Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1"

Transkript

1 Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1 Karsten Albæk, lektor Økonomisk Institut, Københavns Universitet Paperversion af artikel i Samfundsøkonomen, juni 2002, p Abstract: Matematik fravælges i betydeligt omfang i gymnasiet på trods af, at forudsætninger i dette fag er af væsentlig betydning for at bestå en videregående uddannelse. Der diskuteres et forslag til justering af adgangskravene til de videregående uddannelser, som vil sikre gymnasieeleverne større valgmuligheder mellem forskellige uddannelser og højere gennemførelsesprocenter. 1. Indledning Debatten omkring overgangen fra gymnasieskolen til de videregående uddannelser er præget af det synspunkt, at de unge mennesker i højere grad burde søge ind på uddannelser, som der er et stort behov for efterfølgende, end på de uddannelser, som af den ene eller anden grund er populære for øjeblikket. De unge mennesker burde i højere grad interessere sig for emner af mere teknisk og naturvidenskabelig karakter. Hertil kommer, at de fag, eleverne vælger i gymnasiet, i en vis udstrækning er uhensigtsmæssige set i relation til det efterfølgende studievalg. Man kan forstille sig, at gymnasieeleverne ikke fuldt ud er klar over konsekvenserne af de valg, de træffer i gymnasiet. Hvis det er tilfældet, kan man afhjælpe dette problem ved øget information og vejledning. Det må være baggrunden for den betydelige vægt, der i en nylig rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening lægges på forbedret vejledning, f.eks. i anbefalingen 1 Tak til Erik Albæk, Per Callesen, Christian Hjorth-Andersen og Troels Østergaard Sørensen for kommentarer til indlægget. 1

2 Vejledningen bør derfor informere eleverne om konsekvenserne af valg af valgfag for mulighederne for direkte optag på en videregående uddannelse. 2 En anden mulighed er, at gymnasieelevernes valg af fag i en vis udstrækning skal ses som et resultat af den konkurrence, der finder sted med henblik på at sikre sig gode muligheder for at komme ind på en videregående uddannelse. Hvis gymnasieleverne ikke alene kender adgangskravene til de videre uddannelser, men også ved, hvad det er, de foretager sig, når de vælger, kan vejledning ikke ændre på valget. I det følgende argumenteres for, at kombinationen mellem det nuværende valggymnasium og de eksisterende kriterier for optag på de videregående uddannelser er uhensigtsmæssig. En rationel gymnasieelev, som ønsker mulighed for at komme ind på forskellige videregående uddannelser med adgangsbegrænsning, vil tage hensyn til optagelseskriterierne, når der vælges fag i gymnasiet. Kriterierne for optag på de videregående uddannelser må således forventes at have afledede konsekvenser for valg af fag i gymnasieskolen. Diskussionen tager udgangspunkt i faget matematik, som anvendes bredt i de videregående uddannelser. Dette fag anvendes direkte eller indirekte i de fleste studier, f.eks. er det nødvendigt med en vis matematisk forståelse i alle studier, hvor der behandles tal i opgørelser af den ene eller anden art. Som eksempel kan nævnes, at omkring hver 10-ende af de studerende på økonomistudiet på Københavns Universitet - i daglig tale kaldet politstudiet - er matematiske studenter, som har fravalgt matematik i gymnasiets 3 g. Hertil kommer, at også en pæn del af de politstuderende med HF og HHX som adgangsgivende eksamen har haft mulighed for at forberede sig godt til at studere økonomi ved at tage matematik på højt niveau, men har undladt det. Man kunne undre sig over dette fravalg, når vejledningen til potentielle studerende netop fremhæver den betydelige brug af matematik som arbejdsredskab på universiteternes økonomistudier. Men der er ingen grund til at undre sig over fravalget det er en direkte konsekvens af kombinationen mellem valggymnasium og adgangsbetingelserne til de videregående studier. 2 Dansk Arbejdsgiverforening (2002), p

3 Udgangspunktet for overvejelserne i dette indlæg er en undersøgelse af beståelsen af første årsprøve på politstudiet med henblik på at vurdere det hensigtsmæssige i udformningen af adgangsbegrænsningen til studiet. Politstudiet et af de studier, hvor der godt nok er adgangsbegrænsning, men hvor adgangsbegrænsningen er indført for at sikre de studerende en rimelig mulighed for at gennemføre studiet. Sigtet er det samme med begrænsningen af tilgangen til ingeniørstudierne og de mere krævende af de naturvidenskabelige studier på universiteterne. Hos de fleste andre studier er baggrunden for adgangsbegrænsningen et begrænset behov for kandidaterne fra disse studier, og mange af disse studier har som adgangskrav et højt gennemsnit ved studentereksamen. Diskussionen i dette indlæg kan have relevans i forbindelse med overvejelserne om en ny gymnasiereform. Det er forventninger om, at en sådan reform gennemføres fra Matematik i valggymnasiet I det tidligere grengymnasium opnåede matematisk-fysiske studenter den største kompetence i matematik, mens timetallet var mindre i de øvre grene. Gennemførelsen af gymnasiereformen i 1988 indebar, at eleverne i det matematiske gymnasium selv kunne vælge, om de ville følge matematikundervisningen i 3. g., samtidigt med at bindingen til også at skulle følge fysik blev ophævet. Resultatet blev, at andelen af matematiske studenter med matematik på gymnasiets højeste niveau voksede fra ca. 40 procent til ca. 80 procent. 3 Andelen holdt sig på det niveau frem til 1995 for så at falde, således at andelen af matematiske studenter matematik på A-niveau nu er ca. 75 procent, hvilket vil sige, at ca. 25 procent af de matematiske studenter undlader at følge matematik i 3. g., så de alene har matematik på B-niveau. Den nuværende matematikundervisning i gymnasiet inddrager i ikke ubetydelig udstrækning eksempler på anvendelser af matematikken, bl.a. fra områder som samfundsvidenskab og biologi. Gymnasiereformen indebar også, at sproglige studerende fik mulighed for at følge matematik i 2. og 3.g. Indholdet og omfanget er det samme som matematikundervisningen de første to år 3 Se Dansk Arbejdsgiverforening (2002), p

4 i det matematiske gymnasium, således at sproglige studenter kan komme op på B-niveau i kompetence i matematik. Cirka 12 procent af de sproglige studenter fra 1999 havde valgt matematik på B-niveau. 4 På nogle gymnasier har sproglige studenter ikke mulighed for at følge denne undervisning, idet faget ikke bliver oprettet. Hvis man f.eks. antager, at der på et gymnasium er 10 procents sandsynlighed for, at en sproglig student vælger matematik, og der er 3 sproglige klasser med hver 25 elever, bliver den gennemsnitlige tilmelding på 7,5 elever, og det er i underkanten til, at faget kan oprettes. Den lave søgning er også et problem i forbindelse med oprettelsen af fagene fysik og kemi i det matematiske gymnasium for indeværende er situationen den, at tilvalg af disse fag er forudsætningen for at blive optaget på visse naturvidenskabelige studier, men på nogle gymnasier er det slet ikke muligt at følge disse fag. Dette forekommer mindre hensigtsmæssigt. I Københavnsområdet synes løsningen på dette problem at være indførelsen af gymnasier med 10 spor, så der bliver tilstrækkeligt med elever til, at de forskellige ønsker om valgfag kan opfyldes. Nu er det ret dyrt at bygge gymnasier om, og i Jylland kan transporttiderne for eleverne blive noget lange. Før denne løsning implementeres i større skala synes det hensigtsmæssigt med nøjere overvejelser af sammenhængen mellem adgangskravene til de videregående uddannelser og valgene af fag i valggymnasiet. 3. Valg af matematik i gymnasiet og beståelse af politstudiets første årsprøve I dette afsnit ses der på, hvordan beståelsen af første årsprøve på økonomistudiet på Københavns Universitet afhænger af valg af matematik niveau i gymnasiet og af gennemsnitskarakteren ved den adgangsgivende eksamen. Der er tale om et aktuelt billede af beståelsen, idet der ses på de studerende, der blev optaget i perioden sommeren 1997 til vinteren For en nøjere gennemgang af datagrundlaget henvises til Albæk (2001), hvor der gennemføres en 4 Beregnet ud fra Undervisningsministeriet (2000). 4

5 analyse af beståelsen med inddragelse af en række forskellige faktorer, mens fremstillingen i det følgende koncentreres om de studerendes matematiske forudsætninger. Efter den nuværende adgangsregulering på politstudiet, som blev indført fra sommeren 1999, skal man som hovedregel have mindst 8 i gennemsnit ved den adgangsgivende eksamen for at blive optaget på studiet. Dog kan man også blive optaget, hvis man har mellem 7,5 og 7,9 i gennemsnit, men så til gengæld har 9 i matematik ved den adgangsgivende eksamen. Beståelsen blandt de studerende, der har fulgt matematik i 3. g. i gymnasiets matematiske gren er klart højere end beståelsen blandt de øvrige studerende, jævnfør nederste række i tabel 1. Af søjle (4) fremgår det, at den gennemsnitlige beståelse var 47 procent, men det var et gennemsnit mellem en beståelse på 58 procent blandt matematikere med matematik på A- niveau, og 37 procent for studerende, der ikke havde matematik på A-niveau. Forskellen mellem de to grupper på 21 procentpoint i søjle (3) er klart signifikant forskellig fra nul jævnfør standardfejlen, som er på 3 procentpoint. [Tabel 1 cirka her.] A-matematikere udgjorde 47 procent af de studerende. For at komme ind på politstudiet er minimumskravet matematik på B-niveau, og det er f.eks. opfyldt af en del sproglige studenter, som har valgt matematik i 2. og 3. gymnasieklasse. Karaktergennemsnittet ved den adgangsgivende eksamen har også betydning for beståelse af første årsprøve til normeret tid. Af søjle (4) i tabel 1 fremgår det, at beståelsen vokser fra 8 procent blandt de studerende med et gennemsnit under 7 ved den adgangsgivende eksamen til 76 procent blandt studerende med et gennemsnit på 10 eller derover. Beståelsen er jævnt voksen fra det ene karakterinterval til det næste, men væksten flader noget ud i toppen af karakterfordelingen, hvor mulighederne for yderligere forbedring er ved at være udtømte procents beståelse er jo maksimum. Inkluderet i tabellen er der i søjle (6) en opgørelse af fordelingen af de 1105 studerende på karakter ved den adgangsgivende eksamen, og yderst til højre i søjle (8) fremgår den samlede 5

6 karakterfordeling for både matematiske og sproglige, der tog studentereksamen i Det ses af de to søjler, at studenter med et eksamensgennemsnit under 7,5 er underrepræsenterede på økonomistudiet i forhold til fordelingen af samtlige studenter, mens studenter med mindst 8,0 er overrepræsenterede (data omfatter tilgangen to år før og ét år efter adgangsbegrænsningen). Endelig er der i søjle (7) vist karakterfordelingen ved den adgangsgivende eksamen for de studerende, der bestod første årsprøve til tiden, og denne fordeling afviger radikalt fra karakterfordelingen ved studentereksamen for året Uanset hvilket karaktergennemsnit, man har opnået ved den adgangsgivende eksamen, er det en fordel at have 3 års matematik bag sig i stedet for 2 års matematik: alle tallene i tabel 1 søjle (3) er positive (med undtagelse af det øverste, der er rundet ned til nul). For studerende med gennemsnit beliggende i intervallerne 7,5 og 9,4 er der i alle tilfælde signifikant forskel mellem beståelsesprocenterne for studerende med matematik på A-niveau og øvrige studerende, og forskellene er pænt høje. Det er også de studerende, hvor valget af fag i gymnasiet må forventes at spille en rolle for karaktergennemsnittet og dermed for de studier, som de har efterfølgende mulighed for at blive optaget på. Derimod er forskellen i beståelsessandsynlighed ikke så udtalt i den nedre del af karakterfordelingen, hvor hovedparten dumper uanset forkundskaber i matematik, og i den øvre del af karakterfordelingen, hvor langt de fleste består uanset forkundskaber i matematik. Datamaterialet er imidlertid for spinkelt til at kunne sige med sikkerhed, om de matematiske forkundskaber betyder mindre for beståelsen i halerne af karakterfordelingen, jævnfør de store standardfejl. Med et større datamateriale ville det være muligt at afklare, om effekten ét ekstra års matematik er begrænset blandt f.eks. studerende med et gennemsnit på mindst 9,5. Disse studerende kan imidlertid vælge frit mellem forskellige studier med adgangsbegrænsning. 3. Valg af matematik i gymnasiet og gennemførelsen af en videregående uddannelse Det er vanskeligt at forestille sig et videregående studium, hvor det ikke i én eller anden sammenhæng ville have været nyttigt at have erhvervet en vis matematisk baggrund i gymna- 5 Beregnet ud fra Undervisningsministeriet (2000). 6

7 siet. Det gælder for eksempel alle fag, der kræver kendskab til statistisk analyse af data, hvor et blot nogenlunde færdighedsniveau inden for dette område forudsætter en matematisk baggrund, der mindst svarer til tilvalg af matematik i gymnasiets matematiske gren. Statistisk analyse er et element i alle samfundsvidenskabelige fag, men også i humanistiske discipliner som arkæologi og historie. Inden for humaniora kan der også peges på, det er en fordel at have en vis matematisk baggrund inden for fag som filosofi og græsk, så man har bedre mulighed for forstå meningen med de tekster, som har et vist matematisk indhold. En matematisk baggrund er selvfølgeligt ikke en betingelse for at bestå humanistiske fag, men den giver nogle ekstra muligheder for studerende, som har en sådan baggrund. Matematiske færdigheder spiller også en rolle for beståelsen af andre studier end politstudiet. Således hedder det i Kristensen (1998), p. 5, i en analyse af frafaldet på statskundskabsstudiet på Århus Universitet: Hvor blot ca 8% af de studerende med et A-niveau i matematik er faldet fra efter 3 år, er ca 34% af de studerende med B-niveau og ca 48% af de studerende med C-niveau faldet fra efter samme periode, og det anføres, at forskellene er signifikante. Zangenberg og Zeuthen (1997), p. 43, har en opgørelse over uddannelsesstatus efter 10 år for matematiske og sproglige studenter fordelt på arten af først påbegyndte uddannelse, hvor datagrundlaget hovedsageligt er uddannelsesforløbet for studenter før den sidste gymnasiereform. For eksempel gælder det for medicinstudiet, at 77 procent af de matematiske studenter færdiggjorde en uddannelse, mens dette gjaldt for 55 procent af de sproglige studenter (det er altså en opgørelse, som inkluderer beståelse af én eller anden uddannelse efter at være begyndt på medicinstudiet). For samtlige videregående uddannelser under ét er beståelsen for matematikere på 76 procent, mens beståelsen for sproglige er på 60 procent, således at gevinsten ved at være matematiker er på 16 procentpoint ifølge opgørelsen hos Zangenberg og Zeuthen (1997). Gevinsten ved at være matematiker afhænger selvsagt af fagområdet, og på humaniora er den nede på 3 procentpoint. Det mest bemærkelsesværdige er imidlertid opgørelsen for jurastudiet, hvor beståelsen for matematikere er på 86 procent, mens beståelsen for sproglige er på 77 procent. Men hvorfor skulle matematikere have 9 procentpoint højere sandsynlighed for at bestå jurastudiet? På dette studium er der så godt som ingen anvendelse af de konkrete færdigheder, som indlæres i 7

8 undervisningen i matematik i gymnasiet. Men jurastudiet stiller krav om at kunne tænke logisk, og det er netop den færdighed, der indøves i gymnasiets matematikundervisning. Bag al formalia, de tekniske færdigheder som indøves, er logikken: at der er noget, der hedder præmis, og noget, der hedder konklusion. Eller sagt på en anden måde, så er de eneste videregående studier, hvor man ikke kan forvente af have nytte af at følge undervisningen i matematik i gymnasiet, de studier, hvor det ikke skulle være en fordel at kunne tænke logisk Afledede effekter af optagelseskriterierne til de videregående uddannelser Lad os se på overvejelserne hos en gymnasieelev, som overvejer at læse økonomi på Københavns Universitet, og lad os antage, at denne elev har fået 9 eller derover i matematik efter eksamen i 2. g. Men så er den pågældende jo kommet ind på studiet, bare gennemsnittet til studentereksamen er 7,5 eller derover, og det er jo ikke så svært at opnå, jævnfør karakterfordelingen i tabel 1, søjle (8). Hvis det at komme ind på studiet er det væsentlige, vil en rationel gymnasieelev derfor fravælge matematik i 3. gymnasieklasse der er tale om et valg under usikkerhed, og matematikkarakteren risikerer jo at komme ned under 9, hvis der vælges matematik i 3 g. Udover at læse økonomi kunne det være, at den pågældende gymnasieelev gerne ville holde nogle andre studiemuligheder åbne, for eksempel lægestudiet. Her er optagelsesreglen, at man skal have matematik på B-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C-niveau, og at der er et gennemsnit på 8 i disse fag. Hvis vores rationelle gymnasieelev har opnået dette gennemsnit efter 2. g., vil disse fag derfor blive fravalgt i 3. g. Lægestudiet er et studium, det er svært at komme ind på, og sandsynligheden for at opnå højere karakterer i andre fag end de nævnte må betragtes som gode. 6 Jensen og Plannthin (1997) analyserer 1993-årgangen på Københavns Universitet og for jurastudiet synes overlevelsessandsynligheden for matematiske studenter at være noget højere end overlevelsessandsynligheden for sproglige studenter ifølge grafen side 151, hvor der i analysen er taget højde for flere forklarende variable. Side 153 anføres det imidlertid, at forskellen ikke er signifikant, hvilket muligvis skal ses i forbindelse med, at antallet af observationer er på 351, og det er noget lavt, hvis man ønsker at vurdere, om en forskel i overlevelsessand- 8

9 Matematik og fysik har ry for at være meget arbejdskrævende i 3 g., og valg af begge disse fag kan ikke undgå at gå ud over andre aktiviteter, herunder forberedelsen til de øvrige fag. Fravalget af fysik kan ikke udelukkende tilskrives mangel på interesse for naturvidenskab, men er et resultat af incitamentsstrukturen, der kan afledes af optagelseskravene til de videregående uddannelser. Vores gymnasieelev kunne også have blikket rettet mod andre studier end økonomi- eller lægestudiet, og de steder, hvor det er svært at komme ind, bliver der ikke stillet krav om at have taget matematik i 3. g. Dette giver så et yderligere incitament til at fravælge faget, hvis man gerne vil sikre sig mulighederne for at vælge mellem flere videregående studier med høje grænsekvotienter. I gymnasiet findes der rationelle studenter, som vælger fag i gymnasiet for at sikre sig gode muligheder for at komme ind på et videregående studium, og så findes der de knap så rationelle gymnasieelever, der vælger fag i gymnasiet for at forberede sig godt til at gennemføre et videregående studium. Hvad fordelingen er mellem de to grupper, er det svært at sige noget om. 5. Et forslag til forbedring af incitamentsstrukturen i gymnasieskolen Hvordan kan optagelsessystemet til de videregående uddannelser ændres, så modsætningen ophæves mellem at bestræbe sig på at få gode karakterer og på at forberede sig godt til et videregående studium, når der vælges fag i gymnasiet? I det følgende ses der på faget matematik med udgangspunkt i overvejelserne om optagelseskriterier for politstudiet. En ophævelse af reglen på politstudiet om 9 i matematik for studenter med et karaktergennemsnit på 7,5-7,9 vil fjerne incitamentet til at fravælge matematik i gymnasiet, men vil ikke give et incitament til at tilvælge faget. Det ville man derimod opnå, hvis optagelseskriteriet blev justeret, så også studerende under den nuværende karaktergrænse på 8 i gennemsnit blev optaget, hvis de ellers har valgt matematik i 3. g. Som det fremgår af tabel 1, er der her en ret lav beståelse på 16 procent blandt dem, der ikke havde matematik på A-niveau, mens hele 38 synlighed på f.eks. 9 procentpoint mellem forskellige grupper er signifikant forskellig fra nul. I Zangenberg og Zeuthen (1997) er der anvendt flere årgange af jurastuderende. 9

10 procent bestod blandt dem med 3 års matematik i gymnasiet. Det er faktisk højere end beståelsesprocenten på 32 for de studerende lige over karaktergrænsen på 8, som kun har haft 2 års matematik (men ikke så meget, at forskellen er signifikant forskellig fra nul). Beståelsen for disse grupper er imidlertid ikke overvældende set i relation til udmeldinger fra det omgivende samfund til universiteterne, hvor en beståelse på 50 procent ofte nævnes som uacceptabelt lavt. Det ville imidlertid ikke give et incitament til at vælge matematik for potentielle studerende, som har så høje karakterer, at de er sikre på at opfylde optagelseskravet på 8 i gennemsnit ved studentereksamen, og det er svært at se, hvordan enkelte videregående studier, som f.eks. økonomistudierne, kan opnå dette formål ved at justere adgangsbetingelserne. Betragt en gymnasieelev, der gør sit yderste for at blive enten læge, sociolog, politolog, arkæolog, filosof eller jurist, og som derfor fravælger matematik i gymnasiets 3. g. i bestræbelserne for at opnå dette formål. Hvis det på trods af fravalget af matematik mislykkes at komme ind på ét af disse studier, fordi gennemsnittet ved studentereksamen kun er på f.eks. 9,0, må den pågældende tage til takke med uddannelser, hvor det er lettere at komme ind, f.eks. økonomistudiet på Københavns Universitet. Men her det så sværere at bestå, netop fordi matematik er fravalgt, og det er sikkert også tilfældet for en god del af de merkantile studier på handelshøjskolerne. Den pågældende student har ikke den mulighed at blive f.eks. ingeniør, hvor der kræves matematik på A-niveau for at blive optaget. Det noteres i den forbindelse, at dette krav jo altså udelukker en del studenter med høje karakterer i gymnasiet fra ingeniørstudierne, selv om de på politstudiet ville have en pæn høj sandsynlighed for at bestå på trods af fravalget af matematik i 3.g., og det må derfor formodes, at kravet holder en del studerende ude fra ingeniørstudierne på trods af, at de både er interesserede og har gode muligheder for at gennemføre studierne. Et forslag, som vil ophæve modstriden mellem at bestræbe sig på at få gode karakterer og på at forberede sig godt til et videregående studium, hvad angår faget matematik, er følgende: Adgangskvotienterne til samtlige videregående studier beregnes som et vejet gennemsnit, hvor karakteren i matematik som tilvalg tæller 10 procent og gennemsnitskarakteren ved studentereksamen tæller 90 procent. Hvis gymnasieeleven ikke har valgt matematik som tilvalg, 10

11 sættes karakteren til nul. Opnår gymnasieeleven karakteren 8 i matematik (som cirka er gennemsnittet for samtlige gymnasieelever), lægges der således 0,8 til elevens gennemsnitskarakter ved studentereksamen (vægtet med 0,9). Vægtningen vil sikre, at studerende, som ønsker at blive læge, sociolog, politolog, arkæolog, filosof eller jurist, vælger matematik i gymnasiet, hvis de ønsker at have gode chancer for at komme ind på ét af disse studier. Hvis det mislykkes for dem at komme ind på ét af studierne, har de større chancer for at gennemføre et studium som f.eks. økonom eller ingeniør. Hvis det derimod lykkes for dem at komme ind på ét af de ønskede studier, så har de også her større chancer for at bestå dette studium - det er der argumenteret for i det forrige ud fra de foreliggende statistiske opgørelser af beståelsessandsynlighederne for forskellige videregående uddannelser. For at opnå den tilsigtede effekt er det nødvendigt at ændre incitamentsstrukturen i forbindelse med valg af fag i gymnasiet for at komme ind på studier, hvor det er svært at komme ind. Man kan ikke påvirke gymnasieelevernes valg ved at justere på adgangskravene til studier, hvor de er mere eller mindre sikre på at komme ind. Den centrale i forslaget er en særskilt vægtning af matematik, mens størrelsen af vægtningen kan diskuteres. For eksempel ville en vægtning med 5 procent til matematik og 95 procent til gennemsnitskarakteren have cirka den samme effekt forskellen i vægtningen vil alene betyde en vis ændring i den andel af gymnasieeleverne, som vælger matematik. Det afgørende er, at der anvendes den samme vægtning for alle studier, uanset behov for matematik. De 10 procents vægtning til matematik er imidlertid ikke tilfældigt valgt de modsvarer erfaringerne fra politstudiet. Detaljerne i beregningen er følgende: Ud fra opgørelserne i tabel 1 kan man konvertere værdien af at have taget matematik som valgfag til et antal karakterpoint ved studentereksamen, når det drejer sig om at bestå første årsprøve ved økonomistudiet til tiden. Af tabel 1 fremgår det, at der er 30 procentpoints forskel i beståelse mellem studenter med karaktergennemsnit i intervallet 8,0-8,4 og i intervallet 9,0-9,4, svarende til ét karakterpoint (forskellen mellem intervalmidtpunkterne 8,25 og 9,25). Ifølge tabel 1 øger matematik på A-niveau beståelsessandsynligheden med 21 procentpoint, som derfor svarer til en forskel 11

12 på cirka 0,7 karakterpoint (= 1,0x21/30). De 0,7 svarer cirka til de 0,8, der er nævnt ovenfor i forslaget til vægtning af matematik, og den manglende egnethed til at gennemføre studiet bliver derfor netop neutraliseret for en student med gennemsnitskarakter i matematik. Beregningen gælder for denne del af karakterskalaen, hvor overvejelserne vedrørende valg af fag i gymnasiet for at sikre sig gode muligheder for adgang til de videregående studier må anses for særligt relevante. En analog beregning for andre studier må forventes at give nogle andre resultater. Formodningen må være, at betydningen for beståelsen af at have taget matematik er relativt stor hos økonomer sammenlignet med mange andre fag, og at tælleren i beregningen (de 21 procentpoint) derfor er noget mindre hos andre fag. Men nævneren (de 30 procentpoint) synes også at være mindre hos andre fag. De foreliggende opgørelser tyder på, at politstudiet er et studium, som har en særdeles kraftig vækst i beståelsen fra karakteren 8 op til karakteren 9 og derover, hvor yderligere vækst i gennemsnittet har mindre betydning for beståelsen. Dette gælder sammenlignet med jurastudiet (og sandsynligvis også de populære studier med høje adgangskvotienter inden for samfundsvidenskaberne), men tilsyneladende også sammenlignet med både lægestudiet og de videregående tekniske uddannelser, se Zangenberg og Zeuthen (1997), p. 41, samt den grafiske fremstilling i Jensen og Plannthin (1997), kapitel 8. En nøjere vurdering af, i hvilket omfang 10 procents vægtning af matematik er en over- eller undervurdering af fagets betydning for beståelsen af et konkret studium, kræver derfor en særskilt opgørelse for hvert enkelt studium. 7 Dette kan muligvis have betydning for, i hvilket omfang potentielle ansøgere har forståelse for, at det er nødvendigt at følge matematik i gymnasiet for at have gode chancer for komme ind på studiet, men som fremhævet er ordningen foreslået for at sikre en årgang gymnasieelever de bedste muligheder for at gennemføre én eller anden videregående uddannelse og det kan så betyde, at det for enkelte gymnasieelever bliver en smule mere besværligt at komme ind på det studium, som de fleste må forventes at være kommet ind på i fravær af ordningen. 7 I dette indlæg er der præsenteret statistiske opgørelser for matematiske forkundskabers betydning for beståelsen af forskellige studier, som er stykket sammen fra de forhåndenværende kilder. I forbindelse med eventuelle overvejelser over implementering af forslaget - eller en variant af det - ville det selvsagt være nyttigt med en grundigere belysning af emnet, især analyser, som forsøger at tage højde for effekten af selvselektion, se Albæk (2001), p. 214, for en kortfattet omtale af dette emne. 12

13 6. Diskussion Når der er mulighed for at vælge, hvilke fag man vil tage i gymnasiet, er der per definition indbygget en incitamentsstruktur i den nugældende ordning: de studerende skal overveje om de vil tage ét fag og dermed fravælge et andet. I forsøget på at komme ind på de lette uddannelser fravælges fag, som danner forudsætningen for en succesfuld gennemførelse af de svære uddannelser, som f.eks. ingeniør- og økonomstudierne samt de fleste af de naturvidenskabelige uddannelser på universiteterne. Dette indlæg har fremlagt et forslag til at løse dette problem hvad angår faget matematik. Forslaget indebærer også, at der tillægges point for sproglige studenter, der vælger matematik som tilvalg. For at forbedre uddannelsesmulighederne supplerer en vis andel af de sproglige studenter efterfølgende deres studentereksamen med en uddannelse på samme niveau med et vist matematisk indhold. Der er det argument mod forslaget, at et enkelt fag i gymnasiet bliver taget ud og tillagt en særlig betydning på bekostning af de andre fag. Men forslaget indebærer ikke, at der skal laves noget som helst om i gymnasiet. Specielt er der ikke tale om indførelse af nogen form for tvang, der anfægter valgfriheden i den eksisterende gymnasieskole. Forslaget vil alene indebære en justering af den eksisterende incitamentsstruktur, således at flere bliver egnede til at gennemføre et videregående studium. Og der er allerede nu forskel på fagene i gymnasiet, idet de obligatoriske fag gymnastik, musik og billedkunst ikke tæller med samme vægt som de øvrige fag ved beregningen af det gennemsnitlige karakterniveau. Årsagen til dette er sandsynligvis, at færdigheder i disse fag ikke opfattes som værende af samme betydning som færdigheder i de øvrige fag, når mulighederne for at gennemføre en efterfølgende uddannelse skal vurderes. Men hvis det er årsagen til den eksisterende forskel i vægtningen af fag ved studentereksamen, så er nærværende forslag om at tildele faget matematik en særlig rolle i forbindelse med optaget til de videregående uddannelser alene en justering - selve princippet er allerede indeholdt i det eksisterende system. 13

14 Litteratur: Albæk, Karsten (2001). Hvem består på politstudiet, Nationaløkonomisk Tidsskrift, nr. 139, p Optrykt som Blåt Memo nr. 204, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, januar 2002 (kan hentes på Dansk arbejdsgiverforening (2002). De gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedet. København. Jensen, David og Morten Plannthin (1997). De almengymnasiale uddannelser og universitetet. Speciale ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Kristensen, Ida Pagter (1998). Studiestatistisk rapport nr. 6. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (kan hentes på Undervisningsministeriet (2000). Gymnasieskolen i tal 1999/2000. København. Zangenberg, Carsten A. og Hans Zeuthen. (1997). Den hvide hue. Hvad fører den til? København.. 14

15 Tabel i teksten: Tabel 1: Andelen af studerende, der består første årsprøve på politstudiet inden for ét år efter immatrikulation, fordelt på gennemsnit ved adgangsgivende eksamen og på type af adgangsgivende eksamen, immatrikulation sommeren 1997 vinteren 2000 Studerende: Eksamenskarakter: A-matematiker a) Ej A-mate- Forskel I alt matiker a) Studerende, optag Antal Andel Beståede studerende, andel Studentereksamen 1999, andel b) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) -6,9 0,08 0,08 0,00 0, ,05 0,01 0,08 (0,08) (0,04) (0,09) (0,04) 7,0-7,4 0,23 0,14 0,09 0, ,05 0,02 0,12 (0,08) (0,07) (0,11) (0,05) 7,5-7,9 0,38 0,16 0,22 0, ,16 0,09 0,17 (0,06) (0,04) (0,07) (0,03) 8,0-8,4 0,45 0,32 0,13 0, ,22 0,17 0,19 (0,05) (0,04) (0,06) (0,03) 8,5-8,9 0,65 0,38 0,27 0, ,21 0,22 0,18 (0,05) (0,04) (0,06) (0,03) 9,0-9,4 0,77 0,59 0,18 0, ,15 0,22 0,14 (0,05) (0,05) (0,07) (0,04) 9,5-9,9 0,75 0,70 0,05 0, ,10 0,15 0,08 (0,06) (0,07) (0,09) (0,04) 10,0-0,83 0,69 0,13 0, ,07 0,11 0,04 (0,06) (0,08) (0,10) (0,05) I alt 0,58 0,37 0,21 0, ,00 1,00 1,00 (0,02) (0,02) (0,03) (0,02) Anm.: Standardfejl i parenteser. Noter: a) A-matematikere omfatter studerende, der har valgt matematik i 3. g i gymnasiets matematiske gren. Hovedparten af gruppen af Ej A-matematikere har ikke haft matematik på A-niveau. Inkluderet i denne gruppe er imidlertid også et mindre antal studerende, hvor matematikniveauet i gymnasiets matematiske gren ikke er registreret, samt studerende med HHX, HTX, HF, m.m. som adgangsgivende eksamen, der har haft matematik på A-niveau. b) Den samlede karakterfordeling for de matematiske og sproglige studenter for året

Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet

Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet Nationaløkonomisk Tidsskrift 141 (2003): 206-224 Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet Karsten Albæk Økonomisk Institut, Københavns Universitet, E-mail:

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Obligatoriske fag og niveauer

Obligatoriske fag og niveauer Obligatoriske fag og niveauer Hver elev skal mindst have 4 fag på A-niveau samt normalt 3 fag på B- niveau og normalt 7 fag på C-niveau. Kravet opfyldes gennem obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag.

Læs mere

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering Gymnasial Supplering Mangler du ét eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på ønskestudiet, eller skal du have forbedret karakteren i et

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

www.gsdanmark.dk Gymnasial Supplering 2011 / 2012 GYMNASIAL SUPPLERING Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk

www.gsdanmark.dk Gymnasial Supplering 2011 / 2012 GYMNASIAL SUPPLERING Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk GYMNASIAL SUPPLERING Vejledning og optagelse GS-koordinatorer www.gsdanmark.dk Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk www.gsdanmark.dk Nørresundby Gymnasium og HF Studievej 14, 9400 Nørresundby

Læs mere

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Særligt om krav til ansøgernes kundskaber i dansk og i engelsk... 2 Regler

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX Scan & tjek WEB PP StudiePlanner STX 2013 2014 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus EN STUDENTEREKSMEN KRÆVER: 4 fag -niveau 3 fag B-niveau 7 fag -niveau De De obligatoriske fag udgør hovedparten af af

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen.

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen. Notat Modtager(e): Kopi: Fra 13 skalaen til en 20. februar 2014 Med Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse indførtes i 2005 7- trinsskalaen. Som konsekvens heraf foregik optagelse til de videregående

Læs mere

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Regler for optagelse på de videregående uddannelser... 3 3. Nye uddannelser... 4 4. Særlige karakterkrav

Læs mere

Erhvervsuddannelse med ekstra bonus. Vil du have flere kort på hånden?

Erhvervsuddannelse med ekstra bonus. Vil du have flere kort på hånden? Erhvervsuddannelse med ekstra bonus ELEKTRIKER Vil du have flere kort på hånden? Erhvervsuddannelse med flere muligheder En EUX Elektriker er et nyt tilbud, der giver dig det bedste fra erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse) Bekendtgørelse om adgang ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus BEK nr 159 af 21/02/2007 (Gældende) LOV Nr. 319 af 16/05/1990 LBK Nr. 889 af 21/09/2000 Lovgivning som

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF SØFART

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF SØFART Scan & tjek WEB APP StudiePlanner HF HF SØFART 2014 2013 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus Min onkel har også sejlet med Skoleskibet Danmark, - og nu går jeg i hans fodspor. Jeg vil gerne uddanne mig

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 29 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Skønheden begynder med

Skønheden begynder med Skønheden begynder med En matematisk fraktal den lille tabel Matematik på C-niveau er obligatorisk i alle 4 gymnasiale ungdomsuddannelser: Hf, hhx, htx, stx I denne lille pjece kan du få et indtryk af,

Læs mere

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1 Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Regler for optagelse på de videregående uddannelser... 3 3. Nye uddannelser... 4 4. Særlige karakterkrav

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? En EUX Elektriker giver dig det bedste fra erhvervsuddannelsernes verden med gymnasiets

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

ADGANGSKRAV PÅ TILVALGSNIVEAU SUPPLERING INDEN STUDIESTART SAMT ANDRE NØDVENDIGE FORUDSÆTNINGER UDDANNELSE / STUDIUM NATURVIDENSKAB

ADGANGSKRAV PÅ TILVALGSNIVEAU SUPPLERING INDEN STUDIESTART SAMT ANDRE NØDVENDIGE FORUDSÆTNINGER UDDANNELSE / STUDIUM NATURVIDENSKAB B I L A G 1. UDDANNELSE / STUDIUM NATURVIDENSKAB ADGANGSKRAV PÅ TILVALGSNIVEAU SUPPLERING INDEN STUDIESTART SAMT ANDRE NØDVENDIGE FORUDSÆTNINGER Naturvidenskabelig basisuddannelse Matematik og fysik Supplering

Læs mere

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning med digital signatur

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning med digital signatur Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning med digital signatur Denne vejledning omhandler ansøgning til videregående uddannelser og beskriver, hvordan du skal udfylde felterne i din uddannelsesansøgning

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig en studieforberedende

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. 2009 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

HF Enkeltfag. Fagpakker En hel HF

HF Enkeltfag. Fagpakker En hel HF HF Enkeltfag Fagpakker En hel HF Uddannelsesprogram 2015-2016 HF-enkeltfag, pakker eller en hel HF-eksamen på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Kursusstart er i uge 34 (17. -21. august 2015) eller

Læs mere

Teknisk-naturvidenskabelig basisuddannelse Matematik og fysik Supplering til A-niveau i matematik og B-niveau i kemi.

Teknisk-naturvidenskabelig basisuddannelse Matematik og fysik Supplering til A-niveau i matematik og B-niveau i kemi. B I L A G l. UDDANNELSE / STUDIUM INGENIØRUDDANNELSER ADGANGSKRAV PÅ TILVALGSNIVEAU SUPPLERING INDEN STUDIESTART SAMT ANDRE NØDVENDIGE FORUDSÆTNINGER Teknisk-naturvidenskabelig basisuddannelse Matematik

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 1 Gymnasiekarakterers betydning

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15 eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland STATISTIK 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006 UU Center Himmerland Bilag til årsberetning 2005-2006 Udvikling i antallet af 9. og 10. kl. elever der søger ind på de gymnasiale

Læs mere

A M G Y M GYMNASIUM INFO 2013 N A S I S I U M MUNKENSDAM STUDENTEREKSAMEN (STX) INFORMATIONSHÆFTE 2010-2011

A M G Y M GYMNASIUM INFO 2013 N A S I S I U M MUNKENSDAM STUDENTEREKSAMEN (STX) INFORMATIONSHÆFTE 2010-2011 FORTOHÆFT 2010-2011 Y FO 2013 Y Y Y TTR (TX) unkensdam ymnasium TX-gymnasiet i olding 2 Hvorfor vælge det almene gymnasium og tage en studentereksamen (TX)? varet er: fordi en studentereksamen på én og

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Præsentation af uddannelsessystemet

Præsentation af uddannelsessystemet Præsentation af uddannelsessystemet På vej mod uddannelse Fra grundskolen til ungdomsuddannelse I løbet af din skoletid kommer der vigtige valg! Det første vigtige valg er : Tilvalg af 2. fremmedsprog

Læs mere

GRINDSTED. L a n d b r u g s s k o l e. EUX Landbrug. Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne

GRINDSTED. L a n d b r u g s s k o l e. EUX Landbrug. Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne GRINDSTED L a n d b r u g s s k o l e EUX Landbrug Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne Et unikt samarbejde mellem Grindsted Landbrugsskole og Grindsted Gymnasium & HF Tronsø

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Uddannelse i centrum. Aalborg Katedralskole

Uddannelse i centrum. Aalborg Katedralskole Uddannelse i centrum Aalborg Katedralskole Uddannelsestilbud 2014 Aalborg Katedralskole Aalborg Katedralskole er landsdelens ældste gymnasium. Det præcise årstal for skolens start kender vi ikke, men historiske

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9

Læs mere

Gymnasiet på NGG. nordsjællands grundskole og gymnasium samt hf. NGG Christianshusvej 16 2970 Hørsholm Tlf. 4557 2321 Fax 4557 2124 ngg@ngg.dk ngg.

Gymnasiet på NGG. nordsjællands grundskole og gymnasium samt hf. NGG Christianshusvej 16 2970 Hørsholm Tlf. 4557 2321 Fax 4557 2124 ngg@ngg.dk ngg. nordsjællands grundskole og gymnasium samt hf NGG Christianshusvej 16 2970 Hørsholm Tlf. 4557 2321 Fax 4557 2124 ngg@ngg.dk ngg.dk Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 94013 Gymnasiet på NGG Velkomst Kære kommende

Læs mere

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget.

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX er en helt ny ungdomsuddannelse, som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX En faglig uddannelse som tømrer eller murer samtidig

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere