Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1"

Transkript

1 Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1 Karsten Albæk, lektor Økonomisk Institut, Københavns Universitet Paperversion af artikel i Samfundsøkonomen, juni 2002, p Abstract: Matematik fravælges i betydeligt omfang i gymnasiet på trods af, at forudsætninger i dette fag er af væsentlig betydning for at bestå en videregående uddannelse. Der diskuteres et forslag til justering af adgangskravene til de videregående uddannelser, som vil sikre gymnasieeleverne større valgmuligheder mellem forskellige uddannelser og højere gennemførelsesprocenter. 1. Indledning Debatten omkring overgangen fra gymnasieskolen til de videregående uddannelser er præget af det synspunkt, at de unge mennesker i højere grad burde søge ind på uddannelser, som der er et stort behov for efterfølgende, end på de uddannelser, som af den ene eller anden grund er populære for øjeblikket. De unge mennesker burde i højere grad interessere sig for emner af mere teknisk og naturvidenskabelig karakter. Hertil kommer, at de fag, eleverne vælger i gymnasiet, i en vis udstrækning er uhensigtsmæssige set i relation til det efterfølgende studievalg. Man kan forstille sig, at gymnasieeleverne ikke fuldt ud er klar over konsekvenserne af de valg, de træffer i gymnasiet. Hvis det er tilfældet, kan man afhjælpe dette problem ved øget information og vejledning. Det må være baggrunden for den betydelige vægt, der i en nylig rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening lægges på forbedret vejledning, f.eks. i anbefalingen 1 Tak til Erik Albæk, Per Callesen, Christian Hjorth-Andersen og Troels Østergaard Sørensen for kommentarer til indlægget. 1

2 Vejledningen bør derfor informere eleverne om konsekvenserne af valg af valgfag for mulighederne for direkte optag på en videregående uddannelse. 2 En anden mulighed er, at gymnasieelevernes valg af fag i en vis udstrækning skal ses som et resultat af den konkurrence, der finder sted med henblik på at sikre sig gode muligheder for at komme ind på en videregående uddannelse. Hvis gymnasieleverne ikke alene kender adgangskravene til de videre uddannelser, men også ved, hvad det er, de foretager sig, når de vælger, kan vejledning ikke ændre på valget. I det følgende argumenteres for, at kombinationen mellem det nuværende valggymnasium og de eksisterende kriterier for optag på de videregående uddannelser er uhensigtsmæssig. En rationel gymnasieelev, som ønsker mulighed for at komme ind på forskellige videregående uddannelser med adgangsbegrænsning, vil tage hensyn til optagelseskriterierne, når der vælges fag i gymnasiet. Kriterierne for optag på de videregående uddannelser må således forventes at have afledede konsekvenser for valg af fag i gymnasieskolen. Diskussionen tager udgangspunkt i faget matematik, som anvendes bredt i de videregående uddannelser. Dette fag anvendes direkte eller indirekte i de fleste studier, f.eks. er det nødvendigt med en vis matematisk forståelse i alle studier, hvor der behandles tal i opgørelser af den ene eller anden art. Som eksempel kan nævnes, at omkring hver 10-ende af de studerende på økonomistudiet på Københavns Universitet - i daglig tale kaldet politstudiet - er matematiske studenter, som har fravalgt matematik i gymnasiets 3 g. Hertil kommer, at også en pæn del af de politstuderende med HF og HHX som adgangsgivende eksamen har haft mulighed for at forberede sig godt til at studere økonomi ved at tage matematik på højt niveau, men har undladt det. Man kunne undre sig over dette fravalg, når vejledningen til potentielle studerende netop fremhæver den betydelige brug af matematik som arbejdsredskab på universiteternes økonomistudier. Men der er ingen grund til at undre sig over fravalget det er en direkte konsekvens af kombinationen mellem valggymnasium og adgangsbetingelserne til de videregående studier. 2 Dansk Arbejdsgiverforening (2002), p

3 Udgangspunktet for overvejelserne i dette indlæg er en undersøgelse af beståelsen af første årsprøve på politstudiet med henblik på at vurdere det hensigtsmæssige i udformningen af adgangsbegrænsningen til studiet. Politstudiet et af de studier, hvor der godt nok er adgangsbegrænsning, men hvor adgangsbegrænsningen er indført for at sikre de studerende en rimelig mulighed for at gennemføre studiet. Sigtet er det samme med begrænsningen af tilgangen til ingeniørstudierne og de mere krævende af de naturvidenskabelige studier på universiteterne. Hos de fleste andre studier er baggrunden for adgangsbegrænsningen et begrænset behov for kandidaterne fra disse studier, og mange af disse studier har som adgangskrav et højt gennemsnit ved studentereksamen. Diskussionen i dette indlæg kan have relevans i forbindelse med overvejelserne om en ny gymnasiereform. Det er forventninger om, at en sådan reform gennemføres fra Matematik i valggymnasiet I det tidligere grengymnasium opnåede matematisk-fysiske studenter den største kompetence i matematik, mens timetallet var mindre i de øvre grene. Gennemførelsen af gymnasiereformen i 1988 indebar, at eleverne i det matematiske gymnasium selv kunne vælge, om de ville følge matematikundervisningen i 3. g., samtidigt med at bindingen til også at skulle følge fysik blev ophævet. Resultatet blev, at andelen af matematiske studenter med matematik på gymnasiets højeste niveau voksede fra ca. 40 procent til ca. 80 procent. 3 Andelen holdt sig på det niveau frem til 1995 for så at falde, således at andelen af matematiske studenter matematik på A-niveau nu er ca. 75 procent, hvilket vil sige, at ca. 25 procent af de matematiske studenter undlader at følge matematik i 3. g., så de alene har matematik på B-niveau. Den nuværende matematikundervisning i gymnasiet inddrager i ikke ubetydelig udstrækning eksempler på anvendelser af matematikken, bl.a. fra områder som samfundsvidenskab og biologi. Gymnasiereformen indebar også, at sproglige studerende fik mulighed for at følge matematik i 2. og 3.g. Indholdet og omfanget er det samme som matematikundervisningen de første to år 3 Se Dansk Arbejdsgiverforening (2002), p

