Udviklingsarbejde i skrøbelige situationer
|
|
- Sara Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 POSITIONSPAPIR NR. 7 Udviklingsarbejde i skrøbelige situationer Hvorfor et fokus på Skrøbelige Situationer? Udviklingsbistand har reduceret fattigdom og forbedret rettigheder for millioner af mennesker i fattige lande, men vilkårene for mennesker i skrøbelige situationer er ikke blevet væsentligt bedre. På trods af tilførte ressourcer og et fastholdt udviklingspolitisk fokus fra både dansk og international side, synes disse områder i stigende grad at være hægtet af den globale udvikling. Den danske civilsamfundspolitik 1 fremhæver civilsamfundsudvikling i skrøbelige situationer, fordi folks rettigheder er særligt under pres i lande, hvor staten enten ikke vil eller ikke kan beskytte rettigheder og levere basale serviceydelser 2 til sine borgere. Hos CISU ser vi eksempler på, hvordan civilsamfunds handlinger og organiseringsformer spiller en væsentlig rolle i at understøtte og fremme positiv forandring i en skrøbelig situation mod et rettighedsbaseret 3 samfund. CISU vil fremme, at civilsamfundsorganisationer har en god forståelse af civilsamfundets potentiale som drivkraft mod et rettighedsbaseret samfund, og at de bruger denne forståelse i planlægning og implementering af projekter i skrøbelige situationer. bruger det indgående kendskab til konteksten i en given skrøbelig situation til at foretage strategiske valg i forhold til partnerskab og udviklingsprojekt. i deres samarbejde med partnere i skrøbelige situationer har kapacitet og udøver fleksibilitet, så de kan adressere udfordringer, når de viser sig, og udnytte mulighederne, når de opstår. 1 Politik for dansk støtte til civilsamfundet, DANIDA Begrebet basale serviceydelser indgår i den såkaldte udviklingstrekant som strategiske ydelser, når det bruges i en strategisk sammenhæng som en del af at styrke organiseringskapacitet og fortalervirksomhed. Se i øvrigt CISUs positionspapir nr. 3 om Udviklingstrekanten for yderlige uddybning. 3 I CISU arbejder vi inden for den rettighedsbaserede tilgang til udvikling med vægtning af PANT-principperne (deltagelse, ansvarlighed, ikke-diskrimination og åbenhed / transparency) i overensstemmelse med den danske udviklingspolitiske strategi "Retten til et bedre liv" og den danske civilsamfundspolitik.
2 Hvordan forstår CISU skrøbelige situationer? Konteksten i skrøbelige situationer I skrøbelige situationer mangler staten ofte legitimitet, er udfordret på sin autoritet og leverer ikke basale serviceydelser til befolkningen. Samtidig er civilsamfundet ofte svagt, fragmenteret og udfordret på rollen som fortaler for en rettighedsbaseret udvikling. Dette medfører følgende karakteristika, som i varierende grad er fælles for alle typer af skrøbelige situationer: Ekstrem fattigdom er et grundvilkår for størstedelen af befolkningen, der lever uden adgang til basale serviceydelser og oplever store sikkerhedsrisici og vidstrakte krænkelser af deres rettigheder. Fraværet af en retsstat gør det umuligt at sikre sig imod disse krænkelser. Intense kampe om politisk magt og økonomiske ressourcer præger en stærkt politiseret situation, hvor beslutningsprocesser kendetegnes ved stor uigennemsigtighed, der blandt andet understøtter korruption. Ikke-statslige aktører løser mange af statens opgaver for dele af befolkningen og ikke altid med en rettighedsbaseret tilgang. Disse aktører gør krav på statens legitimitet og/eller udfordrer dens autoritet. Lokal kapacitet, viden og ressourcer er altid til stede i en given skrøbelig situation og har været med til at sikre lokale befolkningers overlevelse under de vanskeligste vilkår. Der vil altid være risici forbundet med rettighedsbaserede indsatser i skrøbelige situationer. Det er derfor vigtigt, at civilsamfundsorganisationer (CSO er) forholder sig til risici og ikke ignorerer dem, da dette i sig selv kan være med til at forstærke skrøbeligheden og derved Do Harm 4. På trods af fælles karakteristika er de enkelte skrøbelige situationer meget forskellige. Den konkrete kontekst er derfor vigtig for at forstå de udfordringer og muligheder, der gør sig gældende for CSO ers arbejde med rettigheder i den specifikke sammenhæng. Nedenstående analysemodel 5, som viser statens vilje og evne til at sikre borgernes rettigheder, kan være et godt udgangspunkt for en sådan analyse. Ligeledes kan den bidrage til, at civilsamfundet kan beskrive og udvikle sine særlige roller og opgaver i de forskellige typer skrøbelige situationer. Statens vilje til at sikre rettigheder Svag Stærk Statens evne til at sikre rettigheder Svag Fejlslagen stat Svag, men responsive stat Stærk Undertrykkende stat Velfungerende stat Med undtagelse af kategorien den velfungerende stat viser de øvrige tre forskellige typer af skrøbelighed. En skrøbelig situation vil som oftest indeholde aspekter fra flere forskellige kategorier, ligesom ændringer over tid fra en slags situation til en anden vil forekomme. 4 Begrebet Do No Harm opstod som en erkendelse af, at udviklingsbistanden kan gøre lige så meget skade, som den kan gøre gavn. Idet risici er en integreret del af udvikling og i forstærket grad i skrøbelige situationer arbejder man derfor med aktivt at forholde sig til identificeret risici og ikke at arbejde udenom disse. Eksempelvis ved kun at arbejde i områder der er lettest tilgængelige, ved kun at vælge de lokale CSO-partnerorganisationer, som alle andre har gode erfaringer med, ved at undgå statslige institutioner eller ved kun at arbejde med problematikker, hvor man er sikker på kortsigtede resultater. Se i øvrigt OECD DAC 2014 Development Assistance and Approaches to Risk in Fragile and Conflict-affected States, og for konkrete metoder til indarbejdelse af risici se Danske Udenrigsministeriums Risk Management Guidelines fra August Modellen er tilpasset fra britiske Department for International Development, DFID
3 1. Den Fejlslagne Stat kendetegnes ved, at staten hverken kan eller vil sikre borgeres rettigheder. I starten af 2015 ser vi lande som Somalia, Sydsudan, Demokratiske Republik Congo (DRC), Afghanistan og Pakistan som eksempler 6. Mulige tilgange for CSO er til at fremme rettigheder i fejlslagne stater kan inkludere Fælles for fejlslagne stater findes også en række udfordringer for CSO er, der kan inkludere at indgå i strategiske samarbejder med lokale myndigheder omkring befolkningens adgang til serviceydelser med det sigte at styrke kapaciteten til rettighedsbaseret udvikling. I denne forbindelse er det vigtigt at CSO er ikke overtager statens rolle og ansvar. Dette kan nemlig både undergrave statens legitimitet såvel som kompromittere CSO ens legitimitet og uafhængighed - altså en Do Harm -risiko. at indgå i strategiske samarbejder med ikke-statslige aktører, der har magt til at kunne påvirke lokale samfund og myndigheder, og som har potentiale for at fremme en rettighedsbaseret tilgang. at arbejde lokalt forankret og bottom-up for at støtte udvikling og styrke lokale CSO ers kapacitet til at arbejde rettighedsbaseret. at myndighedsrepræsentanter aktivt forsøger at modarbejde CSO er, der arbejder med en rettighedsbaseret tilgang. Det kan udgøre en sikkerhedsrisiko for alle projektets involverede parter. Grundet statens begrænsede kapacitet vil sikkerhedsrisici oftest være af en generel karakter og afstedkommet af statens manglende evne til at sikre stabilitet inden for dens territorielle grænser. at holde myndigheder ansvarlige for befolkningens rettigheder, når førstnævnte ikke har den fornødne kapacitet til at leve op til deres ansvar. Samtidig kan det være lige så vanskeligt at holde ikke-statslige aktører, der varetager dele af statens opgaver, ansvarlige, idet de ikke på samme vis som staten anses som ansvarshavere og til tider kan have interesser, der decideret modvirker en rettighedsbaseret tilgang. udviklingen af partnerskab og implementering af fælles projekter kan vanskeliggøres i situationer, hvor en dårlig sikkerhedssituation hindrer adgang til partnerorganisation og lokale samfund. opbygning af stærke partnerskaber med lokale CSO er kan være vanskeligt, når disse er svage og fragmenterede. Fravalg af bestemte lokale civilsamfundsorganiseringsformer som potentielle partnere kan dog også betyde fravalg af potentialer for udvikling. Konkrete eksempler på tilgange fra CISUs medlemsorganisationer I Somalia samarbejder en dansk CSO og lokal CSO-partner strategisk med lokale myndigheder om at styrke myndighedernes kapacitet til at sikre adgang til rent vand for hele befolkningen i et lokalområde. I den Demokratiske Republik Congo har en dansk CSO gennem sit partnerskab med en lokal CSO-partner haft succes med at mobilisere og organisere lokale kvindegrupper omkring problemer med seksuelle overgreb og konsekvenserne heraf. I Pakistan søger en dansk CSO og partner aktivt at involvere og påvirke religiøse grupper i forhold til pigers adgang til uddannelse. I Somalia har en dansk CSO sammen med sin lokale CSO-partner valgt at søge alliance med klanledere for at fremme unges ret til politisk deltagelse. I Pakistan har en dansk CSO valgt som strategi at mødes med sin lokale CSO-partner i et tredje land såvel som at samarbejde med en dansk diaspora-cso med adgang til landet omkring monitorering af projektet. I Sudan går en anden dansk CSO, udover at mødes med sin partner i sikkerhed uden for projektområdet, med overvejelser omkring metoder til involvering af målgrupperepræsentanter såvel som lokale myndighedsrepræsentanter i fjernmonitoreringen. 6 OECD DAC og Fragile States Index 2014.
4 2. Den Undertrykkende Stat kendetegnes ved, at staten til en vis grad har evnerne, men ikke viljen til at sikre borgernes rettigheder. I starten af 2015 ser vi lande som Zimbabwe, Swaziland, Ægypten, Etiopien, Rwanda og Honduras som eksempler. Mulige tilgange for CSO er til at fremme rettigheder i undertrykkende stater kan inkludere Fælles for undertrykkende stater er en række udfordringer for CSO er, der kan inkludere at indgå i strategisk samarbejde med de eksisterende strukturer, der rent faktisk allerede virker og har eller kan få interesse i at fremme specifikke rettigheder og derved øge civilsamfundets indflydelse. at arbejde målrettet med transparens og ansvarlighed som en del af eget virke og i partnerskabet med den lokale CSO og derved styrke partnerskabets legitimitet. Samtidig kan CSO erne i praksis vise, hvad deltagelse, ansvarlighed, ikke-diskrimination og åbenhed konkret betyder, og hermed imødegå risikoen for at videreføre og ligefrem konsolidere undertrykkende praksis. at fremme lokale, nationale og internationale CSO-samarbejder med det sigte at styrke dialog, læring, alliancer og solidaritet CSO er imellem og dermed bidrage til udvikling af stærkere lokale civilsamfund. forstærket sikkerhedsrisici målrettet den danske CSO, partner-cso og/eller særlige målgrupper når staten står bag systematiske krænkelser af rettigheder og indsnævrer råderum for arbejdet med rettighedsbaseret udvikling. Eksempler spænder vidt fra den systematiske brug af vold for at hindre kvinders demokratiske deltagelse i Ægypten, udbredt fængsling af rettighedsaktivister i Zimbabwe, restriktiv CSO-lovgivning i Etiopien, kriminalisering af LGBT-grupper 7 i Uganda og til forfølgelse af bestemte religiøse og etniske grupper i flere lande. det kan være svært at opbygge stærke partnerskaber med lokale CSO er, fordi civilsamfundet ofte er fragmenteret og har vanskeligt ved at opnå en fælles forståelse af dets roller. Desuden vil politiske myndighedsrepræsentanter og aktører på forskellig vis søge at udnytte CSO er i den politiske kamp. den yderst risikobetonede og konfliktfyldte relation mellem staten og CSO er, der driver fortalervirksomhed, kan svække lokale CSO er yderligere og lede til selvcensur blandt mange af civilsamfundets organiseringer. Konkrete eksempler på tilgange fra CISUs medlemsorganisationer Under LRA-konflikten i det nordlige Uganda indgik en dansk CSO og lokale CSO er i samarbejde med det Ugandiske militær, den nationale menneskerettighedskommission og en national forskningsinstitution omkring problematikken med børnesoldater. I Zimbabwe har en dansk CSO sammen med sin lokale CSO-partner udviklet et strategisk samarbejde med stærke traditionelle patriarkalske ledere omkring fremme af unge kvinders ret til deltagelse i den politiske demokratiseringsproces. En dansk CSO med partnerskaber og projekter i blandt andet Zimbabwe og Swaziland har haft relativ succes med at imødegå risici ved at operere efter sikkerhedsprocedurer, der fokuserer både på prævention og respons, og som er udviklet i samarbejde med partnerorganisationerne, der kender og lever i konteksten. 7 Forkortelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner
5 3. Den Svage men responsive stat mangler evnen, men har viljen til at sikre borgernes rettigheder. I starten af 2015 ses lande som Nepal, Somaliland, Liberia og Sierra Leone under ebola-krisen som eksempler. Mulige tilgange for CSO er til at fremme rettigheder i svage men responsive stater kan inkludere Fælles for svage men responsive stater findes også en række udfordringer for CSO er, der kan inkludere at fremme civilsamfundets inddragelse i lokale og nationale politiske processer omkring statsopbygning, som vil være et fokusområde for både staten såvel som fra international side. CSO er kan spille en vigtig rolle i at sikre, at især udsatte grupper får en stemme i disse processer. I løbet af de senere år har vi for eksempel set et stort og til dels uopfyldt behov i forbindelse med New Deal-processerne 8 i blandt andet Somaliland. at indgå i strategiske samarbejder omkring forskellige rettigheder ikke blot med lokale myndigheder og lokale befolkningsgrupper men også med andre ikke-statslige og potentielle strategiske aktører. Gennem samarbejdet med sådanne andre aktører kan CSO er spille en vigtig rolle i at fremme principperne om deltagelse, myndigheders ansvarlighed, ikke-diskrimination og åbenhed i udviklingsarbejdet. at samarbejde omkring styrket kapacitetsudvikling af partnerorganisationer inklusiv muligheder for Syd/Syd-læring og erfaringsudveksling med henblik på at styrke lokale partnerorganisationers evne til at drage fuld nytte af situationer, hvor viljen til rettighedsbaseret udvikling er til stede. at lokalbefolkningen, partnerorganisationer og lokale myndigheder har urealistiske forventninger til, hvilke udviklingsresultater der kan opnås inden for en begrænset projektramme. Dette er ikke unikt i skrøbelige situationer, men i disse situationer kan konsekvenserne af mistet legitimitet og autoritet være ganske alvorlige. at der er en klar udfordring for partnerskabet i, at tolke en uforudsigelig situation som den udvikler sig i forhold til projektet, opsamle læring og løbende justere strategier for at sikre bedst mulige målopfyldelse. Konkrete eksempler på tilgange fra CISUs medlemsorganisationer En dansk CSO med fokus på kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder har med succes støttet kapacitetsudvikling hos CSO-partnerorganisationer i Nepal og fire andre asiatiske lande til effektiv fortalervirksomhed hvor lokale realiteter og evidens danner udgangspunkt for at søge indflydelse på lokalt, nationalt og internationalt FN-niveau. I relation til Somaliland har vi set, at diaspora-grupper har spillet en positiv rolle i forhold til teknisk assistance og kapacitet. I forbindelse med ebola-krisen i Vestafrika har aktører fra både privatsektoren og forskningsmiljøet endnu engang bevist nødvendigheden af, at de også indtænkes som samarbejdspartnere. Danske udviklingsorganisationer, deres partnerskaber og projekter er ikke neutrale i forhold til den skrøbelige situation. De kan nemt risikere at blive en del af de processer og systemer, der reproducerer eller endda forstærker undertrykkende magtstrukturer. Derfor er Do No Harm absolut minimumskrav. Den komplekse og foranderlige kontekst er derfor udgangspunktet for både udvikling såvel som løbende tilpasning af organisations forandringstilgang. 8 G7+ er betegnelsen for en gruppe lande, der kalder sig selv for skrøbelige stater, og som har spillet en væsentlig rolle i at udvikle en ny ramme for forståelsen og organiseringen af udvikling i skrøbelige stater/situationer - kaldet the New Deal og vedtaget i Busan December The New Deal har styrket fokus på nationalt ejerskab og ansvar, men en klar udfordring bliver at sikre et civilsamfundsperspektiv i implementeringen. For mere information se
6 Hvordan vil CISU støtte civilsamfunds udviklingsindsatser i skrøbelige situationer? Civilsamfundspuljen Ansøgninger skal vise en god forståelse af civilsamfundets mulige rolle baseret på analyser af konteksten. Det kan blandt andet indeholde vurdering af risici og magt/interessenter i den konkrete skrøbelige situation. Ansøger kan på den baggrund begrunde eventuelle behov for fleksibilitet i forhold til gængse vurderingskriterier. Der vil ved implementeringen af godkendte indsatser også være plads til, at partneren kan lære af løbende analyser, ligesom ændringer i konteksten kan skabe behov for fleksibilitet. Ved vurdering af ansøgninger om støtte til indsatser i skrøbelige situationer vil CISU lægge vægt på og stille krav til partnerskabers erfaring og kapacitet til at arbejde i skrøbelige situationer. I skrøbelige situationer kan der være større behov for at bruge strategiske serviceydelser, når man skal opfylde udsatte gruppers behov og skabe plads til effektiv fortalervirksomhed. Civilsamfundspuljen vil støtte opbygningen af lokale civilsamfundsstrukturer for at sikre civilsamfunds muligheder for at kræve deres rettigheder og holde myndigheder ansvarlige, samt understøtte myndighedernes muligheder for at kunne imødekomme disse krav og leve op til deres ansvar. Det bør gøres ved en rettighedsbaseret tilgang, der fremmer principper om deltagelse, ansvarlighed, ikke-diskrimination og åbenhed. Kapacitetsydelser CISU vil gennem kurser og rådgivninger have øget fokus på at understøtte: At de danske CSO er og deres partnere kan foretage kontekstanalyser herunder også risiko- og magtanalyser samt udvikle kapacitet til fleksibel monitorering, læring og justering af implementeringsplaner, der reflekterer de løbende ændringer i den kontekst, man arbejder i. At partnerskaber indgår i netværk som grundlag for at kunne opbygge lokal kapacitet i dialog med civilsamfundsaktører i skrøbelige situationer. At de danske CSO er og deres partnere etablerer sikkerhedsforanstaltninger for deres arbejde i skrøbelige situationer. Hvis du vil vide mere Retningslinjer for civilsamfundspuljen, CISU Politik for dansk støtte til civilsamfundet, DANIDA juni 2014 Guidelines for Risk Management, DANIDA august Principles for Good International Engagement in Fragile States, OECD DAC 2007 Development Assistance and Approaches to Risk in Fragile and Conflict Affected States, OECD DAC 2014 The New Deal for Engagement in Fragile States, Busan November 2011 POSITIONSPAPIRER FRA CISU CIVILSAMFUND I UDVIKLING CISUs bestyrelse har vedtaget en række faglige positionspapirer, som beskriver vores opfattelse af, hvordan forskellige centrale begreber i udviklingsarbejdet skal forstås og fortolkes i praksis. De faglige positionspapirer udarbejdes på baggrund af vores praksis og erfaringer fra medlemsorganisationernes udviklingsprojekter og aktiviteter, vores rådgivning og kursusvirksomhed samt vores administration af Civilsamfundspuljen. Papirerne bliver til på baggrund af høring og den endelige formulering godkendes af CISUs bestyrelse. Papirerne er ikke statiske dokumenter men vil med passende mellemrum blive revideret på baggrund af indhøstede erfaringer. Samtidig vil flere positionspapirer blive udarbejdet om andre emner. Se seneste version og øvrige positionspapirer på CISU Civilsamfund I Udvikling Klosterport 4A, 3. sal Aarhus C Tlf cisu@cisu.dk Kontoret er åbent alle hverdage Telefontid: Kl
Udkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereLTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed
Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs merePARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereDanske organisationers rolle i udviklingsarbejde
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------
Læs merestrategi Folkeligt engagement og meningsfulde resultater i global bæredygtig udvikling
2018-2021 strategi Folkeligt engagement og meningsfulde resultater i global bæredygtig udvikling CISUs strategi har flere formål Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet
Læs merePartnerskab og styrkelse af civilsamfundet
Positionspapir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd, hvor: Fundamentet
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mere104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01
104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:
Læs mereLandepolitikpapir for Somalia
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores
Læs mereGLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate
GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereAC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN
AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereHANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI
HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI 2019-21 INDHOLD 1 INTRODUKTION TIL STRATEGIEN 3 2 GRUNDLAGET FOR DET INTERNATIONALE
Læs mereSituations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan
Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan
Læs mereVejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)
Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er
Læs mereGeneralforsamling 2012
Til dagsordenens punkt 4 Forslag til politisk ramme og prioriteringer for Projektrådgivningens Bestyrelse 2012-13 (Vedtages af Projektrådgivningens Generalforsamling 28. april 2012) Forslagsstiller: Bestyrelsen
Læs mereRetningslinjer for Civilsamfundspuljen. Januar 2019 Version 2.0
Retningslinjer for Civilsamfundspuljen Januar 2019 Version 2.0 Retningslinjer for Civilsamfundspuljen Indholdsfortegnelse 1 INTRODUKTION TIL CIVILSAMFUNDSPULJEN... 3 1.1. Civilsamfundspuljens formål...5
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereUdenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning
Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...
Læs mereStrategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.
Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært
Læs mereFORORD 5 VEJEN TIL MÅLENE 7 MÅL I VERDENS FATTIGSTE LANDE 9 MÅL I DANMARK 15 HER ARBEJDER VI 16
vores mål 2015 2018 REDAKTION MARIANNE LEMVIG THILDE MARIE SKAANNING DESIGN KIT HALDING FOTO Mike KolŐffel Mikkel Østergaard Peter Høvring Jonas heith Lønborg valgerdur hvidt Larsen Reuters FORORD 5 VEJEN
Læs mereStrategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp
Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder
Læs mereUNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste
Læs mereVejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)
Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er
Læs mereVærdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U
Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde
Læs mereStørre kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk
Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration
Læs mereFremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen
Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen Opsamling på medlemsmøder 18. og 19. sept. 2012 24. sept. 2012 / Tune Nyborg CISU står over for en række ændringer i vores aftale med Udenrigsministeriet
Læs mereMedlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE
Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE MEDBoRGERNE er en forening, der har til formål at styrke demokratisk handlekraft og aktivt medborgerskab blandt medborgere i Danmark, og derigennem styrke deres
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereRetningslinjer for CSR-puljen 2015
Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen
Læs mereINTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017
INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har
Læs mereUNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereProjektformål Land Budget (DKK) Periode. Støtte til distriktsbaserede handicaporganisationer (fase3) Uganda
Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 59 endeligt svar på 6 spørgsmål 6 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Besvarelse af spørgsmål 6 af 29. januar 2013 om Akt 59 til udviklingsministeren fra Finansudvalget. Aktstk.
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereDMRU læringsreview om rettigheder. Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015
DMRU læringsreview om rettigheder Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015 Baggrund og formål 2012 ny udviklingspolitik: Retten til et bedre liv. Fokus
Læs mereFrivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.
Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har
Læs mereSEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020
SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020 11. februar 2016 INDLEDNING Kampen for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er kampen for at sikre alle menneskers rettigheder og deres adgang til sundhed i forhold
Læs mereRETNINGSLINJER FOR CIVILSAMFUNDSPULJEN
RETNINGSLINJER FOR CIVILSAMFUNDSPULJEN Sådan bruges retningslinjerne Baggrund for Civilsamfundspuljen... 3 Om Civilsamfundspuljen... 4 Civilsamfundspuljens formål... 4 Forstå begreberne i Civilsamfundspuljen...
Læs mereFNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?
FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal
Læs mereViva Danmark. Strategi 2013-16
Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse
Læs mereIndhold Sammenfatning... 3 Indledning...6 Tema 1: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat... 10
Danske organisationers tværgående monitorering af gennemførelse af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien i 2009 Indhold Sammenfatning... 3 Indledning...6 1. Baggrund og formål... 6 2. Data...7 3. Metode
Læs mereDen innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2011. Bente Consulting ApS * www.benteconsulting.dk
Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2011 ERFARINGSOPSAMLINGSSEMINAR 2 14 JUNI 2011 Bente Consulting ApS * www.benteconsulting.dk Dagens program 09.00-09.20 Velkommen 09.20 10.15 Erfaringsopsamling
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereCivilsamfundspuljen. En støttemulighed for folkelige organisationers samarbejde med civilsamfundet i udviklingslandene. >> Retningslinjer 2013 <<
Civilsamfundspuljen En støttemulighed for folkelige organisationers samarbejde med civilsamfundet i udviklingslandene Retningslinjer 2013 >> Retningslinjer 2013
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mereBuilding a Better Tomorrow
Building a Better Tomorrow I D A M i l j ø N o v e m b e r 2 0 1 6 Medlem af Engineers Without Borders International IUG 2016 Ingeniører uden Grænser (IUG) er en teknisk humanitær organisation. Vi etablerer
Læs mereCISUs tilgang til læring
CISUs tilgang til læring Til brug for CISU rådgivere og -undervisere samt andre, der er interesserede i CISUs tilgang til læring ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereFælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel
Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Præambel Danmark og Frankrig er enige om, at multilateralt samarbejde inden for rammerne af et stærkt, regelbaseret,
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereDansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling
Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Internationalt mandat (vedtaget 2004) Beskyttelse og fremme af varige løsninger på flygtninge- og
Læs mereSCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.
langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereIBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand
IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereKirkerne i udviklingsarbejdet
Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne er i direkte kontakt med mennesker hver eneste uge og har derigennem en unik mulighed for at dele information med alle samfundsgrupper. Samarbejdet mellem kirker
Læs mereSamskabelse Fagligt udviklingsforløb. 1. Møde den 9.september 2015, Gentofte Centralbibliotek
Samskabelse Fagligt udviklingsforløb 1. Møde den 9.september 2015, Gentofte Centralbibliotek Program for dagen 08.30-09.00: Ankomst og morgenbrød 09.00-09.30: Check in-øvelse og rammesætning for forløbet
Læs mereSTRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE
STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde
Læs mereRådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 15. oktober 2012 (OR. en) 14535/12 DEVGEN 264 RELEX 890 ACP 188 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Rådets konklusioner -
Læs mereAktøranalysemodellen
Formål: - Primært et redskab, der er relevant for den helhedsorienterede indsats - Refleksioner om graden af offentlig styring i et samarbejde med civilsamfundet Opmærksomheder: - Simplificerede arketyper
Læs mereRetningslinjer for Civilsamfundspuljen. Februar Version 1.1
Retningslinjer for Civilsamfundspuljen Februar 2017 Version 1.1 Indholdsfortegnelse Introduktion til Civilsamfundspuljen... 2 Baggrund for Civilsamfundspuljen... 2 Om Civilsamfundspuljen... 3 Forstå begreberne
Læs mereVækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012
Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,
Læs mereFOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for
Læs mereBilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Læs mereSydsudan - Unge Bygger et nyt land
Sydsudan - Unge Bygger et nyt land 0 Tema: I verdens nyeste land, Sydsudan, strømmer de unge hjem fra flygtningelejre i regionen for at starte genopbygningsarbejdet eller tyve års blodig krig. Udfordringerne
Læs mereFolketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om
STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter
Læs mereDemokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan
Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets
Læs mereOm Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere
Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer Skaber rammer for et godt liv for alle borgere Status på Sund By Netværkets aktiviteter Nyt medlem Høje Tåstrup Københavns Kommune i bestyrelsen
Læs mereJuridiske principper i CISU Civilsamfund i Udvikling
Juridiske principper i CISU Civilsamfund i Udvikling Senest revideret 19. december 2008/Tune Nyborg (samt med nyt navn for foreningen fra 2012) Nedenstående opsummering af de juridiske principper, som
Læs mereGeneralforsamling 2014. Bilagssamling til CISUs
Generalforsamling 2014 Bilagssamling til CISUs Generalforsamling 2014 Til dagsordenens punkt 2 Bestyrelsens beretning 2013-2014 Generalforsamlingen skal godkende den samlede beretning, som består af to
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereFrivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde
Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs mereLIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI
LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage
Læs mereIndledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept
VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder
Læs mereFRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER
FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER Et projekt, der vil forvandle unge fra fattige mineområder i Sierra Leone til stærke aktører, der kan gå forrest i kampen mod udnyttelse og sikre, at en retfærdig andel af udbyttet
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereEvaluering i en kompleks humanitær kontekst
Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver, Dansk Flygtningehjælp Page 1 Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2016 Evaluering i en kompleks humanitær kontekst Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver Page
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs merePOLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET
POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET Juni 2014 INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 4 MÅLSÆTNING OG MÅLGRUPPER FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET 7 AKTUELLE GLOBALE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 10 CIVILSAMFUND
Læs mereVores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går
Vores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går Temanummer: Verdens målene en udfordring for hele samfundet FN s Verdens mål for bæredygtig udvikling er en global vision for fremtiden.
Læs mereHvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?
Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising
Læs mereBIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!
BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.
Læs merePOLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET
POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET Juni 2014 INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 4 MÅLSÆTNING OG MÅLGRUPPER FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET 7 AKTUELLE GLOBALE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 10 CIVILSAMFUND
Læs mereNYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE
NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE V I S O - K O N F E R E N C E N D. 6. 1 2 P Å N Y B O R G S T R A N D H A N N E K A T H R I N E K R O G S T R U P. I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L
Læs mereStrategidokument for Dialogos. Indhold. Sidst opdateret 15. ma3 2013
Sidst opdateret 15. ma3 2013 Strategidokument for Dialogos Indhold Strategidokument for Dialogos... 1 Introduktion... 2 Vision... 2 Mission... 2 Organisationen... 2 Organisationsudvikling... 3 Kerneværdier...
Læs mereRetningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen
Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre
Læs mereGlobal sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling
Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling - et valgfrit kursus på 6. semester Folkesundhedsvidenskab - udbudt i samarbejde mellem Center for Global Sundhed ved AU (GloHAU) og Civilsamfund
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereSex & Samfunds strategi
Sex & Samfunds strategi 2016-2020 INDLEDNING Kampen for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er kampen for at sikre alle menneskers rettigheder og deres adgang til sundhed i forhold til køn, krop,
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mere