Køber gifte kvinder flere aktier?

Transkript

1 Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed. Analysen bygger på et meget detaljeret registerbaseret paneldatasæt bestående af 33 pct. af den danske befolkning, og har til formål, at undersøge den kausale effekt af ændringer i ægteskabsstatus på porteføljebeslutninger truffet af hhv. mænd og kvinder. Og samtidig kortlægge, om der er særlige baggrundskarakteristika, som har betydning for denne effekt. Christiansen, Joensen & Rangvid (2013) 1 har tidligere undersøgt civilstandsstatus indflydelse på parternes investeringsbeslutninger, hvor de fandt, at gifte kvinder øgede deres aktiekøb, men sænkede det ved skilsmisse igen, mens mænd udviste den modsatte adfærd. Deres analyse var baseret på en stikprøve på 10 pct. af den danske befolkning i perioden fra Finansrådets analyse følger samme opsætning, men omfatter en større stikprøve, længere tidsperiode med data helt frem til 2011 og videreudbygges med flere baggrundsvariable for at afsøge, hvorvidt der er særlige geografiske områder og etnicitetsgrupper, som har en betydning for individernes adfærd. Helt overordnet viser analysen, at ægteskab får mænd til at deltage mere på aktiemarkedet, men holde mindre risikofyldte aktiver i deres finansielle formue. har derimod den modsatte effekt. Kvinder øger deres deltagelse på aktiemarkedet ved både ægteskab og skilsmisse, mens andelen af risikofyldte aktiver tyder på at stige ved ægteskab, men falde igen ved skilsmisse. Det opdaterede billede stemmer således overens med resultaterne i Christiansen, Joensen & Rangvid (2013). Aktiemarkedsdeltagelsen er signifikant lavere, men andelen af risikofyldte aktiver højere for indvandrere og efterkommere relativt til personer af dansk herkomst. Den geografiske effekt på deltagelsesraten er særlig høj i Nordjylland og Vestjylland, og lavest på Bornholm, Fyn og i Vest- og Sydsjælland. Når det gælder risikovilligheden og andelen af aktier er effekten størst i Københavns omegn og Nordsjælland. Analyse er bygget op over følgende afsnit: 1. Datasættet en kort gennemgang af datagrundlaget 2. Deskriptiv analyse 2.1 Finansielle investeringer og ægteskabsstatus 2.2 Geografiske og herkomstrelaterede forskelle i investeringerne 3. Økonometrisk model Effekten af ægteskab på finansielle investeringer 3.1 Indflydelsen fra andre baggrundskarakteristika 4. Konklusion 1 jf. Understanding the effects og marriage and divorce on financial investments: The role of background risk sharing, C. Christiansen, J. S. Joensen og J. Rangvid, August 2013.

2 1. Datasættet gennemgang af datagrundlaget Data brugt i denne analyse stammer statistik personregistre, og dækker 33 pct. af den danske befolkning. Paneldatasættet følger individerne i perioden fra , og er afgrænset til individer i alderen 20 til 60 år, da det forventes at flest skift i ægteskabsstatus sker i dette aldersinterval. Vi undersøger både deltagelsen på aktiemarkedet og aktieandelen af den fri finansielle formue 2. Deltagelsen på aktiemarkedet beregnes ved en indikator variabel, som er 1, hvis individet har en aktiebeholdning og 0 ellers. Andelen af aktier i individernes fri finansielle formue bruges til undersøgelse af risikovilligheden. Aktieandelen er kun baseret på individer, som deltager på aktiemarkedet (dvs. har en positiv aktiebeholdning). Ægteskab defineres her både som juridiske ægteskaber (herunder også registreret partnerskaber) og som par, der er samboende. Tilsvarende inkluderer skilsmisse både samboende og juridisk gifte par, som flytter fra hinanden Deskriptiv analyse Investorerne i paneldatasættet er inddelt i 4 grupper: > Gruppe 1: individer som er single i gennem hele perioden > Gruppe 2: individer som bliver gift i perioden > Gruppe 3: individer som er gift i gennem hele perioden > Gruppe 4: individer som bliver skilt i perioden Vi afgrænser analysen til kun at omfatte personer, som maksimalt skifter ægteskabsstatus en gang i løbet af perioden. Gruppe 1 og 2 udgør grundlaget i undersøgelsen af effekten af ægteskab, mens gruppe 3 og 4 anvendes til analysen af effekterne af skilsmisse, jf. tabel 1. Tabel 1. Antal observationer fordelt på grupper Mænd Kvinder Ægteskab Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe I alt I tabel 2 ses en oversigt over udvalgte baggrundsvariable for de fire grupper. Det ses, at personer, der skifter ægteskabsstatus i løbet af perioden er yngre end de personer, som forbliver single. Den personlige indkomst 2 Den fri finansielle formue dækker over bankbeholdning, aktier, obligationer og pantebreve. Fokus i denne analyse er således kun på de likvide aktiver, og ikke pension og boligaktiverne. 3 Denne definition bygger på, at stordriftsfordele ved at leve som et par allerede sker i det øjeblik parterne flytter sammen.

3 (ekskl. formueindkomst) er generelt højere blandt grupperne som bliver gift, og særligt blandt mænd. Generelt har mænd end højere indkomst end kvinder på tværs af de forskellige grupper. Mænd har også flere års erhvervserfaring sammenlignet med kvinder, og særligt personer, som har været gift igennem hele perioden, har mere erfaring. Ser man på hvilke grupper, der har hjemmeboende børn, ses det, at flere kvinder end mænd har børn, som bor hjemme. Tabel 2. Statistik for udvalgte baggrundsvariable fordelt på køn og grupper Alder (år) Personindkomst (kr.) Erhvervserfaring (år) Hj.boende børn (pct.) Altid single % Mænd Gift % Altid gift % Skilt % Altid single % Kvinder Gift % Altid gift % Skilt % 2.1 Finansielle investeringer og ægteskabsstatus Andelen af personer med en aktiebeholdning varierer blandt grupperingerne. I gennemsnit ligger andelen på mellem 19 og 29 pct. Gifte investorer har generelt en højere deltagelse på aktiemarkedet end single investorer, og flere mænd end kvinder har en aktiebeholdning, jf. figur 1. Figur 1. Gennemsnitlig deltagelse på aktiemarkedet fordelt på køn (i pct.) 35% 30% Mænd Kvinder 25% 20% 15% 10% 5% 0% Altid single Gift Altid gift Skilt Grupper

4 Ser vi på investeringsprofilen er denne mere risikofyldt blandt mænd end kvinder, og generelt stiger risikovilligheden ved ægteskab. Dog tyder det på, at risikovilligheden fortsat er høj ved skilsmisse, jf. figur 2. Figur 2. Gennemsnitlig aktieandel fordelt på køn (i pct.) 40% 35% Mænd Kvinder 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Altid single Gift Altid gift Skilt Grupper 2.2 Geografiske og herkomstrelaterede forskelle i investeringerne I figur 3 er deltagelsesraten og aktieandelen fordelt på herkomstgrupper. Overordnet set har flest etnisk danske en aktiebeholdning. Billedet er dog ikke det samme, når det gælder porteføljesammensætningen. Her er risikovilligheden højst blandt indvandrere og efterkommere. Figur 3. Porteføljebeslutninger fordelt på etniske grupper 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Dansk Indvandrere Efterkommere Aktiemarkedsdeltagelsen Aktieandel Ser man udelukkende på deltagelsen på aktiemarkedet geografisk, finder man de højeste deltagelsesrater i Nordjylland, Vestjylland og Nordsjælland. Også risikovilligheden tyder på at være højere i Nordsjælland relativt til resten af landet, jf. figur 4. Omvendt viser figurerne, at deltagelsen er særlig lav og porteføljesammensætningen mindre risikofyldt på Bornholm.

5 Figur 4. Geografisk opdeling af deltagelsesrate og aktieandel Nordjylland Vestjylland Nordsjælland Østsjælland Østjylland Københavns Sydjylland Vest- og Fyn Byen København Bornholm Ak emarkedsdeltagelsen Nordsjælland Fyn Byen København Vestjylland Nordjylland Østsjælland Københavns Vest- og Sydjylland Østjylland Bornholm Ak eandel 0 0,1 0,2 0,3 0,25 0,3 0,35 0,4 En del af årsagen hertil skyldes naturligt forskelle i individernes indkomstog formueforhold i disse geografiske områder, som gør det muligt for nogle at investere og samtidig være mere villig til at tage en øget risiko, hvor andre ikke har de samme midler til det. Ovenstående figurer indikerer, at herkomst og geografiske baggrundskarakteristika kan have en betydning for porteføljebeslutningerne. Indflydelsen herfra og om disse har en effekt på resultaterne for individernes investeringsadfærd ved ægteskab og skilsmisse undersøges nærmere i den økonometriske analyse i det følgende. 3. Økonometrisk analyse Effekten af ægteskab på finansielle investeringer Til at vurdere effekterne af et skift i ægteskabsstatus på finansielle investeringer blandt mænd og kvinder anvendes en såkaldt difference-in-difference metode, som sammenligner aktiedeltagelsen og risikovilligheden ved personer, som er single gennem hele perioden med personer, som bliver gift. Og tilsvarende for personer, som er gift gennem hele perioden, med personer, som bliver skilt. Metoden er beskrevet nærmere i boks 1. Det forventes, at ægteskab og skilsmisse har en indvirkning på deltagelsesraten og investeringer i risikofyldte aktier primært gennem individernes økonomiske ressourcer og husholdningernes risikopræferencer. Et ægteskab blandt to individer med forskellige indkomstprofiler kan således skabe en større fælles indkomstsikkerhed, og derigennem øge investeringer i mere risikofyldte aktiver. Derudover kan ægteskab reducere leveomkostninger som følge af stordriftsfordele, da flere faste omkostninger som eksempelvis udgifter til bil, licens og andre abonnementer deles blandt partnere. Alt andet lige giver det gifte en mulighed for at spare mere op. Det forventes, således at både mænd og kvinder øger både deltagelsen på aktiemarkedet og aktieandelen ved ægteskab. Tidligere studier har vist, at mænd generelt er mere risikovillige end kvinder, hvorfor de foretrækker en højere aktieandel. 4 Ved indgåelse af et 4 jf. Understanding the effects og marriage and divorce on financial investments: The role of background risk sharing, C. Christiansen, J. S. Joensen og J. Rangvid, August 2013.

6 ægteskab vil partnere, dog ikke kun tænke på at maksimere sin egen nytte, men også husstandens fælles nytte. Det forventes således, at mænd på denne baggrund vil reducere deres andel i aktier ved ægteskab, mens kvinder omvendt øger deres aktieandel. Boks 1. Metode i økonometrisk model I den økonometriske analyse anvendes en difference-in-difference metode, som også er anført i Christiansen, Joensen & Rangvids undersøgelse (2013). I denne opsætning observeres resultaterne i to grupper over en tidsrække. En af grupperne skifter ægteskabsstatus i løbet af tidsperioden (treatmentgruppen), mens den anden intet skift foretager (kontrolgruppen). Vi sammenligner således ændringer i finansielle investeringer af den samme investor over tid (før og efter ægteskab), mens vi kontrollerer for individspecifikke effekter ved at sammenholde resultaterne til en tilsvarende gruppe investorer, som ikke ændrer ægteskabsstatus. Effekten ved skift i ægteskabsstatus kan måles ved at sammenholde forskellen blandt de to grupper før skiftet med forskellen efter skiftet (distancen AC), jf. nedenstående figur. Det antages her, at hvis ingen af investorerne havde giftet sig (eller var blevet skilt), ville ændringen i de to outputvariable (deltagelsen på aktiemarkedet eller andelen af aktier) være den samme for begge grupper af investorer. Y Treatmentgruppe A C B Kontrolgruppe Tid Før Efter Den tidligste periode, hvor vi betragter et skift i ægteskabsstatus er år 2 i perioden og den seneste er næstsidste år, således at vi har observationer både før og efter skift i ægteskabsstatus. Vi afgrænser analysen til kun at omfatte personer som maksimalt skifter ægteskabsstatus en gang i løbet af perioden. Difference in difference estimatet ved effekten af ægteskab eller skilsmisse er den estimeret koefficient (2) i følgende OLS regression: y_it= β_0+ β_1 T_j+ β_2 Post _it T_j+ d_t+x_it δ + ϵ _ijt Hvor Tj er en indikator variable for de individer som skifter ægteskabsstatus (treatmentgruppen), Postit er en indikator for, om observationen er før eller efter en ændring i ægteskabsstatus, og dt angiver de årsspecifikke kontroldummies. Vi kontrollerer for andre baggrundsvariable ved at medtage Xit, som er en vektor af ekstra forklarende variable, som kan have betydning for udfaldet.

7 Boks 1. Metode i økonometrisk model fortsat Der anvendes både OLS standardafvigelser og klyngedannede standardafvigelser (Tj t) for at tage højde for problemer med inferens, som kan opstå ved eventuelle ægteskab og års specifikke random effekter. I den økonometriske analyse opstilles 6 modeller, der for hver ny model tilføjer adskillige ekstra forklarende variable. Modellerne er som følger: 1. Basismodel, som inkluderer tids-dummies. 2. Indeholder herudover variable for alder, erhvervserfaring (år), højest fuldførte uddannelse, en indikator for hjemmeboende børn og en specifik indikator for om individet er økonom. Økonom variablen medtages, da det forventes økonomer har en større indsigt i de finansielle markeder, instrumenter og investeringsafkast. 3. Inkluderer personindkomst eksl. formueindkomst i log form 4. Inkluderer en variabel for den fri finansielle formue. 5. Inkluderer dummyer for herkomstgrupper 6. Inkluderer dummyer for geografiske landsdele I tabel 3 ses Difference-in-difference resultaterne for deltagelsen på aktiemarkedet som følge af hhv. ægteskab og skilsmisse. Det ses, at resultaterne generelt er signifikante på tværs af de forskellige modeller og standardafvigelser. Ved samtlige modeller øger ægteskab deltagelsen på aktiemarkedet for både mænd og kvinder. Effekten er i alle undtagen en model størst for kvinder. Det indikerer altså, at flere kvinder får en aktiebeholdning ved indgåelse af ægteskab. Eksempelvis viser resultaterne i model 2, som tager højde for en række individuelle baggrundskarakteristika, at ægteskab øger mænds deltagelse på aktiemarkedet med i gennemsnit 1,0 procentpoint, mens den tilsvarende for kvinder øges med 1,6 procentpoint. Dette skal ses i sammenhæng med, at den gennemsnitlige deltagelse på aktiemarkedet for ugifte er på 21 og 19 pct. for hhv. mænd og kvinder. mindsker derimod deltagelsen for mænd på tværs alle modeller, hvorimod kvinders deltagelsesrate øges også efter endt ægteskab. Anm.: Modellerne indeholder alle en konstant, og de rapporteret værdier angiver dif-in-dif estimatet, mens der i parenteserne er angivet hhv. OLS og klyngedannede standardafvigelser. *, ** og *** angiver signifikansniveauer på hhv. 1, 5 og 10 pct. Tabel 3. Afhængig variable: Deltagelse på aktiemarkedet Ægteskab 1) 2) 3) 4) 5) 6) Mænd 0,013 0,010 0,006 0,009 0,007 0,006 (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,003)*** (0,004)** (0,004) (0,004)* (0,003) (0,004) Obs Kvinder 0,007 0,016 0,017 0,017 0,016 0,016 (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,002)*** Obs

8 Afhængig variable: Deltagelse på aktiemarkedet 1) 2) 3) 4) 5) 6) Mænd -0,010-0,007-0,010-0,009-0,007-0,007 (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,003)*** (0,002)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)** (0,003)** Obs Kvinder 0,011 0,014 0,010 0,010 0,010 0,011 (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,001)*** (0,002)*** (0,002)*** Obs Tabel 4 viser resultaterne for aktieandelen. Som det fremgår, mindsker ægteskab risikovilligheden blandt mænd på tværs af alle modeller. Det tyder på, at kvinder derimod øger aktieandelen, men her skal resultaterne dog fortolkes med forsigtighed, da de er insignifikante i de fleste modeller. Derimod ses det, at skilsmisse medfører en øget risikotagning blandt mænd. Således øger skilsmisse andelen af aktier med 1,4 procentpoint i model 2. Igen er resultaterne mindre signifikante for kvinder, men de indikerer dog, at kvinders risikovillighed reduceres, når de bliver skilt. Anm.:Modellerne indeholder alle en konstant, og de rapporteret værdier angiver dif-in-dif estimatet, mens der i parenteserne er angivet hhv. OLS og klyngedannede standardafvigelser. *, ** og *** angiver signifikansniveauer på hhv. 1, 5 og 10 pct. Tabel 4. Afhængig variable: Aktieandel Ægteskab 1) 2) 3) 4) 5) 6) Mænd -0,006-0,017-0,016-0,016-0,016-0,015 (0,002)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,002)*** (0,005)*** (0,004)*** (0,004)*** (0,004)*** (0,004)*** Obs Kvinder 0,0142 0,0009 0,0009 0,0007 0,001 0,003 (0,0026)*** (0,0027) (0,0027) (0,0027) (0,003) (0,003) (0,0026)*** -0,0026 (0,0026) (0,0026) (0,003) (0,002) Obs ) 2) 3) 4) 5) 6) Mænd -0,000 0,014 0,014 0,014 0,013 0,013 (0,003) (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,002) (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** Obs

9 Afhængig variable: Aktieandel Kvinder -0,009-0,006-0,005-0,005-0,005-0,005 (0,003)*** (0,003)** (0,003)* (0,003)* (0,003)* (0,003)* (0,005)* (0,005) (0,004) (0,004) (0,004) (0,004) Obs Ovenstående resultater i model 1-4 er i tråd med de tilsvarende resultater i Christiansen, Joensen & Rangvid (2013). Udvides modellen ved tilføjelse af såkaldte dummyer for geografiske landsdele og etniske grupper (model 5 og 6), er det overordnet billedet stadig det samme, og det ændrer ikke betydeligt på difference-in-difference estimaterne. 3.1 Indflydelsen fra andre baggrundsfaktorer Mange andre forhold end ægteskab kan tænkes at påvirke den enkeltes beslutning om at købe aktier. I det følgende ser vi nærmere på baggrundsvariablene i ovenstående regressioner og påvirkningen heraf på de finansielle investeringer. Deltagelsen på aktiemarkedet påvirkes positivt af indkomst, jf. tabel 5. En større indkomst giver den enkelte flere midler, og derved øges sandsynligheden for køb af aktier. Indkomsten er derimod mindre afgørende for risikovilligheden og i nogle modeller endda negativ. Erhvervserfaring og uddannelseslængde har ligeledes i de fleste modeller en positiv betydning for investeringerne, om end denne er mere begrænset for aktieandelen. Særligt økonomer deltager på aktiemarkedet og har en høj aktieandel, hvilket formentlig skyldes en øget viden om markedet og derved de forhold, der påvirker aktiekurser, forholdene på børsen og den omgivende økonomi. Alder har i de fleste modeller en signifikant positiv indflydelse på deltagelsesraten. Det vil sige, at jo ældre personen er desto større er aktiemarkedsdeltagelse, og kan skyldes, at yngre investorer har færre midler og flere faste omkostninger f.eks. i forbindelse med nyligt huskøb eller lignende. Hjemmeboende børn påvirker derimod aktiemarkedsdeltagelsen i negativ retning. Flere faste udgifter og højere leveomkostninger kan være forklaringen på den lavere deltagelsesrate ved personer med hjemmeboende børn. De har således ikke de samme midler til at opspare eller købe aktier for. At have børn boende hjemme tyder dog ikke umiddelbart på at mindske andelen af aktier i den enkeltes investors beholdning.

10 Anm.: Tabellen viser parameterestimaterne på baggrundsvariablene estimeret i model 4. *, ** og *** angiver signifikansniveauer på hhv. 1, 5 og 10 pct. Tabel 5. Baggrundsvariable Ægteskab Afhængig variable: Deltagelse på aktiemarkedet Mænd Alder -0,002*** 0,002*** Økonom 0,154*** 0,062*** Hj. børn -0,042*** -0,025*** Erfaring 0,006*** 0,002*** Udd. niveau 0,003*** 0,002*** Indkomst 0,057*** 0,104*** Fri fin. formue 0,000*** 0,000*** Kvinder Alder 0,000*** 0,001*** Økonom 0,115*** 0,117*** Hj. børn -0,059*** -0,028*** Erfaring 0,007*** 0,006*** Udd. niveau 0,002*** 0,002*** Indkomst 0,039*** 0,041*** Fri fin. formue 0,000*** 0,000*** Afhængig variable: Aktieandel Mænd Alder 0,000*** 0,001*** Økonom 0,044*** 0,033*** Hj. børn 0,026*** 0,042*** Erfaring -0,001*** -0,002*** Udd. niveau 0,001*** 0,000*** Indkomst -0,013*** 0,010*** Fri fin. formue 0,000*** 0,000*** Kvinder Alder -0,001*** 0,000*** Økonom 0,033*** 0,020*** Hj. børn 0,044*** 0,050*** Erfaring 0,002*** 0,000*** Udd. niveau -0,001*** -0,001*** Indkomst -0,006*** -0,002** Fri fin. formue 0,000*** 0,000*** I tabel 6-8 ses parameterestimaterne for dummyvariablene for etnicitet og geografi estimeret i hhv. model 5 og 6. Resultaterne skal tolkes som effekten på hhv. aktiemarkedsdeltagelsen og aktieandelen af, at individet er indvandrer eller efterkommer sammenlignet med, hvis individet havde været af dansk herkomst. Og tilsvarende for de geografiske dummyer sammenlignes effekten af, hvis individet havde boet i en anden landsdel end København by.

11 Det ses, at aktiedeltagelsen er signifikant lavere for indvandrere og efterkommere både ved ægteskab og skilsmisse. Størst er effekten blandt mænd. Risikovilligheden tyder omvendt på, at være højere blandt indvandrere og efterkommere. Effekten er dog insignifikant i nogle af modellerne, og resultaterne skal derfor fortolkes med forsigtighed. Anm.: Tabellen viser parameterestimaterne på baggrundsvariablene estimeret i model 5. *, ** og *** angiver signifikansniveauer på hhv. 1, 5 og 10 pct. Tabel 6. Herkomst (Ref. Gruppe = danskere) Afhængig variable: Deltagelse på aktiemarkedet Mænd Kvinder Afhængig variable: Aktieandel Ægteskab Indvandrere -0,107*** -0,148*** Efterkommere -0,037*** -0,035*** Indvandrere -0,056*** -0,085*** Efterkommere -0,025*** -0,045*** Mænd Kvinder Indvandrere 0,008 0,009*** Efterkommere 0,079*** 0,005 Indvandrere 0,021*** 0,028*** Efterkommere -0,005 0,012 Ser vi på effekten af den geografiske beliggenhed på aktiemarkedsdeltagelsen, ses det for langt den største del af landet, at effekten signifikant adskiller sig fra effekten af at bo i København, når der er taget højde for individernes andre baggrundskarakteristika. Deltagelsesraten er særligt højere i Nordjylland og Vestjylland sammenlignet med København by. Mens den omvendt er lavere på Bornholm, Fyn og i Vest- og Sydsjælland. Dette gælder både ved mænd og kvinder, jf. tabel 7. Anm.: Tabellen viser parameterestimaterne på baggrundsvariablene estimeret i model 6. *, ** og *** angiver signifikansniveauer på hhv. 1, 5 og 10 pct. Tabel 7. Landsdel (Ref. gruppe = København By) Afhængig variable: Deltagelse på aktiemarkedet Ægteskab Mænd Københavns omegn -0,003 0,006*** Nordsjælland 0,002 0,013*** Bornholm -0,050*** -0,068*** Østsjælland 0,005** 0,018*** Vest- og Sydsj. -0,010*** 0,007*** Fyn -0,020*** -0,005*** Sydjylland -0,003* -0,001 Østjylland 0,021*** 0,021*** Vestjylland 0,030*** 0,055*** Nordjylland 0,042*** 0,049***

12 Landsdel (Ref. gruppe = København By) Kvinder Københavns omegn 0,001 0,009*** Nordsjælland 0,000 0,016*** Bornholm -0,099*** -0,070*** Østsjælland -0,004 0,005*** Vest- og Sydsjælland -0,013*** -0,009*** Fyn -0,011*** -0,014*** Sydjylland 0,008*** -0,007*** Østjylland 0,019*** 0,011*** Vestjylland 0,029*** 0,045*** I forhold til aktieandelen ses det, at risikovilligheden i langt den største del af landet er lavere end den er for de individer, som er bosat i København by. Kun i Københavns omegn og Nordsjælland er effekten på aktieandelen større, jf. tabel 8. Anm.: Tabellen viser parameterestimaterne på baggrundsvariablene estimeret i model 6. *, ** og *** angiver signifikansniveauer på hhv. 1, 5 og 10 pct. Tabel 8. Landsdel (Ref. gruppe = København By) Afhængig variable: Aktieandel Ægteskab Mænd Københavns omegn 0,001 0,011*** Nordsjælland 0,004 0,028*** Bornholm -0,079*** -0,059*** Østsjælland -0,038*** -0,003 Vest- og Sydsjælland -0,050*** -0,014*** Fyn -0,052*** -0,032*** Sydjylland -0,055*** -0,021*** Østjylland -0,035*** -0,008*** Vestjylland -0,027*** 0,017*** Nordjylland -0,059*** -0,029*** Kvinder Københavns omegn 0,028*** 0,032*** Nordsjælland 0,036*** 0,047*** Bornholm -0,015-0,016** Østsjælland -0,002 0,007*** Vest- og Sydsjælland -0,031*** -0,012*** Fyn -0,045*** -0,028*** Sydjylland -0,053*** -0,029*** Østjylland -0,033*** -0,012*** Vestjylland -0,040*** -0,004* Nordjylland -0,055*** -0,030***

13 4. Konklusion I ovenstående analyse har vi set på effekten af en ændring i civilstand på deltagelsen på aktiemarkedet og portefølje-sammensætningen. Analysen viste, at ægteskab får mænd til at deltage mere på aktiemarkedet, mens effekten ved skilsmisse har den modsatte effekt. Kvinder øger på den anden side deres deltagelse på aktiemarkedet ved både ægteskab og skilsmisse. På baggrund af disse resultater tyder det således på, at ægteskab medfører flere økonomiske ressourcer og stordriftsfordele, som gør det muligt for flere at deltage på aktiemarkedet. Mænd holder ved ægteskab mindre risikofyldte aktiver i deres finansielle formue, hvorimod de øger aktieandelen ved skilsmisse. For kvinde tyder det på denne effekt er modsat. Det indikerer, at finansielle beslutninger ved ægteskab er justeret til ikke kun at reflektere ens egen, mens også partnerens præferencer. I det her tilfælde, kan det betyde, at mænd nedjustere deres risikovillighed ved ægteskab for bedre at matche kvindernes præferencer. Analysen viste herudover, at deltagelse på aktiemarkedet påvirkes positivt af indkomst, uddannelsesniveau, erhvervserfaring samt af at være økonom. Hjemmeboende børn påvirker derimod aktiemarkedsdeltagelsen i negativ retning. Disse resultater er uafhængigt af, om vi ser på effekterne ved ægteskab eller skilsmisse og på tværs af køn. Aktiemarkedsdeltagelsen er signifikant lavere, men andelen af risikofyldte aktiver højere for indvandrere og efterkommere relativt til personer af dansk herkomst. Den geografiske effekt på deltagelsesraten er særlig høj i Nordjylland og Vestjylland, og lavest på Bornholm, Fyn og i Vest- og Sydsjælland. Når det gælder risikovilligheden og andelen af aktier er effekten størst i Københavns omegn og Nordsjælland.