Hen mod kommende projektprioriteringsog evalueringsværktøjer for de lokale udviklingsstrategier. Opsamling og anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hen mod kommende projektprioriteringsog evalueringsværktøjer for de lokale udviklingsstrategier. Opsamling og anbefalinger"

Transkript

1 Hen mod kommende projektprioriteringsog evalueringsværktøjer for de lokale udviklingsstrategier Opsamling og anbefalinger Annette Aagaard Thuesen Suzanne Eben Ditlevsen Dorthe Salling Kromann Marts 2014 Rapport 2

2 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF) og LandLabDK. Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatterne, Center for Landdistriktsforskning CLF REPORT 34/2014 ISBN Undersøgelsen er udført efter opdrag fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. For undersøgelsens udformning er alene Center for Landdistriktsforskning og LandLabDK ansvarlig. Forfatterne Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: LandLabDK Mob.:

3 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning Projektprioriteringsværktøj Baggrund Ad A - Udviklingsstrategierne om projektprioritering Ad B - Spørgeskemaet om projektvurderingskriterier Ad C - Fokusgruppedeltagernes syn på et projektvurderingsredskab Konklusion og anbefalinger til et projektprioriteringsværktøj Opfølgnings- og evalueringsværktøj Baggrund Ad A Spørgeskemaerne om evalueringsværktøj Ad B Fokusgruppemøde om evalueringsværktøj Ad C Fokusgruppemøde om målepunkter Konklusion og anbefalinger til opfølgnings- og evalueringsværktøj 38 3

4 Resumé Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har ved udgangen af 2013 bedt Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet og LandLabDK om at udarbejde en evaluering af indsatsen omkring LAG ernes lokale udviklingsstrategier under Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsprogrammet Herunder at fremkomme med anbefalinger til et eventuelt kommende projektprioriteringsværktøj samt et evalueringsværktøj målrettet de lokale udviklingsstrategier. Evalueringen er disponeret med 3 undersøgelsesområder: Mobilisering, Gennemførelse samt Evaluering. Materialet baserer sig på en analytisk gennemgang af de lokale udviklingsstrategier; en spørgeskemaundersøgelse henvendt mod koordinatorer og formænd i alle LAG er og FLAG er; et ½ dags fokusgruppemøde med deltagelse af et udvalg af koordinatorer og formænd, samt en gennemgang af de centralt publicerede og producerede lovgrundlag, vejledninger og oplæg. Desuden har der været afholdt et interview med Netværkscentret, samt et dialogmøde med en repræsentant for det østrigske Netværkscenter. Den færdige evaluering er disponeret i to rapporter: RAPPORT 1, Evaluering af LAGudviklingsstrategierne under Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet Anbefalinger for perioden (CLF Report 33) samt RAPPORT 2, Hen mod kommende projektprioriterings- og evalueringsværktøjer for de lokale udviklingsstrategier. Opsamling og anbefalinger for perioden (CLF Report 34). Evalueringen viser, at Netværkscentret har haft en stor og krævende opgave i bestræbelsen på at få det formelle og bureaukratiske grundlag samt den lokale foreningsdannelse til at falde på plads. Mobiliseringsindsatsen rettede sig derfor primært mod aktørerne i 1. led; dvs. bestyrelse og koordinatorer, så den enkelte LAG og lokale udviklingsstrategi kunne godkendes og erklæres køreklar. Denne mobiliseringsstrategi viste sig på den ene side velvalgt, da foreningsorganiseringen med den åbne adgang til medlemskab af LAG foreningen samt stemmeret på generalforsamlingen må siges at have øget LAG ernes legitimitet og dermed deres evne til at gennemføre og udmønte de lokale udviklingsstrategier i programperioden På den anden side viser evalueringen, at der i gennemførelsen af de lokale udviklingsstrategier er behov for at kunne forholde sig mere strategisk til såvel udviklingsstrategiens gennemførelse og målopfyldelse som til prioriteringen af de projekter og aktiviteter, der skal udmønte strategien. Evalueringen anbefaler derfor at anvende en forandringsteoretisk tilgang, der kan understøtte såvel de strategiske som de læringsbaserede aspekter i arbejdet med at udvikle og målrette indsats samt resultater i regi af den lokale udviklingsstrategi. Evalueringen anbefaler således at implementere interventionslogik/forandringsteori som en fælles metodisk ramme for kommende udviklingsstrategier. 4

5 I de konkrete anbefalinger til værktøjer anbefales det at genetablere et godt samarbejde med de lokale aktionsgrupper, så der kan udmøntes en konkret positiv samskabelse med afsæt i LEADER og LEADER baserede principper. 5

6 1 Indledning Rapport 2 er en del af den samlede evaluering af de lokale udviklingsstrategier og skal som sådan læses i sammenhæng med den samlede evaluering. Rapporten er dog opbygget, så den også kan fungere i en selvstændig læsning. Hvor Rapport 1 primært fokuserer på evalueringsaspekterne, tager Rapport 2 fat på at bearbejde og omsætte evalueringsresultaterne til anbefalinger inden for de 2 efterspurgte værktøjer: et projektprioriteringsværktøj samt et opfølgnings- og evalueringsværktøj med fokus på de lokale udviklingsstrategier. Figur 1.1: Fokusområder i Rapport 2 Det skal såvel indledningsvis, som slutteligt, bemærkes, at anbefalingerne er udarbejdet på et tidspunkt, hvor det nationale Landdistriktsprogram og Fiskeriudviklingsprogrammet endnu ikke er vedtaget, hvor den kommende områdeafgrænsning af de ny lokale aktionsgrupper endnu ikke er foretaget, og hvor heller ikke de kommende lokale udviklingsstrategier foreligger. Med disse forbehold, for ukendte og endnu ikke fastsatte centrale vilkår og forudsætninger, er de i rapporten givne anbefalinger udarbejdet på baggrund af en evaluering af erfaringerne med arbejdet med de lokale udviklingsstrategier under det netop afsluttede Landdistriktsprogram og Fiskeriudviklingsprogram Erfaringerne og viden fra den foregående programperiode vurderes at kunne danne et gyldigt udgangspunkt for denne rapports forberedende anbefalinger til eventuel beslutning og igangsætning af henholdsvis et projektprioriteringsværktøj samt et opfølgnings- og evalueringsredskab for arbejdet med den lokale udviklingsstrategi under den kommende programperiode

7 2 Projektprioriteringsværktøj 2.1 Baggrund Første del af Rapport 2 kommer med anbefalinger til et redskab for projektvurdering. Allerede i udkastet til Landdistriktsprogrammet står der mange steder, at der vil blive udarbejdet et pointsystem til anvendelse for projektvurdering. Samtidig er det en hensigt med evalueringen, at den skal komme med forslag til, hvordan LEADER-metoden kan indarbejdes bedre i udformningen af udviklingsstrategien. Der er indhentet data vedrørende et redskab for projektvurdering på følgende måder: A. Gennem screening/dokumentanalyse af de foreliggende udviklingsstrategiers opstilling af krav eller forventninger til projekter B. Gennem et direkte spørgsmål i spørgeskemaet, hvor respondenternes anbefalinger til et projektvurderingsredskab er blevet indhentet C. Gennem en seance på fokusgruppemødet, hvor deltagerne blev præsenteret for et mindre oplæg om projektvurderingskriterier, som efterfølgende blev diskuteret. 2.2 Ad A - Udviklingsstrategierne om projektprioritering Analysen af de foreliggende udviklingsstrategier viser, at LAG erne allerede i de lokale udviklingsstrategier har opstillet en række kriterier eller krav til de projekter, de ønsker at støtte i perioden. Analysen leder op til en liste med projektvurderingskriterier, hvoraf mange vedrører LEADER-metodens grundelementer (de samlede krav og forventninger til projekterne fra udviklingsstrategierne kan ses i Bilag 3 i Rapport 1). Elementerne, der vægtes er: 1. Brug af lokale ressourcer 2. Lokal forankring 3. Aktiv borgerdeltagelse 4. Bottom-up 5. Netværk mellem aktører 6. Samarbejde 7. Fundering 8. Dokumentation og finansiering 9. Formidling og synlighed 10. Udbytte 11. At projektet er nyskabende 12. At projektet kan fungere som en rollemodel 13. At projektet har udviklingsmuligheder. 7

8 2.3 Ad B - Spørgeskemaet om projektvurderingskriterier Spørgeskemaet viser, at der ikke er en udpræget brug af nedskrevne projektvurderingskriterier, når vurderingen af projekter finder sted. Næsten 1/3 af respondenterne angiver, at det slet ikke er en del af projektudvælgelsen. Fritekstangivelserne viser, at nogle synes, det er et nødvendigt redskab og allerede anvender det, mens andre ikke finder det passende/nødvendigt. De konkrete anbefalinger til, hvad et prioriteringsredskab for projekter skal indeholde, går på, at det skal vægte: 1. Projektets bidrag til indfrielse af strategien 2. Projektets idé 3. LEADER elementerne 4. Fra og til effekt 5. Forretningsplan 6. Levedygtighed og fundering samt projektholders kompetence 7. Bidraget til regional kulturel identitet 8. Beskæftigelseseffekt 9. Bløde effekter. Ud fra spørgeskemaet er det ikke muligt at konkludere på, om respondenterne finder et prioriteringsredskab nødvendigt, eller om de hellere vil undgå det. 2.4 Ad C - Fokusgruppedeltagernes syn på et projektvurderingsredskab Fokusgruppedeltagerne blev på mødet præsenteret for de ovennævnte resultater fra dokumentanalysen og spørgeskemaets resultater vedrørende projektprioriteringskriterier. De blev desuden præsenteret for to eksempler på projektvurderingskriterier fundet i strategierne for henholdsvis LAG Bornholm og den svenske LAG Astrid Lindgrens Hembygd. LAG Bornholm skriver i strategien: LAG-Bornholm agter at stille krav om, at alle projektholdere er indstillet på at arbejde samarbejds- og netværksorienteret, til gavn for hele øen. I praksis betyder det, at hovedparten af projekterne forventes at være af kollektiv karakter til understøttelse af samarbejde. Endelig agter LAG-bestyrelsen at være garant for, at der til stadighed sikres en metodemæssig tilgang i form af bottom-up processer, at der tænkes tværsektorielt, at der arbejdes integreret og tværregionalt, at der arbejdes med innovative metoder og/eller med innovative projekter, samt ikke mindst, at det lokale partnerskab fungerer som et partnerskab til styrkelse af lokale og tværregionale netværk. 8

