04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen"

Transkript

1 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen ELSE CHRISTENSEN 04:28

2 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:28

3 INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 Færre ressourcer end danske familier 6 Ingen forskel i trivsel og udvikling 7 Ikke flere skoleproblemer end danske børn 7 Samme niveau for kontakt med socialforvaltningen pga. problemer med børnene 8 En opgave for velfærdssamfundet 8 1 FORMÅL, BAGGRUND OG METODE 10 Formål 11 Baggrund 11 Den anvendte metode 13 2 INDHOLD

4 2 SOCIALE RESSOURCER 16 Socioøkonomiske forhold 16 Forældrenes helbredsmæssige ressourcer 21 Familiemønstre 23 Familiens sociale netværk 24 Harmoni/disharmoni i familien 25 Familier med mange og med få ressourcer 25 Andel ressourcestærke og ressourcesvage familier 28 3 BARNETS TRIVSEL OG UDVIKLING 30 SDQ-spørgsmålene 30 Barnets udvikling og trivsel 32 Børn med særlige vanskeligheder 34 Opdragelsen af barnet 36 4 SKOLESTART 38 Kort om skolestarten 38 Den faglige skolestart 40 Særlige problemer ved skolestart 40 Skoleproblemer, ressourcer og score på SDQ-spørgsmålene 43 5 KONTAKT MED SOCIALFORVALTNINGEN 44 Begrundelse for kontakten 44 LITTERATUR 46 INDHOLD 3

5 FORORD Dette er den sjette rapport fra Socialforskningsinstituttets børneforløbsundersøgelse. Rapporten beskriver en del af opvækstvilkårene og udviklingen for børn med anden etnisk baggrund end dansk. Resultaterne sammenholdes med, hvad der tidligere er fundet for danske børn i rapporten 7 års børneliv (rapport 04:13). Der fokuseres på forældrenes sociale ressourcer, børnenes udvikling, forhold i forbindelse med skolestart og kontakt med socialforvaltningen. Rapporten indeholder de første analyser af det seneste datasæt, der er indsamlet i Endnu en rapport, der sætter fokus på børnenes integration ved skolestart, er under udarbejdelse. Socialforskningsinstituttets børneforløbsundersøgelse er for de danske børns vedkommende baseret på et repræsentativt udvalg af børn født i efteråret 1995, hvor moderen er dansk statsborger. I dette datasæt er der enkelte børn, hvor moderen ikke er vokset op med dansk som modersmål, men der er tale om så få børn, at det ikke er muligt at analysere. Datasættet blev derfor suppleret med 610 børn født i Danmark af mødre, der havde boet mindst tre år i Danmark, men som ikke var danske statsborgere. Initiativet til indsamlingen af data om børn med anden etnisk baggrund end dansk blev taget af daværende programleder Kirsten Just Jeppesen, der også var ansvarlig for udarbejdelsen af rapporterne fra de to første datasæt: Etniske minoritesbørn i Danmark det første leveår (rapport 98:05) og Tosprogede småbørn i Danmark (rapport 01:06). Tredje dataindsamling fandt sted i 2003 og indgår i et forskningssamarbejde om social arv, der gennemføres af en gruppe forskere fra Socialforskningsinstituttet, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Danmarks Pædagogiske Universitet og Statens Institut for Folkesundhed. Undervejs er arbejdet blevet diskuteret 4 FORORD

6 med gruppen, ligesom den endelige afrapportering har været drøftet. Gruppen takkes for gode bidrag og kommentarer. Forskningskonsulent Niels Kr. Rasmussen (Statens Institut for Folkesundhed) har bidraget med konstruktiv kritik, kommentarer og gode forslag til det afsluttende resultat. Tak for både kritiske og gode kommentarer. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet og Socialforskningsinstituttet. Rapporten er udarbejdet af programleder, mag. art. Else Christensen. København, december 2004 Jørgen Søndergaard FORORD 5

7 RESUME Rapporten redegør for udvalgte dele af opvækstforholdene for 7-årige børn med anden etnisk baggrund end dansk. Børnene kommer fra familier med oprindelse i Tyrkiet, Pakistan, Eksjugoslavien, Irak, Somalia og Sri Lanka. Børnenes livsvilkår og udvikling sammenlignes med forholdene for 7-årige danske børn. Undersøgelsen bygger på data fra tredje dataindsamling i Socialforskningsinstituttets børneforløbsundersøgelse, hvor børnenes forældre er interviewet. I rapporten fokuseres der på fire temaer: forældrenes sociale ressourcer, børnenes trivsel og udvikling, skolestart og familiernes kontakt med socialforvaltningen. Selvom 43 pct. af børnene med anden etnisk baggrund end dansk kommer fra familier, der i dansk sammenhæng må karakteriseres som ressourcesvage, og yderligere 29 pct. kommer fra delvist ressourcesvage familier, har de ikke flere vanskeligheder end danske børn, når det gælder trivsel, udvikling og skolestart. Blandt danske børn er der en klar sammenhæng mellem en familiebaggrund med svage sociale ressourcer og problemer med trivsel og skolestart. Den sammenhæng ses ikke blandt de interviewede familier. Færre ressourcer end danske familier De interviewede familier med anden etnisk baggrund end dansk har som nævnt markant færre ressourcer end danske familier med 7-årige børn. 43 pct. kan kategoriseres som ressourcesvage, 29 pct. som delvist ressourcesvage, og 28 pct. som ressourcestærke. Blandt danske familier er den tilsvarende fordeling 7 pct. ressourcesvage, 13 pct. delvist ressourcesvage og 80 pct. ressourcestærke. Familierne har især svage ressourcer med hensyn til økonomi, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Familierne har i nogen grad svage ressourcer med 6 RESUME

8 hensyn til netværk, når det handler om hjælp til børnepasning, simpelthen fordi den nære familie ikke nødvendigvis bor i Danmark. På området, der handler om omsorg for barnet, svarer ressourcerne til de danske børnefamiliers. Ingen forskel i trivsel og udvikling Børnenes trivsel og udvikling er målt ved hjælp af The Strength and Difficulties Questionnarie (SDQ). Det viser sig, at de undersøgte børn med anden etnisk baggrund end dansk hverken har flere eller færre problemer end danske børn. For de danske børn er der en stærk sammenhæng mellem familiernes sociale ressourcer og børnenes trivsel og udvikling målt med SDQ-spørgsmålene. Danske børn fra ressourcesvage og delvist ressourcesvage familier har markant oftere en score på SDQ-spørgsmålene, som placerer deres trivsel og udvikling på grænsen til det statistiske normalområde eller uden for normalområdet. Denne sammenhæng findes ikke for børn med anden etnisk baggrund. Det vil sige, at familiens ressourcer tilsyneladende betyder mindre for trivslen og udviklingen hos børn med anden etnisk baggrund end hos danske børn. Hvis man deler gruppen af ressourcesvage forældre med anden etnisk baggrund i to en gruppe ressourcesvage forældre og en væsentlig mindre gruppe meget ressourcesvage forældre er der en svag tendens til, at der er en sammenhæng mellem SDQ-score og familiens ressourcer. Men sammenhængen er ikke overbevisende 1. Ikke flere skoleproblemer end danske børn Børnene i undersøgelsen går enten i børnehaveklasse eller i 1. klasse 2. De børn, der er begyndt i 1. klasse, har alle gået i børnehaveklasse. 89 pct. af børnene går i en dansk folkeskole, 8 pct. går i en privatskole, hvor undervisningssproget er dansk, og 2 pct. går i en privatskole knyttet til et trossamfund og med et andet undervisningssprog end dansk. Blandt de danske børn er der ligeledes 10 pct., der går i privatskole. Ca. 20 pct. af børnene med anden etnisk baggrund end dansk har i nogen grad faglige problemer, mens 28 pct. har andre særlige problemer. Det svarer til, hvad der er fundet for de danske børn. De fleste børn får tilbudt hjælp i form af samtaler mellem klasselæreren (eventuelt andre ansatte) og forældrene. Kun 10 pct. af de børn, der har problemer, får specifikke tilbud om hjælp. Det svarer til niveauet for 1 Med chi²-test findes det, at p er ca. 0,05. 2 Enkelte går dog i 2. klasse. RESUME 7

9 de danske børn. Der er dog den forskel, at børn med anden etnisk baggrund end dansk oftest får tilbudt danskundervisning, mens de danske børn hovedsageligt bliver henvist til skolens støttecenter eller skolepsykolog. For de danske børn er der en sammenhæng mellem familiens sociale ressourcer og barnets SDQ-score på den ene side og forekomsten af problemer ved skolestart på den anden side. Danske børn fra ressourcesvage eller delvist ressourcesvage familier og børn, hvis SDQ-score ligger på grænsen til det normale eller uden for normalområdet, har oftere problemer ved skolestart. For børn med anden etnisk baggrund er der en sammenhæng mellem SDQ-score og problemer ved skolestart. Familiens sociale ressourcer har derimod ingen indflydelse. Samme niveau for kontakt med socialforvaltningen pga. problemer med børnene 7 pct. af familierne med anden etnisk baggrund og 16 pct. af de danske familier har haft kontakt med socialforvaltningen på grund af problemer relateret til barnet. For de danske familier er der en sammenhæng mellem familiens ressourcer og barnets SDQ-score på den ene side og kontakten med socialforvaltningen på den anden side. De danske familier, der har kontakt til socialforvaltningen, er ofte ressourcesvage eller delvist ressourcesvage, og børnene har oftere en SDQ-score, som ligger på grænsen til det normale eller uden for normalområdet. For børn med anden etnisk baggrund er der ingen relation til familiens sociale ressourcer, mens der på samme måde som for de danske børn er en sammenhæng med SDQscore. En opgave for velfærdssamfundet Størstedelen af de 7-årige børn med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig på trods af mange familiers svage ressourcer lige så godt som 7-årige danske børn. Og de burde faktisk have gode muligheder for også at klare sig senere hen. Anden forskning og almindelige erfaringer peger imidlertid på, at børn med anden etnisk baggrund end dansk generelt set bliver dårligere uddannet end jævnaldrende danske børn og unge, har sværere ved at få arbejde og følgelig også må forvente at få en dårligere økonomi. Til trods for at udgangspunktet for børn med anden etnisk baggrund ikke ser ud til at være dårligere, end det udgangspunkt 7-årige danske børn har, tyder det derfor på, at børn med anden etnisk baggrund møder flere vanskeligheder, der skal overvindes, når de skal uddanne sig og etablere sig som voksne. Det stiller krav til bør- 8 RESUME

