingen. Figuren herunder viser at antallet af dræbte og tilskadekomne er faldet fra 26 til 13 pr. år fra 2005 til

11 6. Vejtrafikstøj Greve Kommune har en vision om at være foregangskommune for miljørigtige løsninger på trafikområdet, herunder forbedring af vejtrafikstøjen. Kommunen har foretaget en opgørelse af bygninger udsat for vejtrafikstøj over 58 db på 8 trafikerede veje. Vejstræknings Bygninger Vejnavn -længde (km) db db >68 db Greve Centervej 2,3 km Holmeagervej 2,2 km Strandvejen 8,6 km Mosede Landevej 2,1 km Siden 2007 er der udlagt støjsvage belægninger på en lang række veje. På Greve Centervej, Holmeagervej og Blågårdsvej er der på 4,9 km delstrækning udlagt støjsvag belægning. Langs disse strækninger er det samlede antal af bygninger udsat for et støjniveau over 58 db faldet med 5 %, mens antallet af stærkt støjbelastede bygninger over 63 db er faldet med 35 %. Ingen bygninger langs disse delstrækninger havde et støjniveau over 68 db. Kommunen har yderligere udlagt støjsvag belægning på en lang række øvrige veje, hvor der endnu ikke er foretaget en opgørelse af effekten. Blågårdsvej / Skelvej 4,2 km Hundige Centervej 2,6 km Sum 22,0 km Støjudbredelse L den i 1,5 m højde 11

12 7. Indsatsområder I kortlægningen til trafiksikkerhedsplanen er udpeget en række indsatsområder, som kan være hensigtsmæssige at anvende i arbejdet mod at nå målsætningerne (indsatsområder fremgår af den blå boks i højre side). Således at konkrete lokaliteter forbedres, men at der også iværksættes tiltag som ikke nødvendigvis knytter sig til en konkret lokalitet (eks. kampagner og øget færdselsundervisning i skoler). For at nå målsætningerne kan der opstilles en strategi med fokus på at styrke indsatsen over en bred front og flere forskellige indsatsområder. Strategien er opdelt i fem indsatsområder og anvendes således til at konkretisere, gennem hvilke tiltag trafiksikkerheden og trygheden kan forbedres på andre områder end de konkrete projektlokaliteter. Indsatsområderne lapper over hinanden, ligesom effekten af indsatsen på de enkelte områder vil gøre. Ofte vil en indsats på et område også give effekt i en eller flere af de andre områder, fordi der oftest er flere årsager til ulykker og utryghed. Effekten vil også være påvirket af ydre faktorer, som f.eks. forandringer i samfundet der medfører højrere moral i forhold til f.eks. spritkørsel eller overskridelse af fartbegrænsninger. Indsatsområder: 1. Vejnettet a) Tilpasning af trafikveje gennem byområder b) Trafikveje med væsentlige fartoverskridelser 2. Stinettet a)sammenhængende stinet b) Kryds mellem sti/trafikvej c) Knallerttrafik 3. Skoleveje a) Forbedring af utrygge steder på skoleveje b) Afsætning ved skoler c) Trafikpolitik på skoler 4. Reduktion af uheld a) Ombygning af særligt uheldsbelastede steder b) Faste genstande, frontalkollisioner og lige vej. c)høj hastighed og Unge trafikanter (18-24) 5. Reduktion af trafikstøj a) Anvendelse af støjreducerende belægninger b) Lydisolation c) Brug af planlægningsredskaber til at sikre mod nye støjproblemer 12

13 Strategi 1: Vejnettet Trafikvejnettet skal kunne afvikle trafikken, herunder kollektive forbindelser, ved et passende serviceniveau under hensyntagen til det omgivende miljø. Trafikveje der går gennem følsomme byfunktioner skal fartdæmpes og tilpasses det omgivende miljø særligt trafikveje med væsentlige fartoverskridelser. a) Tilpasning af trafikveje Strandvejen nedbygges fra fire spor til to på hele strækningen og der etableres midterrabat/vulst. Investeringer på lang sigt. b) Trafikveje med væsentlige fartoverskridelser Trafikveje med væsentlige fartoverskridelser vurderes i forhold til ombygning / fartdæmpende foranstaltninger. Strategi 2: Stinettet Stinettet i Greve Kommune skal være sammenhængende og udbygges i forhold til missing Links. Stierne skal være gode og sikre at færdes på. De skal have tilstrækkelig belysning og belægning i forhold til stiernes funktioner og trafikmængder. a) Sammenhængende stinet Etablering af cykelstier i forhold til missing links. b) Kryds mellem sti/trafikvej Krydsninger mellem stiruter og trafikveje forbedres vha. fysiske foranstaltninger. Forbedring af krydsningsfaciliteter, særligt på steder uden foranstaltninger, jf kortlægning. Strategi 3: Skoleveje Afsætning om morgenen hvor der ikke er etableret afsætningspladser medfører ofte trafikkaos. Dette søges forbedret. Steder, hvor der mangler stiforbindelser, eller der er omveje som betyder at skoleelever færdes ad trafikerede veje, skal forholdene forbedres. a) Forbedring af utrygge steder på skoleveje Forbedring af skoleveje som er udpeget som utrygge. b) Afsætning ved skoler Afsætningspladser ved skolerne forbedres så vidt muligt, ved at etablere afsætningspladser eller forbyde uhensigtsmæssig parkering. Oplysning til forældre og trafikpolitik indføres på skolerne. c) Trafikpolitik på skoler Kampagner som opmuntrer elever til at cykle eller gå til skole. Trafikpolitik på skoler og holdningsændring til at børn skal cykle i stedet for at blive kørt til og fra skole. Forbedring af elevernes evner til at færdes i trafikken gennem færdselsundervisning. c) Indsats i forhold til knallerttrafik på stier Der foretages restriktive tiltag, fysiske tiltag, samt holdningsbearbejdende tiltag. 13

14 Strategi 4: Reduktion af uheld a) Høj hastighed og unge trafikanter Høj hastighed er den primære årsag til de alvorligste trafikulykker. Specielt unge mennesker kører meget stærkt. Hastigheden skal reduceres ved at iværksætte kampagner og etablere fysiske fartdæmpninger. Kampagner målrettet mod unge bilister, som ofte optræder i en stor andel af eneuheldene. Kampagner målrettet mod høj fart, manglende selebrug og spirituskørsel. Forbedret afmærkning i vejkurver og sving vha. afstribning med refleks og rumleeffekt. Anvendelse af fartvisere og dynamisk skiltning. b) Faste genstande og frontalkollisioner på trafikvejene Mange uheld er registreret på de lige trafikveje i Greve Kommune. De alvorlige ulykker er ofte registreret ved frontalkollisioner eller faste genstande langs trafikvejene. Rumlestriber i midten og i siden på trafikvejene. Strategi 5. Reduktion af vejtrafikstøj Opgørelsen af støjbelastede bygninger opgøres i det komemnde arbejde på boliger og erhverv, således at der kan opstilles målsætninger for støjområdet på lige fod med de øvrige indsatsområder. Følgende tiltag kan eksempelvis anvendes i arbejdet for at reducere de støjmæssige problemer. a) Anvendelse af støjreducerende belægninger Traditionelle støjreducerende belægninger har en gennemsnitlig effekt på ca. 3 db i forhold til normal asfaltbelægning. b) Lydisolation Flere steder er det ikke muligt at reducere støjen tilstrækkeligt ved brug af asfaltbelægninger eller der er ikke plads til at opstætte støjmur. I disse tilfælde kan der eksempelvis anvendes facadeisloering på vinduer mv. c) Brug af planlægningsredskaber til at sikre mod nye støjproblemer Kommunen kan forholde sig til støjproblemet gennem bl.a. lokalplaner og indføre krav til støjniveauer i forbindelse med nyanlæg og udbygning af bolig og erhvervsområder. Trafiksikkerhedsinspektioner på udvalgte veje. Fjernelse af faste genstande langs trafikvejene. c) Ombygning af særligt uheldsbelastede kryds og strækninger Indsatsen kan målrettes mod de lokaliteter, hvor der er registreret flest trafikulykker på vejnettet, de mest uheldsbelastede lokaliteter og de sorte pletter. 14

15 8 Projektoversigter I nedenstående oversigt er de konkrete projektlokaliteter der er registreret, i forbindelse med kortlægningen af utrygge skoleveje, uheldsbelastede steder samt mangelfulde stikrydsninger. Listerne er ikke nødvendigvis sammenfaldende med den rækkefølge som projekterne skal prioriteres. Skolevejsprojekter Nr Sted Løsningsforslag 1 Arenaskolen Tejstgården / Hundige Centervej 2 Krogårdskolen Godsvej / Eriksmindevej 3 Tjørnelyskolen Parkeringspladsen 4 Damagerskolen Blågårdsvej 5 Karlslunde Skole Møllevej 6 Karlslunde Skole Hovedindgang fra Karlsunde Landevej Stikrydsningen etableres som hævet flade, eller alternativt med en anden belægning. Evt. forbedring af afsætningfaciliteter/plads Evaluering af signalgruppeplan - evt ændring af grøntid og sikkerhedstider. Evt. forbedring af afsætningsfaciliteter/plads Evt. forbedring af afsætningsfaciliteter/plads. Trafikpolitik Fartdæmpning omkring skolen på skoleveje. Omstruktering/optegning af p-pladsen og afsætningspladserne ved skolen. 2 minus 1 vej på Møllevej. Evt. forbedring af afsætningsfaciliteter/plads Midterhelle/midterrabat. Evt. bedre afmærkning/område til afsætningsplads. 7 Strandskolen Kongens Enge / Bastebjerg Hævet flade 8 Strandskolen Bastebjerg Der etableres cykelsti. 9 Tune Skole 10 Tune Skole Passage ved cyklesti/lundegårdshegnet Fodgængerfeltet ved Pilevej Cykelstikrydsning tydeliggøres / Hævet flade Mere/bedre belysning ved fodgængerfeltet, E17 tavler med blink. 11 Tune Skole Skolegade Udbedring af oversigtsforhold 12 Tune Skole Strædet Generel fartdæmpning af Nørregade. Hævet flade ved krydsningen af Nørregade 13 Tune Skole Roskildevej ved Skolegade Fartdæmpende foranstaltninger på Roskildevej Uheldsbelastede steder (Liste af steder med mere end 3 trafikuheld) Nr Sted Løsningsideér 1 Greve Landevej / Tune Landevej 2 Hundige Centervej / Godsvej 3 Hundigevej / Godsvej 4 5 Mosede Parkvej / Mosede Strandvej Greve Strandvej fra Ole Surhsvej til Jerismosevej 6 Skelvej / Mosede Landevej 7 8 Hundige Strandvej fra Hellevej til Solstien Hundige Centervej / Hundige Stationsvej Rundkørsel, indsnævring af kørespor, fartreduktion, markering af kryds og forvarsling Rundkørsel, midterhelle (slips), baggrundsplader (signal), fartbegrænsning Rundkørsel, midterhelle (slips), baggrundsplader (signal), fartbegrænsning Tydeligere markering af rundkørsel. Bedre belysning, tavle O41,3 og A16 tavler Midtherhelle på strækningen, indsnævring af kørespor Rundkørsel, baggrundsplader på signal, afmærkning, større sikkerhedstider i signal, fartbegrænsning Rundkørsel/Signalanlæg, indsnævring af vejbaner, fartbegrænsning, afmærkning Tydeligere markering af rundkørsel. Bedre belysning, tavle O41,3 og A16 tavler, fartbegrænsning 9 Hundigevej / Grønnegården Rundkørsel/Hævet flade Stikrydsninger Nr Sted Løsningsforslag 1 Rendebjergvej / Villershøjvej Signalanlæg / Hævet flade i krydset 2 Mosede Landevej / Karlslunde Rundkørsel/Signalanlæg 3 Skelvej Parkvej / Brødmosen Hævet flade / midterhelle 4 Nældebjergvej Hævet flade / midterhelle 5 Eriksmindevej Hævet flade / midterhelle 6 Eriksmindevej Hævet flade / midterhelle 7 Eriksmindevej Hævet flade / midterhelle 8 Eriksmindevej Hævet flade / midterhelle 9 Hundigevej syd for Thors Kvarter Hævet flade / midterhelle 10 Skelvej / Fuglebakken Midterhelle 11 Karlslunde Parkvej / Skelvej Midterhelle 12 Greve Landevej / Bækgårdsvej Midterhelle 13 Karlslunde Mosevej / Åbakkevej Midterhelle 14 Karlslunde Centervej nord for rundkørsel ved Skelvej Midterhelle 14 Tune Skole Roskildevej ved Skolegade, 15 Tune Skole Strædet 16 Tune Skole 17 Mosedeskolen Fodgængerfeltet ved Kirken i Tune Sti mellem skole og ekstern SFO Oversigtsforholdene fordbedres - bl. a. ved beskæring af buskads Oversigtsforholdene fordbedres - bl. a. ved beskæring af buskads og fældning af træer. Generel hastighedsdæmpning af Nørregade. Hævet flade ved fodgængerfelt Opsætning af bomme i enderne af stien og udvidet skiltet knallertforbud. 14 Hundigevej syd for Godsvej Midterhelle 15 Skelvej øst for Karlslunde Centervej Midterhelle 16 Godsvej - Ishøj Parkvej Midterhelle 17 Karlslunde Landevej / Karlslunde Signalanlæg 18 Mosevej Stationsholmen / Greve Centervej Bedre afmærkning / evt. hævet 19 Godsvej - Ishøj Parkvej flade Midterhelle 15

16 9 Realisering og Opfølgning Forud for en evt. realisering skal der i hvert enkelt tilfælde udarbejdes et konkret projekt. Når de første projekter er realiseret, kan de evalueres og indgå i trafiksikkerhedsplanen når den revideres. Udviklingen i sorte pletter og utryghed bør løbende evalueres og borgernes holdninger klarlægges - dels til de realiserede projekter, dels til trafiksikkerhed og utryghed på vejnettet. Dermed holder kommunen sig løbende orienteret om, hvor borgerne mener det er utrygt at færdes, samt om de kortlagte problemer bliver afhjulpet. Henvendelse Denne trafiksikkerhedsplan er udarbejdet af Greve Kommune i samarbejde med VIA TRAFIK. Kommentarer og spørgsmål om trafik kan sendes til: Greve Kommune Center for Teknik og Miljø - Trafiksikkerhed Rådhusholmen Greve Greve Kommune afsætter årligt et fast beløb til realisering af målsætningerne for trafiksikkerhedsplanen. Erfaringsmæssigt opnår kommuner der afsætter et fast beløb til trafiksikkerhed et bedre resultat end kommuner der afventer vedtagelse af hvert enkelt projekt. 16