9 LAG Astrid Lindgrens Hembygd opstiller i strategien følgende liste for projektvurderingskriterier: Ungdomsperspektiv skal opfyldes på projektniveau, i det mindste belyses i ansøgningen. Hvordan kan unge inddrages? Trepartnerskab skal opfyldes på projektniveau, under særlige omstændigheder 2 parter. Overførbarhed, innovation, netværk skal fremgå af ansøgningen og beskrivelsen af gennemførelsen. Projektet skal falde inden for indsatsområderne. Projektets leveevne ud over projektperioden skal beskrives. Tydelige og målbare indikatorer findes, for eget projekts resultat og mindst én indikator fra LAG strategien. Det er beskrevet, hvordan projektet bliver evalueret, inkl. en tidsplan. Hvordan bidrager projektet til bæredygtig udvikling? Det prioriteres, at projektet deltager i LAG ens netværkstræf. Kommuneoverskridende projekter prioriteres. På baggrund af disse input blev det i mødeoplægget foreslået, at der blev opbygget et prioriteringsredskab med lokale elementer og nationale elementer. De nationale elementer skulle ifølge forslaget både indeholde administrative/styrende og inspirerende, lærende, kompetenceopbyggende, metodiske elementer eksempelvis LEADER metoden. De lokale elementer skulle indeholde det lokale islæt - den lokale merværdi ved LAG erne. De lokale elementer foreslået var: - Lokalt kendskab - Erfaring - Intuition - Indblik i om der er behov for støtte, og at man ikke laver det samme overalt. De nationale elementer var: - Strategiindfrielse - Projektets idé - LEADER elementerne (nyskabelse, samarbejde, netværk, tværsektorielt) - Forretningsplan - Levedygtighed, fundering - Forventet effekt (beskæftigelse, sammenhold, deltagelse) Drøftelserne på fokusgruppemødet Oplægget giver på fokusgruppemødet anledning til en større diskussion af vægtningen mellem de lokale og de nationale projektvurderingskriterier. Flere af de kriterier, oplægget har kategoriseret som nationale kriterier, bliver i det fremmødte LAG perspektiv regnet for vigtige og centrale lokalt forankrede kriterier. 9

10 Forretningsplanen kan her fremdrages som eksempel, da de fleste LAG er påpeger, at de allerede, i forbindelse med udarbejdelse og indlevering af projektansøgninger, anmoder om en forretningsplan, og på bestyrelsesmøderne behandler denne som en central del af projektudvælgelseskriterierne. Desuden er der enkelte, der tror, at det drejer sig om 2 projektprioriteringsredskaber. Megen af tiden går derfor på at udrede og forklare det fremlagte. Det fremgår dog tydeligt af drøftelserne, at LAG erne ønsker så bred en selvbestemmelsesret og lokal kompetence som muligt - også når det kommer til projektudvælgelseskriterier, og at de anfægter oplevede forsøg på en styring, der fratager LAG erne den lokale kompetence og selvledelse. Eksempelvis fremføres det, at: Forretningsplanen skal vurderes lokalt. Fokusgruppens reaktioner på det fremlagte er til dels overraskende, da de på mødet fremlagte nationale kriterier jo i vid grad allerede er styret af Landdistriktsprogrammets iboende krav til projektstøtte. Det vil sige, at det i forvejen er rammer og krav, som LAG erne arbejder under, og som de også i projektudvælgelsesregi har været meget samvittighedsfulde omkring at opfylde i den afsluttede programperiode. Det bliver på mødet flere gange fremhævet, at: der blandt LAG erne er en stor ansvarlighed omkring LAG-midlerne. Uden at forklejne reaktionerne vurderes det derfor, at reaktionerne også skal ses i lyset af en generel manglede tillid til, at LAG ernes lokale kompetence og selvbestemmelsesret respekteres i forhold til deres egen evne til at administrere, vurdere og prioritere under programmets givne rammer. Det står også tydeligt, at den valgte fremgangsmåde og proces i forbindelse med udarbejdelsen kommer til at spille en afgørende betydning. Der er på fokusgruppemødet stor interesse for at diskutere projektudvælgelseskriterier, og hvordan disse bør tilvejebringes. Der er ligeledes stor interesse for at diskutere projektprioriteringsmetode. I forslag til Landdistriktsprogram er det påpeget, at der vil blive anvendt et pointsystem. Pointsystemet finder dog ikke stor genklang blandt de fremmødte LAG er, der drøfter, hvorvidt der alternativt kan anvendes et afkrydsnings-, et rød/gul/grøn- eller et smiley-system. Endelig bliver det også kommenteret, at: det er uhensigtsmæssigt med et pointsystem / prioritering og pointsystem bør være fra gang til gang. Der er dog også enkelte, der påpeger et positivt perspektiv: Der er en styrke ved pointgivning. Flere LAG er påpeger, at de allerede i den afsluttede programperiode har anvendt lokalt udarbejdede projektprioriteringsskemaer, og at disse har fungeret godt og konstruktivt i arbejdet med at udvælge og prioritere de indkomne projekter. Det er allerede den måde, vi arbejder på : siges der. Evaluator har efterfølgende indhentet eksempler på lokalt udarbejdede projektprioriteringsværktøjer. De er forskellige, men er hver for sig udmærkede og funktionelle prioriteringsskemaer, der da også får positive ord med på vejen af de LAG er, der anvender dem i deres hverdag. 10

11 I en generel opsamling, der fokuserer på en anvendelighedsanalyse af det enkelte prioriteringsskema, kan det opsummeres, at skemaerne måler på vision, indsatsområder, overordnede mål og målsætninger. Nogle steder prioriteres der med en enkel afkrydsning (tjekpunkt), andre steder med angivelse af en score; eks. 1-5 i forhold til udvalgte indikatorer her skal den endelige score overstige et bestemt antal, for at ansøgningen og dermed projektet kan komme i betragtning. Endelig er der fremsendt et skema, hvor projekterne vurderes i forhold til 25 indikatorer; hver enkelt indikator kan vurderes fra niv.1 til niv. 10 og endvidere vægtes fra 1 til 5. En simpel multiplikation og sammenlægning af tallene giver den samlede score. Den samlede score vurderes med koordinators skriftlige vurdering suppleret med en indstilling/afkrydsning til bestyrelsen: nej / måske / ja. Hvor skemaerne er anvendelige og fungerer rigtig godt lokalt, kan det i forhold til en forenkling af den centrale sagsbehandling og legitimitetskontrol fremhæves, at det måske vil være en fordel med en ensretning af prioriteringsskemaets opbygning, grafiske udtryk og beregningsmetode. Denne formelle og fysiske ensretning behøver dog ikke at betyde, at et prioriteringsskema ikke samtidig kan have et lokalt forankret indhold og en tæt sammenhæng til den lokale udviklingsstrategi. Men på trods af gode erfaringer med allerede anvendte lokale redskaber er der på fokusgruppemødet fortsat tilkendegivelser omkring oplevelsen af en generel manglende tro på anvendeligheden af et centralt udarbejdet pointgivningssystem samt til systemet som sådan: Pointgivning kan misbruges lokalt og kan det også misbruges fra centralt hold? / Vi møder en mur af ukvalificeret kontrol / Ministeriet dækker sig ind under EU / Ministerielle medarbejdere og arbejdsgange skal kvalificeres, så de understøtter LEADER / De skal ( ) nok få noget rigidt ud af det. Endelig er der også de mere kvalitative bemærkninger omkring det i forslag til Landdistriktsprogram foreslåede pointsystem. Her anføres det i flere forskellige versioner, at et pointsystem ikke kan udarbejdes, uden at man tager højde for, hvad det er, der skal prioriteres: Man bør se på projekttyper, da de vil have indflydelse på pointgivning / Pointsystemet dur ikke for alle opgavetyper. Desuden påpeges det, at et absolut pointsystem kan være vanskeligt at operere med i praksis, da: Pointsystemet er absolut, hvad enten vi har penge eller ej. Det anføres, at: Prioritering bør ske både i forhold til 1) LEADER metode, og 2) den lokale udviklingsstrategi. I forlængelse af det foreslåede pointsystem fremhæves der på fokusgruppemødet også flere konkrete opmærksomhedspunkter, idet det vurderes, at pointsystemet ikke kan tage højde for at måle og udvælge i forhold til nyskabelse, ligesom det vurderes, at pointsystemet vil være problematisk i forhold til eventuelle supplerende ordninger, som eksempelvis Landdistriktspuljen, Byfornyelsesmidlerne og Grøn Vækst: nervøs for at sige ja til et pointsystem. Der vil være problemer med et prioriteringssystem. Nyskabelse er relativ / Prioriteringsskema vil give problemer i forhold til V-midler og Grøn Vækst. 11

12 Endelig forudser flere deltagere på fokusgruppemødet, at det vil blive for stor en opgave at skulle løfte lokalt inden for de gældende administrative rammer, såfremt det vedtages, at det bliver muligt at påklage afgørelser lokalt hos den lokale aktionsgruppe som beskrevet i høringsudkast til Landdistriktsprogram , og som dog blot er et forsøg på at leve op til kriterierne for LAG erne opstillet af EU (se konklusionen i Rapport 1). Bemærkningerne understreger på den ene side den tidligere fremhævede oplevelse af manglende tillid til, at der vil ske en uddelegering af lokal kompetence og på den anden side en frygt for at skulle håndtere yderligere administration og bureaukratiske processer: Bestyrelsens suverænitet er truet vi forventer mange ønsker om aktindsigt og voksende administration til at håndtere klagebehandling. I realiteten en decentralisering af de ministerielle opgaver / Stor risiko for at vi skal håndtere advokater og klagesager lokalt. I forbindelse med drøftelserne omkring det konkrete indhold i et kommende projektprioriteringsværktøj, er der blandt deltagerne også et stort fokus på, at de forskellige LAG er har forskellige vilkår og muligheder: Hvordan sikres forskelligheden i de forskellige lokalområder?. På et forslag fra oplægsholder om, hvorvidt projektprioriteringsredskabet vil kunne udarbejdes lokalt og godkendes centralt i et godkendelsesforløb parallelt med de lokale udviklingsstrategier - er der lydhørhed. En enkelt udtrykker dog nervøsitet over, om en ændring i projektprioriteringssystemet så også vil medføre, at strategien vil skulle godkendes på ny. Endnu en gang fremhæver fokusgruppedeltagerne betydningen af det lokale fundament og islæt: LAG erne skal selv definere og udarbejde prioriteringssystemet lokalt / Definition og udførelse skal ligge decentralt der skal være minimal indflydelse fra ministerier. Det bemærkes ligeledes, at: indstillingsnotatet på et tidligere tidspunkt har haft indarbejdet fokus på prioriteringer, men at disse fokusområder igen blev fjernet af ministeriet. 2.5 Konklusion og anbefalinger til et projektprioriteringsværktøj Vurdering og konklusion Rigtig mange udsagn på fokusgruppemødet handler ikke om prioriteringsredskabet, men om frustrationer der optager LAG erne, og som de gerne vil kommunikere. Det skal dog understreges, at der parallelt med frustrationerne også opleves en stor vilje til samarbejde. Der kommer derfor på selve fokusgruppemødet ikke konkrete, konstruktive anbefalinger til, hvad et prioriteringsskema bør indeholde - derimod bliver programpunktet afsæt for en lang række opmærksomhedspunkter og bekymringer for, hvad et prioriteringsværktøj kan medføre. Da flere LAG er selv lokalt har udarbejdet og anvender prioriteringsskemaer, var bekymringerne ikke så meget rettet mod et prioriteringsskema i 12

13 sig selv, men snarere mod, hvorvidt skemaet skulle udarbejdes centralt og være ens for alle lokale aktionsgrupper. Set i lyset af, at LAG erne generelt og gennemgående udtrykker oplevelsen af frustration og i det hele taget en svækket tillid til ministerierne til NE for en utilfredsstillende sagsbehandling og til MBBL for ikke med gennemslagskraft at kunne advokere LAG erne og løfte rollen som mediator og in between, vurderes det, at en kommende konkret indsats bør være lydhør og inkluderende. Der skal genskabes et tillidsniveau, hvor LAG erne ikke hele tiden ser sig over skulderen og tror at ulven kommer. Det bliver en essentiel opgave for såvel NE som for MBBL, men det vurderes nødvendigt, hvis den kommende programperiode skal udmønte det fulde potentiale, og de frivillige stadig skal have lyst til at påtage sig ansvaret og løse opgaverne. De frivillige er netop frivillige og ikke ansatte, og der bør i regi af MBBL/NE udvikles en frivillighedspolitik baseret på LEADER, hvor ansvaret og kompetencen placeres hos de frivillige. Endelig skal det tilføjes, at håndteringen af frivillige og uddelegeringen af opgaver til frivillige er en stor opgave, der kræver mange ressourcer og hænder i de centrale led. Slutteligt kan det opsummeres, at LAG ernes nuværende oplevelse af, at tillid er godt, men kontrol er bedre, bør udskiftes med en oplevelse af tillid og uddelegering af kompetence til de lokale bestyrelser Anbefalinger Anbefalinger omkring udarbejdelse af et kommende projektprioriteringsskema med fokus på den lokale projektudvælgelse kan sammenfattes i 10 punkter: 1. Der skal arbejdes inkluderende og sammen med LAG erne i tilvejebringelsen af et projektprioriteringsskema 2. Der bør forud for skemaets udarbejdelse etableres en fælles forståelse af, hvad projektprioriteringsskemaet skal anvendes til 3. Der bør forud for skemaets udarbejdelse etableres en fælles forståelse af, hvad projektprioriteringsskemaet skal måle på 4. Det vil være en fordel med en ensretning af prioriteringsskemaets anvendelse af termer, opbygning, grafisk udtryk og beregningsmetode 5. Det bør overvejes, hvorvidt begrebet pointsystem også kan tolkes som et system, der ikke benytter sig af numeriske værdier 6. Projektprioriteringsskemaet skal være elektronisk, let anvendeligt og gennemsigtigt for såvel ansøgere som for administrationen 7. Projektprioriteringsskemaet skal kunne fungere som en intern kvalitetssikring i gennemførelsen af den lokale udviklingsstrategi 8. Projektprioriteringsskemaerne skal udarbejdes parallelt med den lokale udviklingsstrategi og godkendes parallelt hermed 9. Der skal for alle projektprioriteringsskemaer være en række fælles og gennemgående prioriteringskriterier baseret på LEADER 10. Der skal for alle projektprioriteringsskemaer være lokalt formulerede og lokalt forankrede prioriteringskriterier baseret på DEN LOKALE UDVIKLINGSSTRATEGI. 13

14 3 Opfølgnings- og evalueringsværktøj 3.1 Baggrund Den anden del af Rapport 2 vedrører anbefalinger til et kommende evalueringsværktøj målrettet evaluering af de lokale udviklingsstrategier. Det er ønsket, at værktøjet skal kunne anvendes både som et selvevalueringsværktøj til årlig intern opfølgning og som grundlag for udefrakommende evalueringer/revisioner samt til at kunne få en dækkende afrapportering af den lokale udviklingsstrategis rækkevidde og opfyldelse fra mål over aktiviteter til opnåede effekter. For at sikre anbefalinger, der har ejerskab og evidens i dét LAG system, som i fremtiden vil skulle benytte sig af evalueringsværktøjet, er der foretaget 3 overordnede undersøgelser: A. Der er i forbindelse med de udsendte spørgeskemaer blevet stillet spørgsmål rettet mod LAG ernes eventuelle behov for evaluering af udviklingsstrategien, samt grunden hertil. Derudover er der blevet spurgt ind til, hvordan den lokale udviklingsstrategi løbende er blevet evalueret, samt i hvilken grad det vurderes, at der i fremtiden er behov for et lettilgængeligt evalueringsværktøj. Endelig er der spurgt om LAG ernes vigtigste anbefalinger til et kommende evalueringsværktøj. B. På fokusgruppemødet blev et modelkompleks bestående af 3 sammenhængende baggrundsmodeller for et eventuelt fremtidigt evalueringsværktøj fremlagt, diskuteret og bedømt såvel kvalitativt som kvantitativt. (Interventionsmodellen, indikatormodellen og grafisk scorecard) C. På samme fokusgruppemøde blev de deltagende LAG er (koordinatorer og formænd) bedt om at opliste de vigtigste målepunkter, der i LAG perspektiv kan danne grundlag for et kommende evalueringsværktøj. 3.2 Ad A Spørgeskemaerne om evalueringsværktøj I forbindelse med spørgeskemaerne har ca. 1/3 af respondenterne svaret, at der i programperioden har været behov for en ændring af udviklingsstrategien. De primære årsager er dels et øget fokus på kvantificering samt et øget fokus på projektudvælgelseskriterier, hvorimod de foretagne ændringer kun i nogen grad har været forårsaget af juridiske og administrative forhold. Data er fremlagt og gennemgået i Rapport 1 / Kapitel 9. På spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for et lettilgængeligt opfølgningsog evalueringsværktøj, der både kan fungere for LAG'en og ministeriet har 29 % svaret i meget høj grad og 39 % har svaret i høj grad. Endelig svarer 18 % i nogen grad. Dvs. at omkring 80 % af respondenterne må formodes at 14

15 have et overvejende positivt syn på tilvejebringelsen af et lettilgængeligt evalueringsredsskab. Endelig er der i spørgeskemaet spurgt nærmere ind til, hvilke anbefalinger respondenterne måtte have til et eventuelt kommende evalueringsværktøj for den lokale udviklingsstrategi. Der er i fritekstsvarerne såvel udtryk for en positiv holdning, som for en bekymret holdning i forhold til omstændighederne omkring et eventuelt evalueringsværktøj Overvejende positive fremadrettede svar/ anbefalinger til et evalueringsværktøj (Nedenstående er citater fra spørgeskemaernes fritekstsvar) 1. Evalueringsværktøj, der formår at indfange LEADER metoden og det specielle som LAG/FLAG-arbejdet kan bidrage med. Og at dette værktøj er tilgængeligt fra programstart, således at udviklingsstrategiarbejdet kan foregå i lyset heraf. Det er vigtigt at kende evalueringskriterierne på dette tidlige tidspunkt (altså allerede ved opstart på strategiprocessen) 2. Koordinator skal inddrages og afprøve inden materialet udformes endeligt. 3. Det er vigtigt, at den centrale del udelukkende forholder sig til mere overordnede generelle forhold, men at LAG erne fokuserer mere på opfølgning, støtte og evaluering. Dette vil kræve en kompetenceopbygning af sekretariaterne, og det gælder centralt og lokalt. 4. Det er meget vigtigt, at man ikke ændrer på tolkninger, vejledninger og regler undervejs, således at en type projekter, der f.eks. kunne få tilskud i begyndelsen af programperioden, nu pludselig ikke længere kan få tilskud. Sagsbehandlingstiden er et problem, særlig i forbindelse med budgetændringer og mellemfinansiering. Jeg tror, at det er vigtigt, at man hele tiden holder sig for øje, at dette program er bottom-up, det skal være de lokale initiativer og styrker, der tages udgangspunkt i, - ikke hvad man på nationalt eller regionalt niveau mener, der skal være den rigtige udvikling LAG-ordningen har været den eneste chance, man har haft til at skabe udvikling i de danske landdistrikter. 5. Værktøjet skal udarbejdes i samarbejde med LAG-koordinatorerne. Værktøjet skal være gennemsyret af LEADER-principperne. 6. Afrapporteringsmaterialer skal være i overensstemmelse med de krav, der stilles. Og ikke med som bilag 2, som slet ikke er muligt at bruge. Ændringer i ansøgnings- og afrapporteringsmateriale i én og samme periode skal ikke forekomme. Vejledning, skriftligt materiale, samt uddannelse af koordinatorer / bestyrelse skal hænge sammen i hele perio- 15

16 den. Uholdbart med opdeling af ordningen (NE & MBBL) Samarbejde og kommunikation kan der ikke være for meget af. 7. Der skal evalueres på det afsluttede og ikke det ansøgte. Vigtigt, at der ikke kun evalueres på målbare indikatorer. Kvalitative udsagn bør også vægtes: Vi har fået en smukkere gade / by. 8. Det har vi beskrevet udførligt i et referat fra et FLAG-koordinatormøde 8/ (der menes givetvis 2013). Det er sendt til bl. a. (..) i MBBL og kan hentes der eller hos os. 9. Det kunne være godt, hvis der bliver lagt en automatik ind i næste programperiode, så LAG erne min. hvert år laver en brush-up af strategien og målindfrielsen af de i strategien nævnte mål. Og at det bliver tilladt / opfordret til, at LAG erne løbende reviderer deres strategi, så den passer til virkeligheden - hele perioden igennem. 10. At det er smidigt, pædagogisk og opleves som relevant. 11. Værktøjet bør også rumme de bløde effekter og ikke kun tal! Mange af vores projekter har skabt sociale effekter, der ikke har kunnet måles i det nuværende program. 12. Generelt simpelt. Al ansøgning skal ske digitalt, således at der er styring af data, og ligeledes at der nemt kan trækkes oplysninger til opfølgning og evaluering samt sagsbehandling for både ministeriet og LAG. 13. Ansøgningsproceduren skal ændres til at være mere brugervenlig. Ansøgningsskemaer skal være digitale, så fejl minimeres. En bedre vejledning og kurser for koordinatorer, bestyrelseskurser omkring LAG og ministeriet. Tilbudskrav bør være på Del udbetalinger ved projektstart, (og nedsæt) sagsbehandlingstiden på 1 md. Udarbejdelse af skema ved projektindstilling. Evaluering af projekter, antal nye arbejdspladser, omsætning, fremgang, nedbringelse af forurening, reduceret ressourceforbrug, ansættelse af lærlinge. Fremme nye bosættelser. (Det er et problem for ansøger og LAG en, når man skal opgøre antallet af nye arbejdspladser, hvordan udregner man effekten? (besvaret under næstfølgende spørgsmål i spørgeskemaet)) 14. Keep it simple! 15. Kig her og få rigtig gode ideer! Der er alt for mange gode ideer i udviklingssammenhæng at hente fra udviklingsarbejdet i NGO sammenhæng, f. eks. denne: 16. Gerne suppleret med subjektive beskrivelser. 17. En EDB skabelon, der både styrer økonomien, dvs. tilsagnsbeløb og ministeriets udbetalinger samt indeholder rubrikker, så man løbende kan følge, om der er styr på økonomien og opfyldelsens af udviklingsstrategien. 16

17 18. Mindre bureaukrati og færre sider papir. Kortere sagsbehandlingstider. Flere, bedre og hyppigere møder/kurser for koordinatorer. Et kommende opfølgnings- og evalueringsværktøj hilses velkomment. Samtidigt bør det være muligt at få udtræk fra NE s sagsbehandling, der jo i forvejen får alle slutrapporter ind sammen med udbetalingsanmodningerne. En gensidig elektronisk løsning vil være hensigtsmæssig. 19. At evalueringsværktøjet er ukompliceret, og at det svarer til det indhold, som er indført i udviklingsstrategien. Det er vigtigt, at der fortsat bliver mulighed for at lave en lokal forankring. Strømlinetheden og den nationale målbarhed må ikke ske på bekostning af dette. 20. Fleksibilitet, enkelthed, væk med nulfejlskultur. 21. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde et styringsredskab, som holder regnskab med målsætningerne i udviklingsstrategien. Det kan jeg som koordinator bruge som fast punkt på bestyrelsesmøderne og på den måde stimulere bestyrelsesmedlemmernes fokus på udviklingsstrategien, og samtidig kan vi holde øje med fremdriften og herudfra justere vores indsats. 22. Hav rammerne på plads fra starten, så der ikke indskrives urealistiske mål i udviklingsstrategien. Mellemkommuner har haft svært ved at skabe direkte arbejdspladser, så der bliver for meget med at skrive sig frem til afledte effekter. Sammenhæng til byfornyelse forstod ingen fra starten... Det har været rigtig fint med de projekter, der har kunnet hente støtte uden om rammerne, men systemerne skal spille bedre sammen. Når byfornyelse er 4-5 årig, er det jo problematisk, at LAG projekter, der skal medfinansiere er toårige. Det er forkert at tro, at man kan kvantificere attraktive levevilkår. Det, der giver mening for nogen, er ikke vigtigt for andre. Sørg for at det er gennemskuelige kriterier. Hvad er f.eks. en aktivitet? Er det en legeplads (1) eller alle legeredskaberne (7). 23. Det skal gøres mere brugervenligt. 24. Det er vigtigt, at vi kan måle og veje på et objektivt og nøjagtigt niveau. Vi skal naturligvis kunne dokumentere fakta. Det er dog også vigtigt, at der findes en måde at afrapportere de lidt mere bløde effekter af et projekt (hvordan måler man bedre levevilkår i et område?). Der bør være plads til en subjektiv vurdering af projekterne arbejdspladser og tilflyttere er vigtige, men virksomheder og tilflyttere kommer kun til (og bliver i) områder, hvor det er godt at være, og hvor tingene fungerer, derfor er kvaliteten i lokalområderne også vigtig. (Sammenhængskraft og tillid er helt basale elementer i hele vores samfundsstruktur). 25. Det er et stort spørgsmål. I sidste ende handler det om LAG ernes evne til at formulere en retning i den kommende udviklingsstrategi. Målsætningerne var tilbage i 2007 måske gode nok, men indsatsområderne var for brede. Det handler således om, at vi allerede i udformningen af ud- 17

18 viklingsstrategien tør fokusere og ikke skyde for meget med spredehagl. Problemstillingen her er måske også, at 6 år er lang tid. I 2007 startede LAG erne op på toppen af en økonomisk bølge og få år senere kollapsede arbejdsmarkedet Den vigtigste anbefaling er måske derfor løbende et større krav til en indholdsmæssig vurdering/ evaluering af udviklingsstrategien. 26. Enkelt og forståelig. 27. At de skal kunne sammenkobles med elektronisk sagsbehandling af ansøgninger og økonomioverblik, således at vi har et samlet sted at hente informationer via LAG. Når en ansøgning/projekt er godkendt inden for et givet emne / indsatsområde kunne dette blive samlet i et skema eller afrapporteringssystem. 28. Bedre sagsbehandling og hurtigere betaling af de tildelte midler. 29. Skab et fælles, nemt tilgængeligt og forståeligt evalueringsværktøj. Sørg for at kompetencer til disse bliver spredt blandt koordinatorerne. Vær parat til at tilpasse evalueringsværktøjerne løbende. Vær bevidste om LEADER metodens grundbegreber i forhold til evalueringskrav. Vær forsigtig med blot at kræve jobs og økonomisk vækst. Når der alligevel sættes fokus på jobskabelse og vækst så forsøg at skabe nogle værktøjer, der er nemme at gå til for den enkelte projektdeltager / projektholder. Implementer netværksopbyggende og samarbejdsskabende effekter. Forsøg på en opbyggende vis at få fremhævet projektholders overvejelser / initiativer i forhold til innovation og fornyelse (uden at det bliver en stopklods, men mere som noget, man reflekterer over og dermed inspireres af) MEGET mere fokus på erfaringsoverførsel og videndeling: Det gælder mellem LAG er, såvel som mellem projektholdere. 30. Det vil være vigtigt at fastholde et ensartet ansøgningsskema i hele programperioden. Hvis dette ikke er muligt, skal der gives meget klare meldinger om ændringer og tidspunkt for ikrafttræden. Samtidig kunne man fra periodens begyndelse arbejde med et evalueringsskema, som var kendt af alle, og som der kunne tages højde for i forløbet, så man i hele forløbet havde for øje, hvilke spørgsmål, der skulle svares på til sidst. 31. At disse er udarbejdet fra starten. 32. Lokal (t) ansvar (hos) bestyrelse. 33. Evalueringsværktøjerne skal fokusere på lokale udviklingsstrategier og være fleksible i forhold til disse. 34. Lav en simpel detailplan med elementer, der som minimum SKAL opfyldes: Lad de lokale LAG er justere udviklingsplanen inden for de givne muligheder. Lad være med at kræve helt nye udviklingsplaner fra bunden igen. Beskriv hvordan udviklingsplanen kan blive omdrejnings- 18

19 punktet, så alle kan opfylde forpligtigelserne, også selvom der skal ske justeringer. 35. Det skal være i øjenhøjde og målrettet ildsjæle. 36. Enkelhed og relevans. 37. Det kunne være fint med et værktøj, hvor man kan taste sine målsætninger og så løbende indtaste forventninger til opfyldelse pr. projekt og dermed en løbende opsummering, der siden kan følges op med de realiserede effekter. Meget enkelt databaseværktøj. 38. Sagsbehandlingstiden og fastholde de givne tilsagn. 39. Jeg har ikke umiddelbart et bud herpå, men måske et værktøj, som kan hjælpe såvel bestyrelse / koordinator som projektholder og forbedre kommunikationen her imellem. 40. Sund fornuft og klare retningslinjer. 41. Det vigtige er, at værktøjet bliver enkelt at bruge mere tillid og mindre mistro Overvejende bekymringssvar/ anbefalinger til et evalueringsværktøj (Nedenstående er citater fra spørgeskemaernes fritekstsvar) 1. En standardskabelon, der kan passes ned over alle LAG er kan ikke laves!!! Indse nu, at LAG erne er forskellige (det ligger jo i hele formålet med LAG arbejdet) og derfor kan man ikke lave et redskab, der passer på alle. 2. De skemaer og værktøjer vi hidtil har oplevet fra ministeriets side, har virket tunge, vanskelige at benytte med en negativ oplevelse som resultat. Mere bredde og ikke kun stringente muligheder for besvarelse. Man kan ikke altid forlange, at der skal være ansat et antal personer allerede i forbindelse med et projekts afslutning. Endnu vanskeligere bliver det med på kort tid at kunne registrere afledt job. Det vil være en fordel at give igangsætningen tid til udvikling, så man bør følge op efter 1-2 års forløb, hvor effekterne kan ses. 3. Både bestyrelsen og koordinator (og tillad mig at sige alle bestyrelser og koordinatorer) er berørt af de seneste års problemer med NE s legitimitetskontrol, som har skabt frustrationer og flyttet fokus fra den proaktive indsats over på det administrative arbejde med at forsvare legitimiteten i indsendte og af LAG en godkendte ansøgninger, og forsvare de lange sagsbehandlingstider. Anbefalingen i første omgang er derfor, at sikre et helt andet flow i sagsbehandlingen i NE, rammevilkår for håndteringen af LAG ens arbejde, der er til at leve med for de frivillige og ulønnede kræfter, og som gerne må bygge på en løbende dialog, hvor også LAG erne får mulighed for at sætte et fingeraftryk. Ellers er 19

20 jeg bange for, at vi mange steder vil komme til at savne de, der ville have kunnet bidraget med de ønskede anbefalinger til et kommende opfølgnings- og evalueringsværktøj. 4. Hvis ikke der sker et bedre samarbejde mellem de to ministerier, så bliver det hele svært. Ifm. enkelte møder med andre LAG er og ministerier i andre lande ifm. internationale LAG event, sidder man med en fornemmelse af selvpålagte plager i DK. Kan kun ske ved fælles dialog mellem de to ministerier og et antal LAG er, der deler erfaringer. Burde være en naturlig proces her ved programmets afslutning. 5. Pyh. Vigtigt er det i hvert fald, at den stigende og ret ensidige fokus på jobskabelse i slutningen af programmet ikke tager overhånd og bliver det eneste saliggørende ift. både det tilbageskuende evalueringsarbejde og det fremadrettede arbejde i forhold til udpegning af nye LAG er og strategier. Der er i værksat SÅ mange gode lokale livskvalitets- / bosætningsfremmeprojekter, som desværre ofte bliver nærmest latterliggjort i medierne og fra ministeriet. Med de relativt begrænsede midler, LAG har haft (og får?) til rådighed for projektstøtte i et forholdsvist stort geografisk område, er det useriøst at forvente sig, at der skal skabes i hundredevis af arbejdspladser i de danske landdistrikter. LAG ernes midler er meget bedre til at skabe lokale aktiviteter i foreningslivet og samle folk om gode oplevelser og nye anlæg og skabe nye lokale traditioner og kulturer. Der må være andre støtteordninger, der mere effektivt kan støtte erhvervsudvikling i landdistrikterne. 6. Jeg tror, I ser helt forkert. Den måde, tingene har kørt på i de sidste par år, er ved at dræbe hele bottom-up tanken / arbejdet. Ingen ildsjæle i en forening kan klare de lange ekspeditionstider, udlæg af midler, gentagne gange at blive afkrævet yderligere dokumentation i nogle gange op til et år. Processen er simpelthen blevet for kontrollerende og bureaukratisk. I LAG ( ) har vi flere projektholdere, der har opgivet deres projekter pga. procestiden ( ). Det er her, der skal sættes ind. Der skal forenklinger til. Troen på ( ) borgeren skal tilbage. Lav bagatelgrænser for tilbudsgivning. Udbetal pengene og lav efterfølgende en kontrol i de mindre foreningssager. Lav minimumsbeløb for erhvervsansøgninger på grund af processen og de mange omkostninger og skattebetalingen. Eks. min, støtte ,- Det var ikke det, de ville høre, men det er det, der fylder noget. Enten skal LAG en sende et spørgeskema til projektholder et år efter udbetaling af penge, eller direkte fra direktoratet, hvor projektholder skal beskrive (evt. dokumentere, hvis der er arbejdspladser) effekten af projektet. En effekt, straks et projekt er færdigt, er jo svær at dokumentere. Det bliver nemt en sang fra de varme lande. 20

21 7. Har ikke umiddelbart noget bud på et sådant værktøj. Tillid fra ministeriets side om, at LAG en overholder reglerne og kun indstiller de projekter til tilskud, der er inden for udviklingsstrategien. Mistillid og smålighed skaber frustrationer og modstand. 8. LAG ( ) dækker et relativt begrænset geografisk og befolkningsmæssigt område, hvor der er netværk på kryds og tværs. Derfor kunne vi godt ønske os, at den centrale tillid til de indstillede projekter måske var lidt større. Når bestyrelsen indstiller projekter, er de nøje vurderet og ofte gennemarbejdet sammen med projektholder. Det kunne være ønskeligt med en kortere sagsbehandlingstid centralt. Udviklingsstrategien skal dække en 7-årig periode. Derfor kan det være svært at angive nøjagtige kvantitative målsætninger, og det ville være ønskeligt at målsætningerne i højere grad blev kvalitative. 9. LAG ( ) ønsker sig en større central tillid til de indstillede projekter. Det kunne ligeledes være ønskeligt med en kortere sagsbehandlingstid. 10. Det kan jeg ( ) ikke tænke på lige nu. Men møder mellem LAG erne og ministeriet, med fokus på udvikling frem for administration, ville da være en begyndelse Resume af spørgeskemaernes anbefalinger omkring opfølgnings- og evalueringsværktøj Spørgeskemaets besvarelser med fokus på et eventuelt kommende opfølgningsog evalueringsværktøj er samlet i nedenstående Figur 3.1, der kan læses som en sammenskrivning af LAG ernes anbefalinger til et første overordnet bud på en drejebog for et kommende opfølgnings- og evalueringsværktøj. Derudover er der i besvarelserne gentagne gange fremhævet to gennemgående forudsætninger, der skal opfyldes forud for en succesfuld udarbejdelse og anvendelse af et kommende opfølgnings- og evalueringsredskab. Den ene forudsætning er tillid, og den anden er lokal forankring. Tillid nævnes ofte i forbindelse med oplevelsen af en gennem programperioden opbygget mistillid, der går begge veje; henholdsvis som LAG ernes oplevelse af systemets manglende tillid til LAG erne; som fremført i følgende besvarelser: Tillid fra ministeriets side om, at LAG en overholder reglerne og kun indstiller de projekter til tilskud, der er inden for udviklingsstrategien. Derfor kunne vi godt ønske os, at den centrale tillid til de indstillede projekter, måske var lidt større. En større central tillid til de indstillede projekter. 21

22 Men også som en mere generel og gennem den samlede programperiode opbygget svækket tillid fra LAG erne rettet mod systemet. Denne svækkede tillid fremgår ikke klart af spørgeskemaernes besvarelser, men blev tydelig på fokusgruppemødet og fremgår af følgende afsnit B. Figuren nedenfor, der skal visualisere et første bud på LAG ernes anbefalinger for en drejebog for et kommende opfølgnings- og evalueringsværktøj, forsynes derfor med en base LOKAL FORANKRING og TILLID. Basen skal understrege LAG ernes fremførte ønsker og understregning af vigtigheden af tillid til den lokale forankring og af tillid i den lokale forankring som to centrale fundamenter og forudsætninger for funktionsdueligheden af et eventuelt kommende opfølgnings- og evalueringsværktøj. Figur 3.1: Spørgeskemaets anbefalinger til et evalueringsværktøj, 3.3 Ad B Fokusgruppemøde om evalueringsværktøj Fokusgruppemødets arbejde med et kommende opfølgnings- og evalueringsværktøj er struktureret i tre dagsordenspunkter: 1. Oplæg med mulig skitsemodel/modelkompleks for et kommende evalueringsværktøj 2. Drøftelse og diskussion af de fremlagte modeller 3. Gruppearbejde med fokus på forslag til målepunkter anbefalet af LAG erne. 22

23 3.3.1 Oplæg med mulig skitsemodel for et kommende evalueringsværktøj Spørgeskemaernes besvarelser demonstrerer, at der også blandt LAG erne anerkendes et behov og et ønske om et kommende opfølgnings- og evalueringsværktøj, hvilket er samlet i Figur 3.2: Figur 3.2: Spørgeskemaets konklusioner om evaluering Foruden LAG ernes egne ønsker til værktøjet, som et redskab til selvevaluering, skal værktøjet også kunne rumme at evaluere udviklingsstrategiens gennemførelse fra mål over aktiviteter til effekter i et europæisk og nationalt perspektiv, illustreret i Figur 3.3: Figur 3.3 Krav til et evalueringsværktøj 23

24 På fokusgruppemødet fremlægges et modelkompleks med 3 sammenhængende modeller, som forslag til at danne baggrund for et kommende dansk opfølgnings- og evalueringsværktøj. De 3 modeller: INTERVENTIONSMODELLEN, INDIKATORMODELLEN og GRAFISK SCORECARD gennemgås efterfølgende Interventionsmodellen Figur 3.4: Interventionsmodel Interventionsmodellen i Figur 3.4 baserer sig på gængs interventionslogik / forandringsteori, og er en modificering med inspiration fra Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering (Manto, ApEx, INVIO. 2011, Ålborg Universitetsforlag). Modellen er et værktøj til logisk kortlægning af årsagssammenhænge mellem input, output og effekter. Den er bygget op omkring 5 måleområder (ressourcer, aktiviteter, resultater, brugerrettede effekter og samfundsmæssige effekter) og udgør evalueringsværktøjets bagvedliggende rationale eller skelet. Under hvert måleområde kan der arbejdes med at formulere lige præcis de målepunkter, der ønskes, at et eventuelt kommende opfølgningsog evalueringsværktøj skal måle på Indikatormodellen Indikatormodellen er hentet med inspiration i et østrigsk udviklet styrings- og kvalitetssikringsværktøj for LAG er ( Indikatorenset für Leader zur Steuerung und Qualitätssicherung, version 1.1. Leo Baumfeld, Luis Fidlschuster Lebensministerium.at). Værktøjet har været i anvendelse i programperioden Værktøjets bagvedliggende rationale ligger tæt op ad den tidligere beskrevne indikatormodel og består af 4 overordnede måleområder (Umsetzungsprozesse, Lernen und Entwicklung, Ressourcen og Ergebnisse und Wirkungen). Måle- 24

25 områderne er underbygget af 15 målepunkter fordelt under hvert af de 4 måleområder. Den originale østrigske indikatormodel ses i Figur 3.5. Den suppleres med en dansk oversættelse i en modificeret grafisk opsætning i Figur 3.6, der tilnærmer sig interventionsmodellen og demonstrerer dermed modelkompleksets interne slægtsskab. Figur 3.5: Den østrigske indikatormodel - resultatskema Figur 3.6 Oversættelse af måleområder og målepunkter i den østrigske indikatormodel 25

26 Indikatormodellens konkrete brugerflade er udformet som en række spørgsmål, der er opbygget, så spørgsmålene afspejler en udviklingskurve fra en utilfredsstillende Krisenanfällig /KRITISK til en fuldbyrdet absolute Spitze /SÆRKLASSE opfyldelse af målepunktet. I Figur 3.7 ses det, hvorledes der i den østrigske indikatormodel stilles spørgsmål i en sammenhængende udviklingskurve i forbindelse med modellens 3 første målepunkter; (selvledelse, kvalitetssikring / LAG-funktioner, kvalitetssikring / projekter) under måleområdet Implementeringsprocesser. For hvert målepunkt er der således 5 svarmuligheder, der udgør en potentiel udviklingskurve: fra afkrydsning i besvarelsen krisenanfällig, til afkrydsning i besvarelsen absolut Spitze for LAG ens optimale udmøntning af målepunktet. Afkrydsningen omregnes til point og giver i det tilhørende resultatskema (Figur 3.5) et billede af, på hvilke områder den enkelte LAG henholdsvis har sine styrker og sine udfordringer. I Figur 3.8 ses et oversat eksempel fra Målepunktet: Innovation under Måleområdet: Implementeringsprocesser. Det bør bemærkes, at målepunkterne udgøres af såvel kvalitative som kvantitative spørgsmål. Figur 3.8: Eksempel på brugerflade - oversættelse af et målepunkt fra den østrigske indikatormodel 26

27 Figur 3.7: Eksempel på brugerflade og spørgsmål fra den østrigske indikatormodel Umsetzungsprozesse 1. Selbststeuerung Das Steuerungssystem, lebt gerade, um die w ichtigsten Entscheidungen treffen zu können. Das Steuerungssystem, lebt gerade, um die w ichtigsten Entscheidungen treffen zu können UND es dient zur rechtzeitigen Bearbeitung von Projektanträgen. Die LAG (bzw. Regionalkooperation) hat als Steuerungssystem in der Region eine w ichtige Aufgabe zur regionalen Integration vieler sozialer und w irtschaftlicher Aktivitäten und Dynamiken Die LAG (bzw. Regionalkooperation) ist die Drechscheibe für regionale Entw icklung. Neben dem Leader- Programm w erden w eitere Programme durch die LAG- Körperschaften gesteuert. Die LAG (bzw. Regionalkooperation) ist auch ohne das Leader-Programm eine fixe Größe in der Region. Sie w ird als unverzichtbare Steuerungsgröße unabhängig vom Leaderprogramm in der Region gesehen. 2. Qualitätssicherung - LAG-Funktionen Qualitätssicherung ist fallw eise ein Thema im LAG-Management. Die Verantw ortung für Q-Sicherung ist in der Organisation vage verortet. QM- Instrumente w erden nicht angew endet. Es gibt ein vages Verfahren zur Projekteinreichung. Qualitätssicherung ist ein Thema, mit dem sich LAG- Management und Steuerungsgruppe/V orstand fallw eise bew usst auseinandersetzen. Die Verantw ortung für Q-Sicherung ist in der Organisation verortet. Ansatzw eise w erden auch professionelle Instrumente für die Qualitätssicherung verw endet. Es gibt ein klares Verfahren zur Projekteinreichung mit Projektbeschreibungsvorlagen. Dieses Verfahren w ird häufig angew endet. Die Qualität w ird durch die Anw endung professioneller Instrumente gesichert. Die Verantw ortung für die Q-Sicherung liegt nicht nur beim Leadermanagement auch die Steuerungsgruppe / Vorstand bringen sich aktiv in die Qualitätssicherung ein. Es gibt ein klares Verfahren zur Projekteinreichung, w elches angew endet w ird. Es gibt ein Q- Sicherungssystem mit einem verantw ortlichem Q- Managementteam. Dieses führt jährlich ein internes Audit zur Qualitätssicherung durch. Es gibt ein klares Verfahren zur Projekteinreichung, w elches angew endet w ird. Projektmanagmentko mpetenz w ird in der Region durch Leaderprojekte auch bei anderen Programmen und Projekten zum Standard. Das verantw ortliche Q-Managementteam führt jährlich ein Audit zur Qualitätssicherung durch und lässt sich dabei extern begleiten (anderes Leadermanagement, externe Beratung). Es gibt ein klares Verfahren zur Projekteinreichung, w elches angew endet w ird. Projektmanagmentkompetenz w ird in der Region durch Leaderprojekte auch bei anderen Programmen und Projekten zum Standard. 3. Qualitätssicherung - Projekte Die Qualität in den Projekten w ird durch den Einsatz geeigneter Planungsinstrumente, durch angemessene Steuerungsprozesse und durch eine klare und akzeptierte Projektorganisation gesichert. Diese Qualitätsmerkmale treffen bei bis zu 20% zu. Diese Qualitätsmerkmale treffen bei bis zu 35% der Projekte zu. Diese Qualitätsmerkmale treffen bei bis zu 50% der Projekte zu. Diese Qualitätsmerkmale treffen bei bis zu 70% der Projekte zu. Diese Qualitätsmerkmale treffen bei mehr als 70% der Projekte zu. 27

28 3.3.4 Grafisk scorecard Det grafiske scorecard er et alternativ til den numeriske resultatvisning i den østrigske indikatormodel. Vi anvender scorecard som et visuelt formidlingsværktøj, der med et visuelt og grafisk output giver en hurtigt og letaflæselig profil for resultaterne af den enkelte LAG s selvevaluering. Scorecardet henter sin bagvedliggende systematik (se Figur 3.9) i de 3 overordnede analyseområder, der har været anvendt som afsæt i forbindelse med evalueringen af de lokale udviklingsstrategier for programperioden : mobilisering og inddragelse, udviklingsstrategiens gennemførelse (her benævnt implementering) samt opfølgning og evaluering. Derudover er der taget afsæt i LAG ernes ønske om at kunne måle og evaluere på såvel kvalitative som kvantitative faktorer. Med den bagvedliggende systematik kan scorecard dermed anvendes som typeindikator for den enkelte LAG, hvorved man på en hurtig, enkel og visuel måde kan få en aktuel statusprofil for den enkelte LAG s udmøntning af den lokale udviklingsstrategi. I et systematisk sigte vil en mulig type- og statusidentifikation af den enkelte LAG s implementering af den lokale udviklingsstrategi også gøre det lettere at sparre den enkelte LAG med relevante input og kompetenceudvikling, samt at udarbejde vejlednings- og inspirationsmateriale målrettet den enkelte LAG s aktuelle situation og behov. Figur 3.9: Den bagvedliggende systematik i det grafiske scorecard Det grafiske scorecard eller LAG typeindikatoren (Figur 3.10) samler den bagvedliggende systematik i et letaflæseligt diagram. Hensigten er, at en elektronisk registrering af LAG ens selvevaluering og afkrydsninger i den tidligere beskrevne indikatormodel udmøntes i en letaflæselig grafisk profil i scorecard. Herved får LAG en et tydeligt grafisk billede af LAG ens egne styrkeområder og udviklingsfelter i den lokale indsats for udmøntningen af den lokale udviklingsstrategi. Ligeledes kan man fra nationalt niveau danne sig et overblik over, på hvilke områder der bør iværksættes vejledende indsatser og 28

29 sparring. Det skal understreges, at scorecard i den nuværende version udelukkende er en systematisk inspirationsmodel, der på nuværende tidspunkt ikke omhandler indhold eller konkret kausalitet mellem de tre foreslåede modeller. Modellen er udelukkende anvendt som et eksempel og afsæt for at drøfte og fremkomme med konkrete anbefalinger for et eventuelt kommende opfølgnings- og evalueringsværktøj. Figur 3.10: Model for grafisk scorecard Nedenfor i Figur 3.11 ses tre skitser, der hver især eksemplificerer, hvordan scorecard gennem selvevalueringen kan typebestemme en LAG og dermed kan være med til at danne et strategisk afsæt for den lokale indsats med udmøntning af udviklingsstrategien. Ligeså kan Netværkscentret let vurdere, hvorvidt og på hvilke områder der er behov for yderligere vejledning og sparring, såvel på lokalt som på generelt nationalt niveau. Figur 3.11: Grafisk scorecard output 3 eksemplificerende skitsemodeller 29

30 3.3.5 Fokusgruppemødets drøftelser og evaluering af de 3 fremlagte modeller Generelle drøftelser i forlængelse af præsentation Den generelle drøftelse i forlængelse af det fremlagte modelkompleks bærer i stor udstrækning præg af en generel og længerevarende frustration over rammevilkårene, herunder særligt den centrale sagsbehandling, ændringen af rammebetingelser med tilbagevirkende kraft og oplevelsen af en ringe lydhørhed hos centrale organer. Der er derfor blandt LAG erne en opmærksomhed på, hvad et eventuelt kommende opfølgnings- og evalueringsværktøj skal anvendes til, og hvem der skal bruge det: Hvem skal bruge det der?, Intervention betyder jo indgreb, Vigtigt at tænke på ejerskabet i det. Administrationsmidler er der ikke nok af til det, Kompetencen fastholdes for nuværende ikke i bestyrelsen. Det er altafgørende at det sker i næste periode. Generelt er der blandt mange LAG er ikke længere tiltro til, at systemet vil dem det godt: Vi føler ikke, at NaturErhverv er med i det her, og så hjælper det ikke. Men mismodet har også et modspil, og der manes flere gange undervejs i fokusgruppemødet til en konstruktiv tilgang. Således ligger der bag LAG ernes stærke tilkendegivelse af frustrationer også en stor vilje til at kommunikere, til at nå hinanden og gensidigt skabe et konstruktivt grundlag for den kommende programperiode. Opsummeringen fra de generelle drøftelser skal derfor ses i lyset af en overskrift, der med afsæt i de lokale aktionsgrupper kan opsummeres: LAG erne har et udtalt ønske om at blive hørt, brugt og tildelt et stærkt lokalt råde- og kompetencerum. I forlængelse af de kommentarer, der målretter sig de mere konkrete og anvendelsesorienterede drøftelser, er der særligt 6 overordnede opmærksomhedspunkter: Værktøjet skal gøres tilgængeligt og let at administrere. Værktøjet bør udarbejdes, så det kan anvendes i forbindelse med det strategiske og fremadrettede udviklingsarbejde gennem programperioden. Brug det for et år af gangen og opstil mål for, hvilke ressourcer der skal til, for at nå målene. Det kan derfor være en ide med fleksibilitet i måleområder og målepunkter. Værktøjet bør differentieres på projekttyper (udviklings-, analyse og pilotprojekter). Der skal være meget mere kommunikation og formidling af best practice med henblik på læring. Der skal kunne måles på såvel bløde som på hårde effekter. Det kvantitative kan evalueres automatisk gennem elektronisk sagsbehandling/det kvalitative gennem evalueringen den lokale udviklingsstrategi. 30

31 Fokusgruppemødet evaluerer på det tidligere gennemgåede fremlagte modelkompleks bestående af: 1. Interventionsmodel 2. Indikatormodel / spørgeskemaet 3. Grafisk Scorecard Fokusgruppedeltagerne kan vurdere hver model fra 1 til 5 point, hvor 5 er det bedste. Ligeledes er det muligt at afgive fritekstsvar under hver model. 15 fokusgruppedeltagere har afleveret skema - 2 deltagere har ikke sat krydser Interventionsmodel vurdering og fritekstsvar Opsamling Afkrydsningerne viser, at vurderingen til interventionsmodellen overordnet deler sig i to fløje. De, der mener, at modellen er mindre anvendelig (i alt 5 kryds) og de, der er positivt indstillede (i alt 7 kryds); men med en vægtning mod en positiv modtagelse af interventionsmodellen med 5 afkrydsninger under kategorien 5, som den højeste vurdering og 2 kryds under kategorien 4, som den næsthøjeste vurdering. I fritekstsvarene (den aktuelle kategoriafkrydsning er fremhævet i forlængelse af svaret) anerkendes systematikken, men der er gentagne opmærksomhedspunkter i forhold til detaljeringsgrad og forståelse, ligesom det understreges, at måleområder SKAL tage udgangspunkt i den lokale udviklingsstrategi. Vurdering Fritekstsvar Det er vigtigt, at der bliver etableret et simplificeret system, hvorfra effekter bliver trukket ud af. Ift. evalueringen af LAG ernes indsats, så er spørgsmålet, hvor detaljeret det skal gøres, men det er rigtigt, at bestyrelserne laver en evaluering i henhold til skemaet, som gruppe 1 har lavet - 5 Godt at opremse nogle målepunkter, der kan pejles efter - 4 Det skal jo hele tiden ses i forhold til den lokale udviklingsstrategi. Brugbar, hvis tal opgøres under hver overskrift og ikke kun i et samlet tal - 5 I den form, vi har forsøgt i dag i gruppe 1, kan det godt bruges - 5 Vigtigt at begrænse antal måleområder - 2 Hvis man laver spørgsmålene ud fra den enkelte LAG s udviklingsstrategi, vil denne kunne bruges intet kryds 31

32 Det er frivillige, der skal kunne forstå det gør det så let som muligt. Jeg vil hellere have almindelige søjler kan leves individuelt - 1 Grundlæggende er jeg usikker på værdien af evalueringer, som tager udgangspunkt i kontrol og dokumentation, som skal bruges til at værdisætte et arbejde. Men interventionsmodellen må betragtes som overskuelig - 5 Virker meget tung. Lidt for..? (kan ikke læses) - 2 Lad os vende tilbage til valget af evalueringsværktøj, når tillid til specielt NE er genoprettet. Følelsen, af at man ikke vil os det godt, sætter spørgsmålet om evalueringsværktøj i relief - 2 Modellen virker tung, og kunne med fordel (kan ikke læses) MBBL som en naturlig del af LEADER Indikatormodel vurdering og fritekstsvar Opsamling I fokusgruppens vurdering af Indikatormodellen er de fleste kryds (7) placeret under middelkategorien 3 point. Der er derudover en let tendens til, at indikatormodellen generelt vurderes mere negativt (i alt 4 kryds) end positivt (i alt 2 kryds). Dette kan have sin begrundelse i, at det ikke kun var spørgeskemaet, der blev fremlagt, men også selve opsamlingsskemaet for den østrigske model. En model der i et første bekendtskab godt kan virke meget uigennemskuelig. Fritekstsvarerne understøtter denne udlægning, men med yderligere opmærksomhedspunkter omkring et nødvendigt fokus på anvendelighed og forståelse i forhold til frivillige samt på, at der ikke bliver for mange målepunkter. Vurdering Fritekstsvar Skal tilpasses - 4 Har lidt svært ved at forholde mig til ift. denne del, men det kan være interessant hvis det er gennembearbejdet - 2 Meget individuelt, hvad godt nok er tror det bliver svært for bestyrelsen at enes om punkter, der skal forbedres. Nogle er aktive og vil forbedre, nogle synes tingene er gode nok som de er, for at undgå mere arbejde - 2 Hvis målene opgøres på delmål-elementer, som ovenfor - 5 Ser umiddelbart for langhåret ud 3 Måske en kombinationsmodel. Pointgivning giver fin mening, men ikke for mange målepunkter. For at give større effekt/synlighed skal dette 32

33 redskab kombineres med en effektiv kommunikation om best practice metoder - 3 Meget svær at bruge intet kryds De frivillige forstår den ikke - 1 Meget vanskelig ift. sammenligning. OK for processen/styring. Minus værdi for den samlede proces - 3 Umiddelbart let forståelig. Spørgsmål bør inddrage alle aktører i LAGprogrammet Grafisk scorecard vurdering og fritekstsvar Opsamling Det grafiske scorecard vurderes i evalueringsskemaet som et anvendeligt værktøj med 9 ud af i alt 13 kryds i den positive ende. Opmærksomhedspunkter fokuserer på forståelse samt på værktøjets anvendelse over tid i programperioden og endelig på vigtigheden af, at der samarbejdes omkring udvikling og tilvejebringelse af værktøjet; mellem LAG og de to ministerier. Vurdering Fritekstsvar Rigtig godt værktøj - 5 Kan evt. bruges i forhold til synliggørelse af hvad LAG erne har opnået i forhold til synlighed af aktiviteter - 3 Kan være meget lettere at forholde sig til som bestyrelse 4 God for de, der er visuelt orienteret kræver som ovenfor nævnt at man er bevidst om, hvor langt henne i perioden man er- samt at der kræves forskellige indsats i starten af en periode ift. at udbrede muligheder for støtte til projekter og processer 5 Vigtigt at evalueringsværktøjet bliver brugt på både det lokale niveau, men også for samarbejdet med centraladministrationen (begge ministerier) Samarbejdsgrupper med repræsentanter fra NaEr, MBBL + LAG er tvingende nødvendige 4 Kunne måske bruges med forskellige spørgsmål i år 1, år 2 og år 3 mv. så man kan få en god lokal debat internt på en generalforsamling 4 Kan godt lide overblikket, men den er svær at forstå for alle intet kryds De frivillige forstår den ikke 1 33

34 Grafisk scorecard synes jeg er vanskeligt at vurdere uden de konkrete spørgsmål;???? (kan ikke læses) interventionsmodellen 3 Keep it simple 5 Det afhænger af, om man er et grafisk menneske, og hvem skal bruge den intet kryds Enkel og let læsbar Generelle kommentarer fra fokusgruppemødets evalueringsskema Opsamling Der er i de generelle fritekstsvar fokus på det brede ejerskab i hele LAG systemet, vigtigheden af lokal relevans og anvendelighed, samt på faren ved at udvikle et værktøj, der kun bidrager til bureaukrati og tung administration. Fritekstsvar I det hele taget mangler SMART målene ift. effektmålingerne og evaluering. Det er vigtigt, at spørgeskemaet / evalueringen laves til den enkelte LAG, og at evalueringen kan bruges som udviklingsværktøj i den lokale LAG. Generelt for alle er??? (kan ikke læses) at lave/have laveste fællesnævner og ikke højeste. Evalueringsmodel og metode kan kun have en positiv operationel funktion, hvis der er sikret ejerskab hos alle parter. Der skal også være en helt klart beskrevet og respekteret aftale om, hvad evalueringen/ målingen skal bruges til. Det skal være med henblik på at styrke arbejdet / resultaterne af projekterne, ikke at kunne slå hinanden (her tænkes alle aktører) oven i hovederne med. Det er ligeledes en forudsætning, at de nødvendige forudsætninger for arbejdet i LAG en er til stede. Der skal være mulighed for at måle på, om evalueringsresultaterne skyldes lokal udmøntning af strategien, eller udefrakommende faktorer. EKS: der måles på antal gennemførte projekter vs. Tilsagn fra LAG. Men sagsbehandlingstiden i NaEr er meget, meget lang = en udefrakommende faktor. Arten af evaluering og omfanget skal holdes op mod de ressourcer, der er i den enkelte LAG. Jeg har en bekymring for, at der etableres endnu en bureaukratisk-akademisk ting, der skal gennemføres for systemets skyld. Det skal være funktionelt med en mulighed for at tilrette løbende. Vi vil gerne måles på de fantastiske gode resultater vi har opnået. Vi vil gerne kunne gennemføre det gode arbejde vi laver, uden at blive bremset af tåbeligheder. 34

35 3.4 Ad C Fokusgruppemøde om målepunkter Der er som beskrevet fremlagt og evalueret på 3 sammenhængende modeller: A. Interventionsmodel = måleområder B. Indikatormodel / spørgeskemaet = målepunkter C. Grafisk Scorecard = LAG typeindikator På fokusgruppemødet fordeles de 15 deltagere i 3 grupper, der hver bliver bedt om at drøfte og opsummere de målepunkter, de mener, er relevante for et kommende evalueringsværktøj. Målepunkterne skal opsummeres under hvert af de 5 på forhånd givne måleområder i den tidligere præsenterede interventionsmodel: 1. RESSOURCER 2. AKTIVITETER 3. RESULTATER 4. BRUGERRETTEDE EFFEKTER 5. SAMFUNDSMÆSSIGE EFFEKTER Opsummering af foreslåede målepunkter under de 5 givne måleområder RESSOURCER AKTIVITETER RESULTATER BRUGERRET- TEDE EFFEK- TER Er der sket en kompetenceudvikling i LAG en? Antal medlemmer? Infomøde Antal projekter Antal arbejdspladser LAG dag Antal samarbejdsprojekter Viden i LAG en? Bestyrelsesmøder Antal transnationale projekter Medvirken i netværk? Bredden af aktørgruppen PR Deltagelse i internationale aktiviteter LAG ens identitet Projekterne typer ift. strategi Antal attraktive hvor mange får glæde af aktiviteterne Hvor mange frivillige timer er der lagt i projekterne Mobilisering af målgrupper Nye netværk SAMFUNDS- MÆSSIGE EFFEKTER Udefrakommende påvirkninger -NaEr s sagsbehandling -manglende kreditgivning Antal nye arbejdspladser Return of investment Udvikling i landdistrikterne Omstilling af det samfund man var til det, der er basis for i en globaliseret verden (paradigmeskift) Økonomi Samarbejde med andre LAG er Gearing af støtten Samarbejde Arbejdspladser skabte / bevarede Kommuneengagement Samarbejde Tilfredshed hos Afhængig af Liv på landet internationalt kunderne strategien Kompetencer i Netværk Synlighed lokalt Politisk bevågen- 35

36 gruppen Medfinansiering Kommunikation Arbejdsglæde Sammensætning af bestyrelse skal repræsentere bredt Aktiv deltagelse i bestyrelsesarbejde Sekretariatsfunktioner Ministeriet opbakning Samarbejde med LAG er internationalt Ambassadøropgave Netværk med myndigheder Debatskabende i forhold til Landdistriktsudvikling Er LAG en vigtig aktør, når der tales landdistriktsudvikling? Har vi lavet kompetenceudvikling af kunder / fundraising/ foreningsudvikling Definerede fokusområder (ændres løbende) Samarbejde med eks. kommuner og region begge veje Alder og kønsfordeling i bestyrelse Samarbejde med diverse organisationer (lokalt forankret) Kommunikationsstrategi Seminarer / møder / workshops Velfungerende prioriteringssystem Arbejdsopgaver for koordinator (procentvis fordeling af arbejdstid: projekthjælp versus udvikling) Ansvar for besigtigelse af projekter Kvalifikationsløft af bestyrelse og koordinator LAG ens egne projekter Synlighed i lokalområdet Opfølgning på projekter og langtidseffekter (1 år + 4 år) Opfølgning på effekter i forhold til strategi Opfølgning på egne aktiviteter og projekter Innovation nye netværk, sammenhæng og produkter hed Opsamling på forslag til målepunkter under de 5 givne måleområder RESSOURCER Med måleområdet ressourcer menes der de ressourcer, der er til rådighed inden for udviklingsstrategiens ramme. De foreslåede målepunkter under ressourcer fordeler sig på såvel kvalitative som på kvantitative målepunker; ligesom enkelte målepunkter vil kunne opgøres såvel kvalitativt som kvantitativt. Et eksempel på sidstnævnte kunne være kommunikation, der kan opgøres i et konkret antal artikler, omtaler eller pres- 36

37 semeddelelser, men som også kan opgøres som afledte effekter i form af den lokale interesse, synlighed, henvendelser, LAG ens lokale betydning og indflydelse mv. Målepunkterne under ressourcer kan fordeles på 4 emner: Deltagere og deltagerprofil (medlemmer, bestyrelse, aktørkreds) Viden (kompetenceudvikling, kommunikation) Samarbejde (netværk, aktørgrupper, ministeriel opbakning) Kapital (økonomi, medfinansiering, arbejdsglæde) AKTIVITETER Med måleområdet aktiviteter menes der de overordnede aktiviteter, som skal udføres i forlængelse af udviklingsstrategien. Målepunkterne under aktiviteter kan fordeles på 6 emner: Mødeaktiviteter (bestyrelsesmøde, infomøder, seminarer, LAG-dag) Samarbejder (med andre LAG er, internationalt, netværk, myndigheder) Kompetenceudvikling (projektholdere, ansøgere, kvalifikationsløft, bestyrelse, koordinator) Administrative opgaver (koordinators opgaver, besigtigelse) Repræsentative opgaver (gennemslagskraft, debat, ambassadører, kommunikationsstrategi, PR, LAG ens identitet) Udmøntning af den lokale udviklingsstrategi (LAG ens egne projekter, velfungerende prioriteringssystem, definerede fokusområder) RESULTATER Med måleområdet resultater menes der, projekter eller indsatser, der skabes via udviklingsstrategiens aktiviteter. Målepunkterne under resultater kan fordeles under 5 emner: Projekter (generelt antal, samarbejdsprojekter, transnationale projekter, projekttyper ift. strategi) Synlighed (i lokalsamfundet, deltagelse i internationale aktiviteter) Opfølgning (på projekter og langtidseffekter, ift. strategi, på LAG ens egne aktiviteter og projekter) Tilfredshed (hos kunden) Innovation (nye netværk, sammenhæng og nye produkter, gearing af midler) BRUGERRETTEDE EFFEKTER Med måleområdet brugerrettede effekter menes der, effekter på kort og mellemlang sigt for målgruppen. 37

38 Målepunkterne under brugerrettede effekter kan fordeles på 5 emner: Arbejdspladser (antal) Attraktive levevilkår (hvor mange får glæde af indsatserne) Mobilisering (erlagte frivillige timer, aktiverede målgrupper) Nye netværk Målepunkterne afhængige af den individuelle lokale udviklingsstrategi SAMFUNDSMÆSSIGE EFFEKTER Med måleområdet samfundsmæssige effekter menes der langsigtede effekter på samfundsniveau. Målepunkterne under samfundsmæssige effekter kan fordeles på 4 emner: Udvikling (generelt, liv på landet, nye arbejdspladser, omstilling) Investeringsudbytte (return of investment) Politisk bevågenhed Udefrakommende påvirkninger (NaEr s sagsbehandling, manglende kreditgivning) 3.5 Konklusion og anbefalinger til opfølgnings- og evalueringsværktøj Hermed følger en kort konkluderende opsamling på anbefalinger for et kommende opfølgnings- og evalueringsværktøj med fokus på den lokale udviklingsstrategi. Den konkluderende opsamling opsummerer de tidligere fremlagte resultater fra evalueringens 3 undersøgelsesområder: A. Spørgeskemaundersøgelse B. Fokusgruppemøde - modelkompleks C. Fokusgruppemøde -målepunkter Forudsætning for anbefalinger Værktøjet forudsættes at skulle imødekomme dels LAG ens behov for løbende selvevaluering og for et let administrerbart strategisk styreredskab, og dels de ministerielle og europæiske organers behov for måling og evidens i forhold til samspil mellem programmer, bekendtgørelser og lokale udviklingsstrategier. Ligeledes er det en forudsætning, at bevæggrunden for igangsætning og fokus i et kommende opfølgnings- og evalueringsværktøj er at etablere et fælles konstruktivt hjælpeværktøj for henholdsvis de lokale aktionsgrupper og det centrale nationale niveau. 38

39 3.5.2 Vurdering Gennem alle 3 undersøgelsesfelter vurderes der at være en stor parathed blandt de lokale aktionsgrupper til at skulle modtage og anvende et opfølgnings- og evalueringsværktøj målrettet de lokale udviklingsstrategier. Men det vurderes også, at denne overvejende positive imødekommenhed baserer sig på nogle helt konkrete krav til forudsætningerne for udarbejdelse og anvendelse af et evalueringsværktøj. Der redegøres gennem hele undersøgelsen for en oplevelse af gensidig manglende tillid mellem LAG og ministerier. Håndteringen af denne problemstilling og genetableringen af en oplevelse af samarbejde, vurderes at være et afgørende succesparameter for modtagelsen og udfaldet af et eventuelt kommende opfølgnings- og evalueringsværktøj. Da LAG i foreningsperspektivet består af frivillige og dermed ikke er professionelle aktører, vurderes det, at denne udfordring primært er placeret på de ministerielle skuldre. Det vurderes derfor at være et ministerielt ansvar og initiativ at tage de første skridt henimod at genskabe tilliden, så den store styrke af frivillige også er at finde som aktive under det kommende Landdistriktsprogram LAG erne understreger i den forbindelse gang på gang og gennem alle 3 undersøgelsesfelter, at de har et udtalt ønske om at blive hørt, brugt og tildelt et stærkt lokalt råde- og kompetencerum i såvel udarbejdelsen som i anvendelsen af det givne redskab. LAG systemets frivillige skal altså ikke først overtales til at yde en indsats; de står allerede på spring og vurderes trods de mange og store frustrationer som motiverede og dedikerede til området. Landdistriktsområdet er derfor et indsatsområde, hvor det offentliges samarbejde og samskabelse med civilsamfundet og med frivillige aktører har særdeles gode vilkår. Landdistriktsområdet vurderes derfor som et af de områder, hvor der netop kan indhentes og skaleres brugbar viden og erfaringer til borgersamarbejde på andre områder. Også i det lys er det essentielt at genoprette tilliden. LAG ernes parathed og positive tilgang til et eventuelt kommende opfølgnings- og evalueringsredskab følges dog også op af nogle helt specifikke ønsker og forudsætninger med fokus på, at værktøjet skal have udgangspunkt i LEADER, være lokalt funderet, let tilgængeligt og digitalt med sammenhæng til øvrige opfølgningsværktøjer, ligesom det skal kunne måle på såvel kvantitative som kvalitative indikatorer. Konkluderende vurderes det, at det er en god ide at udarbejde et opfølgningsog evalueringsværktøj med fokus på de lokale udviklingsstrategier i programperioden

40 3.5.3 Anbefalinger Anbefalinger omkring udarbejdelse af et kommende opfølgnings- og evalueringsværktøj med fokus på de lokale udviklingsstrategier kan sammenfattes i 10 punkter: 1. Genetabler et godt samarbejdsklima og den indbyrdes tillid 2. Gør værktøjet til et fælles projekt med gensidigt ejerskab og inddrag LAG erne aktivt i udvikling og udarbejdelse af værktøjet 3. Værktøjet skal være simpelt, let at anvende og forståeligt 4. Værktøjet skal være elektronisk og stå i funktionel sammenhæng med øvrige relevante dokumenter 5. Værktøjet skal kunne anvendes af LAG som udgangspunkt for årlig selvevaluering og som et strategisk målstyringsredskab 6. Værktøjet skal have et lokalt udgangspunkt og være lokalt forankret 7. Værktøjets måleområder og målepunkter skal ikke være for mange, og de skal have deres afsæt i den lokale udviklingsstrategi 8. Værktøjet skal kunne måle på såvel kvantitative som kvalitative faktorer 9. Værktøjet skal kunne anvendes af centrale organer som udgangspunkt for en vurdering af den overordnede sammenhæng mellem programmer, bekendtgørelser og lokale udviklingsstrategier 10. Sidst men ikke mindst skal værktøjet være et LEADER-baseret instrument. 40

LAG og LEADER. - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen

LAG og LEADER. - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen LAG og LEADER ilanddistriksprogram2014-2020 - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen 1 Hvad kommer vi rundt om? Baggrund: lidt om metatendenserne Lokal

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Netværks INFO. Netværks INFO igen! Indhold. Netværks INFO 31 / 2013

Netværks INFO. Netværks INFO igen! Indhold. Netværks INFO 31 / 2013 November 2013 Netværkscenteret +45 41 71 78 30 Netværks INFO 31 / 2013 Netværks INFO Netværks INFO igen! Vi må jo nok krybe til korset og indrømme, at nyhedsstrømmen via Netværks INFO har været lidt ustabil

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 INFORMATIONSMØDE Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 - for jer der vil bidrage til udvikling af lokalsamfundet Afdelingschef Christian Lützen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

REFERAT. LAG bestyrelsesmøde

REFERAT. LAG bestyrelsesmøde Møde i bestyrelsen for LAG Ringsted, onsdag den 19. juni 2013 Mødet fandt sted kl. 19.00-22.00 i Mødelokale 1 - på Teknisk Forvaltning, Rønnedevej 9. Dagsorden 1. Nye punkter til dagsorden 2. Godkendelse

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Gode og dårlige erfaringer fra denne programperiode. Hvad skal vi tage med os i næste programperiode? LEADER lokal forankring

Gode og dårlige erfaringer fra denne programperiode. Hvad skal vi tage med os i næste programperiode? LEADER lokal forankring Gode og dårlige erfaringer fra denne programperiode Hvad skal vi tage med os i næste programperiode? I efteråret 2012 gennemførte Koordinationsudvalget for Lokale Aktionsgrupper i Danmark en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Skabelon til årlig beretning

Skabelon til årlig beretning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Nyropsgade 30, DK-1780 København V, Tlf: 33 95 80 00 Skabelon til årlig beretning Årlig beretning fra lokale aktionsgrupper under landdistriktseller

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne Udgave august 2012 Slutrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Version 2 (den 4. oktober 2012)

Version 2 (den 4. oktober 2012) Regler for administration af bæredygtige energiprojekter der gennemføres med støtte fra Energifonden 2012 (Krav til de projektansvarlige virksomheder, organisationer eller institutioner vedrørende projektbeskrivelse,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspulje for 2012

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspulje for 2012 Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspulje for 2012 Indhold 1. Forsknings- og informationsprojekternes formål og karakter... 3 1.1. Hvad kan der ydes tilskud

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Brugerundersøgelse af tilskudsordninger. Kunstrådet. Kvantitativ undersøgelse. Udarbejdet for Kunststyrelsen. Job nr. 13087b

Brugerundersøgelse af tilskudsordninger. Kunstrådet. Kvantitativ undersøgelse. Udarbejdet for Kunststyrelsen. Job nr. 13087b 150 150 Brugerundersøgelse af tilskudsordninger Kunstrådet Kvantitativ undersøgelse Udarbejdet for Kunststyrelsen Januar 2006 Job nr. 13087b Side 2 Indhold FORMÅL OG METODE...3 BAGGRUND OG FORMÅL...3 METODE...3

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 16.00-17.00 i mødelokale

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

I. Navn, hjemsted og formål. 2. Hjemsted (Område). Den lokale aktionsgruppes hjemsted er Esbjerg, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Lemvig kommuner.

I. Navn, hjemsted og formål. 2. Hjemsted (Område). Den lokale aktionsgruppes hjemsted er Esbjerg, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Lemvig kommuner. Den 27. marts 2015 Forslag til: Vedtægter for den lokale aktionsgruppe FLAG Vestjylland. 1. Navn Aktionsgruppens navn er FLAG Vestjylland. I. Navn, hjemsted og formål 2. Hjemsted (Område). Den lokale aktionsgruppes

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Opfølgning på organisationsændringer i Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 ~ procesplan for gennemførelse af opfølgningen

Opfølgning på organisationsændringer i Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 ~ procesplan for gennemførelse af opfølgningen Dato Rev. 13. maj 2014 Dok.nr. 20388-14 Sagsnr. 13-3286 Ref. vije, masc, nivi Opfølgning på organisationsændringer i Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 ~ procesplan for gennemførelse af opfølgningen

Læs mere

Vedtægter for LAG-NORD. I. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for LAG-NORD. I. Navn, hjemsted og formål 1. Navn Aktionsgruppens navn er LAG NORD Vedtægter for LAG-NORD I. Navn, hjemsted og formål 2. Hjemsted (Område) Den lokale aktionsgruppes hjemsted er Frederikshavn, Brønderslev og Frederikshavn Kommune

Læs mere

Standardvedtægter for en lokal aktionsgruppe. Vedtægter for LAG Lysnet (forslag) I. Navn, hjemsted og formål

Standardvedtægter for en lokal aktionsgruppe. Vedtægter for LAG Lysnet (forslag) I. Navn, hjemsted og formål 1. Navn Aktionsgruppens navn er LAG Lysnet Standardvedtægter for en lokal aktionsgruppe Vedtægter for LAG Lysnet (forslag) I. Navn, hjemsted og formål 2. Hjemsted (Område) Den lokale aktionsgruppes hjemsted

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til ELFUL landdistriktsprogram for perioden 2014 til 2020

Høringssvar vedrørende forslag til ELFUL landdistriktsprogram for perioden 2014 til 2020 NaturErhvervstyrelsen mail@naturerhverv.dk LAG Guldborgsund c/o Guldborgsund Kommune Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Kontakt: cw@guldborgsund.dk Nykøbing F. 14. februar 2014 Høringssvar vedrørende forslag

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Inspektorordningen status og perspektivering Handlingsplan Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse 11. marts 2015 En proaktiv Inspektorordning Bruge ressourcerne på de uddannelsesafdelinger, som har

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Følgende krav og regler bør der ses nærmere på i forbindelse med tillidsdagordenen i Københavns Kommune:

Følgende krav og regler bør der ses nærmere på i forbindelse med tillidsdagordenen i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Sekretariatet NOTAT Bilag 4: Afskaffelse af krav og regler besluttet i BR Socialforvaltningen er blevet bedt om at komme med et bud på BRbesluttede regler og krav,

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

2014 Vedtægter for LAG-Sydsjælland

2014 Vedtægter for LAG-Sydsjælland 2014 Vedtægter for LAG-Sydsjælland Vedtaget på stiftende generalforsamling for LAG-Sydsjælland 25-08-2014 Vedtægter for LAG-Sydsjælland Side 1 I. Navn, hjemsted og formål 1. Navn Aktionsgruppens navn er;

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Elektronisk ansøgningsskema

Elektronisk ansøgningsskema Den gode ansøgning Elektronisk ansøgningsskema Ansøgningsskema - login Hvis det er første gang du logger på, angiver du e-mail og klikker herefter Opret bruger. Du vil herefter modtage en e-mail med et

Læs mere