10 nene og de unge om, at de vil overvinde vanskelighederne og til omgivelserne stiller det krav om aktivt samarbejde og medvirken. Velfærdssamfundets opgaver i forhold til børn med anden etnisk baggrund end dansk må derfor være at medvirke til at overvinde de vanskeligheder, det giver at skulle vokse op i et nyt land, med nye og anderledes normer og rammer end det, familien hidtil har kendt til. Denne undersøgelse kan pege på behovet for en hensigtsmæssig indsats, men den kan ikke give svar på, hvad en sådan indsats skal indeholde, og hvordan den sættes i værk. Det kræver konkrete undersøgelser samt inddragelse af erfarne praktikere, der selv har henholdsvis dansk og anden etnisk baggrund. Selvom børnene i undersøgelsen på sigt har flere vanskeligheder at overvinde end jævnaldrende danske børn, tyder det på, at de på det personlige plan har ressourcer, der svarer til, hvad man finder hos danske børn. Det vil sige, at som udgangspunkt er der tale om børn, der har problemer, og ikke om børn, der er problemer. Det bliver interessant at følge børnenes videre udvikling og specielt at se, om de bliver ved med at kunne klare sig stort set som jævnaldrende danske børn. Dette spørgsmål vil der blive fulgt op på i de efterfølgende dataindsamlinger i denne børnegruppe og deres familier. RESUME 9

11 KAPITEL 1 FORMÅL, BAGGRUND OG METODE Denne rapport indeholder de første analyser 1 baseret på data fra tredje dataindsamling i Socialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse om sundhed, velfærd og trivsel hos børn med anden etnisk baggrund end dansk. Børnene er født i Danmark i 1995 af mødre uden dansk statsborgerskab. I rapporten gennemgås en række forhold vedrørende børn med anden etnisk baggrund end dansk. Hovedvægten ligger på en sammenligning af en del af resultaterne fra Socialforskningsinstituttets to forløbsundersøgelser af henholdsvis danske børn og børn med anden etnisk baggrund end dansk. Der fokuseres på områderne: familiens sociale ressourcer, barnets udvikling og trivsel, om barnet har særlige vanskeligheder i forhold til skolestart samt familiens kontakt med socialforvaltningen på grund af forhold relateret til barnet. Rapporten er primært baseret på data fra den seneste dataindsamling (for henholdsvis danske børn og børn med anden etnisk baggrund end dansk) i 2003, hvor børnene er 7½ år gamle. På enkelte områder inddrages data fra tidligere dataindsamlinger i henholdsvis 1996 og Sammenligningen tager udgangspunkt i den seneste analyse af resultaterne for de danske børn (Christensen, 2004). Det teoretiske udgangspunkt er det samme i de to rapporter, nemlig almindelig socialpsykologisk og sociologisk forskning om børns opvækst (Christensen, 2004). I rapportens tabeller er resultaterne fra de danske børn sat i kursiv. 1 Der er ved at blive udarbejdet en analyse med fokus på børnenes integration ved skolestart. Den forventes at udkomme i forsommeren FORMÅL, BAGGRUND OG METODE

12 Rapporten er udarbejdet under forskningsprogrammet om social arv, hvor forskellige danske forskningsinstitutioner 2 arbejder sammen. Målet er at indhente viden om faktorer, der påvirker individets livssituation og at gennemføre analyser af faktorernes betydning for individets trivsel, sociale integration, sundhed, familiedannelse, uddannelse og forsørgelse (Ploug, 2001). Formål Rapportens formål er at redegøre for nogle af opvækstforholdene for 7-årige børn med anden etnisk baggrund end dansk, at sammenligne med forholdene for jævnaldrende danske børn og at præsentere en foreløbig analyse af forholdene. Følgende skal specifikt undersøges: Familiernes sociale ressourcer. Hvor mange børn/familier med anden etnisk baggrund end dansk lever i henholdsvis ressourcestærke, delvist ressourcesvage og ressourcesvage familier? Børnenes trivsel og udvikling. Hvor mange børn med anden etnisk baggrund end dansk har problemer med trivsel og udvikling, der henholdsvis karakteriseres som liggende inden for normalområdet, på grænsen til normalområdet og uden for normalområdet? Problemer ved skolestart. Hvor mange børn med anden etnisk baggrund end dansk har problemer ved skolestart? Herunder om det i særlig grad er børn fra delvist ressourcesvage eller ressourcesvage familier, eller om det i særlig grad er børn, som har problemer med trivsel og udvikling. Kontakt med socialforvaltningerne på grund af problemer relateret til børnene. Hvor mange børn/familier med anden etnisk baggrund end dansk har kontakt med socialforvaltningen? Herunder om det i særlig grad er børn fra delvist ressourcesvage eller ressourcesvage familier, eller om det i særlig grad er børn, som har problemer med trivsel og udvikling. Baggrund I rapporten fra den tredje dataindsamling i den danske forløbsundersøgelse (Christensen, 2004) konkluderes det, at de fleste danske børn ser ud til at klare sig godt, mens en mindre del har en række vanskeligheder. 2 Forskningsprogrammet om social arv gennemføres af forskere fra Socialforskningsinstituttet, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Danmarks Pædagogiske Universitet og Statens Institut for Folkesundhed. Yderligere oplysninger om forskningsprogrammet kan fås på FORMÅL, BAGGRUND OG METODE 11

13 Rapporten tager udgangspunkt i en analyse af de danske familiers sociale ressourcer. Analysen er baseret på forhold som familiernes økonomi, kontakt med arbejdsmarkedet (arbejdsløshed), erhvervsuddannelse, omsorgsproblemer (herunder det psykiske helbred, alkoholmisbrug, samlevende eller skilte/enlige forældre og harmoni/disharmoni i familien) samt familiens sociale netværk. På denne baggrund inddeles familierne i henholdsvis ressourcestærke, delvist ressourcesvage og ressourcesvage familier. Det ses, at der er 80 pct. ressourcestærke familier, 13 pct. delvist ressourcesvage familier og 7 pct. ressourcesvage familier. Børnenes trivsel og udvikling analyseres ved hjælp af en række spørgsmål, der er udviklet internationalt til anvendelse inden for kvantitative undersøgelser 3. Det konkluderes, at langt de fleste børn, i alt 91 pct., trives og udvikles uden nævneværdige problemer, og deres problemer karakteriseres som liggende inden for normalområdet. Samtidig har 4 pct. af børnene nogle problemer, der karakteriseres som liggende på grænsen til det normale, mens 5 pct. har mange problemer, karakteriseret som liggende uden for normalområdet. Ordet normalt anvendes her som betegnelse for en statistisk normalitet (altså noget, der vedrører de fleste ). Der er således ikke tale om en klinisk psykologisk karakteristik, hvilket ville kræve en specifik individuel undersøgelse. Det undersøges desuden, hvordan børnene klarer sig ved skolestart. Der fokuseres på såvel de faglige som andre problemer (psykiske problemer, koncentrationsproblemer, tale- og sprogproblemer, konflikter med kammeraterne eller konflikter med læreren). Ca. 20 pct. af de danske børn har i nogen grad faglige problemer, og 34 pct. har et eller flere af de andre nævnte problemer i den første periode i skolen. Sammenholdes forekomsten af faglige og andre problemer med børnenes problemer med hensyn til trivsel og udvikling 4 ses det, at børn, hvis problemer i forbindelse med trivsel og udvikling karakteriseres som liggende inden for normalområdet, som hovedregel ikke har mange vanskeligheder ved skolestart. Børn, hvis problemer karakteriseres som liggende på grænsen til det normale, har flere vanskeligheder, og børn, hvis problemer karakteriseres som liggende uden for normalområdet, har væsentligt oftere vanskeligheder ved skolestart. Som endnu et tema undersøges forholdet mellem familiernes ressourcer og børnenes problemer med trivsel og udvikling samt forholdet mellem familiernes ressourcer og børnenes vanskeligheder ved skolestart. I begge tilfælde ses en markant sammenhæng mellem familiernes ressourcer og børnenes problemer. Fx har 26 3 The Strengths and Difficulties Questionnaire, se 4 Målt ved hjælp af The Strength and Difficulties Questionnaire. 12 FORMÅL, BAGGRUND OG METODE

14 pct. af børnene fra de ressourcesvage familier, 16 pct. af børnene fra de delvist ressourcesvage familier og (kun) 7 pct. af børnene fra de ressourcestærke familier problemer med trivsel og udvikling, der er karakteriseret som liggende på grænsen til det normale eller uden for normalområdet. Tilsvarende ses det, at børn fra delvist ressourcesvage eller ressourcesvage familier oftere har trivsels- og udviklingsmæssige problemer, der er karakteriseret som liggende på grænsen til eller uden for normalområdet. Endelig redegøres der for familiernes kontakt med socialforvaltningen specifikt på grund af problemer relateret til barnet. Her ses det, at der er en større andel af de delvist ressourcesvage og de ressourcesvage familier, som har kontakt. Endvidere er der markant oftere tale om børn, hvis problemer er karakteriseret som liggende på grænsen til det normale eller uden for normalområdet. Desuden ser det ikke ud til, at forekomsten af specifikke vanskeligheder hos barnet har nævneværdig indflydelse på den iværksatte foranstaltning. Den anvendte metode Forløbsundersøgelsen af børn med anden etnisk baggrund end dansk er gennemført parallelt med Socialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse af danske børn født i Data til de to forløbsundersøgelser er indsamlet i forlængelse af hinanden. I begge undersøgelser blev der indsamlet data i 1996, 1999 og I de to undersøgelser er der i vid udstrækning anvendt samme spørgeskema. I spørgeskemaet, der omhandler børn med anden etnisk baggrund, er en del af spørgsmålene fra spørgeskemaet vedrørende danske børn dog erstattet af spørgsmål med specifik relevans for integration. Med udgangspunkt i de dele, hvor der har været anvendt samme spørgeskema, vil det være muligt at sammenligne forholdene for børn med anden etnisk baggrund med forholdene for jævnaldrende danske børn. Den danske forløbsundersøgelse er baseret på oprindeligt repræsentativt udvalgte børn født i efteråret Børnenes opvækst er blevet fulgt via interview med moderen og et skriftligt spørgeskema udfyldt af faderen i henholdsvis 1996, 1999 og Den danske forløbsundersøgelse er baseret på mødre, der i 1995 var danske statsborgere. Et massivt flertal af disse mødre kommer fra etnisk danske familier, mens et mindre antal mødre (under 30) havde en anden nationalitet, før de blev danske statsborgere. Det betyder, at den danske forløbsundersøgelse ikke indeholder nævneværdige informationer om børn, der har en anden etnisk baggrund end dansk. 5 Resultaterne fra de danske dataindsamlinger er præsenteret i tre publikationer: Christoffersen (1997); Christensen (2000) og Christensen (2004). Resultaterne fra de to første dataindsamlinger vedrørende børn med anden etnisk baggrund end dansk er præsenteret i to publikationer: Jeppesen & Nielsen (1998) og Jeppesen & Nielsen (2001). FORMÅL, BAGGRUND OG METODE 13

15 Det danske datasæt blev derfor suppleret med et datasæt for børn med anden etnisk baggrund. Der blev udvalgt i alt 610 børn/familier fra henholdsvis tre store indvandrernationaliteter (Tyrkiet, Pakistan og Eksjugoslavien) og de (i 1995) tre største flygtningenationaliteter (Somalia, Sri Lanka og Irak). Kriterierne for udvælgelse var, at moderen ikke måtte være dansk statsborger, at hun i 1995 i tre år skulle have haft fast opholdstilladelse i Danmark, og at hun skulle tilhøre en af de seks nævnte nationaliteter. Kriteriet om, at moderen skulle have haft fast opholdstilladelse i Danmark i tre år, skulle være med til at sikre, at familien med en vis sandsynlighed ville blive boende i Danmark, da det ellers ville være uden mening at igangsætte en forløbsundersøgelse. Udvælgelsen af deltagende børn/familier fra de seks nationaliteter blev foretaget således, at alle børn født i de sidste tre fjerdedele af 1995 af en mor uden dansk statsborgerskab, der kom fra Pakistan, Eksjugoslavien, Somalia, Sri Lanka og Irak blev bedt om at indgå i undersøgelsen. Samtidig blev der ved lodtrækning udvalgt en fjerdedel af de tyrkiske børn født i de sidste tre fjerdedele af Dette var for at få lige mange børn fra hver nationalitet til at indgå i undersøgelsen. I 1996 deltog 482 af de oprindeligt udvalgte 610 børn med anden etnisk baggrund end dansk, svarende til 79 pct. I 1999 blev 593 børn bedt om at deltage, i undersøgelsen (alle oprindeligt udvalgte, der ikke direkte havde afvist at deltage blev spurgt, uanset om de havde deltaget i 1996). Desuden blev yderligere 56 nye børn/familier udtrukket ved en supplerende stikprøve, således at de opfyldte samme udvælgelseskriterier. I alt 463 børn deltog, igen en svarprocent på 79 pct. I 2003 blev 450 børn, der alle havde deltaget i 1999, bedt om at deltage (alle blev spurgt undtagen de, som havde nægtet at deltage fremover, eller som var flyttet til udlandet). I alt 378 børn deltog, hvilket giver en svarprocent på 84 pct. Data er indhentet via interview med børnenes forældre. Interviewene blev gennemført i familiernes hjem af interviewere fra SFI-SURVEY. Ved alle interview var der tilbud om brug af tolk. I 2 pct. af interviewene blev der brugt tolk 6. I alt blev 25 pct. af interviewene gennemført med moderen alene, 37 pct. med moderen og faderen, mens der ved de resterende interview også var andre voksne personer til stede (fortrinsvis familiemedlemmer). I forhold til det oprindelige antal udvalgte børn/familier (610 familier + 56 familier, i alt 666 adspurgte familier, hvoraf 378 deltager i 2003) er den fortsatte deltagelsesprocent i 2003 kun 57 pct. En del familier har nægtet at fortsætte, nogle er flyttet fra landet, og andre har det ikke været muligt at finde. Lidt flere indvandrer- 6 I 1996 blev 9 pct. af interviewene gennemført med tolk. 14 FORMÅL, BAGGRUND OG METODE

16 familier end flygtningefamilier har nægtet at deltage. I de danske familier er der i pct. af de oprindeligt udvalgte familier, der deltager. Der er foretaget en analyse af forskellene mellem de familier, som er fortsat i undersøgelsen og de familier, der er faldet fra. Der er set på, om frafaldet kunne have en sammenhæng med en række forhold for familien i 1996: familiens oprindelige sprog, hvor lang tid familien har boet i Danmark, forældrenes erhvervsuddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, familiens økonomi og boform (ejer-, andels- eller lejebolig) samt hvor gode forældrene er til dansk. Der er ikke fundet markante forskelle. Der er en svag tendens til, at tamilsktalende familier oftere bliver i undersøgelsen. Det samme gælder familier, der i 1996 har boet 6-9 år i Danmark, familier, hvor faderen lidt oftere er tilknyttet arbejdsmarkedet, og familier, der i 1996 oplyser, at økonomien er nogenlunde. Resultaterne omhandler seks forskellige etniske minoritetsgrupper i landet. Danmarks Statistik oplyser, at der er omkring 180 forskellige etniske minoriteter i Danmark. Det vil sige, at der er mange grupper, der ikke direkte er dækket af datasættet. Vi har undersøgt, i hvilket omfang de seks etniske minoritetsgrupper, der indgår i datasættet, adskiller sig fra hinanden i besvarelsen af de forskellige spørgsmål. På langt de fleste spørgsmål er der ikke markante forskelle mellem familierne med forskellig etnisk baggrund. Det tyder derfor på, at datasættet er dækkende for forholdene i flygtninge- og indvandrerfamilier, der i 1995 mindst havde boet tre år i Danmark. Når det er relevant, vil der undervejs i teksten være anført, hvis der er forskelle mellem de seks etniske minoritetsgrupper. Resultaterne for henholdsvis danske børn og børn med anden etnisk baggrund end dansk vil blive præsenteret i tovejs eller trevejs tabeller baseret på relativt enkle analyser. Chi 2 -testen bruges til at teste, om der er statistisk signifikante forskelle. FORMÅL, BAGGRUND OG METODE 15

17 KAPITEL 2 SOCIALE RESSOURCER I dette kapitel er der fokus på de sociale ressourcer hos de undersøgte familier. Redegørelsen følger samme retningslinjer som den danske undersøgelse (Christensen, 2004). Det vil sige, at familierne karakteriseres ud fra, i hvilket omfang de har de ressourcer, der er indgået i tidligere analyser af danske familiers ressourcer. Målet er at få et billede af de sociale ressourcer hos familier med anden etnisk baggrund og at sammenholde dette billede med forholdene i danske familier. I det følgende redegøres der for familiernes socioøkonomiske forhold, forældrenes fysiske og psykiske helbred, familiemønstre og sociale netværk samt harmonien i familien (dvs., hvor almindeligt det er, at forældrene skændes). Kapitlet slutter med en kategorisering af familierne i henholdsvis ressourcestærke, delvist ressourcesvage og ressourcesvage familier. Socioøkonomiske forhold I det følgende vil forældrenes erhvervsuddannelse, deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres eventuelle arbejdsløshed og deres økonomi blive gennemgået. Undervejs nævnes forskelle mellem familier med anden etnisk baggrund og danske familier. Erhvervsuddannelse Ved forældrenes erhvervsuddannelse forstås både en eventuel uddannelse i det oprindelige hjemland og efterfølgende erhvervsuddannelse i Danmark. Der bliver ikke skelnet mellem, om det er en langvarig eller en kortvarig uddannelse. Forældrenes erhvervsuddannelse blev belyst første gang i dataindsamlingen i 1996 og er senere fulgt op. I 2003 har i alt 26 pct. af mødrene og 33 pct. af fædrene gennemført en erhvervsuddannelse (i Danmark eller evt. i hjemlandet), mens de 16 SOCIALE RESSOURCER

18 øvrige forældre (henholdsvis 74 pct. af mødrene og 66 pct. af fædrene) ikke har nogen erhvervsuddannelse. For de danske børns forældre er uddannelsesniveauet markant højere. I alt 81 pct. af de danske børns mødre og 81 pct. af de danske børns fædre har en erhvervsuddannelse. Tilknytning til arbejdsmarkedet I 2003 har i alt 43 pct. af mødrene og 68 pct. af fædrene arbejde. Der er en del hjemmearbejdende forældre og væsentligt flere forældre, som modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp (bistandshjælp) eller førtidspension. Skelner man mellem forældre, der kom til landet som flygtninge, og forældre, der kom til landet som indvandrere, er tendensen, at indvandrermødre og fædre i lidt højere grad end flygtningemødre og fædre er tilknyttet arbejdsmarkedet. Samlet er der dog både for mødre og fædre tale om en lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabel 2.1 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på samlivsformer data. Procent. Enlige mødre med anden etnisk baggrund Samlevende mødre med anden etnisk baggrund Samlevende fædre med anden etnisk baggrund Danske mødre* Alle mødre med anden etnisk baggrund Samlevende danske fædre (og samlevere)* Har arbejde Under uddannelse Hjemmearbejdende Arbejdsløs/ bistandshjælp/ pensionist Orlov Andet / ved ikke Procent i alt Antal * Kilde: Christensen (2004). Tabel 2.1 viser, at mødre og fædre med anden etnisk baggrund end dansk i langt mindre grad end danske forældre har arbejde i I alt har 43 pct. af mødrene og 68 pct. af fædrene med anden etnisk baggrund arbejde, mens henholdsvis 83 pct. af de danske mødre og 94 pct. af de danske fædre har arbejde. Forskellen er signifikant. Tabellen viser også, at der er markant flere mødre og fædre med anden etnisk baggrund, der oplyser, at de er hjemmearbejdende, ligesom den viser, at SOCIALE RESSOURCER 17

19 markant flere mødre og fædre med anden etnisk baggrund modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller pension. Arbejdsløshed I perioden er der hvert år godt 30 pct. af mødrene, der har haft arbejde hele året, mens knap 30 pct. har været arbejdsløse en del af året eller (oftere) hele året. Godt 30 pct. oplyser, at de ikke har været erhvervsaktive i året 1. Blandt fædrene er der omkring 66 pct., der har haft arbejde hele året (i hvert af årene ), mens godt 16 pct. har været arbejdsløse, og knap 16 pct. ikke har været erhvervsaktive. Som for mødrene gælder det, at de arbejdsløse oftest har været arbejdsløse hele året. I alt har ca. 50 pct. af mødrene og godt 75 pct. af fædrene været arbejdsløse i længere tid i løbet af de seneste fire år. For de danske familier gælder det, at ca. 12 pct. af mødrene har været arbejdsløse hvert af årene fra (i de fleste tilfælde for en længere periode), mens kun 1 pct. af fædrene har været langvarig arbejdsløse i denne periode. De danske familier har således en markant lavere arbejdsløshed. Økonomi Spørgsmålet om familiernes økonomi er dels søgt belyst via oplysninger om familiernes bruttoindkomst, dels via spørgsmål om de interviewedes vurdering af økonomien. Tabel 2.2 viser familiernes bruttoindkomst i 2002, året før den seneste dataindsamling. 1 Ikke erhvervsaktiv det pågældende år vil sige, at moderen har været hjemmearbejdende, haft barselsorlov og børnepasningsorlov hele året eller været under uddannelse, evt. været sygemeldt hele året. 18 SOCIALE RESSOURCER

20 Tabel 2.2 Familiens bruttoindkomst i 2002 fordelt på samlivsformer data. Procent. Oplyst bruttoindkomst Enlige mødre med anden etnisk baggrund Enlige danske mødre* Samlevende forældre med anden etnisk baggrund Samlevende danske forældre* Danske mødre samlevende med en ny mand* Alle familier med anden etnisk baggrund Alle danske familier* Under og derover Uoplyst Procent i alt Antal * Kilde: Christensen (2004). Det fremgår af tabel 2.2, at specielt enlige mødre med anden etnisk baggrund end dansk har en dårlig økonomi. Næsten alle enlige mødre med anden etnisk baggrund har en bruttoindkomst på under kr., mens det kun gælder for godt en tredjedel af de enlige mødre med dansk baggrund. Samtidig tjener 35 pct. af parfamilierne mindre end kr. og 40 pct. af parfamilierne med anden etnisk baggrund mindst kr., heraf tjener 18 pct. af parfamilierne mindst kr. Ser man på den samlede indkomst for alle etniske og danske familier, er der 17 pct. af de etniske familier og 68 pct. af familierne med dansk baggrund, der har mindst kr. om året i bruttoindkomst. Forskellen er markant. Hvor danske børnefamilier samlet set hører til blandt de familier, der har den største indkomst (Andersen, 1991; Danmarks Statistik, 2002; 2003), hører familier med anden etnisk baggrund samlet set til blandt de familier i Danmark, som har den laveste indkomst. Det er ganske vist ikke nogen nyhed, at det forholder sig sådan, men det er måske ikke altid lige så tydeligt, hvor markante forskellene er. Samtidig klarer en mindre del af familierne med anden etnisk baggrund sig økonomisk godt, og de har tilsyneladende på dette område de samme levevilkår som danske familier. Det skal dog bemærkes, at en stor del af forældrene med anden etnisk baggrund ikke har svaret på spørgsmålet om familiens bruttoindkomst i Angivelserne SOCIALE RESSOURCER 19

7 ÅRS BØRNELIV 04:13. Velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i 1995 EL SE CHR ISTENSEN

7 ÅRS BØRNELIV 04:13. Velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i 1995 EL SE CHR ISTENSEN 7 ÅRS BØRNELIV Velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i 1995 EL SE CHR ISTENSEN 04:13 7 ÅRS BØRNELIV Velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i 1995 EL SE CHR ISTENSEN K Ø B E N H AV N 2 0 0 4 S O

Læs mere

OPVÆKST MED SÆRLIG RISIKO

OPVÆKST MED SÆRLIG RISIKO 06:04 INDKREDSNING AF BØRN MED BEHOV FOR EN TIDLIG FOREBYGGENDE INDSATS OPVÆKST MED SÆRLIG RISIKO Via data fra Socialforskningsinstituttets børneforløbsundersøgelse indkredser denne undersøgelse de børn,

Læs mere

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI

Læs mere

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af

Læs mere

Små børn i familier med sociale belastninger

Små børn i familier med sociale belastninger Små børn i familier med sociale belastninger - omfang - barnets situation - indsats Else Christensen Socialforskningsinstituttet Arbejdspapir 2 Vidensopsamlingen om social arv 2003 Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet,

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Tosprogede småbørn i Danmark. Generel interviewerinstruktion

Tosprogede småbørn i Danmark. Generel interviewerinstruktion April 1999 Us. 1276 Tosprogede småbørn i Danmark Generel interviewerinstruktion 1. Den tidligere undersøgelse (= fase 1) I foråret 1996 gennemførte SFI besøgsinterview til første fase af en landsdækkende

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I ET FORLØBSPERSPEKTIV

BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I ET FORLØBSPERSPEKTIV Januar 1999 Kære Interviewere. Hermed en generel interviewerinstruktion til us.nr. 1275 BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I ET FORLØBSPERSPEKTIV Om undersøgelsen Undersøgelsen er anden dataindsamling til Socialforskningsinstituttets

Læs mere

9. 4. 2003 Generel instruktion til Tosprogede børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv (us. nr. 8460-5)

9. 4. 2003 Generel instruktion til Tosprogede børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv (us. nr. 8460-5) 9. 4. 2003 Generel instruktion til Tosprogede børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv (us. nr. 8460-5) Resumé Undersøgelsen er den etniske del af undersøgelsen af Børns sundhed og trivsel

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? Eigtveds Pakhus Tirsdag, den 24. marts 2009 Tine Egelund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Forløbsundersøgelsen af anbragte børn Foredragets udgangspunkt: Forløbsundersøgelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

UNGE MED ADHD: RESSOURCER I FAMILIEN. Helene Oldrup Afd. Børn og Familie, SFI

UNGE MED ADHD: RESSOURCER I FAMILIEN. Helene Oldrup Afd. Børn og Familie, SFI UNGE MED ADHD: RESSOURCER I FAMILIEN Helene Oldrup Afd. Børn og Familie, SFI Børne/ungegruppe med ADHD-diagnose & symptomer Kernesymptomer: - Uopmærksomhed - Hyperaktivitet - Impulsivitet - Stigning i

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen

ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen ÅRGANG 1995 SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen FORLØBSUNDERSØGELSERNE BESTÅR AF BFU: Børneforløbsundersøgelsen (børn af danske mødre) EFU: Forløbsundersøgelsen af etniske

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig

3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig 61 3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig Næsten alle børns forældre har heltidsjob De fleste børns familier tilhørte

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Bilag 8. Nøgletal børn

Bilag 8. Nøgletal børn Bilag 8 Nøgletal børn 1 Korrektion af karakterer - Kriterier for elevernes baggrund fra UNI-C/UVM Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Faderens/moderens arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Kort & klart Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Etniske minoritetsbørn idanmark det første leveår

Etniske minoritetsbørn idanmark det første leveår Etniske minoritetsbørn idanmark det første leveår Rapport nr. 2 fra forløbsundersøgelsen af børn født i1995 Kirsten Just Jeppesen &Anne Nielsen København 1998 Socialforskningsinstituttet 98:5 Etniske minoritetsbørn

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere