Praksis blandt formidlingsaktører

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praksis blandt formidlingsaktører"

Transkript

1 Praksis blandt formidlingsaktører AFs rolle i forbindelse med etablering af aktivering med løntilskud Kvalitativ baggrundsrapport Juli 2006 Arbejdsliv

2 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej 2630 Taastrup Tlf.: Fax: ISBN: \\fildmwta\dmw_docs\ \837652_rapport3-af-praksis.doc 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og anbefalinger Service over for ledige borger Virksomhedsservice Barrierer og muligheder på virksomhedsniveau Opfølgning og forventningsafstemning Formål og metode Baggrund Formål Metode Den kvalitative undersøgelsesmetode Service over for den ledige borger - og matchningsmetoder Indledning Viden om løntilskudsordning gennem informationsmøder Borgeren skal selv finde privat løntilskudsjob Begrænset indsats fra AF i den først del af ledighedsperioden Forskellig brug af private og offentlige job med løntilskud Resume Virksomhedsservice - og formidlingsindsats Virksomheders viden om løntilskud Forskellige rationaler hos AF og virksomhed Begrænset videndeling fører til ensartede løntilskud CV-bank og Jobnet mindsker besættelse af løntilskudspladser Den gode relation skaber løntilskudsjob Resume Barrierer og muligheder på virksomhedsniveau for brug af job med løntilskud Papir-bureaukrati som en barriere Ledelse og medarbejdere som modspillere Modstand fra a-kasse Muligheder for løntilskudsjob Resume Opfølgning og forventningsafstemning Begrænset hjælp til forventningsafstemning Opfølgning som forebyggelse - en sjældenhed Resume

4 1. Sammenfatning og anbefalinger Denne rapport sætter fokus på praksis blandt formidlingsaktører og opstiller på baggrund af interview m.v. i AF-regioner forslag til aktiviteter, der kan fremme effekten af løntilskudsjob. Rapporten tager afsæt i en arbejdshypotese, der sigter på at afdække om der er forklaringer i den måde, praksis udfoldes, og de praksisformer, der benyttes af AF, som gør, at redskabet bliver mindre effektfuldt. Resultaterne fra rapporten gengives i kortere form i det nedenstående, hvor de praksisformer og øvrige forhold, der kan med- eller især modvirke til en mere udbytterig anvendelse af løntilskudsredskabet, er fremhævet og beskrevet. I forlængelse af dette er der i det nedenstående opridset opmærksomhedspunkter, som formidlingsaktører kan anvende til inspiration for den fremtidige indsats med henblik på at fremme brugen og effekten af redskabet aktivering med løntilskud. I forhold til brugen af tidlig aktivering med privat løntilskud indebærer lovgivningen, at ledige borgere i første ledighedsperiode ud fra en individuel vurdering skal være i risiko for langtidsledighed, for at være berettigede til et privat løntilskudsjob. Alle ledige borgere i første ledighedsperiode er derfor ikke målgruppe for brugen af redskabet og kan derfor ikke tilbydes eller benytte sig af muligheden for aktivering med løntilskud. I forhold til målgruppen for redskabet peger analysen dog på, at der er mulighed for at styrke etablering og brug af aktivering med løntilskud. 1.1 Service over for ledige borger I Kapitel 3 er fokus rettet mod hvilken service, AF tilbyder ledige borgere med henblik på at sikre brugen af redskabet aktivering med løntilskud. Der er set nærmere på hvilken praksis, der udfoldes, og de metoder, der benyttes, samt hvilke følger, der er af disse metoder og praksisformer. Set i forhold til den indsats, AF yder over for ledige borgere, peges der i kapitlet på, at indsatsen kunne styrkes. Især i forhold til mindre ressourcestærke ledige eller ledige med risiko for langtidsledighed kan AFs nuværende praksis medvirke til at mindske brugen af redskabet (aktivering med løntilskud). Informationsmøder kan bruges mere målrettet I en del regioner orienterer AF den ledige borger om redskabet (aktivering med løntilskud) ved et fælles informationsmøde med deltagelse af en større gruppe af ledige borgere. Ofte vælger formidlingsaktørerne at indkalde ledige med samme ledighedslængde til informationsmøde, frem for at indkalde ledige med samme faglige baggrund eller andre fællestræk. Denne praksis mindsker imidlertid mulighederne for at målrette informationen til problematikker, der knytter sig tættere til andre fællestræk ved borgerne. Den information, der gives på informationsmøderne, har da også typisk en generel karakter; eksempelvis informeres der om regler og formalier mv. i forhold til aktivering med løntilskud. 4

5 Det er derimod meget sjældent, at informationsmøderne bruges mere målrettet og aktivt til at klæde deltagerne på til en mere fokuseret jobsøgning. Der gives eksempelvis ikke information om, inden for hvilke job- og brancheområder redskabet giver effekt, hvem der kan drage fordel af redskabet, hvor der er åbne /ikke besatte aktiveringsmuligheder (med løntilskud) - og dermed hvor det kunne være relevant at rette søgeadfærden hen. En generel information om redskabet på informationsmøder kan derfor føre til, at det kun er nogle ledige, der reelt får gavn af informationen - typisk de ressourcestærke ledige - og dermed kun en del af de ledige, der kan bruge informationen målrettet i deres søgning efter aktiveringsmuligheder med løntilskud. Eksempelvis vil ledige borgere med en god fornemmelse for udviklingen på arbejdsmarkedet (herunder viden om hvor der er jobåbninger, hvilke krav der stilles osv.) i mindre grad have brug for mere målrettede oplysninger - de vil selv kunne finde og etablere løntilskudsjob, mens borgere, der ikke har så tæt en kontakt og føling med arbejdsmarkedet, i højere grad kan have vanskeligere ved at bruge de generelle oplysninger til målrettet søgning efter løntilskudsjob. En generel information om redskabet på informationsmøder kan på den led føre til, at det kun er nogle ledige, der reelt får gavn af informationen - og dermed kun en del af de ledige, der kan bruge informationen i deres søgning efter aktiveringsmuligheder med løntilskud. Den praksis, der udfoldes, fører med andre ord til, at der - trods intentionen om det modsatte - faktisk sker en selektion af, hvem redskabet kan anvendes af. Det bliver ikke et redskab for alle. Det kan derfor anbefales, at informationsmøderne i højere grad bruges mere målrettet og aktivt til at klæde deltagerne på til en mere fokuseret søgning efter aktivering med løntilskud; eksempelvis ved at give informationer om, hvor og i hvilke situationer redskabet er effektfuldt. Der er i undersøgelsen set eksempler på, at anden aktør har haft gode erfaringer med en mere målrettet indsats Det bør ligeledes overvejes, om målgruppen for informationsmøderne i højere grad skal differentieres, så der tages højde for, at behovene for målrettet information kan være forskellige. Især i forhold til mindre ressourcestærke ledige eller ledige med risiko for langtidsledighed anbefales det, at der ydes en mere differentieret indsats, der tager højde for, at de kan have behov for en anden form for hjælp og vejledning for at blive klædt på til aktivt at bruge redskabet. Fælles for den praksis, der udfoldes, er dernæst, at job med løntilskud i private virksomheder overvejende besættes ved en aktiv indsats fra den lediges side. Den ledige borger opfordres til selv at være opsøgende over for virksomheder for at etablere et job med løntilskud. Nogle AF regioner har ligefrem erfaring for, at det virker bedre, hvis den ledige borger frem for AF er opsøgende over for virksomheder. Den ledige borger skal således i større eller mindre grad selv udvise initiativ for at benytte muligheden for løntilskudsjob - især i den første del af ledighedsperioden og i forhold til løntilskudsjob i private virksomheder. 5

6 I forhold til selv at være virksomhedsopsøgende er det imidlertid spørgsmålet, om borgeren klædes tilstrækkeligt på til dette; dvs. om orientering om regler mv. på et informationsmøde, samt mulighed for at kunne tilbyde et løntilskud ved ansættelse er tilstrækkeligt til at opnå den fulde effekt af redskabet. Dette er især en problematik, der kan rejses i forhold til mindre ressourcestærke ledige, som netop er en central målgruppe for brugen af redskabet. Det kan derfor diskuteres, om den nuværende praksis fører til, at det primært er ressourcestærke ledige, der profiterer af redskabet - ledige, der måske selv alternativt ville have mulighed for at finde ordinært arbejde. Det anbefales derfor, at AF yder en særlig indsats målrettet mindre ressourcestærke ledige, så den klæden på, der tilbydes, ikke overvejende består af information om regler mv. for brugen af redskabet og muligheden for at sælge sig selv med et løntilskud - men i højere grad består af mere målrettet vejleding i forhold til den enkeltes behov og situation. Indsatsen kunne også bestå i mere anvendelses- og praksisorienterede jobsøgningskurser mv. Det anbefales ligeledes, at der sættes fokus på de forhold og praksisformer hos AF (og virksomheder), der fører til, at det har bedre effekt, at den ledige selv er opsøgende over for virksomheder, end hvis AF fungerer som matchmaker. Det anbefales i forlængelse heraf, at der regionalt arbejdes med at udvikle metoder og praksisformer, der fremmer, at AF kan opnå en tilsvarende effekt, som hvis den ledige selv var opsøgende. Det anbefales dernæst, at AFs indsats i højere grad målrettes og anvendes over for de grupper af ledige borgere, der kan have vanskeligere ved selv at finde og etablere et job med løntilskud - at AF i højere grad understøtter denne proces. CV-bank og Jobnet mindsker brugen af aktivering med løntilskud I flere regioner er det forholdsvist begrænset, hvilken indsats AF yder i forhold til at visitere ledige borgere til aktivering med løntilskud i den første del af deres ledighedsperiode. Det er i høj grad overladt til den enkelte borger selv at finde en (privat) løntilskudsplads. En af årsagerne til AFs mindre aktive rolle i forbindelse med visitering til løntilskudsjob skal søges i en begrænset videndeling om den ledige borger og jobåbninger mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulenter, samt at videndelingen i høj grad er baseret på elektroniske søge-/hjælperedskaber som Jobnet og CV-bank. Eksempelvis kan der ikke søges på ledighedslængde i CV-bank, hvilket ellers i mange AF-regioner benyttes som grundlag for at bevillige løntilskud. Mulige aktiveringsmuligheder (jobåbninger) med løntilskud er ligeledes mindre søgbare for ledige borgere i Jobnet. De elektroniske redskaber, der på nuværende tidspunkt benyttes, er således mindre effektive i forhold dels til at hjælpe den ledige med at udsøge potentielle muligheder for aktivering med løntilskud og dels til, at AF kan udføre en mere aktiv indsats med henblik på at udsøge ledige, der kunne besætte et løntilskudsjob. Konsekvenserne af dette kan være, at der ikke besættes så mange løntilskudsjob, som der er mulighed for. 6

7 Det kan derfor anbefales, at der arbejdes med at styrke de elektroniske søge-/hjælperedskaber som Jobnet og CV-bank, så de udgør en reel støtte i jobsøgnings- og formidlingsindsatsen; eksempelvis ved at muliggøre, at ledige kan udsøges på baggrund af ledighedslængde. Et andet alternativt kunne også være, at brugen af Jobnet og CVbank suppleres med andre hjælpemidler eller understøttes af andre metoder. Øget brug af privat løntilskudsjob til svagere ledige AFs medvirken til etablering af aktivering med løntilskud i henholdsvis offentlige og private virksomheder har også betydning. AF medvirker i større omfang til at etablere løntilskudsjob i offentlige end i private virksomheder. Sammenholdes dette med, at der er størst effekt af et løntilskudsjob, hvis det gennemføres i en privat virksomhed sammenlignet med en offentlig, bør det overvejes at ændre på denne praksis. Muligheden for offentligt løntilskudsjob benyttes dernæst ofte af AF langt henne i ledighedsforløbet, og bruges ofte som en form for pres over for ledige borgere, der ikke selv har fundet arbejde i løbet af det første år. Effekten af redskabet er imidlertid størst for den gruppe af ledige, der har en kortere ledighedsperiode bag sig. Det anbefales derfor, at der gøres en mere aktiv indsats for at bringe redskabet i spil på et tidligt tidspunkt målrettet de ledige, der ikke selv har fundet job og/eller som kan være i risiko for at ende i langtidsledighed - en indsats, der kunne være særligt rettet mod etablering af løntilskudspladser i private virksomheder. Det anbefales dernæst, at AF i højere grad arbejder for at anvende offentlige løntilskudsjob mere aktivt som springbræt til ordinær beskæftigelse - enten i samme virksomhed eller anden virksomhed. Eksempelvis har enkelte regioner gode erfaringer med at opfordre til, at de offentlige arbejdspladser bruger deres netværk til at fremme efterfølgende beskæftigelse for personer, der har været i aktivering med løntilskud. Alternativt bør det overvejes, om der kan benyttes andre metoder i relation til at sikre større brug af private løntilskudspladser i forhold til ledige, der kan være i risiko for at blive langtidsledige. Eksempelvis har nogle AF-regioner gode erfaringer med at benytte omvendt formidling i forhold til længerevarende ledige - ledige som ellers ofte ville have vanskeligt ved selv at finde beskæftigelse, og hvor tilbud om en offentlig løntilskudsplads kunne være den mere traditionelle løsning. 1.2 Virksomhedsservice I Kapitel 4 sættes der fokus på den virksomhedsservice, som AF tilbyder i relation til aktivering med løntilskud. Mere systematisk og målrettet virksomhedsindsats Information om redskabet (aktivering med løntilskud) til virksomheder sker typisk gennem virksomhedsopsøgende aktiviteter fra AFs side. Erfaringerne fra mere målrettede 7

8 kampagner til virksomheder vedrørende muligheden for aktivering med løntilskud tyder dog på, at denne indsats kunne styrkes. Erfaringerne fra kampagnerne er, at dels har det ført til, at der blev oprettet mange løntilskudsjob, og dels blev det modtaget positivt af virksomhederne, der var interesserede i at høre om mulighederne. Det, at kampagnerne har ført til, at der oprettes flere løntilskudspladser, kunne tyde på, at den indsats, der hidtil er gennemført, kunne styrkes eller målrettes i højere grad end det er sket tidligere. Det kan i forlængelse af erfaringerne fra kampagner anbefales, at der arbejdes mere systematisk med den virksomhedsopsøgende indsats; eksempelvis ved at der målrettet sættes fokus på et bestemt segment af virksomheder eller målgrupper i den virksomhedsopsøgende indsats. En sådan mere systematisk indsats kan med fordel målrettes efter, hvor redskabet giver effekt. Det kan dernæst anbefales at benytte nogle af metoderne fra kampagner i den mere almindelige praksis - eksempelvis at benytte phonervirksomheder til at etablere aftaler med virksomheder. AF har fokus på kvalifikationer, virksomhederne på kemi Set i relation til den virksomhedsopsøgende indsats er det ikke alene centralt, at virksomheder har viden om løntilskudsordningen. Det er også af betydning, hvordan AF som organisation responderer i de tilfælde, hvor virksomheder er interesserede i at oprette løntilskudsjob. Her spiller den interne videndeling hos AF mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent en rolle. Denne videndeling er ofte begrænset og er baseret på elektroniske redskaber - men det er ikke alt, der formidles elektronisk. Det bevirker, at den viden, som virksomhedskonsulenterne indhenter ved besøg på virksomhederne, ikke bringes i spil og udnyttes fuldt ud af øvrige AF-medarbejdere. Den begrænsede videndeling fører også til, at sagsbehandleren ved udsøgningen af relevante personer til løntilskudsjob (aktivering med løntilskud) overvejende baserer deres søgen på kvalifikationsoplysninger om den ledige - og ikke på matchning i forhold til andre aspekter, der kan have betydning for, om vedkommende ville passe ind på den enkelte virksomhed. En følge af den begrænsede videndeling mellem AF-medarbejdere bliver derfor, at ledige borgere ofte visiteres på baggrund af de kvalifikationer, der er oplyst i CV-banken. Dette kan være kritisk, når det medtænkes, at virksomheder ofte i højere grad vægter bløde /sociale kompetencer, der kan have betydning for, hvordan den ledige passer ind og samspiller med virksomhedens øvrige ansatte - frem for kvalifikationer alene. I mange tilfælde afhænger et succesfuldt aktiveringsforløb blandt andet af, at den ledige har en personlighed, der går i spænd med virksomhedens øvrige ansatte og virksomhedskulturen i øvrigt. 8

9 Der er således forskellige rationaler i spil fra AFs og virksomhedens side; mens virksomheden vægter kemi højt, har AF fokus på kvalifikationer hos den ledige. De forskellige rationaler har betydning i forhold til at skabe et godt match mellem, hvad virksomheden efterspørger og hvilke ledige, der visiteres til virksomheden. Er det ikke de samme rationaler, der er i fokus, vil det føre til et dårligere match - og som følge heraf mindre effekt af aktivering med løntilskud. Det kan derfor anbefales, at der anvendes eller udvikles metoder, der kan styrke den videndeling, der finder sted regionalt mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent, så oplysninger om henholdsvis virksomhed og ledig udnyttes i højere grad. Det kunne eksempelvis opnås gennem en anden form for organisering eller ved brug af andre former for dialogfora (interne møder, virtuelle videndelingsfora mv.) eller dialogredskaber. Eksempelvis kunne der anvendes profilskemaer, der tilsigter en mere fyldestgørende beskrivelse af virksomheder. Skemaet kunne eventuelt udfyldes i samarbejde mellem virksomhedskonsulent og virksomhed. Skemaet kunne blandt andet indeholde oplysninger om og en forholden sig til normer og arbejdsværdier i virksomhederne, samt hvad der forventes af den ledige, og hvad virksomheden til gengæld vil bidrage med. Skemaet kan således også anvendes som et afklarende værktøj inden en aktivering bliver aftalt. Det kan dernæst anbefales, at der i højere grad benyttes eller udvikles matchningsredskaber, der tager højde for, at der er forskellige rationaler i spil hos henholdsvis AF og virksomhed. Der er ved interview med andre aktører set eksempler på, at en del af denne problematik kan imødekommes ved at benytte matchningsredskaber, der i højere grad tager højde for mere bløde kompetencer hos den ledige. Der benyttes eksempelvis interne, elektroniske systemer, hvor der blandt andet arbejdes med personlighedsprofiler. Alternativt kan det anbefales, at virksomhedskonsulenten, der opdyrker løntilskudsjobbet, har et kendskab til de kandidater, som matches med virksomheden, der beror på mere end oplysninger fra et CV. Med andre ord er det vigtigt, at formidleren (AF) kender kunden såvel som varen - jobbet såvel som jobsøgeren. Den forholdsvist begrænsede videndeling mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter hos AF har ikke kun betydning for matchningen mellem ledig og virksomhed, men får også en afsmittende virkning på, hvilket løntilskud, der tildeles. Manglende kendskab til den ledige borger reducerer i den sammenhæng virksomhedskonsulenternes forhandlingsposition i forhold til virksomhederne og fører ofte til, at der ikke sker en tæt vurdering af den enkelte ledige og dennes kvalifikationer i forhold til løntilskuddets størrelse. Der ydes i stedet ensartede tilskud. Styrkelse af CV-bank og brug af Jobnet Et andet kritisk element i AFs virksomhedsservice er, at brugen af CV-bank og Jobnet og den begrænsede interne videndeling kan føre til, at det kan tage lang tid for AF at besætte et ledigt løntilskudsjob. Det er f.eks. ikke er muligt at udsøge ledige fra CVbanken på baggrund af deres ledighedslængde, hvilket ellers i mange AF-regioner anvendes som et kriterium for tildeling af løntilskud. AF-medarbejderens holdning til aktivering med løntilskud kan også have betydning for, hvor lang tid der går, før ledige løntilskudsjob besættes. 9

10 Den lange ventetid kan føre til, at løntilskudsjobbet ikke realiseres. Det kan også påvirke praksis blandt virksomhedskonsulenter, der bliver mindre udfarende, hvis de ved, at de ikke kan levere varen til virksomhederne. Disse aspekter får betydning for, hvor mange aktiveringsmuligheder (med løntilskud), der opsøges og etableres. For at løntilskudsjob kan få en effekt, skal jobbet i første omgang oprettes og etableres. Det er derfor vigtigt, at de barrierer, der måtte være herfor, elimineres eller mindskes. Det anbefales derfor, at der sættes fokus på at nedbringe de barrierer, der er for at gennemføre en styrket, intern videndeling mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulenter, herunder blandt andet at de elektroniske søge- og hjælperedskaber som CV-bank og Jobnet indeholder relevante oplysninger. En anden problematik, der nævnes i forbindelse med besættelse af aktiveringsmuligheder (med løntilskud), er, at der kan være usikkerhed om, hvorvidt opslag om løntilskudsjob på Jobnet opdateres i takt med, at de besættes. Det betyder, at hverken AF eller andre aktører har det fulde overblik over, hvilke og hvor mange løntilskudspladser, der er til rådighed. Dette kan også have betydning for hvor aktiv en indsats, der ydes for at besætte aktiveringsmuligheder med løntilskud. For at fremme brugen af redskabet - aktivering med løntilskud - kan det anbefales, at der arbejdes med procedurer, der sikrer systematik omkring opdatering af oplysninger i Jobnet. Der er i dag øget fokus på, at virksomheder og ledige i højere grad selv skal kunne finde hinanden via de elektroniske hjælpemidler som CV-bank og Jobnet. Dette kan føre til, at AF får en mindre virksomhedskontakt. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, hvordan AF som formidler kan bevare kontakten og viden om regionale virksomheder, når brugen af elektroniske hjælperedskaber som CV-bank og Jobnet intensiveres - og dermed hvad det bliver for en service, AF som følge heraf har mulighed for at tilbyde. Set i dette perspektiv kan det overvejes, om der er behov for at finde andre metoder til at indhente viden om potentielle jobåbninger og jobdynamikker blandt regionale virksomheder, da denne viden er central for formidlingsindsatsen. Den gode relation skaber ikke løntilskudsjob for alle Slutteligt sættes der fokus på, at en vigtig ingrediens for at fremme løntilskudsjob er, at der er en god relation til regionale virksomheder. Den gode relation skabes gennem en tæt kontakt og gennem opfølgning og hurtig reaktion på henvendelser fra virksomheder. Dette aktualiserer den virksomhedsservice, som AF tilbyder. Det har også betydning, at det første jobtræningsforløb på en virksomhed forløber godt. Et godt forløb gør det nemmere efterfølgende at etablere flere løntilskudsforløb. Tilliden og den gode relation mellem virksomhed og AF-medarbejder tager således tid at opbygge og forudsætter ofte gode oplevelser. En del af skabelsen af den gode relation til virksomheden er da også meget personafhængig. Konsekvensen af et udpræget tillidsfuldt forhold kan dog være, at AF- 10

11 medarbejderne vil være forsigtige med, hvilke ledige de sender ud til en virksomhed, da dette kan have betydning for deres troværdighed over for virksomheden. Der kan som følge heraf ske en vis form for selektion af hvilke ledige, der tilbydes løntilskudsjob på virksomheder. Den praksis, der udføres af AF, har således betydning for udbredelsen af redskabet og hvilke ledige, der kommer til at nyde godt af redskabet. Det pointeres i den forbindelse, at det har betydning for adfærden blandt virksomhedskonsulenter, om deres indsats måles og vurderes på baggrund af, hvor mange pladser med løntilskud de opretter - eller hvilke ledige de besætter pladserne med. Som det er i dag, er fokus hovedsageligt rettet mod oprettelse af pladser. Det kan derfor anbefales, at opmærksomheden i højere grad rettes mod at sikre, at redskabet også anvendes, så det kommer mindre ressourcestærke eller mindre arbejdsmarkedsparate ledige borgere til gode - og at der måske tages højde for dette i vurderingen af den enkelte virksomhedskonsulents indsats. 1.3 Barrierer og muligheder på virksomhedsniveau I Kapitel 5 er der set nærmere på nogle af de barrierer, AF-medarbejdere påpeger, at der kan være, når de forsøger at etablere løntilskudsjob, og hvordan disse kan imødekommes, samt hvor der er gode erfaringer med at etablere løntilskudsjob. Papir-bureaukratiet opleves af flere AF-medarbejdere som en barriere i forhold til virksomheders brug af løntilskudsjob. Hyppigt imødekommes dette dog ved, at AFmedarbejdere søger at udfylde størstedelen af de lovpligtige papirer, så virksomhederne overvejende kun skal sætte en underskrift. Ledelse og medarbejdere i virksomheden kan også være mindre åbne over for at bruge redskabet. I forhold til de faste medarbejdere har nogle AF-medarbejdere erfaring for, at opbakningen fra faste medarbejdere kan øges, hvis de faste medarbejdere oplever, at der også er fokus på fastholdelse af de nuværende medarbejdere og forebyggelse af de problemer, der kan ramme dem. I de tilfælde åbner det op for en større forståelse og lyst til at være med til at engagere sig i at hjælpe andre ind på arbejdsmarkedet. Oplysning og information til øvrige medarbejdere kan også være en vej frem for at fremme etablering og effekt af redskabet. Brugen af løntilskud virker ifølge AF-medarbejderne især godt i små og mellemstore virksomheder i vækst. Små (især nystartede) virksomheder kan have svært ved at overskue, hvor mange fuldtidsansatte medarbejdere virksomheden kan bære økonomisk. Her er løntilskuddet et godt redskab. Efter en periode med en person ansat med løntilskud kan det vise sig, at virksomheden ikke kan undvære personen. Eksempelvis kan en ansættelse med tilskud føre til, at der genereres nye arbejdsopgaver; arbejdsopgaverne udvides i takt med, at virksomheden lærer personen at kende, og hvad vedkommende kan magte rent arbejdsmæssigt, så personen på sigt medvirker til at udvikle og øge sine egne arbejdsopgaver hen mod en ordinær ansættelse. På den led har den ansatte skabt jobbet og behovet for en ordinær ansættelse. Det er desuden ofte i små og mellemstore virk- 11

12 somheder, at der er vækstpotentiale - og dermed potentielle, kommende jobåbninger for forsøgsvise ansættelser. Flertallet af AF-medarbejdere ser aktivering med løntilskud som et godt redskab. Udover ordinær beskæftigelse kan redskabet føre til, at borgeren får skabt sig et netværk, der kan bruges til at finde beskæftigelse på andre virksomheder. En sideeffekt af redskabet kan også være, at borgeren får opøvet kompetencer, der kan fremme mulighederne for beskæftigelse på arbejdsmarkedet, eksempelvis opnår større viden om et fag og jobområde, får større viden om arbejdsrutiner og får større selvtillid mv. 1.4 Opfølgning og forventningsafstemning I Kapitel 6 er der set nærmere på den rolle, som AF spiller, når løntilskudsjob etableres og bliver en realitet på virksomheden. Opmærksomheden har her været rettet mod i hvilket omfang AF medvirker til at understøtte forløbet på virksomheden, så effekten af forløbet bliver størst mulig. Såvel forventningsafstemning som opfølgning kan være redskaber, der kan medvirke til at forebygge ophør af forløb og til at sikre overgang til ordinær beskæftigelse, så flere opnår en positiv effekt af at benytte redskabet aktivering med løntilskud. Især i forhold til ledige med risiko for langtidsledighed kan en aktiv opfølgning anbefales. AF benytter imidlertid kun i mindre omfang disse muligheder. Forebyggende forventningsafklaring AF medvirker kun i meget begrænset omfang til at sikre, at ledig og virksomhed får afstemt, hvad formålet er med forløbet med løntilskud - og hvad henholdsvis virksomhed og den ledige skal have ud af forløbet. Selv om aktivering med løntilskud ofte har det overordnede formål at fremme ordinær beskæftigelse i forlængelse af tilskudsperioden, kan der også være andre formål, der kan være væsentlige for den lediges udbytte af forløbet. Forløbet kan eksempelvis også sigte mod opøvelse af bestemte kompetencer og færdigheder mv. Det er vigtigt, at disse formål italesættes og afstemmes mellem ledig og virksomhed, så forløbet tilrettelægges efter det og styrker den lediges beskæftigelsespotentiale. Interview med virksomheder tyder på, at der kan være behov for at understøtte denne proces, da denne italesættelse og afstemning af formål ellers sjældent, eller kun i begrænset omfang, finder sted. I værste fald kan den manglende forventningsafstemning mellem parterne bevirke, at forløbet på virksomheden ikke styrker den aktiveredes beskæftigelsespotentiale eller at forløbet må ophøre, fordi forventningerne fra en af parterne ikke indfries. For at fremme, at forløb med løntilskud ikke ophører (og at effekten af forløbet dermed bliver mindre) og at forløbet får et indhold, der medvirker til at styrke den aktiveredes beskæftigelsespotentiale, kan det derfor anbefales, at AF i højere grad medvirker til at sikre forventningsafstemning mellem ledig og virksomhed. 12

13 Opfølgning som forebyggende indsats Flertallet af AF-regionerne fortæller, at de formelt følger op hver 3. måned i perioden med løntilskud. Men det er sjældent, at opfølgning bruges som et aktivt redskab til at forebygge, at forløb ophører eller til at sikre, at den aktiveredes beskæftigelsespotentiale styrkes gennem forløbet. Når den ledige er startet i et forløb på en virksomhed, er AFs praksis ofte præget af, at intet nyt er godt nyt ; AF gør ikke noget særligt for at sikre sig, at forløbet udvikler sig hensigtsmæssigt og reagerer først, hvis de får en henvendelse fra virksomhed eller ledig om problemer. Problemet ved denne praksis kan være, at AF først hører om problemer i et forløb, når det er for sent - dvs. på et tidspunkt, hvor det kan være vanskeligt at gøre noget aktivt for at hindrer, at forløbet afbrydes. For at fremme effekten af aktivering med løntilskud kan det derfor anbefales, at AF mere aktivt tidligt i forløbet bruger opfølgning som et redskab til at forebygge afbrydelse af forløb og/eller til at sikre, at den aktiveredes beskæftigelsespotentiale styrkes gennem forløbet.. Det ville give AF mulighed for at rette op på forløb, der er kørt skævt - eller tilvejebringe aktiviteter, der kan sikre og understøtte den lediges kandidatur til et job efter løntilskudsperioden. En tidlig opfølgning ville desuden give AF værdifulde informationer om, hvad der fungerer godt og mindre godt i indkøringen. Opfølgning og dialog mindsker ophør af forløb Enkelte regioner har dog erfaring med, at virksomheder henvender sig på et tidligere tidspunkt - inden forløbet afbrydes. Virksomhedskonsulenterne oplever, at de problemer, der er, mest drejer sig om mindre irritationsmomenter og afklaringsspørgsmål. Det er også oplevelsen, at nogle virksomhedsledere (eller ledende medarbejdere) kan have svært ved at tage den direkte snak med den aktiverede, hvis der opstår problemer eller udvikles irritationsmomenter - og at de ofte har nemmere ved at fortælle det til AFmedarbejderen. Dette forhold gælder også for de aktiverede i forhold til arbejdsgiveren. Det kan dreje sig om, at arbejdsgiveren måske synes, at den aktiverede ikke bestiller nok, eller på den rigtige måde - og kan være i tvivl om, hvordan dette kommunikeres til den aktiverede på en hensigtsmæssig måde. Virksomheden kan i sådanne og lignende situationer have brug for hjælp til den svære samtale med den ledige. Denne problematik nævnes ofte i forhold til ledige borgere, der kan have svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet og som derfor kan være i risiko for at blive langtidsledige. At virksomheder kan have brug for vejledning og hjælp til samtalen med den ledige borger, kan hænge sammen med, at der hos nogle virksomheder kan være begrænset erfaring med personaleledelse. For at sikre, at mindre problemer ikke udvikler sig og fører til ophør af forløb eller til at forløbet ikke efterfølgende fører til ordinær beskæftigelse, kan det anbefales, at AF bistår med råd og vejledning over for virksomheder. Det kan i det perspektiv anbefales, at AF medvirker til at gøre virksomhederne mere selvhjulpne og bedre i stand til selv at tackle problemer ved at yde bistand i forhold til personaleledelse, dialog, samarbejde og konflikthåndtering; det vil sige, at AF i højere grad ruster virksomheder til at tage hånd om et aktiveringsforløb med løntilskud. 13

14 Aktiv overgang til en fast ansættelse Opfølgning bruges derimod hyppigere i forbindelse med afslutning af forløb med løntilskud. I nogle regioner sigter opfølgningen her mod at fremme en efterfølgende ordinær beskæftigelse. I andre regioner har den afsluttende opfølgning derimod alene til formål at fremme salg af andre AF-ydelser til virksomheden - opfølgningen er ikke rettet mod at sikre ordinær beskæftigelse for den borger, der har været i løntilskud, og bruges ikke som en metode til at fastholde den ledige i jobbet. For at fremme, at løntilskudsjob fører til ordinær beskæftigelse, kan det anbefales, at AF aktivt bruger opfølgning som et middel til at sikre overgang til ordinær beskæftigelse. Undersøgelsen viser desuden, at aktivering med løntilskud fører til, at nogle tilskudsansatte i mindre omfang aktivt søger job i tilskudsperioden. Heraf vil nogle givetvist have fået lovning på efterfølgende ordinær beskæftigelse. Men i de tilfælde, hvor det ikke er situationen, bør der gøres en mere aktiv indsats. For at fremme, at løntilskudsjob fører til ordinær beskæftigelse, kan det anbefales, at AF i sin opfølgning i højere grad vægter dette aspekt og opfordrer de tilskudsansatte til at være aktivt jobsøgende, eksempelvis ved at indkalde til møder med sigte på aktiv jobsøgning. Det er ikke alle, der får job i forlængelse af aktivering med løntilskud. Knap halvdelen af dem, der overgår til ledighed, peger på, at aktivering med løntilskud ikke har ført til en afklaring af deres fremtidige ønsker til arbejdsmarkedet. Det kan derfor anbefales, at AF aktivt bruger opfølgning som en mulighed til at sikre, at der sker en større afklaring undervejs. 14

15 2. Formål og metode Analyseprojektet Effektiv visitering er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsens Centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats og er gennemført i et samarbejde mellem AF Frederiksborg Amt og Teknologisk Institut, Arbejdsliv. Analyseprojektet bygger på en række undersøgelser og udviklingsprocesser, som Teknologisk Institut har gennemført i bestræbelsen på at tilvejebringe et bedre grundlag for at håndtere de arbejdsmarkedspolitiske ressourcer. Forud for Effektiv visitering er der således gennemført flere udviklingsprojekter, der blandt andet har sat fokus på samarbejde på tværs af organisationer i det enstrengede system samt udviklet dialogbaserede metoder til afdækning af virksomheders behov for arbejdskraft m.m. Blandt disse projekter kan følgende nævnes: Samarbejde som løftestang, Fra dialog til privat jobtræning og Bedre muligheder for fastholdelse på arbejdsmarkedet. Hensigten med Effektiv visitering er at skabe et bedre grundlag for at øge effekten af løntilskud. Analysen giver præcise anvisninger til, hvor effekterne af indsatsen er enten høje eller lave. Der tages således ikke stilling til, hvorfor eller hvordan effekterne er opnået. Der skildres kun hvilke forhold, der er medvirkende til at øge eller reducere indsatsens resultater. Brugeren af analysen kan derved få et forudsigeligt billede af hvilke resultater, der vil komme ud af bestemte løntilskudsforløb. Analyseprojektet er målrettet landets arbejdsmarkedspolitiske aktører, der ønsker råd og vejledning om en mere effektiv håndtering af løntilskud som redskab. 2.1 Baggrund Arbejdspladsforlagt aktivering, som eksempelvis løntilskud eller praktik, har i årevis demonstreret sin nytteværdi. I vismandsrapporten fra december 2002 fremhæves redskabet som det eneste arbejdsmarkedspolitiske redskab, der har dokumenterbar effekt. Årsagerne til redskabets succes er flere. Blandt andet har det en gavnlig effekt for en del ledige at have en tilknytning til arbejdsmarkedet i forbindelse med jobsøgning. Herudover har metoden vist sig nyttig i forhold til at give marginaliseringstruede ledige indblik i krav og normer på arbejdsmarkedet såvel som at inspirere til en mere nuanceret søgeadfærd. Hertil kan knyttes de positive erfaringer, som arbejdspladserne har draget i forbindelse med introduktionen til ordningen og de ledige, de har lukket ind. Der er mange gode grunde til, at det arbejdsmarkedspolitiske system såvel som brugerne skal interessere sig for redskabet. Det har imidlertid også vist sig, at der er en række barrierer for at opnå det antal aktiveringer i forhold til løntilskudsjob, som regionerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen har indgået planer om. Teknologisk Instituts arbejde med området har vist, at barriererne kan identificeres blandt alle de involverede aktører i forhold til løntilskudsjobbet. Således er der holdningsmæssige barrierer blandt de ledige, AFs medarbejdere, arbejdspladserne, a-kasserne mv. Vismandsrapporten fra 2002 viste også, at løntilskudsjob kun har effekt, hvis det lykkes den ledige at komme i arbejde ved første forsøg. Er løntilskudsordningen uden effekt 15

16 første gang, vil den også være det ved de efterfølgende forsøg. Med andre ord er det meget vigtigt, at man rammer rigtigt første gang. Udfordringen er, i lighed med øvrige aktiveringstilbud, således at sikre det rigtige match mellem den ledige og et potentielt løntilskudsjob. Visitationen til løntilskudsjob er ikke nødvendigvis styret efter en særlig matchningssystematik, der sigter på at minimere fejlslagne forløb. AF skal som udgangspunkt vurdere, om et løntilskudsjob er relevant og rimeligt for den ledige, før der kan opnås en aftale. Denne vurdering beror på formidlerens erfaringer og en samtale med den ledige. Der vil altid være udarbejdet en jobplan for den ledige, der eksempelvis sigter på løntilskudsjob som en mulighed for indslusning til arbejdsmarkedet. Jobplanen er dog ikke i sig selv en garanti for, at matchet mellem en ledig og en arbejdsplads er optimal. Problemstillingen omkring fejlvisitering til løntilskudsjob kan imødekommes ved at målrette visiteringen af ledige, der ønsker løntilskudspladser til de brancher eller arbejdspladstyper, som regionalt og nationalt set er bedst til at få de ledige i beskæftigelse. Forudsætningen herfor er, at AF eller den ledige er bedre orienterede om, hvilke arbejdspladstyper og brancher, der udløser job. Målet er at give den jobsøgende og AF/kommunerne de bedst tænkelige betingelser for at indgå et frugtbart løntilskudsforløb. Analysen skal desuden bruges til at synliggøre de steder, hvor en indsats (kampagne, målrettet indsats, ressourcer mv.) vil gøre størst gavn. Selv marginale forbedringer af løntilskudsredskabets effekt vil kunne aflæses på statens udgifter til overførselsindkomster. 2.2 Formål Det er analyseprojektets formål at tilvejebringe et bedre grundlag for at tilrettelægge løntilskudsjob på danske arbejdspladser - offentlige som private. Analyseprojektet skal identificere den mest optimale måde at etablere løntilskudsjob på i forhold til: Hvilke brancher, der udviser bedst effekt Hvilke jobfunktioner, der er bedst til at integrere støttet arbejdskraft Hvilke socioøkonomiske parametre, der har indflydelse på redskabets effekt Hvilke praksisformer, i forhold til løntilskudsjob, der er mest virkningsfulde. De tre første analysepunkter er behandlet i den kvantitative baggrundsrapport Effektiv visitering hvem, hvor og hvornår, mens sidstnævnte punkt vil blive undersøgt i indeværende, kvalitative analyserapport. 2.3 Metode Analysen af mere effektive løntilskudsforløb baserer sig på et omfattende datagrundlag, der er indhentet ved kvalitative såvel som kvantitative metoder. Analysen har til hensigt at favne de parter, der indgår i et løntilskudsforløb, bredt. Således vil analysen stille sig på tre ben i forhold til udsagn og forståelse af indsatsen. Analysen har dog valgt at sætte 16

17 særligt fokus på de ledige og deres beskæftigelsesstatus som konsekvens af løntilskudsforløb. De to andre ben er de arbejdsmarkedspolitiske aktører i skikkelse af AF, kommunerne og andre aktører samt aftagerledet ved virksomheder og institutioner. Dataindsamling Indhentningen af analysens datagrundlag er overvejende sket efter denne aktørforståelse og kan ligeledes deles op i 3 hovedindsatser: 1) Data vedrørende beskæftigelseseffekter af løntilskudsforløb er tilvejebragt ved hjælp af særkørsler i DREAM-databasen med referencer fra Amanda. Datakørslerne tager afsæt i samtlige personer, der har været aktiveret i et løntilskudsjob i perioden 4. kvartal 2003 til 3. kvartal Udtrækkene fra denne periode omfatter oplysninger om i alt personer. Datakørslerne har gjort det muligt at gennemføre effektvurderinger af løntilskudsindsatsen i forhold til: Brancher, køn, alder, fagbetegnelser, etnicitet, a-kassetilhørsforhold og ledighedsanciennitet. I forbindelse med analysearbejdet stod det klart, at undersøgelsen vil drage fordel af at udvide datagrundlaget. Dette er gjort for at styrke validiteten omkring effektvurdering i forhold til fagbetegnelser. Denne del af analysen omfatter derfor et datagrundlag på personer. 2) Analysens kvalitative islæt baserer sig blandt andet på et stort antal aktørinterview. Der er således gennemført interview i hele landet med arbejdsmarkedspolitiske aktører: AF, kommuner og private aktører. Interviewene er dels gennemført i forbindelse med dette analyseprojekt. Enkelte er gennemført ved tidligere projekter, der ligger forud for denne analyse 1. Alle AF regioner er blevet interviewet om løntilskud i forhold til visiteringen, særlige metoder, målgruppeudvælgelse, gode og dårlige erfaringer mv. 3) Der er desuden gennemført en postal survey blandt alle de personer, der i 2004 var i et løntilskudsjob i Frederiksborg Amt, som AF har initieret. Analysen baserer sig på besvarelser fra 432 personer, der alle har været i et løntilskudsjob i den pågældende periode. 11 af de personer, der afgav svar i forbindelse med den postale undersøgelse, er efterfølgende blevet interviewet for uddybende kommentarer omkring visiteringen, introduktionen og opfølgningen på løntilskudsjobbet. Endelig er der gennemført en mindre interviewundersøgelse blandt virksomheder i Frederiksborg Amt vedrørende holdninger og anbefalinger til forbedringer af løntilskudsværktøjet. Som supplement hertil er resultaterne fra en undersøgelse i 2004 om virksomheders holdninger til løntilskud i Storstrøms Amt ligeledes blevet anvendt som baggrundsmateriale. I denne interviewundersøgelse indgår 100 offentlige og private virksomheder. 1 Samarbejde som løftestang, Teknologisk Institut, 2005, Beskæftigelse på tværs, Teknologisk Institut, 2004, Fra dialog til privat jobtræning, Teknologisk Institut,

18 Betegnelsen aktivering med løntilskud og løntilskudsjob I rapporten benyttes flere betegnelser om redskabet aktivering med løntilskud. Der benyttes således skiftevis job med løntilskud, løntilskudsjob og aktivering med løntilskud. De forskellige betegnelser refererer alle til det samme redskab. Det er valgt at variere sprogbrugen af hensyn til læsevenligheden. 2.4 Den kvalitative undersøgelsesmetode Denne rapport sætter fokus på praksis blandt formidlingsaktører, og opstiller på baggrund af observationer i AF-regionerne forslag til aktiviteter, der kan fremme effekten af løntilskudsjob. Rapporten tager afsæt i en arbejdshypotese, der sigter på at afdække, om der er forklaringer i den måde praksis udfoldes på, der gør, at redskabet bliver mindre effektfuldt. Arbejdshypotesen er søgt afdækket ved at afholde interview med AF-medarbejdere (især virksomhedskonsulent), kommunale medarbejdere (især jobkonsulenter) og andre aktører fra det meste af landet. Som supplement til de udsagn og oplevelser, som den formidlende myndighed er repræsentant for, er der ligeledes gennemført telefoniske interview med ledige såvel som virksomheder. Der er desuden gennemført en postal survey blandt ledige i Frederiksborg Amt samt en telefon survey af virksomheder i Storstrøms Amt. Tilsammen har de mange input givet et godt grundlag for at vurdere den aktuelle anvendelse af løntilskudsredskabet. Som svar på arbejdshypotesens spørgsmål skildres de erfaringer, som formidlere, ledige og virksomheder har gjort sig i forhold til ovenstående temaer i rapporten. Som et bidrag til undersøgelsens generelle fokus på effektiv visitering er de elementer, der kan med- og modvirke til en mere udbytterig anvendelse af løntilskudsredskabet, fremhævet og beskrevet. I rapportens kapitel 1 ( Sammenfatning og opmærksomhedspunkter ) er konklusioner herpå opridset i form af opmærksomhedspunkter, som formidlingsaktører kan anvende til inspiration for den fremtidige indsats. 18

19 3. Service over for den ledige borger - og matchningsmetoder 3.1 Indledning I dette kapitel vil der blive set nærmere på, hvilke metoder AF benytter med henblik på at visitere ledige til aktivering med løntilskud. Der vil i den forbindelse især være fokus på, hvilken service AF tilbyder ledige borgere med henblik på at benytte sig af redskabet (aktivering med løntilskud). Aktivering med løntilskud kan etableres på forskellige måder; det kan være den ledige borger, der selv er opsøgende og kontakter og finder en virksomhed, der er interesseret i at ansætte vedkommende med løntilskud; det kan også være den enkelte virksomhed, der selv er opsøgende for at finde en ledig, der ønsker et løntilskudsjob. Eller AF kan have en aktiv rolle i forhold til at være opsøgende over for virksomheder og ledige for at finde og besætte et løntilskudsjob. Hvilken tilgang der bringes i spil kan variere alt afhængigt af omstændighederne. De forskellige tilgange behøver ikke at udelukke hinanden men kan supplere eller samspille med hinanden. I dette kapitel vil det dog blive illustreret, at den praksis, der udfolder sig, kan have betydning for, om det er alle grupper af ledige, der i praksis kommer til at nyde godt af redskabet (aktivering med løntilskud) og dets muligheder. I kapitlet vil der derfor blive set nærmere på, hvordan denne praksis udfoldes og de metoder, der benyttes, samt hvilke overvejelser, der ligger bag praksis. 3.2 Viden om løntilskudsordning gennem informationsmøder For at ledige borgere kan drage fordel af redskabet (aktivering med løntilskud), er det væsentligt, at borgeren har kendskab til og viden om redskabet og de muligheder, der findes for at benytte det. I undersøgelsen er der derfor set nærmere på, hvilken rolle AF spiller i den forbindelse. I en del regioner orienteres den ledige borger om muligheden for aktivering med løntilskud mv. ved et fælles informationsmøde. Når den ledige borger henvender sig til AF for at melde sig som arbejdssøgende, er det praksis i flere regioner, at borgeren efterfølgende indkaldes til et informationsmøde. I nogle regioner drøftes mulighederne for at bruge redskabet (aktivering med løntilskud) efterfølgende i kontaktsamtaler med sagsbehandleren. Det er dog det generelle indtryk, at informationsmøderne er den metode, der benyttes som den overvejende informationskilde til den ledige borger i forhold til løntilskudsjob. 19

20 Der indkaldes typisk en større gruppe af ledige borgere - omkring 20 personer - til informationsmødet. Informationsmøder benævnes derfor ofte stormøder. Ved mødet informeres der om de muligheder, den ledige borger har for at søge arbejde. Udover ordinær beskæftigelse informeres der om mulighederne for aktivering med løntilskud, virksomhedspraktik og information om jobsøgning mv. I forhold til aktivering med løntilskud informeres der ofte om regler og formaliteter, samt hvordan den ledige borger kan bruge aktivering med løntilskud (opkvalificering, brancheskift mv.). Den information, der gives på informationsmøderne, har således en generel karakter. Tekstboks 1 Kendskab til løntilskudsordning via AF Resultaterne fra surveyen blandt borgere, der har været i job med løntilskud, viser, at 62 % har fået kendskab til ordningen gennem AF. Resultaterne kan således understøtte, at AF medvirker til at skabe kendskab til ordningen. At AF medvirker hertil, siger dog ikke noget om, hvordan denne information bruges fremadrettet - og om den er lige velegnet for alle målgrupper. Ofte vælger formidlingsaktørerne at indkalde ledige med samme ledighedslængde til informationsmøde, frem for at indkalde ledige med samme faglige baggrund eller andre fællestræk. Ledighedslængden bliver således den fælles referenceramme. Dette giver ifølge AF-medarbejderne den fordel, at AF kan give præcis information om, hvad den ledige nu skal gøre eller har af muligheder. Mødeformen er således ressourcebesparende for AF. Argumentet for denne praksis er også, at det giver de ledige borgere mulighed for at spejle sig i andre faglige profiler -..at det ikke kun er sådan nogle som mig, der kan bruge et løntilskudsjob. Løntilskudsjob er for alle. En AF-medarbejder fortæller: Det er vigtigt at se den enkelte ledige som et individ, og ikke som en bestemt gruppe. Vi indkalder derfor ikke til stormøder, hvor det f.eks. kun er akademikere, men alle typer af ledige. Det giver god sparring, og det låser ikke den ledige fast i en bestemt forestilling om, hvilke typer af job, der er bedst egnede for dem. Det giver også mulighed for at danne netværk på tværs af faggrænser samtidig med, at de ledige kan se, at det ikke kun er personer med deres uddannelse, der har problemer med ledighed. (AF-medarbejder, Østjylland) Selv om ønsket er at se den enkelte ledige som individ og ikke som en bestemt gruppe, fører denne praksisform imidlertid til, at der ikke sættes fokus på den enkelte ledige, men på en gruppe af ledige, hvis eneste fællestræk er ledighedslængden. Denne praksis mindsker mulighederne for at målrette informationen til problematikker, der knytter sig tættere til andre fællestræk ved borgerne. Eksempelvis kunne man forestille sig informationsmøder målrettet borgere, for hvem det ville være aktuelt at foretage et brancheskift. I den sammenhæng kunne der samtidig informeres om, inden for hvilke job- og brancheområder redskabet giver effekt, hvem der kan drage fordel af red- 20

EFFEKTIV VISITERING TIL AKTIVERING MED LØNTILSKUD

EFFEKTIV VISITERING TIL AKTIVERING MED LØNTILSKUD EFFEKTIV VISITERING TIL AKTIVERING MED LØNTILSKUD Anvisninger til at øge beskæftigelseseffekten af løntilskudsjob ARBEJDSMARKEDSRÅDET Frederiksborg Amt EFFEKTIV VISITERING TIL AKTIVERING MED LØNTILSKUD

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Effektiv visitering - hvem, hvor og hvornår?

Effektiv visitering - hvem, hvor og hvornår? Effektiv visitering - hvem, hvor og hvornår? - Kvantitativ baggrundsrapport Juli 2006 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej 2630 Taastrup Tlf: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologiskdk

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Notat Pkt. 3 Emne Til Indsatsen for ledige LVU ere i Beskæftigelsesudvalget Den 10. november 2011 Aarhus Kommune Baggrund Som udgangspunkt skal ledige med en længerevarende videregående uddannelse henvises

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Oversigt vedrørende sager om påstået misbrug af løntilskudsordningen

Oversigt vedrørende sager om påstået misbrug af løntilskudsordningen Arbejdsmarkedsstyrelsen Styring AF og kommuner Notat Oversigt vedrørende sager om påstået misbrug af løntilskudsordningen 26. oktober 2004 Vores sag 04-207-48 Vores ref. lml/jcs I forbindelse med den landsdækkende

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Undersøgelse af mulig fortrængning af ordinært ansatte ved brug af aktivering med løntilskud

Undersøgelse af mulig fortrængning af ordinært ansatte ved brug af aktivering med løntilskud Arbejdsmarkedsstyrelsen Undersøgelse af mulig fortrængning af ordinært ansatte ved brug af aktivering med løntilskud Caserapporter December 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Undersøgelse af mulig fortrængning

Læs mere

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015. V/Centerchef Karin Rasmussen

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015. V/Centerchef Karin Rasmussen Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015 V/Centerchef Karin Rasmussen Reformens hovedtræk Principper for kontaktforløbet Hvor mange jobsøgende har vi? Den individuelle

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken

Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken 1. Indledning Arbejdsmarkedet har gennem 1990 erne været præget af konstant faldende ledighed og stigende beskæftigelse. En udvikling, der ikke

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler.

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Anden Aktør 1 Anden Aktør (AA) De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Alle som har en videregående uddannelse

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus 1 Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus Langeland Kommune hjemtager 1. januar 2013 alle opgaver på beskæftigelsesområdet, og etablerer nyt jobcenter i kombination med et helt nyt sundhedshus

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 14. oktober 2014 Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 1. Indledning Jobcenter Struer ønsker at styrke den gode relation til de lokale virksomheder for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager.

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. 2012 Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. Konsulenthuset ballisagers rekrutteringsanalyse 2012 Indhold 1. Baggrund side 2 2. Resume side 2 3. Nye tendenser i virksomhedernes

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige.

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. Anden Aktør Anden Aktør (AA) De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. I denne pjece fortæller vi om nogle af de vigtigste

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Generelle informationer Tilmelding på Jobnet.dk Som ledig skal du være tilmeldt Jobnet.dk med et godkendt CV. Indenfor de første fi re uger af din ledighedsperiode

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet

Mariagerfjord Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet KORA Temadag d. 8. maj 2014 Mariagerfjord Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Pipfugle-kurser eller aktivering der virker? Et bredt samarbejde gør forskellen! Partnerskabsaftale - aftale indgået

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

-vejen til den næste medarbejder

-vejen til den næste medarbejder 3F Jobformidling -vejen til den næste medarbejder I 3F Jobformidling ønsker vi at bistå alle virksomheder med ordnede løn- og ansættelsesvilkår i deres rekrutteringsarbejde Udgivet af 3F Kampmannsgade

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne i job via de sociale kapitler som alternativ til fleksjob eller som forudsætning for evt. ansættelse i fleksjob på hidtidig arbejdsplads Projektbeskrivelse

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 1 Status den 25. februar 2015 Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 (252 besvarelser ud af 339 Partnerskabsvirksomheder). At nogle virksomheder ikke har fået opfølgningsbesøg med tilhørende

Læs mere