Hvorda n sikres kva litet i IKT-baseret kompetenceudvikling? LP-proje kte t i Da nma rk
|
|
|
- Dagmar Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvorda n sikres kva litet i IKT-baseret kompetenceudvikling? LP-proje kte t i Da nma rk La rs Q vortrup, professor og direktør for Vidensteori og videnspolitik, DPU/ AU Norgesuniversitetet d. 23. marts 2011
2 LP-proje kte t - det største da nske IKTbaserede kompetenceudviklingsprojekt 2
3 LP-proje kte t - det største da nske IKTbaserede kompetenceudviklingsprojekt Våren 2007 Høsten 2008 Maj 2009 Dec Skoler Læ re re / pæ d Elever
4 LP-proje kte t - det største da nske IKTbaserede Systema tisk kompetenceudviklingsprojekt da ta indsa mling (elev- og læ re rda ta ) Blended lea rning (studiegrupper på skolen, netbaseretlæ ring, konferencer/seminarer) Adga ng til digita le ma teria ler/ forelæ sninger m.v. Våren 2007 Høsten 2008 Maj 2009 Dec Trykt skriftserie (læ rebogsserie) Skoler Læ re re / pæ d Individuelt arbejde og projektarbejde med netbaseretvejledning Elever Fysiske og netbaserede projektgrupper W ikiba seret vidensproduktion (første deltagerproducerede bog udkommer 5. april 2011) 4
5 LP-proje kompetenseudvikling? kte t - det største da nske IKTbaserede kompetenceudviklingsprojekt Hvordan pasjon? (Yngve Nordkvelle) Kan der skabes pasjon via netbasert, distribueret Hvordan kombinere undervisning, interaksjon og selvstændig vidensproduktion? (Hanne Marie Bingen/ Eva Kofoed) Kan netbasert undervisning stimulere forskellige videns- og læringsformer? Våren 2007 Høsten 2008 Maj 2009 Dec Skoler Læ re re / pæ d Elever Hvordan opnå/ måle effekt/ resultater? (Pär Brännström og Martin Burman) Har netbasert undervisning positive læringseffekter? How engage adult learners/ employees? (Peter Funnell) Can ICT-based further education function as competence and workplace development? 5
6 Kva litet i IKT-ba seret læ ring: Bredde, dybde og effekt Dybde: Videns- og læringsniveauer Effekt: Overvinde læringens usandsynlighed Bredde: Fra individuel til kollektiv læring Husk alle led i e-læringskæden 6
7 Kva litet i IKT-ba seret læ ring: Bredde, dybde og effekt Dybde: Videns- og læringsniveauer Stimulering af forskellige vidensog læringsniveauer Fra proces- til resultat-evaluering Effekt: Overvinde læringens usandsynlighed Pasjon i netbaserte fæ llesskaber Bredde: Fra individuel til kollektiv læring Husk alle led i e-læringskæden 7
8 BREDDE 8
9 DANMARKS PÆDAGOGISKE Baseret på evidens LP-proje kte t - det største da nske IKTbaserede kompetenceudviklingsprojekt Våren 2007 Høsten 2008 Maj 2009 Dec Skoler Læ re re / pæ d Elever
10 DANMARKS PÆDAGOGISKE Baseret på evidens LP-proje kte t - det største da nske IKTbaserede kompetenceudviklingsprojekt Våren 2007 Høsten 2008 Maj 2009 Dec Skoler Forskningsviden - Professionsviden - Pra ksisviden Læ re re / pæ d Elever
11 DANMARKS PÆDAGOGISKE Baseret på evidens Kollektiv efteruddannelse i LP-proje kte t - det største da nske pra ksiskontekst IKTbaserede kompetenceudviklingsprojekt Våren 2007 Høsten 2008 Maj 2009 Dec Skoler Forskningsviden - Professionsviden - Pra ksisviden Læ re re / pæ d Elever
12 Nye læ ringsrum 12
13 Remediering af læ remidler 13
14 Fra bog til e -bog 14
15 Fra e-bog til i-bog 15
16 Fra i-bog til wiki
17 Fra i-bog til wiki Pa sjon blandt studerende: Skoleledere i Slagelse og Kristia nsa nd udgiver 5. a pril en fæ lles bog om skoleledelse på ba sis a f wiki-ba se rt vidensproduktion
18 Remedia tion (Bolter a nd G rusin) Remedia tion Det nye medie i det gamle medies form Immediacy Tra nspa rency (mediets forsvinden) Hybridity (oplevelsen af selve mediet) Linea ritet Fabula (fortæ llingen: Det skønlitteræ re fokus: Den manifeste forfatter) Sjuzet (emnet: Det faglitteræ re fokus: Den anonyme forfatter) Levels Didaktiske levels 18
19 E-/I-/ W iki-underviser og læ rebogsforfa tter Refleksionsa utoritet Ekspertiv a utoritet Pa trimonia l a utoritet Tra nspa rens/ hybriditet Fa bula / sjuzet Dida ktiske levels Forfatter coach arkitekt game master 19
20 E-/I-/ W iki-underviser og læ rebogsforfa tter Pa sjon blandt undervisere og læ re bogsforfa Tra nspa rens/ tte hybriditet re : Fa bula / sjuzet Fra pedagogisk Dida ktiske levels bruk av IKT Til pedagogisk utvikling med IKT Refleksionsa utoritet Ekspertiv a utoritet Pa trimonia l a utoritet Forfatter coach arkitekt game master 20
21 EFFEKT 21
22 Læ ringens usa ndsynlighed
23 Læ ringens usa ndsynlighed Hører de mig? Der kræves QuickTime og et TIFF (ukomprimeret)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
24 Læ ringens usa ndsynlighed Hører de mig? Forstå r de mig?
25 Læ ringens usa ndsynlighed Hører de mig? Forstå r de mig? Efterlever de mig?
26 Hvad skal de digitale læ remidler kunne? 26
27 Hvad skal de digitale læ remidler kunne? De skal stimulere læ ring ( reducere læ ringens usandsynlighed ): Tilkobling (Kommunika tiv effekt: a ttra ktivt interfa ce, pla tformsua fhæ ngighed) Forståelse (Symbol-effekt: didaktisk begrundede translationer) Efterleve (Æstetisk effekt: a ppea l, a ttra ktivitet, retorisk kra ft) 27
28 Hvad skal de digitale læ remidler kunne? De skal stimulere læ ring ( reducere læ ringens usandsynlighed ): Tilkobling (Kommunika tiv effekt: a ttra ktivt interfa ce, pla tformsua fhæ ngighed) Forståelse (Symbol-effekt: didaktisk begrundede translationer) Efterleve (Æstetisk effekt: a ppea l, a ttra ktivitet, retorisk kra ft) De skal sikre at undervisning finder sted i overensstemmelse med læ repla ner osv. 28
29 DYBDE 29
30 Vidensformer Kva lifika tioner
31 Vidensformer Kompetencer
32 Vidensformer Krea tivitet
33 Vidensformer Kultur
34 Vidensformer i IKT-ba sert læ ring Vidensform Videnssystematik Vidensbetegnelse 1. ordens viden: Viden om omverden Kvalifikationer Faktuel viden 2. ordens viden: Viden om viden Kompetencer Situativ viden 3. ordens viden: Viden om videns - Kreativitet Systemisk viden systemet 4. ordens viden: Verdensviden Den samlede, kollektive viden Kultur
35 Vidensformer i IKT-ba sert læ ring Simpel læ ring: Vidensform Videnssystematik Vidensbetegnelse Fakta/artefakter 1. ordens viden: Viden om omverden Kvalifikationer Faktuel viden 2. ordens viden: Viden om viden Kompetencer Situativ viden 3. ordens viden: Viden om videns - Kreativitet Systemisk viden systemet 4. ordens viden: Verdensviden Den samlede, kollektive viden Kultur
36 DANMARKS PÆDAGOGISKE Vidensformer i IKT-ba sert læ ring Kursusa ktivitet E-læ ringsressourcer Simpel læ ring: Vidensform Videnssystematik Vidensbetegnelse Fakta/artefakter 1. ordens viden: Viden om omverden Kvalifikationer Faktuel viden 2. ordens viden: Viden om viden Kompetencer Situativ viden 3. ordens viden: Viden om videns - Kreativitet Systemisk viden systemet 4. ordens viden: Verdensviden Den samlede, kollektive viden Kultur
37 DANMARKS PÆDAGOGISKE Vidensformer i IKT-ba sert læ ring Kursusa ktivitet E-læ ringsressourcer Simpel læ ring: Vidensform Videnssystematik Vidensbetegnelse Fakta/artefakter 1. ordens viden: Viden om omverden Kvalifikationer Faktuel viden 2. ordens viden: Viden om viden Metodisk læ ring: Kompetencer Metoder/væ rdier Situativ viden 3. ordens viden: Viden om videns - Kreativitet Systemisk viden systemet 4. ordens viden: Verdensviden Den samlede, kollektive viden Kultur
38 DANMARKS PÆDAGOGISKE Vidensformer i IKT-ba sert læ ring Kursusa ktivitet E-læ ringsressourcer Simpel læ ring: Vidensform Videnssystematik Vidensbetegnelse Fakta/artefakter 1. ordens viden: Viden om omverden Kollegasupervision, Kvalifikationer Faktuel viden E-teamprojekter Metodisk læ ring: 2. ordens viden: Viden om viden Kompetencer Metoder/væ rdier Situativ viden 3. ordens viden: Viden om videns - Kreativitet Systemisk viden systemet 4. ordens viden: Verdensviden Den samlede, kollektive viden Kultur
39 DANMARKS PÆDAGOGISKE Vidensformer i IKT-ba sert læ ring Kursusa ktivitet E-læ ringsressourcer Simpel læ ring: Vidensform Videnssystematik Vidensbetegnelse Fakta/artefakter 1. ordens viden: Viden om omverden Kollegasupervision, Kvalifikationer Faktuel viden E-teamprojekter Metodisk læ ring: 2. ordens viden: Viden om viden Kompetencer Metoder/væ rdier Situativ viden 3. ordens viden: Viden om videns - Kreativitet Teoretisk læ ring: Systemisk viden systemet Præ misser/ a nta gelser 4. ordens viden: Verdensviden Den samlede, kollektive viden Kultur
40 DANMARKS PÆDAGOGISKE Vidensformer i IKT-ba sert læ ring Kursusa ktivitet E-læ ringsressourcer Simpel læ ring: Vidensform Videnssystematik Vidensbetegnelse Fakta/artefakter 1. ordens viden: Viden om omverden Kollegasupervision, Kvalifikationer Faktuel viden E-teamprojekter Metodisk læ ring: 2. ordens viden: Viden om viden Kompetencer Metoder/væ rdier Situativ viden 3. ordens viden: Viden om videns - Kreativitet Teoretisk læ ring: Systemisk viden systemet Kollektiv vidensproduktion Præ misser/ a nta gelser og refleksion 4. ordens viden: Den samlede, kollektive Kultur Verdensviden viden
41 DANMARKS PÆDAGOGISKE Vidensformer i IKT-ba sert læ ring Kursusa ktivitet E-læ ringsressourcer Simpel læ ring: Vidensform Videnssystematik Vidensbetegnelse Fakta/artefakter 1. ordens viden: Viden om omverden Kollegasupervision, Kvalifikationer Faktuel viden E-teamprojekter Metodisk læ ring: 2. ordens viden: Viden om viden Kompetencer Metoder/væ rdier Situativ viden 3. ordens viden: Viden om videns - Kreativitet Teoretisk læ ring: Systemisk viden systemet Kollektiv vidensproduktion Præ misser/ a nta gelser og refleksion 4. ordens viden: Den samlede, kollektive Kultur Verdensviden viden Filosofisk læ ring: Skolekulturen
42 DANMARKS PÆDAGOGISKE Vidensformer i IKT-ba sert læ ring Kursusa ktivitet E-læ ringsressourcer Simpel læ ring: Vidensform Videnssystematik Vidensbetegnelse Fakta/artefakter 1. ordens viden: Viden om omverden Kollegasupervision, Kvalifikationer Faktuel viden E-teamprojekter Metodisk læ ring: 2. ordens viden: Viden om viden Kompetencer Metoder/væ rdier Situativ viden 3. ordens viden: Viden om videns - Kreativitet Teoretisk læ ring: Systemisk viden systemet Kollektiv vidensproduktion Præ misser/ a nta gelser og refleksion 4. ordens viden: Den samlede, kollektive Kultur Verdensviden viden Fæ lles læ ringspla tform: Spejle sig i et fremmedperspektiv Filosofisk læ ring: Skolekulturen
43 C a se: Sykepleiestudenter, Vidensformer i IKT-ba sert læ ring Dia konhjemmet Høgskola Kursusa ktivitet E-læ ringsressourcer Simpel læ ring: Vidensform Videnssystematik Vidensbetegnelse Fakta/artefakter 1. ordens viden: Viden om omverden Kollegasupervision, Kvalifikationer Faktuel viden E-teamprojekter Metodisk læ ring: 2. ordens viden: Viden om viden Kompetencer Metoder/væ rdier Situativ viden 3. ordens viden: Viden om videns - Kreativitet Teoretisk læ ring: Systemisk viden systemet Kollektiv vidensproduktion Præ misser/ a nta gelser og refleksion 4. ordens viden: Den samlede, kollektive Kultur Verdensviden viden Fæ lles læ ringspla tform: Spejle sig i et fremmedperspektiv Filosofisk læ ring: Skolekulturen
44 C a se: Sykepleiestudenter, Dia Vidensformer konhjemmet Høgskola i IKT-ba sert læ ring IKT-støttet undervisning (tra ditionel IKT-støtte, podcast osv.) Kursusa ktivitet E-læ ringsressourcer Vidensform Videnssystematik Simpel læ ring: Vidensbetegnelse Fakta/artefakter 1. ordens viden: Viden om omverden Kollegasupervision, Kvalifikationer Faktuel viden E-teamprojekter Metodisk læ ring: 2. ordens viden: Viden om viden Kompetencer Metoder/væ rdier Situativ viden 3. ordens viden: Viden om videns - Kreativitet Teoretisk læ ring: Systemisk viden systemet Kollektiv vidensproduktion Præ misser/ a nta gelser og refleksion 4. ordens viden: Den samlede, kollektive Kultur Verdensviden viden Fæ lles læ ringspla tform: Spejle sig i et fremmedperspektiv Filosofisk læ ring: Skolekulturen
45 C a se: Sykepleiestudenter, Dia Vidensformer konhjemmet Høgskola i IKT-ba sert læ ring IKT-støttet undervisning (tra ditionel IKT-støtte, podcast osv.) Kursusa ktivitet E-læ ringsressourcer Vidensform Videnssystematik Simpel læ ring: Vidensbetegnelse Fakta/artefakter 1. ordens viden: Projektorientert Viden arbejde om omverden Kollegasupervision, Kvalifikationer Faktuel viden (blended lea rning) E-teamprojekter Metodisk læ ring: 2. ordens viden: Viden om viden Kompetencer Metoder/væ rdier Situativ viden 3. ordens viden: Viden om videns - Kreativitet Teoretisk læ ring: Systemisk viden systemet Kollektiv vidensproduktion Præ misser/ a nta gelser og refleksion 4. ordens viden: Den samlede, kollektive Kultur Verdensviden viden Fæ lles læ ringspla tform: Spejle sig i et fremmedperspektiv Filosofisk læ ring: Skolekulturen
46 C a se: Sykepleiestudenter, Dia Vidensformer konhjemmet Høgskola i IKT-ba sert læ ring IKT-støttet undervisning (tra ditionel IKT-støtte: podcast osv.) Kursusa ktivitet E-læ ringsressourcer Vidensform Videnssystematik Simpel læ ring: Vidensbetegnelse Fakta/artefakter 1. ordens viden: Projektorientert Viden arbejde om omverden Kollegasupervision, Kvalifikationer Faktuel viden (blended lea rning) E-teamprojekter Metodisk læ ring: 2. ordens viden: Viden om viden Kompetencer Metoder/væ rdier Situativ viden 3. ordens viden: Viden om videns - Kreativitet Teoretisk læ ring: Systemisk Intera ksjon viden i nettgrupper systemet Kollektiv vidensproduktion Præ misser/ a nta gelser (netba serte diskussionsfora osv,) og refleksion 4. ordens viden: Den samlede, kollektive Kultur Verdensviden viden Fæ lles læ ringspla tform: Spejle sig i et fremmedperspektiv Filosofisk læ ring: Skolekulturen
47 C a se: Sykepleiestudenter, Dia Vidensformer konhjemmet Høgskola i IKT-ba sert læ ring IKT-støttet undervisning (tra ditionel IKT-støtte: podcast osv.) Kursusa ktivitet E-læ ringsressourcer Vidensform Videnssystematik Simpel læ ring: Vidensbetegnelse Fakta/artefakter 1. ordens viden: Projektorientert Viden arbejde om omverden Kollegasupervision, Kvalifikationer Faktuel viden (blended lea rning) E-teamprojekter Metodisk læ ring: 2. ordens viden: Viden om viden Kompetencer Metoder/væ rdier Situativ viden 3. ordens viden: Viden om videns - Kreativitet Teoretisk læ ring: Systemisk Intera ksjon viden i nettgrupper systemet Kollektiv vidensproduktion Præ misser/ a nta gelser (netba serte diskussionsfora osv,) og refleksion 4. ordens viden: Den samlede, kollektive Kultur Verdensviden viden Selvstæ ndig knowledge construction/production (wiki-platform osv.) Fæ lles læ ringspla tform: Spejle sig i et fremmedperspektiv Filosofisk læ ring: Skolekulturen
48 Konklusion 48
49 Konklusion Konklusioner vedrørende IKT-dida ktik Bredde: Skoleudvikling, ikke enkeltpersonsoplæ ring Dybde: Læ ringsmål Effekt: Funktionel tilkobling og retorisk/ æ stetisk a ppel 49
50 Konklusion Konklusioner vedrørende IKT-dida ktik Bredde: Skoleudvikling, ikke enkeltpersonsoplæ ring Dybde: Læ ringsmål Effekt: Funktionel tilkobling og retorisk/ æ stetisk a ppel Konklusioner vedrørende IKT-baseret organisations- og kompetenceudvikling Klare strategiske mål med henblik på at støtte kollektive læ reprocesser 50
51 Konklusion Konklusioner vedrørende IKT-dida ktik Bredde: Skoleudvikling, ikke enkeltpersonsoplæ ring Dybde: Læ ringsmål Effekt: Funktionel tilkobling og retorisk/ æ stetisk a ppel Konklusioner vedrørende IKT-baseret organisations- og kompetenceudvikling Klare strategiske mål med henblik på at støtte kollektive læ reprocesser Klare videns- og læ ringsmå l: fa kta indlæ ring tea mudvikling udvikling a f fæ lles kultur 51
52 Konklusion Konklusioner vedrørende IKT-dida ktik Bredde: Skoleudvikling, ikke enkeltpersonsoplæ ring Dybde: Læ ringsmål Effekt: Funktionel tilkobling og retorisk/ æ stetisk a ppel Konklusioner vedrørende IKT-baseret organisations- og kompetenceudvikling Klare strategiske mål med henblik på at støtte kollektive læ reprocesser Klare videns- og læ ringsmå l: fa kta indlæ ring tea mudvikling udvikling a f fæ lles kultur Pasjon i og ejerskab til projektet: vekselvirkning mellem fysiske og digitale arbejdsformer (blended learning) IKT-baserede arbejdsformer (elev-vejleder; digitale projektgrupper) det funktionelle og æ stetiske interface 52
53 53
54 Hebe 54
55 Zeus He ra Hebe 55
56 TAK 56
Fremtidens digitale læremidler
Fremtidens digitale læremidler Lars Qvortrup, professor, direktør for Vidensteori og videnspolitik, DPU, AU Læremiddel.dk, 17. marts 2011 Disposition Hvor er innovationspotentialet (i den brugerdrevne
FRA OMSORG TIL RESSOURCER
FRA OMSORG TIL RESSOURCER JANNE HEDEGAARD HANSEN LEKTOR, PH.D. DPU, ÅRHUS FORHOLDET MELLEM POLITIK OG PÆDAGOGIK Socialpæ dagogisk arbejde er underlagt politisk formulerede mål - lovgivning Socia lpæ da
FORÆLDREINDDRAGELSE I DAGTILBUD (VIDA+) PETER BERLINER & DORTE KOUSHOLT
FORÆLDREINDDRAGELSE I DAGTILBUD (VIDA+) PETER BERLINER & DORTE KOUSHOLT SMÅ BØ RNS INSTITUTIO NS- OG HVERDAGSLIV BAGGRUND VIDA+ retter sig mod at uddanne ledere og pæ dagoger til a t medinddrage foræ ldre
AARHUS UNIVERSITET SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AU HERNING 24. JANUAR 2013
1 AARHUS UNIVERSITET SCHOOL OF 24. JANUAR 2013 S MENTORVIRKSOMHEDSORDNING 2 Om AU Career HERNING S MENTORVIRKSOMHEDSORDNING AU Career Herning er etableret for at give virksomhe de r e n hurtig og le t
CANNABISDYRKNING I DANMARK
CANNABISDYRKNING I DANMARK VIBEKE ASMUSSEN FRANK CENTERLEDER CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING VA@CRF.AU.DK ptati R Æ SON E 1 INDHO LD Introduktion til og ba ggrund for proje kte t Projektets resulta ter Opsa
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Gram Skole 2018 (Haderslev)
GRAM SKOLE 2018 (HADERSLEV) / 10. DECEMBER 2018 Gram Skole 2018 (Haderslev) Gram Skole har udviklet Gramblomsten, der g ennem samarbejde og struktur har formået at skabe en alsidig og succesfuld holddeling,
Undervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
KNUD ILLERIS KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVAD HVORFOR HVORDAN? DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb
DIDAKTISKE REVOLUTIONER
DIDAKTISKE REVOLUTIONER VINGSTED 21. MARTS 2019 REVOLUTION Grundlæggende forandring med langvarige konsekvenser Politiske revolutioner foregår hurtigt og dramatisk: Franske 1789, russiske 1917 Industrielle
Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT
1 Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 2 Livslang læring Læring med livet som indsats? Nye vilkår for kompetenceudvikling
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole
(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers
Va ndløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet
Va ndløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet Esben Astrup Kristensen, Annette Baattrup-Pedersen, Peter Wiberg-La rsen & Nikola i Friberg Indhold Vandrammedirektivet og kvalitetselementer Ændret vandløbsvedligeholdelse
VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL
VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til
08 October Business Fa ctory. De gode eksempler. Fa c tory. Både ivæ rksæ tter og studerende sa mtidig. Udfordringer. Sneboldeffekten.
Business Fa ctory Iværksætter De gode & studerende eksempler Både ivæ rksæ tter og studerende sa mtidig Sneboldeffekten Rammefa ktore r Business Fa c tory Udfordringer B u s i n e s s D e v e l o p me
Luft for sva rets læ rings kul tur...15 Et his to risk grunn lag for Luft for sva rets læ rings kul tur...15 Ny tid med nye ut ford rin ger...
Innhold Ka pit tel 1 Pro log Læ ring og vekst i ope ra ti ve or ga ni sa sjo ner...11 Bak grunn for en bok om læ ring i ope ra ti ve or ga ni sa sjo ner...11 Fra virk nings full læ rings pro sess til bok...12
KOMPETENC EMÅL OG MUNDTLIG PRØ VE I MATEMATIK
KOMPETENC EMÅL OG MUNDTLIG PRØ VE I MATEMATIK TOMAS HØJGAARD (TOMAS@DPU.DK) INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAG OG IK (DPU) KONFERENCE OMMUNDTLIG E PRØVER ODENSE CONGRESS CENTER UNI V E R S I T E T EVALUERING
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring
Digitale medier i dansk
Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale
Indledning HELLE MATHIASEN
Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora
Kronikeromsorg. Visioner for fremtiden. Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011
Kronikeromsorg Visioner for fremtiden Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011 ved Per Busk, direktør, Region Syddanmark Disposition: 1. Arbejdet med kronisk
FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER
FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER DATA OG BAGGRUND 3000 studerende i omkring 280 klasser på 25 erhvervsskoler over hele la ndet. Ud af ca. 45 relevante erhvervsskoler er 25 repræ
DET DANSKE MIRAKEL HVAD KAN VI LÆRE? Oplæg til Forskningspolitisk seminar 3. november 2014
DET DANSKE MIRAKEL HVAD KAN VI LÆRE? Oplæg til Forskningspolitisk seminar 3. november 2014 Kaare Aagaard Seniorforsker Dansk Center for Forskningsanalyse Aa rhus Universitet DISPOSITION Det danske mirakel
Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb
Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb Dansk Selskab for Boligret 26. februar 2013 p TATI RÆ SEN ON Dias 2 Dansk Se lska b for Bolig re t Generelt om kontrakter med lang løbetid Problem:
Den hyperkomplekse by - kompleksitet og kreativitet
Den hyperkomplekse by - kompleksitet og kreativitet Lars Qvortrup NCS, DPU, AU 17/9 2017 Den hyperkomplekse by 1 Tokyo Tokyo 2 Tokyo Tokyo 3 Tokyo Tokyo 4 Tokyo Den hyperkomplekse by Kaos eller systemer
Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet
P o l it ik f o r f o r æ l d r e a n s v a r Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet i lovteksten,
Midt i en ny læremiddelkultur
Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.
Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater?
Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater? Lotte Bøgh Andersen Professor Indhold Intro: Hvad er ledelse, styring og
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ
Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen
Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen Hvad har jeg med i bagagen? 3 spørgsmål vi altid gerne vil have besvaret, er det muligt? Hvilke personlige egenskaber
NÅR DYRENE KOMMER PÅ TVÆRS
NÅR DYRENE KOMMER PÅ TVÆRS Ole Roland Therkildsen & Peter Sunde Institut for Bioscience, AU O versigt Baggrund Problemstillinger Hvilke a rter, hvor og hvornå r? Betydning for besta ndene? Afvæ rgefora
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres
Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X
Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik
Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik Revideret 2005 1 Indhold I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik A. Mål og forudsætninger... 4 B.1 Forløbsmodel... 6 B.2 Oversigtsnøgle... 7 C. Definitioner
Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.
Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse..læringsspor i klinikken. www.sygeplejerskeprojektet.dk Fra 2011 til 2017 følger vi
AARHUS UNIVERSITET. Læringsmiljøer i daginstitutioner
AARHUS UNIVERSITET Læringsmiljøer i daginstitutioner Disa dva nta ge d e a rly e nvironments a re powe rful pre dictors of a dult fa ilure...a child who falls behind may never catch up (Heckmann) Børn
19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Samskapelse hva er det, og hva betyr det? Asbjørn Røiseland Nord universitet
Samskapelse hva er det, og hva betyr det? Asbjørn Røiseland Nord universitet «Begrepenes marked» Begreper er verktøy for forskning og utvikling Men begreper er også business. og politikk «Samskapelse»
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand
LEDELSE AV INKLUDERING I SKOLEN
LEDELSE AV INKLUDERING I SKOLEN FORANDRINGSLEDELSE OG REFLEKSIVE METODER I HVERDAGENS ARBEID Helene Ratner (helr@edu.au.dk) 21. MARTS 2018 LEKTOR HVORFOR BLIVER REFLEKSION SVARET? Integration Inklusion
Veje og stier i et vadested Papir- eller e-bog?
Veje og stier i et vadested Papir- eller e-bog? Følgegruppemøde den 6. december 2011 Dagsorden 16.00 - Netværk for lærebøger De studerendes brug af lærebøger Hvordan ser fremtidens lærebøger ud? Studerende
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund
Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund Titel: Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Forfatter: Lea Lund, ph.d. Adjunkt i almendidaktik indenfor ungdoms-
FREDERIKSSUND KOMMUNE
Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n
LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
FREDERIKSSUND KOMMUNE
Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,
Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret
Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er
Studieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15)
Studieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15) Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen... 8 Specialiseringsdelens moduler... 8 Modul G: Omsorg, læring og udvikling (dagtilbudspædagogik)...
Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Pædagogisk udvikling og teknologi.
Pædagogisk udvikling og teknologi. Søren Rastogi, pianist og lektor ved DJM sras@musikkons.dk Indledende overvejelser Pædagogisk udvikling. To strategier. Søge ny viden om metoder, undervisningsmateriale
Skæring Skole 2018 (Aarhus)
SKÆRING SKOLE 2018 (AARHUS) / 10. DECEMBER 2018 Skæring Skole 2018 (Aarhus) ForældreForum er en ny praksis, der åbner mulig hed for at alle kan bidrag e til udvikling en på Skæring Skole. Skolens personale
Lad os lære af udlandet
Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget
Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical
Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.
OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer
Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?
Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december
MAGT, MINISTRE OG EMBEDSMÆND
MAGT, MINISTRE OG EMBEDSMÆND JØRGEN GRØNNEGÅRD CHRISTENSEN HVEM HAR MAGTEN? 22 m inistre 18 m iniste rie r Med 11.900 embedsmæ nd (AC), heraf 3.200 i departementerne, resten i styrelserne Konklusionen
Digitalisering i folkeskolen
Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Den Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling
moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder
Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk
opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes
Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk
Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk Workshop KL s Projektlederkonference, 26. april 2012 Julie Becher, Strategi- og sekretariatschef, jube@holb.dk Hvad er det for et landskab, du er i?
Nye samarbejdsformer og oprettelse af nye stillinger på børneområdet
Nye samarbejdsformer og oprettelse af nye stillinger på børneområdet - v/ Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen på Dagplejens landskonference 2005, d. 26. April/28. April. 2 3 Dagplejen 2005 Et dagtilbud
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014
Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...
Medarbejdernes erfaringer: Dyrevelfærd påvirkes af sociale relationer og ledelse
27-FEBRUAR 2018 Medarbejdernes erfaringer: Dyrevelfærd påvirkes af sociale relationer og ledelse Kvægkongres, Herning, 2018 Inger Anneberg, forsker, Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab ptati
OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.
OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer
*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Midtjylland Skanderborg 24. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret
Resiliens hos udsa tte børn og unge
Aarhus University Depa rtment of Lea rning a nd e duc a tion Resiliens hos udsa tte børn og unge 1. Marts 2016 Peter Berliner 2 En monolog fra de unges teater: 1. Da jeg var lille og vi boede i en bygd
Bilag pkt AFTALE JUNI 2010
Bilag pkt 3 050510 Grłnhłjskolen AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010 1 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Kultur-, Fritids-, og Landdistriktspolitik
Kultur-, Fritids-, og Landdistriktspolitik 2018-2021 - Politikken Introduktion til Kultur-, Fritids-, og Landdistriktspolitikken for Tønder Kommune. Kultur- og Fritidsudvalget formulerede i november 2016
RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL
RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Lea Lund FPL Titel: RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL. Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Forfatter:
Brugerdreven innovation - Et metodisk blik Niels Henrik Helms, Knowledge Lab Syddansk Universitet
Brugerdreven innovation - Et metodisk blik Niels Henrik Helms, Knowledge Lab Syddansk Universitet - Out of the Box? Out of the Box(2)? Hvordan gør man så det? At kende kassen At have det fremmede blik
Teori-praksis i pædagogikum
Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))
Program for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
STRATEGI CAMPUS KØGE
STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES
DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!
DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret
Diplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
Hjælp til min datter med dyspraksi
Hjælp til min datter med dyspraksi Om støtte til elev med dyspraksi S p ø r g s m å l : Je g hå be r virke lig, a t I ka n g ive m ig e t g o dt rå d ve dr. m in da tte rs s ko le g a ng, da je g e r s
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
KOPRA informationsmøde for ledere
KOPRA informationsmøde for ledere 1. Velkomst og rammesætning v/ Dennis Møller Hansen, sektionsleder, Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling. 2. Om KOPRA v/ Tine Nørregaard Jacobsen, konsulent 3. KOPRA
Risiko for udvikling a f resistens mod glyphosa t
Risiko for udvikling a f resistens mod glyphosa t Solvejg K. Ma thia ssen G lyphosa t århundredets herbicid Mest anvendte herbicid i verden (130 lande, global omsæ tning 600.000 t) Bredt ukrudtsspektrum
E-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC
E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning
Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17
Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår
Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER SKOLELEDELSEN. til en antimobbestrategi, der virker
SÅDAN BIDRAGER Modelfoto: Ulrik Jantzen SKOLELEDELSEN til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL SKOLELEDELSEN Hvor er I i DropMob-forløbet? SKOLELEDELSENS OPGAVER OG ANSVAR
Sådan underviser du i designprocesser, kreativitet og innovation i valgfaget håndværk og design
Sådan underviser du i designprocesser, kreativitet og innovation i valgfaget håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, pædagogisk konsulent og underviser på læreruddannelsen Læreruddannelse med linjefag i
Inklusion i Den Digitale Skole
Inklusion i Den Digitale Skole 22.5.2012 Learning Lab, Skolegade 1 Mads Bo-Kristensen Uddannelse & Læring Vejle Kommune www.vejledigitaleskoler.net www.skolenibevaegelse.nu Denne PPT ligger på www.vejledigitaleskoler.net