4 i det matematiske gymnasium, således at sproglige studenter kan komme op på B-niveau i kompetence i matematik. Cirka 12 procent af de sproglige studenter fra 1999 havde valgt matematik på B-niveau. 4 På nogle gymnasier har sproglige studenter ikke mulighed for at følge denne undervisning, idet faget ikke bliver oprettet. Hvis man f.eks. antager, at der på et gymnasium er 10 procents sandsynlighed for, at en sproglig student vælger matematik, og der er 3 sproglige klasser med hver 25 elever, bliver den gennemsnitlige tilmelding på 7,5 elever, og det er i underkanten til, at faget kan oprettes. Den lave søgning er også et problem i forbindelse med oprettelsen af fagene fysik og kemi i det matematiske gymnasium for indeværende er situationen den, at tilvalg af disse fag er forudsætningen for at blive optaget på visse naturvidenskabelige studier, men på nogle gymnasier er det slet ikke muligt at følge disse fag. Dette forekommer mindre hensigtsmæssigt. I Københavnsområdet synes løsningen på dette problem at være indførelsen af gymnasier med 10 spor, så der bliver tilstrækkeligt med elever til, at de forskellige ønsker om valgfag kan opfyldes. Nu er det ret dyrt at bygge gymnasier om, og i Jylland kan transporttiderne for eleverne blive noget lange. Før denne løsning implementeres i større skala synes det hensigtsmæssigt med nøjere overvejelser af sammenhængen mellem adgangskravene til de videregående uddannelser og valgene af fag i valggymnasiet. 3. Valg af matematik i gymnasiet og beståelse af politstudiets første årsprøve I dette afsnit ses der på, hvordan beståelsen af første årsprøve på økonomistudiet på Københavns Universitet afhænger af valg af matematik niveau i gymnasiet og af gennemsnitskarakteren ved den adgangsgivende eksamen. Der er tale om et aktuelt billede af beståelsen, idet der ses på de studerende, der blev optaget i perioden sommeren 1997 til vinteren For en nøjere gennemgang af datagrundlaget henvises til Albæk (2001), hvor der gennemføres en 4 Beregnet ud fra Undervisningsministeriet (2000). 4

5 analyse af beståelsen med inddragelse af en række forskellige faktorer, mens fremstillingen i det følgende koncentreres om de studerendes matematiske forudsætninger. Efter den nuværende adgangsregulering på politstudiet, som blev indført fra sommeren 1999, skal man som hovedregel have mindst 8 i gennemsnit ved den adgangsgivende eksamen for at blive optaget på studiet. Dog kan man også blive optaget, hvis man har mellem 7,5 og 7,9 i gennemsnit, men så til gengæld har 9 i matematik ved den adgangsgivende eksamen. Beståelsen blandt de studerende, der har fulgt matematik i 3. g. i gymnasiets matematiske gren er klart højere end beståelsen blandt de øvrige studerende, jævnfør nederste række i tabel 1. Af søjle (4) fremgår det, at den gennemsnitlige beståelse var 47 procent, men det var et gennemsnit mellem en beståelse på 58 procent blandt matematikere med matematik på A- niveau, og 37 procent for studerende, der ikke havde matematik på A-niveau. Forskellen mellem de to grupper på 21 procentpoint i søjle (3) er klart signifikant forskellig fra nul jævnfør standardfejlen, som er på 3 procentpoint. [Tabel 1 cirka her.] A-matematikere udgjorde 47 procent af de studerende. For at komme ind på politstudiet er minimumskravet matematik på B-niveau, og det er f.eks. opfyldt af en del sproglige studenter, som har valgt matematik i 2. og 3. gymnasieklasse. Karaktergennemsnittet ved den adgangsgivende eksamen har også betydning for beståelse af første årsprøve til normeret tid. Af søjle (4) i tabel 1 fremgår det, at beståelsen vokser fra 8 procent blandt de studerende med et gennemsnit under 7 ved den adgangsgivende eksamen til 76 procent blandt studerende med et gennemsnit på 10 eller derover. Beståelsen er jævnt voksen fra det ene karakterinterval til det næste, men væksten flader noget ud i toppen af karakterfordelingen, hvor mulighederne for yderligere forbedring er ved at være udtømte procents beståelse er jo maksimum. Inkluderet i tabellen er der i søjle (6) en opgørelse af fordelingen af de 1105 studerende på karakter ved den adgangsgivende eksamen, og yderst til højre i søjle (8) fremgår den samlede 5

6 karakterfordeling for både matematiske og sproglige, der tog studentereksamen i Det ses af de to søjler, at studenter med et eksamensgennemsnit under 7,5 er underrepræsenterede på økonomistudiet i forhold til fordelingen af samtlige studenter, mens studenter med mindst 8,0 er overrepræsenterede (data omfatter tilgangen to år før og ét år efter adgangsbegrænsningen). Endelig er der i søjle (7) vist karakterfordelingen ved den adgangsgivende eksamen for de studerende, der bestod første årsprøve til tiden, og denne fordeling afviger radikalt fra karakterfordelingen ved studentereksamen for året Uanset hvilket karaktergennemsnit, man har opnået ved den adgangsgivende eksamen, er det en fordel at have 3 års matematik bag sig i stedet for 2 års matematik: alle tallene i tabel 1 søjle (3) er positive (med undtagelse af det øverste, der er rundet ned til nul). For studerende med gennemsnit beliggende i intervallerne 7,5 og 9,4 er der i alle tilfælde signifikant forskel mellem beståelsesprocenterne for studerende med matematik på A-niveau og øvrige studerende, og forskellene er pænt høje. Det er også de studerende, hvor valget af fag i gymnasiet må forventes at spille en rolle for karaktergennemsnittet og dermed for de studier, som de har efterfølgende mulighed for at blive optaget på. Derimod er forskellen i beståelsessandsynlighed ikke så udtalt i den nedre del af karakterfordelingen, hvor hovedparten dumper uanset forkundskaber i matematik, og i den øvre del af karakterfordelingen, hvor langt de fleste består uanset forkundskaber i matematik. Datamaterialet er imidlertid for spinkelt til at kunne sige med sikkerhed, om de matematiske forkundskaber betyder mindre for beståelsen i halerne af karakterfordelingen, jævnfør de store standardfejl. Med et større datamateriale ville det være muligt at afklare, om effekten ét ekstra års matematik er begrænset blandt f.eks. studerende med et gennemsnit på mindst 9,5. Disse studerende kan imidlertid vælge frit mellem forskellige studier med adgangsbegrænsning. 3. Valg af matematik i gymnasiet og gennemførelsen af en videregående uddannelse Det er vanskeligt at forestille sig et videregående studium, hvor det ikke i én eller anden sammenhæng ville have været nyttigt at have erhvervet en vis matematisk baggrund i gymna- 5 Beregnet ud fra Undervisningsministeriet (2000). 6

7 siet. Det gælder for eksempel alle fag, der kræver kendskab til statistisk analyse af data, hvor et blot nogenlunde færdighedsniveau inden for dette område forudsætter en matematisk baggrund, der mindst svarer til tilvalg af matematik i gymnasiets matematiske gren. Statistisk analyse er et element i alle samfundsvidenskabelige fag, men også i humanistiske discipliner som arkæologi og historie. Inden for humaniora kan der også peges på, det er en fordel at have en vis matematisk baggrund inden for fag som filosofi og græsk, så man har bedre mulighed for forstå meningen med de tekster, som har et vist matematisk indhold. En matematisk baggrund er selvfølgeligt ikke en betingelse for at bestå humanistiske fag, men den giver nogle ekstra muligheder for studerende, som har en sådan baggrund. Matematiske færdigheder spiller også en rolle for beståelsen af andre studier end politstudiet. Således hedder det i Kristensen (1998), p. 5, i en analyse af frafaldet på statskundskabsstudiet på Århus Universitet: Hvor blot ca 8% af de studerende med et A-niveau i matematik er faldet fra efter 3 år, er ca 34% af de studerende med B-niveau og ca 48% af de studerende med C-niveau faldet fra efter samme periode, og det anføres, at forskellene er signifikante. Zangenberg og Zeuthen (1997), p. 43, har en opgørelse over uddannelsesstatus efter 10 år for matematiske og sproglige studenter fordelt på arten af først påbegyndte uddannelse, hvor datagrundlaget hovedsageligt er uddannelsesforløbet for studenter før den sidste gymnasiereform. For eksempel gælder det for medicinstudiet, at 77 procent af de matematiske studenter færdiggjorde en uddannelse, mens dette gjaldt for 55 procent af de sproglige studenter (det er altså en opgørelse, som inkluderer beståelse af én eller anden uddannelse efter at være begyndt på medicinstudiet). For samtlige videregående uddannelser under ét er beståelsen for matematikere på 76 procent, mens beståelsen for sproglige er på 60 procent, således at gevinsten ved at være matematiker er på 16 procentpoint ifølge opgørelsen hos Zangenberg og Zeuthen (1997). Gevinsten ved at være matematiker afhænger selvsagt af fagområdet, og på humaniora er den nede på 3 procentpoint. Det mest bemærkelsesværdige er imidlertid opgørelsen for jurastudiet, hvor beståelsen for matematikere er på 86 procent, mens beståelsen for sproglige er på 77 procent. Men hvorfor skulle matematikere have 9 procentpoint højere sandsynlighed for at bestå jurastudiet? På dette studium er der så godt som ingen anvendelse af de konkrete færdigheder, som indlæres i 7

8 undervisningen i matematik i gymnasiet. Men jurastudiet stiller krav om at kunne tænke logisk, og det er netop den færdighed, der indøves i gymnasiets matematikundervisning. Bag al formalia, de tekniske færdigheder som indøves, er logikken: at der er noget, der hedder præmis, og noget, der hedder konklusion. Eller sagt på en anden måde, så er de eneste videregående studier, hvor man ikke kan forvente af have nytte af at følge undervisningen i matematik i gymnasiet, de studier, hvor det ikke skulle være en fordel at kunne tænke logisk Afledede effekter af optagelseskriterierne til de videregående uddannelser Lad os se på overvejelserne hos en gymnasieelev, som overvejer at læse økonomi på Københavns Universitet, og lad os antage, at denne elev har fået 9 eller derover i matematik efter eksamen i 2. g. Men så er den pågældende jo kommet ind på studiet, bare gennemsnittet til studentereksamen er 7,5 eller derover, og det er jo ikke så svært at opnå, jævnfør karakterfordelingen i tabel 1, søjle (8). Hvis det at komme ind på studiet er det væsentlige, vil en rationel gymnasieelev derfor fravælge matematik i 3. gymnasieklasse der er tale om et valg under usikkerhed, og matematikkarakteren risikerer jo at komme ned under 9, hvis der vælges matematik i 3 g. Udover at læse økonomi kunne det være, at den pågældende gymnasieelev gerne ville holde nogle andre studiemuligheder åbne, for eksempel lægestudiet. Her er optagelsesreglen, at man skal have matematik på B-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C-niveau, og at der er et gennemsnit på 8 i disse fag. Hvis vores rationelle gymnasieelev har opnået dette gennemsnit efter 2. g., vil disse fag derfor blive fravalgt i 3. g. Lægestudiet er et studium, det er svært at komme ind på, og sandsynligheden for at opnå højere karakterer i andre fag end de nævnte må betragtes som gode. 6 Jensen og Plannthin (1997) analyserer 1993-årgangen på Københavns Universitet og for jurastudiet synes overlevelsessandsynligheden for matematiske studenter at være noget højere end overlevelsessandsynligheden for sproglige studenter ifølge grafen side 151, hvor der i analysen er taget højde for flere forklarende variable. Side 153 anføres det imidlertid, at forskellen ikke er signifikant, hvilket muligvis skal ses i forbindelse med, at antallet af observationer er på 351, og det er noget lavt, hvis man ønsker at vurdere, om en forskel i overlevelsessand- 8

9 Matematik og fysik har ry for at være meget arbejdskrævende i 3 g., og valg af begge disse fag kan ikke undgå at gå ud over andre aktiviteter, herunder forberedelsen til de øvrige fag. Fravalget af fysik kan ikke udelukkende tilskrives mangel på interesse for naturvidenskab, men er et resultat af incitamentsstrukturen, der kan afledes af optagelseskravene til de videregående uddannelser. Vores gymnasieelev kunne også have blikket rettet mod andre studier end økonomi- eller lægestudiet, og de steder, hvor det er svært at komme ind, bliver der ikke stillet krav om at have taget matematik i 3. g. Dette giver så et yderligere incitament til at fravælge faget, hvis man gerne vil sikre sig mulighederne for at vælge mellem flere videregående studier med høje grænsekvotienter. I gymnasiet findes der rationelle studenter, som vælger fag i gymnasiet for at sikre sig gode muligheder for at komme ind på et videregående studium, og så findes der de knap så rationelle gymnasieelever, der vælger fag i gymnasiet for at forberede sig godt til at gennemføre et videregående studium. Hvad fordelingen er mellem de to grupper, er det svært at sige noget om. 5. Et forslag til forbedring af incitamentsstrukturen i gymnasieskolen Hvordan kan optagelsessystemet til de videregående uddannelser ændres, så modsætningen ophæves mellem at bestræbe sig på at få gode karakterer og på at forberede sig godt til et videregående studium, når der vælges fag i gymnasiet? I det følgende ses der på faget matematik med udgangspunkt i overvejelserne om optagelseskriterier for politstudiet. En ophævelse af reglen på politstudiet om 9 i matematik for studenter med et karaktergennemsnit på 7,5-7,9 vil fjerne incitamentet til at fravælge matematik i gymnasiet, men vil ikke give et incitament til at tilvælge faget. Det ville man derimod opnå, hvis optagelseskriteriet blev justeret, så også studerende under den nuværende karaktergrænse på 8 i gennemsnit blev optaget, hvis de ellers har valgt matematik i 3. g. Som det fremgår af tabel 1, er der her en ret lav beståelse på 16 procent blandt dem, der ikke havde matematik på A-niveau, mens hele 38 synlighed på f.eks. 9 procentpoint mellem forskellige grupper er signifikant forskellig fra nul. I Zangenberg og Zeuthen (1997) er der anvendt flere årgange af jurastuderende. 9

10 procent bestod blandt dem med 3 års matematik i gymnasiet. Det er faktisk højere end beståelsesprocenten på 32 for de studerende lige over karaktergrænsen på 8, som kun har haft 2 års matematik (men ikke så meget, at forskellen er signifikant forskellig fra nul). Beståelsen for disse grupper er imidlertid ikke overvældende set i relation til udmeldinger fra det omgivende samfund til universiteterne, hvor en beståelse på 50 procent ofte nævnes som uacceptabelt lavt. Det ville imidlertid ikke give et incitament til at vælge matematik for potentielle studerende, som har så høje karakterer, at de er sikre på at opfylde optagelseskravet på 8 i gennemsnit ved studentereksamen, og det er svært at se, hvordan enkelte videregående studier, som f.eks. økonomistudierne, kan opnå dette formål ved at justere adgangsbetingelserne. Betragt en gymnasieelev, der gør sit yderste for at blive enten læge, sociolog, politolog, arkæolog, filosof eller jurist, og som derfor fravælger matematik i gymnasiets 3. g. i bestræbelserne for at opnå dette formål. Hvis det på trods af fravalget af matematik mislykkes at komme ind på ét af disse studier, fordi gennemsnittet ved studentereksamen kun er på f.eks. 9,0, må den pågældende tage til takke med uddannelser, hvor det er lettere at komme ind, f.eks. økonomistudiet på Københavns Universitet. Men her det så sværere at bestå, netop fordi matematik er fravalgt, og det er sikkert også tilfældet for en god del af de merkantile studier på handelshøjskolerne. Den pågældende student har ikke den mulighed at blive f.eks. ingeniør, hvor der kræves matematik på A-niveau for at blive optaget. Det noteres i den forbindelse, at dette krav jo altså udelukker en del studenter med høje karakterer i gymnasiet fra ingeniørstudierne, selv om de på politstudiet ville have en pæn høj sandsynlighed for at bestå på trods af fravalget af matematik i 3.g., og det må derfor formodes, at kravet holder en del studerende ude fra ingeniørstudierne på trods af, at de både er interesserede og har gode muligheder for at gennemføre studierne. Et forslag, som vil ophæve modstriden mellem at bestræbe sig på at få gode karakterer og på at forberede sig godt til et videregående studium, hvad angår faget matematik, er følgende: Adgangskvotienterne til samtlige videregående studier beregnes som et vejet gennemsnit, hvor karakteren i matematik som tilvalg tæller 10 procent og gennemsnitskarakteren ved studentereksamen tæller 90 procent. Hvis gymnasieeleven ikke har valgt matematik som tilvalg, 10

11 sættes karakteren til nul. Opnår gymnasieeleven karakteren 8 i matematik (som cirka er gennemsnittet for samtlige gymnasieelever), lægges der således 0,8 til elevens gennemsnitskarakter ved studentereksamen (vægtet med 0,9). Vægtningen vil sikre, at studerende, som ønsker at blive læge, sociolog, politolog, arkæolog, filosof eller jurist, vælger matematik i gymnasiet, hvis de ønsker at have gode chancer for at komme ind på ét af disse studier. Hvis det mislykkes for dem at komme ind på ét af studierne, har de større chancer for at gennemføre et studium som f.eks. økonom eller ingeniør. Hvis det derimod lykkes for dem at komme ind på ét af de ønskede studier, så har de også her større chancer for at bestå dette studium - det er der argumenteret for i det forrige ud fra de foreliggende statistiske opgørelser af beståelsessandsynlighederne for forskellige videregående uddannelser. For at opnå den tilsigtede effekt er det nødvendigt at ændre incitamentsstrukturen i forbindelse med valg af fag i gymnasiet for at komme ind på studier, hvor det er svært at komme ind. Man kan ikke påvirke gymnasieelevernes valg ved at justere på adgangskravene til studier, hvor de er mere eller mindre sikre på at komme ind. Den centrale i forslaget er en særskilt vægtning af matematik, mens størrelsen af vægtningen kan diskuteres. For eksempel ville en vægtning med 5 procent til matematik og 95 procent til gennemsnitskarakteren have cirka den samme effekt forskellen i vægtningen vil alene betyde en vis ændring i den andel af gymnasieeleverne, som vælger matematik. Det afgørende er, at der anvendes den samme vægtning for alle studier, uanset behov for matematik. De 10 procents vægtning til matematik er imidlertid ikke tilfældigt valgt de modsvarer erfaringerne fra politstudiet. Detaljerne i beregningen er følgende: Ud fra opgørelserne i tabel 1 kan man konvertere værdien af at have taget matematik som valgfag til et antal karakterpoint ved studentereksamen, når det drejer sig om at bestå første årsprøve ved økonomistudiet til tiden. Af tabel 1 fremgår det, at der er 30 procentpoints forskel i beståelse mellem studenter med karaktergennemsnit i intervallet 8,0-8,4 og i intervallet 9,0-9,4, svarende til ét karakterpoint (forskellen mellem intervalmidtpunkterne 8,25 og 9,25). Ifølge tabel 1 øger matematik på A-niveau beståelsessandsynligheden med 21 procentpoint, som derfor svarer til en forskel 11

12 på cirka 0,7 karakterpoint (= 1,0x21/30). De 0,7 svarer cirka til de 0,8, der er nævnt ovenfor i forslaget til vægtning af matematik, og den manglende egnethed til at gennemføre studiet bliver derfor netop neutraliseret for en student med gennemsnitskarakter i matematik. Beregningen gælder for denne del af karakterskalaen, hvor overvejelserne vedrørende valg af fag i gymnasiet for at sikre sig gode muligheder for adgang til de videregående studier må anses for særligt relevante. En analog beregning for andre studier må forventes at give nogle andre resultater. Formodningen må være, at betydningen for beståelsen af at have taget matematik er relativt stor hos økonomer sammenlignet med mange andre fag, og at tælleren i beregningen (de 21 procentpoint) derfor er noget mindre hos andre fag. Men nævneren (de 30 procentpoint) synes også at være mindre hos andre fag. De foreliggende opgørelser tyder på, at politstudiet er et studium, som har en særdeles kraftig vækst i beståelsen fra karakteren 8 op til karakteren 9 og derover, hvor yderligere vækst i gennemsnittet har mindre betydning for beståelsen. Dette gælder sammenlignet med jurastudiet (og sandsynligvis også de populære studier med høje adgangskvotienter inden for samfundsvidenskaberne), men tilsyneladende også sammenlignet med både lægestudiet og de videregående tekniske uddannelser, se Zangenberg og Zeuthen (1997), p. 41, samt den grafiske fremstilling i Jensen og Plannthin (1997), kapitel 8. En nøjere vurdering af, i hvilket omfang 10 procents vægtning af matematik er en over- eller undervurdering af fagets betydning for beståelsen af et konkret studium, kræver derfor en særskilt opgørelse for hvert enkelt studium. 7 Dette kan muligvis have betydning for, i hvilket omfang potentielle ansøgere har forståelse for, at det er nødvendigt at følge matematik i gymnasiet for at have gode chancer for komme ind på studiet, men som fremhævet er ordningen foreslået for at sikre en årgang gymnasieelever de bedste muligheder for at gennemføre én eller anden videregående uddannelse og det kan så betyde, at det for enkelte gymnasieelever bliver en smule mere besværligt at komme ind på det studium, som de fleste må forventes at være kommet ind på i fravær af ordningen. 7 I dette indlæg er der præsenteret statistiske opgørelser for matematiske forkundskabers betydning for beståelsen af forskellige studier, som er stykket sammen fra de forhåndenværende kilder. I forbindelse med eventuelle overvejelser over implementering af forslaget - eller en variant af det - ville det selvsagt være nyttigt med en grundigere belysning af emnet, især analyser, som forsøger at tage højde for effekten af selvselektion, se Albæk (2001), p. 214, for en kortfattet omtale af dette emne. 12

13 6. Diskussion Når der er mulighed for at vælge, hvilke fag man vil tage i gymnasiet, er der per definition indbygget en incitamentsstruktur i den nugældende ordning: de studerende skal overveje om de vil tage ét fag og dermed fravælge et andet. I forsøget på at komme ind på de lette uddannelser fravælges fag, som danner forudsætningen for en succesfuld gennemførelse af de svære uddannelser, som f.eks. ingeniør- og økonomstudierne samt de fleste af de naturvidenskabelige uddannelser på universiteterne. Dette indlæg har fremlagt et forslag til at løse dette problem hvad angår faget matematik. Forslaget indebærer også, at der tillægges point for sproglige studenter, der vælger matematik som tilvalg. For at forbedre uddannelsesmulighederne supplerer en vis andel af de sproglige studenter efterfølgende deres studentereksamen med en uddannelse på samme niveau med et vist matematisk indhold. Der er det argument mod forslaget, at et enkelt fag i gymnasiet bliver taget ud og tillagt en særlig betydning på bekostning af de andre fag. Men forslaget indebærer ikke, at der skal laves noget som helst om i gymnasiet. Specielt er der ikke tale om indførelse af nogen form for tvang, der anfægter valgfriheden i den eksisterende gymnasieskole. Forslaget vil alene indebære en justering af den eksisterende incitamentsstruktur, således at flere bliver egnede til at gennemføre et videregående studium. Og der er allerede nu forskel på fagene i gymnasiet, idet de obligatoriske fag gymnastik, musik og billedkunst ikke tæller med samme vægt som de øvrige fag ved beregningen af det gennemsnitlige karakterniveau. Årsagen til dette er sandsynligvis, at færdigheder i disse fag ikke opfattes som værende af samme betydning som færdigheder i de øvrige fag, når mulighederne for at gennemføre en efterfølgende uddannelse skal vurderes. Men hvis det er årsagen til den eksisterende forskel i vægtningen af fag ved studentereksamen, så er nærværende forslag om at tildele faget matematik en særlig rolle i forbindelse med optaget til de videregående uddannelser alene en justering - selve princippet er allerede indeholdt i det eksisterende system. 13

14 Litteratur: Albæk, Karsten (2001). Hvem består på politstudiet, Nationaløkonomisk Tidsskrift, nr. 139, p Optrykt som Blåt Memo nr. 204, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, januar 2002 (kan hentes på Dansk arbejdsgiverforening (2002). De gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedet. København. Jensen, David og Morten Plannthin (1997). De almengymnasiale uddannelser og universitetet. Speciale ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Kristensen, Ida Pagter (1998). Studiestatistisk rapport nr. 6. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (kan hentes på Undervisningsministeriet (2000). Gymnasieskolen i tal 1999/2000. København. Zangenberg, Carsten A. og Hans Zeuthen. (1997). Den hvide hue. Hvad fører den til? København.. 14

15 Tabel i teksten: Tabel 1: Andelen af studerende, der består første årsprøve på politstudiet inden for ét år efter immatrikulation, fordelt på gennemsnit ved adgangsgivende eksamen og på type af adgangsgivende eksamen, immatrikulation sommeren 1997 vinteren 2000 Studerende: Eksamenskarakter: A-matematiker a) Ej A-mate- Forskel I alt matiker a) Studerende, optag Antal Andel Beståede studerende, andel Studentereksamen 1999, andel b) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) -6,9 0,08 0,08 0,00 0, ,05 0,01 0,08 (0,08) (0,04) (0,09) (0,04) 7,0-7,4 0,23 0,14 0,09 0, ,05 0,02 0,12 (0,08) (0,07) (0,11) (0,05) 7,5-7,9 0,38 0,16 0,22 0, ,16 0,09 0,17 (0,06) (0,04) (0,07) (0,03) 8,0-8,4 0,45 0,32 0,13 0, ,22 0,17 0,19 (0,05) (0,04) (0,06) (0,03) 8,5-8,9 0,65 0,38 0,27 0, ,21 0,22 0,18 (0,05) (0,04) (0,06) (0,03) 9,0-9,4 0,77 0,59 0,18 0, ,15 0,22 0,14 (0,05) (0,05) (0,07) (0,04) 9,5-9,9 0,75 0,70 0,05 0, ,10 0,15 0,08 (0,06) (0,07) (0,09) (0,04) 10,0-0,83 0,69 0,13 0, ,07 0,11 0,04 (0,06) (0,08) (0,10) (0,05) I alt 0,58 0,37 0,21 0, ,00 1,00 1,00 (0,02) (0,02) (0,03) (0,02) Anm.: Standardfejl i parenteser. Noter: a) A-matematikere omfatter studerende, der har valgt matematik i 3. g i gymnasiets matematiske gren. Hovedparten af gruppen af Ej A-matematikere har ikke haft matematik på A-niveau. Inkluderet i denne gruppe er imidlertid også et mindre antal studerende, hvor matematikniveauet i gymnasiets matematiske gren ikke er registreret, samt studerende med HHX, HTX, HF, m.m. som adgangsgivende eksamen, der har haft matematik på A-niveau. b) Den samlede karakterfordeling for de matematiske og sproglige studenter for året

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 204 - Januar 2002. Hvem består på politstudiet? Karsten Albæk. (særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2001(2))

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 204 - Januar 2002. Hvem består på politstudiet? Karsten Albæk. (særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2001(2)) BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 204 - Januar 2002 Hvem består på politstudiet? Karsten Albæk (særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2001(2)) Økonomisk Institut Københavns Universitet Studiestræde 6, 1455 København

Læs mere

Blå Memoserie Økonomisk Institut Københavns Universitet

Blå Memoserie Økonomisk Institut Københavns Universitet Blå Memoserie Økonomisk Institut Københavns Universitet Nr. 23 april 26 Evner, fag, indsats i gymnasiet og beståelse på samfundsvidenskab Karsten Albæk Danske lægers turnusordning Jens Leth Hougaard Jacob

Læs mere

Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet

Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet Nationaløkonomisk Tidsskrift 141 (2003): 206-224 Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet Karsten Albæk Økonomisk Institut, Københavns Universitet, E-mail:

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Statistik Rapport for 2005

Statistik Rapport for 2005 Statistik Rapport for Udarbejdet af Mikkel Petersen April Indholdsfortegnelse Forord Karakteristika ved BA optag sommer.. Karakteristika ved BA optag vinter.. Karakteristika ved kandidat-optaget sommeren...

Læs mere

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter

Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter Bonjour, Jeg hedder Ida, og er i gang med at skrive mit speciale ved Københavns Universitet. Det skal omhandle, hvorfor interessen for at lære

Læs mere

Information til svenske ansøgere til medicin og odontologi på Aarhus Universitet

Information til svenske ansøgere til medicin og odontologi på Aarhus Universitet Information til svenske ansøgere til medicin og odontologi på Aarhus Universitet Svenske ansøgere søger optagelse til bacheloruddannelser i fri konkurrence med danske ansøgere. Der er ingen særlige kvoter

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet.

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Inquisite Page 1 of 5 Din baggrund Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Køn Mand Kvinde Hvor gammel er du? (vælg antal år) Under

Læs mere

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012 Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012 Punkt. nr. 3 Dagsordenspunkt: Udbud af studieretninger og frie valgfag for skoleåret 2013-2014 Sagsfremstilling: Bestyrelsen skal

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

Et kritisk blik på 7-skalaen

Et kritisk blik på 7-skalaen Et kritisk blik på 7-skalaen Inge Henningsen Institut for matematiske fag Københavns Universitet Matematikdag. Odense. 21. januar 2016 7-skalaen En karakterskala, hvor gennemsnitsdannelse ikke giver mening.

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14 Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14 2. fremmedsprog og kunstneriske fag har betydning for dine muligheder for valg af studieretninger. I skemaet nedenfor kan du ved at vælge

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi 23.02.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 27 - om regeringens gymnasieudspil og samfundsfag Af Bent Fischer-Nielsen Regeringens udspil Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Lokal studieordning for adgangskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

Lokal studieordning for adgangskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Lokal studieordning for adgangskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Aug. 2015/mrl Denne lokale studieordning er et supplement

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008 af Hanne ech Dette notat er en opdatering af notatet Studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser, da elevernes eksamensresultater nu er opdateret

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

For at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene.

For at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene. 1 HF HF-eksamen varer 2 år. Du får en bred faglig viden i løbet af uddannelsen, hvor der lægges vægt på anvendelsen i hverdagen og i studier. Flere fag er obligatoriske, men der er også mulighed for selv

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 17. marts 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Lokal studieordning for adgangskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Lokal studieordning for adgangskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 11. juni 2013/mrl Lokal studieordning for adgangskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne i Aarhus) Denne lokale studieordning er et supplement til

Læs mere

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Minikursus 2014 værd at vide for vejledere

Minikursus 2014 værd at vide for vejledere Minikursus 2014 værd at vide for vejledere Optagelsen 2013 Adgangskrav Optagelsesregler, www.optagelse.dk SU-reform Uddannelsesguiden, www.ug.dk Martin Rovs Hansen Studievalg Nordjylland Optagelsen 2013

Læs mere

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Særligt om krav til ansøgernes kundskaber i dansk og i engelsk... 2 Regler

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2016

Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2016 Januar 2016 Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2016 Naturvidenskabelige studieretninger 1. Matematik, Fysik og Kemi Matematik A, Fysik B og Kemi B Elevvalg: 2. fremmedsprog, kunstfag til C-niveau,

Læs mere

Obligatoriske fag og niveauer

Obligatoriske fag og niveauer Obligatoriske fag og niveauer Hver elev skal mindst have 4 fag på A-niveau samt normalt 3 fag på B- niveau og normalt 7 fag på C-niveau. Kravet opfyldes gennem obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag.

Læs mere

Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2015

Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2015 Januar 2015 Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2015 Naturvidenskabelige studieretninger 1. Matematik, Fysik og Kemi Matematik A, Fysik B og Kemi B Elevvalg: 2. fremmedsprog, kunstfag til C-niveau,

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

Analyse 13. marts 2013

Analyse 13. marts 2013 13. marts 2013 Nogle konsekvenser af skærpede adgangskrav for optag på læreruddannelsen Af Esben Anton Schultz Regeringen har sammen med V, K og DF netop indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Nyoptag sommer Bachelor i Teknisk Videnskab (Civilingeniør) og Diplomingeniør. Profil af de studerende

Nyoptag sommer Bachelor i Teknisk Videnskab (Civilingeniør) og Diplomingeniør. Profil af de studerende Nyoptag sommer Bachelor i Teknisk Videnskab (Civilingeniør) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Nicolai Amdrup Indledning DTU har de seneste

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering Gymnasial Supplering Mangler du ét eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på ønskestudiet, eller skal du have forbedret karakteren i et

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

www.gsdanmark.dk Gymnasial Supplering 2011 / 2012 GYMNASIAL SUPPLERING Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk

www.gsdanmark.dk Gymnasial Supplering 2011 / 2012 GYMNASIAL SUPPLERING Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk GYMNASIAL SUPPLERING Vejledning og optagelse GS-koordinatorer www.gsdanmark.dk Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk www.gsdanmark.dk Nørresundby Gymnasium og HF Studievej 14, 9400 Nørresundby

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser

Læs mere

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

A C? B Studieretninger 2015

A C? B Studieretninger 2015 A C? B tudieretninger 2015 Velkommen til kanderborg Gymnasium På de næste sider kan du se noget om de mange fag og de forskellige studieretninger som vi tilbyder på kanderborg Gymnasium. Du kan også se

Læs mere