Køber gifte kvinder flere aktier?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køber gifte kvinder flere aktier?"

Transkript

1 Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed. Analysen bygger på et meget detaljeret registerbaseret paneldatasæt bestående af 33 pct. af den danske befolkning, og har til formål, at undersøge den kausale effekt af ændringer i ægteskabsstatus på porteføljebeslutninger truffet af hhv. mænd og kvinder. Og samtidig kortlægge, om der er særlige baggrundskarakteristika, som har betydning for denne effekt. Christiansen, Joensen & Rangvid (2013) 1 har tidligere undersøgt civilstandsstatus indflydelse på parternes investeringsbeslutninger, hvor de fandt, at gifte kvinder øgede deres aktiekøb, men sænkede det ved skilsmisse igen, mens mænd udviste den modsatte adfærd. Deres analyse var baseret på en stikprøve på 10 pct. af den danske befolkning i perioden fra Finansrådets analyse følger samme opsætning, men omfatter en større stikprøve, længere tidsperiode med data helt frem til 2011 og videreudbygges med flere baggrundsvariable for at afsøge, hvorvidt der er særlige geografiske områder og etnicitetsgrupper, som har en betydning for individernes adfærd. Helt overordnet viser analysen, at ægteskab får mænd til at deltage mere på aktiemarkedet, men holde mindre risikofyldte aktiver i deres finansielle formue. har derimod den modsatte effekt. Kvinder øger deres deltagelse på aktiemarkedet ved både ægteskab og skilsmisse, mens andelen af risikofyldte aktiver tyder på at stige ved ægteskab, men falde igen ved skilsmisse. Det opdaterede billede stemmer således overens med resultaterne i Christiansen, Joensen & Rangvid (2013). Aktiemarkedsdeltagelsen er signifikant lavere, men andelen af risikofyldte aktiver højere for indvandrere og efterkommere relativt til personer af dansk herkomst. Den geografiske effekt på deltagelsesraten er særlig høj i Nordjylland og Vestjylland, og lavest på Bornholm, Fyn og i Vest- og Sydsjælland. Når det gælder risikovilligheden og andelen af aktier er effekten størst i Københavns omegn og Nordsjælland. Analyse er bygget op over følgende afsnit: 1. Datasættet en kort gennemgang af datagrundlaget 2. Deskriptiv analyse 2.1 Finansielle investeringer og ægteskabsstatus 2.2 Geografiske og herkomstrelaterede forskelle i investeringerne 3. Økonometrisk model Effekten af ægteskab på finansielle investeringer 3.1 Indflydelsen fra andre baggrundskarakteristika 4. Konklusion 1 jf. Understanding the effects og marriage and divorce on financial investments: The role of background risk sharing, C. Christiansen, J. S. Joensen og J. Rangvid, August 2013.

2 1. Datasættet gennemgang af datagrundlaget Data brugt i denne analyse stammer statistik personregistre, og dækker 33 pct. af den danske befolkning. Paneldatasættet følger individerne i perioden fra , og er afgrænset til individer i alderen 20 til 60 år, da det forventes at flest skift i ægteskabsstatus sker i dette aldersinterval. Vi undersøger både deltagelsen på aktiemarkedet og aktieandelen af den fri finansielle formue 2. Deltagelsen på aktiemarkedet beregnes ved en indikator variabel, som er 1, hvis individet har en aktiebeholdning og 0 ellers. Andelen af aktier i individernes fri finansielle formue bruges til undersøgelse af risikovilligheden. Aktieandelen er kun baseret på individer, som deltager på aktiemarkedet (dvs. har en positiv aktiebeholdning). Ægteskab defineres her både som juridiske ægteskaber (herunder også registreret partnerskaber) og som par, der er samboende. Tilsvarende inkluderer skilsmisse både samboende og juridisk gifte par, som flytter fra hinanden Deskriptiv analyse Investorerne i paneldatasættet er inddelt i 4 grupper: > Gruppe 1: individer som er single i gennem hele perioden > Gruppe 2: individer som bliver gift i perioden > Gruppe 3: individer som er gift i gennem hele perioden > Gruppe 4: individer som bliver skilt i perioden Vi afgrænser analysen til kun at omfatte personer, som maksimalt skifter ægteskabsstatus en gang i løbet af perioden. Gruppe 1 og 2 udgør grundlaget i undersøgelsen af effekten af ægteskab, mens gruppe 3 og 4 anvendes til analysen af effekterne af skilsmisse, jf. tabel 1. Tabel 1. Antal observationer fordelt på grupper Mænd Kvinder Ægteskab Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe I alt I tabel 2 ses en oversigt over udvalgte baggrundsvariable for de fire grupper. Det ses, at personer, der skifter ægteskabsstatus i løbet af perioden er yngre end de personer, som forbliver single. Den personlige indkomst 2 Den fri finansielle formue dækker over bankbeholdning, aktier, obligationer og pantebreve. Fokus i denne analyse er således kun på de likvide aktiver, og ikke pension og boligaktiverne. 3 Denne definition bygger på, at stordriftsfordele ved at leve som et par allerede sker i det øjeblik parterne flytter sammen.

3 (ekskl. formueindkomst) er generelt højere blandt grupperne som bliver gift, og særligt blandt mænd. Generelt har mænd end højere indkomst end kvinder på tværs af de forskellige grupper. Mænd har også flere års erhvervserfaring sammenlignet med kvinder, og særligt personer, som har været gift igennem hele perioden, har mere erfaring. Ser man på hvilke grupper, der har hjemmeboende børn, ses det, at flere kvinder end mænd har børn, som bor hjemme. Tabel 2. Statistik for udvalgte baggrundsvariable fordelt på køn og grupper Alder (år) Personindkomst (kr.) Erhvervserfaring (år) Hj.boende børn (pct.) Altid single % Mænd Gift % Altid gift % Skilt % Altid single % Kvinder Gift % Altid gift % Skilt % 2.1 Finansielle investeringer og ægteskabsstatus Andelen af personer med en aktiebeholdning varierer blandt grupperingerne. I gennemsnit ligger andelen på mellem 19 og 29 pct. Gifte investorer har generelt en højere deltagelse på aktiemarkedet end single investorer, og flere mænd end kvinder har en aktiebeholdning, jf. figur 1. Figur 1. Gennemsnitlig deltagelse på aktiemarkedet fordelt på køn (i pct.) 35% 30% Mænd Kvinder 25% 20% 15% 10% 5% 0% Altid single Gift Altid gift Skilt Grupper

4 Ser vi på investeringsprofilen er denne mere risikofyldt blandt mænd end kvinder, og generelt stiger risikovilligheden ved ægteskab. Dog tyder det på, at risikovilligheden fortsat er høj ved skilsmisse, jf. figur 2. Figur 2. Gennemsnitlig aktieandel fordelt på køn (i pct.) 40% 35% Mænd Kvinder 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Altid single Gift Altid gift Skilt Grupper 2.2 Geografiske og herkomstrelaterede forskelle i investeringerne I figur 3 er deltagelsesraten og aktieandelen fordelt på herkomstgrupper. Overordnet set har flest etnisk danske en aktiebeholdning. Billedet er dog ikke det samme, når det gælder porteføljesammensætningen. Her er risikovilligheden højst blandt indvandrere og efterkommere. Figur 3. Porteføljebeslutninger fordelt på etniske grupper 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Dansk Indvandrere Efterkommere Aktiemarkedsdeltagelsen Aktieandel Ser man udelukkende på deltagelsen på aktiemarkedet geografisk, finder man de højeste deltagelsesrater i Nordjylland, Vestjylland og Nordsjælland. Også risikovilligheden tyder på at være højere i Nordsjælland relativt til resten af landet, jf. figur 4. Omvendt viser figurerne, at deltagelsen er særlig lav og porteføljesammensætningen mindre risikofyldt på Bornholm.

5 Figur 4. Geografisk opdeling af deltagelsesrate og aktieandel Nordjylland Vestjylland Nordsjælland Østsjælland Østjylland Københavns Sydjylland Vest- og Fyn Byen København Bornholm Ak emarkedsdeltagelsen Nordsjælland Fyn Byen København Vestjylland Nordjylland Østsjælland Københavns Vest- og Sydjylland Østjylland Bornholm Ak eandel 0 0,1 0,2 0,3 0,25 0,3 0,35 0,4 En del af årsagen hertil skyldes naturligt forskelle i individernes indkomstog formueforhold i disse geografiske områder, som gør det muligt for nogle at investere og samtidig være mere villig til at tage en øget risiko, hvor andre ikke har de samme midler til det. Ovenstående figurer indikerer, at herkomst og geografiske baggrundskarakteristika kan have en betydning for porteføljebeslutningerne. Indflydelsen herfra og om disse har en effekt på resultaterne for individernes investeringsadfærd ved ægteskab og skilsmisse undersøges nærmere i den økonometriske analyse i det følgende. 3. Økonometrisk analyse Effekten af ægteskab på finansielle investeringer Til at vurdere effekterne af et skift i ægteskabsstatus på finansielle investeringer blandt mænd og kvinder anvendes en såkaldt difference-in-difference metode, som sammenligner aktiedeltagelsen og risikovilligheden ved personer, som er single gennem hele perioden med personer, som bliver gift. Og tilsvarende for personer, som er gift gennem hele perioden, med personer, som bliver skilt. Metoden er beskrevet nærmere i boks 1. Det forventes, at ægteskab og skilsmisse har en indvirkning på deltagelsesraten og investeringer i risikofyldte aktier primært gennem individernes økonomiske ressourcer og husholdningernes risikopræferencer. Et ægteskab blandt to individer med forskellige indkomstprofiler kan således skabe en større fælles indkomstsikkerhed, og derigennem øge investeringer i mere risikofyldte aktiver. Derudover kan ægteskab reducere leveomkostninger som følge af stordriftsfordele, da flere faste omkostninger som eksempelvis udgifter til bil, licens og andre abonnementer deles blandt partnere. Alt andet lige giver det gifte en mulighed for at spare mere op. Det forventes, således at både mænd og kvinder øger både deltagelsen på aktiemarkedet og aktieandelen ved ægteskab. Tidligere studier har vist, at mænd generelt er mere risikovillige end kvinder, hvorfor de foretrækker en højere aktieandel. 4 Ved indgåelse af et 4 jf. Understanding the effects og marriage and divorce on financial investments: The role of background risk sharing, C. Christiansen, J. S. Joensen og J. Rangvid, August 2013.

6 ægteskab vil partnere, dog ikke kun tænke på at maksimere sin egen nytte, men også husstandens fælles nytte. Det forventes således, at mænd på denne baggrund vil reducere deres andel i aktier ved ægteskab, mens kvinder omvendt øger deres aktieandel. Boks 1. Metode i økonometrisk model I den økonometriske analyse anvendes en difference-in-difference metode, som også er anført i Christiansen, Joensen & Rangvids undersøgelse (2013). I denne opsætning observeres resultaterne i to grupper over en tidsrække. En af grupperne skifter ægteskabsstatus i løbet af tidsperioden (treatmentgruppen), mens den anden intet skift foretager (kontrolgruppen). Vi sammenligner således ændringer i finansielle investeringer af den samme investor over tid (før og efter ægteskab), mens vi kontrollerer for individspecifikke effekter ved at sammenholde resultaterne til en tilsvarende gruppe investorer, som ikke ændrer ægteskabsstatus. Effekten ved skift i ægteskabsstatus kan måles ved at sammenholde forskellen blandt de to grupper før skiftet med forskellen efter skiftet (distancen AC), jf. nedenstående figur. Det antages her, at hvis ingen af investorerne havde giftet sig (eller var blevet skilt), ville ændringen i de to outputvariable (deltagelsen på aktiemarkedet eller andelen af aktier) være den samme for begge grupper af investorer. Y Treatmentgruppe A C B Kontrolgruppe Tid Før Efter Den tidligste periode, hvor vi betragter et skift i ægteskabsstatus er år 2 i perioden og den seneste er næstsidste år, således at vi har observationer både før og efter skift i ægteskabsstatus. Vi afgrænser analysen til kun at omfatte personer som maksimalt skifter ægteskabsstatus en gang i løbet af perioden. Difference in difference estimatet ved effekten af ægteskab eller skilsmisse er den estimeret koefficient (2) i følgende OLS regression: y_it= β_0+ β_1 T_j+ β_2 Post _it T_j+ d_t+x_it δ + ϵ _ijt Hvor Tj er en indikator variable for de individer som skifter ægteskabsstatus (treatmentgruppen), Postit er en indikator for, om observationen er før eller efter en ændring i ægteskabsstatus, og dt angiver de årsspecifikke kontroldummies. Vi kontrollerer for andre baggrundsvariable ved at medtage Xit, som er en vektor af ekstra forklarende variable, som kan have betydning for udfaldet.

7 Boks 1. Metode i økonometrisk model fortsat Der anvendes både OLS standardafvigelser og klyngedannede standardafvigelser (Tj t) for at tage højde for problemer med inferens, som kan opstå ved eventuelle ægteskab og års specifikke random effekter. I den økonometriske analyse opstilles 6 modeller, der for hver ny model tilføjer adskillige ekstra forklarende variable. Modellerne er som følger: 1. Basismodel, som inkluderer tids-dummies. 2. Indeholder herudover variable for alder, erhvervserfaring (år), højest fuldførte uddannelse, en indikator for hjemmeboende børn og en specifik indikator for om individet er økonom. Økonom variablen medtages, da det forventes økonomer har en større indsigt i de finansielle markeder, instrumenter og investeringsafkast. 3. Inkluderer personindkomst eksl. formueindkomst i log form 4. Inkluderer en variabel for den fri finansielle formue. 5. Inkluderer dummyer for herkomstgrupper 6. Inkluderer dummyer for geografiske landsdele I tabel 3 ses Difference-in-difference resultaterne for deltagelsen på aktiemarkedet som følge af hhv. ægteskab og skilsmisse. Det ses, at resultaterne generelt er signifikante på tværs af de forskellige modeller og standardafvigelser. Ved samtlige modeller øger ægteskab deltagelsen på aktiemarkedet for både mænd og kvinder. Effekten er i alle undtagen en model størst for kvinder. Det indikerer altså, at flere kvinder får en aktiebeholdning ved indgåelse af ægteskab. Eksempelvis viser resultaterne i model 2, som tager højde for en række individuelle baggrundskarakteristika, at ægteskab øger mænds deltagelse på aktiemarkedet med i gennemsnit 1,0 procentpoint, mens den tilsvarende for kvinder øges med 1,6 procentpoint. Dette skal ses i sammenhæng med, at den gennemsnitlige deltagelse på aktiemarkedet for ugifte er på 21 og 19 pct. for hhv. mænd og kvinder. mindsker derimod deltagelsen for mænd på tværs alle modeller, hvorimod kvinders deltagelsesrate øges også efter endt ægteskab. Anm.: Modellerne indeholder alle en konstant, og de rapporteret værdier angiver dif-in-dif estimatet, mens der i parenteserne er angivet hhv. OLS og klyngedannede standardafvigelser. *, ** og *** angiver signifikansniveauer på hhv. 1, 5 og 10 pct. Tabel 3. Afhængig variable: Deltagelse på aktiemarkedet Ægteskab 1) 2) 3) 4) 5) 6) Mænd 0,013 0,010 0,006 0,009 0,007 0,006 (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,003)*** (0,004)** (0,004) (0,004)* (0,003) (0,004) Obs Kvinder 0,007 0,016 0,017 0,017 0,016 0,016 (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,002)*** Obs

8 Afhængig variable: Deltagelse på aktiemarkedet 1) 2) 3) 4) 5) 6) Mænd -0,010-0,007-0,010-0,009-0,007-0,007 (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,003)*** (0,002)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)** (0,003)** Obs Kvinder 0,011 0,014 0,010 0,010 0,010 0,011 (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,001)*** (0,002)*** (0,002)*** Obs Tabel 4 viser resultaterne for aktieandelen. Som det fremgår, mindsker ægteskab risikovilligheden blandt mænd på tværs af alle modeller. Det tyder på, at kvinder derimod øger aktieandelen, men her skal resultaterne dog fortolkes med forsigtighed, da de er insignifikante i de fleste modeller. Derimod ses det, at skilsmisse medfører en øget risikotagning blandt mænd. Således øger skilsmisse andelen af aktier med 1,4 procentpoint i model 2. Igen er resultaterne mindre signifikante for kvinder, men de indikerer dog, at kvinders risikovillighed reduceres, når de bliver skilt. Anm.:Modellerne indeholder alle en konstant, og de rapporteret værdier angiver dif-in-dif estimatet, mens der i parenteserne er angivet hhv. OLS og klyngedannede standardafvigelser. *, ** og *** angiver signifikansniveauer på hhv. 1, 5 og 10 pct. Tabel 4. Afhængig variable: Aktieandel Ægteskab 1) 2) 3) 4) 5) 6) Mænd -0,006-0,017-0,016-0,016-0,016-0,015 (0,002)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,002)*** (0,005)*** (0,004)*** (0,004)*** (0,004)*** (0,004)*** Obs Kvinder 0,0142 0,0009 0,0009 0,0007 0,001 0,003 (0,0026)*** (0,0027) (0,0027) (0,0027) (0,003) (0,003) (0,0026)*** -0,0026 (0,0026) (0,0026) (0,003) (0,002) Obs ) 2) 3) 4) 5) 6) Mænd -0,000 0,014 0,014 0,014 0,013 0,013 (0,003) (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,003)*** (0,002) (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** (0,002)*** Obs

9 Afhængig variable: Aktieandel Kvinder -0,009-0,006-0,005-0,005-0,005-0,005 (0,003)*** (0,003)** (0,003)* (0,003)* (0,003)* (0,003)* (0,005)* (0,005) (0,004) (0,004) (0,004) (0,004) Obs Ovenstående resultater i model 1-4 er i tråd med de tilsvarende resultater i Christiansen, Joensen & Rangvid (2013). Udvides modellen ved tilføjelse af såkaldte dummyer for geografiske landsdele og etniske grupper (model 5 og 6), er det overordnet billedet stadig det samme, og det ændrer ikke betydeligt på difference-in-difference estimaterne. 3.1 Indflydelsen fra andre baggrundsfaktorer Mange andre forhold end ægteskab kan tænkes at påvirke den enkeltes beslutning om at købe aktier. I det følgende ser vi nærmere på baggrundsvariablene i ovenstående regressioner og påvirkningen heraf på de finansielle investeringer. Deltagelsen på aktiemarkedet påvirkes positivt af indkomst, jf. tabel 5. En større indkomst giver den enkelte flere midler, og derved øges sandsynligheden for køb af aktier. Indkomsten er derimod mindre afgørende for risikovilligheden og i nogle modeller endda negativ. Erhvervserfaring og uddannelseslængde har ligeledes i de fleste modeller en positiv betydning for investeringerne, om end denne er mere begrænset for aktieandelen. Særligt økonomer deltager på aktiemarkedet og har en høj aktieandel, hvilket formentlig skyldes en øget viden om markedet og derved de forhold, der påvirker aktiekurser, forholdene på børsen og den omgivende økonomi. Alder har i de fleste modeller en signifikant positiv indflydelse på deltagelsesraten. Det vil sige, at jo ældre personen er desto større er aktiemarkedsdeltagelse, og kan skyldes, at yngre investorer har færre midler og flere faste omkostninger f.eks. i forbindelse med nyligt huskøb eller lignende. Hjemmeboende børn påvirker derimod aktiemarkedsdeltagelsen i negativ retning. Flere faste udgifter og højere leveomkostninger kan være forklaringen på den lavere deltagelsesrate ved personer med hjemmeboende børn. De har således ikke de samme midler til at opspare eller købe aktier for. At have børn boende hjemme tyder dog ikke umiddelbart på at mindske andelen af aktier i den enkeltes investors beholdning.

10 Anm.: Tabellen viser parameterestimaterne på baggrundsvariablene estimeret i model 4. *, ** og *** angiver signifikansniveauer på hhv. 1, 5 og 10 pct. Tabel 5. Baggrundsvariable Ægteskab Afhængig variable: Deltagelse på aktiemarkedet Mænd Alder -0,002*** 0,002*** Økonom 0,154*** 0,062*** Hj. børn -0,042*** -0,025*** Erfaring 0,006*** 0,002*** Udd. niveau 0,003*** 0,002*** Indkomst 0,057*** 0,104*** Fri fin. formue 0,000*** 0,000*** Kvinder Alder 0,000*** 0,001*** Økonom 0,115*** 0,117*** Hj. børn -0,059*** -0,028*** Erfaring 0,007*** 0,006*** Udd. niveau 0,002*** 0,002*** Indkomst 0,039*** 0,041*** Fri fin. formue 0,000*** 0,000*** Afhængig variable: Aktieandel Mænd Alder 0,000*** 0,001*** Økonom 0,044*** 0,033*** Hj. børn 0,026*** 0,042*** Erfaring -0,001*** -0,002*** Udd. niveau 0,001*** 0,000*** Indkomst -0,013*** 0,010*** Fri fin. formue 0,000*** 0,000*** Kvinder Alder -0,001*** 0,000*** Økonom 0,033*** 0,020*** Hj. børn 0,044*** 0,050*** Erfaring 0,002*** 0,000*** Udd. niveau -0,001*** -0,001*** Indkomst -0,006*** -0,002** Fri fin. formue 0,000*** 0,000*** I tabel 6-8 ses parameterestimaterne for dummyvariablene for etnicitet og geografi estimeret i hhv. model 5 og 6. Resultaterne skal tolkes som effekten på hhv. aktiemarkedsdeltagelsen og aktieandelen af, at individet er indvandrer eller efterkommer sammenlignet med, hvis individet havde været af dansk herkomst. Og tilsvarende for de geografiske dummyer sammenlignes effekten af, hvis individet havde boet i en anden landsdel end København by.

11 Det ses, at aktiedeltagelsen er signifikant lavere for indvandrere og efterkommere både ved ægteskab og skilsmisse. Størst er effekten blandt mænd. Risikovilligheden tyder omvendt på, at være højere blandt indvandrere og efterkommere. Effekten er dog insignifikant i nogle af modellerne, og resultaterne skal derfor fortolkes med forsigtighed. Anm.: Tabellen viser parameterestimaterne på baggrundsvariablene estimeret i model 5. *, ** og *** angiver signifikansniveauer på hhv. 1, 5 og 10 pct. Tabel 6. Herkomst (Ref. Gruppe = danskere) Afhængig variable: Deltagelse på aktiemarkedet Mænd Kvinder Afhængig variable: Aktieandel Ægteskab Indvandrere -0,107*** -0,148*** Efterkommere -0,037*** -0,035*** Indvandrere -0,056*** -0,085*** Efterkommere -0,025*** -0,045*** Mænd Kvinder Indvandrere 0,008 0,009*** Efterkommere 0,079*** 0,005 Indvandrere 0,021*** 0,028*** Efterkommere -0,005 0,012 Ser vi på effekten af den geografiske beliggenhed på aktiemarkedsdeltagelsen, ses det for langt den største del af landet, at effekten signifikant adskiller sig fra effekten af at bo i København, når der er taget højde for individernes andre baggrundskarakteristika. Deltagelsesraten er særligt højere i Nordjylland og Vestjylland sammenlignet med København by. Mens den omvendt er lavere på Bornholm, Fyn og i Vest- og Sydsjælland. Dette gælder både ved mænd og kvinder, jf. tabel 7. Anm.: Tabellen viser parameterestimaterne på baggrundsvariablene estimeret i model 6. *, ** og *** angiver signifikansniveauer på hhv. 1, 5 og 10 pct. Tabel 7. Landsdel (Ref. gruppe = København By) Afhængig variable: Deltagelse på aktiemarkedet Ægteskab Mænd Københavns omegn -0,003 0,006*** Nordsjælland 0,002 0,013*** Bornholm -0,050*** -0,068*** Østsjælland 0,005** 0,018*** Vest- og Sydsj. -0,010*** 0,007*** Fyn -0,020*** -0,005*** Sydjylland -0,003* -0,001 Østjylland 0,021*** 0,021*** Vestjylland 0,030*** 0,055*** Nordjylland 0,042*** 0,049***

12 Landsdel (Ref. gruppe = København By) Kvinder Københavns omegn 0,001 0,009*** Nordsjælland 0,000 0,016*** Bornholm -0,099*** -0,070*** Østsjælland -0,004 0,005*** Vest- og Sydsjælland -0,013*** -0,009*** Fyn -0,011*** -0,014*** Sydjylland 0,008*** -0,007*** Østjylland 0,019*** 0,011*** Vestjylland 0,029*** 0,045*** I forhold til aktieandelen ses det, at risikovilligheden i langt den største del af landet er lavere end den er for de individer, som er bosat i København by. Kun i Københavns omegn og Nordsjælland er effekten på aktieandelen større, jf. tabel 8. Anm.: Tabellen viser parameterestimaterne på baggrundsvariablene estimeret i model 6. *, ** og *** angiver signifikansniveauer på hhv. 1, 5 og 10 pct. Tabel 8. Landsdel (Ref. gruppe = København By) Afhængig variable: Aktieandel Ægteskab Mænd Københavns omegn 0,001 0,011*** Nordsjælland 0,004 0,028*** Bornholm -0,079*** -0,059*** Østsjælland -0,038*** -0,003 Vest- og Sydsjælland -0,050*** -0,014*** Fyn -0,052*** -0,032*** Sydjylland -0,055*** -0,021*** Østjylland -0,035*** -0,008*** Vestjylland -0,027*** 0,017*** Nordjylland -0,059*** -0,029*** Kvinder Københavns omegn 0,028*** 0,032*** Nordsjælland 0,036*** 0,047*** Bornholm -0,015-0,016** Østsjælland -0,002 0,007*** Vest- og Sydsjælland -0,031*** -0,012*** Fyn -0,045*** -0,028*** Sydjylland -0,053*** -0,029*** Østjylland -0,033*** -0,012*** Vestjylland -0,040*** -0,004* Nordjylland -0,055*** -0,030***

13 4. Konklusion I ovenstående analyse har vi set på effekten af en ændring i civilstand på deltagelsen på aktiemarkedet og portefølje-sammensætningen. Analysen viste, at ægteskab får mænd til at deltage mere på aktiemarkedet, mens effekten ved skilsmisse har den modsatte effekt. Kvinder øger på den anden side deres deltagelse på aktiemarkedet ved både ægteskab og skilsmisse. På baggrund af disse resultater tyder det således på, at ægteskab medfører flere økonomiske ressourcer og stordriftsfordele, som gør det muligt for flere at deltage på aktiemarkedet. Mænd holder ved ægteskab mindre risikofyldte aktiver i deres finansielle formue, hvorimod de øger aktieandelen ved skilsmisse. For kvinde tyder det på denne effekt er modsat. Det indikerer, at finansielle beslutninger ved ægteskab er justeret til ikke kun at reflektere ens egen, mens også partnerens præferencer. I det her tilfælde, kan det betyde, at mænd nedjustere deres risikovillighed ved ægteskab for bedre at matche kvindernes præferencer. Analysen viste herudover, at deltagelse på aktiemarkedet påvirkes positivt af indkomst, uddannelsesniveau, erhvervserfaring samt af at være økonom. Hjemmeboende børn påvirker derimod aktiemarkedsdeltagelsen i negativ retning. Disse resultater er uafhængigt af, om vi ser på effekterne ved ægteskab eller skilsmisse og på tværs af køn. Aktiemarkedsdeltagelsen er signifikant lavere, men andelen af risikofyldte aktiver højere for indvandrere og efterkommere relativt til personer af dansk herkomst. Den geografiske effekt på deltagelsesraten er særlig høj i Nordjylland og Vestjylland, og lavest på Bornholm, Fyn og i Vest- og Sydsjælland. Når det gælder risikovilligheden og andelen af aktier er effekten størst i Københavns omegn og Nordsjælland.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

på grund af hurtigere behandling

på grund af hurtigere behandling på grund af hurtigere behandling Resume Analysen identificerer de 10 hyppigst udførte operationer på privathospitaler i 2009 betalt af sundhedsforsikringer som delvis fjernelse af menisk, delvis fjernelse

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Danskernes finansielle forståelse

Danskernes finansielle forståelse MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Analyserapport 2:5 Morten Brønnum Andersen Jonathan Kahlke Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 6. marts 2015 Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data.

Læs mere

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012 11. november 214 /agnela og marrat Sag Faktaark: Den generelle iværksætter i 212 Den generelle iværksætter i Danmark i 212 er en dansk mand på mellem 36-4. Han er gift og har ingen børn. Han kommer fra

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid

Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid 2015 Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. MÅLGRUPPEN I PROJEKTET OG AFGANGSRATER TIL JOB ELLER UDDANNELSE...

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 10. Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data. Dette gælder

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet

Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet A R B E J D S P A P I R Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet Eskil Heinesen Arbejdspapir 2 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte NR. 4 MAJ 2011 Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte Hvis man købte bolig, da priserne toppede for fem år siden, er priserne mange steder lavere end på købstidspunktet,

Læs mere

Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere

Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt, hvad der har betydning for at gå direkte ud i længerevarende dimittendledighed for nyuddannede akademikere. Analysens resultater viser,

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Uforsikrede restgrupper

Uforsikrede restgrupper MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Anna Elisabeth M. Jakobsen Jan V. Hansen Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Læsefærdigheder, arbejdsmarked og indkomst

Læsefærdigheder, arbejdsmarked og indkomst 30. oktober 2006 J.nr. 2773 tpj/meg/jp 33145949 70 e-mail tpj@akf.dk Akf working paper Læsefærdigheder, arbejdsmarked og indkomst Mette Gørtz Torben Pilegaard Jensen L:\TEKST\FORLAG\TPJ\2773 3F\working

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere