Etniske minoritetsbørn idanmark det første leveår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etniske minoritetsbørn idanmark det første leveår"

Transkript

1 Etniske minoritetsbørn idanmark det første leveår Rapport nr. 2 fra forløbsundersøgelsen af børn født i1995 Kirsten Just Jeppesen &Anne Nielsen København 1998 Socialforskningsinstituttet 98:5

2 Etniske minoritetsbørn i Danmark det første leveår Rapport nr. 2 fra forløbsundersøgelsen af børn født i 1995 Forskningsleder: cand.jur. Vita Bering Pruzan Forskningsgruppen om børn, familie og minoriteter Sekretærarbejdet er udført af forskningssekretær Jette Buntzen Undersøgelsens følgegruppe: Docent Lars Dencik, Roskilde Universitetscenter Lektor Dion Sommer, Aarhus Universitet Lektor Lars Jacob Muschinsky, Københavns Universitet Docent Jill Mehlbye, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Seniorforsker Else Christensen, Socialforskningsinstituttet Seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen, Socialforskningsinstituttet Forsker Anne-Dorthe Hestbæk, Socialforskningsinstituttet Lektor Bjarne Hjorth Andersen, Københavns Universitet Fhv. direktør Jacob Vedel-Petersen Professor Per Schultz Jørgensen, Danmarks Lærerhøjskole Forskningsleder, cand.stat. Mette Madsen, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi Fuldmægtig Lotte Mac, Socialministeriet Fuldmægtig Ellinor Colmorten, Socialministeriet ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Omslag: Berno Hjälmrud og Björn Myrman/Billedhuset Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Oversættelse: Steven Sampson, Ph.D., Social Anthropologist Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Fax Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

3 Forord Denne rapport handler om det første leveår blandt ca. 500 etniske minoritetsbørn, der er født i Danmark i en vis periode af Deres mødre er statsborgere i Tyrkiet, Eksjugoslavien eller Pakistan (de tre største indvandrernationaliteter her i landet) eller i Somalia, Sri Lanka eller Irak tre store flygtningenationaliteter, som der stadig kommer flygtninge fra. Desuden skal mødrene have haft fast opholdstilladelse i Danmark mindst tre år, fordi flygtninge, som har boet her i landet i tre år, som regel bliver her. Denne forbliven er vigtig, idet børnene skal følges, fra de er helt små, til de bliver voksne med henblik på at belyse, hvordan deres barndom forløber, og hvilken betydning opvækstvilkårene har for deres ungdoms- og voksenliv. Undersøgelsen er en parallel til Socialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse af ca danske børn, dvs. børn, hvis mødre er danske statsborgere. Første fase af undersøgelsen om danske børn er publiceret i 1998 i rapporten Spædbarnsfamilien, som er skrevet af seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen. På tilsvarende måde præsenteres resultaterne fra første fase af undersøgelsen om etniske minoritetsbørn i denne rapport. Undersøgelsen er landsdækkende, og dens data er først og fremmest indsamlet ved besøgsinterview med etniske minoritetsfamilier. En stor tak til alle, som har ladet sig interviewe til undersøgelsen. Også tak til sundhedsplejerske Saida Sonne og forskningsleder, cand.stat. Mette Madsen, der har kommenteret manuskriptet. Derudover har forhenværende direktør, cand. psych. Jacob Vedel-Petersen kommenteret manuskriptet som referee. Speciallæge og forskningsmedarbejder Anne Nielsen, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) har skrevet afsnit 3.2 om børnenes sundhed og velbefindende i samarbejde med seniorforsker Kirsten Just Jeppesen ved Socialforskningsinstituttet (SFI). De øvrige afsnit er skrevet af Kirsten Just Jeppesen i samarbejde med Anne Nielsen. Kirsten Just Jeppesen har tillige redigeret rapporten. Ved undersøgelsen har desuden medvirket stud.polit. Mikkel Dam ved SFI og cand.scient. Søren Rasmussen ved DIKE, som begge har udført de statistiske analyser i undersøgelsen. 3

4 Undersøgelsen er finansieret af Sygekassernes Helsefond, Socialministeriet, Socialforskningsinstituttet og Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. København, april 1998 Jørgen Søndergaard 4

5 Indhold Kapitel 1 Hovedresultater Konklusion Om undersøgelsen Børnene og deres familier Familiernes levekår Dagligliv i hjemmet Sundhed og sygelighed Afsluttende bemærkninger Kapitel 2 Indledning Undersøgelsens baggrund og problemstilling Hvem er med i undersøgelsen? Undersøgelsens metoder og data Metoder Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse Stikprøve og bortfald Fremtidige dataindsamlinger Analyser og tabeller i undersøgelsen Kapitel 3 Om børnene Børnenes køn og alder Børnenes sundhed og velbefindende Fødslen Svangerskabslængde og fødselsvægt Fødested og komplikationer Amning, vægtstigning og trivsel Helbred og sygdomme Lægevagtbesøg, skadestue og indlæggelse Sundhedsplejerske og mødregruppe Forældre-barn forhold

6 Ønsker og realiteter Børneopdragelse Hvem plejer og passer barnet? Kapitel 4 Børnenes familier/hjem Husstandens størrelse Husstandens sammensætning Forældrenes baggrund og situation Alder Opholdslængde og sprog Opvækst og uddannelse Arbejdsforhold Mors velbefindende Arbejdsdeling i hjemmet Kapitel 5 Netværk uden om familierne Hjælp til børnepasning og husarbejde Kontakt med familie og venner Kapitel 6 Familiernes bolig og økonomi Boligforhold Hvor bor de? Tæthed og ulemper i boligen Rygning i boligen Økonomiske forhold English Summary Litteratur Socialforskningsinstituttets udgivelser om indvandrere og flygtninge Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

7 Kapitel 1 Hovedresultater 1.1. Konklusion Vores undersøgelse belyser mange træk ved det første leveår blandt 6 store grupper af etniske minoritetsbørn, der bor fast i Danmark, og som er født her i landet i Det viser sig, at på nogle punkter, der er vigtige for børns trivsel i det første leveår, er etniske minoritetsbørn bedre stillet end jævnaldrende danske børn - fx bliver færre etniske minoritetsbørn passet i institution eller af dagplejemor, idet flere etniske minoritetsmødre end danske mødre er hjemme hos barnet hele det første leveår. Desuden er etniske minoritetsfamilier mere harmoniske end danske familier, idet etniske minoritetsforældre oplyser, at de meget sjældent skændes om huslige pligter og er enige om børneopdragelsen formentlig som følge af et traditionelt kønsrollemønster. På andre punkter er de lige så godt stillet som danske børn således er etniske minoritetsbørn og danske børn stort set lige sunde og lige syge, og desuden er andelen af ønskebørn og andelen af eneforsørgere nogenlunde ens. Men på nogle punkter er etniske minoritetsbørn dårligere stillet end danske børn. Flere minoritetsmødre har fx nervøse symptomer eller fødselsdepression end danske mødre, ligesom minoritetsmødre lidt hyppigere synes, det er anstrengende at passe barnet og er usikre på, om de giver barnet den rigtige omsorg. Dernæst må etniske minoritetsbørn meget hyppigere end danske børn undvære den kontakt, støtte og omsorg, som bedsteforældre kan give, fordi de ikke bor her i landet. Men til gengæld bor flere sammen med bedsteforældre (11%). Der er også nogle afgørende forskelle på de materielle levevilkår, som børnene lever under i etniske minoritetsfamilier og i danske familier. Minoritetsfamilierne bor således kun sjældent i ejerbolig, og de har gennemgående meget mindre boliger end danske børnefamilier. Desuden er minoritetsfamiliernes indkomst betydelig lavere end danske børnefamiliers, ligesom de oftere føler, 7

8 at familiens økonomi er dårlig. Endvidere har etniske minoritetsfamilier meget hyppigere end danske familier undladt at købe fodtøj, klæder og dagligvarer på grund af pengemangel samt har undladt at gå til tandlæge, invitere gæster mv., fordi de ikke havde råd til det. Men de ringere materielle levevilkår har ikke ført til, at etniske minoritetsbørn er mere syge end danske børn, og har måske ikke den store betydning for så små børns velbefindende i det hele taget. Derimod må de beskedne økonomiske kår formodes at få større betydning senere i barndommen og ungdommen, hvor barnet får behov for børnehave, eget værelse, fritidsaktiviteter, lommepenge og smart tøj, ligesom danske børn og unge har. Sundhed, tryghed og stabile voksenkontakter i den tidligste barndom anser mange psykologer for grundlæggende for børns evne til at klare sig godt senere i livet, og disse er således gode for etniske minoritetsbørn under 1 år og mindst lige så gode som for danske børn. Det kunne udlægges sådan, at de skulle blive i stand til at klare sig på lige fod med danske børn, når de bliver voksne. Men selv om sundhed, tryghed og stabile voksenkontakter i det første leveår har stor betydning, er disse forhold dog ikke tilstrækkelige til at sætte børnene i stand til at klare sig i det danske samfund. Andre forhold vil også være nødvendige for børnenes integration, fx danske sprogkundskaber, uddannelse og kontakt med det danske samfund gennem naboer, børnehaver og skoler med danske børn. Desuden kan forhold hos forældrene tænkes at være afgørende, fx deres sprog, uddannelse, arbejde, holdning til danskere og deres evne til at klare sig her i landet. Den høje arbejdsløshed blandt etniske minoritetsforældre samt mangelfulde danske sprogkundskaber hos mange etniske minoritetsmødre medfører risiko for, at deres børn isoleres fra det danske samfund og dermed ikke får lært de danske "spilleregler" og det danske sprog tilstrækkelig godt til at kunne udfolde sig på lige fod med danske børn i skolen og i andre sammenhænge. Desuden kan børn af langvarigt arbejdsløse fædre især søn- 8

9 nerne mangle en model for en far som forsørger, ligesom den lange arbejdsløshed må forringe faderens selvtillid og livskvalitet. Hvad angår sundhedsvæsenets indsats viser undersøgelsen, at sundhedsplejerske-ordningen fungerer fint over for etniske minoritetsbørn i deres første leveår, idet minoritetsfamilierne hyppigere end danske familier får besøg af sundhedsplejerske, og disse besøg får minoritetsmødrene til at føle sig mere sikre på, at de giver børnene den rigtige pleje og omsorg. Derimod vil etniske minoritetsmødres brug og udbytte af fødselsforbedelseskurser og mødregrupper kunne øges betydeligt ved hyppigere anvendelse af tolk, ligesom mere brug af tolk på fødeafdelingerne kunne fremme amningens etablering hos minoritetsmødre. Med hensyn til den øvrige indsats fra det danske samfunds side kan vi blot konstatere, at den officielle integrationspolitik om etniske minoriteters ligestilling med den danske befolkning ikke er lykkedes i tilstrækkelig grad, især fordi mange minoritetsforældre er arbejdsløse og dermed også er økonomisk dårligere stillet end den øvrige befolkning Om undersøgelsen Undersøgelsens formål er at fremskaffe landsdækkende og grundlæggende viden om knap 500 etniske minoritetsbørns opvækstvilkår og udvikling her i landet. En sådan viden har ikke eksisteret tidligere, og undersøgelsen er således den første af sin art i Danmark. Vores undersøgelse er en parallel til Socialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse af ca danske børn, dvs. børnenes mødre er danske statsborgere. At det er en forløbsundersøgelse vil sige, at børnenes opvækst og udvikling følges med nogle års mellemrum fra de er helt små til de bliver voksne med henblik på at belyse, hvordan deres barndom er, og hvilken betydning opvækstvilkårene har for deres ungdoms- og voksenliv, jf. afsnit 2.1. Undersøgelsens baggrund og problemstillinger. Undersøgelsen er planlagt og udformet i samarbejde mellem forskere fra Socialforskningsinstituttet og forskere fra andre forskningsmiljøer. Den database, som er etableret ved hjælp af undersøgelsen, kan anvendes af andre børneforskere i Danmark. 9

10 Undersøgelsen omfatter 482 børn, der er født i Danmark i tidsrummet 1. april december 1995 af udenlandske mødre. Disse mødre er statsborgere i Tyrkiet, Eksjugoslavien eller Pakistan (de tre største indvandrernationaliteter her i landet) eller i Somalia, Sri Lanka eller Irak tre store flygtningenationaliteter fra forskellige geografiske områder (Afrika, Asien og Mellemøsten), som der stadig kommer flygtninge fra. For det andet skal mødrene have haft fast opholdstilladelse i Danmark i mindst 3 år, fordi flygtninge, som har boet her i landet i 3 år, som regel bliver her. Denne forbliven er vigtig, fordi det drejer sig om en forløbsundersøgelse, hvor børnenes udvikling skal følges de næste mange år, og de skal derfor fortsat bo i Danmark. Af lighedsgrunde og for bedre at kunne sammenligne børn, der vokser op i henholdsvis flygtningefamilier og indvandrerfamilier, stilles der samme krav til, hvor længe indvandrermødrene skal have boet i Danmark, se afsnit 2.2. Hvem er med i undersøgelsen? For overblikkets skyld skal det nævnes, at i hele 1995 blev der født ca børn i Danmark, heraf ca med udenlandske mødre fra et 3. land, hvilket svarer til ca. 7% af samtlige nyfødte. Børn fra de 6 nationaliteter, som vores undersøgelse omfatter, udgjorde omkring 2.500, dvs. ca. 3½% af alle børn født i Men det må bemærkes, at kun 610 af disse børn er udvalgt til stikprøven i vores undersøgelse, og at de er født i de sidste tre kvartaler af Blandt de 610 børn blev der opnået interview med 482, se nærmere afsnit Stikprøve og bortfald. Oprindelig blev der udvalgt 610 børn, hvis navne vi har fået fra CPR-registret. Blandt børn, der har en mor med statsborgerskab i Tyrkiet, er kun medtaget en fjerdedel af de børn, som opfylder ovennævnte kriterier disse børn er udvalgt ved lodtrækning, mens alle børn med en mor, der har statsborgerskab i de fem andre udvalgte lande, er med i undersøgelsen, dvs. totaltællinger. Ved kun at medtage en fjerdedel af børnene fra Tyrkiet, opnåede vi, at de antalsmæssigt blev mindre dominerende, end de ellers ville have været i forhold til de meget færre børn, som fødes 10

11 i de fem andre grupper. Alligevel er antallet af børn, der stammer fra Irak og Somalia beskedent, jf. afsnit Stikprøve og bortfald. For at få tilstrækkelig mange børn fra de små nationaliteter udvidede vi desuden fødselsperioden for de etniske minoritetsbørn til de tre sidste kvartaler af 1995, dvs. de er født her i landet i perioden 1/4-31/ , mens de danske børn er født i tidsrummet 15/9-31/ Det betyder, at de etniske minoritetsbørns alder varierer mellem 3 og 12 måneder på interviewtidspunktet, mens de danske børn er 3-6 måneder. Ved alle analyser, hvor barnets alder kan tænkes at spille en rolle, er der taget højde for dette forhold, se afsnit Analyser og tabeller i undersøgelsen. En forløbsundersøgelse forudsætter, at der indsamles oplysninger om de samme børn i løbet af deres barndom, ungdom og senere tilværelse. Data blev indsamlet første gang i foråret 1996, og det er resultaterne fra denne fase, som omtales i nærværende rapport. Den første dataindsamling blev forberedt, ved at forskerne gennemførte litteraturstudier og dybtgående samtaler (semistrukturerede kvalitative interview) med 6 nøglepersoner med indgående kendskab til indvandrer- og flygtningespørgsmål samt med 9 børnefamilier fra de udvalgte nationaliteter. Interviewene varede i gennemsnit 2-2½ time. De har haft betydning for udformningen af det standardiserede spørgeskema, der blev anvendt i den landsdækkende interviewundersøgelse, og som først og fremmest er datagrundlaget i undersøgelsens første fase, se afsnit 2.3. Undersøgelsens metoder og data. Den landsdækkende dataindsamling foregik i hele landet i martsmaj 1996, hvor Socialforskningsinstituttets faste interviewere opsøgte mødrene til de 610 udvalgte børn i deres hjem for at stille spørgsmål efter et spørgeskema med faste svarkategorier. Spørgsmålene i spørgeskemaet var stort set de samme som i den tilsvarende undersøgelse af danske børns opvækstvilkår, og varigheden af interviewene var ca. 1 time. Familierne fik tilsendt en skrivelse, der kort fortalte om undersøgelsen, inden interviewerne opsøgte dem. Denne skrivelse blev oversat til 9 fremmed- 11

12 sprog, og alle familier fik sammen med den danske introduktionsskrivelse tillige samme skrivelse på et eller to sprog fra deres hjemland. Interviewerne havde mulighed for at rekvirere tolk, hvis det viste sig nødvendigt, og familien ønskede det. Der blev anvendt tolk ved 9% af interviewene. Om dataindsamlingen i øvrigt, se afsnit Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse. Den landsdækkende dataindsamling forløb meget fint. Alt i alt er 79% af de planlagte interview blevet gennemført, se afsnit Stikprøve og bortfald. Dette er en høj svarprocent, især når man tager i betragtning, at mere end halvdelen af de etniske minoritetsfamilier bor i hovedstadsområdet, idet svarprocenten normalt er lavere i stærkt urbaniserede områder. Den høje svarprocent styrker troværdigheden af undersøgelsens resultater. Undersøgelsens næste dataindsamling tænkes gennemført, når barnet er ca. 3½ år. Senere ventes der gennemført en dataindsamling omkring det tidspunkt, hvor barnet skal begynde at gå i skole eller tidligt i barnets skoleforløb. Spørgsmålet om, hvornår der skal indsamles data om det senere skoleforløb og ungdomsårene, vil først blive afklaret senere Børnene og deres familier Der er stort set lige mange piger og drenge i vores undersøgelse, og de er 3-12 måneder. De fleste (61%) er 7-12 måneder, mens 39% er 3-6 måneder. Børnene bor gennemgående i større familier (husstande) end danske familier. Ca. 50% af minoritetsbørnene bor i en familie på 3-4 personer, inkl. barnet selv, omkring 25% bor i en familie på 5 personer og ca. 25% i en familie med 6-13 personer. De tilsvarende tal for danske børn er, at 80% bor i en familie på 3-4 personer, 15% i en familie på 5 personer og 5% i en familie med 6-7 personer. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i minoritetsfamilier er 4,9, og i danske familier 3,8, jf. afsnit 4.1. Husstandens størrelse. 12

13 At etniske minoritetsfamilier bor i så store familier hænger sammen med flere forhold. For det første har minoritetsfamilier gennemgående flere børn end danske familier. Der er således kun 20% enebørn blandt minoritetsbørnene, mens tilsvarende gælder 42% af danske børn, og i gennemsnit har minoritetsbørn 1,6 søskende, mens danske børn har 0,8 søskende, se afsnit 4.2. Husstandens sammensætning. For det andet stammer etniske minoriteter fra lande med andre boligtraditioner end i Danmark. Disse traditioner betyder, at unge ugifte ofte bliver boende hjemme hos forældrene, og at gifte par af og til bor sammen med forældre eller svigerforældre, også selv om de får børn. Som ventet bor næsten alle danske børn i kernefamilie eller hos eneforsørger, og det samme gør de fleste etniske minoritetsbørn (80-90%). Resten af minoritetsbørnene bor i en udvidet familie, dvs. sammen med bedsteforældre eller anden familie eller ikkebeslægtede. Indvandrerfamilier lever lidt hyppigere i udvidede familier end flygtningefamilier, bl.a. fordi de hyppigere har bedsteforældre og anden familie her i landet, og det hænger igen sammen med, at indvandrerne kom til Danmark på et tidligere tidspunkt og har dermed været i landet længere tid end flygtningene, se kapitel 5. Netværk uden om familierne og afsnit 2.2. Hvem er med i undersøgelsen? I alt bor 11% af minoritetsbørnene og 1% af danske børn sammen med bedsteforældre. Det er karakteristisk for de danske børn, som lever i en tregenerationsfamilie, at de forholdsvis ofte er enebørn og har en enlig mor, der har fået barnet i en ung alder. Ingen af disse forhold karakteriserer imidlertid tregenerationsfamilier, som etniske minoritetsbørn lever i. Den familietype, som nærmest ser ud som en nødløsning for danske familier, har således en anden karakter når det drejer sig om minoritetsfamilier her hænger den formentlig sammen med traditioner og familiefølelse. Næsten alle minoritetsbørn lever sammen med begge biologiske forældre og 7% kun med deres mor. Ingen minoritetsbørn bor 13

14 alene sammen med deres far, og ingen minoritetsbørn har en stedmor eller stedfar. Næsten alle danske børn lever også sammen med begge biologiske forældre, og kun 4% bor alene med enten deres mor eller far. Enkelte af de danske børn har en stedfar eller stedmor eller adoptivforældre. Omkring 90% af minoritetsbørnenes forældre er formelt gift, mens kun 55% af danske børns forældre har en vielsesattest. De etniske minoritetsbørns mødre var år ved barnets fødsel flest (64%) var mellem 25 og 34 år, og kun 3% var under 20 år, dvs. teenagemødre. Hvis man kun ser på førstegangsfødende, er den etniske minoritetsmor i gennemsnit næsten 25 år (24,8), når hun får sit første barn, mens den førstegangsfødende danske mor er 27,2 år. Minoritetskvinder bliver således mødre i en yngre alder end danske kvinder, især mødre med tyrkisk statsborgerskab. Samtidig er det dog værd at lægge mærke til, at kun få procent af de etniske minoritetsmødre er teenagere og det gælder mødre i alle etniske grupper, jf. afsnit Alder. Også de fleste fædre var mellem 25 og 34 år på fødselstidspunktet, og det samme gælder fædrene til danske børn. "Førstegangsfødende" fædre i etniske minoritetsfamilier er lidt yngre end danske fædre i gennemsnit er minoritetsfædre 28,5 år, når de får det første barn, mens danske fædre er 29,7 år. Samtidig skal det dog bemærkes, at faderen til 0,3% af de danske børn var teenager, da barnet blev født, mens ingen fædre til de etniske minoritetsbørn var teenagere. Det er også værd at bemærke, at kun nogle få fædre både til etniske minoritetsbørn og danske børn var 45 år eller mere på fødselstidspunktet. En eventuel myte om, at mange etniske minoritetsbørn har meget gamle fædre passer således ikke. Blandt de mødre, der stammer fra Eksjugoslavien, Tyrkiet og Pakistan, er enkelte født i Danmark, og mange har boet her i 10 år eller længere tid, mens ingen mødre fra Irak og næsten ingen mødre fra Sri Lanka og Somalia har boet i Danmark mere 14

15 end højst 9 år. Fædrene har gennemgående boet her i landet længere tid end mødrene, ligesom flere er født i Danmark, og det gælder både indvandrer- og flygtningenationaliteterne. De fleste etniske minoritetsfamilier har hverken bedsteforældre eller anden familie her i landet. Det betyder, at minoritetsfamilier har færre muligheder end danske familier for at få deres lille barn passet. Især passes danske børn ofte af deres bedsteforældre, og denne pasningsressource må de fleste minoritetsfamilier undvære, fordi bedsteforældrene ikke bor her i landet eller er døde. En tidligere undersøgelse viser, at mangel på støtte fra bedsteforældre eller andre i netværket kan medføre, at moderen oplever det mere anstrengende at passe barnet, samt at børn gennemgående klarer sig dårligere, hvis forældrene mangler støtte fra netværket, se herom i kapitel 5 Netværk uden om familierne. Desuden har minoritetsmødre meget sjældnere kontakt med deres mor, end danske mødre har. I den forbindelse skal det bemærkes, at kontakt også omfatter telefonsamtaler, men ikke kontakt gennem breve. Omkring 33% af alle minoritetsmødre har daglig eller ugentlig kontakt med deres mor, mens tilsvarende gælder næsten 90% af danske mødre, heraf har 41% daglig kontakt, og 46% har kontakt med deres mor mindst en gang om ugen. Mormødrene har dermed mulighed for at rådgive og vejlede mødrene i danske familier om det lille barns pasning samt om eventuelle personlige spørgsmål i et helt andet omfang end mormødrene i minoritetsfamilier. De må i højere grad selv tage stilling til tvivlsspørgsmål eller spørge anden familie, venner eller professionelle som fx sundhedsplejerske og praktiserende læge til råds, og det kan være svært, især hvis der ikke er knyttet tolk til de professionelle. For en ordens skyld skal det bemærkes, at etniske minoritetsmødre ikke må betragtes som personer, der er isoleret fra alt og alle. Således har 25% af minoritetsmødrene daglig eller næsten daglig kontakt med venner og bekendte, og yderligere 40% har kontakt med venner og bekendte en eller to gange om ugen. I alt har 65% af mødrene kontakt med venner og bekendte mindst 15

16 en gang om ugen, hvilket er næsten lige så hyppigt som danske mødres kontakt med venner og bekendte, jf. kapitel 5 Netværk uden om familierne Familiernes levekår Lidt mere end halvdelen af børnene (58%) bor i hovedstadsområdet. På det øvrige Sjælland, Bornholm og Lolland-Falster bor 12%, på Fyn 7% og i Jylland bor 23%. De fleste indvandrerbørn bor øst for Storebælt, og de fleste flygtningebørn vest for Storebælt, se nærmere i afsnit Hvor bor de? At indvandrerne især bor i hovedstadsområdet og i større sjællandske provinsbyer hænger sammen med, at disse steder kunne de udenlandske arbejdere, som indvandrede til Danmark i erne, få job og lejlighed. Flygtningene bestemte derimod ikke selv, hvor de ville bo, da de fik varig bolig første gang det gjorde Dansk Flygtningehjælp i samarbejde med kommunerne. Ved denne fordeling tilstræbtes der bl.a. en nogenlunde ligelig fordeling på landsplan. Senere flytter en del flygtninge dog til områder med større koncentration af etniske minoriteter. Langt de fleste minoritetsbørn (ca. 90%) bor i lejebolig. Især bor flygtningefamilier ofte i lejlighed, hvilket hænger sammen med, at udenlandske statsborgere først må købe fast ejendom i Danmark, når de har haft fast opholdstilladelse her i landet i fem år i henhold til lov om erhvervelse af fast ejendom. Hertil kommer, at mange flygtninge og indvandrere har en forholdsvis beskeden indkomst, idet de er arbejdsløse, og en statistisk analyse viser netop, at jo højere indkomst minoritetsfamilier har, desto hyppigere bor de i ejerbolig. En sammenligning med danske børn viser, at 67% af de danske børn bor i ejerbolig, mens tilsvarende kun gælder 9% af minoritetsbørnene. Forskellen mellem danske børn og minoritetsbørn er således enormt stor på dette punkt. En anden afgørende forskel er, at etniske minoritetsfamilier bor tættere end danske familier. Langt de fleste minoritetsbørn bor meget tæt med mere end én person pr. værelse det gælder ca. 16

17 80%, men kun 25% af de danske børn. I gennemsnit bor der 1,5 person pr. værelse i minoritetsfamilier og 1 person pr. værelse i danske familier, dvs. boligtætheden er 50% højere i minoritetsfamilierne, jf. afsnit Tæthed og ulemper i boligen. Kun et mindretal af minoritetsbørnene (3-18%) bor i boliger med træk, fugt, kulde, støj fra naboer, trafikstøj og støj fra fabrikker, luftforurening fra trafik eller virksomhed og andre ulemper. De forskellige ulemper forekommer nogenlunde lige hyppigt hos minoritetsfamilier og danske familier. Vi har forsøgt at få et billede af familiernes økonomi gennem tre forskellige mål på deres økonomiske situation, jf. afsnit 6.2. Økonomiske forhold. Det første mål vedrører familiens samlede personlige årsindkomst i 1995 netto, dvs. efter at skat og evt. fradrag er trukket fra i tilfælde af tregenerationsfamilier og andre udvidede familier vedrører spørgsmålet udelukkende kernefamiliens samlede indkomst. Som ventet har de danske familier gennemgående en langt højere årsindkomst end minoritetsfamilierne. Således er den gennemsnitlige årsindkomst blandt danske familier ca kr., mens den er ca kr. blandt minoritetsfamilierne. Det andet mål drejer sig om mødrenes opfattelse af familiens samlede økonomiske situation. Svarene viser, at de danske mødre dobbelt så ofte som minoritetsmødre oplever, at familiens økonomi er god eller særdeles god det gælder således 70% af de danske mødre, men kun 35% af minoritetsmødrene. Forældrepar i storfamilier føler oftere, at de er velstillede, end forældrepar i kernefamilier, også når deres indkomst er lige stor. Det tredje mål skal afdække, om familien oplever en række materielle og sociale afsavn på grund af pengemangel. Det viser sig, at de fleste etniske minoritetsbørn (ca. 2/3) lever i familier, der har undladt mindst en aktivitet på grund af pengemangel, mens tilsvarende kun gælder ca. 1/3 af de danske børn. Nogle eksempler er, at ca. 30% af minoritetsfamilierne ikke har haft råd til at købe tøj, og 25% har manglet penge til at købe fodtøj, mens det samme kun var tilfældet ved henholdsvis 15% og 7% af de 17

18 danske familier. Desuden har omkring 25% af minoritetsfamilierne måttet lade være med at gå til tandlæge, og næsten 50% har ikke haft råd til at holde ferie uden for hjemmet, mens det samme kun gælder henholdsvis 4% og 15% af de danske familier. Også mindre og mere dagligdags ting som fx madvarer, rengøringsmidler og tobak har ca. 10% af minoritetsfamilierne manglet penge til at købe og det er lidt hyppigere end danske familier. Derimod er der ingen forskel på opvarmning af bolig, som næsten ingen har undladt hverken blandt minoritetsfamilier eller danske familier. Desuden har danske familier hyppigere manglet penge til at reparere deres bolig, formentlig fordi danske familier bor mere i ejerbolig, som de selv skal betale reparationer af. En sammenligning af de forskellige minoritetsgrupper viser, at irakiske familier hyppigst og somaliske familier næsthyppigst lider materielle og sociale afsavn, hvilket stemmer med, at de oftere føler, at deres økonomi er dårlig end de andre minoritetsfamilier. Desuden har 90% af enlige mødre oplevet et eller flere afsavn, mens tilsvarende gælder ca. 70% af kernefamilierne og kun knap 30% af tregenerationsfamilierne. Det er bemærkelsesværdigt, at tregenerationsfamilier lider væsentlig færre afsavn end de øvrige familier, og det skyldes formentlig, at de er flere om at dele boligudgifter og andre faste udgifter. Alt i alt er der ingen tvivl om, at mange etniske minoritetsfamilier har en anstrengt økonomi og føler sig mere presset økonomisk end danske familier. Den dårlige økonomi hænger sammen med, at fædrene i minoritetsfamilier ofte har en marginal og underordnet placering på arbejdsmarkedet. Således er 42% af fædrene arbejdsløse, i jobtilbud eller får bistandshjælp på interviewtidspunktet, mens tilsvarende kun gælder 5% af de danske fædre. Desuden er minoritetsmødrene hyppigere hjemmearbejdende husmødre (ca. 30%) og arbejdsløse (ca. 20%) end danske mødre blandt dem er kun 1% hjemmearbejdende og 9% er arbejdsløse. Fædre i irakiske og somaliske familier er mest arbejdsløse det er næsten 2/3. Det skyldes bl.a., at de har væ- 18

19 ret kortest tid i Danmark og har færrest slægtninge her i landet, som kan hjælpe med at skaffe dem et job, se nærmere herom i afsnit Arbejdsforhold. At etniske minoritetsforældre ofte er arbejdsløse betyder, at de har mere tid til at være sammen med det lille barn end danske forældre, og det må umiddelbart opfattes som en fordel for barnet. Om det er det på længere sigt, er imidlertid tvivlsomt, idet fædrenes selvopfattelse må påvirkes i negativ retning, hvis de er uden arbejde i lang tid. En langvarigt arbejdsløs far kan jo føle, at han mister sin værdighed og betydning, især hvis hans unge sønner og døtre er i erhverv og eventuelt også hans kone. Desuden kan sønnerne mangle en rollemodel for en far som forsørger. I de fremtidige faser af vores undersøgelse vil vi søge at belyse dette spørgsmål nærmere. Den høje arbejdsløshed blandt etniske minoritetsforældre hænger bl.a. sammen med, at de oftere har en kort skoleuddannelse og ingen erhvervsuddannelse end danske forældre. Mange etniske minoritetsmødre har således en skolegang, der er væsentlig kortere end danske mødre. Især har mødre fra Tyrkiet gået i skole i få år halvdelen i mindre end 5 år, og tilsvarende gælder for ca. 1/3 af de somaliske mødre. Samtidig er det værd at bemærke, at de tamilske mødre fra Sri Lanka har en lige så langvarig skoleuddannelse som danske mødre, jf. afsnit Opvækst og uddannelse. Fædrene i de etniske minoritetsfamilier har gået længere tid i skole end mødrene det gælder især somaliske fædre, som har gået i skole i lige så mange år som danske fædre. Også tamilske fædre har en lige så lang skoleuddannelse som danske fædre, og i de eksjugoslaviske og irakiske familier har en hel del af fædrene ligeledes gået i skole i år. Men blandt fædre fra alle nationaliteter er der nogle, som har gået i skole mindre end 5 år det gælder hyppigst fædre fra Tyrkiet (23%) og næsthyppigst fædre fra Irak (15%). 19

20 Erhvervsuddannelse har vi defineret som enhver form for uddannelse, der giver adgang til job, dog er kurser og tillæring af få ugers varighed ikke medregnet. I alt har 23% af de etniske minoritetsmødre gennemført en erhvervsuddannelse, mens det samme gælder 75% af de danske mødre. Også minoritetsfædre har sjældnere gennemført en erhvervsuddannelse end danske fædre det har 35% mod 75% af de danske fædre. I ingen af de etniske minoritetsgrupper har fædre lige så hyppigt gennemført en erhvervsuddannelse som danske fædre. Hyppigst har fædre i eksjugoslaviske familier en erhvervsuddannelse det har 53%, jf. afsnit Opvækst og uddannelse. Endnu en årsag til den høje arbejdsløshed i etniske minoritetsfamilier er, at de fleste mødre og en hel del fædre har vanskeligheder med at læse og skrive dansk. Desuden vurderer interviewerne, at kun de færreste mødre taler godt dansk. Fædrene har gennemgående bedre danske sprogkundskaber end mødrene, og det hænger sammen med, at fædrene har opholdt sig længere tid i Danmark og har en bedre uddannelse end mødrene, se afsnit Opholdslængde og sprog Dagligliv i hjemmet Vi har spurgt om, hvilket sprog moderen og faderen mest taler til daglig hjemme, idet vi formoder, at det daglige sprog i hjemmet er en vigtig indikator på, hvor fordansket et miljø barnet vokser op i. Det at tale mest dansk i hverdagen betyder formentlig, at personen er velbevandret i dansk tænke- og væremåde, og muligvis også at personen har accepteret dansk levevis på mange væsentlige punkter. Et samlet indeks for forældrenes daglige sprog i hjemmet viser, at næsten halvdelen af både indvandrer- og flygtningebørn lever i et hjem, hvor en eller begge forældre taler dansk i kortere eller længere tid til daglig, herunder nogle få procent (3-4%) i hjem, hvor begge forældre udelukkende eller mest taler dansk. Men der er forskel på nationaliteterne, og næsten 2/3 af irakiske og somaliske børn lever i et hjem, hvor ingen af forældrene taler dansk til daglig, mens det samme gælder ca. halvdelen af børnene i de fire andre etniske 20

04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen

04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen ELSE CHRISTENSEN 04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Spædbarnsfamilien Rapport nr. 1 fra forløbsundersøgelsen af børn født i efteråret 1995 Mogens Nygaard Christoffersen

Spædbarnsfamilien Rapport nr. 1 fra forløbsundersøgelsen af børn født i efteråret 1995 Mogens Nygaard Christoffersen Spædbarnsfamilien Rapport nr. 1 fra forløbsundersøgelsen af børn født i efteråret 1995 Mogens Nygaard Christoffersen København 1998 Socialforskningsinstituttet 97:25 Spædbarnsfamilien. Rapport nr. 1 fra

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

20-09-2010 Sagsnr. 5351-36 Au pair i dag i Danmark Spørgeliste til værtspar 23.08.10 uden navn 17.09.10doc.20.09.10

20-09-2010 Sagsnr. 5351-36 Au pair i dag i Danmark Spørgeliste til værtspar 23.08.10 uden navn 17.09.10doc.20.09.10 1 20-09-2010 Sagsnr. 5351-36 Au pair i dag i Danmark Spørgeliste til værtspar 23.08.10 uden navn 17.09.10doc.20.09.10 Spørgeliste værtspar Bopæl Top.nr. Data Navn Fødselsår Fødested Navn Fødselsår Fødested

Læs mere

Tidsanvendelse blandt pakistanere, tyrkere og somaliere

Tidsanvendelse blandt pakistanere, tyrkere og somaliere Tidsanvendelse blandt pakistanere, tyrkere og somaliere - Et integrationsperspektiv Garbi Schmidt København 2002 Socialforskningsinstituttet 02:28 Tidsanvendelse blandt pakistanere, tyrkere og somaliere

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution) SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

ETNISKE MINORITETER I TAL

ETNISKE MINORITETER I TAL ETNISKE MINORITETER I TAL Karen Margrethe Dahl Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 3:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research 2005 Karen

Læs mere

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 NATIONALE ADOPTIONER Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 70 68 80 00 Adoptionsnævnet December 2011

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

"På kanten Ældreomsorg og migration

På kanten Ældreomsorg og migration "På kanten Ældreomsorg og migration "Kvalitet i ældreomsorgen", Nordens Velfærdscenter 2. juni 2015 Nordatlantens Brygge Anne Leonora Blaakilde, lektor, Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet.

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

AMID Working Paper Series 21/2002. Betydningen af familieformer og familietraditioner for integrationsprocesserne 1

AMID Working Paper Series 21/2002. Betydningen af familieformer og familietraditioner for integrationsprocesserne 1 AMID Working Paper Series 21/2002 Betydningen af familieformer og familietraditioner for integrationsprocesserne 1 Garbi Schmidt, Ph.D. Socialforskningsinstituttet. Indledning Som udgangspunkt for dette

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Spørgeskemaundersøgelse blandt 9.500 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2013 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

TemaPubl 2008:2 Børns familier

TemaPubl 2008:2 Børns familier 1 TemaPubl 2008:2 Børns familier Anne Nærvig Petersen Thomas Michael Nielsen Børns familier TemaPubl 2008:2 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 800 Trykt hos Fihl Jensen Trykt udgave: Pris:

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter en litteraturgennemgang

Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter en litteraturgennemgang Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter en litteraturgennemgang Ditte Schläger Niels Kr. Rasmussen Mette Kjøller Arbejdsnotat Statens Institut for Folkesundhed December 2005 Sundhedsforhold blandt etniske

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Au pair formidling hjælper værtsfamilien med alle formalia i forbindelse med ansøgning om en filippinsk au pair, herunder:

Au pair formidling hjælper værtsfamilien med alle formalia i forbindelse med ansøgning om en filippinsk au pair, herunder: au pair formidling Au pair formidling tilbyder professionel og kvalificeret kontakt mellem familier og au pairs fra Filippinerne. Vores baggrund er et indgående kendskab og tæt samarbejde med det filippinske

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Vidensopsamling om social arv

Vidensopsamling om social arv Vidensopsamling om social arv Udarbejdet af forskere med tilknytning til forskningsprogrammet om social arv Redigeret af forskningschef Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet JUNI 2003 Videnopsamling

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere