arbejde fleksibilitet læring kompetence

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "arbejde fleksibilitet læring kompetence"

Transkript

1 arbejde fleksibilitet læring [ w w w. c o m p e t e n c e. d k ] kompetence E V A L U E R I N G E R

2 Kompetencebaseret læring på arbejdspladsen 1. del Evaluering af udviklingsfasen Af Pernille Rattleff Forskningscenter for Vo k s e n u d d a n n e l s e 2. del Skoler på vej mod fleksibel læring Af Niels Henrik Helms Danmarks Erh v e rvspædagogiske Lære ru d d a n n e l s e

3 tbc-consult Skellerupvej Silkeborg september 2000 Layout & design: Dd sign Tryk: Centraltrykkeriet, Silkeborg Oplag: 200

4 Indhold Forord del: Evaluering af udviklingsfasen Forord Projektet Evalueringens fokus og metode Fokus Metode, data og dataindsamling Casestudierne Projekttankegangen og projektets mål Samarbejdet mellem virksomhed og uddannelsesorganisation Brug af IKT Arbejdsliv og læring Sammenfatning og perspektivering Referencer Bilag 1: Cerealia Unibake A/S & AMU-Center Horsens/Silkeborg Kilder Virksomheden Uddannelsesinstitutionen Pilotprojektet Samarbejdet Bilag 2: Dangaard Telecom A/S & KompetenceCentret Kilder Virksomheden Uddannelsesinstitutionen Pilotprojektet Samarbejdet Bilag 3: MH Standtech A/S & Kolding Tekniske Skole Kilder Virksomheden Uddannelsesinstitutionen Pilotprojektet Samarbejdet Bilag 4: Interviewguide

5 2. del: Skoler på vej mod fleksibel læring Kompetencebaseret læring - skoleperspektivet KBL-projektets idé og form De enkelte projekter AMU-Center Horsens-Silkeborg og Hatting Bageri CFU (Randers Handelsskole) og Flexiket EUC-Syd og SH-energi Kolding tekniske Skole og MH-Stålmøbler Købmandsskolen i Aabenraa og Fleggaard Fra fjernundervisning til fleksibel læring Fleksibilitetsbegrebet og nye læringsformer Uddannelsesplanlægningen Nye læringsformer Virtuelle digitale læringsmiljøer Udvikling i læringsbegrebet Fra kompetenceafdækning til forløb KBL som pædagogisk udvikling Videre perspektiver Litteratur Engelsk informationsmateriale

6 Forord Denne rapport består af 2 delrapporter om projekt»kompetencebaseret Læring på Arbejdspladsen«, bilagt en kort engelsk sammenfatning. De 2 delrapporter er lavet uafhængigt af hinanden med 2 forskellige vinkler på samme projekt. 1. del -»Evaluering af udviklingsfasen«fokuserer på det svære møde mellem skole og virksomhed, og undersøger projektets konflikter i mødet mellem de to parter. Èn af konklussionerne er, at skolernes skifte fra leverandør og konsulentrolle i en kompetencebaseret læring, volder vanskeligheder. 2. del -»Skoler på vej mod fleksibel læring«betoner først og fremmest en samlet fremstilling af de deltagende skolers og virksomheders oplevelse af projektets resultater, med specielt blik på de deltagende læreres kompetenceudvikling til at handskes med en mulig ny hverdag i læringsarbejdet på virksomhederne. Man kan læse mere om projektet på En del af projektets problemstillinger drøftes i videre perspektiv på hvor der fra forskellige danske og udenlandske projektholdere og forskere er præsenteret erfaringer og visioner for fremtiden under overskriften»fjernundervisning og Fleksibel Læring«. Det samlede udviklingsprojekt»kompetencebaseret læring på arbejdspladsen«er i finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen, Undervisningsministeriet, ACIU og EU-kommissionen, til hvilke der hermed rettes en stor tak. Dernæst tak til projektdeltagerne fra: Projektpartnerne er uddannelsesinstitutioner og virksomheder bestående af: Randers Handelsskole - Center for Fjernundervisning, Flexiket A/S, AMU-Center Horsens/Silkeborg, Cerealia Unibake A/S, Kolding Tekniske Skole, MH Stålmøbler A/S, EUC-Syd, SH Energi, Aabenraa Business College og Fleggaard A/S; udviklings- og konsulentorganisationer: DEL Syd, Danmarks Lærerhøjskole, Dd sign og tbc-consult. Kolding tekniske Skole har på på skolesamarbejdets vegne været projektholdere. tbc-consult har varetaget projektledelsen. s i d e 5

7

8 1. del evaluering af udviklingsfasen af Pernille Rattleff Forskningscenter for Vo k s e n u d d a n n e l s e Maj 2000

9 ... e v a l u e r i n g a f u d v i k l i n g s f a s e n Forord I denne rapport fremlægges evalueringen af udviklingsfasen i»kompetencebaseret læring på arbejdspladsen«. Projektet sigter mod udvikling af fleksible, IKT-baserede læringsforløb 1 for voksne i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og private virksomheder. Udviklingen af læringsforløb tager udgangspunkt i en vurdering af eksisterende kompetencer hos den enkelte og kompetencebehov i den enkelte virksomhed. Samtidig udvikles organisatoriske modeller til implementering af forløbene i virksomhederne. Rapporten er skrevet af forskningsmedarbejder, cand.polit. Pernille Rattleff, Forskningscenter for Voksenuddannelse, Danmarks Lærerhøjskole. Opdraget har været, at evaluere udviklingsfasen i projektet med særlig henblik på samarbejdet mellem virksomheder og institutioner. Projektet»Kompetencebaseret læring på arbejdspladsen«er et samarbejdsprojekt mellem en række private virksomheder, erhvervsuddannelsesinstituioner og forskningsinstitutioner. Projektets omdrejningspunkt er udvikling af fleksible, IKT-baserede læringsforløb for voksne. Læringsforløb, der tager udgangspunkt i en vurdering af eksisterende kompetencer hos den enkelte og kompetencebehov i den enkelte virksomhed. Projektet afprøver i 5 virksomheder pilotprojekter der skal: Afdække kompetencebehov i virksomheden. Vurdere eksisterende kompetencer hos den enkelte medarbejder. Konvertere traditionel undervisning til IKT-baserede forløb. Udvikle organisatoriske modeller, der kan indpasse læringsforløbene i virksomhedernes hverdag. Implementere læringsforløb i virksomhederne. Projektet forventer at udnytte fjernundervisningens grundlæggende fleksibilitet optimalt, forstået som optimal udnyttelse af det asynkrone element i tid og rum. Hertil kommer udvikling af en række værktøjer og metoder til fremover at kunne afkode de læringselementer, der er behov for i virksomhederne og til at kunne levere optimale læringsforløb, der baserer sig på faktiske aktuelle behov og faktiske eksisterende kompetencer. Kilde: Sammenfatning af projektbeskrivelsen på 1/ IKT står for Informations og KommunikationsTeknologi s i d e 8

10 ... e v a l u e r i n g a f u d v i k l i n g s f a s e n Evalueringens fokus og metode Fokus Fokus for evalueringen af udviklingsfasen i»kompetencebaseret læring på arbejdspladsen«er problemer og problemløsning i udviklingsfasen. Det undersøges således, hvilke problemer eller vanskeligheder parterne - virksomheder og uddannelsesinstitutioner - er stødt på i løbet af udviklingsfasen, og hvorledes disse er blevet løst. Samtidig evalueres de enkelte casestudier i forhold til projektets målbeskrivelser, det vil sige, at det undersøges, på hvilke måder de enkelte pilotprojekter har: Afdækket kompetencebehov i virksomheden. Vurderet eksisterende kompetencer hos den enkelte medarbejder. Konverteret traditionel undervisning til IKT-baserede forløb. Udviklet organisatoriske modeller der kan indpasse læringsforløbene i virksomhedernes hverdag. Implementeret læringsforløb i virksomhederne. Endelig søges det kort beskrevet, hvorledes tankegangen i projektet - den kompetencebaserede læring på arbejdspladsen - viser sig i den enkelte pilotprojekter. Kilde: Evalueringsdesign for evalueringen af»kompetencebaseret læring på arbejdspladsen«. Det er vigtigt at understrege, at denne evaluering mere har form af en erfaringsopsamling end en karaktergivning. I denne rapport er det således beskrevet - snarere end vurderet - hvad virksomheder og uddannelsesinstitutioner konkret har gjort i pilotprojekterne. I den forbindelse skal det tilføjes, at både virksomheder og uddannelsesinstitutioner i forbindelse med dataindsamlingen lagde vægt på to centrale problemstillinger dels vedrørende brug af IKT, dels vedrørende arbejdsliv og læring. Disse to problemstillinger er medtaget og behandles kort i denne rapport under særskilte overskrifter. Metode, data og dataindsamling Evalueringen tager udgangspunkt i pilotprojekterne udviklet i samarbejdet mellem: Cerealia Unibake A/S & AMU-Center Horsens/Silkeborg (bilag 1, p. 18). Dangaard Telecom A/S & KompetenceCentret ved Aabenraa Business College (bilag 2, p. 24) HM Standtech A/S & Kolding Tekniske Skole (bilag 3, p. 30). De tre casestudier er udvalgt af projektet som repræsentative for pilotprojekterne i projektet. Casestudierne er udarbejdet på baggrund af interviews (interviewguide findes i bilag 4, p. 35) gennemført med medarbejdere på ledelses- hhv. frontniveau i uddannelsesinstitutionerne og med frontmedarbejdere i virksomhederne. Med s i d e 9

11 ... e v a l u e r i n g a f u d v i k l i n g s f a s e n frontniveau/-medarbejdere menes medarbejdere, der har været involveret i det konkrete samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og virksomheden. Der er således i alt gennemført seks interviews primo april Casestudierne bygger ud over de gennemførte interviews på rundvisninger på virksomhederne samt gennemgang af demonstrationsmateriale (tilgængelig via Internettet) og/eller diverse evalueringer, mødereferater, beskrivelser mv. De tre casestudier er analyseret i overensstemmelse med evaluerings fokus. Casestudierne Cerealia Unibake A/S og AMU-center Horsens/Silkeborg har udviklet et web-baseret spørgeskema til Individuel Kompetence Afklaring, IKA, hos medarbejderne i pakkeriet hos Cerealia Unibake A/S (tidligere A/S Hatting Bageri) i overensstemmelse med virksomhedens kompetencelønssystem. Dangaard Telecom A/S og KompetenceCentret ved Aabenraa Business College har afdækket kompetencer hos udvalgte Dangaard Telecom-medarbejdere. Efterfølgende har KompetenceCentret udarbejdet et forslag om kursustilbud til at dække uddannelsesgabet hos medarbejderne i forhold til virksomhedens fremtidige kompetencebehov. Parterne har indgået aftale om afholdelse af et halvdags seminar om»den psykologiske samtale«. MH Standtech A/S og Kolding Tekniske Skole har interviewet medarbejdere for at afdække deres kompetencer. Kolding Tekniske Skole har opstillet to datastuer på virksomheden, og gennemført tre uddannelsesforløb (to om IKT, ét om udvikling af elektroniske produktblade). For en mere udførlig beskrivelse af de tre casestudier henvises til bilag 1, 2, og 3. Projekttankegangen og projektets mål Projektets grundtanke er den kompetencebaserede læring. Det vil sige, at uddannelse skal tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders eksisterende kompetencer og virksomhedens fremtidige kompetencebehov. Projektets mål kan ses som»perler på en snor«jf. figuren nedenfor; med afsæt i afdækningen af virksomhedens fremtidige kompetencebehov vurderes kompetencerne hos den enkelte medarbejder. For at uddanne medarbejderne til at møde virksomhedens fremtidige kompetencebehov konverteres traditionelle uddannelsesforløb til IKT-baserede forløb. Afslutningsvis udvikles organisatoriske modeller for til sidst at kunne implementere forløbene i virksomhederne. s i d e 1 0

12 ... e v a l u e r i n g a f u d v i k l i n g s f a s e n Figur 1: Projektets mål Afdække kompetencebehov i virksomheden Vurdere kompetencer hos den enkelte medarbejder Konvertere til IKT-baserede forløb Udvikle organisatoriske modeller Implementere forløbene i virksomhederne Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af sammenfatning af projektbeskrivelsen for»kompetencebaseret læring på arbejdspladsen«på Projektets grundtanke er synlig i de tre pilotprojekter, der alle via interviews og spørgeskemaer sigter mod at afdække eksisterende kompetencer hos den enkelte medarbejder. Pilotprojekterne gør alle i større eller mindre grad brug af IKT. Der er dog stor forskel på brugen af IKT, og på de overvejelser, de enkelte pilotprojekter har gjort sig om samme. Projekttankegangen om den kompetencebaserede læring på arbejdspladsen er således tydelig i de tre casestudier. Men man kan sige, at de tre casestudier har fokus på hver sin del af projekttankegangen. Casestudiet Cerealia Unibake A/S og AMU-Center Horsens/Silkeborg har især fokus på vurderingen af kompetencer hos den enkelte medarbejder samt konverteringen af traditionelle uddannelseforløb til IKT-baserede forløb. Casestudiet af Dangaard Telecom A/S og KompetenceCentret ved Aabenraa Business College har især fokus på vurderingen af kompetencer hos den enkelte samt udvikling af organisatoriske modeller samt implementeringen af forløbene i virksomheden. Casestudiet MH Standtech A/S og Kolding Tekniske Skole har fokus på vurdering af kompetencebehovet i virksomheden samt konvertering af traditionelle forløb til IKT-baserede forløb. Af forskellige årsager er ingen af casestudierne nået»hele vejen rundt«endnu. I sagens natur kan denne evalueringen på nuværende tidspunkt udelukkende dreje sig om pilotprojekternes udviklingsfase. Projekterne er endnu ikke sat i drift, og derfor kan implementeringsfasen endnu ikke evalueres. Ikke desto mindre har det dog i evalueringen været muligt at spørge til projektpartnerne overvejelser omkring dette implementeringsarbejde. Figur 2: Implementering af konceptet»kompetencebaseret læring på arbejdspladsen«projektidé Design/udvikling Implementering Kilde: Egen tilvirkning Det er imidlertid tydeligt, at mens både virksomheder og uddannelsesinstitutioner er meget»teknologioptimistiske«og åbne over for at lade IKT indgå i den fremtidige kompetenceafklarings- og uddannelsesindsats på virksomhederne, så har hver- s i d e 1 1

13 ... e v a l u e r i n g a f u d v i k l i n g s f a s e n ken uddannelsesinstitutioner eller virksomhederne p.t. gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan teknologien i praksis i form af eksempelvis computere med Internet-opkobling skal bringes ind i virksomhedernes produktionen/dagligdagen. Jo længere i processen gående fra idéformulering, over udvikling til implementering parterne når, jo mere konkrete må parterne tilsvarende forventes at blive også med hensyn til implementeringen i deres projekter. Samarbejdet mellem virksomhed og uddannelsesorganisation Samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner har været præget af en række forhold, der hver på sin vis har fremmet henholdsvis vanskeliggjort samarbejdet. Både virksomheder og uddannelsesinstitutioner understreger således, at det har været godt med et konkret pilotprojekt, så samarbejdet fik et konkret sigte. Det konkrete og forventningen om et synligt produktresultat har nødvendiggjort, at parterne omsatte tanker og ideer til konkrete tiltag. Dette fremhæves som et stort plus. Uddannelsesinstitutionerne nævner alle tre, at samarbejdet har været præget af virksomhedernes travle hverdag. Dette har gjort det vanskeligt at få møder i stand, ligesom aftalte møder er blevet aflyst. I den forbindelse skal det nævnes, at projektet i sagens natur kom til som projekter ud over det daglige arbejder og de sædvanlige uddannelsesprojekter og -aktiviteter. Derfor har virksomhederne muligvis haft desto meget vanskeligere ved at finde tiden hertil. Virksomhederne kommenterede på deres side også de mange møder og den megen snak der af uddannelsesinstitutionerne blev betragtet som en nødvendighed som til en vis grad unødvendig. I litteraturen er det velkendt, at eksempelvis tværinstitutionelt samarbejde kan være vanskeligt, endog på flere niveauer. Nedenstående citat er om samarbejde og samarbejdesvanskeligheder imellem forskellige typer af uddannelsesinstitutioner:»problemer kan opstå på alle niveauer, men ofte kan de føres tilbage til, at der er tale om forskellige uddannelsessystemer med forskellig lovmæssig og ministeriel tilknytning, finanseringsprincipper, uddannelsesstruktur og skolekultur. Disse faktuelle forskelle danner baggrund for de mindre håndgribelige forskelle i traditioner, værdier, normer, holdninger m.m.«(hemmingsen, 1998, p. 78) Samarbejdet i pilotprojekterne bar tilsvarende præg af forskellige holdninger til planlægning af uddannelse, uddannelsens indhold og varighed samt den konkrete gennemførelse af uddannelserne - på virksomheden eller uddannelsesinstitutionen? Virksomhederne nævner alle behovet for at få ikke-standardiserede kurser. Virk- s i d e 1 2

14 ... e v a l u e r i n g a f u d v i k l i n g s f a s e n somhederne betragter standardiserede kurser som mere eller mindre spild af tid på flere måder. Tidspunktet passer ofte dårligt, indholdet er enten på for højt eller for lavt niveau, og der er typisk for meget irrelevant stof med, for meget udenomssnak. Samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner er i en vis grad præget af et mis-match mellem virksomhedernes behov for customiserede kurser over for uddannelsesinstitutionernes større erfaring med udbud af standardiserede kurser. Det er tydeligt, at virksomhederne er langt med ønsket om ja, ligefrem kravet om at uddannelse skal være kompetencebaseret. Udgangspunktet skal være virksomhedens behov, tilpasset medarbejdernes aktuelle kompetenceniveau på et sted og et tidspunkt, der passer medarbejderne og ind i virksomhedens arbejdsrytme i øvrigt. Ellers har det lidt firkantet sat op ingen interesse. Parterne har i høj grad skullet mødes på virksomhedens præmisser for at dække virksomhedens behov. Uddannelsesinstitutionerne har ikke været udbydere af uddannelsesforløb i traditionel forstand, men i højere grad uddannelsesplanlæggere og uddannelseskonsulenter for virksomheden. En for nogle uddannelsesinstitutioner noget uvant rolle. I projektet har virksomheder og uddannelsesinstitutioner således oplevet kulturforskellen og forskellen på vante og nye roller i en uddannelsessammenhæng. Virksomhederne mener desuden, at uddannelsen bør foregå på virksomheden:»forskellen på læring i arbejdslivet og læring i formaliseret uddannelse opfattes ofte som en forskel mellem to slags viden og tilhørende to former for læring. I signalord: abstrakt, verbal, analytisk, disciplin - systematisk viden, som erhverves i en kumulativ læreproces i et institutionelt reservat - en skole versus erfaringsbaseret, kontekstuel, holistisk og problemorienteret viden, som erhverves gennem deltagelse i en praktisk proces.«(olesen, H S, 1998, p. 172) Virksomhederne har på deres side ikke meget tilovers for de standardiserede uddannelser i institutionsregi. Uddannelsesinstitutionerne tænker på deres side i en vis udstrækning uddannelse som bredere end matchet mellem virksomhedens fremtidige kompetencebehov og medarbejdernes nuværende ditto.»den udbredte konsensustænkning [mellem virksomheden og medarbejderne] udmønter sig sjældent i uddannelsesaktiviteter, som hæver sig op over den kortsigtede tilpasning af arbejdskraften til virksomhedens her-og-nu behov, i hvert fald når det drejer sig om de kortuddannede medarbejdere.«(jørgensen, 1998, C H, p. 128) Uddannelsesinstitutionerne ser formålet med uddannelse som bredere end blot at bringe medarbejdernes kompetencer op på et for virksomheden ønskeligt niveau. I dette projekt har uddannelsesinstitutionerne imidlertid været nødt til at gå ind på virksomhedens tanke om customiserede, målrettede uddannelsesforløb. To af casestudierne synes i nogen udstrækning at være præget af uafklarethed omkring pilotprojekternes konkrete indhold, ambitionsniveau og mål. Der mangler en kontrakt mellem virksomhed og uddannelsesinstitution, mener en af uddannelsesinstitutionerne. Denne uafklarethed kan muligvis tilskrives netop forskelle i virk- s i d e 1 3

15 ... e v a l u e r i n g a f u d v i k l i n g s f a s e n somhedens og uddannelsesinstitutionens syn på uddannelse som det konkrete kompetenceløftende i forhold til virksomhedens her-og-nu behov versus det mere alment kompetencegivende. Pilotprojekterne bærer også i nogen grad præg af, at de er på forskellige stadier i udviklingen af projektgrupperne; Etableringsfasen, hvedebrødsfasen, integra-tionsfasen, konfliktfasen, stilstandsfasen, modenhedsfasen (Hemmingsen, 1998, p. 86). I integrations- og konfliktfasen er en gruppes udvikling således præget af, at meninger og holdninger diskuteres og eventuelle modsætningsforhold afsløres konflikter, mens stilstandsfasen er kendetegnet ved, at projektet står»i stampe«. Brug af IKT De tre uddannelsesinstitutioner, der indgår i denne evaluerings tre casestudier, har forskellige meninger om IKTs rolle i fremtiden for netop deres uddannelsesinstitution jvf. figuren nedenfor. Figur 3: IKTs rolle i fremtiden AMU-center Horsens/Silkeborg Pre-fabrikeret IKT-materialer med mulighed for øjeblikkelig feedback, fleksibel afvikling (ikke indhold) KompetenceCentret ved Aabenraa Business College Fleksibel læring efter behov, forståelse frem for trial-and-error Kolding Tekniske Skole Elev extranet (mass customisation) Kilde: Egen tilvirkning AMU-Center Horsens/Silkeborg fremhæver især IKTs muligheder i forbindelse med det pre-fabrikerede undervisningsmateriale, der gerne taler både til syns- og høresansen, eksempelvis via tekst, lyd og billeder. Dette giver mulighed for øjeblikkelig feedback til den studerende, der således i høj grad kan individualisere sit studium. Denne brug af IKT, som den også fremgår af casestudiet af Cerealia Unibake A/S og AMU-Center Horsens/Silkeborg, lægger i høj grad op til uddannelse som en individuel foreteelse, én studerende støttet af et IKT-baseret undervisningsmateriale. KompetenceCentret ved Aabenraa Business College lægger vægt på, at uddannelse for at resultere i en dybere forståelse frem for mere instrumentelle færdigheder skal tage udgangspunkt dels i et konkret behov hos den lærende, dels være faciliterende snarere end pre-fabrikeret. På Kolding Tekniske Skole ser man især IKTs rolle i en fremtidige uddannelsessammenhæng i forbindelse med mulighederne for at facilitere studerende via et såkaldt extranet, det vil sige udvidet intranet for den pågældende uddannelsesinstitution med password og særlige faciliteter, fx skema, log-bøger og fil-mapper. s i d e 1 4

16 ... e v a l u e r i n g a f u d v i k l i n g s f a s e n Der er således stor forskel på og spændvidde i uddannelsesinstitutionernes tanker om og konkrete brug af IKT i en uddannelsessammenhæng. Et centralt spørgsmål bliver i denne sammenhæng, om virksomheder og uddannelsesinstitutioner dels er opmærksomme på IKT reelle fleksibilitet, dels er opmærksomme på den medlæring, den incidentale læring (jf. Roth, 1995, p. 79), der finder sted i forbindelse med brugen af IKT i en uddannelsessammenhæng? Med hensyn til IKTs fleksibilitet skal det siges, at IKT-baseret undervisningsmateriale i høj grad giver fleksibilitet i forhold til tid, sted og tempo. De studerende kan gå ind hvornår de vil, fra en hvilken som helst computer, de måtte ønske. De studerende kan også arbejde med materialet, eventuelt støttet af multiple-choice tests, i netop deres tempo med det antal gentagelser, netop de måtte ønske. Men prefabrikeret IKT-baseret undervisningsmateriale er derimod i sagens natur ikke fleksibelt med hensyn til indhold. Det pre-fabrikerede materiale ser ud som, det nu engang ser ud, og åbner ikke mulighed for at forklaret ting på en anden måde, stille spørgsmål eller diskutere. Det er således vigtigt at være opmærksom på, om ens valg af IKT i en uddannelsessammenhæng nu også giver fleksibilitet på netop de områder, som de studerende har behov for fleksibilitet på. Tilsvarende er det vigtigt at understrege, at der i høj grad finder en medlæring sted, når man benytter IKT-baseret undervisning. De studerende får, naturligvis, øgede IKT-kompetencer ved at bruge IKT. Men desuden synes det logisk, at den studerende ved brug af eksempelvis elektroniske hypertekster opbygget i en netværksstruktur med links bliver bedre til at evaluere data, håndtere kompleksitet og træffe kvalificerede valg med hensyn til at vælge netop sin egen vej gennem et undervisningsmateriale. Arbejdsliv og læring Tal fra Danmarks Statistik viser, at knap 90% af alle danske virksomheder havde adgang til Internettet i 1999, mens 94% forventes at have det i år 2002 (Kilde: Danmarks Statistik: Danske virksomheders brug af IT 1999 på Der er således ingen tvivl om, at undervisning via Internettet (fx med forløb understøttede af Internet-medieret kommunikation eller med Internetbaseret undervisningsmateriale) i hvert fald ikke møder hindringer i form af virksomhedernes manglende adgang til Internettet. Men et centralt spørgsmål bliver imidlertid i denne forbindelse, om det vil lykkes for virksomhederne at få integreret uddannelsesforløbene i virksomhedernes hverdag. Virksomhederne i de tre casestudier nævner alle, at uddannelse og arbejde efter deres vurdering vil»flyde mere sammen i fremtiden«. To af målene i»komptencebaseret læring på arbejdspladsen«vedrører da også at»udvikle organisatoriske modeller der kan indpasse læringsforløbene i virksomhedernes hverdag«og at»implementere læringsforløb i virksomhederne«. Denne evalueringsrapport har af s i d e 1 5

17 ... e v a l u e r i n g a f u d v i k l i n g s f a s e n gode grunde drejet sig om udviklingsfasen. Det er begrænset, hvilke overvejelser om netop udvikling af organisatoriske modeller og implementering af læringsforløbene, parterne i de tre casestudier har gjort sig. Men det er på den anden side oplagt, at det netop er med hensyn til implementeringen, at der er behov for kreativ nytænkning for at få virksomhedernes og medarbejdernes behov og krav til at matche IKTs muligheder og begrænsninger i en uddannelsessammenhæng. Læring finder sted i forbindelse med omstillingsprojekter eller i forbindelse med mødet med»det uventede«(jf. George A. Kellys»Psychology of Personal Constructs«i Ewens, 1993, p. 343). Hvorledes kan arbejdet tilrettelægges, så det uventede kan opstå og inspirere til læring? Og hvorledes kan den incidentale læring i forbindelse med uddannelse virke tilbage på arbejdet til fælles gavn for både medarbejder og virksomhed? Sammenfatning og perspektivering Om de tre pilotprojekters evne til at: afdække kompetencebehov i virksomheden, vurdere eksisterende kompetencer hos den enkelte medarbejder, konvertere traditionel undervisning til IKT-baserede forløb, udvikle organisatoriske modeller der kan indpasse læringsforløbene i virksomhedernes hverdag og implementere læringsforløb i virksomhederne kan man sammenfattende sige, at pilotprojekterne alle har tilstræbt at afdække kompetencebehovet i virksomhederne. Dog har denne afdækning overvejende være på kort sigt. Pilotprojekterne har i vid udstrækning beskæftiget sig med at vurdere eksisterende kompetencer hos den enkelte medarbejder. Pilotprojekterne har kun i begrænset omfang konverteret traditionel under-visnings til IKT-baserede forløb. I pilotprojektet Dangaard Telecom A/S og KompetenceCentret hænger dette dog samme med, at pilotprojektet netop på grund af overvejelser om læringsform og organisationsform har vurderet, at et IKT-baseret forløb ikke var den bedste organiseringsform. Projektbeskrivelsen lægger op til en konsekvent konvertering af traditionelle undervisningsforløb til IKT-baserede forløb. Pilotprojekterne har imidlertid overvejet og afvejet for-dele/ulemper ved de IKTbaserede forløb, og ikke nødvendigvis konsekvent konverteret hertil. Pilotprojekterne har kun i yderst begrænset omfang udviklet organisatoriske modeller, der kan indpasse læringsforløbene i virksomhedernes hverdag og implementeret læringsforløbene i virksomhederne. Den begrænsede indsats i forhold til disse to projektmål hænger sammen med, at denne evalueringen er af projektets udviklings- og ikke implementeringsfase. De tre casestudier viser, at især virksomhederne er indstillet på at tænke i den kompetencebaserede læring på arbejdspladsen. Men virksomheden er nok mere fokuseret på virksomhedens end medarbejdernes fremtidige kompetencebehov. s i d e 1 6

18 ... e v a l u e r i n g a f u d v i k l i n g s f a s e n Uddannelsesinstitutionerne har som udgangspunkt vanskeligt ved at optræde i rollen som uddannelseskonsulent snarere end i den mere vante rolle som uddannelsesudbyder. Virksomhederne ønsker kurser til deres medarbejdere, på deres virksomhed med udgangspunkt i deres behov. Og det må uddannelsesinstutionerne kunne tilbyde, ellers har det ingen interesse for virksomhederne. Netop uddannelsesinstitutionernes mere»underordnede«rolle i samarbejdet har til en vis grad ført til om ikke vanskeligheder i samarbejdet, så dog en konstatering af»kulturforskelle«mellem virksomheden og uddannelsesinstitutionen. Samarbejdet har været præget af virksomhedernes travle hverdag og af, at pilotprojekterne i høj grad uvant høj grad for uddannelsesinstitu-tionernes vedkommende har skullet tage udgangspunkt i virksomhedernes behov. Der er dog ingen tvivl om, som det også fremhæves af de tre uddannelseinstitutioner, at pilotprojekternes konkrete natur har krævet og nødvendiggjort en givtig konkretisering af pilotprojekternes tanker og diskussioner. I det videre projektarbejde bliver især sammentænkningen af IKTs muligheder og læring på arbejdspladsen nødvendig. Både virksomheder og uddannelsesinstitutioner giver således udtryk for, at fremtiden går i retning af, at: Uddannelse i højere grad bliver IKT-støttet. Uddannelse flytter ud på virksomhederne, blandt andet via Internettet og multimedieteknik. Uddannelse kan finde sted, når (tid) og der (sted) hvor der er et behov. Dette går udmærket i tråd med, at de ofte omtalte store fordele ved IKT-støttet uddannelse netop er uafhængigheden af tid, sted og tempo. For at kunne beneficere af denne fleksibilitet og tage højde for de begrænsninger, der ligger på indholdssiden af pre-fabrikeret IKT-baseret undervisningsmateriale, bliver det imidlertid ganske nødvendigt, at sammentænke produktionens organisering og IKT-baseret uddannelse. I det fortsatte arbejde i pilotprojekterne bliver det især spændende at iagttage pilotprojekternes arbejde med at»udvikle organisatoriske modeller der kan indpasse læringsforløbene i virksomhedernes hverdag«og den konkrete implementering af læringsforløb i virksomhederne. Som et middel hertil nævner uddannelsesinstitutionerne i denne forbindelse muligheden for en langsigtet uddannelseplanlægning på virksomhederne, der kan sikre, at relevante uddannelses- eller studieaktiviteter kan sættes i værk, hvis der eksempelvis er lavsæson eller på anden måde er indtænkt en periode med uddannelsesfrihed i arbejdsregi. s i d e 1 7

19 ... e v a l u e r i n g a f u d v i k l i n g s f a s e n Referencer AMU-Center Horsens/Silkeborg (2000): Afslutningsrapport Kompetencebaseret Læring. Horsens: AMU-Center Horsens/Silkeborg. Danmarks Statistik: Danske virksomheders brug af IT 1999 på Ewens, R B (1993): An Introduction to Theories of Personality Fourth Edition. Hillsdale, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates, Inc., Publishers. Forskningscenter for Voksenuddannelse (2000): Evalueringsdesign for evalueringen af»kompetencebaseret læring på arbejdspladsen«. Hemmingsen, L (1998): Håndbog i samarbejde om tværinstitutionelle uddannelsesforløb AMU og VUC. København: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Jørgensen, C H (1998): Konsensus og konflikt i den virksomhedsnære uddannelsesplanlægning i Andersen, V, Jørgensen, C H (red.), Kjærsgaard, C, Olesen, H S, Sommer, F M og Warring, N (1998): Uddannelseplanlægning arbejdsliv og læring. Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Olesen, H S (1998): Arbejde, kompetence og læreprocesser i Andersen, V, Jørgensen, C H (red.), Kjærsgaard, C, Olesen, H S, Sommer, F M og Warring, N (1998): Uddannelseplanlægning arbejdsliv og læring. Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Projektbeskrivelse for»kompetencebaseret læring på arbejdspladsen«på Roth, G L (1995): Information Technologies and Workplace Learning in spikes, W F (ed.) (1995): Workplace Learning. San Fransisco: Jossey-Bass Publishers. Webbaseret IKA-materiale udarbejdet i samarbejde mellem A/S Hatting Bageri/Cerealia Unibake A/S & AMU-Center Horsens/Silkeborg på Købmandsskolen, Kursuscentret (1999): Kursuskatalog 1999/2000. Kompetencebaseret læring. Aabenraa: Kursuscentret. s i d e 1 8

20 ... e v a l u e r i n g a f u d v i k l i n g s f a s e n Bilag Bilag 1: Cerealia Unibake A/S & AMU-Center Horsens/Silkeborg Kilder Interview med samt rundvisning ved HR Konsulent Maria Nielsen fra Cerealia Unibake A/S, afdeling 11 i Hatting. Virksomheden har pr. 1. april d.å. skiftet navn fra A/S Hatting Bageri til Cerealia Unibake A/S, hvorfor virksomheden i denne tekst omtales som Cerealia Unibake A/S. Interview med Uddannelseschef Bjarne Y. Jørgensen, underviser Sofus Møller og underviser Susanne Hansen fra AMU-Center Horsens/Silkeborg. Virksomheden Cerealia UniBake A/S har en årlig omsætning på 800 mio. kr. og omkring 525 ansatte, heraf er 400 timelønnede. Forretningsområdet omfatter fast food, prebaked og bake off produkter. Produktionen foregår i Hatting, Glostrup, Vejle, Karup og Hasselager samt i Sverige, Norge, Tyskland og Polen. Cerealia Unibake A/S påbegyndte i 1997 og implementerede i 1998»Det lærende Bageri«, hvor lærende grupper om relevante emner nedsættes og opløses efter behov. Omfanget med hensyn til antal og aktivitet i disse lærende grupper registres ikke. Udviklingen af pilotprojektet i»kompetencebaseret læring på arbejdspladsen«varetages af en lærende gruppe. Produktionen er organiseret i linier. De timelønnede har ansvar for deres arbejdsfunktion. Disse varetages individuelt eller i mindre grupper. Produktionsprocessen er fastlagt på forhånd. Den enkelte medarbejder har ansvar for sin egen funktion, og er ansvarlig for at eventuelle fejl eller problemer løses i den udstrækning, det er muligt for den enkelte selv at løse disse problemer. Produktionen er tilrettelagt, således at liniemestrene har ansvaret for (en eller flere) linier, mens driftledere og produktionschefer har ansvaret for den overordnede drift. Der arbejdes i faste dag-, aften- og natskift. Produktionsområdet er præget af et meget højt støjniveau, dels på grund af eksempelvis dejmaskinerne (hvor høreværn er påbudt), dels på grund af den radio, der spiller i hele produktionsområdet. Virksomheden har en skolestue (»Pandekagehuset«) med 12 computere med Internet-opkobling. I produktionen findes endvidere enkelte computere, som det dog p.t. udelukkende er liniemestrene, der har adgang til at anvende. Virksomhedens produktion er ikke præget af sæsonudsving. Virksomheden har indført et såkaldt kompetencelønssystem med fem trin og en tilhørende beskrivelse (udarbejdet af medarbejderne) af, hvilke kompetencer man skal have for blive aflønnet på hhv. trin 1, 2, 3, 4 hhv. 5. Den individuelle kompetenceafklaring, der arbejdes med i pilotprojektet, tager udgangspunkt i de krav/kompetencer, der er specificeret i dette kompetencelønssystem. Virksomheden skelner mellem arbejdsrelateret (need to know) og ikke-arbejds-relateret (nice to know) uddannelse. Virksomheden har et højt årligt uddannelsesvolu- s i d e 1 9

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER

FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER Erhvervsskoler og AMU-centre som partnere i praksisnær kompetenceudvikling LEARNING LAB DENMARK id:03 FOKUS PÅ PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING Praksisnær kompetenceudvikling

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder Langsigtet uddannelsesplanlægning Udarbejdelse af model Denne model er udarbejdet i forbindelse med et tiltag, med det formål at kæde virksomhedens

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

FORUMlOO% Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi

FORUMlOO% Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi 23. september 2014 Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi I løbet af februar og marts 2015 gennemfører foreningen Forum100% i samarbejde med Danske Erhvervsskoler, Lederne og Gymnasieskolernes

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering AVU 2010 side 1 Mission Vision AVU/FVU/ordblindeundervisning tilbyder kortuddannede voksne borgere undervisning i almene fag med henblik på at - forberede adgang til fortsat uddannelse - opkvalificere

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007

RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007 Område: Det sociale område Udarbejdet af: Mette Zierau Kudsk/Lena Nørregaard Afdeling: Afdelingen for social- og specialundervisning E-mail: Mette.Zierau.Kudsk@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/2701

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: Making opportunities work Til: Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet BORGMESTERSEKRETARIATET Dato: 4. februar 2004 Tlf direkte: 4477 2010 Fax direk- 4477 2733 E-mail: tvk@balk.dk Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Læs mere

Værd at vide om. 360 Lederevaluering på

Værd at vide om. 360 Lederevaluering på Værd at vide om 360 Lederevaluering på 1. Baggrund og formål I University College Lillebælt er det hensigten, både at styrke den enkelte leder og udvikle dennes lederkompetencer, og at bringe den enkelte

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Status på kompetenceafklarings og -udviklingsprojekt i udvalgte afdelinger i Region Midtjylland.

Status på kompetenceafklarings og -udviklingsprojekt i udvalgte afdelinger i Region Midtjylland. Status på kompetenceafklarings og -udviklingsprojekt i udvalgte afdelinger i Region Midtjylland. Forfatter:Anders Hoffgaard Knowentia Consult Kolding 01.10.2008 Vers. 1.0 1 Indholdsfortegnelse Status på

Læs mere

Tildeling af puljemidler til særlige indsats- og udviklingsopgaver november 2010

Tildeling af puljemidler til særlige indsats- og udviklingsopgaver november 2010 Tildeling af puljemidler til særlige indsats- og udviklingsopgaver november - Oversigt over godkendte aktiviteter under de særlige puljemidler j.nr. Konsortium Projektpartnere Beskrivelse af aktivitet

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Afsluttende evaluering af projektet Formål/Problembeskrivelse Formålet med projektet var gennem et tværgående skolesamarbejde

Læs mere

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability?

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability? Netværksmøde med Advisory Board og følgegruppen fra gymnasieuddannelserne Tid: Onsdag, d. 27. maj 2015, kl. 10.00-14.00 Sted: AU Library, Emdrup Tema: Employability uddannelse til professionelt virke på

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager

Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 26.marts 2012. 1 1. Indledning Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens

Læs mere

- den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse

- den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse SKOLEN UDEN MURSTEN - den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse Forsøgs- og udviklingsprojekt viser vejen til kompetenceudvikling af arbejdspladser. Skræddersyet, individuel undervisning af pædagogmedhjælpere

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014

Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Indledning og baggrund Juli 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten dateret 25. april 2012 mellem Region Hovedstaden

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 1 Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 2 Livslang læring Læring med livet som indsats? Nye vilkår for kompetenceudvikling

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Lederens konfliktfokus Lederen bør i sin konflikthåndtering have fokus på: a Hvem af konfliktens parter der fagligt har ret b Om det er en konflikt, der skader produktiviteten c Uoverensstemmelser

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Aftenskolens foreningsnummer: 67460 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: It for alle Ansøgers navn: NETOP København Navn på ansvarlig:

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Besøgsbarometer pr. 09.11.2009.

Besøgsbarometer pr. 09.11.2009. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 20. november 2009, dagsordenens pkt. 3 Status på aktiviteterne i fase 1, 2 og 3 Projektet udviser fortsat en

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere